UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Transkript

1 UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

2 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2. Odense har brug for dimittender, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet 3. Beskæftigelse kan være vejen til uddannelse 4. Opkvalificering og efteruddannelse til virksomhedernes behov I Odense har mere end 90 % af de unge mellem 15 og 24 år enten gennemført en ungdomsuddannelse eller er i færd med at tage en ungdomsuddannelse. Odense er en stor uddannelsesby. I 2015 fuldførte mere end en videregående uddannelse på en uddannelsesinstitution i Odense. Uddannelse styrker tilknytningen til arbejdsmarkedet. 3 ud af 4 med en kompetencegivende uddannelse er i job. 11 % af de unge mellem 18 og 29 år er hverken i uddannelse eller job. En stor del af disse har ikke en kompetencegivende uddannelse. DET SIGER AKTØRERNE Unge har brug for praksisbilleder, der viser jobmuligheder, når de træffer uddannelsesvalg. Virksomhedernes behov skal være i centrum, når vi efteruddanner. 2

3 FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelsesog Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter en tydelig retning for arbejdet med at få borgerne i uddannelse og job. Beskæftigelses og Socialudvalgets uddannelsesstrategi knytter sig direkte til beskæftigelsespolitikken. Strategien skal realisere beskæftigelsespolitikkens hovedmålsætning om at sænke ledigheden i Odense ved at få flere i uddannelse og job. Jeg ønsker, at Beskæftigelses og Socialudvalgets uddannelsesstrategi tænkes sammen med en bred uddannelsespolitik for Odense Kommune. Odense har behov for en veluddannet arbejdsstyrke. At være veluddannet betyder, at man besidder de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Uddannelse skal føre til beskæftigelse, og må ikke begrænses til at være uddannelse for uddannelsens skyld. Beskæftigelses og Socialudvalgets uddannelsesstrategi er blevet til i et tæt samspil med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre relevante aktører. Strategien er således skabt i fællesskab og på baggrund af en bred vifte af indsigter - og det er også sådan, at den skal leve og realiseres. Det er den fælles indsats, som skal sikre at uddannelse fører til beskæftigelse. Det overordnede mål med Beskæftigelses og Socialudvalgets uddannelsesstrategi er at sikre, at uddannelse fører til beskæftigelse. Uddannelse er midlet, målet er beskæftigelse. Strategien skal få flere borgere til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover skal strategien bidrage til, at ledige opkvalificeres, omskoles og videreuddannes til virksomhedernes behov, så borgerne kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Venlig hilsen Steen Møller Rådmand 3

4 1. UNGE SKAL BEVIDST VÆLGE UNGDOMSUDDANNELSE, DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE Valg af ungdomsuddannelse er et valg, der skal foretages tidligt i de unges liv. Der er behov for, at de unge træffer et bevidst valg. Et valg, hvor ungdomsuddannelsen ses som et middel på vej imod målet, som i sidste ende er et job. Med et bevidst valg af ungdomsuddannelse menes, at der skal være fokus på, at uddannelse er vejen til beskæftigelse. De unge skal guides, så de ikke vælger uddannelse ud fra, hvad deres venner gerne vil eller ud fra miljøet på uddannelsen. Unge skal i stedet fokusere på, hvad de gerne vil opnå i samspil med deres evner. Det fremtidige job skal være styrende for uddannelsesvalget. Igennem partnerskabstænkning vil vi sammen med virksomheder og uddannelsesinstitutioner hjælpe unge med at træffe et bevidst uddannelsesvalg. Partnerskabstænkningen sikrer, at de unge får vejledning med en praksisnær tilgang til de forskellige brancher. Det er vigtigt at vejlede og informere unge om de mange jobmuligheder, der findes. I den sammenhæng vil vi sammen synliggøre, at der er mange uddannelsesveje, der fører til beskæftigelse. HVAD VIL VI GØRE SAMMEN? Unge skal ikke bare påbegynde, men også gennemføre ordinære uddannelser, der giver dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov skal der være hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Det kan f.eks. mentorstøtte eller supplerende indsatser såsom angsthåndtering eller misbrugsbehandling. For nogle af disse unge er et alternativt uddannelsesforløb en mulighed - f.eks. erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller kombineret ungdomsuddannelse (KUU). Vejlede unge om at træffe et bevidst uddannelsesvalg, hvor uddannelse er midlet, og målet er job Synliggøre igennem praksisnær branchevejledning, at der er både teoretiske og praktiske uddannelsesveje til samme job Tilbyde støtte og supplerende indsatser til unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov 4 DEN GRØNNE BOKS Den Grønne Boks er en interaktiv oplevelsesboks, der skal udbrede større viden om erhvervsuddannelse i Odense. Boksen er et samarbejde mellem Odense Kommune og de fire fynske erhvervsskoler - Kold College, Syddansk Erhvervsskole, Tietgen Business og Social- og Sundhedsskolen Fyn. Boksen giver indsigt i både uddannelserne og fremtidsmulighederne, når valget falder på en erhvervsuddannelse.

5 2. ODENSE HAR BRUG FOR DIMITTENDER, DER ER EFTERSPURGT AF ARBEJDSMARKEDET Det er afgørende for væksten i Odense, at virksomhederne kan ansætte ud fra en veluddannet arbejdsstyrke. Odense er en stor uddannelsesby, der hvert år uddanner mange dimittender med uddannelse af høj kvalitet. Når dimittender forlader uddannelsesinstitutionerne, er det afgørende, at de er parate til at arbejde i en virksomhed. Vores ambition er, at uddannelserne i Odense matcher det kompetencebehov, der er i virksomhederne. Det bør ikke være nødvendigt med mere uddannelse til nyuddannede før første job. Det er en bremse for væksten. Det kan for nogle betyde debut på offentlig forsørgelse frem for på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. For at uddanne dimittender, der er efterspurgt af arbejdsmarkedet, vil vi fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og Odense Kommune. Der skal være større samspil om tilrettelæggelsen af uddannelserne samt større samspil i uddannelsesforløb f.eks. ved veksling mellem undervisning og praktik. Der skal være en stærk kobling mellem uddannelse og beskæftigelse. Et middel er flere erhvervspraktikker i uddannelsesforløb samt flere studierelevante job. Både studierelevante job og erhvervspraktikker på uddannelserne er med til at give de studerende en god forudsætning for at få fodfæste på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Eksempelvis har Odense Kommune indgået et samarbejde med SDU Erhverv om at skabe yderligere 400 relevante studiejob til universitetsstuderende frem mod Et andet vigtigt redskab er flere praktik- og lærepladser på erhvervsuddannelserne. HVAD VIL VI GØRE SAMMEN? Etablere partnerskaber der skaber kobling mellem indhold i uddannelserne og virksomhedernes kompetencebehov Fremme brugen af studierelevante job og erhvervspraktikker i uddannelsesforløb Skabe flere praktik- og lærepladser til erhvervsuddannelserne 5 ARBEJDSKRAFT TIL ROBOTKLYNGEN Udvikling Fyn og Odense Robotics vurderer, at mere end 70 % af robotvirksomhederne i Odense har problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Teknologiudviklingen i IT- og Robotindustrien er meget hurtig, og derfor er tæt samspil mellem uddannelser og virksomheder afgørende for, at nyuddannede lærer de rette teknologier.

6 3. BESKÆFTIGELSE KAN VÆRE VEJEN TIL UDDANNELSE Unge starter uddannelse på forskellige tidspunkter i deres liv. Når en ung ikke starter uddannelse lige efter grundskole eller gymnasium, må det ikke være ensbetydende med, at den unge kommer på offentlig forsørgelse. For nogle unge er et arbejde det første skridt mod uddannelse. På en arbejdsplads er man en del af et arbejdsfælleskab, hvilket kan medvirke til at modne og paratgøre de unge, der endnu ikke er påbegyndt en uddannelse. Mødet med et reelt arbejde skaber indblik i arbejdsmarkedet, og beskæftigelse kan på den måde være indgangen til at starte på en uddannelse. De unge, som ikke umiddelbart ønsker at starte uddannelse, bør vejledes i mulighederne for ordinær beskæftigelse samt informeres om fremtidige uddannelsesmuligheder. Beskæftigelse er i nogle tilfælde et udmærket alternativ til en kommunal indsats, uden at dette fjerner fokus fra borgernes fremadrettede uddannelsesvalg. For borgere, der allerede er på offentlig forsørgelse, er der behov for samarbejde mellem virk- somheder og uddannelsesinstitutioner omkring flere brobygningsforløb og snusepraktikker i virksomheder. Tilgangen er, at de unge skal ud på arbejdsmarkedet og blive klogere på de karrieremuligheder, som forskellige uddannelser giver. På den måde kan mødet med arbejdsmarkedet være vejen til uddannelse på længere sigt. HVAD VIL VI GØRE SAMMEN? Understøtte at ordinær beskæftigelse er at foretrække frem for offentlig forsørgelse for unge, der ikke er klar til at træffe uddannelsesvalg Etablere flere brobygningsforløb og snusepraktikker for unge 6 SNUSEPRAKTIK I snusepraktikkerne afprøver unge forskellige uddannelses- og erhvervsretninger. Det understøtter unges kendskab til og motivation for uddannelse og skaber afklaring om valg af uddannelse og beskæftigelse. VIRKSOMHEDSPRAKTIK Virksomhedspraktikker har forskellige formål. Det kan være, at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet og afklare uddannelsesvalg. Det kan være at styrke sociale og personlige kompetencer eller fastholdelse i uddannelsesrelevant beskæftigelse indtil studiestart. DUSØRPRAKTIK I dusørpraktik får unge løn fremfor offentlig forsørgelse. Dusørpraktikker giver øget selvtillid, tro på egne evner og forståelse for arbejdsmarkedet. Det har en positiv virkning for muligheden for at tage en uddannelse og komme i beskæftigelse.

7 4. OPKVALIFICERING OG EFTERUDDANNELSE TIL VIRKSOMHEDERNES BEHOV Der er et stort antal borgere i Odense uden, med for lidt eller forældet uddannelse. Deres kompetencer efterspørges kun i begrænset omfang på arbejdsmarkedet. Vi skal kende virksomhedernes behov, og samtidig skal vi tro på vores ledige borgeres potentiale. Vi skal sammen og hver især turde at tænke kreativt. I Odense vil vi i samarbejde med virksomhederne opkvalificere og efteruddanne til beskæftigelse ud fra virksomhedernes behov. Ressourcerne skal prioriteres, så de bruges der, hvor de gør den største forskel og giver flest borgere mulighed for at kompetenceudvikle sig til beskæftigelse. Byggeri-, industri- og transportbranchen er vækstområder i Odense, hvor opkvalificering og efteruddannelse skal prioriteres for at modvirke flaskehalsproblemer. Vi skal derfor indgå forpligtende samarbejder, hvor der er fokus på målet om at få flere i ordinær beskæftigelse. Efteruddannelse og opkvalificering er et middel for at nå dette mål. Det kan eksempelvis være i voksenlærlingeforløb. Vi vil sikre, at arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan udfylde den plads på arbejdsmarkedet, der bliver ledig, når virksomhederne selv løfter sine medarbejderes kompetenceniveau. FYNBOER DER GNISTRER Odense Kommune og AMU har i samarbejde målrettet svejseuddannelser til konkrete opgaver i fynske industrivirksomheder via initiativet Fynboer der gnistrer. Målet er at efteruddanne ledige borgere til ordinært job med virksomhederne som aktive medspillere. For at lykkes med at opkvalificere og efteruddanne til virksomhedernes behov er det afgørende, at der er et godt samarbejde mellem kommunen, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Vi vil indgå i fleksible partnerskaber med både virksomheder og uddannelsesinstitutioner med henblik på at bringe ledige hurtigst muligt i beskæftigelse. HVAD VIL VI GØRE SAMMEN? Uddannelse og opkvalificering af ledige skal hægtes op på et virksomhedsbehov Forpligtende samarbejder hvor uddannelse målrettes virksomheder med forventning om efterfølgende ansættelse 7 På den måde afhjælpes en specifik mangel på kompetencer i virksomhederne, mens ledige borgere får opkvalificering målrettet beskæftigelse.

8 IMPLEMENTERING OG OPFØLGNING Implementeringen af uddannelsesstrategien sker i praksis i udarbejdelsen af handleplaner. Handleplanerne bliver lavet i tæt samspil mellem medarbejdere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre relevante aktører. Det skal sikre, at strategien får det rette afsæt, og at der skabes handlinger, der gør en forskel ift. strategiens fokusområder. HVAD VIL VI SAMMEN GØRE? MÅL OG INDSATSHIERARKI EFFEKTMÅL: FLERE I JOB OG UDDANNELSE 3. BESKÆFTIGELSE KAN VÆRE VEJEN TIL UDDANNELSE HVAD VIL VI SAMMEN GØRE? HVAD VIL VI SAMMEN GØRE? HVAD VIL VI SAMMEN GØRE? I forbindelse med handleplanerne operationaliseres initiativer og målsætninger på en sådan måde, at det er muligt løbende både at følge og justere handlinger, der ikke lever op til strategiens målsætninger. Kvartalsvist gives en status til Beskæftigelses- og Socialudvalget med fokus på, hvilke initiativer der er igangsat, eventuelle justeringer samt i hvilken grad strategiens målsætninger opfyldes. Vejlede unge om at træffe et bevidst uddannelsesvalg, hvor uddannelse er midlet, og målet er job Synliggøre igennem praksisnær branchevejledning at der er både teoretiske og praktiske uddannelsesveje til samme job Tilbyde støtte og supplerende indsatser til unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov Etablere partnerskaber der skaber kobling mellem indhold i uddannelserne og virksomhedernes kompetencebehov Fremme brugen af studierelevante job og erhvervspraktikker i uddannelsesforløb Skabe flere praktik- og lærepladser til erhvervsuddannelserne HANDLEPLANER OG HANDLINGER Understøtte at ordinær beskæftigelse er at foretrække frem for offentlig forsørgelse for unge, der ikke er klar til at træffe uddannelsesvalg Etablere flere brobygningsforløb og snusepraktikker for unge Uddannelse og opkvalificering af ledige skal hægtes op på et virksomhedsbehov Forpligtende samarbejder hvor uddannelse målrettes virksomheder med forventning om efterfølgende ansættelse HVIS DU VIL VIDE MERE: BSF@ODENSE.DK,

9 9