Inspirationsmateriale til undervisning

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge Udviklet af: Puk Kejser UCC, Højvang, Ballerup Ejbyvej Skovlunde Tlf.: Juni 2010

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen har den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) nr Arbejdet på klubområdet og i kulturhuse som moder-fkb. Uddannelsen har tilknytning til den tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetence: Medvirke til større børns og unges udvikling samt Kommunikation og samarbejde inden for klubområdet. FKB en kan findes på uddannelsesadministration.dk Arbejdsfunktioner Klubområdet har igennem de sidste år været igennem en stor forandringsproces som stadig foregår, som betyder, at klubopgaverne forandrer sig. Klubberne bliver mødt med øgede krav til det forebyggende arbejde og til klubbernes evne at kunne rumme og tage hånd om også grupperne af udsatte større børn og unge. Det skaber øget opmærksomhed omkring netop denne målgruppe af større børn og unge, som kan være udsatte enten på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller fordi de er udsatte på anden vis eksempelvis har brug for særlig opmærksomhed på grund af risiko for misbrug af forskellig slags, ungdomskriminalitet eller er ved at falde ud af uddannelsessystemet. Disse udsatte større børn og unge kan have brug for en særlig indsats i form af særlig støtte og opmærksomhed for at sikre dem de samme muligheder som deres jævnaldrende. Det gælder både deltagelse i et aktivt fritidsliv og deres ønsker og drømme om uddannelse og arbejde. Klubberne kan i den forbindelse spille en central rolle ved at bidrage til at modvirke marginalisering og indgå i det forebyggende arbejde. Det stiller krav om at medarbejderne kan forstå den enkelte unges særlige udfordringer og kan etablere en forpligtende voksenrelation til den enkelte unge. Medarbejderne kan desuden skulle kunne varetage en støttende funktion i forhold til de større børn og unges overvejelser og ønsker omkring job og uddannelse. Udviklingen stiller nye og øgede krav til medarbejderne og skaber behov for kompetenceudvikling for særligt den ikke uddannede klubmedarbejder. Denne uddannelse kan være en sådan mulighed. 1 af 6

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Deltagerforudsætninger Målgruppen for uddannelsen er klubmedarbejdere, som arbejder med eller ønsker at arbejde med større børn og unge og som har en uddannelsesmæssig baggrund til og med en erhvervsuddannelsesniveau. Der er ikke krav om bestemte deltagerforudsætninger, men det kan være relevant, at deltagerne har haft erfaringer med pædagogisk arbejde med større børn og unge i en organisatorisk ramme hvor større børn og unges alsidige udvikling er det centrale. Det vil således også være hensigtsmæssigt, hvis deltagerne har forudsætninger svarende til den mere grundlæggende uddannelse i AMU regi Ungdomspædagogik og ungdomskultur i klubarbejdet (nr ) og/ eller Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber (nr ). Deltagerne kan have meget forskellige værktøjer og forudsætninger med fra deres individuelle livsforløb. Nogle er ret unge og har ikke prøvet andet end at arbejde i én klub, mens andre efter mange forskellige jobs gennem et langt liv nu arbejder i klub og ønsker at dygtiggøre sig. Målgruppens baggrund i forhold til klubarbejdet kan også være meget forskellig. Der er således 4 forskellige typer af klubber: De socialministerielle klubber ifølge dagtilbudsloven, klubber efter folkeoplysningsloven, klubber oprettet i tilknytning til ungdomsskolen (lov om ungdomsskolen og produktionsskoler) samt klubber oprettet i henhold til folkeskoleloven (kap.2.stk.4). Fælles for de fleste deltagere er, at de møder med en praksiserfaring, som man som underviser med fordel kan inddrage i undervisningen. Det didaktiske element mellem praksis og teori er værdifuldt, og det er relevant at tage udgangspunkt i deltagernes egen praksis og derefter inddrage relevant teori. Et særligt fokusområde kan være, at mange af deltagerne har en bevidsthed om, at det arbejde, de hidtil har udført, har været relevant og udviklende for større børn og unge, så hvis deltagerne nu oplever, at de skal reflektere og handle på andre måder end deres tidligere praksis, så kan der opstå modstand/protest. Barrierer kan nedbrydes, ved at de øvrige deltagere fortæller om deres overvejelser/handlinger/stategier, og ved at disse forskellige tilgange til arbejdet inddrages aktivt i undervisningen. 2 af 6

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Struktur Det kan være relevant at kombinere den aktuelle uddannelse med eksempelvis en eller flere af følgende uddannelser afhængig af i hvilken sammenhæng uddannelsen skal indgå: Ungdomspædagogik og ungdomskultur Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber Arbejdet med udsatte og sårbare børn og unge Børn og unge med adfærds- og kontaktforstyrrelser Børn og unge med psykisk syge/misbrugende forældre Interkulturel pædagogik Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling AMU udbuddet giver rig mulighed for at sammensætte forløb, der møder de konkrete behov for målgruppen. Se den samlede oversigt over tilknyttede uddannelser på epos-amu.dk eller på uddannelsesadministration.dk. 2. Ideer til tilrettelæggelse Tilrettelæggelsen af uddannelsen skal gerne tilpasses, så deltageren får mulighed for at arbejde konkret med forskellige relevante opgaver i et samspil med arbejdspladsen, så nye overvejelser/handlinger/strategier kan afprøves i virkelighedens verden. Der skal være mulighed for at kunne reflektere og handle i et samspil med større børn og unge, så den handlingsorienterende målformulering kan udfolde sig under de allerbedste forudsætninger nemlig i det konkrete samspil mellem deltageren og den/de større børn og unge - det samspil, som er afsæt og grundlag for deltagernes grundlæggende arbejdsfunktion. Uddannelsen kan derfor tilrettelægges som modulundervisning, hvor det enkelte tema udfoldes, og hvor det efterfølgende kan afprøves. Det kan være svært helt præcist at beskrive, hvordan de enkelte moduler kan og skal tilrettelægges. Klubområdet har meget forskellige forudsætninger at arbejde under og det giver klubmedarbejderne nogle forskellige forudsætninger for at deltage. For nogle vil det være væsentligt at have sammenhængende forløb, medens det for andre ikke kan lade sig gøre i et sammenhængende forløb og her kan en 3 af 6

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - modul tilrettelagt undervisning være oplagt. Det er kort sagt vigtigt, at forløbene kan tilrettelægges ud fra de muligheder og behov, der gør sig gældende for målgruppen på området. Indholdet i uddannelsen er naturligvis det samme, uanset hvordan forløbene afvikles. Temaer Ud fra målformuleringen for uddannelsen udspringer følgende 4 temaer: Tema 1: Udsatte unge hvem er de? Tema 2: Unge med misbrugsproblemer Tema 3: Hvordan kan klubmedarbejderne støtte de udsatte unge? Tema 4: Forebyggende og tværfagligt samarbejde Temaerne uddybes nedenfor med bud på, hvilke emner det kan være relevant at behandle under hvert tema. Tema 1: Udsatte unge hvem er de? De udsatte unge kan være udsatte på mange måder. De kan være udsatte i forhold misbrug, kriminalitet, i forhold til integration i gruppen eller i forhold til deres fremtid i uddannelsessystem og arbejdsmarked. Hvilken type der er tale om vil variere fra klub til klub. Det vil derfor være en god ide, at starte uddannelsen med at indkredse, hvad det er for udsatte unge, der har relevans for deltagerne. Udsatte unge hvad betyder det at være udsat? - herunder fysisk/psykisk handicap, misbrug, kriminalitet mm. Unge med særlige behov hvilke behov kan der være tale om? Hvordan får man øje på de udsatte unge? Etik i socialpædagogisk arbejde. Tema 2: Unge med misbrugsproblemer Unge med misbrugsproblemer kendes i de fleste klubber. Alkohol indgår i næsten alle ungdomsgruppers sociale kultur, ligesom forbrug af stoffer er udbredt i mange ungdomskulturer. Klubmedarbejderne har brug for viden for at kunne identificere og forstå misbrug. Uddannelsen har særligt fokus på denne problemstilling, der derfor behandles i dette selvstændige tema. 4 af 6

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Misbrug af hvad (alkohol, stoffer, spil mm) Misbrugende unge brug eller misbrug? Hvordan kan den enkelte medarbejder identificere tegn på misbrug? Hvorfor opstår der et misbrug hos større børn og unge? Misbrug som en del af ungdomsgruppens kultur Misbrugende unge og deres relationsdannelse og samspil med andre unge. Tema 3: Hvordan kan klubmedarbejderne støtte de udsatte unge? Alt efter hvilke problemstillinger, der er relevante for deltagerne, arbejdes der med hvordan man som klubmedarbejder kan støtte de unge. Etablering af en forpligtende voksenrelation hvad skal den enkelte medarbejder være særlig opmærksom på? Støtte til at indgå i relationer med andre børn og unge Støtte til at komme ud af misbrug og kriminalitet Støtte til psykisk skrøbelig og handicappede unge Støtte og vejledning i forhold til den unges fremtidsplaner, Hvordan kan man som medarbejder motivere og støtte den unge i at overveje arbejdsliv og uddannelse? Hvordan kan de daglige rammer og aktiviteter i klubben indrettes, så særlige grupper af børn og unge kan opleve at være inddraget i klubbens fællesskaber? Inddragelse af de unges familier - hvordan kan det ske og med hvilke forudsætninger? Refleksioner over, hvor grænsen for klubbens opgaver og kompetencer går Tema 4: Forebyggende og tværfagligt samarbejde Klubben kan med fordel indgå som en del af det samlede forebyggende arbejde i lokalområdet, f.eks. sammen med idrætsorganisationer, foreninger, SSP, rådgivninger og andre forebyggende tiltag. At indgå i dette arbejde kræver viden om de forskellige aktører og afklaring af fordelingen af roller og ansvar. Hvad betyder forebyggende og tværfagligt arbejde? Hvordan kan klubben indgå i det forebyggende og tværfaglige arbejde? Hvad er klubmedarbejderens rolle og ansvar i forhold til de andre samarbejdspartnere? 5 af 6

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Hvilken støtte kan medarbejderen, der arbejder forebyggende og tværfagligt have brug for fra leder og kollegaer? Inddragelse af andre aktører hvem kunne det være lokalt? 3. Litteraturliste mv. Breinholt, Christian; Jørgen Christiansen: Socialpædagogisk regelsamling. Nye rammer for det pædagogiske arbejde. Dafolo. 3. udgave, 1. oplag Knudsen, Anne; Carsten Nejst Jensen: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesø & Baltzer. 2. udgave, 3. oplag Redigeret af: Erling, Ann; Philip Hwang: Ungdoms Psykologi. Udvikling og livsvilkår. Gads Forlag. 1. udgave, 1. oplag Illeris, Knud; Noemi Katznelson; Jens Christian Nielsen; Birgitte Simonsen; Niels Ulrik Sørensen: Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering. Samfundslitteratur Schou, Carsten; Carsten Pedersen (Red.): Samfundet i pædagogisk arbejde. Et sociologisk perspektiv. Akademisk Forlag. 2. udgave Gitte Klitgaard: Håndbog om Gadeplansarbejde. Ungehuset First Floor Ejrnæs, Morten: Faglighed og tværfaglighed. Vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere. Akademisk Forlag. 2. udgave, 1. oplag af 6