Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Transkript

1 Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol

2 Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen

3 Alkohol som risikofaktor Alkohol - en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden.

4 Tabte leveår i Danmark relateret til forskellige risikofaktorer. Årligt antal tabte leveår for mænd og kvinder

5 Tab i danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer. Tab i middellevetid (år) for mænd og kvinder

6

7 Alkoholforbruget (liter ren alkohol pr. indbygger) i 15 europæiske lande (2003)

8 Årligt alkoholforbrug i Danmark Liter ren alkohol solgt pr. indbygger over 14 år.

9 Sundhedsstyrelsens 7 anbefalinger om alkohol 1) Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet 2) Drik ikke alkohol for din sundheds skyld 3) Lav risiko for sygdom pga. alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd 4) Høj risiko for sygdom pga. alkohol ved et forbrug på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd 5) Stop før 5 genstande ved samme lejlighed 6) Gravide skal undgå alkohol 7) Ældre skal være særlig forsigtige med alkohol

10 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark

11 Hvilken viden giver sundhedsprofilen os om alkohol Overordnede indikatorer vedr. alkohol Hvor stort er forbruget Absolut forbrug Høj-risikogrænse Lav-risikogrænse Binge drinking Afhængighed (CAGE-C test) Ønske om adfærdsændring Hjælp til adfærdsændring

12 Faktorer som krydses med forskellige indikatorer for alkoholforbrug

13 Forbrug

14 Regional opgørelse over risikoadfærd i forbindelse med alkohol

15 Køn og alder

16 Risikoadfærd og køn

17 Alkoholforbrug på tværs af alder

18 Alkohol: Overskridelse af Sundheds- styrelsens højrisikogrænse

19 Drikker jævnligt (hver måned) mere end fem genstande ved samme lejlighed

20 Viser tegn på alkoholafhængighed

21 Uddannelse og Erhverv

22 Udvalgte indikatorer for sociale relationer i forhold til uddannelsesniveau. Køns- og aldersjusteret OR

23 Uddannelse og Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse

24 Udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd og svær overvægt i forhold til erhvervsmæssig stilling. Køns og aldersjusteret odds ratio

25 Udvalgte indikatorer for alkoholforbrug på tværs af etnisk herkomst. Køns- og aldersjusteret odds ratio

26 Kommunale forskelle

27 Andel, der overskrider højrisikogrænsen i kommunerne i RS. Køns- og aldersjusteret procent 4,8 % 18,7 % 6,3 % 13,3 %

28 Ophobning af risikofaktorer

29 Forekomsten af en række risikofaktorer blandt borgere opdelt på rygestatus. Køns- og aldersjusteret procent

30 Udvalgte indikatorer opdelt på antal risikofaktorer. Køns- og aldersjusteret procent

31 Sygefravær

32 Livsstil og sygefravær

33 Ønske om adfærdsændring

34 Andel, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget, blandt borgere, der overskrider højrisikogrænsen % Mænd (28,4 %) Kvinder (22,9 %)

35 Andel, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget, blandt borgere, der overskrider højrisikogrænsen % Mænd (28,4 %) Kvinder (22,9 %)

36 Vil gerne holde op med at ryge blandt dagligrygere

37 Andel, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget, blandt borgere, der overskrider højrisikogrænsen

38 Andel, der ønsker forskellige former for hjælp, blandt borgere, der overskrider højrisikogrænsen.

39 Forandringsparathed opdelt på langvarig sygdom. Aldersjusteret procent

40 Kontakt til egen læge

41 Borgere, der har været ved egen læge Sundhedsadfærd Råd om Mænd Kvinder Overskrider højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse Dagligrygere Rygestop 40 % 36 % Alkoholadfærd 15 % 5 % Usundt kostmønster Kostvaner 11 % 11 % Stillesiddende fritidsaktivitet Motion 28 % 24 % Svær overvægt Kostvaner 30 % 29 % Svær overvægt Motion 37 % 35 % Svær overvægt Vægttab 49 % 41 % Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010

42 Tak for opmærksomheden

43 Næste skridt Hvilke overvejelser giver datasættet anledning til angående indsatser inden for alkoholforebyggelsen (prioritering, kapacitet mv.)? Hvordan kunne du forestille dig at bruge profilen helt konkret, hvis du sad som planlægger/sundhedschef på alkoholområdet i en kommune? Hvad giver profilen IKKE svar på ift. alkoholforebyggelsen, og hvor kan man ellers hente viden?

44 Det nye ift. tidligere udmeldinger om alkohol Udmelding 1,2 og 3, der handler om den risiko, der er ved selv et lille alkoholforbrug. Genstandsgrænsen for det maksimale alkoholforbrug er ofte blevet forstået som, at et alkoholforbrug helt op til 14/21 var uden sundhedsmæssige risici. Det understreger behovet for en mere nuanceret vejledning.

45 1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet Ingen nedre grænse ift. udvikling af visse kræftformer risikoen stiger parallelt med forbruget. kræft i mund og svælg, spiserørskræft, strubekræft, leverkræft, kræft i ende-tarmen for mænd og brystkræft for kvinder Individuelle forskelle på, hvordan kroppen nedbryder og skades af alkohol. Et alkoholforbrug, der er uskadeligt for nogen, kan være skadeligt for andre. Der findes Ikke noget risikofrit alkoholforbrug

46 Drik ikke alkohol for din sundheds skyld I forbindelse med de nye anbefalinger sættes spørgsmålstegn ved alkohols hjertebeskyttende effekt og størrelsen af den målgruppe, som denne effekt gælder. Undersøgelser af iskæmisk hjertesygdom viser, en positiv effekt for: kvinder over 45 år og mænd over 35 år, hvis forbruget er omkring en til to genstande om dagen. Hovedparten af risikoreduktionen opnås ved et forbrug på 10 gram (en lille genstand) hver anden dag.

47 Stop før 5 genstande ved samme lejlighed ikke kun mængden men også drikkemønstret betyder noget ift. alkoholrelaterede skader. Den hjertebeskyttelse, som et meget lille alkoholforbrug formentlig giver for midaldrende og ældre aldersgrupper, forvandles til en skadelig effekt for hjertet, hvis der drikkes meget på en gang.

48 Udvalgte målgrupper og risiko KVINDER Kvinder er generelt mere sårbare end mænd overfor alkohol, bl.a. i forhold til udvikling af afhængighed % øget risiko for alkoholrelateret død ved et forbrugsniveau på 3-4 (30-40 gram) genstande om dagen. Risikoen for alkoholrelaterede skader stiger stejlere for kvinder end for mænd. Brystkræft er den mest udbredte kræftform af de alkoholrelaterede kræftformer, og denne risiko rammer primært kvinder.

49 Ældre Ældre er mere følsomme overfor alkohols negative helbredseffekter kroppens væskemængde reduceres med alderen, og den samme mængde alkohol skal derfor fordeles i mindre væskemængde. Samtidig nedsættes kroppens evne til at omsætte alkoholen. kombinationen af alkohol og medicin kan forøge medicinens bivirkninger eller forringe medicinens effekt.

50 Andel, der overskrider højrisikogrænsen i kommunerne i Region Syddanmark.

51 Andelen, der hver måned drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed. 30 % 38 % 20 %