MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE

Transkript

1 Forår 2019 Lektionsplan: 2.semester MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE KØBENHAVN Seminardatoer 2. semester, forår seminar:6.-8. februar 2. seminar: marts 3. seminar: april 4. seminar: maj Al undervisningen foregår i Frederiks Kaj 10B Studio 2 Afleveringsfrist: 3. juni 2019 kl Eksamen: juni

2 SEMESTERTEMA:... 3 VIDEN OM UDSATTE BØRN OG UNGE, SÆRLIGT FOKUS PÅ DEN SOCIALFAGLIGE INDSATS OG DENS KONSEKVENSER... 3 SEMESTERETS PROJEKTEMNE: INDGANGEN TIL HJÆLP FRA DET SOCIALE SYSTEM (5 ECTS)... 3 LITTERATUR DER SKAL ANVENDES PÅ MASTERUDDANNELSEN... 4 ARBEJDSSEMINAR 1: FEBRUAR... 5 ONSDAG D. 6. FEBRUAR... 5 TORSDAG D. 7. FEBRUAR... 6 FREDAG D. 8. FEBRUAR... 7 ARBEJDSSEMINAR 2: MARTS... 8 ONSDAG D. 6. MARTS... 8 TORSDAG D. 7. MARTS... 9 FREDAG D. 8. MARTS ARBEJDSSEMINAR 3: APRIL ONSDAG D. 3. APRIL TORSDAG D. 4. APRIL FREDAG D. 5. APRIL ARBEJDSSEMINAR 4: MAJ ONSDAG D. 8. MAJ TORSDAG D. 9. MAJ FREDAG D. 10. MAJ

3 SEMESTERTEMA: DEN SOCIALFAGLIGE PRAKSIS OG DENS KONSEKVENSER. FOKUS PÅ BØRN OG UNGE MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE Formålet med dette semester er at give de studerende mulighed for at arbejde med et kritisk fokus på indgangen til at få hjælp fra det sociale system (børnefaglige undersøgelser) og til de foranstaltninger, der efterfølgende tilbydes. Hvor genstandsfeltet på første semester var fokus på de 15 % børn og unge i risiko for mistrivsel, er genstandsfeltet på dette semester de ca. 5 % af gruppen af børn og unge, der har behov for særlig støtte og dermed har krav på hjælp efter Servicelovens kapitel 11 (uddrag fra studieordningen). SEMESTERETS FAGFELTER Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er indholdsmæssigt bygget op omkring fem fagfelter: 1) Retsgrundlag, 2) Levevilkår, trivsel og udvikling, 3) Socialfaglig teori og praksis, 4) Ledelse, organisationer og forandringsprocesser og 5) videnskabelig metode. Dette semester indeholder følgende fagfelter: Fagfelt Retsgrundlag Levevilkår, trivsel og udvikling Socialfaglig teori og praksis Ledelse, organisationer og forandringsprocesser Videnskabelig metode Fagfeltsansvarlig(e) Hanne Hartoft Maria Appel Nissen og Jan Brødslev Olsen Stina Krogh Petersen og Line Søberg Bjerre Birgitte Theilmann og Stine Bylin Bundgaard Iben Nørup SEMESTERKOORDINATOR ER IBEN NØRUP: ibenn@socsci.aau.dk SEMESTERETS PROJEKTEMNE: DEN SOCIALFAGLIGE PRAKSIS OG DENS KONSEKVENSER. FOKUS PÅ BØRN OG UNGE MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE Formålet med projektet er, at den enkelte studerende danner sig et overblik over den viden, der findes om, hvilke karakteristika, der kendetegner problematikker omkring udsatte børn og unge og deres familier. Desuden er formålet, at de studerende udforsker praksis for indgangen til hjælpeforanstaltninger, og/eller de hjælpeforanstaltninger, der kan ydes efter servicelovens kapitel 11, samt de socialfaglige udfordringer, der er forbundet med det sociale arbejde i forhold til denne målgruppe. For studerende indenfor det kommunale myndighedsområde kan der være tale om at sætte fokus på den praksis, der drejer sig om børnefaglige undersøgelser, handleplaner og hjælpeforanstaltninger. For studerende fra andre områder kan fokus være på visitationsprocesser, indslusning, behandlingsforløb og udslusning i den organisation, de arbejder i. Herudover skal de studerende indkredse de karakteristika, som kendetegner de familier, børn og unge, som tilhører den målgruppe, der i projektet arbejdes med, herunder også overvejelser om sammenhænge mellem målgruppens karakteristika og de valgte arbejdsmetoder. SEMESTERETS EKSAMEN Semestret afsluttes med eksamen i grupper. Til grund for eksamen ligger den afleverede opgave samt den mundtlige præstation ved eksamen. Bedømmelsen sker med ekstern censur efter gældende karakterskala. Se i øvrigt projektbeskrivelsen samt studieordningen. Se i øvrigt kravbeskrivelsen til projektet. 3

4 LITTERATUR DER SKAL ANVENDES PÅ MASTERUDDANNELSEN På masteruddannelsen anvender vi både tekster som ligger på Moodle (enten i pdf-filer eller som links) samt grundbøger. Grundbøger Udover kompendierne skal du som studerende anskaffe følgende bøger, som er gennemgående for alle semestrene: Kvello, Ø. 2013: Børn i risiko. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN Kildedal, K., E. Laursen & R. R. Michelsen (red.) 2013: Socialfaglig ledelse børne- og ungeområdet. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN Andersen, Jon (2016): Socialforvaltningsret 6. udgave, Nyt Nordisk Forlag. ISBN Ingeman, Jan Holm; Kjeldsen, Lena; Nørup, Iben & Rasmussen, Stine (2018): Kvalitative metoder i praksis viden om mennesker og samfund, Samfundslitteratur. Supplerende ift. projektskrivning: Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray 2014: Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur, 4. udgave. Servicestyrelsen 2011: Håndbog om barnets reform Servicestyrelsen. Kan downloades her: Litteratur i grundbøger markeres (GB) og litteratur i kompendium markeres (KP). 4

5 ARBEJDSSEMINAR 1: FEBRUAR Onsdag d. 6. februar Underviser: Betina Jacobsen VELKOMMEN TIL 2. SEMESTER Der serveres morgenmad, og de studerende præsenteres for forløbet på 2. semester MBU Underviser: Ann Hermansen INTRODUKTION TIL DAGENS UNDERVISNING Indledningsvist gives fra et praksisperspektiv en kort rammesætning af udviklingen i arbejdet med udsatte børn og unge, samt de juridiske og økonomiske rammer for dette arbejde. Underviser: Ann Hermansen SOCIALFAGLIG LEDELSE SOM DISCIPLIN Denne forelæsning forholder sig til socialfaglig ledelse i en politisk styret organisation, og hvordan udviklingen har været på feltet, set fra et praksisperspektiv. Hvad er det for krav, der stilles til den socialfaglige leder i dag, hvad bliver man målt på, og hvordan håndterer man de mange forskellige roller og kasketter, som opgaven kalder på. Litteratur Kildedal og Michelsen (2013): Aktuelle udfordringer for socialfaglige ledere i det kommunale myndighedsområde kapitel 1 i Socialfaglig ledelse (GB). Kildedal (2013): Kvalitet i socialfagligt arbejde kapitel 6 i Socialfaglig ledelse (GB). (Også opgivet på 1. semester) Frokost Underviser: Ann Hermansen DILEMMAER I SOCIALFAGLIG LEDELSE Med udgangspunkt i udvalgte cases, dykker eftermiddagens forelæsning ned i konkrete dilemmaer i arbejdet med socialfaglig ledelse. Her tages fat på dilemmaer såsom: - Socialrådgiveren som myndighedsperson hvordan ser den optimale profil ud, og findes den? - Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge hvad er det? - Hvad er egentlig kerneopgaven? - God sagsbehandling versus effekt af indsatsen - Angsten for at få en dårlig sag - Pressen som aktør i arbejdet Litteratur Samme som til formiddagens undervisning Praksisfokus Ann Hermansen 5

6 Torsdag d. 7. februar Underviser: Iben Nørup PROJEKTSTART OG PROBLEMFORMULERING Formiddagen har form af en kombination af oplæg og gruppearbejde. Oplæggene bygger videre på 1. semesters undervisning om problemformuleringer i projektarbejdet. Frokost Undervisere: Anne-Kirstine Mølholt og Anne Görlich GRUPPEDANNELSE OG PROJEKTOPSTART Gruppedannelse: På dette semester danner de studerende selv grupper. Det forudsættes, at der arbejdes i grupper med min. 2. og max. 4 studerende. Der gives kun med begrundelse i særlige omstændigheder vejledning til enkeltstuderende. Gruppedannelsesprocessen faciliteres af underviserne. Introduktion til semesterprojekt: Kravene til semesterprojektet præsenteres og diskuteres. De studerende mødes i projektgrupperne og påbegynder samarbejdet. Samarbejdsaftale: Herefter afstemmer grupperne forventninger og indgår aftaler om, hvordan samarbejdet konkret skal foregå. 6

7 Fredag d. 8. februar Undervisere: Jeanette Fisker, og Louise Cardinaal, begge fra Socialstyrelsen KVALITET I SAGSBEHANDLINGEN Formålet med formiddagen er at opnå viden om og forståelse for den socialfaglige praksis omkring børn og unge i udsatte positioner, eksemplificeret ved den systematiske sagsbehandling fra opsporing og indledende vurdering, over den børnefaglige undersøgelse, til valg af indsats og opfølgning på denne. Formiddagen vil veksle mellem oplæg og arbejde i tværfagligt sammensatte grupper, hvor vi vil interessere os for det tværfaglige samspil, som er helt afgørende for, at den gode socialfaglige praksis kan udfoldes. Vi vil udnytte, at holdet er sammensat på tværs af fagligheder og sektorer til at få praksis belyst fra flere sider. Vi vil beskæftige os med, hvordan vi kan forstå kvalitet i socialfaglig praksis og komme med bud på et kvalitetsbegreb, som kan anvendes på tværs af almensektor, myndighed og indsatser. Socialstyrelsen 2018: Kvalitet i sagsbehandlingen en håndbog i anvendelsen af ICS og udredningsværktøjet side Man kan dog med fordel orientere sig i hele håndbogen: Frokost Underviser: Idamarie Leth Svendsen REGLERNE OM DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE, HANDLEPLANER OG VALG AF FORANSTALTNINGER, UNGDOMSKRIMINALITETSREFORM MV. I denne session kommer vi med afsæt i sagsbehandlingens forskellige faser omkring udvalgte temaer i forhold til den børnefaglige undersøgelse, brug af børnehuse, handleplanens indhold, og valg af foranstaltninger, herunder efterværn, reglerne om børn-, unge- og forældrepålæg samt ny ungdomskriminalitetsreform. Målet er, at den studerende kan identificere de retlige problemstillinger under forløbet. Servicelovens 41, 42, 46, 47, 48, 48a, 50, 50a, 50b, 50c, 52, 52a, 53, 54, 55, 56, 57a, 57b, 57c, 57d, 70, 76, 76a, 140 Andersen, J. (2016): Socialforvaltningsret, kapitel 7-9 om sagsbehandlingsregler (GB). 6. udgave. København: Nyt Juridisk Forlag Svendsen, I. & Hartoft, H. (2013). Kommunernes almindelige tilsynsforpligtelse - de juridiske rammer. I: Kildedal, K., Laursen, E. & Michelsen, R. (Red.), Socialfaglig ledelse - Børne- og ungeområdet (pp ). København: Samfundslitteratur. (KP) Supplerende materiale herunder lovforslag, udvalgte principafgørelser, domme og udtalelser fra Folketingets Ombudsmand indgår efter behov og lægges på Moodle. 7

8 ARBEJDSSEMINAR 2: MARTS Onsdag d. 6. marts Underviser: Hanne Hartoft REGLERNE OM TVANGSMÆSSIGE INDGREB, FORHOLD UNDER ANBRINGELSE MV. Undervisningen tager afsæt i den tidligere session og behandler tvangsmæssige indgreb. Der fokuseres i øvrigt nærmere på forholdene under anbringelsen, herunder samvær og magtanvendelse. Målet er som sidst, at den studerende sættes i stand til at identificere de forskellige retlige problemstillinger, der kan opstå i praksis. Jon Andersen, Socialforvaltningsret, kapitel 10 om tilsidesættelse af reglerne (GB) Servicelovens 51, 58, 59, 62, 63, 63a, 63b,63c, 64,65, 66, 66a,, 68, 68a, 68b, 68c, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 146,148, 148a, 152, 153, 153a, 154,156, 158, Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (nr. 9007/2014) Supplerende materiale herunder lovforslag, udvalgte principafgørelser, domme og udtalelser fra Folketingets Ombudsmand indgår efter behov og lægges på Moodle Frokost Underviser: Iben Nørup KVALITATIVE METODER Eftermiddagens forelæsning om kvalitative metoder kan bruges som inspiration til de studerendes projektarbejde. Her gennemgås de forskellige metodiske tilgange med særlig vægt på interviews og observationsstudier. Forelæsningen vedrører også metodernes relation til problemformuleringen og hvilke metodetyper, der passer til bestemte problemformuleringstyper. Endelig gennemgås styrker og svagheder ved de forskellige metoder. Litteratur Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2005): Forskning om og med mennesker: Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kap. 5: Forskningsprocessen dataindsamlingsmetoder. (KP) Underviser: Anne Görlich STUDIETEKNIK 8

9 Torsdag d. 7. marts Underviser: Jan Brødslev Olsen HVORFOR SKAL SAMFUNDET GØRE NOGET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE? SET FAGLIGT FRA ET LIVSFORLØBSPERSPEKTIV OG SET FRA ET ETISK PERSPELTIV Dagens to forelæsninger og praksisfokus søger begge at besvare spørgsmålet: Hvorfor skal samfundet gøre noget for udsatte børn og unge? Spørgsmålet besvares om formiddagen fra et livsforløbsperspektiv og fra et etisk perspektiv om eftermiddagen. ET LIVSFORLØBSPERSPEKTIV Formiddagen er helliget en faglig argumentation, der bygger på et livsforløbsperspektiv. Vi ser på teorier og empiriske undersøgelser om livskonsekvenserne af udsathed i barndommen, herunder fremtrædende modeller til at forstå sammenhængen mellem barndom, ungdom og voksenliv, konsekvenserne af og resiliens efter børnemishandling samt sammenhængen mellem barndomsoplevelser, traumer og livskvalitet i voksenlivet. Litteratur Kvello, Øyvind (2010/2013): Børn i risiko. Kapitel 5: stress. Risiko og beskyttelsesfaktorer, side Samfundslitteratur (GB). Supplerende litteratur Hart, Susan (2009): Den følsomme hjerne: hjernens udvikling gennem tilknytning og samhørighedsbånd. Hans Reitzels Forlag. Kuhn, Thomas (1962/70): Videnskabens revolutioner. Fremads Samfundsvidenskabelige Serie. Øverlien, Carolina (2010): Children exposed to Domestic Violence. I: Journal of Social Work 10(1): Underviser: Jan Brødslev Olsen Om faglig argumentation fra et livsløbsperspektiv i socialt arbejde med udsatte børn og unge. Frokost Underviser: Jan Brødslev Olsen ETIK GRUNDLÆGGENDE BEGREBER, REFLEKSIONER OG BESLUTNINGER Forelæsningen beskæftiger sig med det grundlæggende spørgsmål: Hvorfor gør vi noget ift. udsatte børn & unge set fra et etisk perspektiv? På baggrund heraf rejses spørgsmålet: Hvad er etik? Hvor der opstilles to perspektiver: Værdisubjektivismen og værdiobjektivisme. Herefter opridses de fire etiske traditioner: Den nytteetiske konsekvens-etik, den deontologiske etik (pligt-etikken), dydsetikken og den ontologiske etik. Endelig opstilles et helhedsperspektiv på etik ift. udsatte børn og unge (det etiske hjul), der kan danne baggrund for etiske refleksioner og beslutninger. Litteratur Jan Brødslev Olsen (2013): Etisk bevidsthed i ledelse af socialt arbejde med udsatte børn og unge. Kapitel 4, side I: Kildedal, Laursen & Michelsen (red.): Socialfaglig ledelse Børne- og ungeområdet. Samfundslitteratur (GB). 9

10 Supplerende litteratur Husted, Jørgen (2009): Etik og værdier i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Juul Jensen, Uffe (1984): Moralsk ansvar og menneskesyn. Munksgaard. Kemp, Peter (1991): Det uerstattelige. Spektrum Underviser: Jan Brødslev Olsen Om etiske refleksioner og beslutninger i socialt arbejde med udsatte børn og unge PROJEKTARBEJDE Grupperne arbejder med deres projektopgave 10

11 Fredag d. 8. marts Underviser: Line Søberg Bjerre HVORFOR OG HVORDAN INDDRAGES BØRNEPERSPEKTIVET? Med afsæt i konventionen og udviklingen i børnesynet fokuserer første del af forelæsningen på, hvordan vi kan forstå børneperspektivet, og hvorfor vi skal være optagede af inddragelse af børn og unge. Hvilke rationaler ligger der til grund for dette? Her introduceres også Børnerådets børnesyn og den måde, rådet overordnet set arbejder med børneinddragelse på. Anden del af forelæsningen handler om forskellige typer af børneinddragelse (herunder Roger Harts inddragelsesstige og en model fra Børnerådet) samt præsentation af forskellige konkrete metoder til inddragelse af børn. Børnerådet 2016: Håndbog i børneinddragelse kapitel 1: Fokus på børns perspektiver (s ) Per Schultz Jørgensen: Børn er deltagere i eget liv i antologien Børn som informanter. København: Børnerådet Hanne Warming: Børneperspektiv hvorfor og i hvilken forstand. Kapitel 1 i bogen Børneperspektiver børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. København: Akademisk forlag Supplerende litteratur Hanne Warming: Børnesynet før og nu kap. 2 i bogen Børneperspektiver børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. København: Akademisk forlag Undervisere: Line Søberg Bjerre Med udgangspunkt i enten de studerendes projektarbejde eller egen praksis skal de studerende arbejde med deres forståelse af børneperspektivet. Omdrejningspunktet kan være hvordan man kan inkludere forskellige typer af børneinddragelse i projektarbejdet. Det kan også være hvilke overvejelser og rationaler, der ligger til grund for graden af/og formen for inddragelse af børn og unge i deres egen praksis. Frokost Underviser: Line Søberg Bjerre HVOR OG HVORNÅR INDDRAGES BØRNEPERSPEKTIVET? Eftermiddagens forelæsning omhandler hvor og hvornår vi med fordel kan arbejde mere systematisk med inddragelse af børns perspektiver - i den hverdagslige praksis, i behandlingen af børns sager, i udviklingen af politik og i nye lokale og nationale initiativer. Her inddrages en række eksempler fra kommuner, organisationer og Børnerådets egne undersøgelser af, hvordan man kan arbejde med børneinddragelse, 11

12 og hvad det har bidraget med. Børneinddragelse er mere end at tale med børn inspiration til at inddrage børn og unge. Jubilæumshæfte udgivet af Børnerådet i forbindelse med Børnekonventionens 25 års jubilæum. Børnerådet Underviser: Line Søberg Bjerre Eftermiddagens praksisfokus er rettet mod de studerendes egen praksis. Her skal de studerende arbejde med hvornår de selv har haft succes med at arbejde med børneperspektivet samt hvor det potentielt kunne have været oplagt, muligt, nyttigt, interessant osv. 12

13 ARBEJDSSEMINAR 3: APRIL Onsdag d. 3. april Underviser: Maria Bruselius-Jensen SÅRBARHED OG INDDRAGELSE GÆLDER DER ANDRE FORHOLD, NÅR SÆRLIGT SÅRBARE BØRN OG UNGE SKAL KONSULTERES OG INDDRAGES? Mens FN s rettigheder er ens for alle børn, så er der store forskelle på hvordan forskellige grupper af børn og unges opleves som potentielle deltagere. Med udgangspunkt i de første forskningsresultater fra projektet Når inddragelse gør en forskel for (sårbare) børn og unge demonstreres, hvordan børns ret til deltagelse praktiseres meget forskelligt og med forskellige formål og oplevelsen af børnenes sårbarhed spiller en stor rolle. Herunder er der stor forskel på inddragelse drevet af et rettighedsperspektiv, dvs. at børn og unge har ret til at blive konsulteret i forhold som vedrører deres hverdag, og inddragelse, som primært er drevet af et trivselsperspektiv, dvs. forestilling om at inddragelse kan understøtte børnenes trivsel. Forelæsningen vil blandt andet trække på sociologen Axel Honneths teori om anerkendelse for at diskutere denne forskel på rettigheder og trivsel. Noemi Katznelson, Helene Elisabeth Dam Jørgensen og Niels Ulrik Sørensen (2015) Hvem er de unge på kanten af de danske samfund? Om hverdagsliv, Ungdomskulturer og indsatser der gør en positiv forskel. Aalborg Universitetsforlag,: 9-29 og Katrine Vitus, Ingunn Studsrød og Hanne Warming (2016) Unges deltagelse i socialt arbejde mellem paternalistiske, demokratiske og nyliberale rationaler, i Wulf-andersen, Follesø og Olsen, Unge Udenforskab og sociale forandringer, Frydenlund academic: Underviser: Maria Bruselius-Jensen Frokost Undervisere: Anne-Kirstine Mølholt, Anne Görlich og Anne Mette W. Nielsen PROJEKTSEMINAR På projektseminaret skal de studerende fremlægge udvalgte dele af deres projekt og får feed-back herpå. Planen for seminaret uploades på Moodle. Formålet med øvelsen er: At den enkelte studerende har mulighed for at se, hvordan andre har valgt at gribe opgaven an. At den enkelte studerende har mulighed for at få input og viden fra andre studerende med viden på området. At give den enkelte studerende indsigt i, hvad medstuderende arbejder med. 13

14 Torsdag d. 4. april Underviser: Iben Nørup INTRODUKTION TIL ORGANISATIONSTEORI I forelæsningen gives en introduktion til, hvordan vi kan forstå organisationer og den måde, organisationer agerer på. Vi stiller i forelæsningen skarpt på forskellige typer af organisationer, og stifter bekendtskab med begreber som organisationskultur, - struktur og omgivelser. Jacobsen, Dag Ingvar & Jan Thorsvik (2002): Hvordan organisationer fungerer. Indføring i organisation og ledelse. Hans Reitzels Forlag. Kap. 2: Opgaver, teknologi, mål og effektivitet, kun s Kap. 3: Organisationsstruktur og Kap. 4: Organisationskultur. Supplerende Jacobsen, Dag Ingvar & Jan Thorsvik (2002): Hvordan organisationer fungerer. Indføring i organisation og ledelse. Hans Reitzels Forlag. Kap 6. Organisation og Omgivelser Underviser: Iben Nørup Frokost Underviser: Iben Nørup ANALYSETILGANG Eftermiddagen indeholder en præsentation af, hvordan man laver en analysestrategi. Der fokuseres på, hvordan teori og metode integreres i analysen samt hvilken betydning, valget af teori og metode har for analyse og resultater. Riis, Ole (2007): Samfundsvidenskab i praksis: Introduktion til anvendt metode, Hans Reitzels Forlag. Kap. 8: Hvordan kan man analysere materialets indhold? (KP) Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008): Forskning om og med mennesker: Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kap 6: Forskningsprocessen dataklargøring, analyse- og fortolkningsmetoder. (KP) Underviser: Iben Nørup ETIK OG AFRAPPORTERING VED PROJEKTSKRIVNING Denne debatsession sætter fokus på etik ved projektskrivningen, og hvad der kan være på spil, når man laver forskning i egen praksis. Sessionen lægger op til debat omkring forskellige etiske udfordringer og udfordringer knyttet til forskerrollen i projektarbejde, så hvis I som studerende har erfaringer, som I ønsker at debattere, er de velkomne. Litteratur Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2010): Interview: Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag. Kap. 4: Etiske spørgsmål i forbindelse med 14

15 interview. (KP) Projektarbejde Grupperne arbejder med deres projektopgave. 15

16 Fredag d. 5. april Underviser: Maria Appel Nissen Dagens undervisning lægger samlet set op til at introducere til nogle forskningsmæssige tilgange til at forstå det sociale arbejdes vidensformer og praksis. De forskellige forskningsmæssige tilgange sættes i relation til Kvello, Ø. 2013: Kapitel 1: Barnets sag og barnets tarv. SOCIALT ARBEJDE SOM BEHANDLING OG NORMALISERING Der introduceres til et kritisk sociologisk perspektiv, der har haft stor indflydelse på forskning i socialt arbejde. Dette perspektiv lægger vægt på, hvordan det sociale arbejdes vidensformer er præget af samfundsmæssige normer, og på hvordan behandling i socialt arbejde i høj grad er præget af normaliserende formål, der retter sig mod at forandre individer. Litteratur Egelund, Tine og Jakobsen, Turf Böcker (2006): Behandlingsbegrebet i socialt arbejde, i Behandling i socialt arbejde. Begreb og praksis. Kbh.: Hans Reitzels Forlag: (15 sider) (KP) Villadsen, Kaspar (2006): Behandlingsdiskursens historie. Om det sociale behandlingsarbejdes dannelse og forandring, i Behandling i socialt arbejde. Begreb og praksis. Kbh.: Hans Reitzels Forlag: (20 sider)(kp) Underviser: Maria Appel Nissen EVIDENSBEVÆGELSEN OG EVIDENSBEGREBET Der introduceres til evidensbevægelsens udvikling, de velfærdspolitiske forventninger knyttet til denne bevægelse, såvel som evidensbegrebet og dets metodiske forudsætninger. Ved siden af et kritisk sociologisk perspektiv, har evidensbevægelsen haft væsentlig indflydelse på forventningerne til udviklingen af socialt arbejdes vidensformer og praksis. Litteratur Rieper, Olaf og Hansen, Hanne Foss (2007): Metodedebatten om evidens. AKF Forlaget Oktober (122 sider) (fokuser på kapitel 2, 3 eventuelt kapitel 7) Underviser: Maria Appel Nissen PROFESSIONELLES VIDEN Der introduceres til en forståelse af professionelles viden som præget af forskellige vidensformer, og hvor udvikling af viden og praksis i socialt arbejde synes at afhænge af professionelles evne til refleksion over hhv. dannelse af viden om egen praksis. Nissen, Maria Appel (2015) Viden om viden og kvalitet. I: Harder, M. og Nissen, M. A. (red.) Socialt arbejde i en foranderlig verden. Akademisk Forlag: (KP) Von Oettingen, Alexander (2007): Pædagogiske handlingsteorier i differencen mellem teori og praksis. I Von Oettingen, A. og Wiedemann, F. (red.): Mellem teori og praksis. Aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser. Syddansk Universitetsforlag: (36 sider) (KP) Frokost 16

17 Underviser: Maria Appel Nissen Bearbejdning af forelæsningen og dens relevans for praksis og projektarbejdet samt opsamling i plenum Underviser: Maria Appel Nissen BEHANDLERBLIKKET SOM EN SÆRLIG VIDENSFORM I PRAKSIS Der introduceres til et perspektiv på kompleksiteten i forholdet mellem viden og praksis i socialt arbejde og til diskussioner om forudsætningerne for refleksion og inklusion. Nissen, Maria Appel (2006): Behandlerblikket risiko og refleksion i socialt arbejde med familier og børn. Nordiske udkast. Nr. 1: (KP) Supplerende litteratur: Nissen, Maria Appel (2005) Behandlerblikket. Ph.d.-afhandling. 17

18 ARBEJDSSEMINAR 4: MAJ Onsdag d. 8. maj Underviser: Iben Nørup OVERSÆTTELSE AF VIDEN OG STRATEGIER I OFFENTLIGE ORGANISATIONER MED SÆRLIGT FOKUS PÅ FRONTLINJEMEDARBEJDERES VIGTIGE ROLLE I OVERSÆTTELSEN AF POLITIK TIL PRAKSIS I denne lektion ser vi på, hvordan viden og strategier oversættes fra et overordnet og ofte politisk niveau ned igennem organisationen for til sidst at blive til konkrete handlinger og faglig praksis blandt frontlinjemedarbejderne fx socialrådgivere, lærere og pædagoger. Vi tager fat i hvordan denne oversættelsesproces forstås og forløber og hvilke udfordringer og barrierer der kan opstå, når en generel viden eller en politisk strategi skal omformes til en konkret praksis blandt forskellige faggrupper og forskellige steder i organisationen. I særdeleshed kommer vi til at se nærmere på den rolle frontlinjemedarbejderne spiller i oversættelsesprocessen. Vi ser også på de rammer og vilkår deres arbejde er underlagt, og som man må tage højde for, når man som faglig leder skal medvirke til en konstruktiv oversættelse fra strategi til praksis. Lipsky, Michael (1980): "Street Level Bureaucracy. Dilemmas of the individual in public services", Sage. Part 1: Introduction. Kapitel 1+2: S (KP). Winter, Søren C. & Nielsen, Vibeke Lehmann (2008): Implementering af Politik, Gyldendal Academia. Kapitel 4. Myndigheder og organisationers rolle og samspil i implementeringen s (KP). Derudover forventes det, at I orienterer jer i følgende Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner Slutrapport (Link nederst på siden): Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner Slutrapport (Link nederst på siden): I gang med pædagogiske læreplaner (Link nederst på siden): Det forventes, at I orienterer jer i materialet, men ikke at I nærlæser det hele. I de to evalueringsrapporter kan med fordel fokuseres på kapitel 1 og Underviser: Iben Nørup Frokost 18

19 Underviser: Iben Nørup ORGANISATIONSTEORI I OFFENTLIGE ORGANISATIONER [Forelæsning og pensumlitteratur mangler. Forelæsningen bygger videre på undervisningen d. 4. april] Underviser: Iben Nørup Projektarbejde 19

20 Torsdag d. 9. maj ÅBENT FOR ALUMNE Underviser: Line Søberg Bjerre KONSTRUKTIONER AF BØRN I SOCIALT MYNDIGHEDSARBEJDE Kursusgangen omhandler hvordan socialrådgivere italesætter og konstruerer forståelser af børn i myndighedsarbejdet. Med udgangspunkt i empiriske eksempler af socialrådgivers praksis på børneområdet, illustreres hvordan forståelser forhandles og etableres på teammøder, og hvordan barnets perspektiv inddrages og ikke inddrages. Den socialfaglige praksis søges forestået med kulturpsykologiske begreber som handleviden, fagkultur, sociale repræsentationer og mening. Der vil i undervisningen være rig lejlighed til at diskutere forskningsfund, og hvordan vi som fagpersoner kan forstå den socialfaglige praksis, med særlig vægt på de dilemmaer, der opstår i de vanskelige børnesager. Hasse. C. (2011): Kulturanalyser i organisationer: Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser. Samfundslitteratur. Kapitel 3. Side (KP). Supplerende litteratur: Howarth, C. (2006). A social representation is not a quiet thing: Exploring the critical potential of social representation theory. British Journal of Social Psychology 45, (pp ) Underviser: Line Søberg Bjerre Frokost Underviser: Stina Krogh Petersen BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER FRA FAMILIERS PERSPEKTIV Forelæsningen tager afsæt i et afsluttet Ph.d.-projekt, der undersøger professionel praksis i den børnefaglige undersøgelse, og familiers oplevelser af at blive undersøgt, gennem et praksisteoretisk udgangspunkt. Forelæsningen vil fokusere på, hvordan forskellige praksisser, eller måder at gøre undersøgelser på opleves af familier som bliver undersøgt, samt på hvordan forskellige undersøgelsespraksisser understøtter de intentioner som knytter sig til den børnefaglige undersøgelse. Ph.d.-afhandling: At undersøge og blive undersøgt: Et kvalitativt casestudie af hvordan professionel praksis i den børnefaglige undersøgelse udfoldes og opleves i tre kommunale myndighedsafdelinger Det forventes ikke, at I læser hele afhandlingen, men at I orienterer jer i den. Link til afhandlingen: 20

21 Børnefaglig undersøgelse, kapitel 5 i Håndbog om Barnets Reform. (GB). Supplerende litteratur: Kvello, Øyvind (2013) Intro: Socialfaglig praksis i Danmark og hvordan denne bog kan anvendes. I Børn i Risiko. Kildedal, Karin (2013) Kvalitet i socialfagligt arbejde kapitel 6 i Socialfaglig ledelse, Børne- og Ungeområdet Underviser: Stina Krogh Pedersen 21

22 Fredag d. 10. maj Underviser: Mogens Ove Madsen KOMMUNAL ØKONOMI OG OPGAVEFORDELING I FORVALTNINGEN Denne kursusgang behandler den grundlæggende opgavefordeling med fokus på den kommunale forvaltning af det sociale område. Der tages udgangspunkt i grundlæggende regler, og der ses nærmere på kommunernes mulighed for at fastsætte serviceniveauer og inddrage økonomiske hensyn på det sociale område. En række af de initiativer, der er taget de senere år i forhold til udsatte børn og unge, vil blive belyst. John Klausen: Fordeling af opgaver og økonomiske byrder. s i Bundesen og Hansen (red), 2016: Kommunal økonomisk styring - på det sociale område. Hans Reitzels Forlag. København Mogens Ove Madsen: Barnets reform - økonomi og kvalitet i kommuners tilbud. s i Kildedal m.fl. (2013): Socialfaglig ledelse, Børne- og ungeområdet. Samfundslitteratur. Frederiksberg. Underviser: Mogens Ove Madsen Frokost Undervisere: Anne-Kirstine Mølholt, Anne Görlich og Anne Mette W. Nielsen WORKSHOP OM PROJEKTARBEJDE Program for workshoppen uploades på Moodle. Underviser: Iben Nørup AFSLUTNING PÅ SEMESTERET Herunder evaluering af semesteret og kort præsentation af 3. semesters temaramme, undervisning og aktionsforskningsprojekt. 22