D E T R E SÆSONERS B Y

Transkript

1 DE TRE SÆSONERS BY

2 FORMÅL OG SIGTE 1 INDHOLD Vision og helhedsplan for Allinge Vision 6 Helhedsplan 8 Strategi 10 Kataloget DE TRE SÆSONERS BY har til formål at danne et overblik over de mange visioner og planer der er for Allinge. Med udgangspunkt i den strategiske helhedplanen for byen, fortælles projektets overordnede visioner og byens to delområder konkretiseres. Herefter følger et kapitel, der skitserer de mange anvendelsesmulighederne i projektet. Kapitel fem omhandlet et ungeprojekt med byens folkeskole, der arbejdes på i skoleåret Kapitel seks kigger fremad og kontekstualierer projeket i det omkringliggende landskab. Budget, fundraising og økonomiske ramme for hele projektet er under udarbejdelse. 2 3 DELOMRÅDE 1 og som aktivitetscenter Shared space 18 Legelandskab 20 Havliv 22 DELOMRÅDE 2 Allinge Kyststi og - promenade Stiens belysing Aktiviteter og anvendelse Aktivitetshjul 38 5 PROJEKTSAMARBEJDE Ungeprojektet i Allinge Byens unge 40 Bornholms Regionskommune 6 MULIGHEDER I FREMTIDEN Forbindelser ud i landskabet Blå og Grønne stier på Nordbornholm 44 3

3 1 VISION & HELHEDSPLAN for Allinge by Bornholms Regionskommune i samarbejde med Borgerdrevede arbejdsgrupper Foreningen Folkemødet Foreningen Kampeløkke Havn Erhvervsgruppe 3770 Allinge-Sandvig Byforening 5

4 Vision Allinge DE TRE SÆSONERS BY Det meste af året danner Allinge rammerne for et roligt og dejligt hverdagsliv, men når foråret går på hæld udvider Allinge sig til at være Folkemødebyen og i de efterfølgende måneder turistbyen, hvor besøgende fra hele Europa kommer for at nyde den Nordbornholmske natur og de kulturhistoriske kystbyer. Allinge har med Folkemødet fået en enestående chance for at vende udviklingen på Nordbornholm, der som mange andre landdistrikter i Danmark har været udfordret af et dalende befolkningstal og en arbejdsstyrke, hvis gennemsnitsalder stiger. Kan vi gribe de muligheder Folkemødet kaster af sig, er der nogle unikke potentialer for at bruge festivalen som løftestang for udvikling af det bornholmske samfund. Alene hvis en del af de investeringer, som vi hvert år bruger på midlertidigt at skabe rammer om Folkemødet, kan komme øen til gavn en større del af året, åbner det helt nye perspektiver Winni Grosbøll, borgmester i Bornholms Regionskommune Med et fokus på såvel de sociale og de fysiske ressourcer som drivkraft, bliver Allinges fremtidige succes båret af et tæt relationsnetværk mellem mennesker og steder. Byen er attraktiv, fordi det sociale fundament er stærkt med gode faciliteter og engagerede ildsjæle. Samtidig har Folkemødet skabt momentum og fornyet fokus på Nordbornholm, som et unikt sted, hvis naturmæssige kvaliteter danner rammen for årets største politiske event. Det skal udnyttes. Der er behov for at udvikle rammerne for denne årlige begivenhed med respekt for Allinges særlige bymæssige og landskabelige kvaliteter, og der er behov for at skabe en skalérbar by, som kan rumme både hverdagslivet uden for sæson og de hektiske sommermåneder. For at Allinge kan rumme alle disse funktioner i fremtiden, er der behov for at tænke i fleksible løsninger. Der er behov for at forbedre infrastrukturen og adgangen til kysten, samt opgradere en række af de offentlige pladser. Allinge skal udvikles til at være en skalérbar by, der både kan rumme sæsonerne med de store events, sommermåneder med turister og samtidig være en dejlig helårsby for byens bosatte. Med udgangspunkt i de overordnede visioner for byen har Bornholms Regionskommune i samarbejde med arkitekter, en række lokale foreninger, erhvervslivet og frivillige borgere over de sidste to år udarbejdet en strategisk helhedsplan for byen. Folkemødeby Folkemødeby = Helårsby = Helårsby DE TRE SÆSONERS BY Turistby Turistby Diagram De tre sæsoners by 7

5 Helhedsplan STYREGRUPPE Helhedsplanen for Allinge er den politisk vedtagede strategi for byudviklingen og bliver anvendt som det overordnede styringsværktøj i projektet. Strategisk helhedsplanlægning er dog en kompleks størrelse. Det omfatter både fysiske og organisatoriske anbefalinger, og bredden spænder over alt fra skiltning i forbindelse med stisystemer til større anlægsprojekter og omorganisering af Folkemødet. Helhedsplanen samler derfor de overordnede visioner for byen og konkretiserer dem i fysiske såvel som sociale nedslag. Fælles for alle tiltag er, at de tager højde for de tre sæsoner, hvor naturen, bystrukturen og fokus på en bæredygtig udvikling skal være en del af drivkraften. PROJEKTGRUPPE Tværfaglig gruppe i Kommunen + Borgere + Rep. fra Folkemødesekretariatet PROJEKTSEKRETARIAT ARBEJDSGRUPPE DELOMRÅDE 1: som aktivitetscenter - s bestyrelse - Frivillige borgere - - Domen - Erhvervsdrivende ARBEJDSGRUPPE DELOMRÅDE 2: Allinge Kystpromenade og sti ARBJEDSGRUPPE UNGEPROJEKT: klasses elever fra - - Elever fra - Repræsentanter fra projektsekretariat Organisationsmodel - Byforeningen - Frivillige borgere - Havnefodgen - Erhvervsdrivende Proces og møder 9

6 Strategi SAMMENHÆNG PÅ LANGS Allinge by er en ideel Folkemødeby. Med mange store åbne arealer, to havne og et torv indenfor en radius af 500 meter, kan Allinge rumme op mod mennesker. Dette er en vigtig forudsætning for at Folkemødet fortsat kan være i Allinge og derfor skal der i fremtiden stadigvæk være åbne flader i byen. Resten af året står flere af Allinges pladser tomme og aktivitetsforladte eller anvendes som parkeringsareal. Derudover er mange af de lokale aktivitetshuse som eksempelvis biblioteket, Domen og adskilt og anvendes hver for sig. Dette har skabt en fragmenteret infrastruktur i byen, hvor foreningshuse og aktiviteter ofte omslutter sig selv og ikke åbner sig op ud mod byen. Der er derfor brug for at binde området sammen i en bedre infrastruktur, så de mange funktioner kan nyde godt af hinanden. De utilgængelige arealer skal åbnes op og de døde zoner i byen skal aktiveres, så de har en funktion hele året rundt BEDRE ADGANG TIL KYSTEN Nordlandet er kendt for sine klippekyster. Med Hammeren i baghaven har Allinge og Sandvig adgang til et af de smukkeste naturområder i Danmark og det er højt skattet blandt lokale såvel som besøgende. I Allinge er klippekysten dog ikke til stede på samme måde, som på resten af Nordlandet, og gemmer sig ofte bag moler, parkeringsarealer eller svært tilgængeligt terræn. Målet er at skabe en kystpromenade og -sti, der kan løbe langs med havet og klipperne. Stien skal føre Allingeboerne og turister tættere på havet og skabe en god forbindelse på langs af byen fra Næs Strand til. Langs promenaden vil der være en række byrum, hvor der skabes nye muligheder for livet i Allinge i alle sæsoner. Ved at skabe et sammenhængende forløb gennem byen, på tværs af pladser, aktiviteter og funktioner, er der et stort potentiale for at binde byen og borgerne sammen og skabe en kontakt til havet og til byens mange aktiviteter. Dette vil også skabe en Folkemødeinfrastruktur med et bedre flow for de besøgende. Referencebilleder Konceptsdiagram 11

7 ,, og området ved Kampeløkken Havn er i fremtiden Allinges nye aktivitetscentrum. Området ved vil i fremtiden være et knudepunkt der rummer alt fra små aktivitetesmuligheder til større fester og events. Ambitionen er at skabe et sted, hvor det lokale møder det nationale og tilsammen skaber et levende samfund og foreningsliv året rundt. Strategien er som udgangspunkt enkel, den handler om at dyrke og styrke de lokale og stedsbunde kvaliteter og udforme det på en måde, så det også imødekommer de behov der opstår udefra. Naturen danner uden tvivl de perfekte rammer for et væld af nye typer af aktiviteter på Nordlandet. Men for at naturen kan udnyttes som aktivitetsskabende, kræver det bedre tilgængelighed og et sted hvor man kan mødes omkring aktiviteten. Med 200 meter til den lille lokale havn og 350 meter til Langebjergs natur og skovlandskab har og potentiale for at blive epicenteret for de nære naturbaserede aktiviteter, både for de lokale og foreningerne, men også for besøgende. 2 Delområde 1 CIRKUSPLADSEN og som aktivitetscenter Bornholms Regionskommune i samarbejde med Arbejdsgruppen for og og JAJA arkitekter 13

8 Området mellem Kongskærskolen, Danchells Anlæg,, Domen og Kampeløkke Havn bliver i daglig tale kaldt og ligger centralt placeret mellem Allinge og Sandvig. Området spiller hvert år en central rolle ved Folkemødet, da det udgør hovedpladsen, hvor de større arrangementer og politiske taler bliver afholdt. skal i fremtiden stadigvæk huse Folkemødet og give plads til de store arrangementer. Men resten af året fremstår pladsen ubrugt og de aktiviteter som foregår i, Domen og på Kampeløkke Havn fungerer som separate enheder med hver sin funktion. skal derfor i fremtiden agere samlingspunkt mellem de mange forskellige aktiviteter og muligheder i området. Visualisering: Klippeplateauerne UDSIGTENS OG KYSTEN Kyststrækningen er altid et populært opholdssted især i sommerhalvåret. Beboere, turister og folkemødedeltagere tiltrækkes af det rå og særlige klippelandskab, som ofte indtages til uformelt ophold. Den smukke kystrækning kan dog forekomme svært tilgængeligt. Derfor arbejdes der med at etablere en række plateauer og trin mellem klipperne, der som små fremspring digter videre på klippernes udformning, samtidig med at de tilbyder bedre opholdsmuligheder ved vandet og den smukke udsigt. ANLÆGSOVERSLAG Forbindelser til kysten, kyststi, beplantning, klippeplteauerne etc. afventer Oversigtskort 15

9 , der ligger imellem og Kampeløkke Havn, var oprindeligt udmundingen af Kampeløkke Å. Med tiden har vandløbet skabt et landskab, som har fået en amfilignende karakter. I dag ligner området dog mest et krat og resten bliver benyttet som opbevaringsplads til både og værktøj af foreningen Kampeløkke Havn. Målet er at fremkalde stedets skjulte kvaliteter og anlægge en Amfilund, hvor landskabet bearbejdes med inviterende opholds- og mødemuligheder mellem klipper og træer. Her kan lokale foreninger holde udendørs foredrag på amfiscenen, Folkemødet kan danne scene, man kan spise sin madpakke under trækronerne, dyrke yoga eller intervaltræning i forbindelse med en løbetur. Visualisering: ANLÆGSOVERSLAG Rydning af krat. etablering af tribune, belægninger etc. afventer Oversigtskort 17

10 Shared space SHARED SPACE OG SAMMENKOB- LING MED HALLENS UDEAREALER er den eneste idrætshal på Nordbornholm og tiltrækker derfor et stort opland af brugere, der anvender hallens faciliteter året rundt. s bestyrelse har sideløbende med projektet planlagt en ombygning af hallen, således at den i fremtiden, udover at huse den klassiske foreningsidræt, også åbner sig op og inviterer nye brugere ind med et væld af nye aktive tilbud; 2 I stedet for at bygge ét nyt kulturhus, ét nyt konferencecenter, ét nyt madhus, ét nyt byrum, én ny legeplads eller ét nyt borgercenter, vil skabe sted, der imødekommer det hele. s udenomsarealer vil have karakter af et aktivitetslandskab, der både kan bruges af hallens foreninger til træning, men også af forbipasserende, skolens elever og besøgende. Skate, fitness og småspil bliver muligt på arealet mellem hallen og kystlandevejen, Strandvejen. Strandvejen udgør i sin nuværende form en barriere, der adskiller hallen fra og kysten. Derfor arbejdes der med at nedbryde de skarpt optrukne linjer i et form for shared space, hvor vejen udvider sig og danner et forløb på tværs. 1 Visualiseringer: 1 2 s cafe 3 forareal 3 ANLÆGSOVERSLAG Udvidelse af vejen, belægninger, belysning, anlæggelse af terraser, etablering af beplantning etc. afventer Helhedsplanen ønsker at gøre op med de indadvendte funktioner og vende området på vrangen. Der er brug for at binde området sammen i en bedre infrastruktur, hvor Strandvejen og cykelstien skal udgøre et forbindelsesled mellem og og ikke en barriere. Oversigtskort 19

11 Legelandskab NYT LEGELANDSKAB Den gamle tankstation blev opkøbt af kommunen i 2017 og rives ned i Området skal bearbejdes således at der dannes sammenhængende grønt område fra til Dancells Anlæg. Endvider er planen at omdanne området til et grønt legelandskab Danschells Legelandskab, forsigtigt indpasset i landskabet, som henvender sig til mindre børn, familieaktiviteter og udendørs spil. Ideen er at s aktiviteter bredes ud i udenomsarealerne rundt om hallen, således at aktivitetslivet synliggøres og opfordrer flere mennesker til leg og fysisk aktivitet. Området nu Referencebillede til Legelandskab ANLÆGSOVERSLAG Reetablering af en grøn overflade og beplantning, samt forskellige legeredskaber og opholdsmuligheder. afventer Oversigtskort 21

12 Havliv KAMPELØKKE HAVN, DOMEN OG VANDSPORT Kampeløkke Havn og Domen ligger mellem og. Går man langs lysten er havneområdet svært tilgængeligt uanset hvilken retning man kommer fra. Domen og Kampeløkke Havn vil gerne invitere nye brugere fra kystsiden ind. Derfor er ambitionen at skabe et forløb således at hallen, Domen og Kampeløkke Havn er tæt forbundne og sammen kan skabe et attraktivt sted for kystsport. Samtidig tænkes der også i løsninger som kan komme Folkemødet til gode; kunne man forestille sig opbevaring af kajakker i kasser, der også kan anvendes som bænke, tribune eller scene under Folkemødet? Sideløbende med projektet arbejder foreningen Kampeløkke Havn også på etablering af et klubhus, således der skabes bedre faciliteter for de daglige brugere, men som også kan bruges under Folkemødet til debatter og sommeren over til arrangementer. Visualisering: Kampeløkke Havn ANLÆGSOVERSLAG Kampeløkke Havn vil i fremtiden udgøre et spændende stop på kyststien, hvor der er gode muligheder for fysisk aktivitet i relation til vandet, samtidig med at området bibeholder sin intime og hyggelige stemning. Etablering af diverse faciliteter til fysiske aktiviteter i relation til vandet, havnerestaurering, etablering af forbedrede forbindelser til og afventer Oversigtskort 23

13 Naturen og klipperne skal i fremtiden trækkes tilbage ind i byen og der skal skabes en forbindelse ud til havet. En kyststi og -promenade skal løbe langs kanten af byen. Stien skal føre Allingeboerne, gæster og turister tættere på havet og skabe en god forbindelse på langs af byen fra Næs Strand til. Langs promenaden vil der være en række steder, hvor der skabes nye rum for livet i Allinge i alle sæsoner. Rummene omkring er beskrevet i forgående kapitel, mens det følgende kapitel beskriver Kyststiens- og promenaden, og nedslag omkring,, og. 3 Delområde 2 KYSTSTI og -promenade Bornholms Regionskommune i samarbejde med Arbejdsgruppen for Kyststien og -promenaden og SLA arkitekter 25

14 Stiens belysning KYSTEN DØGNET RUNDT Når sommersæsonen går på hæld og dagene bliver kortere, er det essentielt at man stadigvæk kan gå ture og nyde forbindelsen til vandet. Selvom udsigten bliver mindre synligt, er bølgernes brusen og vindens rusken stadigvæk en stor del af oplevelsen og derfor planlægges der for en varieret belysning langs kyststien. På pladserne ved,, og Allinge havn arbejdes der både med maste-, kant- og effektbelysning, så der bliver skabt rum og overblik, mens pullertbelysningen markerer stien og forbinder pladserne. Jo længere du bevæger dig fra pladserne og byen, desto mindre belysning vil være tilgængelig. Nogle gange er mørket nemlig også en del af oplevelsen. Ved at arbejde med et varieret belysningsforløb, skærpes sanserne og man bliver måske mere opmærksom på områdets lyde eller på om man kan risikere at få våde tær. Kantbelysning Pullert belysning Effekt belysning af beplantning Mast belysning 27

15 MØLLENÆS OG DEN LILLE KREATIVE ENGKLAVE I ALLINGE ligger mellem Allinge og Kampeløkke Havn, højt i terrænet på et klippeskær, der skyder sig ud i havet. På har man udsigt til byens silhuet og langs kysten til Hammeren mod nord og Gudhjem mod syd. På trods af den smukke placering i byen har fortrinsvis været anvendt til praktiske formål i forbindelse med havnen og det gamle Simrishamn færgeleje. På forbindes udsigten til Nordbornholms natur med byen via en sti, der indskriver sig i klippernes formationer og samtidig omkranser den fine strandeng. Her skal det være muligt at færdes mellem klipperne, gøre ophold på terrasser og eller sive rundt mellem de små atelierer. I forlænglse af stien anlægges en promenade langs parkeringspladsen hvis kant trapper ned til den lavtliggende strandeng. Kanten udformes i samarbejde med de lokale kunstværkere og Folkemødet, måske som små overdækninger eller hytter, i en fleksibel udformning, så der kan foregå forskellige aktiviteter. Eksempelvis kunne de anvendes som kunstfællesskab om sommeren, pop- up butik eller aktivitetslokale for unge efter skole. Visualisering ANLÆGSOVERSLAG Etablering af trædesten, etablering af sti og promenade med tilhørende trapper og ramper, belysning og beplantning etc. afventer Tanken er at man i et kreativt fællesskab med de etablerede atelier og caféen kan blive eksponeret i Allinges kreative boble på. Fra føres man via trædesten hen over Kampeløkke Å der forbinder stien til Kampeløkke Havn. Her kan besøgende og Allingeboerne risikere at få våde fødder når østenvinden står ind på kysten, eller måske se havørreden springe i åen i vintermånederne. Oversigtskort 29

16 NYT LIV PÅ HAVNEN Parkeringsarealet ved havnens special- og dagligvarebutikker rummer et langt større potentiale. skal være hverdagens tilfældige mødested. Stedet hvor byen hygger sig i de stille måneder, hvor man støder på naboen, der også har været ude og handle, og stedet hvor det summer af liv om sommeren. Hovedgrebet er et rampe- og plateauanlæg, hvis belægning trapper ned til yderhavnens klipper og skaber adgang til havet og ydermolen. Havnens ydermole forlænges med 20 meter således der opstår ekstra kapacitet til sejlbåde, der kan etableres badestrand beskyttet bag ydermolen og der kan oprettes en udkigspost på molehovedet. Visualisering: del af, og. ANLÆGSOVERSLAG Promenade, terrasser og ramper, udvidelse af mole, rundbænk på molehoved, sandstrand, belysning etc. afventer Oversigtskort 31

17 ALLINGE HAVN, ROCKPOOL OG UDSPRINGSSTED Allinge havn vil indgå i kystpromenadens forløb og er en vigtig forbindelse mellem og. Havnen har mange historier, som kan formidles ved mindre indgreb. Eksempelvis var havnen tidligere indrettet til halvdæksbåde udført i en naturstensbelægning. Belægningen findes stadig under betonen og vil kunne tilbageføres. For at aktivere den nordlige ydermole etableres et udspringssted. Adgangen foregår via et hul i muren som leder ud til en platform hvorfra man kan svømme ud til udspringstårnet. Allinge havn ANLÆGSOVERSLAG Synliggørelse af slæbested, rydning af beton og genetablering af granitbelægninger, langbænk, belysning, badmuligheder etc. afventer Oversigtskort 33

18 KJÆRENÆS Allinge er privilegeret ved at have store kystnære, kommunalt ejede arealer til rådighed, hvor der tidligere lå industri og produktion. er i dag et uforløst potentiale, der skal forvaltes med omtanke. I dag er grunden kun i spil til Folkemødet, Tivoli og Jazz Festivalen. Resten af året anvendes overvejende til parkering. Der udarbejdes strategier for udvikling af grunden. Indtil der foreligger strategier for arealanvendelse og godkendte planer for fremtidig udvikling af grunden, gives området et midlertidigt udtryk med opdelte parkeringsområder, rumdelte opholds- og legeområder. Visualisering: - Almindingen Visualisering: ovenfra Blandt andet skabe et naturrum Alminding - et smukt grønt åndehul der ændrer sig med sæsonen. Under folkemødet; et naturrum som kan give ro mellem de mange telte. I sommerbyen dypper man tæerne rockpoolen, hvor en alternativ badeform udfoldes og i helårsbyen kan man nyde bynaturens sanseindtryk og registrere årstidernes skiften. ANLÆGSOVERSLAG Promenade, stier, og trapper,anlæggelse af Almindingen og regulering af parkering etc. afventer giver byen, og ikke mindst, de eksisterende bygårde udsigt og adgang til klippekyst, vandet og horisonten, hvor der i dag er parkering, mur og fyldsten. Sigtelinier fra den eksisterende bys gader og smøger fortsættes som stiforbindelser som ender i en trappe der fører helt ned til vandet. Langs med kysten forbindes den nye Bymole med Røgeriet og stranden via en promenade der løber langs vandet og klippeskærene. Hvor promenaden møder Almindingen skifter den karakter i både materiale og sanselighed. Ved Nordbornholms røgeri deler promenaden sig i to, en trappe der fører ned til røgeriet og en smal plankesti der fortsætter over klippeskærene og ned til stranden, hvor en grussti binder promenaden op på det eksisterende stisystem. Oversigtskort 35

19 4 Delområde 1 og 2 AKTIVITETER OG ANVENDELSE Kyststrækningen i Allinge med de mange nedslagspunkter skal være aktivt hele året rundt. Derfor er der tænkt over aktiviteter, events, anvendelse og muligheder under hvert projekt i et årshjul der omfatter de tre sæsoner. Bornholms Regionskommune i samarbejde med Arbejdsgruppen for Kyststien og -promenaden og SLA arkitekter 37

20 Byg-din-egen-kælk-dag Aktivitetshjul Hockeystævne Vinterbadning Juleafslutningslegene Nord Olympiaden Førstehjælpskursus Værkstedsdag for outdoor Fauna og Florada Nordbornholms madfestival Madkursus Julemarked Lokal byttedag flytter undervisningen ud Skolernes idrætsdag Orienteringsløb Dragefestival Efterårsudstilling Hønseskidning Outdoorfestival Folkemøde Folkemøde Folkemøde Folkemøde Folkemøde Jazzfestival Markedsdage Nordbornholms Streestgames Klatretræning Op-medpulsen-dag Hoppedag Sommertivoli Gymnastikstævne Sommerudstilling og galleri Mountainbike mødested Udspringsdag Morgen Yoga Petanqueturnering Aktiv sommerskole Bålhygge 39

21 ... 5 Projektsamarbejde UNGEPROJEKT i Allinge Bornholms Regionskommune i samarbejde med ( klasses elever) 41

22 Byens unge For at sikre at udviklingsplanerne for Allinge by er bredt forankret, har kommunen indledt et projektsamarbejde med byens unge fra. Selvom der opleves et stærkt engagement gennem foreninger, erhverv og frivillige borgere, har særligt et alderssegment været manglende i strategien for Allinge bys udvikling; ungdommen på Nordbornholm. Gennem workshops på har klasserne været med til at diskutere og udvikle, hvordan Allinge kan blive en bedre ungdomsby, ikke blot for sig selv men også for de omkring danske skoleelever, der hvert år besøger Bornholm. Allinge har ikke et byrum, hvor de unge hænger ud; ofte går de efter skole i Netto, hvor de handler ind og derefter går hver til sit. Ambitionen er derfor at skabe et sted i byen, hvor de unge har lyst til at være aktive og mødes efter skole. 1 2 Eleverne på er kreative, engagerede og vil gerne selv være med til at udvikle et projekt. I skoleåret er målet derfor at projektsamarbejdet skal konkretiseres. Idéen er, at de unge selv er med til formulere et projektforslag, der ligger i tråd kommunens og arkitekternes eksisteriende planer, men som er formet og udtænkt særligt til unge i aldersgruppen år Udpegning af særlige opholdssteder 5 1, 2, 3, 5: Billeder fra Workshop med elever fra 43

23 I Allinge mødes alle linjer i det bornholmske Nordland. Her mødes den gamle tog- linje mellem Sandvig og Allinge, og den nye sti fra Allinge over Helleristningsfeltet til Hammersholm og Hammershus. Her mødes det oprindelige landskab i bakker og klipper, og det nye landskab i stenbrud og havnemoler. Afslutningskapitlet fokuserer på hvordan man i en afsluttende etappe for projektet, kan binde byen tættere på det omkringliggende landskab. 6 Muligheder i fremtiden Pespektivering: synergi og potentialer ud i oplandet Bornholms Regionskommune i samarbejde med MUTOPIA Arkitekter og ERIK BRANDT DAM Arkitekter OBS: Dette kapitel er ikke med i den økonomiske ramme for projektet på nuværende tidspunkt. På sigt kunne forslag herfra indarbejdes i en afslutningsvis etappe. 45

24 Blå og Grønne stier på Nordbornholm Et netværk af stier udspænder Nordbornholm fra kyst til kyst. Og en ring af stier følger kysten øen rundt. Alligevel er det som om, det store landskab mod nordvest ikke er tilstrækkeligt tydeligt forankret og formidlet i byens struktur. Byens nord-sydgående bebyggelse følger naturligt kysten og landskabets skrånende terræn, hvilket har skabt den stærke relation mellem by og havn, der karakteriserer Allinge, men også skærmer kontakten til det bagvedliggende landskab. Kontakten mellem by og landskab kan styrkes ved at udvikle stierne langs de naturlige tværgående forbindelser Kampeløkke Å (Kaperbakken) og Moseløkke Å samt etablere et stærkt fæste for Hammersholmstien (til Hammershus) ved Nordlandspladsen og. Og jernbanestien skal udvikles til at blive den rekreative lynlås, der sammenfletter byen og landskabet, som jernbanelinien tidligere adskilte. Ved at gøre stinettet tydligere i landskabet styrkes kontakten og forbindelsen på tværs mellem de to have. Ved at navngive stierne kan stedsnavnene bidrage til fortællingen om Allinge og Nordbornholms historie. Det ligger lige for at hente inspiration i Hammersholm, Langebjerg, Russersletten, Moseløkke, Hammers- hus, Anebjerg Høj m.m., fordi netværket af stier på denne måde vil formidle historie, blive mere specifikt, differentieret og skabe et fundament under den besøgende, der ikke er stedkendt, men nysgerrig, med lyst til at gå på opdagelse. Under Folkemødet kan lysruter virke som magneter, der trækker folk ud i landskabet ud til attraktioner og events. Stien langs Kampeløkke Å bliver særdeles vigtig i alle tre sæsoner og oplyses hele året. Hammersholmstien foreslås belyst under Folkemødet for at styrke forbindelsen tværs over øen til de midlertidige camps ved Hammershus/Hammersøen/Opalsøen. For at inddrage landskabet aktivt i Folkemødet foreslås et eller flere aftenarrangementer henlagt til den kommende cirkulære udsigtsplatform langs Hammersholmstien med storslået udsigt over Allinge og Østersøen. Klippen i Nørregade Blå og Grønne stiger på Nordbornholm 47

25 DE SMÅ HEMMELIGHEDER I BYEN En fremtidig indsats i Allinge kan oplagt også omhandle de små attraktioner i byen. Her beskrives et par eksempler på rum og steder, der allerede findes, og hvor der med et særligt blik sætter strøm til drømme om nye rum i Allinge, der er inden for rækkevidde, fordi vi bruger det, vi har. 1. Vaskeriet på Birkebakken Bornholms Vaskeri på Birkebakken var en af byens største arbejdspladser, men lukkede i 2008 og har stået tom siden. Denne store bygning fra 1950 er markant udadtil og spændende indadtil, lys og rummelig med karaktergivende shedlys. Vaskeriet tilbyder rum med historie, funktionelle muligheder og oplevelsesværdi. Det er oplagt at transfor-mere Vaskeriet til nye brugsformål som multu-kultur-hal. At bruge det der er, er også en måde at arve sig selv på- I stedet for at lukke historien, tager vi hul på et nyt kapitel. Vaskeriet kan blive platform til Folkemødets udadrettede aktiviteter og danne ramme og debatter, konferencer, koncerter, udstillinger og idræt året rundt. 2. STENBRUDDET I ROSENGADE De små stenbrud på højderyggen er lukket for mange år siden og stenbrydningens historie og betydning i byen udviskes langsomt. Ved at udpege og aktivere disse gemte stenbrud som en ny type stedsspecifikke by- og landskabsrum i Allinge, forenes byudvikling og kulturhistorisk formidling. Vi bygger videre på det, vi har. Stenbruddet i Rosengade er i dag skjult bag en lang mur, knap synligt i gaden. Stenbruddet har potentiale som et mindre amfi-teater, i sig selv en oplevelse, der kan støtte byen i alle sæsoner som udendørs klasseværelse, ramme om events, fælles- sang og rekreation under Folkemødet, koncerter, teater og oplæsning i turistsæsonen. 3. STENBRUDDET PÅ ST. MADSEBAKKE Stenbruddet på St. Madsebakke står som et skår med høje sider og med det rustne skur som karakteristisk pejlemærke, hvor Hammersholmstien møder jernbanestien. Stenbruddet kan blive en lounge, ramme om undervisning, fortællinger, helleristninger, madlavning m.v. i det fri med støttefunktioner i skuret, der foreslås åbent med en skydeport mod bruddet. Med sin beliggenhed langs jernbanestien vil stenbruddet blive et af de vigtige bindeled, pit-stop, der understøtter udvikling af en bedre kontakt mellem by og landskab. Stenbruddet i Rosengade Stenbruddet op St. Madsebakke Bornholms Vaskeri på Birkebakken 49