Vandløbskapacitet og udledningstilladelser

Transkript

1 Vandløbskapacitet og udledningstilladelser v/ Jannik Seslef og Katrine Juul Larsen, Assens Kommune Miljø & Natur, 2016

2 Hvorfor er det interessant? Spændingsfelt mellem benyttelse og beskyttelse Men behøver det at modarbejde hinanden? Kan et samarbejde mellem kommune og forsyningsselskab føre til muligheder for forbedring af vandløbets tilstand? Disse spørgsmål udfordrer og afprøver vi gennem en robusthedsanalyse o o En kapacitetsvurdering udført på baggrund af beregnede oversvømmelses- og erosionsrisiko i vandløbet foretaget ved forskellige afstrømninger. Stationære beregninger i VASP. Forventninger til analysen o o Et screenings- og planlægningsværktøj, som skal afprøve i forbindelse med fremtidige ansøgning om udledningstilladelser. Et dialogværktøj mellem kommune og forsyningsselskab.

3 Lovgrundlag og afgørelser

4 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven: 28, stk. 1: Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Udledningen må ikke være til hinder for målopfyldelsen. Spildevandsbekendtgørelsens definitioner: 4. Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer. Stk. 2. Ved husspildevand forstås spildevand fra husholdninger, Stk. 3. Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner..

5 Lovgrundlag Vejledning til spildevandsbekendtgørelsen: Vilkår for udledning: Myndigheden skal sikre, at der er den nødvendige kapacitet til stede i vandløbet, jf. bekendtgørelsen om vandløbsregulering og restaurering. En udledning må således ikke medføre hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland Forhold til vandløbenes fysiske tilstand: Den endelige vurdering af udledningers indflydelse på vandløbenes fysiske tilstand vil skulle ske i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen meddeler udledningstilladelse for tag- og overfladevand. Her er tilladelsesmyndigheden forpligtet til at sikre, at udledningen sker under hensyn til vandløbets fysiske tilstand.

6 Lovgrundlag Vandløbsloven: 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. 2. Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. 3. Det er tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg. Stk. 2. Det er tilladt ejeren af en grund, der støder op til en vandløb (bredejeren), fra egen grund at aflede såvel overfladevand som vand fra almindelige drænings- og udgrøftningsanlæg til vandløbet. 5. Retten til at benytte vandløbene efter bestemmelserne i 3 og 4 må ikke udøves med hensyn til vandløb, der udelukkende er anlæg til særligt formål eller for en bestemt kreds af grundejeren eller hvor der ved tidligere lov er truffet anden bestemmelse.

7 Tidligere praksis og nye klagenævnsafgørelser Tidligere praksis Neddrosling svarende til 1 l/s/ha, dog minimum 5 l/s.

8 Tidligere praksis og nye klagenævnsafgørelser Tidligere praksis Neddrosling svarende til 1 l/s/ha, dog mimimum 5 l/s. Nye klagenævnsafgørelser Vandplanretningslinje på 1-2 l/s/ha er kun vejledende der skal foretages en konkret vurdering Fx sag NMK ( ) Når der er tale om hydraulisk belastede vandløb skal neddroslingskravet som udgangspunkt baseres på vinter medianmaksimum (svarende til en 2 års hændelse) Fx sag NMK ( ) Neddroslingskravet skal stilles for det reducerede oplandsareal (og ikke det totale areal = udledningen bliver mindre + bassinerne og tømmetid større) Fx sag NMK ( )

9 Udledningstilladelser

10 Hvem søger om RBU-tilladelser Assens Forsyning o Separering af regn- og spildevand o Sanering af kloaksystemer o Byggemodninger Assens Kommune o Veje, kantbaner og cykelstier o Kunstgræsbaner Private o Driftsbygninger på landbrug eller andre virksomheder o Kunstgræsbaner o Vaskepladser

11 Centrale oplysninger ifm. en udledningstilladelse? Type og størrelse af arealer, hvorfra der afvandes. Aktiviteter på arealerne. Renseforanstaltninger (vådt bassin, sandfang, olieudskiller ) Oplysninger om vandets vej (vha. kloakplaner, drænkort, konkrete undersøgelser mv.) Oplysninger om kapacitet (dimensioner og fald på rørlagte vandløb, kendskab til konkrete oversvømmelsesproblematikker, vandløbsregulativer, vandspejlsberegninger mv.)

12 Ansøgningsskema med nyttige links. Det ømme punkt! Spildevandskomitéens dimensioneringsregneark bassiner Bilag til skrift 30 Regional regnrække (august 2014)

13 Robusthedsanalyse Haarby Å-systemet

14 Hvorfor Haarby Å-systemet? Assens Forsyning separatkloakerer store dele af kloakoplandet (stort behov for udledningstilladelser). Flere private RBU-sager i oplandet til vandløbssystemet. Tæt samarbejde med Assens Forsyning. Økonomi: 50/50

15 Udgangspunktet for analysen Overholde gældende regulativer/vandføringsevne/dimensioner. Opnå god miljøtilstand i Hårby Å-systemet ( one out all out princippet). Baseret på lokale afstrømningsdata/målestationer. Baseret på regulativdimensioner/seneste opmålinger (Q/H). Vurdere risikoen for oversvømmelser jf. naturlig afstrømning fra oplandet. Vurdere risikoen for erosion. Medfører konkret vurdering af afløbsvandføringen fra byer/befæstede arealer etc. Hvilket parameter er kritisk? Analyse af streampower-værdi. Analyse af risiko for oversvømmelse af de ånære arealer. VASP / vandspejlsberegninger ved forskellige. afstrømningssituationer og udledningsniveauer.

16 Tanker om anvendelse.. Oversvømmelsesrisikovurdering Vandspejlsberegninger i VASP, oversvømmelseskort. Sommermedianmaksimum, lavt MT(grøde) / størst risiko for oversvømmelser / konsekvenser omdriftsjorde (vintermedianmaksimum test). Vandbidrag fra natur og landbrugsarealer holdes konstant. Afstrømning fra byer øges trinvist. Kritisk vandføring identificeres / oversvømmelse på terræn vs. naturlig afstrømning. Naturlig afstrømning vs. naturlige vandløb/overkapacitet?

17 Tanker om anvendelse.. Streampower / erosionsrisiko Visualisering af strækninger med potentiel erosionsrisiko. Viser energien (watt) i vandløbet. Vandspejlsberegninger foretages i VASP (punktudledninger). Vintermedianmaksimum / lokale afstrømningsdata / højt MT. Kritiske strækninger ift. vandhastighed identificeres via analysen. Sammenholdes med besigtigelse af strækning.

18 Tanker om anvendelse.. Virkemidler: Restaureringer vs. tekniske anlæg? Erosionsrisiko (eksempler) 1) Genslyngning af vandløb 2) Etablering af miniådale 3) Sikring af bund og brinker med sten, træ og beplantning 4) Ekstensivering af grødeskæring i kombination med erstatning Oversvømmelsesrisiko (eksempler) 1) Erhvervelse af ånære arealer 2) Erhvervelse af jord kombineret med hævning af bund 3) Etablering af afværgeforanstaltninger på brinkerne

19 Tanker om anvendelse.. Refleksion Teknik eller miljø? Fysisk variation, naturlige og robuste vandløb eller tekniske anlæg? Omkostningseffektiv anvendelse af ansøgers midler. Forbedring af miljøtilstanden i vandløb vandløbet jf. Vandløbsloven, Miljømålsloven og Lov om vandplanlægning. Kræver udvidede kompetencer i VASP og god forståelse af problematikken. Udfordring i at vurdere resultater / vandspejlsberegninger. Beregninger skal suppleres med besigtigelser af strækningerne.

20 Tanker om anvendelse.. I forhold til udledningstilladelserne Der er foretaget en konkret vurdering af vandløbssystemets hydrauliske kapacitet. Klagenævnets anvisninger følges. Vi kan meddele udledningstilladelser til den offentlige del af vandløbssystemet med mere ro i maven. Der er foretaget en konkret vurdering af, hvor vandløbet er mest robust overfor udledninger. Vi kan i samarbejde med ansøger (typisk Assens Forsyning) finde de bedst egnede udledningspunkter. Kan danne grundlag for en drøftelse med Assens Forsyning om alternativer til regnvandsbassiner. Der er stadig en udfordring med udledninger til private rørlagte vandløb.

21 Kontakt Rådhus Allé Assens Tlf Mail: assens@assens.dk Følg os på Facebook: Natur og Friluftsliv