Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE"

Transkript

1 Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

2 PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr Dokument nr Version 2 Projekt nr Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af TSV NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: E: 3450 Allerød E:

3 INDHOLD 1 baggrund Vandløbssystemet Topografi Afløbssystemet Hændelsen Afstrømning Hvad skete der? Hydraulisk analyse af Flakvad rende Vurdering af den hydrauliske betydning af rørunderføringen under strandvejen Forslag til fysiske tiltag til sikring mod oversvømmelse fra Flakvad rende Dige Dobbeltprofil Sikring af Flakvad rendes vandføringsevne Diskussion og konklusion :

4 1 BAGGRUND har bedt Niras om at udarbejde en Hydraulisk analyse for Flakvad rende. Området omkring Flakvad rende var den 14 august 2010 udsat for oversvømmelse med store skader på villaerne. I denne rapport redegøres for årsagerne til oversvømmelsen og der gives forslag til fysiske ændringer, som vil forøge områdets sikkerhed mod fremtidige oversvømmelser. 2 VANDLØBSSYSTEMET Vandløbssystemet er vist på figur 1 nedenfor. Systemet består af Flakvad rende, som leder vandet til Øresund og Ulvemose rende og Sømandshvile grøft der er biløb til Flakvad renden. Det samlede oplandsareal er estimeret til 5.8 km 2. Oplandsarealerne fordeler sig med 0.8 km2 til Flakvad rende og 3.6 km 2 og 1.4 km 2 til henholdsvis Ulvemose rende og Sømandshvile grøft. 1

5 Figur 1 Flakvad rende vandløbssystem, med estimerede oplandsgrænser 3 FLAKVAD RENDE Flakvad rendes geometri er beskrevet i vandløbsregulativet for Flakvad rende og i en opmåling af bundkoter, for de øverste 295 meter, foretaget i marts 2010 (tabel 1). 2

6 Figur 2. Stationering for Flakvad rende Tabel 1. Flakvad rendes geometriske skikkelse. Frem til station 292 er den seneste opmåling af bundkoter angivet, medens de resterede bundkoter svarer til koterne i regulativet. Brinkkoter er estimeret delvist ud fra en digital højdemodel og delvist ud fra målte brinkhøjder. Maksimal dybde svarer til forskellen mellem bundkote og brinkkote. 3

7 Figur 3. Bundkoter og brinkkoter for Flakvad rende (lodret snit / længdeprofil) På figur 3 ovenfor er bundkoter og brinkkoter for Flakvad rende vist. Strækningen fra bebyggelsens start ved station 195 frem til station 375 (umiddelbart efter indløb fra Sømandshvile grøft), må antages at være mest kritisk i forhold til oversvømmelse fra Flakvad rende, idet vandløbet på denne strækning har den mindste hældning og den mindste forskel mellem bundkote og brinkkote. Der er ved besigtigelsen af Flakvad rende blevet konstateret, at bundbredderne i dele af vandløbet muligvis er mindre end en meter som angivet i regulativet. Yderligere findes der flere steder indsnævringer og barrierer mellem de enkelte matrikler, som kan hindre frit gennemløb ved store vandføringer. I beregninger og analyser foretaget i nærværende projekt er der imidlertid anvendt den regulativmæssige bundbredde på en meter. 4 TOPOGRAFI Ved hjælp af analyser udført med GIS værktøjer og digital højdemodel, samt besigtigelse i området er det konstateret at Flakvad rende ligger forskudt mod syd i forhold til det forløb vandløbet ville have hvis det skulle følge området topografi. 4

8 Figur 4. Topografi ved På figur 4 ovenfor, kan man se at området nord for Flakvad rende danner en hulning, hvor både ulvemose rende og Flakvad rende har højere brinkkoter i forhold til koterne i hulningen. Dette er også illustreret på figur 5, som viser lodrette snit af landskabets forløb langs de stiplede røde linjer på figur 4. Figur 5. Topografiske tværsnit svarende til det røde stiplede linjer på figur 4 5 AFLØBSSYSTEMET Områdets bymæssige afløbssystem er vist på figur 6 nedenfor. Som beskrevet i forrige afsnit udgør området nord for Flakvad rende (Hannelundsvej og Løvvænget) en hulning, som ikke har noget naturligt afløb. Dette område er derfor af- 5

9 hængig af tilstrækkelig kapacitet i afløbssystemet under kraftige regnhændelser. Afløbsledningen, som dræner området, starter ved Helleholm (område B5 på figur 6) og har regnvandsoverløb til Øresund (U62A). Der er regnvandsudløb (U65), som har udløb til Ulvemose rende. U65 har et forholdsvist lille opland på en hektar. Yderligere er der et overløb, som har udløb til Flakvad rende (U63). Der er ikke angivet oplandsareal for U63, men det formodes at være forholdsvist lille. Figur 6. Afløbssystem for området omkring Flakvad rende HÆNDELSEN I det følgende har vi forsøgt at redegøre for hvad der skete under oversvømmelsen i August 2010 og årsagen til dette. 6.1 Afstrømning Der findes ingen hydrometriske målestationer, som kontinuert måler vandstande eller vandføring i Flakvad rende. Derfor kan vi ikke vide nøjagtigt hvor stor en vandføring der var den 14 august For alligevel at få en ide om størrelsesordnen for vandføringen er der indhentet data for de to nærmeste hydrometriske stationer, nemlig DMU st. nr Nivå ved Jellebro med et opland på 62,4 km 2 og DMU st. nr Kighanerende ved Caroline Mathildesvej med et opland: 5,15 km 2. Placeringen af disse stationer er vist på figur 7 nedenfor. 6

10 Figur 7. Placering af nærmeste hydrometriske stationer med kontinuerte målinger af vandstand og eller vandføring. Den observerede vandføring for de nærmeste hydrometriske stationer er vist på figur 8 nedenfor. Vandføringerne er omsat til specifik afstrømning, altså afstrømning pr. areal med enheden l/s/km 2. På den måde kan vandføringerne direkte sammenlignes selvom disse er observeret for hydrometriske stationer med forskellige oplandsarealer. 7

11 Figur 8. Observeret specifik afstrømning for DMU st. nr Nivå ved Jellebro med et opland på 62,4 km 2 og DMU st. nr Kighanerende ved Caroline Mathildesvej med et opland: 5,15 km 2. Begge stationer viser en høj specifik afstrømning den 14 august, men der er meget stor forskel på den maksimale afstrømningsrate (78 l/s/km 2 og 41l/s/km 2 ) for de to stationer. Flakvad rende ligger geografisk mellem de to stationer, så det kunne være nærliggende at anvende et gennemsnit mellem de maksimale værdier. Det forholder sig imidlertid således, at afstrømningsområde vil reagere forskelligt på den samme nedbørshændelse afhængigt af hvor store områder der er bebygget, hældningsforhold, jordtyper, vegetation, og den arealmæssige størrelse. Så, de specifikke afstrømning for Flakvad rende kan udmærket godt have været større en den for DMU st Kikhanerende observerede værdi. For alligevel at have en værdi at arbejde med er der nedenfor beregnet vandføring for Flakvad renden baseret på den maksimale værdi for st Kighanerende. Tabel 2. Maksimal afstrømning baseret på maksimal afstrømning den 14 august 2010 for DMU st Hvad skete der? For at kunne sikre sig mod en oversvømmelse som den der ramte området ved Flakvad rende den 14 august 2010 er der vigtig at forstå hvad der egentlig skete 8

12 og herunder hvilke faktorer, som var årsag til oversvømmelsen. En vigtig del af denne analyse har været de observationer som beboerne i området har gjort under hændelsen. Derfor har vi talt med en del af beboerne og sammenstillet deres oplevelser med data om afstrømning, topografi, vandløbets geometri og information om afløbssystemet. På figuren nedenfor ses skitse lavet af beboerne over udbredelsen af oversvømmelsen. Figur 9. Beboernes egne optegnelser af udbredelsen af oversvømmelsen den 14 august 2010 Optegnelsen på figur 9 stemmer fint overens med en analyse lavet ved hjælp af et GIS system baseret på en digital højdemodel for området som vist på figur 10 nedenfor. 9

13 Figur 10. Estimeret udbredelse og vanddybder under oversvømmelsen den 14 august Kortet er lavet for en maksimal vandstand svarende til kote 4.1 m. Vanddybder er angivet med gult i enheden meter. Forløbet af hændelsen er forsøgt gengivet i det følgende. På det tidspunkt hvor den kraftige regn startede var oplandet til Flakvad rende allerede vandmættet, idet der allerede forinden havde været nedbør. Dette betød at kapaciteten til at opmagasinere vand i rodzonen var delvist opbrugt og en stor andel af nedbøren derfor strømmede af som overfladevand. Sandsynligvis var det første der skete at Flakvad rende løb over side bredder umiddelbart opstrøms risteværket, som ligger ved st Dette risteværk giver anledning til en opstrøms vandstandsstigning på omkring 30 cm selv ved normal vandføring, når risten ikke er tilstrækkelig rengjort for blade. Vandet fandt sin naturlige vej i nordlig retning mod det lave område (se blå pil på figur 11 nedenfor). Det er muligt at både Flakvad rende opstrøms st. 240 og Ulvemose rende efterfølgende også er gået over side bredder, idet begge vandløb har forholdsvis lave brinker. Vandet har herefter fulgt topografien og løbet mod laveste punkt som vist på figur 11 med hvide pile. Samtidig er der meget det tyder på at afløbsledningen, som afvander området (vist på figur 6 med udløb i U62A) er blevet overbelastet og har sendt yderligere vand ind i det oversvømmede område. Dette understøttes af, at beboerne beskrev, at vandet lugtede af kloakvand. Det er også højst tænkeligt at overløbsbygværkerne U65 (Ulvemose rende) og U63 Flakvad rende har været aktive (se figur 6). 10

14 Figur 11. Formodet strømningsbillede i starten af 2010 hændelsen. På et tidspunkt var vandstandet nået et højt niveau samtidig med at vandstanden i Flakvad rende var begyndt at falde igen, hvilket gav anledning til direkte overflade afstrømning fra området til Flakvad rende som vist med pile på figur 12 nedenfor. Figur 12. Overfladisk afstrømning mod Flakvad rende under den sidste del af oversvømmelen i august HYDRAULISK ANALYSE AF FLAKVAD RENDE Med det formål at analysere Flakvad rendes hydrauliske kapacitet, estimere vandføringen under 2010 hændelsen, vurdere betydningen af rørunderføringen 11

15 under Strandvejen, samt at undersøge konsekvenser af forskellige tiltag, er den hydrodynamiske computerbaserede matematiske model Mike11 anvendt. Flakvad rendes geometriske skikkelse er i modellen defineret ved en række tværsnit. Disse er dannet på grundlag af data fra vandløbsregulativet for Flakvad rende, målte bundkoter for den øvre del (st. 0 til st. 295), samt brinkkoter udtaget af en digital højdemodel for området. Den hydrauliske modstand er defineret ved et Manningtal på 12 m 1/3 /s, hvilket svarer til normal sommertilstand i forhold til vegetation i vandløbet. Som udgangspunkt er der anvendt en vandføring svarende 78 l/s/km 2, hvilket er den maksimale specifikke afstrømning, som er observeret i Kighanerenden under 2010 hændelsen (se afsnit 6.1). Som nævnt tidligere er der stor usikkerhed hvorvidt denne afstrømning også repræsenterer den afstrømning, der var i Flakvad rende under 2010 hændelsen. Derfor er der yderlige kørt scenarier med specifikke afstrømninger på 70 l/s/km 2 90 l/s/km l/s/km 2 og 120 l/s/km 2, for på denne måde at finde frem til den vandføring, som giver anledning til vandstande som ligger over brinkkoten. De specifikke afstrømninger er fordelt på bidrag fra Flakvad rende, Ulvemose rende og Sømandshvile grøft i forhold til de respektive oplandsarealer (se tabel 2). På figur 13 er de beregnede vandstande for de 4 vandføringer vist som et vertikalt længdeprofil. På figuren er bundkoter og brinkkoter ligeledes vist. 12

16 Figur 13. Simulerede vandstande i Flakvad rende for 4 forskellige specifikke afstrømningsrater Resultaterne på figur 13 viser, at der er to kritiske punkter, nemlig station 341, som ligger umiddelbart nedstrøms indløbet fra Sømandshvile grøft og st. 180 som ligger opstrøms i forhold til det bebyggede område. Den hydrauliske årsag til at st. 341 er kritisk er, at der på vandløbsstrækningen ved dette punkt er en kombination af lille fald (lille bundhældning) og lave brinker. I de følgende beregninger vælges en vandføring svarende til en specifik afstrømning på 100 l/s/km 2. 8 VURDERING AF DEN HYDRAULISKE BETYDNING AF RØRUNDERFØRINGEN UNDER STRANDVEJEN. Det er nærliggende at tænke sig at rørunderføringen under strandvejen kan udgøre en flaskehals i forhold til Flakvad rendes hydrauliske kapacitet. Røret under Strandvejen har på de første 2 meter en indvendig diameter på 80 cm og på de 13

17 følgende 38 meter en indvendig diameter på 60 cm. For at undersøge betydningen af rørunderføringens dimension er der udført beregninger for situationer hvor røret i hele sin længde har en indvendige diametre på henholdsvis 80 cm og 100 cm. For disse beregninger er der anvendt en vandføring som svarer til en specifik afstrømning på 100 l/s/km 2. Figur 14. Beregning af vandstande i Flakvad rende for en afstrømning svarende til en specifik afstrømningsrate på 100 l/s/km2, for situationer med indvendige rørdiametre på 60 cm, 80 cm og 100 cm på rørunderføringen under Strandvejen. Resultaterne på figur 14 viser, at anvendelse af større rørdimensioner for underløbet under Strandvejen kun har betydning for vandspejlskoterne på strækningen fra indløb rør til station 475. På denne strækning er der i forvejen forholdsvis høje brinkkoter, så en forøgelse af rørdimensionen vil ikke forbedre situationen i forhold til risiko for oversvømmelse. 9 FORSLAG TIL FYSISKE TILTAG TIL SIKRING MOD OVERSVØMMELSE FRA FLAKVAD RENDE. Det forslås at etablere et dige vest for bebyggelsen, udvide Flakvad rende fra st. 290 st. 375, og gennemgå Flakvad renden med henblik på at sikre at vandløbet opfylder kravet til vandafledning, der er fastlagt i vandløbsregulativet. Disse tre tiltag tilsammen vil give en god sikkerhed mod oversvømmelser fra Flakvad rende. 14

18 9.1 Dige Som det fremgår af redegørelsen for 2010 hændelsen i afsnit 6.2, skal hovedårsagen til oversvømmelsen findes i områdets topografi. Bebyggelsen nord for Flakvad rende ligger i en lavning og vandløbets naturlige forløb er gennem bebyggelsen. Derfor forslås det, at der etableres et dige umiddelbart vest for bebyggelsen, som vil lede vandet til Flakvad rende fremfor gennem bebyggelsen. Digets principielle linjeføring er vist på figur 15 nedenfor. Figur 15. Principiel linjeføring for nordlig og sydlig dige. Som det kan ses af figur 15, er der tale om to diger, som begge leder overfladevandet til Flakvad rende. Det er muligt at det ikke er nødvendigt at etablere det sydlige dige, idet terrænkoterne her muligvis er tilstrækkelig høje. For at tage endelige stilling til dette skal der foretages et nivellement af digets linjeføring i felten. Diget opbygges med en lerkerne, som skal sikre mod gennemstrømning af diget. Lerkernen dækkes af en geotekstil og 20 cm muld, som tilsås med græs (se figur 16 nedenfor). 15

19 Figur 16. Digets principielle udformning. Muldlaget på toppen af diget regnes ikke som tæt og stabilt i forhold til vandtryk. Koten for toppen af lerkernen skal svare til brinkkoten der hvor diget rammer Flakvad rende. Der må imidlertid påregnes, at der kan forekomme sætninger af diget på maksimalt 10 cm. Derfor er digets højde fastsat således at toppen af lerkernen er 10 cm højere end brinkkoten. På den vestlige side af det nordlige dige etableres en drænkanal på en ca. 20 meter strækning nærmest Flakvad rende ved det nordlige dige (se figur 16). Denne kanal skal sikre fri strømning frem til Flakvad rende. Kanalen etableres med en bundbredde på 1,5 meter og et side anlæg på 1:1,5. Bundkoten i kanalen reguleres således at det er et fald på minimum 10 promille frem mod Flakvad rende. På figurerne 17 og 18 er digernes kronekoter vist på vertikale profiler. 16

20 Figur 17. Længdeprofil for det nordlige dige Figur 18. Længdeprofile for det sydlige dige. 17

21 Kronekoterne som er angivet på figurerne 17 og 18 er fastsat ud fra data fra den digitale højdemodel. Der bør udføres et nivellement i felten for at fastsætte den endelige kote. Digets linjeføring som vist på figur 15 er ikke nødvendigvist den endelige linjeføring. Linjeføringen kan ændres, evt. i samråd med lodsejerne, når blot diget hydrauliske funktion opretholdes. 9.2 Dobbeltprofil De hydrauliske beregninger viser at det er strækningen mellem st. 290 og 375 som er kritiske, idet der på denne strækning er lille fald og lave brinker. Det forslås derfor, at vandløbet på denne strækning udvides, ved at etablere et dobbeltprofil som vist på figur 19 nedenfor. Figur 19. Geometri for dobbeltprofil Dobbeltprofilet sikrer god hydraulisk kapacitet ved høj vandstand, medens der ved lave vandstande stadig vil være god vandhastighed. På figur 20 nedenfor er vist den hydrauliske konsekvens af at etablere dobbeltprofil på strækningen mellem st. 290 og st. 375, ved en vandføring svarende til en specifik afstrømning på 100 l/s/km 2. 18

22 Figur 20. Konsekvensanalyse af etablering af dobbeltprofil mellem st. 290 og st. 275 på Flakvad rende. Som det kan ses af figur 20, vil etablering af dobbeltprofil give et vandspejlsfald på omkring 10 cm ved det kritiske punkt Sikring af Flakvad rendes vandføringsevne Under besigtigelse i forbindelse med nærværende projekt er det konstateret, at Flakvad rende muligvis ikke over alt overholder den definition af vandløbets geometriske skikkelse, som er givet i vandløbsregulativet. Ovenstående beregninger og analyser er udført under den forudsætning, at vandløbet overholder regulativet. Det ser ud som om vandløbet på visse strækninger har indsnævringer således at vandløbets bundbredde er mindre end en meter som foreskrevet i regulativet. På nogle strækninger er anlægget på vandløbssiderne større end beskrevet i regulativet og endelig er der en del steder ved skæl mellem matriklerne opsat hegn og gitre, som vil virke bremsende på vandet ved store vandføringer. 19

23 Det anbefales, at det sikres, at der ikke er fysiske forhold, som reducerer vandløbets hydrauliske kapacitet. 10 DISKUSSION OG KONKLUSION Der er i nærværende projekt lavet en analyse af hvad der skete under 2010 oversvømmelsen og de mulige årsager til oversvømmelsen. Navnlig er det områdets topografi, som bringer bebyggelsen nord for Flakvad rende i fare for oversvømmelse. Bebyggelsen ligger i en lavning og Flakvad rendes naturlige forløb i forhold til topografien er gennem bebyggelsen. Flakvad rendes hydrauliske kapacitet er analyseret. Analysen viser, at særligt området fra starten af bebyggelsen til umiddelbart nedstrøms indløbet fra Sømandshvile grøften er kritisk, idet der på denne strækning er lave vandløbsbrinker og lille fald. Det er undersøgt om rørunderføringen under Strandvejen danner en flaskehals i forhold til Flakvad rendes hydrauliske kapacitet. Beregningerne viser, at en forøgelse af rør dimensionen fra den nuværende indvendige diameter på 60 cm til en indvendig diameter på 100 cm kun vil have lille effekt i forhold til oversvømmelsesrisiko. Dette skyldes, at der på strækningen inden indløb til røret er et godt fald og høje brinkkoter. Det forslås, at der etableres et dige på vest siden af bebyggelsen, som kan sikre, at vand som løber over vandløbsbrinkerne opstrøms bebyggelsen ledes tilbage til Flakvad rende og dermed ikke løber gennem bebyggelsen. Yderligere forslås det, at Flakvad rende udvides på strækningen fra begyndelsen af bebyggelsen til umiddelbart nedstrøms indløb af Sømandshvile grøft, for dermed at øge den hydrauliske kapacitet på denne kritiske strækning. Endelig forslås det, at man sikrer, at hegn over- og indsnævringer i Flakvad rende ikke giver anledning til an reduceret vandledningsevne. Flakvad rende har i forhold til normale kraftige nedbørshændelser tilstrækkelig kapacitet til at aflede vandet uden at dette giver anledning til oversvømmelser. Hændelsen i 2010, som gav anledning til oversvømmelsen, må antaget at være en ekstrem hændelse. Samme regnhændelse gav anledning til store oversvømmelser for Usserød Å. I forhold til Usserød Å blev hændelsen karakteriseret som en hændelsen med en gennemsnit gentagelsesperiode på 150 år. Der er dog ikke teoretisk belæg for dermed at sige, at hændelsen i forhold til Flakvad rende var en 150 års hændelse, idet regnmængder, den tidslige fordeling af regnen, samt hydrologiske og hydrauliske karakteristika er forskellige for de to vandløbssystemer. Der findes ikke tilstrækkelig data til at lave en egentlig teoretisk beregning af gentagelsesperioden specifikt for Flakvad rende. 20

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Næstved Kommune FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Juni 201 BILAG 1: HYDRAULISK NOTAT OG RESULTATER AF HYDRAULISKE BEREGNINGER PROJEKT Projekt

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter

Læs mere

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden Høring Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 59 Rudkøbing Tlf. 63 51 6 Tlf. 63 51 6 42 direkte Fax 63 51 6 1 E-mail: annjen@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato

Læs mere

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende... Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

Ansøgning om reguleringsprojekt

Ansøgning om reguleringsprojekt BILAG 3 SKIVE KOMMUNE Ansøgers oplysninger Ansøgning om reguleringsprojekt Navn Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Adresse E-mail adresse Projektet Formål I henhold til Lokalplan nr. 267 skal der etableres

Læs mere

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version

Læs mere

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...

Læs mere

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon. Rekvirent Faxe Kommune Att. Rådgiver Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.dk Sag 3691200053-03 Projektleder SGSC Kvalitetssikring SGSC Revisionsnr. 1.0 Godkendt

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE PROJEKT NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune Projekt nr. 210563 Version 3 Projekt nr.

Læs mere

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Robert Nøddebo Poulsen Agronom, DHI Kort om DHI s miljørådgivning DHI s kompentencer vedrører faglig teknisk ekspertise på: Afløbsystemer

Læs mere

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

Offentlig høring af forslag til delvis omlægning af det offentlige rørlagte vandløb Tilløb 4.1 til Vojens Bæk på matr.nr. 101 og 380 Maugstrup

Offentlig høring af forslag til delvis omlægning af det offentlige rørlagte vandløb Tilløb 4.1 til Vojens Bæk på matr.nr. 101 og 380 Maugstrup til lodsejere, berørte parter og øvrige høringsberettigede Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Fax. 74 34 21 44 www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 21 47 kimh@haderslev.dk

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Greve Solrød Forsyning

Greve Solrød Forsyning Greve Solrød Forsyning Redegørelse for øget udledning til Skelbækken December 2015 Udarbejdet til: Greve Solrød Forsyning og Solrød Kommune Udarbejdet af: EnviDan A/S Thomas Rolf Jensen og Søren Højmark

Læs mere

REGULATIV. Rejsby Åsystem

REGULATIV. Rejsby Åsystem OKTOBER 1997 11 REGULATIV FOR Rejsby Åsystem I RIBE KOMMUNE Hovedopland 3900 omfattende Tilløb til Vadehavet Afstrømningsområde 3908 3909 RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé 2, 6760 Ribe, tlf. 79

Læs mere

Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne.

Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne. Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne. Indledning: For alle offentlige vandløb skal der foreligge

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund for undersøgelse. 2. Optegning af højdemodel

NOTAT. 1. Baggrund for undersøgelse. 2. Optegning af højdemodel NOTAT Projekt Afvanding af Gudmindrup Lyng Kunde Grundejerforeningen Gudmindrup Lyng Notat nr. 02 Dato 2013-02-11 Til Fra Kopi til Carl-Otto Rachlitz Henrik Mørup-Petersen [Name] 1. Baggrund for undersøgelse

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Fredensborg Kommune DIGE VED USSERØD Å Placering og projektering af beredskabsbrønde T: +45 4810 4200. D: +45 48104534 Sortemosevej 19 F: 4810 4300

Fredensborg Kommune DIGE VED USSERØD Å Placering og projektering af beredskabsbrønde T: +45 4810 4200. D: +45 48104534 Sortemosevej 19 F: 4810 4300 Notat Fredensborg Kommune DIGE VED USSERØD Å Placering og projektering af beredskabsbrønde 19. juni 2012 Projekt nr. 203180 Dokument nr. 124401211 Version 1 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af JSK Godkendt

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet

Læs mere

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden,

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden, Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2527 rha02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 24.06.2016 Sagsnr. 15/4530 Sagsbeh. Roar Hauch Projektforslag: Restaurering

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende:

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende: ANSØGNING Sag: Holmstaden, Kolding Emne: Ansøgning om tilladelse til regulering af Kolding Å Dato: 28. maj 2015 Navn: Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet Anders Lund Jensen, Grontmij På vegne af projektejerne,,

Læs mere

Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med ændret drift af Gyrstinge Sø

Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med ændret drift af Gyrstinge Sø NOTAT Projekt 3621300141 / 3691400164 Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Gyrstinge Sø HOFOR Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med

Læs mere

KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN

KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN Til Esbjerg Kommune Dokumenttype Notat Dato Maj 2016 Ansøgning om tilladelse til vandløbsprojekt af Lufthavnsbækken KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN Revision 01 Dato

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk

Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk 1. Indledning... 2 2. Analyseresultater... 4 3. Konklusion... 7 1. INDLEDNING Der er foretaget en vurdering af kapaciteten i Mastrup Bæk hhv. opstrøms og nedstrøms Mastrup søerne i Støvring bestående af

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Regulativ for Langstrup Mosevandløb

Regulativ for Langstrup Mosevandløb April 2014 Regulativ for Langstrup Mosevandløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Regulativ for Langstrup Mosevandløb 3 1.1 Vandløbet 3 1.2 Klassifikation 3 1.3 Lovgrundlag 3 1.4 Grundlaget for regulativet 4 1.5 Regulativet

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

M10 KØGE BUGT MOTORVEJEN 1052 GREVE S SOLRØD S ENTREPRISE 1052.100 VANDSYNSPROTOKOL

M10 KØGE BUGT MOTORVEJEN 1052 GREVE S SOLRØD S ENTREPRISE 1052.100 VANDSYNSPROTOKOL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 25.juni 2012 M10-5123-007-0 Søren Ungstrup svu@ramboll.dk 5161 6255 M10 KØGE BUGT MOTORVEJEN 1052 GREVE S SOLRØD S ENTREPRISE 1052.100 VANDSYNSPROTOKOL ST. 126.30

Læs mere

Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk

Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk Ringkøbing-Skjern Kommune Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk OVERSVØMMELSESBEREGNINGER SAMT EFTERFØLGENDE ANALYSER AF KILDERNE TIL OVERSVØMMELSERNE I SKJERN, TARM OG VIDEBÆK DEN 6. SEPTEMBER 2014

Læs mere

Naturlige og regulerede vandløb - lidt om de grundlæggende mekanismer

Naturlige og regulerede vandløb - lidt om de grundlæggende mekanismer Naturlige og regulerede vandløb - lidt om de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet Foredrag for AGRO-Nord, Aalborg den 4. juni 2013 1 Indhold i præsentation

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR

Læs mere

Vandløbsopmåling 2014

Vandløbsopmåling 2014 Næstved Kommune Vandløbsopmåling 2014 KONTROLRAPPORT FOR MAGLEMOSRENDEN Rekvirent Rådgiver Næstved Kommune Att. Palle Myssen Natur og Miljø Rådmandshaven 20 4700 Næstved Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen herunder kort om Q-h- og skikkelsesregulativer

Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen herunder kort om Q-h- og skikkelsesregulativer Vandløbskonference for medlemmer af Vandråd og undergrupper Sørup Herregård, Ringsted, 24. april 2014 Arrangeret af Østlige Øers Landboforeninger Også fremlagt ved: Konference om Vandløb og Vandråd Comwell,

Læs mere

Vandløbsopmåling 2015

Vandløbsopmåling 2015 Næstved Kommune Vandløbsopmåling 2015 KONTROLRAPPORT MAGLEMOSERENDEN Rekvirent Rådgiver Næstved Kommune Att. Palle P. Myssen Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 4700 Næstved Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Agroplan aps Løvelbrovej

Agroplan aps Løvelbrovej Agroplan aps Løvelbrovej 9 8830 Tjele Telefon 86 69 92 16 Projekt for åbent vandløb og stenstryg i Kølsen Møllebæk ved Kølsen Mølle Viborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning....2 2. Forundersøgelse...2

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Detailprojekt RIB Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016

Detailprojekt RIB Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016 Detailprojekt RIB-00191 Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016 Fjernelse af spærring RIB-00191 Formål Nedbrydning af dambruget stemmeværk og anlæggelse af et 160 meter langt stryg skal sikre fiskepassagen

Læs mere

: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) 2 REGULATIVFORSKRIFTER VEDR. VEDLIGEHOLD. Dimensioner fremgår af regulativet, afsnit B.

: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) 2 REGULATIVFORSKRIFTER VEDR. VEDLIGEHOLD. Dimensioner fremgår af regulativet, afsnit B. Notat Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 72 20 72 07 E info@swecodanmark.dk www.sweco.dk CVR-nr. 483511 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Lyngbækken 28.

Læs mere

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:

Læs mere

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å Revision 01 Dato 22-10-2015 Udarbejdet af Michael Dalby Kristiansen Kontrolleret af Mads

Læs mere

Hydraulisk model for Rødby Fjord oplandet

Hydraulisk model for Rødby Fjord oplandet Hydraulisk model for Rødby Fjord oplandet Kortfattet beskrivelse Version 4 Februar 2014 side 1 af 19 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...3 2 Rødby Fjord...3 3 Regn og afstrømning...5 4 Rødby Fjord modellen...7

Læs mere

KVÆRKEBY BÆK KLIMATILPASNING

KVÆRKEBY BÆK KLIMATILPASNING Ringsted Kommune Februar 2014 KVÆRKEBY BÆK KLIMATILPASNING PROJEKT Ringsted Kommune Projekt nr. 217975 Dokument nr. 1215029105 Version 1 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af CRM Godkendt af ERI NIRAS A/S

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen)

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) Notat Grontmij A/S Dusager 8 Aarhus N Danmark T +5 8 5 F +5 8 555 www.grontmij.dk CVR-nr. 85 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å 7. september 5 Vores reference:..5

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Kontrolrapport Greve Kommune KONTROLRAPPORT FOR HEDERENDEN. Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen Greve

Kontrolrapport Greve Kommune KONTROLRAPPORT FOR HEDERENDEN. Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen Greve Greve Kommune Kontrolrapport 2016 KONTROLRAPPORT FOR HEDERENDEN Rekvirent Rådgiver Greve Kommune Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen 10 2670 Greve Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

REGULATIV RIBE VESTERÅSYSTEM NORD

REGULATIV RIBE VESTERÅSYSTEM NORD NOVEMBER 1997 REGULATIV FOR RIBE VESTERÅSYSTEM NORD I RIBE KOMMUNE Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsystem Afstrømningsområderne 3813 (Nord for Ribe å) 3814 RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt

Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt Assens Kommune Miljø og Natur Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt Notat Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 1 2. BAGGRUND 1 3. PROJEKTERINGSGRUNDLAG 4 4. PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Silkeborg Langsø. Vurdering af muligheder for højvandsreduktion. Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø. Fynsgade Silkeborg SE Nr.

Silkeborg Langsø. Vurdering af muligheder for højvandsreduktion. Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø. Fynsgade Silkeborg SE Nr. Q - Holm Consult Fynsgade 4 8600 Silkeborg SE Nr. 10 47 53 41 Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø Silkeborg Langsø Vurdering af muligheder for højvandsreduktion Oktober 2002 Rekvirent Århus Amt Natur

Læs mere

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Iagttagelser af problemer med Oversvømmelser i foreningens område. Ved bestyrelsesmedlem: Torben Strange Jensen Grundejerforeningens område: Drosselvænget Den Spanske Plads

Læs mere

Notat 01. Allerød Kommune STØJVOLD VED RUTE 16, ETAPE 2. Geoteknisk vurdering af stabilitetsforhold. 19. maj 2010

Notat 01. Allerød Kommune STØJVOLD VED RUTE 16, ETAPE 2. Geoteknisk vurdering af stabilitetsforhold. 19. maj 2010 Notat 01 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Allerød Kommune STØJVOLD VED RUTE 16, ETAPE 2 Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Geoteknisk vurdering

Læs mere

UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å

UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Skov og Naturstyrelsen UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Skov og Naturstyrelsen UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Rev. 1 Endelige

Læs mere

Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen

Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen Konference om Vandløb og Vandråd Comwell, Kolding 10. april 2014 Arrangeret af Videncentret for Landbrug Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen herunder Q-h- og skikkelsesregulativer Torben Larsen

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Kontrolrapport Greve Kommune KONTROLRAPPORT FOR MØLLEBÆKKEN. Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen Greve

Kontrolrapport Greve Kommune KONTROLRAPPORT FOR MØLLEBÆKKEN. Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen Greve Greve Kommune Kontrolrapport 2016 KONTROLRAPPORT FOR MØLLEBÆKKEN Rekvirent Rådgiver Greve Kommune Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen 10 2670 Greve Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Ansøgning om reguleringsprojekt for Harrestrup Å i forbindelse med anlægning af Ballerup støjvold III

Ansøgning om reguleringsprojekt for Harrestrup Å i forbindelse med anlægning af Ballerup støjvold III Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 2750 Ballerup BY, KULTUR OG ERHVERV Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 15. juni 2015 Tlf. dir.: 44772288

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI.

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI. Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI. Esbjerg Kommune Vandløb Park, Natur & Vandløb Frodesgade 30 6700 Esbjerg Sag nr.: 114745 Dato: 21. august 2012 E-mail: ojp@j-k-as.dk Tlf.nr. 7676 7332

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10 BILAG 6 Projekt Tude Ådal Projektnummer 3691000016 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Slagelse Kommune Følsomhedsberegninger Thomas Hilkjær Michael Juul Lønborg og Anne Steensen Blicher

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 28 i lov om miljøbeskyttelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 28 i lov om miljøbeskyttelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. november 2013 J.nr.: NMK-10-00590 Ref.: LOREH/LEJNI AFGØRELSE i sag om tilladelse til udledning af overfladevand til

Læs mere