Session 2. De nye unge udsatte hvorfor bliver de udsatte og hvilke indsatser er der brug for?

Transkript

1 Session 2 De nye unge udsatte hvorfor bliver de udsatte og hvilke indsatser er der brug for?

2 Mai-Britt Iversen Medlem af KL s Social- og Sundhedsudvalg

3 Andel unge i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet folkeskole ,5 87,6 87,0 87,1 87,0 Andel færdiggjort en ungdomsuddannelse 6 år efter folkeskole ,69 72,69 74,02 73,23 75, ,8 46,4 45,6 42,6 43, ,74 23,34 22,69 19,94 22, AFGANGSÅR FRA GRUNDSKOLEN Ikke udsatte elever Udsatte elever ,3 18,67 19,24 19,17 19, AFGANGSÅR FRA GRUNDSKOLEN Ikke udsatte elever Anbragt uden for hjemmet Kilde: De udsatte børn Nøgletal 2017, KL Med forebyggende foranstaltning

4 KL udspil

5 Program Moderator: Thomas Funding Kl Velkomst og introduktion med KL budskaber til sessionen v. Mai-Britt Iversen, Rådmand i Aalborg Kommune og medlem af KL s Social og Sundhedsudvalg Kl. 13:55 Hvem er de unge, og hvordan ser ekspertudvalgets anbefalinger ud overfor de udsatte unges uddannelsesmuligheder V. Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning Kl. 14:25 Hvad gør Aalborg Kommune konkret for at få de unge tilbage på sporet, og hvad skal der til politisk V. Denise Bakholm og Rådmand Mai-Britt Iversen Kl. 14:45 Debat med Mai-Britt Iversen, Noemi Katznelson og salen

6 Noemi Katznelson Hvem er de unge, og hvordan ser ekspertudvalgets anbefalinger ud overfor de udsatte unges uddannelsesmuligheder

7 Udsatte unge Udfordringer og bud på løsninger Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Noemi Katznelson,

8 Den rejsende i et fremmed land mod en forkert destination? Hvad vil du gerne blive bedre til? Det ved jeg ikke. Bedre til at gå i skole. Jeg skal vænne mig til det. Det er ikke mig, jeg vil hellere arbejde. Vil gerne være maskinarbejder, men jeg måtte stoppe for at prøve noget nyt. Jeg er ikke vant til at gå i skole, har ikke gået i 6 år Pointer: Har arbejdskompetencer Ufaglærte bliver til restgruppe nka@learning.aau.dk

9 Den drømmerejsende, der ender med en hjemsendelse Jeg har gået i 1. g på et gymnasium, men droppede ud og startede i stedet på HF, men droppede så ud igen. Den kørte inden i hovedet hele tiden. Alt det jeg skulle. Jeg faldt først i seng ved 3-4 tiden, og så skulle jeg op klokken 6. Bare rundt i ring. Og det kan jeg ikke. Pointer: Faglige kompetencer, psykisk sårbarhed Forventningsekplosion Nye marginaliseringsformer, middelklassen rammes nka@learning.aau.dk

10 Den vagabonderende Jeg har i det mindste en far, som ikke var misbruger. Og det holdte mig oppe indtil han døde. Min mor lagde aldrig mærke til, hvornår jeg kom hjem. Jeg begyndte at skære i mig selv og drak rigtig rigtig meget, men hun lagde ikke mærke til noget. Først da jeg fik min dom i retten, der åbnede hun sine øjne. Der var der gået tre år. Nu klarer jeg mig selv. Bor hos venner og sådan. Skal bare have dagene til at gå. Pointer: Overlevelse fra dag til dag Diagnoser, misbrug Ingen uddannelsesorientering klarer sig selv nka@learning.aau.dk

11 Når uddannelse er målet er uddannelsestillid afgørende Noemi Katznelson,

12 Uddannelsestillid Uddannelsestillid styrkes, hvor der sker en gensidig vedligeholdelse af udviklingsprocesser herunder forventninger - mellem de unge, den specifikke uddannelse, uddannelsessystemet generelt og uddannelsessystemets ansigter. Uddannelsestillid kan også styrkes gennem systematisk arbejde med børn og unges motivation nka@learning.aau.dk

13 Nedbrydning af uddannelsestillid Jamen jeg gider ikke bare sådan en uddannelse hvor man ligger lavt. Jeg vil gerne være lidt sikker på at få arbejde, så. Men det jo ikke så sikkert igen, men chancen er vel lidt større ved at man har en høj uddannelse? Der er jo ikke så mange arbejder tilbage til dem som bare går ud og bliver tømrere og sådan noget.

14 Nedbrydning af uddannelsestillid Jeg er ikke blevet egnet to gange, så fik jeg det på den måde jeg er blevet skoletræt og ikke har lyst til at kæmpe noget for at komme ind mere, så. Det samme her faktisk. Da jeg fik min første karakterskala der var de ikke sådan rigtig høje, så sagde de, jeg skulle bare fortsætte. Der havde jeg bare slet ikke lyst til at lave lektier eller bare følge med i timerne, jeg sad bare sådan i klassen og var rigtig ked af det, forstår du? nka@learning.aau.dk

15 Nedbrydning af uddannelsestillid Jeg fik lige pludselig at vide, at de ikke længere ville have mig, fordi de ikke syntes, at jeg var effektiv nok. Og det knækkede mig igen. Grunden til, at de ikke syntes, at jeg var effektiv nok, det var netop fordi, at jeg er så stor, som jeg er. Jeg er ikke ligefrem den hurtigste i flokken, men det havde de også fået at vide. At jeg er nødt til at tage det i mit eget tempo, fordi jeg kan risikere at få rygproblemer. Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk

16 Nedbrydning af uddannelsestillid Jeg har set eksempler på, at man kan nå rigtig langt uden uddannelse. Jeg har en kammerat, som har gået på landbrugsskolen og så til den afsluttende prøve, som gjaldt det hele. Der fik han kopieret en opgave, og så dumpede han de der 3½ år. Og så fik han arbejde ved Kvik-køkkener og blev salgschef der. Og nu er han så ansat for et hollandsk firma, så han er salgschef for hele Skandinavien. Han har ikke en skid. Intet. Camilla Hutters & Noemi Katznelson, CeFU, AAU

17 Fremadrettede bud Mødes af gennemgående voksne, der tager medansvar for at skabe en sammenhæng i den unges forløb og for de unges udfordringer og læring på vejen Opleve et retningsbestemt faglige løft Alle skal opleve et alment kompetenceløft og dannelse Beskæftigelse kan være en vej Alle skal opleve at have et perspektiv, en fremtidsudsigt i form af enten uddannelse eller job Alle skal indgå i fællesskaber med andre unge Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk

18 Ekspertgruppens anbefalinger NY MÅLSÆTNING EN KOMMUNAL UNGEINDSATS NY FORBEREDENDE UDDANNELSE KAPACITETSOPBYGNING OG OPFØLGNING En ny målsætning, der rummer alle unge som understøtter en sammenhængende kommunal ungeindsats sammen med en ny Forberedende Uddannelse...sammen med fokus på kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering 1. Erstat 95-procentmålsætningen med 100- procent-målsætning, som rummer alle unge 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats 4. Tildel én kontaktperson pr. ung 5. Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser 6. Etablér en ny Forberedende Uddannelse 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien Beskæftigelsesfokus og involvering af erhvervslivet er gennemgående på tværs af ekspertgruppens anbefalinger Side 18

19 Ekspertgruppens anbefalinger om et nyt mål Noemi Katznelson,

20 Denise Bakholm og Rådmand Mai-Britt Iversen Hvad gør Aalborg Kommune konkret for at få de unge tilbage på sporet, og hvad skal der til politisk

21 De udsatte unge Hvorfor bliver de udsatte og hvilke indsatser er der brug for? Ved rådmand Mai-Britt Iversen og leder Denise Bakholm

22 Hvad gør Aalborg Kommune konkret for at få de unge tilbage på sporet

23 Hvordan gør vi i praksis

24 Hvordan lykkes vi med at få de unge tilbage på sporet

25 Fokus på alle unge og ikke kun de udsatte Forpligtende partnerskab: A l l e En fælles Ungestrategi Alle aktører er med En fælles ledergruppe u n g e

26 Ungestrategien 4 temaer De unge skal forberedes til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg De unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse De unge skal støttes i deres livsduelighed hvor uddannelse ikke kan være det aktuelle mål

27 De unge som kan selv skal selv Alle unge over 18 år, som ikke har nogen barrierer, kommer i aktivering i Haveservice 8 timers arbejde om ugen er bedre end uddannelseshjælp 9 ud af 10 kommer i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse

28 Den svære overgang fra udsat barn til voksen Samarbejdsforum mellem familiegrupperne, specialgruppen og Uddannelseshuset Koordineringsmøder sammen med den unge og familien Både forberede og fastholde de unge i uddannelse

29 Forberedelse af de unge

30 De skal bevare kontakten til den virkelige verden De skal ikke pakkes ind i vat De skal lære at begå sig på en arbejdsplads eller på et uddannelsessted

31 Foretrukne tilbud til de unge Brobygningsforløb med en række aktører SOSU-Nord Omsorg, sundhed og pædagogik AMU Nordjylland Din vej Tech college, Praktikpladscentret brancheafklaring TAMU AaB-projektet Virksomhedsrettede forløb med flere formål - afklaring, opkvalificering og rekruttering

32 Hvor vejen er længere SHERPA - mentor psykisk sårbare - karrierecoach Kandidaterne - frivillige erhvervsledere hjælper og støtter Socialøkonomiske virksomheder - Butik 21, Cykeltyve, No76 Ungeindsats Aalborg Team Mobil Ressourceforløb Håndholdt indsats Foretrukne tilbud til de unge

33 Opsummering Tidlig forebyggende indsats SSP, boligsocialt arbejde, trivselsindsatser i børnehaven, skolen og i fritidscentrene Hold kontakten til den virkelige verden Altid fokus på skolegang, uddannelse og job Partnerskab vi skal gøre det sammen og vi skal kende hinanden

34 Der er ingen, som giver slip før en anden har taget over

35 Fælles ansvar også hr. og fru Aalborg

36 Debat Mai-Britt Iversen og Noemi Katznelson

37 Pause Tak for nu- der er pause og mulighed for at besøge standende Vi ses i salen præcis kl.15:30