2. semester Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan for Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme er en specialafdeling med landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen modtager endvidere patienter med intern medicinske sygdomme fra lokalområdet. Afdelingen har til huse på Palle Juul Jensens Boulevard indgang G. Afdelingen varetager behandling, pleje, uddannelse, udvikling, kvalitetssikring og forskning indenfor det medicinske område. Den består af to sengeafsnit, som tilsammen har 42 sengepladser. Herudover består afdelingen af et ambulatorie og et forskningsafsnit. Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge og en lærestolsprofessor. Sengeafsnittene og ambulatoriet har funktionsledelse med hver deres afdelingssygeplejerske og overlæge. Tilrettelæggelse/organisering af sygeplejen. Hvert sengeafsnit er opdelt i to teams og i det daglige arbejdes der med tildelte patienter. Der afholdes tværfaglig morgenkonference dagligt. Ambulatoriet er inddelt i mindre klinikker. Hver klinik har et sygdomsrelateret specialeområde. Det tværfaglige team i klinikkerne har ansvar for patientforløb, behandling og pleje. Der afholdes tværfaglige teamkonferencer dagligt. Det tværfaglige samarbejde omfatter læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fodterapeut, sekretærer, serviceassistenter og diætister. Afdelingen har et tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Aarhus og samarbejder med flere undersøgelses- og sengeafdelinger eksempelvis røntgenafdelingen, øjenafdelingen og ortopædkirurgisk afdeling. Endvidere er der mange samarbejdsrelationer med primær sektor. På afdelingsniveau er der en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som er overordnet ansvarlig for at drive og udvikle grunduddannelserne indenfor sygeplejens område. På afsnitsniveau er der til vejledning af sygeplejestuderende kliniske vejledere, som er pædagogisk uddannede sygeplejersker. Til vejledning af social- og sundhedsassistentelever er der praktikvejledere, som er pædagogisk uddannede social- og sundhedsassistenter. Herudover deltager alle sygeplejefagligt uddannede som daglige vejledere. Flere har kortere kurser i pædagogik og vejledning. For yderligere beskrivelse af afdelingen henvises til hjemmesiden AUH.dk 2/7

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Det medicinsk endokrinologiske speciale omfatter undersøgelse, diagnosticering, behandling og kontrol af sygdomme i de endokrine kirtler. Desuden behandles patienter med sjældne kalksygdomme, osteoporose, adipositas og spiseforstyrrelser. Ambulatorie I ambulatoriet kommer patienter til udredning, kontrol, støtte og undervisning i forhold til deres sygdom. Den største patientgruppe er patienter med diabetes. Sygeplejen er præget af mødet med mange patienter og hurtige kontakter. Dette kræver overblik, målrettet kommunikation, sikkerhed i at identificere problemområder samt prioriteringsevne. Flere patienter i Diabetes Klinikken deltager aktivt i styring af egne ambulante kontroller, kaldet Diabetesflex. Dette sker som et delprojekt af det brugerinddragende hospital AUH. Læs mere på hjemmesiden "diabetesflex.auh.dk". Patienterne kan vælge om de gerne vil ringes op eller møde frem og om de vil tale med en læge, en sygeplejerske eller en diætist. I Diagnostisk Klinik foretages hurtig udredning af patienter der henvises med symptomer på sygdom eller mistanke om kræftsygdom. Patienter kan henvises fra egen læge og andre hospitalsafdelinger i Region Midt. Patienter visiteres til definerede pakkeforløb herunder egentlige kræftpakkeforløb. I alle pakkeforløb er der faste tider på, hvor lang tid der må gå fra henvisning til undersøgelsesprogrammet er gennemført. De patienter, der kommer i Diagnostisk Klinik, er således i en uafklaret fase af et sygdomsforløb, og forløbet kan derfor være præget af sårbarhed, usikkerhed og angst. Sengeafsnit Patienterne i sengeafsnit har udover endokrinologiske sygdomme et bredt udsnit af intern medicinske sygdomme, såsom lunge- og hjertelidelser og cancersygdomme. Herudover har mange patienter mere ukarakteristiske symptomer såsom temperaturforhøjelse og dehydrering. Der er også patienter med problemer knyttet til overforbrug af medicin eller alkohol. I mange tilfælde har patienterne flere medicinske diagnoser og komplekse helbredsmæssige problemstillinger. De kan være afkræftede efter længere tids sygdom eller flere sygdomsforløb. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til uger. Uddannelsen på 2.semester afvikles i ét af de to sengeafsnit. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I sengeafsnit har mange patienter behov for hjælp til at varetage grundlæggende behov og til forebyggelse af komplikationer. Det kan fx være patienter, der er truet på de grundlæggende behov såsom ernæring og udskillelse. Det kan også dreje sig om støtte og vejledning, som skal tilpasses den enkelte patient, således at patientens egenomsorgskapacitet øges. Fokus for sygeplejen kan være af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende eller rehabiliterende karakter. Ved nogle kroniske sygdomme og tilstande som fx KOL og hjertesvigt kan den sundhedsfaglige indsats allerede tidligt være palliativ, her er fokus at lindre lidelse og behandle smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, social og åndelig art. Der er også sygepleje til døende patienter. 3/7

4 Sygeplejen tilpasses patientens behov, og i alle faser af forløbet involveres patienten i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje i det omfang, de ønsker det. Dette ud fra en forståelse af, at patienterne ved hvordan livet med sygdom opleves, og de professionelle har en generel viden om sygdom og pleje. Pårørende inddrages i det omfang, patienten ønsker det. Der er mange koordinerende opgaver. Der er koordinering og prioritering af dagens opgaver i forhold til den enkelte patients dagsprogram. Der er koordinering af samarbejdet med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere fx i forhold til udskrivelse og genoptræning. Der udarbejdes plejeforløbsplaner for patienten for at sikre overgangen fra den ene sektor til den anden. Kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver knyttet til fysiologiske behov. Ernæring ernæring og væske til den småtspisende patient observation og vurdering af patientens kost- og spisevaner spisemiljø, anretning af måltid hjælp til spisning ernæring via sonde, herunder samarbejde med diætist intravenøs væske og ernæring, herunder pleje ved perifert venekateter Udskillelser udskillelser og vurdering i forhold udseende, mængde, lugt, farve, hyppighed og afvigelser i forhold til det normale risikofaktorer for obstipation hos den medicinske patient, herunder vejledning af patienten i forebyggelse af obstipation og anvendelse af forskellige former for laksantia hjælp til toiletbesøg (bækken, bækkenstol, urinkolbe) anvendelse af hjælpemidler, fx bleer, uridom og kateter kvalme og opkast, herunder forebyggelse og medicinsk behandling ekspektorat Respiration og cirkulation kredsløbsinsufficiens eksempelvis ødemer og sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer afvigelser i blodtryk og puls (højt/lavt) forskellige grader af dyspnoe, ilt administration, herunder lejring og pleje af patient med dyspnoe, inhalationsmedicin patient med feber Aktivitet immobilitet, forebygge komplikationer som følge af immobilitet lejring af patient mobilisering, herunder tværfagligt samarbejde med fysioterapeut og ergoterapeut Kropspleje hjælpe patienten med brusebad, sengebad, øvre og nedre toilette, påklædning observere patientens hud og slimhinder samt udføre almindelig hudpleje, mundpleje, hårpleje, barbering, manicure, fodpleje Sanse og bevægeapparat observation af bevidsthedsniveau observere patientens mentale kapacitet og kognition pleje af patient med påvirket bevidsthedsplan og/eller svækket hukommelse 4/7

5 observere patientens sanser herunder lugt, smag, syn, hørelse og føle (tryk, berøring, smerte og temperatur), samt sygepleje hos patient med påvirkede sanser hjælpe patienten med at bruge høreapparat og briller kommunikation med patienten med nedsat syn, nedsat hørelse, svækket hukommelse, påvirket bevidsthed og/eller sproglige vanskeligheder observation af patient med akutte eller kroniske smerter, herunder farmakologisk og non farmakologisk smertebehandling Søvn og hvile observere patientens søvn og hvile, pleje af patient med påvirket søvn hjælpe patienten med at opretholde sin normale døgnrytme, herunder afhjælpe de faktorer der kan forstyrre hvile og søvn hos den medicinske patient Medicinhåndtering 2. semester I forhold til gængse hyppigt brugte præparater ved hyppigt forekommende sygdomstilstande. Fx laxantia, diuretika, luftvejspræparater, hjertepræparater og antibiotika hjælpe patienterne med at indtage udleveret medicin informere patienterne om korrekt indtagelse informere patienterne om virkning og evt. bivirkninger observere virkning og evt. bivirkninger håndtere forskellige administrationsformer, som fx inhalation, tablet, injektion og suppositorier Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagen foregår i et samspil med patient og pårørende, hvor der er opmærksomhed på patientens oplevelse og forståelse af egen sygdom/sundhed og behandling/pleje. I den kliniske undervisning arbejdes der med den pædagogiske refleksionsmodel som afsæt for refleksioner i den kliniske beslutningstagen. Som en del af den kliniske beslutning arbejdes i det daglige med sygeplejeprocessen i forhold til at indsamle relevante, valide og nødvendige data, tilrettelægge, afvikle og evaluere sygeplejen. TOKS Måling af vitale værdier og vurdering af disse i forhold til normalværdier Ernæringsscreening Beregne væske- og energibehov, anvende kostregistreringsskema og væskeskema måle blodsukker Håndtere prøver Tage urin-, ekspektorat- og afføringsprøver fra og evt. forsende disse Trykskadescreening og Trykskadeforebyggelse i relation til den sengeliggende og/eller funktionshæmmede patient Smertescreening Føre smerteregistreringsskema herunder instruere patient i brug af smerteskala Abstinensscreening Faldscreening 5/7

6 Model for praktisk færdighedsudøvelse Bruges som lærings-, vejlednings- og evalueringsredskab i den praktiske sygepleje Forflytningsteknikker og hjælpemidler Dokumentation i EPJ. Sundhedsteknologiske eksempler Blærescanning Hjertekardiogram (EKG) 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Regelmæssigt, ca. én gang ugentligt afholdes planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. 6/7

7 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder. 7/7