Fakta om type 2-diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om type 2-diabetes"

Transkript

1

2 Fakta om Fakta om type 2-diabetes 1 type 2 Fakta om type 2-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 2-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt skyldes det, at hormonet insulin, som du sikkert ved, spiller en central rolle i sygdommen. Hormonsystemet er faktisk et signalsystem, og hormonerne er stoffer, der fremstilles og frigøres fra hormon kirtlerne til blodbanen. Blodet er med andre ord de skinner, hvorpå hormonerne - dvs. signalstofferne - "kører" fra den ene afkrog af din krop til den anden. Det følgende eksempel illustrerer denne signalvirksomhed: Din kulhydrat- eller sukkerstofskifte afhænger af samtlige cellers arbejde og forbrug. Kravet til cellernes arbejde varierer i løbet af døgnet med hensyn til søvn, hvile, arbejde, måltider, aggression, glæde osv. Det varierer også livet igennem, f.eks. stilles der større krav til sukkerstofskiftet under vækst, graviditet, stress etc. Men hvordan er det nu muligt for organismen at tilpasse sig så vidt forskellige situationer? Svaret er bl.a., at hormonsystemet knokler døgnet rundt for at holde kroppen i balance. Bag denne fortløbende regulering af sukkerstofskiftet står især en bestemt kirtel. Det er bugspytkirtlen, og den udfører dette vigtige hverv ved hjælp af netop signalstoffer - dvs. hormoner. Et af bugspytkirtlens hormoner hedder således insulin, og er netop det hormon der indgår i regulationen af "brændselsleverancen" til cellerne. Det mest almindelige brændsel er druesukker eller glukose. Figur 1. Insulin er blot et af mange hormoner i kroppen. Der er hormoner knyttet til kønsorganerne, binyrerne, bugspytkirtlen, brislen, skjoldbruskkirtlen og endelig dannes der hormoner i hypofysen på hjernens underside.

3 2 v/ Kjeld Bruun-Jensen Hulvenen Aorta Binyre Nyre Bugspytkirtlen Urinlederen Navlens omtrentlige niveau Tolvfingertarmen Figur 2. Ovenstående figur viser bugspytkirtlens placering i maven. Indlejret i bugspytkirtlen finder man de såkaldte Langerhansske celleøer, der faktisk er små hormon kirtler. Figur 3. Figuren til højre viser en skitse af bugspytkirtlen. De sorte pletter spredt i kirtlens væv skal illustrere de Langerhansske celle-øer. I den store cirkel er en af disse celleøer forstørret op, således at blodforsyningen kan ses. Det er til denne blodforsyning, at den Langerhansske celleø afgiver insulin. Celleøerne indeholder bl.a. Beta-celler. Ved type 2-diabetes pukler disse celler for at producere ekstra insulin. Dette sker fordi følsomheden for insulin falder i mange af kroppens øvrige celler. Når man behandler type 2-diabetes med tabletter er princippet netop, at stimulerer til yderligere produktion af insulin, eller at øge følsomheden for insulin. Langerhanssk celleø med tilhørende blodkar Omrids af bugspytkirtlen

4 Fakta om type 2-diabetes 3 Før sukkeret kan hældes på de små energiproducerende enheder i cellen, skal det passere cellens væg (cellemembranen). Det er bl.a. her, insulin har sin funktion ved at hjælpe glukosen igennem væggen. Ved sukkersyge svigter denne transport, "fyret mangler brændstof", og cellerne befinder sig i en slags fastesituation. Ved type 2-diabetes er det cellernes følsomhed for insulinet der svigter. Man kan sige at cellerne ikke retter sig efter insulinets signal om at åbne sukkersluserne. Det er klart, at et sådant svigt får alvorlige konsekvenser for den hårfine regulering af sukkerstofskiftet. Figur 4. Insulinets vigtigste virkning er at "beordre" glukose igennem slusen og ind i cellen. Ved type 2-diabetes svigter følsomheden for insulin. Populært falder insulinets "autoritet" og mindre glukose passerer cellesluserne. Insulin er altså hormonet, der regulerer kulhydratstofskiftet. Insulinets vigtigste virkning er at øge glukoseoptagelsen (glukose=druesukker) i muskel- og fedtceller. Når glukoseoptagelsen til disse celler øges, medfører det, at glukosemængden i blodet falder, hvilket er lig med faldende blodsukker. Inde i cellerne bruges glukose normalt til forbrænding (energifrigørelse), eller til opbygning af energidepoter (glykogen). Ved type 2-diabetes svigter insulins virkning på cellerne, mere korrekt aftager cellernes følsomhed for insulin (insulinsensitiviteten), hvorved forstås, at cellernes, vævenes og dermed organismens evne til at modtage insulins signal nedsættes.

5 4 v/ Kjeld Bruun-Jensen Den nedsatte insulinsensitivitet medfører i første omgang, at Beta-cellerne øger deres insulinfabrikation. Patienten får altså unormalt meget insulin i blodet (hyperinsulinæmi) med det formål at kompensere for den nedsatte insulinsensitivitet. På et tidspunkt udtrættes Beta-cellerne imidlertid, og de kan ikke længere holde den unormalt høje produktion oppe, og symptomerne på type 2-diabetes tager til. Historie Sukkersyge (diabetes mellitus) har været kendt i tusinde år. De første beskrivelser af sygdommen findes på ægyptisk papyrus og stammer fra år 1500 før Kristus. Inderne havde også iagttaget den rigelige vandladning og urinens søde smag hos den sukkersyge, men gode behandlere af sygdommen var de ikke. De anbefalede en diæt, bestående af kulhydrater i store mængder suppleret med adskillige lægemidler indeholdende honning og har på denne måde med stor sandsynlighed afkortet mange diabetikeres liv. Figur 5. Viser en læge fra 1600-tallet i færd med at undersøge en urinprøve. Datidens læger havde en højt udviklet viden om urinens farve og lugt. Men til tider var det nødvendigt også at smage på urinen, med henblik på at stille diagnosen diabetes.

6 Fakta om type 2-diabetes 5 Betegnelsen diabetes mellitus er græsk og betyder noget i retning af "honningsødt gennemløb". Navnet blev først hæftet på sygdommen mange år senere (omkring begyndelsen af vor tidsregning). Benævnelsen udspringer af sygdommens to karakteristiske symptomer, hvoraf den ene er rigelig vandladning (polyuri), mens den anden er sukker i urinen (glukosuri). Først i 1841 opfinder Carl August Trommer en metode til bestemmelse af sukker i urinen. Indtil da måtte man smage sig frem til diagnosen! Forekomst af type 2-diabetes Sukkersyge (diabetes mellitus) er en af de hyppigste kroniske sygdomme overhovedet. I Danmark bruges der årligt flere milliarder kr. på diabetesområdet. Årsagen til dette kæmpebudget er primært de sendiabetiske komplikationer, der kræver megen pleje og behandling. Man taler om to typer sukkersyge, hvoraf den ene typisk starter i barndommen eller ungdommen og benævnes type 1-diabetes. Hen ved danskere har denne sygdom. Men her skal vi fokusere på type 2-diabetes - tidligere benævnt aldersdiabetes, idet den førhen sjældent sås før 30-års alderen. Debutalderen har de seneste år været faldende, hvorfor betegnelsen aldersdiabetes eller "gammelmands-sukkersyge", ikke bør anvendes længere. Der findes ca danskere med type 2-diabetes. Derudover skønner man, at der findes ca danskere, der har sygdommen uden at vide det. Man regner desuden med at over ½ mill. danskere har forstadier til type 2. Antallet med type 2-diabetes vokser hvert år markant. I de mest dystre prognoser anslås det, at hver tredje dansker i fremtiden vil udvikle en type 2-diabetes i løbet af livet. Sukkersyge inddeles i to hovedtyper: Type 1- og type 2-diabetes. Ca har diagnosen type 2-diabetes Hvert år vokser gruppen af patienter med sygdommen. Denne vækst er størst for type 2, og man ser desuden at type 2 debuterer tidligere og tidligere

7 6 v/ Kjeld Bruun-Jensen Fortidens insulinproduktion For år tilbage udtog man hvert år verden over bugspytkirtler fra ca slagtedyr med det formål at udtrække insulinet. Denne praksis er nu historie, idet man i dag fremstiller insulin ved hjælp af gensplejsningsteknik. Ved at ændre de arvelige anlæg i en bakterie eller en gærsvamp er det muligt at snyde den til at lave insulin. Diabetikere kan altså sprøjte sig med insulin fremstillet af f.eks. gensplejset bagegær. Disponerende faktorer ved type 2-diabetes Har en enægget tvilling type 2-diabetes, er der % risiko for, at den anden tvilling får sygdommen. 2/3 af type 2-diabetikerne vejer 120% af deres idealvægt..hvis en enægget tvilling har type 2-diabetes, så vil den anden tvilling med % sandsynlighed også få sygdommen. De nyeste undersøgelser peger på, at den genetiske disposition knytter sig til "overlevelsesgener", som stammer helt tilbage fra dengang, "urmennesket løb over savannen", og hvor der var meget varierende mængder af mad. Dengang var det nødvendigt at spise meget, når der var adgang til føde. Dem, der var udstyret med de såkaldte overlevelsesgener, var specielt gode til at lægge på lager til dårlige tider. I dag, hvor der er fri adgang til mad, og hvor vi ikke løber på steppen, er overlevelsesgenerne en ulempe. De øger risikoen for overvægt og type 2-diabetes..To tredjedele af alle patienter med type 2-diabetes vejer mere end 120 % af deres idealvægt, de er med andre ord overvægtige. Den før omtalte insulinsensitivitet er nedsat hos alle overvægtige, og omvendt kan et vægttab normalisere insulinsensitiviteten. En type 2-diabetiker kan således blive symptomfri ved at smide de overflødige kilo. Det er især overvægt knyttet til taljen der er farlig, og taljemål på over 88 cm. for kvinder og 102 cm for mænd bør føre til, at man bliver tjekket for type 2-diabetes..Det metaboliske syndrom - hvor overvægt ses sammen med forhøjet blodtryk, faste blodsukker, kolesterol samt fedt (triglycerid) i blodet - kan ses som et forstadie til type 2-diabetes.

8 Fakta om type 2-diabetes 7.Inaktivitet øger insulinbehovet (ændrer insulin følsomheden). Personer, der har stillesiddende arbejde og ikke motionerer, har derfor langt større risiko for at udvikle type 2-diabetes. Inaktivitet øger behovet for insulin. Symptomer ved type 2-diabetes.Debutsymptomerne er typisk er træthed, tørst og dehydrering. Men også hudkløe omkring kønsorganer, synsforstyrrelser og tegn på neuropati (ødelæggende forandringer i nerverne) hører med til billedet..symptomerne udvikler sig langsomt, måske over år. Ofte opdages sygdommen tilfældigt i tilslutning til en rutinemæssig undersøgelse af urinen eller en blodprøve. Symptomerne ved type 2-diabetes udvikler sig langsomt, ofte over år. Komplikationer Man opdeler bedst i akutte komplikationer og senkomplikationer. Principielt ses de samme komplikationer ved både type 1- og type 2-diabetes. Generelt kan man dog sige, at de akutte komplikationer ses hyppigere og er mere alvorlige, når det gælder type 1. Akut komplikation En klassisk, akut komplikation er insulinchokket, som selvfølgelig kun ses hos de type 2-diabetikere, der er i behandling med insulin. Normalt indebærer det ikke problemer at behandle patienten med insulin. Men ved fejlberegning af insulinbehovet eller dårlig regulation, kan patienten få et overskud af insulin. Sker dette, udvikler der sig en akut tilstand, der skyldes faldende blodsukker. Det faldende blodsukker giver en række symptomer fra nervesystemet. Først ses typisk mathed, koldsved, sultfølelse og hovedpine - symptomer, der samlet kaldes insulinføling. Falder blodsukkeret yderligere, tiltræder måske uforståelig tale, aggression, manisk fremtoning, og til sidst bevidstløshed og kramper. Insulinchokket skal behandles med tilførsel af sukker, hvilket hos den bevidstløse patient foregår De indledende symptomer ved insulinchok kaldes samlet for insulinføling.

9 8 v/ Kjeld Bruun-Jensen ved injektion, eller ved at smøre gummerne med sukkergel eller honning. Mennesker med type 2-diabetes tilbydes i stigende omfang insulin, hvis de ikke kan opnå tilstrækkelig god regulering, Vi må derfor formode, at vi vil se flere insulinchok i denne gruppe i fremtiden. Senkomplikationer Ved senkomplikationer forstås komplikationer, der udvikles efter, at man har haft sygdommen i mange år. Men fordi type 2- diabetes ofte først diagnosticeres, efter man har haft sygdommen et stykke tid, kan der for type 2 være senkomplikationer allerede på diagnosetidspunktet. Hos diabetikeren vil blodsukkeret i perioder være forhøjet. Den forhøjede blodsukkerværdi er formentlig årsag til de nævnte senkomplikationer. Dette understreger betydningen af at være velreguleret, dvs. at tabletbehandling, evt. insulin, diæt, vægt eller motion er afpasset på en sådan måde, at blodsukkerværdien ideelt set bliver indenfor normalområdet. Forandringer i de små blodkar (mikroangiopati) Ved diabetiske senkomplikationer sker der langsomt en beskadigelse af de mindste blodkar (hårkar mm.) i form af forandringer af karvæggen med forsnævring, nedsat blodgennemløb eller utæthed til følge. Disse karforandringer benævnes småkarlæsioner (mikroangiopati) og har følgende konsekvenser: Diabetisk øjensygdom = diabetisk retinopati. Diabetisk nyresygdom = diabetisk nefropati. Diabetisk sygdom i nervebanerne = diabetisk neuropati..de små fine blodkar i nethinden bliver utætte og småblødninger opstår. Med tiden kan dette forhold påvirke synet. Øjenlidelsen kaldes for diabetisk retinopati, og er en af de hyppigste årsager til nedsat syn og blindhed i Danmark..I nyrerne kan lignende forandringer, over en lang årrække føre til kronisk nyresvigt (diabetisk nefropati). Diabetisk nyresygdom er den hyppigste årsag til nyresvigt i Danmark..Forsnævringer i de små blodkar, der forsyner de perifere nerver (de nerver, der ligger ude i arme, ben, fingre og tæer), kan medføre, at nervernes isolationsmateriale går i stykker

10 Fakta om type 2-diabetes 9 (diabetisk neuropati). Dette kan betyde alt fra sovende fornemmelser til regulære lammelser, nedsat følsomhed og ikke mindst smerter. Tab af følsomhed i fødderne giver ofte sår, simpelthen fordi man ikke mærker, når noget gnaver (neuropatiske sår). De samme forandringer kan ramme det automatiske eller autonome nervesystem og kaldes da autonom diabetisk neuropati. Symptomer i den forbindelse er f.eks. forstyrrelser i svedproduktion, blæretømning og hjerterytme. Et fænomen som blodtryksfald når man rejser sig fra siddende el. liggende stilling (ortostatisk hypotension), kan også udløses af autonom neuropati. Diabetisk neuropati ses både som en perifer neuropati og en autonom neuropati. Forandringer i de store kar (makroangiopati) Desuden har diabetikeren en øget tendens til åreforkalkning, der rammer de større kar (pulsårerne). Dette benævnes storkarlæsioner (makroangiopati), hvor især hjertets kransårer, benenes og hjernens arterier er udsat. Mange 2-diabetikere rammes af makroangiopati - en del af patienterne har endda forandringerne på diagnosetidspunktet. Symptomerne er i den forbindelse: Navnlig type 2-diabetikeren rammes af makroangiopati..nedsat blodforsyning i benene. Viser sig tidligt som kolde fødder og svag pulsation i benenes pulsårer. Senere kan ses nedsat gangdistance, fordi benmusklerne ikke får ilt nok..manglende iltforsyning til huden, giver sårdannelse på fødder og underben. Sår betinget af iltmangel er mere alvorlige, end de neuropatiske sår, omtalt på foregående side (se figuren på næste side)..forkalkning i hjertets kransårer, der ses 5-10 gange så ofte hos diabetikeren, kan give brystsmerter (angina pectoris). Desuden øges risikoen for blodprop i hjertet. Halvdelen af alle dødsfald iblandt sukkersyge skyldes hjertesygdom..åreforkalkning i hjernens kar med øget risiko for hjerneblødning. Ca. 50 % af type 2-diabetikerne har makroangiopati på diagnosetidspunktet.

11 10 v/ Kjeld Bruun-Jensen Figur 6. Viser et iskæmisk sår på storetåen, præget af vævsdød (nekrose). Såret har udviklet sig og hele storetåen er nu ramt af koldbrand (gangræn). De iskæmiske sår ender oftere med amputation sammenlignet med de neuropatiske sår. Neuropatiske sår kan nemlig hele op igen ved omhyggelig sårpleje. Om sukkerhæmoglobin i diabeteskontrollen Et mål for, hvor velreguleret patienten er, har man i det såkaldte sukkerhæmoglobin (HbA1c). En lille del af blodsukkeret binder sig nemlig til hæmoglobinet i de røde blodlegemer, hvorved sukkerhæmoglobin opstår. Koncentrationen af sukkerhæmoglobin giver derfor et billede af blodsukkerniveauet i de sidste seks-otte uger og kan derfor bruges som mål for, hvor velreguleret diabetikeren har været i perioden. Behandling.En diæt baseret på langsomt optagelige kulhydrater, fordelt på små, hyppige og regelmæssige måltider. Det giver nemlig de mindste udsving i blodsukkerværdierne. Kontrol med kalorieindholdet i kosten. Desuden bør kosten tilrettelægges, så den om nødvendigt befordrer et vægttab - især af hensyn til den overvægtige type 2 patient..regelmæssig kontrol samt uddannelse og træning af patienten. Formålet er, at hindre alt for store udsving i blodsukkerværdierne, med henblik på at holde senkomplikationerne stangen. Der er meget gode erfaringer med at uddanne diabetespatienter til at tage vare på eget helbred.

12 Fakta om type 2-diabetes 11.ACE-hæmmere, bedst kendt som blodtrykssænkende medicin, har vist sig at kunne forebygge diabetisk nyresygdom og måske også de andre former for småkarlæsioner..diabetisk retinopati kan delvist forebygges med laser. Princippet er, at man med stor præcision via pupillen sender laser lys ind på nethinden. De små forandringer i nethindens blodkar kan på denne måde fjernes, hvilket begrænser retinopatien..ved type 2-diabetes bør man først forsøge livsstilsændring. Vægttab og motion kan bedre tilstanden for en stor del af patienterne..ved type 2-diabetes kan tabletbehandling stimulere bugspytkirtlen til at lave mere insulin eller ændre på insulinfølsomheden, (sulfonylureider, biguanider el. glitazoner, handelsnavne f.eks. Daonil, Metformin el. Actos). Hos nogle af patienterne kan det blive nødvendigt med insulinbehandling. En type 2-diabetiker kan blive symptomfri ved markante ændringer i livsstil. Da det ofte er svært at ændre livsstil, må et stort antal type 2-diabetikere tabletbehandles, imens en mindre del insulinbehandles..mange med type 2-diabetes bør desuden behandles for hypertension, forhøjet kolesterol og fedt i blodet. Desuden gives ofte en lille dosis acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), der virker blodfortyndende og derved forebygger blodpropper. Ved type 1-diabetes.Insulinbehandling: Hos nogle udtrættes Beta-cellerne fuldstændigt og de kan ikke længere selv danne insulin. Dermed er de selvsagt kandidater til insulinbehandling. Derudover er der en lang række andre situationer, hvor det kan være relevant med insulinbehandling ved type 2-diabetes. Der er delte meninger om, hvilke insulintyper og behandlingsprincipper der er bedst til type 2. Dette skyldes til dels, at insulinbehandling ved type 2 typisk fremkalder en vægtøgning, som jo er ugunstig.

13 12 v/ Kjeld Bruun-Jensen Insulinets opdagelse Det var den 16. maj 1921, at de første forberedelser blev truffet. På det tidspunkt vidste Banting ikke, at han snart skulle stå overfor en af lægevidenskabens største opdagelser. For at få råd til at gennemføre eksperimentet, som ingen rigtig troede på, havde han været nødt til at opgive sin praksis og sælge konsultationsmøblerne og sine instrumenter. Her stod han med 10 hunde og penge til 8 uger. Han havde også fået en assistent, en medicinsk student ved navn Best, en ung mand, der lige var fyldt 21. På nogle af hundene underbandt Banting udførselsgangen fra bugspytkirtlen til tolvfingertarmen. Med denne metode var det meningen at ødelægge de celler i bugspytkirtlen, der lavede fordøjelsesenzym, således at de Langerhansske celleøer kunne isoleres og indsprøjtes i bugspytkirtelløse hunde, der lå for døden af sukkersyge. Efter et forkludret forsøg, var det først muligt at gennemføre eksperimentets højdepunkt om morgenen den 27. juli. Banting var løbet tør for penge, tidsfristen på de 8 uger var overskredet - nu måtte det virke. Lynhurtigt fjernede Banting den degenererede bugspytkirtel med de isolerede Langerhansske celleøer fra den æterbedøvede hund. Han gav den til Best, der skar den i stykker, mosede vævet og lavede en suppe af det med en smule koldt saltvand, for til sidst at filtrere og opvarme det forsigtigt til legemstemperatur. Suppen blev suget op i en sprøjte, og den dødsdømte sukkersyge hund fik resterne af den anden hunds bugspytkirtel sprøjtet ind i blodbanen. En time gik, hvor de to videnskabsmænd målte den sukkersyge hunds blodsukker, og for hver ny måling steg deres optimisme - blodsukkeret faldt og faldt. Efter endnu en time rejste hunden sig og logrede med halen. Banting ænsede hverken tid eller sted, han befandt sig i en rus af lykke: Han havde fundet Insulinet.

14

Fakta om type 1-diabetes

Fakta om type 1-diabetes Fakta om Fakta om type 1-diabetes 1 type 1 Fakta om type 1-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 1-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide April 2015 UNDGÅ BLODPROP I BENET DET KAN DU SELV GØRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 UNDGÅ BLODPROP I BENET INDHOLD SIDE 4 Hævede ben, der gør ondt, kan vise sig at være en tidsindstillet

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker. USTABILT BLODSUKKER Vejledning om observation og handlemuligheder ved borgere med ustabilt blodsukker Definition: ustabilt blodsukker er når værdien gentagne gange afviger fra det normale. Konstateres

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

Ny behandling af diabetisk øjensygdom

Ny behandling af diabetisk øjensygdom Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er..

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes blodtrykket, blodsukkeret, blodstørkning, blodstrømningen Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Normalt, Øget,

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Metformin Pfizer 500 mg / 850 mg / 1000 mg Filmovertrukne tabletter metforminhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Metformin Pfizer 500 mg / 850 mg / 1000 mg Filmovertrukne tabletter metforminhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Metformin Pfizer 500 mg / 850 mg / 1000 mg Filmovertrukne tabletter metforminhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred.

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Danskernes sundhed Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Der er forskellige faktorer, som påvirker vores sundhedstilstand. Man kan groft dele disse faktorer i to hovedgrupper: 1. Faktorer,

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Operation for forsnævring i halspulsåren

Operation for forsnævring i halspulsåren Operation for forsnævring i halspulsåren Information til patienten Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i halspulsåren skyldes aflejring af fedt og kalk i karvæggen med deraf

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Livet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND

Livet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND Livet med diabetes et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med diabetes - et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-50-7

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Fakta om voksendiabetes

Fakta om voksendiabetes 7 Diabetes Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om voksendiabetes: Videnskabelig baggrundsinformation Dr. Raths anbefalinger vedrørende cellesundhed -

Læs mere