Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Transkript

1 Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske Universitet

2 Oplæggets temaer Hvad er på spil ifht unges uddannelsesvalg i 9. kl.? Hvordan ser de unge på ungdomsuddannelserne? Hvordan oplever de unge overgangen til ungdomsuddannelserne? Perspektiver og udfordringer ifht uddannelsessystemet

3 Nyere udviklingstendenser Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og være boglig (fra forældre, lærere, vejledere, politikere, forskere ) Politisk fokus på afklaring, målretning og hurtigt valg (mindre frafald/omvalg) Stadig større krav på arbejdsmarkedet Uddannelse og arbejde er mere og mere blevet et valg af hvem skal jeg være, frem for hvad kan jeg blive Hvis ikke du klarer dette ender du i restgruppen!

4 Uddannelse = adgang til det gode liv En uddannelse for mig er meget vigtig, da det er den jeg skal leve af resten af livet. Det er min uddannelse, der skal gøre, at jeg får et dejligt liv. (pige, 9. klasse) De unge er alle pro-uddannelse Men ikke alle er pro-skole!

5 Det realistiske uddannelsesvalg Jeg tænker ikke på læge, for eksempel. For jeg ved jo godt, hvor mit niveau ligger. Det kan jeg ikke klare. Så jeg tænker ikke på, at jeg skal være læge, fordi jeg gerne vil tjene godt. Selvfølgelig har det betydning, hvor meget man tjener og sådan. Men jeg tænker først og fremmest på, om jeg kan klare det. (pige 1.g. STX)

6 Her og nu perspektivet: de andre unge Jo, men det er jo fordi jeg var ude på 10. klasse, og det er samme kantine som HTX har. Og der blev mine fordomme altså virkelig bekræftet. Også fordi jeg kender nogen derude. Det er sådan nogle spinkle fyre der, med briller ikk oss. Og så ved jeg: nej, det er dem, jeg ikke kan sammen med! Og det ved man bare. (dreng, 1.g. STX)

7 Uddannelsesvalgets polarisering Uddannelsesvalget opleves som meget betydningsfuldt af mange unge at lykkes med sit liv eller ej Især to grupper oplever valget som vanskeligt: De udsatte unge der har få reelle valg De meget uddannelsesorienterede unge (ofte piger) med mange reelle valg

8 Det svære uddannelsesvalg Det er svært at vælge hvad man vil være. Den ene dag vil man være én ting, en anden dag, noget andet. Jeg føler, at det kan være svært at finde ud af hvad man vil være, hvis man på forhånd føler, at man ikke har gode karakterer eller er dygtig til et eller andet. (pige, 9. klasse, i stil om fremtiden)

9 De unges uddannelseslandskab De unge mangler generelt viden om og overblik over mulighederne efter 9. klasse Mange har stereotype og hierarkiske forestillinger om de forskellige ungdomsuddannelser - Der er stadig en vis uvidenhed omkring de erhvervsgymnasiale uddannelser: - Jeg har hele tiden troet, at hvis du gik på HTX, så bliver man enten computernørd eller tømrer (dreng, 1.g. STX) - Kun 2% af de bogligt stærke unge (med karaktergennemsnit over 9) søger efter 9. kl. mod EUD!

10 Gymnasiet eller teknisk skole? Altså, jo jeg ville godt kunne klare det, men det ville ikke blive sjovt. Og jeg ville heller ikke rigtig gide at lave noget, det ved jeg. Jeg kan ikke lide at læse overhovedet, jeg vil gøre alt for at undgå at læse. Det synes jeg faktisk er lidt ærgerligt, at der ikke er andre former for uddannelse. Det er ligesom at teknisk skole, det er for dem der ikke er så dygtige og så gymnasiet det er dem der er rigtig dygtige. Men hvad så hvis man ligger i midten, så er det jo ikke fedt at gøre sit eget niveau lavere men alligevel så heller ikke presse sig selv så meget at man bliver træt af det, hvis man skal i gymnasiet. (pige, 10. klasse)

11 Overgangen til ungdomsuddannelse Fungerer fint for langt de fleste unge. Hovedparten af de unge er glade for at gå i skole! Det sociale og det faglige hænger uløseligt sammen i relation til de unges trivsel Kun meget få er faldet fra eller har valgt om efter ¾ år. Men ca. ¼ har overvejet at skifte uddannelse De unges trivsel på ungdomsuddannelserne hænger tæt sammen med deres skoletrivsel i folkeskolen En større del af de skoleglade vælger de gymnasiale udd. fremfor EUD

12 Det svære møde med EUD De har den dér lær selv -indstilling. Vi fik bare ingen hjælp. Læreren, han gik til kaffepause hele tiden. Det var sådan lidt nå, hvad gør vi nu? Man sidder bare så n, hvis man ikke ku finde ud af det. Og så gik vi på internettet, og så sad vi der, resten af dagen. Der var kun 1 lærer, der gik rundt, eller så var der 2, til 30 eller 50 elever, vil jeg gætte på.

13 I gymnasiet på egen hånd! Man snakker ikke sådan med lærerne på gymnasiet, så ville man få at vide: Jamen du er voksen nu. Så lærerne er kun, når det gælder undervisning eller lektier. Der var en elevsamtale, men da kendte man ikke hinanden og det var 3 minutter, hvor jeg fik at vide: Det går meget godt, og du markerer fint i timerne. De er ikke dårlige eller noget, de hilser og smiler, når man møder dem på gangen. Men man går ikke over og snakker, hvis der er problemer med nogle i klassen. I: Har du stået i situationer, hvor du havde brug for at snakke med en lærer? På et tidspunkt tænkte jeg på at snakke med min studievejleder, for vi kunne komme, hvis vi var stressede, eller noget, men den tanke droppede jeg hurtigt. Jeg gad pludselig ikke (pige, 1.g. stx)

14 Udfordringer ifht uddannelsessystemet De unges skoletrivsel grundlægges tidligt. Meget afhænger af deres folkeskole-erfaringer -> behov for tidligt fokus på skoletrivsel og -formåen, så man undgår at nogen tabes tidligt i skoleforløbet Fordomme om erhvervsuddannelser, som udelukkende praktisk uddannelse -> behov for at udvikle strategier, der kan tiltrække flere bogligt stærke unge En mindre gruppe unge, trives meget dårligt i udd.systemet og har svært ved umiddelbart at honorere krav på ungdomsudd. -> behov for at udvikle alternative (uddannelses)tilbud til denne gruppe, der matcher deres interesser og kompetencer

15 Hvad kan lette overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse? Overskuelige valgmuligheder og afdramatisering af valget Øget fokus på uformel vejledning med uafklarede og udsatte unge Samarbejde mellem de forskellige aktører omkring de unges uddannelsesvalg (lærere i folkeskolen/ungdomsudd., UU-vejledere, sagsbehandlere, forældre osv) Mentorordninger i overgangen til ungdomsuddannelserne Opmærksomhed på de (usynlige) sårbare unge Fokus på det sociale læringsmiljø på ungdomsuddannelserne