Robusthedsanalyser Klikovand Maja la Cour Bohr Gunnar P. Jensen

Transkript

1 Robusthedsanalyser Klikovand Maja la Cour Bohr Gunnar P. Jensen

2 Dagsorden Robusthedsanalyser, baggrund Gennemgang af forskellige metoder fordele/ulemper Afstrømningsstatistikker og afstrømningsmønstre Udledningstilladelsens mange hensyn Robusthedsanalyser som samtaleværktøj

3 Baggrund Tidligere praksis fra regionplaner og statslige vandplaner: 1-2 l/s/ha Nye klagenævnsafgørelser ændrer denne praksis. Vandløbets hydrauliske kapacitet skal respekteres.

4 AFGØRELSER 1 ODDER KOMMUNE ODDER KOMMUNE udledning af overfladevand til Stampemøllebæk (CASE NMK ) Kommunen skal ved den fornyede behandling af sagen sikre, at den udledte vandmængde neddrosles i et sådant omfang, at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres. En neddrosling således at udledningen svarer til afstrømning fra vandløbets naturlige opland, vil i den forbindelse som udgangspunkt være tilstrækkeligt.i herværende sag finder nævnet, at et beregnet neddroslingskrav baseret på naturlig afstrømning svarende til medianmaksimum på 0,34 l/s/red. ha og et reduceret oplandsareal på 8,74 km2 vil være tilstrækkeligt. Alternativt skal kommunen foretage en konkret vurdering af vandløbets hydrauliske kapacitet med henblik på at fastsætte et krav om neddrosling, der sikrer, at udledningen ikke medfører hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland. Kommunen bør ved vurderingen inddrage al tilgængelig viden om vandløbene, herunder bl.a. lokale afstrømningsdata.

5 AFGØRELSER 2 BRØNDERSLEV KOMMUNE BRØNDERSLEV KOMMUNE (CASE 18/ tidl. NMK ) OPHÆVELSE af tilladelse og hjemvisning af sag om udledning af tag- og overfladevand i Brønderslev Kommune Udledningstilladelsen indeholder ikke en konkret vurdering Brønderslev Kommune har efterfølgende fået udarbejdet en robusthedsanalyse med vurdering af vandspejlsstigning (kapacitet) og risiko for sedimenttransport. Nævnet finder at denne kan lægges til grund for fastsættelse af et afløbstal der respekterer vandløbets hydrauliske kapacitet.

6 Hvad siger Spildevandsvejledningen?

7 Uddrag af Spildevandsvejledningen: Kommunalbestyrelsen sikrer, at udledninger af spildevand, herunder tag- og overfladevand til vandløb, sker på en sådan måde, at vandet kan afledes videre i vandløbet uden gener for omboende ved vandløbet eller gener for dyre- og plantelivet, dvs. at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres. Hvis der i vandløbsregulativet er angivet vilkår for maksimale tilledninger fra enkelte delområder, vil disse vilkår skulle afspejles i spildevandsplanen. Kan vilkårene ikke imødekommes, må der enten ske en forsinkelse/udjævning af overfladevands-belastningen, eller der må indledes en vandløbsreguleringssag som forudsætning for en forøget tilledning af spildevand eller ske en ændring af regulativet.

8 Robusthedsanalyser VANDLØBETS HYDRAULISKE KAPACITET METODE 1: SIMPEL MODEL: Ren kapacitet til brink METODE 2: REFERENCEBEREGNING: Opdelt i naturlig afstrømning fra grønne arealer og regnvand fra befæstede arealer EROSIONSRISIKO VED STREAMPOWER INDEKS Risiko for sedimenttransport Miljøhensyn

9 Metode 1: Den simple model 1. Referenceniveau 2. Scenarieberegninger med gradvist øget afstrømningsniveau (l/s/ha) 2 l/s/ha 1.5 l/s/ha 1 l/s/ha 0.5 l/s/ha Referenceniveau Mose? Marker? Bygninger? Det anbefalede acceptable udledningsniveau findes 3. GRADVIS TILLEDNING INDTIL OVERSVØMMELSE

10 Metode 2: Referenceberegning Medianmaksimum + hvad der er plads til fra befæstede arealer

11 Metode 2: Referenceberegning

12 Metode 2: Referenceberegning

13 Ved hvilket afstrømningsniveau fra byområder øges oversvømmelsesarealer

14

15 Metodevalg kapacitetsvurdering Fordele/Ulemper SIMPEL MODEL (KAPACITETSANALYSE) Nemmere at forklare og forstå Kendskab til fremtidige byudviklingsområder er ikke nødvendig Kendskab til eksisterende udledninger ikke nødvendig Ændres kun når vandløbet ændres Billigere Tendens til skrappere krav REFERENCEBEREGNING (UDFRA MEDMAX) Sværere at forklare og forstå Kræver kendskab til fremtidige byudviklingsområder og medmax Kræver kendskab til eksisterende udledninger Ændres også ved ændret arealanvendelse Dyrere Tendens til lidt mindre skrappe krav

16 Erosionsrisiko - streampowerindeks Erosionspotentialet ud fra vandets hastighed

17 Robusthedsanalysen Erosionsscreening ud fra energiniveauet i vandet (stream power) på den enkelte vandløbsstrækning Notat med metode, forudsætninger, datagrundlag og resultatet Bilag: - Oplande - Erosionsscreening - Kapacitetsanalyse Kapacitetsanalyse den hydrauliske kapacitet ift. topografisk opland til den enkelte vandløbsstrækning

18 Dimensionering af vandløb Broer og rørlagte strækninger er ofte dimensioneret til medianmaksimumafstrømning

19 Maksafstrømning [l/s/km 2 ] Afstrømningsstatistik hvad er medianmaksimum Bliver brugt i afgørelser fra Miljø og Naturklagenævnet som naturlig afstrømning Mange vandløb er dimensioneret til at kunne føre en vintermedianmaksimum Årsmaksimumafstrømning Årstal Den maksimale afstrømning der statistisk over en årrække overskrides 1 eller flere gange hvert andet år.

20 Medianmaksimumafstrømning [l/s/km 2 ] Variation i medianmaksimum Størrelse afhænger af - Oplandstype - Oplandsstørrelse 160 Medianmaksimum afstrømning for 166 målestationer i Danmark l/s/km2 = 1 l/s/ha Oplandsareal [km 2 ]

21 Medianmaksimum i Havelse Å Hvor detaljeret skal medianmaks bestemmes?

22 VNF [l/s] Køge å systemet - vandføring ved 3 stationer Køge å, Regnemark Kimmerslev Møllebæk Sølvbækken

23 VNF [l/s/km²] Køge å systemet afstrømning ved 3 stationer Køge å, Regnemark Kimmerslev Møllebæk Sølvbækken

24 VNF [l/s/km²] Køge å systemet døgnmiddel versus Absolut værdi Køge å, Regnemark Kimmerslev Møllebæk Sølvbækken, Døgnmiddel Sølvbækken Køge å, Regnemark Døgnmiddel

25 Bassindimensionering Regionalregnraekke_ver_4_1.xls

26 Bassiner og tømmetider Afløbstal Bassin vol. Tømmetid (l/s/red.ha) m 3 /red.ha dage

27 Udledningstilladelsens forskellige hensyn Undgå påklage til Klagenævnet (og undgå at tabe) Undgå store (dyre) bassiner - Undgå for lange tømmetider/opholdstid (algeopblomstring og fyldte bassiner) Undgå hyppigere oversvømmelser Vandløbets økologiske tilstand Sagsbehandlingstid Forskellige forventninger til proces og resultat Administrerbart afløbstal

28 Robusthedsanalyser som samtaleværktøj Robusthedsanalyser giver god viden om vandløbene, tidligt Kan vise flaskehalse Kan bruges som dokumentation ifm. udledningstilladelse Kan nogle gange give svar på udledertal med det samme Kan afdække områder der skal undersøges nærmere Vigtigt at gå i gang, så der er tid til at UNDERSØGE supplerende løsninger

29 Administrationspraksis for regnvand og udledningstilladelser Giver mulighed for systematiseret dialog om udlederkrav

30 DIALOGDIAGRAMMET PARADIGMA for tilladelser

31 Løsninger STYRET UDLØB IFT VANDLØBETS VANDSTAND VANDLØBSREGULERING ØGE TVÆRSNIT OG/ELLER ÅDIGER KONKRET DYNAMISK KONSEKVENSBEREGNING

32 TIMING MELLEM BASSINAFLØB OG NATURLIG AFSTRØMNING

33

34 SUMBA

35 Ændring i oversvømmelsesrisiko Beregninger kan suppleres med Opmålinger - hvad er den kritiske kote Dige? Udledning nedstrøms? Målestationer: vandstande, vandføringer, manningtal Kalibrering af beregninger Mere sikre beregninger

36 Ændring i erosionsrisiko Kan suppleres med fysisk/biologisk vurdering af kritiske strækninger? Erosionssikring Slynge vandløbet

37

38 Rørlægningens kapacitet giver udledertal? Rørlagt strækning genåbnes for at forøge kapacitet? Helhedsplanlægning: Klimasikring Vandløbsrestaurering øget natur øget rekreativ værdi

39 Klimatilpasning med 3 sikringselementer Vandkraftsø Vigen Ådalsdæmning Webkortadgang

40

41 Danva projekt og erfaringer fra workshops Behov for fælles referencegrundlag spildevand, vandløb, planlægningsafdeling og forsyninger Fælles referencegrundlag som integreret del af planlægning: Hvor er det fornuftig at udstykke? Hvad er vandløbets kapacitet og behov for bassinstørrelser/plads Er der behov for andre/supplerede løsninger (regulering, LAR etc.) Undgå At planlægge noget der bliver svært at gennemføre i praksis At bassinet skal være større end først antaget Vigtigt at have tid til at lave supplerende undersøgelser og/eller alternative løsninger til bassiner

42 Max afstrømning vurderes for at finde vandløbenes udledningskapacitet Medianmaksimum

43 Udfordringer behov for tæt samarbejde Hvornår skønnes en oversvømmelse kritisk? Hvordan forholder man sig til eksisterende udledninger? Hvor lang en strækning skal der regnes på? Hvor langt ned har en udledning betydning? Hvad er udlederpraksis i dag og efter næste klagenævnsafgørelse?

44