EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT om den fremtidige internationale aftale mellem Den Europæiske Union (EU) og De Forenede Stater (USA) om beskyttelse af personoplysninger, når disse overføres og behandles med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafferetlige overtrædelser, herunder terrorisme, inden for rammerne af politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Ordfører: Jan Philipp Albrecht DT\ doc PE v02-00 Forenet i mangfoldighed

2 I. Indledning Den 3. december 2010 vedtog Rådet en afgørelse, der bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union (EU) og De Forenede Stater (USA) om beskyttelse af personoplysninger, når de overføres og behandles med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafferetlige overtrædelser, herunder terrorisme, inden for rammerne af politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager (i det følgende benævnt "paraplyaftale"). I overensstemmelse med det mandat, Kommissionen har fået, er formålet med aftalen at sikre et højt niveau for beskyttelse af personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig retten til privatlivets fred i forbindelse med behandlingen af personoplysninger, når sådanne oplysninger i ovennævnte øjemed overføres og behandles af kompetente myndigheder i EU og dets medlemsstater og i USA. Aftalen skal tilvejebringe et højt niveau for databeskyttelse i tråd med de rettigheder og principper, der er fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og EU's afledte ret. Desuden skal aftalen fastlægge retligt bindende og håndhævelige databeskyttelsesrettigheder for registrerede og etablere mekanismer til sikring af en effektiv anvendelse af disse standarder i praksis. Aftalen bør navnlig indeholde specifikke bestemmelser vedrørende: formålsbegrænsning for overførte og behandlede personoplysninger; personoplysninger bør behandles med udtrykkeligt angivne og legitime formål for øje inden for aftalens rammer og ikke senere behandles på en måde, der er uforenelig med disse formål datakvalitet og -integritet, hvilket vil sige, at personoplysninger bør være tilstrækkelige, relevante og ikke uforholdsmæssigt detaljerede i forhold til de formål, hvortil de behandles, og lagringsperiode beskyttelsesforanstaltninger i relation til behandlingen af følsomme data regler for videreoverførsler, både til aftaleparternes nationale myndigheder og til tredjelandes myndigheder registreredes ret til adgang til deres egne personoplysninger og ret til berigtigelse, sletning og blokering af deres personoplysninger; enhver begrænsning af disse rettigheder skal være nødvendig, stå i forhold til formålet hermed og ske af særlige grunde den registreredes ret til information den registreredes ret til effektiv og håndhævelig administrativ og retlig prøvelse og effektiv overvågning ved uafhængige offentlige myndigheder, som bør have effektive undersøgelses- og interventionsbeføjelser; overholdelsen af aftalens bestemmelser skal underlægges en uafhængig offentlig myndigheds kontrol i tråd med artikel 8 i EU's charter. Det er vigtigt at understrege, at aftalen i sig selv ikke indeholder noget retsgrundlag for behandling og overførsel af personoplysninger i specifikke tilfælde. Retsgrundlaget er at finde i EU-aftaler eller bilaterale aftaler, der er indgået med USA (f.eks. om behandlingen af PE v /5 DT\ doc

3 passagerlisteoplysninger (PNR-aftalen mellem EU og USA) eller om behandlingen af finansielle betalingsdata til retshåndhævelsesformål (TFTP-aftalen mellem EU og USA)), og som indeholder bestemmelser om overførsler af personoplysninger. Aftalen vil blot opstille den retlige ramme for databeskyttelse, der vil finde anvendelse på transatlantiske udvekslinger af personoplysninger, og dermed sikre en harmoniseret retlig ramme med et højt beskyttelsesniveau. Kommissionen indledte forhandlinger med USA den 28. marts Siden da har der fundet adskillige forhandlingsrunder sted. Dossieret har med jævne mellemrum været på dagsordenen for ministermøder mellem EU og USA om retlige og indre anliggender 1. Den 25. juni 2014 meddelte USA's justitsminister, Eric Holder, at han agtede at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at give europæere, der ikke bor i USA, adgang til domstolsprøvelse. Dette glædede Kommissionen, eftersom amerikansk lovgivning kunne åbne døren for den endelige indgåelse af paraplyaftalen om databeskyttelse 2. II. Den aktuelle situation I sine tidligere arbejdsdokumenter af 10. september fremlagde ordføreren en generel redegørelse for EU's og USA's retlige rammer for behandling af data på retshåndhævelsesområdet og beskrev i den forbindelse forskellene mellem EU's og USA's lovgivning med hensyn til tilgangen til databeskyttelse. Ordføreren fremhævede en række punkter, som burde gøres til genstand for særlig opmærksomhed: manglen på en ensartet ramme for databeskyttelse på begge sider af Atlanten den igangværende undersøgelse af EU's databeskyttelsesramme, herunder integreringen af databeskyttelseslovgivning for den private og den offentlige sektor de forskellige tilgange til begrebet uafhængigt tilsyn principperne om proportionalitet, dataminimering, kortest mulige lagringsperioder og formålsbegrænsning, herunder igangværende drøftelser om profilanalyse og dataminering definitionen af begrebet national sikkerhed anvendelsen af databeskyttelsesregler, herunder retten til domstolsprøvelse, på alle personer uanset nationalitet eller bopælssted. Der er også udestående spørgsmål vedrørende f.eks. betingelserne for retshåndhævende myndigheders adgang til personoplysninger, som private virksomheder overfører fra kontraherende part B's territorium til en virksomhed, der er etableret på kontraherende part A's territorium Se bl.a. den fælles pressemeddelelse efter ministermødet i Washington den 18. november 2013 mellem EU og USA om retlige og indre anliggender. Ministermødet i Athen den 25. juni 2014 mellem EU og USA om retlige anliggender: udtalelse af næstformand i Kommissionen Viviane Reding, der glædede sig over USA's udmelding om paraplyaftalen om databeskyttelse, PE v01-00 og PE v01.00 DT\ doc 3/5 PE v02-00

4 Afsløringerne af de amerikanske efterretningstjenesters elektroniske masseovervågning af unionsborgere, som gav anledning til Parlamentets beslutning af 12. marts , har påvirket forhandlingerne om paraplyaftalen om databeskyttelse. Parlamentet fandt i sin undersøgelse, at der var "overbevisende beviser for eksistensen af vidtrækkende, komplekse og teknologisk set yderst avancerede systemer designet af USA's og nogle medlemsstaters efterretningstjenester med henblik på at indsamle, lagre og analysere kommunikationsdata, herunder indholdsdata, lokaliseringsdata og metadata vedrørende alle borgere rundt om i verden i en hidtil uset skala og på en måde, der er vilkårlig og ikke bygger på mistanke" 2. Parlamentet understregede i sin beslutning på det kraftigste, "at eftersom den digitale økonomi indtager en vigtig plads i forholdet og forløbet til genopbygning af tilliden mellem EU og USA, vil Europa-Parlamentets godkendelse af den endelige transatlantiske handels- og investeringspartnerskabsaftale være i farezonen, så længe masseovervågningsaktiviteter og opsnapning af kommunikation inden for EU-institutionerne og de diplomatiske repræsentationer ikke indstilles helt og fuldt og der findes en fyldestgørende løsning på spørgsmålet om EU-borgernes databeskyttelsesrettigheder, herunder administrative og juridiske klagemuligheder" 3. Parlamentet anmodede navnlig om, at paraplyaftalen kom til at indeholde bestemmelser om effektive og håndhævelige administrative og retlige klagemuligheder for alle EU-borgere i USA uden forskelsbehandling af nogen art 4. Parlamentet anmodede også Kommissionen om ikke at indlede forhandlinger med USA om nye sektoraftaler eller -ordninger om overførsel af personoplysninger til retshåndhævelsesformål, så længe "paraplyaftalen" ikke er trådt i kraft 5. Endelig må der ved vurderingen af resultaterne af forhandlingerne om paraplyaftalen tages hensyn til Domstolens retspraksis, navnlig dens dom i forenede sager C-293/12 og C-594/12 Digital Rights Ireland og Seitlinger m.fl., hvori den erklærede direktivet om lagring af data for ugyldigt og viderefortolkede artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. III. Udestående bekymringer Afsløringerne vedrørende elektronisk masseovervågning har ændret grundlaget for forhandlingerne om paraplyaftalen mellem EU og USA. Ud over kravene om en entydig P7_TA-PROV(2014)0230. (P7_TA(2014)0230, punkt 1). (P7_TA(2014)0230, punkt 74). (P7_TA(2014)0230, punkt 57). (P7_TA(2014)0230, punkt 58). PE v /5 DT\ doc

5 formulering og håndhævelse af databeskyttelsesprincipper i tråd med EU's forpligtelser på området for grundlæggende rettigheder er der opstået nye bekymringer med hensyn til aftalens muligheder for at forhindre en udviskning af grænserne mellem retshåndhævelse og efterforskning samt med hensyn til en for vidtgående definition og anvendelse af begrebet national sikkerhed. Ifølge ordførerens oplysninger og ud over behovet for en effektiv gennemførelse i praksis af USA's glædelige bekendtgørelse om, at det vil give unionsborgere administrative og retlige klagemuligheder vil den ordlyd, som forhandlingsparterne i øjeblikket har oppe til overvejelse, ikke i tilstrækkelig grad tage fat på centrale databeskyttelsesprincipper i forbindelse med bl.a. datalagring, formålsbegrænsning, videreoverførsler og effektivt uafhængigt tilsyn. Betingelserne vedrørende lagring af personoplysninger er ikke formuleret tilstrækkeligt præcist. Stik imod det veletablerede formålsbegrænsningsprincip i EU-retten ville en amerikansk retshåndhævende myndighed, som modtager personoplysninger fra en kompetent EU-myndighed, desuden kunne genbruge disse oplysninger til andre formål og dele dem med andre retshåndhævende myndigheder. Aftalen skulle komme til at indeholde princippet om ikkeforskelsbehandling, hvorefter en aftalepart vil skulle anvende aftalens bestemmelser uden at gøre forskel på sine egne borgere og den anden parts borgere. Dette sikrer imidlertid ikke, at behandlingen af unionsborgere altid vil opfylde minimumskravene i chartret og EU's databeskyttelseslovgivning. Faktisk kunne dette princip få den modsatte virkning og ophæve den beskyttelse, som aftalen tilbyder, med den begrundelse, at en aftaleparts lov ikke yder aftalepartens borgere den eller de former for beskyttelse, der er fastsat i aftalen. Dette ville, selv om unionsborgere ikke ville blive forskelsbehandlet, indebære, at den faktiske beskyttelse, der i EU ydes af deres grundlæggende ret til databeskyttelse, ganske enkelt ville forsvinde ud i den blå luft ved overførslen af data som følge af anvendelsen af princippet om ikkeforskelsbehandling. Tilsyn med behandlingsprocedurerne er et centralt element i et databeskyttelsessystem. Artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i TEUF fastsætter udtrykkeligt, at overholdelsen af databeskyttelsesregler skal kontrolleres af uafhængige myndigheder. Dette koncept er præciseret i ovennævnte dom fra Domstolen. Dog er det ikke klart, hvorledes dette grundlæggende princip overholdes, eftersom tilsynsorganet i øjeblikket er et internt departement i den amerikanske centraladministration, der ikke har nogen faktiske håndhævelsesbeføjelser i forhold til den kompetente myndighed. IV Opfølgning Ordføreren stoler på, at Kommissionen i sin rolle som traktaternes vogter vil tage hensyn til de udestående bekymringer. Når der er nået frem til en aftale, vil han gennemgå den grundigt for at undersøge, om den overholder EU's databeskyttelsesstandarder. I tilfælde af tvivl vil han henstille til Parlamentet at søge råd hos Domstolen. DT\ doc 5/5 PE v02-00