BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

Transkript

1 Europa-Parlamentet Retsudvalget BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128 C8-0114/ /0070(COD)) I henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Den polske Sejm har fremsendt den vedhæftede begrundede udtalelse om det ovennævnte forslag til direktiv. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. NP\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 BILAG Bilag til bekendtgørelsen vedtaget af Republikken Polens Sejm af 13. april 2016 (punkt...) Begrundet udtalelse fra Republikken Polens Sejm af 13. april 2016 der forklarer, hvorfor Sejmen mener, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet Republikken Polens Sejm mener, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128) ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Forslaget strider mod nærhedsprincippet, eftersom det foreslåede direktiv ikke sikrer, at målene for de omhandlede foranstaltninger opfyldes bedre på EU-plan end gennem nationale foranstaltninger. Direktivforslagets erklærede mål er at gøre noget ved unfair praksis og fremme princippet om, at det samme arbejde på samme sted bør aflønnes på samme måde. Det søger at opnå disse mål ved at indføre en forpligtelse for udstationerede arbejdstagere til at være underlagt udstationeringsmedlemsstatens arbejdsret, når udstationeringens varighed overstiger 24 måneder, ændre den løn, der skal udbetales til sådanne arbejdstagere, fra "mindsteløn, herunder overtidsbetaling" til "aflønning, herunder overtidsbetaling", og fastsætte det samme lønniveau for udstationerede arbejdstagere på underentreprisekontrakter som for arbejdstagere, der er ansat under hovedentreprenøren, ved at anvende hovedentreprenørens arbejdsvilkår på begge. Sejmen mener ikke, at dette forslag vil føre til en bedre opfyldelse af disse mål på EU-plan jf. artikel 5, stk. 3, i TEU eller artikel 5 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) end i medlemsstaterne på grundlag af nationale regler. De gældende EU-regler, i henhold til hvilke mindstelønnen i udstationeringsmedlemsstaten finder anvendelse, giver efter Sejmens opfattelse arbejdstagerne en tilstrækkelig social beskyttelse og tager samtidig højde for de naturlige forskelle mellem medlemsstaterne hvad angår udvikling og de heraf følgende forskelle i lønniveau. Sejmen mener derfor, at yderligere ensretning af lønsatser i medlemsstaterne bør være resultatet af gradvis økonomisk udvikling i de enkelte medlemsstater og ikke af EU-lovgivning. I forslaget til direktiv mangler fuldstændig en begrundelse for overensstemmelse med nærhedsprincippet. Som begrundelse for overensstemmelse er det ikke nok blot at indføre en sætning, hvori det erklæres, at en ændring af et eksisterende direktiv kun kan ske gennem vedtagelse af et nyt direktiv. Sejmen mener ikke, at dette på nogen måder kan betragtes som en begrundelse for overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det forhold, at et direktiv kan ændres ved at vedtage et nyt direktiv, betyder ikke, at de foreslåede ændringer til det gældende direktiv i det PE v /5 NP\ doc

3 hele taget skal indføres på EU-plan. Kommissionen har på ingen måder påvist, at de mål, som de foreslåede ændringer til direktivet har til formål at opfylde, ikke bedre kan opfyldes på nationalt plan. Den manglende begrundelse og navnlig manglen på kvalitative og kvantitative indikatorer udgør et brud på artikel 5 i protokol nr. 2. Det gør det endvidere meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, for nationale parlamenter at udøve deres ret til at kontrollere overensstemmelsen med nærhedsprincippet (artikel 5, stk. 3, artikel 12, litra b, i TEU og artikel 6 i protokol nr. 2). Derfor må det også betragtes som et brud på artikel 4, stk. 3, i TEU, i henhold til hvilken Unionen og medlemsstaterne i medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer hinanden og bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne. I henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 96/71/EF påser medlemsstaterne, at virksomhederne uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, på nedennævnte områder sikrer de arbejdstagere, der er udstationeret på deres område, de arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres: maksimal arbejdstid og minimal hviletid, mindste antal betalte feriedage pr. år, mindsteløn, herunder overtidsbetaling, betingelserne for at stille arbejdstagere til rådighed, især via vikarbureauer, sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen, beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår for gravide kvinder og kvinder, der lige har født, samt for børn og unge, ligebehandling af mænd og kvinder samt andre bestemmelser vedrørende ikke-forskelsbehandling. Denne bestemmelse finder anvendelse i tilfælde, hvor arbejds- og ansættelsesvilkår i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres, er fastsat: ved lov eller administrative bestemmelser, og/eller ved kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse, jf. stk. 8, for så vidt de vedrører de i bilaget nævnte aktiviteter. Den foreslåede nye ordlyd i artikel 3, stk. 1, i direktiv 96/71/EF ændres bl.a. således, at ordene "de i bilaget nævnte aktiviteter" udgår. Fjernelsen af denne henvisning til bilaget betyder, at alment gældende kollektive aftaler vil finde anvendelse på udstationerede arbejdstagere i alle økonomiske sektorer, uanset om aktiviteterne er angivet i bilaget til direktivet (hvilket på nuværende tidspunkt kun er tilfældet for bygge- og anlægssektoren). Sejmen påpeger, at artikel 3, stk. 10, i direktiv 96/71/EF tydeligt giver medlemsstaterne mulighed for at udvide anvendelsesområdet for de arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i alment gældende kollektive aftaler eller voldgiftskendelser til at omfatte andre aktiviteter udført af udstationerede arbejdstagere end dem, der er omhandlet i bilaget. Hvis denne bestemmelse vedtages, ville anvendelsesområdet for alment gældende kollektive aftaler obligatorisk skulle udvides til at omfatte alle udstationerede arbejdstagere i alle økonomiske sektorer. Som det klart fremgår af oplysningerne i punkt i Kommissionens arbejdsdokument (SWD(2016)0052) med titlen "Impact Assessment", der ledsager det foreslåede direktiv, vil vedtagelsen af den foreslåede bestemmelse kun påvirke fire medlemsstater. Det er fordi, de andre allerede har valgt den mulighed, der gives i artikel 3, stk. 10, i direktivet, for at udvide anvendelsesområdet for alment gældende kollektive aftaler til at omfatte alle økonomiske sektorer (11 medlemsstater) eller ikke har gjort kollektive aftaler alment gældende i overensstemmelse med direktivet (14 medlemsstater, herunder Polen). NP\ doc 3/5 PE v01-00

4 Direktivet giver medlemsstaterne frihed til at beslutte, om kollektive aftaler skal gøres alment gældende, og om de skal finde anvendelse på udstationerede arbejdstagere i alle økonomiske sektorer eller kun i de sektorer, der er omhandlet i bilaget til direktivet. Det fremgår klart af oplysningerne fra konsekvensanalysen, at medlemsstaterne udnytter denne mulighed. Over en tredjedel af medlemsstaterne har indført de regler, som Kommissionen har foreslået, på deres område. De andre medlemsstater har valgt ikke at gøre dette. Kommissionen har ikke påvist, at målet ikke kan opfyldes tilstrækkeligt af medlemsstaterne. Som det klart fremgår af de oplysninger, som Kommissionen selv har fremlagt, vil de foreslåede ændringer tilmed kun påvirke et meget lille antal medlemsstater. Endvidere kræver de ikke nogen vedtagelse af fælles EU-regler, der giver de samme rettigheder til alle udstationerede arbejdstagere, fordi direktivet lader det være op til medlemsstaterne at beslutte, hvorvidt kollektive aftaler skal være alment gældende. Sejmen mener derfor, at ændringen til artikel 3, stk. 1, i direktiv 96/71/EF, som indebærer, at henvisningen til bilaget til direktivet fjernes, udgør et en krænkelse af nærhedsprincippet. Den foreslåede nye artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 96/71/EF vil erstatte den nuværende artikel 3, stk. 9, i dette direktiv. I henhold til de nuværende bestemmelser kan medlemsstaterne fastsætte, at virksomheder, der udstationerer arbejdstagere ansat af vikarbureauer, skal sikre dem de samme vilkår, som dem, der gælder for vikaransatte i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres. Ifølge oplysningerne i konsekvensanalysen har 15 medlemsstater gjort brug af denne mulighed. De resterende medlemsstater, heriblandt Polen, har ikke indført nogen specifikke bestemmelser på dette område (pkt i konsekvensanalysen). I henhold til den foreslåede bestemmelse vil medlemsstaterne være forpligtet til at sikre, at virksomheder, der ansætter vikarer, sikrer dem de vilkår, der i henhold til artikel 5 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (artikel 5 om ligebehandling) finder anvendelse på arbejdstagere, der stilles til rådighed af vikarbureauer, der er etableret i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres. Sejmen vil i denne forbindelse påpege, at medlemsstaterne under den gældende EUlovgivning allerede har mulighed for at bringe rettighederne for vikaransatte, der er udstationeret i andre medlemsstater, i overensstemmelse med rettighederne for vikaransatte, der stilles til rådighed af vikarbureauer, der er etableret i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres. Der er ikke noget, der afholder medlemsstaterne fra at indføre sådanne bestemmelser på grundlag af en analyse af arbejdsmarkedet foretaget med henblik på at sikre, at virksomhedernes og arbejdstagernes interesser varetages. Hvis medlemsstaterne mener, at bestemmelserne er nødvendige for at sikre lige vilkår for virksomheder, der opererer på deres territorium, kan de indføre dem. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen har fremlagt, har over halvdelen af medlemsstaterne gjort dette. De medlemsstater, der ikke har indført ordningen, traf beslutningen om ikke at gøre dette, fordi de mente, at det ikke var nødvendigt for at varetage virksomhedernes og arbejdstagernes interesser. Sejmen mener, at medlemsstaterne må siges at have bedre forudsætninger end Kommissionen for at vurdere, hvorvidt udstationerede vikaransatte skal have de samme rettigheder som vikaransatte, der stilles til rådighed af vikarbureauer, der er etableret i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres. Det er ikke nødvendigt, at dette spørgsmål reguleres ensartet i alle EU's PE v /5 NP\ doc

5 medlemsstater. Kommissionen har ikke påvist, at det mål, den har sat, ikke kan opfyldes tilstrækkeligt af medlemsstaterne selv. Det må derfor konkluderes, at den foreslåede nye artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 96/71/EF krænker nærhedsprincippet. Sejmen mener derfor, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128) krænker nærhedsprincippet. NP\ doc 5/5 PE v01-00