Robusthedsanalyser Klikovand Inger Klint Jensen Gunnar P. Jensen

Transkript

1 Robusthedsanalyser Klikovand Inger Klint Jensen Gunnar P. Jensen

2 Dagsorden Robusthedsanalyser, baggrund Gennemgang af forskellige metoder fordele/ulemper Afstrømningsstatistikker og afstrømningsmønstre Dilemma omkring bassiner og tømmetider Robusthedsanalyser som samtaleværktøj 2

3 Baggrund: Udledningstilladelser og dilemmaer Hvordan bestemmes kravet til neddrosling. Tidligere praksis fra regionplaner og statslige vandplaner: 1-2 l/s/ha Nye klagenævnsafgørelser ændrer denne praksis. Vandløbets hydrauliske kapacitet skal respekteres. 3

4 Hvad lægger Natur og Miljøklage nævnet vægt på Kommunens afgørelse 4

5 Natur og Miljøklagenævnets afgørelse Kommunen skal ved den fornyede behandling af sagen sikre at den udledte vandmængde neddrosles i et sådant omfang, at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres. Neddrosle til medianmaksimum 0,34 l/s/ha eller Konkret vurdering af vandløbets hydrauliske kapacitet. Der må ikke være hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland 5

6 Hvad siger den nye vejledning? 6

7 Uddrag af Spildevandsvejledningen: Kommunalbestyrelsen sikrer, at udledninger af spildevand, herunder tag- og overfladevand til vandløb, sker på en sådan måde, at vandet kan afledes videre i vandløbet uden gener for omboende ved vandløbet eller gener for dyre- og plantelivet, dvs. at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres. Hvis der i vandløbsregulativet er angivet vilkår for maksimale tilledninger fra enkelte delområder, vil disse vilkår skulle afspejles i spildevandsplanen. Kan vilkårene ikke imødekommes, må der enten ske en forsinkelse/udjævning af overfladevands-belastningen, eller der må indledes en vandløbsreguleringssag som forudsætning for en forøget tilledning af spildevand eller ske en ændring af regulativet. 7

8 Dimensionering af vandløb Broer og rørlagte strækninger er ofte dimensioneret til medianmaksimumafstrømning Små afstrømningsniveauer medfører potentielt behov for større bassiner 8

9 Forskellige metoder Stationære beregninger (ingen tidsdimension): Vandløbets kapacitet, simpel model Medianmaksimum Der tilledes gradvist mere vand indtil der sker oversvømmelse eller erosion Referenceberegning (Medianmaksimum) + hvad der er plads til fra (nye?) befæstede arealer Komplekse områder og problemstillinger Dynamiske vandløbsmodeller tidsmæssig dimension, medtager bassinkapacitet, tidevandsproblematik mv 9

10 Vandløbets kapacitet, simpel model Gradvist tilledning indtil der sker oversvømmelse (eller erosion) l/sek/km 2 - niveau 10

11 Referenceberegning Medianmaksimum + hvad der er plads til fra befæstede arealer 11

12 Referenceberegning 12

13 13

14 Ved hvilket afstrømningsniveau fra byområder øges oversvømmelsesarealer 14

15 Erosionsrisiko, streampowerindeks 15

16 Afrapportering kunne være Kortbilag der viser oversvømmelsesgrænser og grænser for erosionsrisiko Metodebeskrivelse, der beskriver fremgangsmåde Og konklusioner vedrørende vandløbenes kapacitet 16

17 Max afstrømning vurderes for at finde vandløbenes udledningskapacitet Medianmaksimum 17

18 Afgørelser ændrer praksis nye metoder En nylig afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet, Sagsnr.: 18/05374 (tidl. NMK ), stadfæster, at en robusthedsanalyse kan benyttes til at fastsætte et acceptabelt afløbstal fra et forsinkelsesbassin: Brønderslev Kommune har efterfølgende i maj fået udarbejdet en robusthedsanalyse af sidevandløbet samt Hjallerup Mosegrøft, der indeholder vurderinger af vandspejlstigning og risiko for sedimenttransport i relation til forskellige udledningstal med og uden forsinkelse af de eksisterende udledninger. Nævnet finder, at det på baggrund af robusthedsanalysen kan lægges til grund, at det i tilladelsen fastsatte afløbstal respekterer vandløbets hydrauliske kapacitet. 18

19 Nye afgørelser stiller yderligere krav Miljø- og Fødevareklagenævnet, Sagsnr.: 18/05374 (tidl. NMK ): I den konkrete klagenævnsafgørelse var der dårlig økologisk tilstand i det overfladevandområde, som var modtager for udledning af tag- og overfladevand, vurderet på baggrund af kvalitetselementet fisk. Idet kvalitetselementet fisk således befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette element en forringelse af tilstanden for overfladevandområderne i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i vandrammedirektivet. Klagenævnet pålagde derfor kommunen i forbindelse med sagens behandling at foretage en vurdering af, om udledningen kan betyde, at især kvalitetselementet fisk forringes, hvormed der vil ske en forringelse af tilstanden for overfladevandområdet, eller om udledningen i øvrigt indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for det berørte overfladevandområde. 19

20 Metodevalg fordele og ulemper Vandløbets kapacitet, Simpel vurdering Nem at forstå og forklare Tager udgangspunkt i vandløbets kapacitet Ændrer sig ikke med mindre vandløbets skikkelse ændres Man behøver ikke kende evt. fremtidige kloakoplandes størrelse, herunder stalde mv Billigere Tendens til skrappere udledningskrav Referenceberegning: Medianmaks + hvad der er plads til fra befæstede arealer Man skal kende nuværende og fremtidige kloakoplandes størrelse, placering og udledertal Ændrer sig når vandløbets skikkelse og/eller befæstelsesgrad ændres Dyrere Tendens til lidt mindre skrappe udledningskrav 20

21 Udfordringer behov for tæt samarbejde Hvornår skønnes en oversvømmelse kritisk? Hvordan forholder man sig til eksisterende udledninger? Hvor lang en strækning skal der regnes på? Hvor langt ned har en udledning betydning? Hvad er udlederpraksis i dag og efter næste klagenævnsafgørelse? 21

22 Medianmaksimumafstrømning [l/s/km 2 ] Maksafstrømning [l/s/km 2 ] Afstrømningsstatistik hvad er medianmaksimum Bliver brugt i afgørelser fra Miljø og Naturklagenævnet som naturlig afstrømning Mange vandløb er dimensioneret til at kunne føre en vintermedianmaksimum Årsmaksimumafstrømning Årstal Medianmaksimumafstrømning for 166 målestationer I Danmark Den maksimale afstrømning der statistisk over en årrække overskrides 1 eller flere gange hvert andet år Oplandsareal [km 2 ] Størrelse afhænger af - Oplandstype - Oplandsstørrelse 22

23 Medianmaksimum i Havelse Å Hvor detaljeret skal medianmaks bestemmes? 23

24 Køge å systemet - vandføring ved 3 stationer VNF [l/s] Køge å, Regnemark Kimmerslev Møllebæk Sølvbækken

25 Køge å systemet afstrømning ved 3 stationer VNF [l/s/km²] Køge å, Regnemark Kimmerslev Møllebæk Sølvbækken

26 Køge å systemet døgnmiddel versus Absolut værdi VNF [l/s/km²] Køge å, Regnemark Kimmerslev Møllebæk Sølvbækken, Døgnmiddel Sølvbækken Køge å, Regnemark Døgnmiddel

27 Bassindimensionering C:\Users\gpje\Desktop\Regionalregnraekke_ver_4_1.xls 27

28 Bassiner og tømmetider Afløbstal Bassin vol. Afløbstid (l/s/red.ha) m 3 /red.ha dage

29 SUMBA 29

30 Robusthedsanalyser som samtaleværktøj Robusthedsanalyser gør en klogere på vandløbene Kan vise flaskehalse Kan nogle gange give svar på udledertal med det samme Kan afdække områder der skal undersøges nærmere Vigtigt at gå i gang så der er tid til at supplerede løsninger kan undersøges 30

31 Danva projekt og erfaringer fra workshops Behov for fælles referencegrundlag spildevand, vandløb, planlægningsafdeling og forsyninger Fælles referencegrundlag som integreret del af planlægning: Hvor er det fornuftig at udstykke? Hvad er vandløbets kapacitet og behov for bassinstørrelser/plads Er der behov for andre/supplerede løsninger (regulering, LAR etc.) Undgå At planlægge noget der bliver svært at gennemføre i praksis At bassinet skal være større end først antaget Vigtigt at have tid til at lave supplerende undersøgelser og/eller alternative løsninger til bassiner 31

32 Ændring i oversvømmelsesrisiko Beregninger kan suppleres med Opmålinger - hvad er den kritiske kote Dige? Udledning nedstrøms? Målestationer: vandstande, vandføringer, manningtal Kalibrering af beregninger Mere sikre beregninger 32

33 Ændring i erosionsrisiko Kan suppleres med fysisk/biologisk vurdering af kritiske strækninger? Erosionssikring Slynge vandløbet 33

34 34

35 Rørlægningens kapacitet giver udledertal? Rørlagt strækning genåbnes for at forøge kapacitet? Helhedsplanlægning: Klimasikring Vandløbsrestaurering øget natur øget rekreativ værdi 35

36 36

37 Klimatilpasning med 3 sikringselementer Vandkraftsø Vigen Ådalsdæmning Webkortadgang

38 38