Kapitali 5. MEEQQANIK AKIUUSSUSIISARNEQ

Transkript

1 Kapitali 5. MEEQQANIK AKIUUSSUSIISARNEQ Siornatigutut meeqqanik akiuussusiisarnermik nalunaarsuutit qulalersitsipput, pingaartumik nikerarnerit annikitsut kisitsisit amerlannginneri peqqutigalugit annertuumik takussutissiani assigiinngiiaartarmata. Nalunaarutigineqartartut ingerlaavartuusarput, sulisorisalli nikeraarnerujussuisa kinguneraat, nalunaarutigineqartartuni sanilliussisarnerit ajorluinnartut. 27-ip ingerlanerani qarasaasiakkut napparsimasut allattorneqartarneri nunap immikkoortuini tamani ingerlanneqalerput, atuutilersitsinerli suli kisitsisitigut paasissutisssiisarnermi pissarsiniartarnernut pitsaanerusumik tunngaviliinermik kinguneqarsimanngilaq, nakorsanimmi akiuussusiinerit ingerlanneqartut nalunaarsuutaat assigiinngitsorujussuummat, sumiiffiillu ilaanni pisarani. Paasissutissat nalunaarutigineqartut tunngavigalugit Nunatsinni Nakorsaaneqarfik kinguliani meeqqanik akiuussusiisarnerup annertussusianik takussutissiorpoq. Akiuussusiisarnerit agguaqatigiissillugu amerlassusiat kiisalu nunap immikkoortuinut agguataarlugit akiuussusiinerit suussusii takussuserneqarput. Tamatumani 27-imut takuneqarsinnaavoq akiuussusiinerit tamarmiusut peqqissaaveqarfinni ataasiakkaani agguataarneqarnerat, taamaattumik amerlassutsit sanilliunneqarnissaat periarfissaqalerpoq. Erseqqissaatigineqassaaq, 26-imut tunngatillugu nuna tamakkerlugu agguaqatigiissillugu akiuussusiinerit amerlassusiat Di-Te-Ki-Pol-Hib eqqarsaatigalugu meeraaqqanut pingasuniit tallimanut qaammatilinnut akiuussusiisarnerit amerleriarsimasut, akiuussusiinerillu taakkua atorneqarluartarsimasut. Paarlattuanilli meeraaqqanut anginernut akiuussusiisarnerit amerlassusiat ikileriarfiorujussuarsimavoq, MFR2-millu akiuussusiisarnerit 6 %-imiillutik, taakkualu ikippallaarujussuarput, nunallu immikkoortuisa ilaanni meeraaqqanut anginernut akiuussusiisarneq atorneqarluarsimanngilaq. Nunap immikkoortuinut agguaqatigiissitsinerit assigiinngiiaartorujussuupput nikerartorujussuullutillu. Naatsorsuinerni 1. januar 27 aallarnerfigalugu Naatsorsueqqissaartarfimmiit innuttaasut paasissutissartaat atorneqarput, BCG-mut akiuussusiisarnerit amerlassusii ilanngunnagit. Taamatut akiuussusiisarneq pingaartumik inunngornermiit atuutsinneqartarnissaa kaammattuutigineqartarpoq, taamaattumik 27-imi inunngortut amerlassusivii atorneqarput. Tamanna eqqoqqissaartuusutut nalilerneqarpoq, tamatumani ukioqanngitsunut innuttaasut paasissutissartaat atorneqarsimassappata. Tamatuma saniatigut meeraaqqanik allamut nuuttoqarsimasarsinnaavoq, BCG-mut akiuussuserneqarsimasunik, peqqinnissamillu isumaginniffiit akiuussuserneqartut 28 gramit sinnerlugit oqimaassusillit nalunaarsortarpaat. TB-qartoqarnera peqqutigalugu Nanortallup, Uummannap Upernaviullu peqqinnissamik isumaginniffinniit akiuussusiisarnerit amerlasuut nalunaarutigaat (24-t, 22-t 13-illu), tamatumalu TB-qartoqalernerata kingunerisaanut attuumatinneqarpoq, meeqqammi atuartut akiuussiserneqarnerannik tamanna kinguneqartitsimmat. Taakkua BCG-mik naatsorsuutinut ilanngunneqanngillat. Aamma Nuummi (121-t) Qaanaamilu (16-it) peqqinnissamik isumaginniffinni 22

2 BCG-mut akiuussusiinerit amerlasuut nalunaarutigaat, taakkualu aamma ilanngunneqarsimanngillat, tamatumanimi marloqiusamik nalunaarsuisimaneq pineqarsimagunarmat. Taamaattumik inoorlaanik BCG-mut akiuussusiinerit nalunaarutigineqartut amerlassusiat ikinnerpaamik 96 %-imiippoq. Siornatigutut akiuussuserneqartut naatsorsorneqarnerannut atatillugu arlalinnik nangaanartoqartitsisoqarpoq: Novaximiit Æskulapimut kvartalimi kingullermi nuussineq peqqutigalugu Nuummut paasissutissat nalunartoqarput. Atammik kvartalit sisamaat pillugu nalunaaruteqarsimanngilaq. Kisitsisit ikittunnguupput. Innuttaasut nuttarneri innuttaasut amerlassusiinut nalunartoqartitsivoq. Paasissutissat inunnut ataasiakkaanut tunngasuunngillat, tamatumalu kinguneraa naatsorsuinerit nalunartoqarnerat. Sulisorisat nikeraannerat peqqutigalugu nalunaarutigineqartut nalorninartortaqarput. Sumiiffinni amerlasuuni akiuussusiisarnerit akulikissusiat nikerarpoq. Ataatsikkut akiuussusiisoqartarpoq, taamaalilluni akiuussusiinerit amerlanerit nalunaarutigineqartarput, meeqqat ukioqassusiinut kisitsisitigut paasissutissanit allaanerusunik. Napparsimasut allattaaviinik qarasaasiakkut nalunaarsuisalernerup atuutilersinneqarnera nunap immikkoortuini tamarmiusuni paasissutissanik qularnaannerusunik pissarsisarnissaq ilimagineqarpoq, nunap immikkoortuini tamani akiuussusiisarnerit nalunaarutigineqartarnerat naammaginartumik qularnaannerulersinneqassappat, nalunaarutimmi nuna tamakkerlugu nalunaarsuutiniit peerneqarsinnaasalissammata. Nunatsinni Nakorsaaneqarfiup nalilerpaa, meeraaqqat akiuussuserneqartarneranni Kalaallit Nunaanni amerlassutsit akuersaarnartuusut. Kisitsisit paasinarsisippaat, suliassaqarfimmi tamatumani WHO-p Unicefillu anguniagai Kalaallit Nunaata eqquutsissimagai. WHO-p Unicefillu anguniagaat tassaavoq, meeqqat 9 %-ii sinneqartut nappaatinut akiuussuserneqartarnissaat, nunallu immikkoortuini ataasiakkaanit amerlassutsit 8 % sinnersimassagaat. MFR-imut Di-Te-Ki-Pol-Hib-mullu akiuussuseeqqittarnermut amerlassutsit agguaqatigiissinneqarnerat annikippallaaqaaq nunallu immikkoortuisa ilaanni akuersaarneqarsinnaanngitsumik annikippallaarluni. Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Som tidligere giver indberetning af børnevaccinationer anledning til stor usikkerhed, ikke mindst fordi meget små udsving giver store variationer i grafen grundet de små antal. Indberetningerne kommer ind løbende, men den store personale udskiftning betyder, at kontinuiteten i anmeldelserne er dårlig. I løbet af 27 er den elektroniske patientjournal indført i alle distrikter, men implementeringen har endnu ikke medført bedre grundlag for statistiske udtræk, da registreringen af de givne vaccinationer i Æskulap sker meget forskelligt og nogle steder slet ikke. 23

3 På baggrund af de indberettede data har Embedslægeinstitutionen udarbejdet nedenstående oversigter over børnevaccinationsdækningen. Der findes en samlet graf over den gennemsnitlige vaccinationsdækning, samt figurer med rater for hver type vaccination fordelt på distrikt. Heraf ses dækningen for 27 for hver vaccination fordelt på de enkelte sundhedsdistrikter, og det er derfor muligt at sammenligne dækningsgrader. Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige vaccinationsdækning for hele landet i forhold til 26 er steget for vaccination af de helt små børn i 3 og 5 måneders alderen med hensyn til Di- Te-Ki-Pol-Hib vaccinationerne, og der er fin dækning for disse vaccinationer. Derimod er vaccinationsdækningen for de ældre børn faldet markant, og MFR2 vaccinationen er helt neden på 6%, hvilket er meget lavt, og dækker over at nogle distrikter stort set ikke har vaccineret disse aldersgrupper. Landsgennemsnittet dækker over store udsving og variationer mellem distrikterne. Der er ved beregningen anvendt befolkningsdata fra Grønlands Statistik for hver aldersgruppe pr. 1. januar 27, undtagen ved beregning af dækningen med BCG-vaccination. Denne vaccine anbefales primært givet ved fødslen hvorfor det eksakte antal fødsler i 27 er anvendt. Dette vurderes at være mere præcist, end når befolkningsdata for -årige anvendes. Derudover kan der være tilflyttede småbørn, som er blevet vaccinerede med BCG, og sundhedsplejen indberetter vaccination af præmature, som vaccineres, når de vejer mere end 28. På grund af TB situationen har, og indberettet mange (hhv. 24, 22 og 13) vaccinationer fra sundhedsplejen, hvilket er forbundet med udbrud af TB, der har medført vaccination af skolebørn. Disse er ikke medtaget i opgørelsen af BCG. Også (121) og (16) har anmeldt et højt antal BCG vaccinationer givet i sundhedsplejen, og disse er ikke medtaget, da der antages at være tale om dobbeltregistrering. Den reelle dækningsgrad for indberettet BCG vaccination af nyfødte ligger derfor på minimum 96 %. Som tidligere er der en række forbehold i forbindelse med vaccinationsopgørelsen: Data for er usikre på grund af overgang fra Novax til Æskulap i sidste kvartal. Atammik har ikke indberettet 4. kvartal. Tallene er små. Befolkningens mobilitet giver usikre befolkningstal. Data er ikke personidentificerbare, dette bevirker, at validering er usikker. Der er usikkerhed på indberetningerne grundet skiftende medarbejdere. Mange steder er der ikke en jævn vaccinationsrytme. Vaccinationerne sker i ryk, så der indberettes flere vaccinationer, end der statistisk er børn i aldersgruppen. Indførelse af elektronisk patientjournal i alle distrikter forventes at give mere pålidelige data, såfremt der kan opnås en rimelig sikkerhed for at registreringen af vaccinationer sker ensartet i samtlige distrikter, da indberetningerne vil kunne trækkes ud af landspatientregisteret. Embedslægeinstitutionen vurderer, at vaccinationsdækningen i Grønland er acceptabel for småbønsvaccinationerne. Tallene viser, at Grønland har nået WHO s og Unicef s mål på dette område. 24

4 WHO og Unicef s mål er, at mere end 9 % af børnene bliver immuniseret, og at dækningsgraden i hvert distrikt er mere end 8 %. For MFR og DiTeKiPol revaccination er den gennemsnitlige dækning for lav og i visse distrikter uacceptabelt lav. Takussutissiaq/ Tabel/ Table 15 Ukiut / År / Year Kalaallit Nunaanni akiuussusiisarnerit/ Det grønlandske vaccinationsprogram The greenlandic immunization programme Akiussusiineq/Vaccination Qaamm. mdr./ Month Sakialluut/Tuberkulose/Tuberculosis (BCG) Qaamm. 3 mdr./ Month Di-Te-Ki-Pol-Hib/DiTePePolHib 1 Qaamm. 5 mdr./ Month Di-Te-Ki-Pol-Hib/DiTePePolHib 2 Qaamm. 12 mdr./ Month Di-Te-Ki-Pol-Hib/DiTePePolHib 3 Qaamm. 15 mdr./ Month MFR/MMR 1 Ukiut 5 år/ Year Di-Te-Ki-Pol akiuussuseeqqinneq/revaccination/revaccination Ukiut 12 år/ Year MFR/MMR 2 >18 Ukiut/år/ Year Rubella (Aappaluttuararneq/Røde hunde/german measles) % BCG Titartagaq/Figur 8 Di-Te-Ki-Pol 1 Meeqqanik akiuussutissamik kapuisarneq 27 Dækning af børnevaccinationer, landsgennemsnit i % Child vaccinations coverage (%) Hib 1 Di-Te-Ki-Pol 2 Hib 2 Di-Te-Ki-Pol 3 Hib 3 MFR 1 Di-Te-Ki-Pol revacc. MFR 2 25

5 Peqqissaaveqarfinnut agguataarlugu akiuussusiinerit ataasiakkaat takussutissartaat Figurer for de enkelte vaccinationer fordelt på sundhedsdistrikter Figures on each vaccination by health district Titartagaq/Figur Titartagaq/Figur 1 BCG inuusut 1-iugaangata amerl. / BCG pr. 1 nyfødte i 27 / BCG per 1 newborn Di-Te-Ki-Pol 1 ukioqatigiiaanni 1-iugaangata amerl. / Di-Te-Ki-Pol 1 pr. 1 i aldersgruppen 27 / Di-Te-Ki-Pol 1 per 1 in agegroup 26

6 Titartagaq/Figur 11 Hib1 ukioqatigiiaanni 1-iugaangata amerl. / Hib1 pr. 1 i aldersgruppen 27 / Hib1 per 1 in agegroup Di-Te-Ki-Pol2 ukioqatigiiaanni 1-iugaangata amerl. / Di-Te-Ki-Pol2 pr. 1 i aldersgruppen 27 / Di-Te-Ki-Pol2 per 1 in agegroup Titartagaq/Figur 12 27

7 Titartagaq/Figur 13 Hib2 ukioqatigiiaanni 1-iugaangata amerl. / Hib2 pr. 1 i aldersgruppen 27 / Hib2 per 1 in agegroup Titartagaq/Figur 14 Di-Te-Ki-Pol3 ukioqatigiiaanni 1-iugaangata amerl. / Di-Te-Ki-Pol3 pr. 1 i aldersgruppen 27 / Di-Te-Ki-Pol3 per 1 in agegroup 28

8 Titartagaq/Figur 15 Hib3 ukioqatigiiaanni 1-iugaangata amerl. / Hib3 pr. 1 i aldersgruppen 27 / Hib3 per 1 in agegroup Titartagaq/Figur 16 MFR1 ukioqatigiiaanni 1-iugaangata amerl. / MFR1 pr. 1 i aldersgruppen 27 / MMR1 per 1 in agegroup 29

9 Titartagaq/Figur 17 Di-Te-Ki-Pol akiuus. ukioqatigiiaanni 1-iugaangata amerl. / Di-Te-Ki-Pol revacc. pr. 1 i aldersgruppen / Di-Te-Ki-Pol-revacc. per 1 in agegroup Titartagaq/Figur 18 MFR2 ukioqatigiiaanni 1-iugaangata amerl. / MFR2 pr. 1 i aldersgruppen 27 / MMR2 per 1 in agegroup 3