Kapitali 7. NAKKUTILLIINEQ MAALAARUTILLU

Transkript

1 Kapitali 7. NAKKUTILLIINEQ MAALAARUTILLU Nakkutilliineq Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup ingerlanneqarnera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat peqqussutaanni nr. 1-imi 4. januar 1996-imeersumi 7 naapertorlugu, peqqinnissakkut ilinniakkat tunngavigalugit sullissineq, ilinniakkatik tunngavigalugit immikkut akuerisaallutik sulisinnaatitaasut allallu peqinnissakkut sullissisut immikkut akuerisaanngikkaluarlutik sulisinnaatitaasut, Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup nakkutigisassarai. Nakkutilliinermut suliassat, assersuutigalugu ilimaginngisamik tassanngaannaq toqusoqartillugu, napparsimasunit sulisorisanilluunniit suliassiissutigineqartarput. Inatsisitigut pisussaaffittut nalunaarsuutit, assersuutigalugu toqusoqarnera pillugu uppernarsaatit, misissuataarneqarneranni Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfimmut suliassiissutigineqartarput. Nakkutilliinerit napparsimmavinni atuuffinnut tunngatinneqarsinnaapput, assersuutigalugu nakorsaatit assilineqarnissaasa suliarineqarnissaannut tunngatillugu, tamakkuli pingaartumik peqqinnissaqarfimmi sulisorisat ataasiakkaat peqqinnissamut ilinniakkatigut suliaannut tunngatinneqartarlutik. Inuttut pissutsit, assersuutigalugu aalakoornartunik ajornartorsiutit tarnikkullu nappaatit tamatumunnga attuumassuteqarput, taakkualu nakkutilliinerup ilaatut pingaartutut ilaatinneqartarlutik. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik 2007-imi nakkutilliinermi sulianik nutaanik 17-inik ingerlataqarpoq. Suliat nakorsanut, peqqissaasunut, peqqinnissamut ikiortinut marlunnut nakorsaatinullu kingoraarneqartunut imaluunniit napparsimmavinni pissutsinut isornaateqartunut tunngasuupput. Suliat aqqanillit 2007-imi inaarneqarput. Maalaaruteqarnermi suliassat marluk nakkutilliinermi suliatut ingerlanneqarput, taakkuami peqqinnissamut ikiortit nipangiussisussaatitaanerisa unioqqutitsinerannut tunngassuteqarmata. Taamatuttaaq peqqissaasut marluk nipangiussisussaatitaanermik unioqqutitsisutut pasitsaanneqarput. Suliaq ataaseq politiinut suliassissutigineqarpoq, napparsimasormi tarnikkut nappaatilik unitsikkumaneqarsimanngimmat. Suliaq ataaseq napparsimmavimmiit nakorsaatinik kingoraasimaneq pillugu nalunaarutaavoq. Suliaq ataaseq peqqinnissakkut sulisorisap aalakoornartunik atuinerlunneranik pasitsaassineq pillugu suliassiissutaavoq, ataaserlu ilinniakkatigut suliamut isornartoqartitsinermik peqquteqarluni, suliat taakkua marluk Sundhedsstyrelsenimit suliarineqarput. Peqqissaasoq ataaseq kukkusumik nakorsaasiisimasutut ikiortissatullu ilinniartoq ataaseq piginnaassuseqarnerminik ingasaassisimasutut nalunaarutigineqarput. Napparsimmavimmi ilimagisaanngitsumik toqusoqarneranut atatillugu marluk suliassiissutigineqarput, taakkunannga ataaseq PKN-imut (Napparsimasut sullinneqartarneranni Maalaaruteqartarfimmut) ingerlateqqinneqarluni, ataaserlu toqusoqarnera pillugu uppernarsaatip annertuumik amigaateqarnera tunngavigalugu suliassiissutigineqarluni. Akupunktøri ataaseq nalunaarutigineqarpoq, passutap siutaanik passussereernermi taanna aseruuttoorneqalersissimagamiuk. Napparsimasumik, Jehovap Nalunaajaasuineersumik annertuumik aammik amigaateqartumik, suliarinninnermut ataatillugu aaviinissaq pillugu ajornartorsiuteqarneq pilattaasartumit nalunaarutigineqarpoq. Taamatuttaaq immikkoortoqarfik pissutsit isornartoqarpallaarnerat pillugu nalunaarutigineqarluni. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik 2007-imi Qaqortumi Nanortalimmi, Maniitsumi Sisimiunilu nunap immikkoortuisa napparsimaviinut nakkutilliiartorpoq, tamatumani napparsimaviit, utoqqaat illui ulluuneranilu paaqqinnittarfiit nakkutilliivigineqarlutik. 44

2 Maalaarutit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni naapertorlugit Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik peqqinnissamut ilinniakkatigut suliarinninneq pillugu napparsimasut maalaarutaannik suliaqarpoq. Maalaarutinik suliarinnittarneq Danmarkimi Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (Napparsimasut sullinneqartarneranni Maalaaruteqartarfik PKN), piginaassusiligaasutut oqartussaaffiusoq, imaappoq pingaartumik maalaaruteqartarfik, qanimut suleqatigalugu sinnerlugulu ingerlanneqartarpoq. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup suliassaraa suliat qulaarneqarnissaat siunertaralugu misissuisarnissaq. Pisuni maalaarutit paatsooqatigiinnermik tunngaveqartillugit taakkua qulaarniarneqartarput, pisariaqarpat napparsimasup peqqinnissaqarfimmilu sulisorisap, tamatigut nakorsaasartup, akornanni attaveqatigiinnermik pilersitsisarnikkut. Maalaarut qanorluunniit annertutigigaluarpat Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup pisussaaffigaa tamakkiisumik suliamik suliarinninnissap inaarneqartarnissaa. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup maalaarutinik suliarinnittarnerata ingerlarnga imaappoq: Susassaqartuniit napparsimasut allattaavii oqaaseqaatillu pissarsiarineqareeraangata, suliap saqqummiunneqarnissaanut peqqissaartumik suliarinnittoqartarpoq, tamatumani Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup pingaartittarlugu, Kalaallit Nunaanni pissutsit piumasaqaatillu, suliamut pineqartumut pingaarutillit, PKN-illu imaaliallaannaq ilisimasaqarfiginngisai, nassuiaateqarfigisarlugit. Kingorna suliap saqqummiunneqarnissaa Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiullu naliliinera inassuteqaataalu aalajangiiffigisassatut PKN-imut nassiunneqartarpoq, maalaarutip maalaaruteqartarfimmut inaarutaasumik aalajangiiffigilinnginnerani pisariaqarfiatigut immikkut ilisimasalinniit oqaaseqaatinik susassaqartut tusarniaavigineqarnissaannillu pissarsiniareernikkut. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik peqqinnissaqarfimmi Kalaallit Nunaanni piumasaqaatini immikkut ittuni immikkut ilisimasalittut maalaaruteqartarfiup aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanut oqaaseqaatinik nassiussaqassaaq. PKN-ip suleriaasissaa pillugu peqqussummi 14. september 1998-imeersumi periarfissiisoqarpoq, Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup nammineerluni sulianik saqqummiussaqartarnissaanut imi Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik maalaaruteqartarfimmut aalajangiiffigisassanik marlunnik saqqummiussaqarpoq imi maalaarutigineqartut 74-iupput, taakkualu ukiup siulianut sanilliullugu arfineqmarlunnik ikileriaateqarfiullutik. Takussutissiaq 29-imi atuarneqarsinnaasutut, PKN-imi kisitsinut tamakkiisunut sanilliullugit Kalaallit Nunaanni innuttaasut amerlassusiii naatsorsorlugit maalaarutigineqartut suli naalagaaffeqatigiinni amerlanerpaajuarsinnarput. Katillugit suliat 62-it inaarneqarput. Ukiuni kingullerni suliat takkussortunut sanilliullugit ikinnerusut inaarneqartalerput, tamatumalu ersersippaa suliat amerlanerulernerat sulianillu suliarinnittarnerup sivisunerulernera, tamannalu Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfimmi PKN-imilu taamaappoq. Suliat arfinillit oqartussaasunut susassaqartunut ingerlateqqinneqarput, sisamat taamaatiinnarneqarput, PKN-immi suliap suliarineqarnissaanut maalaaruteqartup paasissutissat pisariaqartinneqartut erseqqinnerusumik paasissutissiissutigisimanngimmagit. Suliami ataatsimi maalaaruteqartoq maalaaruteqartussaatitaasimanngilaq uppernarsaammillu atorsinnaasumik nassiussaqarani. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup suliat marluk nakkutilliinermi suliassatut ingerlanneqarnissaat toqqarpaa, tamatumanimi peqqinnissamut ikiortit, taakkua pisinnaasaqar- 45

3 fiisa avataaniittut, nipangiussisussaatitaanertik unioqqutissimammassuk. Maalaarutit marluk maalaaruteqartup paatsuuinerai, nakkutilliisoqarfiup suliamik misissuereernerani aatsaat nassuiaaserneqartut. Suliat ilaanni PKN-ip aalajangiiffigisaanni peqqinnissamut ikiortimik maalaarutiginnittoqarpoq, tamannalu pillugu maalaarut Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfimmit aalajangiiffigineqarluni. Tamatumunnga tunngaviusoq kalaallit peqqinnissamut ikiortit ilinniarsimasut pillugit immikkoortumi allaaserineqarpoq. Ataaseq Islandimi suliarineqarnini pillugu maalaaruteqarpoq, suliarlu ingerlateqqinneqarpoq Landlæknírimillu aalajangiiffigineqarluni imi PKN sulianik 46-nik aalajangiiffiginnippoq. Taakkunannga sisamat pisoqalivallaarnertik pillugu itigartitsissutigineqarput suliarlu ataaseq PKN-imit suliarineqanngilaq, maalaarummummi tunngaviutinneqartut kukkuneqarmata imi suliat tallimat assuarliuteqarfiginninnermik kinguneqarput, imaappoq peqqinnissaqarfimmi sulisorisaq ataaseq arlallilluunniit assuarliuteqarfigineqarlutik. Suliami ataatsimi inassuteqaatiginnittoqarpoq. Assuarliutiginninnerit tassaapput ilinniakkatigut suliarinninneq, nakorsaatinik kukkusumik annertussusiliineq, amigartumik qulaarineq napparsimasumilluunniit innersuussineq, assuarnartumik napparsimasut allattaaviliineq amigartumillu ilisimatitsissuteqarneq. Kinguliini suliat assuarliuteqarfigineqartut naatsumik nassuiaatigineqasssapput: 1. Nakorsatut sulineq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinnissaa pillugu peqqussummi 6, imm. 1 naapertorlugu nakorsaaneq ataaseq kræftimik nappaatilimmik suliarinninnini pillugu assuarliuteqarfigineqarpoq, napparsimasumut suliarinninnissamut periarfissat naliliiffigineqarnissaannut Rigshospitalimi kræfteqartut immikkoortoqarfiannut kukkusunik paasissutissiisimammat. Nakorsat ima isumaqalersinneqarput, kræfti siaruaassimasoq, taamaalillunilu napparsimasoq suliarineqarnissamik neqeroorfigineqarsinnaassanngitsoq, taamaattoqarsimanngilarli. Taamaattumik napparsimasup suliarineqarnissaa kinguartinneqarpoq. Nakorsat peqqissaasullu allat akuusut misissuinerminnut suliarinninnerminnullu assuarliuteqarfigineqanngillat. 2. Peqqissaasoq ataaseq Peqqissaasut sulisinnaatitaanerat sulinerallu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni 9, imm. 1 naapertorlugu, amigartumik peqqissaarussisimanngimmat nalunngeqatiginnissutsimillu takussutisiisiisimannginnini pillugu assuarliuteqarfigineqarpoq, Utoqqaat Illuanni najugaqartoq tarnikkut nappaateqartoq misissorsimanngimmagu, taanna unnukkut nalunaaqutaq aqqanermut itisuumik sinimmat, qarsungalluni, tungujortissimalluni aavatalu qaffasissusia uuttorneqarsinnaanngimmat tillernikitsunnguullunilu. Najugaqartoq tarnikkut peruloreernermini annertuunik nakorsaaserneqarsimavoq, siornatigullu taamaaligaangami ulloq unnuarlu itisuumik sinilertarsimammat. Peqatigitillugu najugaqartoq ataavartumik puammigut nappaateqarpoq anernikilliortarlunilu, unnuup ingerlanerani annertusiartortumik. Nal najugaqartoq anersaartorunnaarpoq toqullunilu. Utoqqaat Illuanni peqqinnissamut ikiorti pigaartuusoq saaffiginnittoq, peqqissaasoq napparsimmavimmilu nunap immikkoortuani nakorsaaneq, misissuinerminni suliarinninnerminnilu assuarliuteqarfigineqanngillat. 3. Nakorsatut sulineq pillugu peqqussummi 6 naapertorlugu Rigshospitalimi nakorsat marluk assuarliuteqarfigineqarput naalungiarsummut hormoninik amigaateqartumut Nuummi Nakorsiartarfimmukaanneqartussamut nakorsaatit annertussusissallu eqqortumik isumannaarsimanngimmatigik. Taamatuttaaq nakorsaataarniaq naalungiarsummut nakorsaatinik kukkusumik annertussusiliinini pillugu assuarliuteqarfigineqarpoq. 46

4 4. Nakorsatut sulineq pillugu peqqussummi 6 naapertorlugu nunap immikkoortuani nakorsaagallartut marluk assuarliuteqarfigineqarput, Dronning Ingridip Napparsimavissuanut qulaarneqartussatut innersuussisimannginnertik pillugu, napparsimasoq niaqorlulluni, uissanngulluni meriartarlunilu, kiisalu allatut pissuseqalersimasoq qaratsakkullu annertuumik paatsiveerusimaalersoq unitsitaammat. Nakorsat psykiateri isumasioqatigalugu pineqartoq isummakkut nanertisimasutut katsorsarpaat, napparsimasorlu aatsaat ajortilluinnarmat Nuummmukaanneqarpoq, qaratsakkullu arlaleriarluni aanaartorsimasoq paasineqarluni. 5. Napparsimasut inatsisitigut inissisimanerat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni 6 naapertorlugu nakorsaaneq assuarliuteqarfigineqarpoq, napparsimasoq diskusprolapseqartoq, katsorsaanerup aallartinneqartup misileraataanera diskusprolapseqarnermilu iskiasimik katsorsaanissap suli akuersaarneqarsimannginnera pillugit ilisimatissimanngimmagu. Qanoq innera ajortikkiartuinnarmat napparsimasoq Rigshospitalimukaanneqarpoq, tassani suliarinninnginnissaq toqqarneqarluni. Napparsimasumik suliarinninneq pillugu nakorsaaneq assuarliuteqarfigineqanngilaq. Suliani ukunani peqqussuteqartoqarpoq: 1. PKN-ip nakorsanut meeqqamik nakkarnermi kingorna ippigisaqartumut talliminillu aalatitsilluarunnaartumut misissuinermi suliarinninnermilu akuusunut assuarliuteqarfiginninnissaq tunngavissaqartinngilaa. Maalaaruteqartarfilli isumaqarpoq, ajoqusernerup kingorna ullut marluk qaangiummata saaffiginneqqimmat, meeraq suli ippigisaqarmat pullanneqarmallu, nunap immikkoortuani nakorsaq tallimik qinnguartaasimasariaqaraluarnera pissusissamisuussagaluartoq. Aammaarluni ullut 20-t saaffiginneqqimmat qinnguartaanerit takussuserpaat talia naffassersimasoq. Ukiuni kingullerni imaaleriartorsimavoq, napparsimasut eqqortumik allattaaveqartinneqarnissaannut isummap sakkortusineqarsimanera, siornatigummi amigartumik napparsimasunik allattaaveqartitsisarneq tamatigut peqqussuteqartitsinermik kinguneqartarsimammat, maanna assuarliuteqarfigineqartarnermik kinguneqaataasalermat. Eqqortumik napparsimasunut allattaaveqartitsinissamut uppernarsaasiisarnissamullu piumasaqaatit annertusineqarnerat sulisorisanut, napparsimasunut tunngassuteqartumik namminersorlutik suliarinnittartunut tamanut atuutsinneqarput, Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiullu Peqqinnissaqarfimmi uppernaasiisarneq pillugu ilitsersuummi 4. oktober 2005-imeersumi nassuiaaserneqarlutik. Paaqqinninnermut sulisorisanut tunngatillugu pisuni peqqissaartumik uppernarsaasiisarnissaq immikkut pingaaruteqarpoq, tamatumani suliassat nalinginnaasumik piginnaasaqarnissamut killissarititat qaangerlugit suliassanik suliaqartoqartariaqaraangat, tamatumunnga atatillugu napparsimasut allattaaviini allattuilluni pisariaqarpallu nakorsamik taassumalu siunnersortaanik attaveqarnerit ilannguneqartarnissaat. Kalaallit peqqinnissamut ikiortit ilinniartitaasarnerat Naatsorsuutini atuarneqarsinnaasutut maalaarutit peqqinnissaqarfimmi sulisorisanut assigiinngitsorpassuarnut tunngasuupput aammalu nakorsanuinnaanngitsunut, siornatigut taamaattoqartarnerusimagaluartoq imi sulisorisanut tamangajannut maalaarutiginnittoqarpoq, aammattaaq kalaallinut peqqinnissamut ikiortitut ilinniarsimasunut. Taakkua Peqqinnissaqarfimmi sulisorisat pillugit Nalunaarummi, Napparsimasut sullinneqartarneranni Maalaaruteqartarfiup suliaanut akuusunut, ilaatinneqanngillat, taamaattumik kalaallinut peqqinnissamut ikiortinut maalaarutit maalaaruteqartarfiup oqartussaasuinut attuumassuteqanngillat imi kalaallimut peqqinnissamut ikiortitut ilinniarsimasumut maalaarutigineqartoq ataaseq Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfimmit suliarineqarpoq. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik pineqartumut assuarliuteqarfiginninngilaq. 47

5 Suliamik suliarinnittarnerup sivisussusia Ukiuni arlalinni kalaallit napparsimasut pillugit maalaarutaasa suliarineqartarnerat agguaqatigiissillugu sivitsoriartorsimavoq, 2007-imilu katillugit qaammatinut 14,8-nut qaffariaateqarluni, tamanna ukiumut siulianut sanilliullugu qaammatinik 2,5-inik sivisuneruvoq. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup suliamik suliarinnittarnerata sivisussusia 2007-imi qaffariaateqanngilaq, PKN-illi suliat amerliartorujussuarnerat peqqutigalugu sulianik suliarinnittarneri amerlisimapput. Maalaaruteqartarfik ukiuni kingullerni amerlanerusunik sulisoqalersimagaluarpoq, ilimananngilarli 2008-mi sulianik suliarinnittarnerup sivikilleriarnissaa. Kapitel 7. TILSYN OG KLAGESAGER Tilsyn I henhold til 7 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 1996 om Embedslægeinstitutionens virke fører Embedslægeinstitutionen tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves af det autoriserede sundhedspersonale tillige med andet sundhedsfagligt uddannet personale, som ikke har autorisation. Tilsynssager kan rejses af såvel patienter som personale, eksempelvis ved pludselige uventede dødsfald. Flere sager rejses af Embedslægeinstitutionen ved gennemgang af de lovpligtige indberetninger som eksempelvis dødsattester. Tilsynet kan være rettet mod sygehusfunktioner, for eksempel i forhold til håndteringen af kopieringspligtig medicin, men det er overvejende rettet mod den enkelte sundhedspersons udøvelse af den sundhedsfaglige virksomhed. Personlige forhold som eksempelvis alkoholmisbrug og psykisk sygdom har indflydelse herpå, hvorfor disse indgår som et væsentligt led i tilsynet. Embedslægeinstitutionen oprettede 17 nye tilsynssager i Sagerne vedrører læger, sygeplejersker, to sundhedshjælpere og medicinsvind eller kritisable forhold på sygehuse. 11 sager blev afsluttet i To klagesager blev behandlet som tilsynssager, idet de vedrørte sundhedshjælperes brud på tavshedspligten. Yderligere to sygeplejersker blev indberettet for mistanke om brud på tavshedspligt. En sag blev rejst af politiet, idet en psykisk syg patient var nægtet indlæggelse. I en sag blev svind af medicin fra et sygehus indberettet. En sag blev rejst på grund af mistanke om en sundhedspersons misbrug af alkohol, og en på grund af fagligt kritisabel virksomhed, begge sager var under behandling i Sundhedsstyrelsen. En sygeplejerske blev indberettet for medicineringsfejl og en assistentelev for at have overskredet sin kompetence. 2 sager blev rejst i forbindelse med uventede dødsfald på sygehus, heraf blev den ene sag videresendt til PKN, og en blev rejst på baggrund af alvorlige mangler i dødsattesten. En akupunktør blev indberettet da en patient fik infektion efter øreakupunktur. En kirurg rejste problematikken om indgift af blod i forbindelse med operation af en patient, som var Jehovas vidne og havde alvorlig blodmangel. Endelig blev en afdeling indberettet for kritisable forhold. I 2007 aflagde Embedslægeinstitutionen tilsynsbesøg på distriktssygehusene i Qaqortoq og Nanortalik, samt i Maniitsoq og Sisimiut, hvor der blev aflagt tilsynsbesøg på sygehuse, alderdomshjem og daginstitutioner. 48

6 Klager Embedslægeinstitutionen behandler patientklagesager vedrørende sundhedsfaglig behandling i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse Klagesagsbehandlingen sker på vegne af og i et nært samarbejde med Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (PKN) i Danmark, som er den kompetencehavende myndighed, det vil sige den hovedansvarlige klageinstans. Embedslægeinstitutionens opgave er at foretage en undersøgelse med henblik på en belysning af sagerne. I de tilfælde hvor klagen kan bero på misforståelser søges disse udredt, eventuelt ved at der etableres kontakt mellem patient og indklagede medicinalperson, typisk en læge. Uanset klagens omfang er Embedslægeinstitutionen forpligtet til at gennemføre en komplet sagsbehandling. Forløbet i Embedslægeinstitutionens klagesagsbehandling: Når journalmateriale og udtalelser fra sagens parter er indhentet, udarbejdes en nøje sagsfremstilling, hvori Embedslægeinstitutionen lægger vægt på at beskrive de grønlandske forhold og vilkår, som har betydning for den konkrete sag, og som PKN ikke umiddelbart kan forventes at kende til. Sagsfremstilling og embedslægens vurdering og indstilling til afgørelse fremsendes herefter til PKN, som kan indhente udtalelser fra relevante specialsagkyndige, foretage partshøring med mere, inden klagen forelægges nævnet til endelig afgørelse. Embedslægeinstitutionen kan som specialsagkyndig i de særlige grønlandske vilkår indenfor sundhedsvæsenet fremkomme med udtalelse til nævnets forslag til afgørelse. Med forretningsorden for PKN af 14. september 1998 blev der givet mulighed for, at Embedslægeinstitutionen selvstændigt kan indbringe sager. I 2007 rejste Embedslægeinstitutionen 2 sager for nævnet til afgørelse. Antallet af nye klagesager var i 2007 på 74, hvilket var et fald på 7 i forhold til året før. Som det fremgår af figur 29 er der stadig et væsentligt højere antal grønlandske klagesager pr. indbygger, end der er for PKN som helhed, dvs. i hele rigsfællesskabet. I alt blev 62 sager afsluttet. I de seneste år er der afsluttet færre sager, end der er kommet ind, hvilket er udtryk for flere sager og længere sagsbehandlingstid både i Embedslægeinstitutionen og i PKN. 6 klager blev videresendt til anden relevant myndighed, og 4 blev henlagt, fordi klager ikke kom med uddybende oplysninger, der var nødvendige, for at PKN kunne behandle sagen. I en sag var klager ikke klageberettiget og fremsendte ikke en gyldig fuldmagt. Embedslægeinstitutionen valgte at behandle to sager som tilsynssager, idet der var tale om brud på tavshedspligt af sundhedshjælpere, som ikke falder ind under nævnets kompetence. 2 klager var misforstået af klager, som efter institutionens undersøgelse af sagen fik en forklaring. I en af sagerne afgjort af PKN var en af de indklagede sundhedsassistent og klagepunktet vedrørende denne blev afgjort af Embedslægeinstitutionen. Baggrunden for dette er beskrevet i afsnittet om grønlandsk uddannede sundhedsassistenter. En klagede over behandling på Island og sagen blev videresendt og afgjort af Landlæknír. PKN afgjorde 46 sager i Af disse blev 4 afvist på grund af forældelse og en sag blev ikke antaget af PKN, da præmisserne for klagen var forkerte. I 2007 medførte 5 sager kritik, hvilket vil sige at en eller flere sundhedspersoner fik en påtale. I en sag blev der givet henstilling. Kritikken blev henholdsvis givet for den faglige behandling, for fejldosering af medicin for manglende udredning eller henvisning af patient, for kritisabel 49

7 journalføring og for manglende information. Det følgende er en kort beskrivelse af de sager, der har medført kritik: 1. En overlæge fik kritik i henhold til Anordning af Lægelovens 6 stk. 1, for sin behandling af en kræftpatient, idet han gav fejlagtige oplysninger til onkologisk afdeling på Rigshospitalet til deres vurdering af behandlingsmulighederne for patienten. Lægerne fik opfattelsen af, at kræften havde spredt sig, og patienten således ikke kunne tilbydes behandling, men dette var ikke tilfældet. Patientens behandling blev derfor forsinket. De øvrige implicerede læger og sygeplejersker fik ingen kritik for deres undersøgelse og behandling. 2. En sygeplejerske fik kritik for at have udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i henhold til Landstingsforordning for sygeplejersker 9 stk. 1, for ikke at have tilset en psykiatrisk beboer på et Alderdomshjem, da denne kl. 23 var tungt sovende, bleg, cyanotisk og med umåleligt blodtryk og lav puls. Beboeren havde fået store doser medicin efter en psykotisk episode og havde tidligere været tungt sovende et døgn efter en sådan episode. Beboeren havde samtidigt kronisk lungesygdom og havde besværet vejrtrækning, som tiltog i løbet af aftenen. Kl havde beboeren vejrtrækningsstop og døde. Vagthavende sundhedsmedhjælper på Alderdomshjemmet, som kontaktede sygeplejersken, og chefdistriktslægen på sygehuset fik ingen kritik af deres undersøgelse og behandling. 3. To læger på Rigshospitalet fik kritik i henhold til Lægelovens 6 for ikke at sikre korrekt medicin og tydelig dosering påført epikrisen ved udskrivelse af et spædbarn med nedsat hormonproduktion til Lægeklinikken i Nuuk. En farmaceut fik desuden kritik for udlevering af forkert dosis medicin til barnet. 4. To distriktslægevikarer fik kritik i henhold til anordning af Lægelovens 6 stk. 1 for ikke at have henvist til videre udredning på Dronning Ingrids Hospital, da en patient blev indlagt med hovedpine, svimmelhed og opkastning, samt ændret adfærd og diffuse neurologiske udfaldssymptomer. Lægerne behandlede i samråd med psykiater for depression, og først da patienten blev tiltagende dårlig og blev overflyttet til Nuuk, blev flere hjerneblødninger påvist. 5. En overlæge fik kritik i henhold til landstingsforordning om patienters retsstilling 6 jf. 7 ved ikke at have informeret en patient med diskusprolaps om, at den iværksatte behandling var på eksperimentelt niveau og endnu ikke var godkendt til behandling af iskias ved diskusprolapser. Da tilstanden forværredes blev patienten overflyttet til Rigshospitalet, hvor man valgte ikke at operere. Overlægen fik ingen kritik for selve behandlingen af patienten. I en sag blev der givet henstilling: 1. PKN fandt ikke grundlag for kritik af de læger, der var involverede i undersøgelse og behandling af et barn, der efter et fald havde smerter og ikke ville bruge sin arm. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt om en distriktslæge havde foranlediget røntgen af armen ved genhenvendelse to dage efter uheldet, da barnet stadig havde smerter og der var bløddelshævelse. Ved fornyet henvendelse 20 dage senere viste røntgen et green-stick brud på armen. Der har i de senere år været en tendens til, at holdningen til korrekt journalføring er skærpet, idet mangelfuld journalføring tidligere oftest har medført en henstilling, hvor det nu medfører kritik. Det øgede krav om korrekt journalføring og dokumentation omfatter alle personalegrupper, der har et selvstændigt ansvar for patientrelaterede opgaver, og er beskrevet i ELI- 50

8 vejledning om Dokumentation i Sundhedsvæsenet af 4. oktober For plejepersonalets vedkommende er det særligt vigtigt at dokumentere grundigt i situationer, hvor man har været nødsaget til at udføre opgaver på kanten af det normale kompetenceområde, og i den forbindelse at journalføre eventuel kontakt med læge og dennes rådgivning/ordinationer. Grønlandsk uddannede sundhedsassistenter Som det ses i afgørelserne er klagerne rettet bredt mod sundhedspersonalet og ikke kun mod lægegruppen, som der tidligere har været en tendens til. Der har i 2007 været indgivet klage over stort set alle personalegrupper, således også grønlandsk uddannede sundhedsassistenter. Denne gruppe figurerer ikke i Bekendtgørelse om persongrupper indenfor sundhedsvæsenet, der er omfattet af Patientklagenævns virksomhed, og klager over grønlandsk uddannede sundhedsassistenter falder derfor ikke ind under nævnets kompetence. En klage over en grønlandsk uddannet sundhedsassistent blev i 2007 behandlet af Embedslægeinstitutionen. Embedslægeinstitutionen fandt ikke anledning til kritik af pågældende. Sagsbehandlingstider Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for grønlandske patientklagesager har gennem flere år været stigende og steg yderligere i 2007 til samlet 14,8 måneder, hvilket er 2,5 måned mere end året før. Embedslægeinstitutionens interne sagsbehandlingstid er ikke steget i 2007, men PKN har en øget sagsbehandlingstid på grund af en voldsom stigning i antal sager. Nævnet har i de forløbne år ansat flere medarbejdere, men det tyder ikke på at sagsbehandlingstiden vil blive nedsat i Takussutissiaq/ Tabel/ Table 22 Ukioq / Årstal / Year mi peqqinnissakkut sulisunik maalaarutit (uk. 5 agg.) Klagesager vedrørende sundhedspersonale i (5 års gns.) Patients complaints erg. professional conduct in (5 year av.) Suliat nutaat/ PN*-mi naammass./ PNSM**-imi naammass./ Antal nye sager/ Sager afgjort i ELI*/ Sager afgjort i PKN**/ New cases Cases settled by OCMO Cases settled by DCB *** *** 46 * Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik / Embedslægeinstitutionen/ Office of the Chief Medical Officer ** Peqqinnissakkut Napparsimasut Sullinneqarneranni Maalaartarfik/ Sundhedsvæsenets Patientklagenævn/ The Danish Complaints Board. *** Sundhedsassistentip sullissinera pillugu maalaarut taamaammallu Napparsimasut Maalaarutaannik Aaliangiisartoqatigiit susassaqarfiinut ilaanngitsoq/klage over sundhedsassistent, og dermed ikke omfattet PKNs kompetence/one complaint against a health care assistant, which are not covered by DCB 51

9 Takussutissiaq/ Tabel/ Table 23 kioq / Årstal / Year imi peqqinnissakkut sulisunik nakkutilliinermi suliat Tilsynssager vedrørende sundhedspersonale Supervision on health personnel Suliat nutaat/ Antal nye sager/ New cases PN*-mi naammass./ Sager afgjort i ELI*/ Cases settled by OCMO PNSM**-imi naammass./ Sager afgjort i PKN**/ Cases settled by DCB PN-imi maalaarutit tigusimasat PNSM-imit suliassaatinik sanilliull. /Klager modt. i ELI ift. alle PKN sager/ Patients complaints in OCMO compared to all DCB cases 150 Rate pr ukiut/år/year maalaarutit nutaat PNSM-imi/nye klager PKN/new complaints DCB PNSM-imi naammass./afgjorte sager PKN/cases settled by DCB kal. maalaarutit nutaat/nye grønlandske klager/new cases in Greenland kal. maalaarutit naamass./afgjorte grønlandske sager/greenlandic cases settled Titartagaq/Figur 29 52