,Sandefiorrls J{a":rrridtar

Transkript

1 ru,sandefiorrls J{a":rrridtar og $adaiafftoclor A. Kilder. Af hurnzedlertu' er de her forekommende 3 mineralvande af storste betydning. Det mest bekjendte og alclste er I. Sandeflord salznske saouluattd, tler /tarer til de ster_ ke,sle hidtil klendte saoalaande. Efter prof. Streckers analyse (rg53) og en senere af prof. N. F. Berlin indeholder det i roooo clele: Chlornatrium... r68,s77 22g,29 Chlormagnesium. 22,r4g Brommagnesium.. o,eg 35,rs Svovlsurkali.. l,z8z kalk.. l,8zr 16,5r natron Ku/sur magnesium... 6,8+q kalk.. jernoxydul. 5,q+6 0,466 manganoxydul.. o,o8o Kiselsyre 0,274 Organiske bestanddele.. 2,27r Lerjord 0,068 Faste bestanddele z r 8 rg 7, 7 'gs I I,o3 299p4

2 r5 tsgz-1893 underkastedes svovlvandet fornyet undersogelse af dr. phil. E. Bodtker. Analyserne udfortes dels i universitetets kemiske laboratorium, dels i det mindre kemiske laboratorium, der er indredet ved selve badet. Med hensyn til de indeholdte salte var tallene analoge tidligere opgaver. Derimod gav bestemntelsen af den karakteristiske bestanddel, fri svovlvandstof, nyt resultat. Ved 3 forskjellige undersogelser fandtes i I ooo cm.e vand resp. 34,25, 34,32 og 37,89 cm'3 svovlvandstof samt 496,12 cm.3 kulsyre. Sandefiords salinske suoulaand indtager saaledes en meget hoi plads blandt de kolde saoulaande. I nogle af de hos os mere kjendte kolde svovlvande indeholdes i r liter vand Svovlvand- Fri Kulstofgas. syre. Salte. Eilsen...4o,4t 67,22 2,7 Langensalza... 39,1g 4OI ca' I,8 Weilbach.....5e2 97'7 I,5 Sandeljord ,25 Q)667 ca. t6 Laurvig..... r,257 6l I,5 z. Den mineralske saltkilde udspringer under en fjeldknat paa den badet tilhorende eiendom Hjertnes. Vandmaengden 48 liter i timen, temperatur 7,so C. Ifolge professor Hiortdahls analyse af I885 indeholder denne Kilde af faste bestanddele paa Ioooo dele vand 44,ooz, hvoraf 39,o66 er Chlornatrium, der betinger l<ildens benyttelse i kurativ henseende. Hoaedindikationett' for dens anvendelse er saaledes: r. Kronisk mave- og tarmkatarrh. 2. Obstrukti on, kronisk uterin og blerekatarrh' kronisk katarrh i svalg og respirationsvei, 1 Desuden svovlnatrium svarende til r,z5 cnr.s svovlvandstof.

3 T6 Secretionsanomalier af slimhinder i almindelighed. Ternuand. Sandetj ords alunholdige j ernkilde indeholder ifolge professor Hiortdahls analyse af rgg5 i loooo dele vand rz,9 dele jernoxyd og jernoxydul og horer saaledes til de rigere jernkilcler og til samme gruppe som Ronneby. Den pharmako dynamiske virkning af de alunholdige svovlsure jernvande er den samme som af cle naturlige rene svovlsure jernvande. Kilden anvencles derfor som brandkur ved r. Kronisk diarrhoe hos born. 2. Kroniske tarmkatarrher hos voxne, forbundne med diarrhoe - kronisk mavekatarrh og ulcus ventriculi simplex. 3. Chlorose (blodfattigdom). Suoulgytje. Den sterk svovlholdige ssslam optages af fjorden frisk hver dag til dagens behov. Den hevder fremdeles sin rang som landets bedste. Ved analyse udfort i t8gz af dr. philos. Bsdtker i badets laboratorium fandtes den torrede gytjes sarnmensaetning at vere: Kiselsyre 54,+z pct. Magnesia r,64 pct. Org. substans.. r4*3. ] Chlorkalir"rm... 0,65 <( Lerjord 12,93 u j Jernfosfat.... o,4r (< Chlornatrium.. 5,57 u I Fastbr-rndetvancl Jernoxydul... 4,64 ( og anclre sub- Svovlsurkalk.. 2,rr < stanser.. L,2o ( Kalk.. 2,os ( t kilo gytje indeholder eifler l7ere foretagne zntdersagelser jfra r4;j til t6,4t fast organisk substants. Den er saaledes blandt alle hidtil undersagte gltjer den rigeste paa organish substants. Fugtig gytje indeholder desuden absorberede gasarter. I t ooo gram fugtie gytje 67 cm.3 svovlvandstof og 2o7r cm.3 amoniak. "l I 1 I A i. I III II i I

4 r7 Gytjen benyttes i stor maalestok til: I. Tilsatning til svovlbadene. 2. Opblandet med sovand som slambad (umorbiider>). 3. Indgnidning og massage i Lokabad. 4. Varme gytjeomslag. Til dette oiemed udsrettes gytjen for lengere tids blanding og paavirkning af svovlvand, hvorefter den til brug opvarmes i tette jernkasser med dampvarme. De for sine heldige virkninger skattede omslag anvendes ved hjalp af en vel indovet betjening i en for gytjeliggestuen (gytjehallen) serskilt opfort bygning. 5. Soaandet i Sandetjord udmaerker sig ved sin store renhed og saltgehalt, en falge af tjordens dannelse og udmunding, samt af den omstandighed, at Sandeljordsdalen i modsatning til de fleste af vore dalforer ikke gjennemstrommes af nevnevardigt vandlob. Sovandet holder sig saaledes upaavirket af Kristianiafjordens ferskere vand og tilstromninger fra elve og bakke. Analyserne viser ogsaa en jevn og betydelig saltgehalt. Ved undersogelser af prover tagne til forskjellige tider og paa forskjellige steder fandtes i r liter vand fra 22,2 til 2Z,g gram salte. Nordssens vand hargjennemsnitlig 3 pct. salte. B. Disse mangesidige naturlige hjalpemidler har affadt et omfattende kurapparat: I. Varme bade: r. Suoalaandsbade, sooalgytjebade, tangbade, furunaalsbade, aalln e s oaandsbade. Disse bade anvendes efter lagens specielle anordning og i forskjellige kombinationer ved de rheumatiske, arthritiske sygdomme. Furunaalsbadene ogsaa ved nervose tilstande og under haerdningskure. Under badning anvendes en indsvet teknik omfattende gjentagende indgnidning med gytje,

5 I8 II frotteren med borste eller frisk sotang, altning og massage: pidskning med birkelov - og som afslutning styrt og dusch eller overgydning - afpasset efter hver enkelts behov. 2. Gy tj emas s age b ade (v ar ml u fts gy tje b a d e), en badeform optaget fra Sveriges bekjendte badested Loka. Badene serveres i egen bygning med rum opvarmet ved dampovn til 370 C. Under badet underkastes patienten lettere gnidninger og derpaa mere indgribende bearbeidelser (effleurage, petrissage). Som massagemiddel bruges gytje. Efter endt behandling anvendes lunhen shylledusc/t, hvorefter patienten aftorret hviler i dertil indrettede rum I time, inden han begiver sig ud i Luften. f denne fornz er badet en meget energisk virkende behandling mod rlaeunztttisme og gigt. Det egner sig serlig for kraftige patienter med udbredte rheumatiske affektioner. 3. Slambade. Sandetjord er saavidt sees eneste kursted i norden, der raader over disse bade. Gytjen blandes kun med saameget sovand, at den bliver en tyktflydende grod, der med damp opvarmes til 3Z-42o C. Patienten ligger i denne gytjegrod indtil 3/a time; efterpaa et lunkent skyllebad (halvbad) hvorefter to timers sengeleie i egne dertil indrettede rum. Efter de ved Sandefjord bad i aarrekker indvundne erfaringer naar denne badeform hoiere end nogen anden ved behandlingen af deformerende ledgigt, chronisk rheutnatisme, neuralgitr som isc/eias og enkelte fonner af gigt (podagra). De kraver imidlertid forsigtighed ved administrationen og er absolut kontraindicerede, hvor der foreligger hjertefeil og arteriosclerose. Sovandskulsyrebad (Nauheimerkur), behandlingsmethode ved kroniske hjertesygdomme. Indikationer for denne behandling er alle kroniske hjerte-

6 r9 I i t lidelser forbundne med insufficiens af hjertemuskulatur. Kontraindication: arteriosclerose og aneurisme' Desuden anvendes disse bade ved behandling af enkelte former af neurastheni (neurasthenia sexualis). Derhos har de vist sig hensigtsmassige til herdningskure. Ved Sandefjord bruges de derfor ogsaa til afhardning efter den varme antirheumatiske behandling. Nauheimerltadene h.ar aeret anaendte siden t893. De har nu egen afdeling med dertil horende hvilerum. De fremstilles kunstig saavel med tilsatning til sovandet Ca Cl, - N", Co, - HCI som ved direkte irupreg' neren i aandet gjennem dertil anskafede maskiner. III. Kolde ssbade. Om vandets renhed og store saltgehalt er tidligere meddelt. Vandets middeltemperatur i juli og august t/-zro C. I forste havdel af juni er det endnu vel kjoligt for kurmassig badning i aaben ss. Anstalten eier et nyt opfort strombadehus. IV. Koldtvandsbehandling i dennes videre udstrekning er ikke ovet i Sandefjord. I den nye badebygning er nu indredet en liden afdeling for badeformer henhorende under en let koldt'uandshttr. De herunderhorende badeformer er afrianing, lzalubad, siddeltad, samtlige forskjellige fonner af dachebade. V. Elektriske bade. Foruden de vanlige badet ogsaa behandling af arthritiske lidelser med de elektriske lithionbade.

7 20 Den elehiriske lithionbeleandling aed arthritis urico (gigt) blev bragt frem af Edison r89o og offentliggjort paa Berlinerkongressen samme aar under titelen: <Anvendelse af elektrisk endosmose til behandling af gigtafleiringer>. Den gik i glemmebogen, men optoges senere af den franske forsker Labatut til vicere udarbeidelse. Dr. F. Levisohn i Kjobenhavn er imidlertid den forste, der anvendte methoden i storre udstrekning paa gigtafleiringer ved arthritis urica (podagra). Paa grundlag af Levisohns meddelelser om resultaterne af denne hans behandlingsmaade (r89q blev den elektriske lithionsbehandling sommeren 1898 indfsrt ved Sandefiord bad og avet paa en rekke udvalgte tilfalde. Behandlingsmethoden grunder sig paa den ad experimental vei vundne erfaring, at konstant elektrisk strom befordrer den intakte huds absorption af visse metalforbindelser deriblandt klorlition, vort bedste oplosningsmiddel for urinsure salte, der udgjor gigtafleiringerne ved ovennavnte sygdom. Praktisk udfores behandlingen saaledes, at den syge legemsdel anbringes i varm z pct. klorlithionoplosning; en anden legemsdel (haand eller fod f. ex.) anbringes i opvarmet svag kogsaltoplosning. Til disse oplosninger. fares en konstant strom paa 2o-3o m. ampdre i 2o-3o minutter (kathoden i klorlithionoplosning, anoden i kogsaltoplosning). Behandlingen er smertefri, skadelige virkninger intetsteds observeret. Denne methodes detailler, klinisk beskrivelse af de udvalgte tilfelde og behandlingens formentlige resultater vil blive gjort til gjenstand for n&rmere udredning i medicinsk fagskrift. Her skal kun meddeles, at efter den vundne erfaring synes midlets vardi fuldt ud at berettige det til optagelse blandt badets avrige midler til behandling af gigt, saavel denne sygdoms akute anfald som dens kroniske former i led og seneskeder. Lithionbehand-

8 2l \ lingen har ingen virkning paa andre ledlidelser - vil derfor kun bringes i anvendelse ligeoverfor den agte gigt (podagra). VI. Manaterkur. Dette kurmiddel er anvendt siden 1837 i gamle rheumatiske lamheder, nervesmerter, ischias og har ofte en ganske vidunderlig virkning. Behandlingen sker med medusernes brendeorganer (rod manet, cyanea capillata,. VlL lnhalationsbehandling. Indaanding af pulveriserede mineralvande og medikamentose oplosninger. Apparater fra G<jbel i Ems. Waldenburgs apparat. Stormers apparat, VIII. Den mekaniske behandling, massage og gymnastisk behandling, er ved Sandetjord udviklet til betydelig hoide. Rummelige lokaler og komplet udstyr' Den oves af fagmessigt uddannede gymnaster og ledes af lage, hvis tid er helt optaget af den mekaniske behandling. Samtlige ved denne afdeling ansatte fire funktion rer er uddannede i Stockholm. IX. Elektrisk behandling. X. Til brsndkur anvendes foruden stedets egne kilder tillige fremmede mineralvande, der erholdes efter indkjobspris. Rontgenapparat. Siden 1896 er radioscopien gjennem opdagelsen af Rontgens X-straaler blevet et verdifuldt led i de diagnostiske undersogelsesmethoder saavel i kirlrrgi som i indre medicin. Paa denne verdi som urtdersogelsesmiddel - ogsaa i differentialdiagnostisk henseende - beror Rontgenstraalernes praktiske anvendelse i medicinen. Sandefjord bad anskaffer derfor fra saisonen 1899 et effektivt Rontgenapparat i eget dertil indrettet lolcale til disposition for dets leger under deres fortsatte sttrdier af de ved badet hyppigt forekommende rheuruatiske lidelser, deforuaerende ledgigt og podagra.

9 )t ' Rontgenstraalerne er sogt nyttiggjorte ogsaa for therapien. Udenfor behandlingen af enkelte hudsygdomme og sarlig lnpus, synes der ikke at foreligge sikre meddelelser om nogen gunstig effect. Derimod soges Rontgenapparatet udnyttet ifolge avismeddelelser ved behandlingen af en rekke sygdomme senest af de rheumatiske lidelser. Da Rontgenstraalernes anvendelse som therapeatisk middel ligeoverfor disse sygdomme hverken er videnskabelig forklaret eller for tiden erfaringsmassig begrundet, anser badet det at ligge udenfor sin opgave at anvende Rontgenstraalerne i behandlings oiemed. ryrffi