Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B"

Transkript

1 Rigspolitiet Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B 0-1

2 Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B) I medfør af 56, stk. 5, 64, stk. 5, og 134a i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992 med senere ændringer, senest lov nr. 317 af 17. maj 1995, fastsættes: 1. Undervisning af elever med henblik på erhvervelse af kørekort til kategori B skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B), der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Fra samme dato ophæves Justitsministeriets bekendtgørelse af 25. september 1989 om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B). Stk. 2. Elever, der har påbegyndt køreuddannelsen før den 1. januar 1996, kan afslutte uddannelsen og aflægge køreprøve efter de hidtil gældende regler frem til udgangen af februar Stk. 3. Elever, der har påbegyndt uddannelsen som kørelærer i henhold til Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 284 af 30. april 1993 om godkendelse af kørelærere før den 1. januar 1996, kan aflægge skriftlig forprøve i februar 1996 efter den hidtil gældende undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B. Færdselsstyrelsen, den 30. november Christian Duus / Jan Lindeskov 0-2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE B I L A G 0. INDLEDNING BILENS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER Betjeningsudstyr og instrumenter Betjeningsudstyr Instrumenter og kontrollys Motor, tænding og speeder Kobling Gear Styreapparat Bremser Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr Førerens og ejerens ansvar Styreapparat Bremser Lygter, reflekser og horn Motor og udstødningssystem mv Energi- og miljørigtig kørsel Bærende dele Karrosseri Særligt udstyr Særlige køretøjer Køretøjets dokumenter Registreringsattest MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS Forberedelse til kørsel Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr Igangsætning og standsning Start, gearbetjening, igangsætning og bremsning Igangsætning på hældende vej

4 2.3 Kørsel i 8-tal Håndstilling og ratbetjening Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning Bedømmelse af bilens længde Baglæns kørsel med svingning Svingning, opretning og orientering Forlæns og baglæns slalom Koordinering af hastighed og styring Parkering ved vejkant Bedømmelse af bilens bredde og placering Kørsel i 2. gear, højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade Gearskift, hastighed og bremsning Vending U-vending og trepunktsvending Parkering i båse Forlæns og baglæns parkering KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER Generelt om manøvre-egenskaber Fartegenskaber Styreegenskaber Førerens orienteringsvilkår Forskellige køretøjers manøvre-egenskaber Person- og varebiler Lastbiler, herunder busser Biler med påhængskøretøj Traktorer, herunder motorredskaber Motorcykler og registreringspligtige knallerter Knallerter (ikke-registreringspligtige) og cykler

5 4. TRAFIKANTAFDÆRD Opfattelse og reaktion Bilistens vigtigste opgaver Reaktionstiden Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen Mobiltelefoners indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen Syn og bevægelse Synsretning og bevægelsesretning Bedømmelse af hastighed og afstand Bedømmelse af afstand Bedømmelse af egen hastighed Bedømmelse af andres hastighed Lovbestemmelser om køreevne og helbred Alkohol Sygdom, medicin, træthed og lignende Andre trafikanters adfærd Ulykker, alder og trafikantart Aldersbetingede vanskeligheder Bedømmelse af andre trafikanter Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt Særlig udsatte trafikanters typiske fejl Egne holdninger og egen adfærd Holdninger Adfærd Risikoblindhed VEJFORHOLD Vejenes sikkerhedsmæssige udformning Grænser for vejes sikkerhed Benyttelse af vejene

6 5.2 Risikoforhold ved vejene Kendetegn på risikoforhold Vejens omgivelser Vejens udstyr eller standard Vejens forløb Vejens brug Vejens type eller klasse GRUNDREGLER FOR BILKØRSEL Anvisninger for færdslen Færdselslovens gyldighed Anvisninger for kørslen Sikker og uhindret afvikling af færdslen Grundregler for færdslen Fare, ulempe og unødig ulempe Signalgivning og brug af lys uden for lygtetændingstiden Fri passage for bestemte trafikarter Personer og gods mv Motorstop og slæbning mv Færdselsulykke Forsikringspligt MANØVRER PÅ VEJ Igangsætning og standsning ved kørebanekant Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Placering under ligeudkørsel Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder

7 7.3 Hastighed under ligeudkørsel Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Lovbestemmelser i øvrigt Vognbaneskift og sammenfletning Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Lovbestemmelser i øvrigt Vending Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Lovbestemmelser i øvrigt Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Møde Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Lovbestemmelser i øvrigt Kørsel foran eller efter andre Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold

8 7.8.3 Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Lovbestemmelser i øvrigt Overhaling Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Lovbestemmelser i øvrigt Kørsel i trafiksanerede områder Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Lovbestemmelser i øvrigt Fremkørsel mod kryds Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Ligeudkørsel i kryds Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Højresving i kryds Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Venstresving i kryds Kendskab til ulykker

9 Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Kørsel i rundkørsel Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Kørsel på motorvej Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Lovbestemmelser i øvrigt Kørsel på motortrafikvej Kørsel ved siden af andre Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Standsning og parkering Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Lovbestemmelser i øvrigt Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt Kendskab til ulykker Kendskab til risikoforhold Orienterings-færdigheder Manøvre-færdigheder Lovbestemmelser i øvrigt

10 8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN Særlige risikoforhold Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor Hastighed som ulykkes- og skadesfaktor Manglende brug af sikkerhedssele som skadesfaktor MANØVRER PÅ KØRETEKNISKE ANLÆG Vejgreb og belæsning Vejgrebets betydning Belæsning, dæktryk og slidbanemønster Hastighed, bremselængde, centrifugalkraft og vejgrebets udnyttelse Bevægelsesenergi Centrifugalkraft Bremselængder Vejgrebets udnyttelse Hindringer på vejbanen Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning Kombineret bremse- og undvigemanøvre Genvindelse af vejgreb efter udskridning Baghjuls-udskridning Forhjuls-udskridning Bevare herredømmet efter kørsel ud over høj vejkant Tilbagekørsel af bilen efter kørsel ud over høj vejkant FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE Betingelser for at få kørekort Køreundervisning Indstilling til køreprøve Kørekortkategorier og førerret Køreprøvens gennemførelse Krav ved køreprøven Teoriprøven

11 Den praktiske prøve Lovbestemmelser om kørekort Kørekortets gyldighed Inddragelse og generhvervelse/gengivelse af kørekort Overladelse af køretøj til andre

12 0. INDLEDNING Det overordnede mål for køreuddannelsen til køretøjskategori B er: at give eleverne indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, de som bilister møder i færdslen, samt give dem viden om de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse, at give eleverne et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at de kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden, at give eleverne forståelse for de grundlæggende menneskelige forhold, der har indflydelse på kørefærdigheden, således at de fuldt ud kan udnytte deres evner og i fornødent omfang modvirke almindelige menneskelige begrænsninger, at give eleverne færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre køretøjet uden fare for sig selv og andre, at bidrage til, at eleverne bliver hensynsfulde og ansvarsbevidste bilister og at give eleverne viden om og forståelse for de svage trafikanters situation, særlig i forholdet til den motoriserede færdsel. Denne undervisningsplan indeholder en nærmere specificering af uddannelsesmålene opdelt i hovedafsnit og underafsnit. Hvert hovedafsnit indledes med en kort beskrivelse af undervisningens formål. Derefter følger en opdeling i underafsnit med angivelse af hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinier for såvel undervisningen som bedømmelse ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger hvad eleven skal vide og kunne efter endt undervisning. Til præcisering af præstationskravene til eleven er benyttet følgende udtryk i delmålsbeskrivelserne: Eleven skal have kendskab til, vil sige, at eleven skal være så vidt orienteret om et emne, at det ikke er ukendt for eleven, eller at det kan understøtte og lette forståelsen af en efterfølgende mere målrettet og grundigere undervisning, 0-11

13 udpege, vil sige, at eleven i praksis skal kunne lokalisere bestemte køretøjsdele, herunder betjeningsudstyr, aflæse og forstå betydningen af, vil sige, at eleven i praksis skal kunne anvende instrumenter og kontrollys i køretøjet, forstå betydningen af disse og reagere i nødvendigt omfang, kontrollere, vil sige, at eleven uden brug af værktøj i praksis skal kunne undersøge og tage stilling til om de i de pågældende kontrolafsnit anførte krav til køretøjet er opfyldt, herunder kunne forklare hvordan kontrollen udføres, angive årsager til, indhold eller betydning af, vil sige, at eleven skal kunne finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om vejafmærkning, indholdet af en lovbestemmelse og lignende, samt andre forhold af væsentlig betydning, beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder, vil sige, at eleven i praksis skal kunne orientere sig kritisk, håndtere køretøjets betjeningsudstyr korrekt, udføre manøvrer fejlfrit samt udføre andre færdigheder korrekt, opfatte og bedømme, vil sige, at eleven skal kunne bemærke bestemte forhold i en færdselssituation eller på billeder, forstå forholdets betydning og hvordan man reagerer herpå, eller finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om de pågældende forhold, genkende, vil sige, at eleven i praksis skal kunne genkende betydningen af anvisninger for færdslen, og efterleve betydningen af disse, reagere hensigtsmæssigt, vil sige, at eleven i praksis skal kunne føre køretøjet og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstemmelse med færdselsreglerne, hensynet til sikkerheden og trafikafviklingen, ved øvelse opnå erfaring om, vil sige, at eleven under kørsel alene i køretøjet på køreteknisk anlæg får lejlighed til at konstatere køretøjets reaktioner under udførelse af bestemte manøvrer, opnå nogen færdighed i, vil sige at eleven under kørsel alene i køretøjet på køreteknisk anlæg skal kunne betjene køretøjet korrekt, uden at manøvren som helhed kræves fejlfrit udført og ved øvelse opnå færdighed i, vil sige, at eleven under kørsel alene i køretøjet på lukket øvelsesplads og køreteknisk anlæg skal kunne udføre manøvrer korrekt. 0-12

14 I delmålsbeskrivelserne kan præstationskravene kombineres og/eller præstationskravene kan anvendes delvist. Fx. er der i præstationskravet genkende og angive betydningen af anvendt beskrivelser fra to præstationskrav. Præstationskravet angive årsager til, indhold eller betydning af anvendes ved teoriprøven. Præstationskravet genkende anvendes ved den praktiske prøve. Ved teoriprøven skal eleven ud fra situationer på billeder kunne angive betydningen af fx. vejafmærkninger, ved at finde de korrekte svar blandt flere mulige. Ved den praktiske prøve skal eleven i en færdselssituation kunne genkende fx. vejafmærkning og efterleve betydningen af disse. Der er ved målbeskrivelserne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning. Dette skyldes hensynet til, at teoretisk og praktisk undervisning skal integreres i størst muligt omfang, og at kørelæreren derfor stilles mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation. En skarp skelnen mellem teori og praksis er i øvrigt mindre hensigtsmæssig, idet megen praktisk undervisning, dvs. undervisning i praktiske færdigheder, udmærket kan indlæres i et teorilokale med de rette hjælpemidler, og en del teoriundervisning, dvs. undervisning i teoretiske emner med fordel kan formidles under praktiske øvelser i færdslen. Om den nærmere planlægning og gennemførelse af undervisningen, herunder valg af hjælpemidler henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen. Øvelseskørsel (dvs. manøvrer på lukket øvelsesplads, manøvrer på vej og øvelser på køreteknisk anlæg) samt køreprøve til kategori B, skal gennemføres i en personbil, som opfylder bestemmelserne for en personbil, kategori B, som anført i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Om de nærmere retningslinier for køreprøven henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. 0-13

15 1. BILENS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til bilens indretning og udstyr og en sådan forståelse af bilens funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af bilen og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer. Undervisningen har endvidere til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om bilens udstyr, således at eleven selv kan konstatere og tage stilling til mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med bilens benyttelse. 1-1

16 1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter Hovedmål Eleven skal lære at udpege betjeningsudstyret i bilen, der skal benyttes under kørsel på lukket øvelsesplads og på vej, samt lære at forstå betydningen af standardinstrumenter og kontrollys på bilens instrumentpanel. Eleven skal endvidere have kendskab til, hvorledes motor, tænding, speeder, kobling, gear, styreapparat og bremser fungerer, således at det hjælper eleven til at behandle betjeningsudstyret korrekt. Undervisningen i afsnit kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr. Delmål Betjeningsudstyr Eleven skal kunne udpege følgende betjeningsudstyr: Kontakt til ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og -vasker, horn, lygter, blæser, elbagrude. Kontakt til positionslys, fjernlys, nærlys, blinklygter og havariblink. Pedal til kobling, speeder og bremse. Gearstang og herunder gearenes placering samt parkeringsbremsegreb (håndbremsegreb) og rat. Sikkerhedsselens fastgørelsespunkter og lås Instrumenter og kontrollys Eleven skal kunne aflæse og forstå betydningen af følgende instrumenter og kontrollys: Speedometer og temperaturmåler. Kontrol for olietryk, elektrisk strøm, dørlukning, lys i lygter, herunder blinklys, parkeringsbremse, ABS-bremser og eventuelt kontrollys for airbags samt fejl i bremsesystemet Motor, tænding og speeder 1-2

17 Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: Motoren fungerer i princippet på den måde, at stemplerne sættes i bevægelse, når en brændstofblanding antændes. Stemplernes bevægelse omsættes til en roterende bevægelse af krumtappen, og denne bevægelse føres videre gennem kobling og gear til bilens hjul. Motorens omdrejninger reguleres med speederen. Motoren hjælpes i gang af en elektrisk startmotor, der får strøm fra batteriet, når tændingsnøglen betjenes. Tændingsnøglen eller startknappen skal straks slippes, når motoren er startet, da startmotoren ellers ødelægges Kobling Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: Koblingens funktion er at sammenkoble og frakoble forbindelsen mellem motor og gearkasse. Koblingen fungerer i princippet på den måde, at en plade presses mod et roterende hjul på krumtappen, hvorved bevægelsen føres videre til gearkassen. Forbindelsen til gearkassen afbrydes, når koblingspedalen trædes i bund. Koblingspedalen kan trædes i bund under start af motoren for at skåne startmotoren, og den skal trædes i bund under gearskift for ikke at ødelægge gearkassen. Koblingspedalen skal løftes langsomt i 1. gear, så den roterende bevægelse fra motoren overføres blødt til bilens hjul. For personbiler, hvor der indgår hydraulik til koblingen, skal væskestanden være tilstrækkelig Gear Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: Gearkassen regulerer overførslen af den roterende bevægelse fra motoren til bilens hjul. 1-3 VERSION 9.06

18 Gearkassen fungerer i princippet på den måde, at tandhjul af forskellig størrelse bringes til at gribe ind i hinanden. Dette sker ved at gearstangen betjenes eller i nogle biler automatisk (ved automatgear). De lavere gear bruges, hvor man ønsker stor trækkraft, som ved igangsætning, acceleration eller kørsel op ad en stejl bakke samt ved kørsel med lav hastighed. De højere gear bruges ved kørsel med høj hastighed. Dette skåner motoren og begrænser brændstofforbruget. Et bakgear er nødvendigt for at få bilen til at køre baglæns Styreapparat Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at en drejning på rattet overføres til forhjulene gennem forskellige forbindelser og led. Styreapparatet er normalt selvoprettende, således at forhjulene og dermed også rattet af sig selv drejer tilbage mod ligeudstilling, når grebet om rattet slækkes under kørslen. Styreapparatet på nyere biler er normalt forsynet med en hjælpestyring (servostyring), der letter styringen. Køretøjet skal kunne styres, selv om en eventuel hjælpestyring svigter, men fortsat kørsel vil kunne være uforsvarlig og ofte ulovlig. Nyere biler kan være forsynet med et Elektronisk Stabilitets Program (ESP), som kan modvirke væltning og udskridning ved hjælp af afbremsning af et eller flere hjul Bremser Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: Hjulbremserne fungerer i princippet på den måde, at en bremsebelægning ved et væsketryk presses mod en tromle eller skive på bilens hjul, så hjulets rotation nedsættes. Væsketrykket opstår, når man træder på bremsepedalen, og trykket overføres fra hovedcylinderen gennem bremserør og slanger til hjulcylinderne i bremserne. Driftsbremsen er normalt suppleret med en bremseforstærker, der forstærker det hydrauliske tryk, når føreren træder på bremsepedalen. Hvis forstærkeren svigter, vil fortsat kørsel kunne være uforsvarlig og ulovlig. 1-4

19 To-kreds bremser består af to særskilte bremsekredse og er indrettet således, at den ene bremsekreds kan fungere til nødbremsning, hvis der er utætheder i den anden forbindelse. Hvis den ene kreds svigter, vil fortsat kørsel være uforsvarlig og ulovlig. Blokeringsfri bremser (ABS) er indrettet således, at de hindrer hjulene i at blokere under bremsning og muliggør dermed i en vis udstrækning styring og bremsning samtidig. Ved hjulene på en bil med ABS-bremser sidder der følere, der registrerer hjulets omdrejninger og sender impulser til en elektronisk styreboks. Hvis et eller flere hjul under opbremsning har tendens til at blokere, vil den elektroniske styreboks regulere trykket til bremserne således, at blokering af hjulet(ene) undgås. Denne regulering giver vibrationer i bremsepedalen. Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker, vil bremseegenskaberne ændres, og fortsat kørsel vil være ulovlig. Parkeringsbremsen virker på hjulbremserne gennem særlige mekaniske forbindelser og skal være indrettet således, at den kan blive stående tilspændt. 1-5 VERSION 9.06

20 1.2 Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr Hovedmål Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr og have kendskab til forskellige risikoforhold og tegn på fejl, der har særlig betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere uden brug af værktøj lære at kontrollere udstyrets lovlighed på en bil og påvise eventuelle fejl eller mangler. Undervisningen i kontrol af bilens udstyr kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr. Delmål Førerens og ejerens ansvar Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: Ejeren eller den registrerede bruger har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand, og føreren har ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Føreren skal hele tiden være opmærksom på, at bilen er i orden, og især at styreapparat, bremser, lygter og lydsignalapparat (hornet) fungerer sikkert og efter lovens krav. (Ved kørsel med påhængskøretøj skal man sikre sig, at tilkoblingen er forsvarlig) Styreapparat Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: Styreapparatet skal være således indrettet, at bilen kan styres let, sikkert og hurtigt. Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele. Ved kørsel med lav hastighed skal rattet let kunne drejes fra side til side uden at møde ujævn modstand eller fremkalde mislyde. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt: 1-6

21 Ved nyere biler må der normalt ikke være ratslør. Dette kontrolleres ved at hjulene straks følger rattets bevægelse (i biler med servostyring foretages kontrollen med startet motor). Servobeholderens væskestand skal følge bilfabrikantens forskrifter. Dette kontrolleres enten ved at væskestanden er mellem min.- og max.-mærket eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt. Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved styreapparatet: Tung eller vanskelig styring, kan skyldes manglende væske på servobeholderen eller slidt eller knækket drivrem til servostyringen. Såfremt hjulene ikke straks følger rattets bevægelser, kan det være tegn på slør i styreforbindelser. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved styreapparatet: Tung eller vanskelig styring er tegn på fejl. Såfremt hjulene ikke straks følger rattets bevægelser, er det tegn på fejl. Styreapparatet skal efterses, hvis der er for lidt væske i servosystemet, eller hvis der er væsentligt ratslør Bremser Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: Driftsbremsen (fodbremsen) skal virke på alle hjul og kunne bremse bilen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger. Parkeringsbremsen skal kunne holde bilen standset på hældende vej. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: Nødbremsen (som kan være parkeringsbremsen eller den ene kreds i et to-kreds bremsesystem) skal kunne bremse bilen sikkert, hvis driftsbremsen svigter. 1-7 VERSION 9.06

22 Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved fodbremsen er opfyldt: Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund når der trædes hårdt på pedalen. Pedalvandringen er i øvrigt afhængig af bilfabrikatet. Bremsepedalen må ikke synke, mens den holdes nedtrådt ved konstant tryk. Ved bremser med vakuumforstærker skal bremsepedalen (efter trykudligning) dog synke et lille stykke, mens den holdes nedtrådt, og motoren derpå startes. Bremsevæskestanden skal være mellem min.- og max.-mærket. Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved bremserne: Skævtrækning af bilen under let opbremsning på vandret vej tyder på fejl i bremsesystemet eller på fugt eller snavs på bremsebelægningerne. Fugt kan godt trænge ind i bremserne under fx bilvask, men forsvinder efter en kortvarig bremsning. Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger. Bremsepedalen kan pludselig trædes længere ned end sædvanligt er tegn på, at den ene bremsekreds er defekt. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved bremserne: Skævtrækning af bilen under let opbremsning på vandret vej er tegn på fejl. Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul er tegn på fejl. Bremsepedalen kan pludselig trædes længere ned end sædvanligt er tegn på, at den ene bremsekreds er defekt. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: Bremser skal umiddelbart efterses, hvis der er for lidt bremsevæske i bremsevæskebeholderen, hvis kontrollampen lyser under kørsel, hvis bremsepedalen kan trædes længere ned end normalt, eller hvis bremsningen er ujævn eller bilen under bremsningen trækker til siden. 1-8

23 Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt. Bremselængden er det stykke vej, bilen kører, fra bremsning påbegyndes, og indtil bilen står stille. Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man træder på bremsepedalen Lygter, reflekser og horn Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: Bilen må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og reflekser. De påbudte lygter og reflekser omfatter: to lygter med fjernlys, to lygter med asymmetrisk nærlys, to lygter med positionslys, to lygter med baglys, tre lygter med stoplys, (ældre biler kan nøjes med 2 stoplygter), mindst én nummerpladelygte, to blinklygter foran og bagpå bilen samt én på hver side af bilen og to røde godkendte og mærkede bagudvendende reflekser (må ikke være trekantede). Forlygternes fjernlys (det lange lys) skal kunne oplyse vejen mindst 100 m foran bilen, nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 m foran bilen uden at blænde, og positionslyset skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde. Forlygternes lys skal være hvidt eller gulligt. Baglygternes lys skal være rødt og skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde. 1-9 VERSION 9.06

24 Biler der er længere end 6 m, skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser og sidemarkeringslygter, der skal være fordelt på bilens sider. Sidemarkeringslygter skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m s afstand uden at blænde. Nummerpladelygter skal belyse den bageste nummerplade så den tydeligt kan læses i mindst 20 meters afstand. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser og forhold: De tilladte lygter og reflekser omfatter: Ekstra fjernlyslygter, kørelyslygter, ekstra stoplygter, ekstra baglygter, tågeforlygter, baklygter, tågebaglygter, søge- og arbejdslygter, afmærknings- og markeringslygter, parkeringslygter samt overhalingsblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må bilen være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og supplerende røde reflekser bagpå. Pærer skal være sat rigtigt i forlygternes fatninger, (eventuelt bedømt udefra på lys/mørkegrænsens placering). På biler, der er bredere end 2,10 m, skal der være to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter, der skal kunne ses i mindst 300 m s afstand uden at blænde. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til lygter, reflekser og horn er opfyldt: Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse. Nærlyset må ikke blænde (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m). Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne. Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys. Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig. Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade. Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke. Hornet skal have en klar, konstant tone. 1-10

Rigspolitiet. Undervisningsplan. for køreuddannelsen til kategori C. Version 7.07

Rigspolitiet. Undervisningsplan. for køreuddannelsen til kategori C. Version 7.07 Rigspolitiet Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori C Version 7.07 Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til lastbil (kategori C) I medfør af 56, stk. 5, 64, stk. 5, og 134a

Læs mere

Påfyldning af olie. Kontrol af olie

Påfyldning af olie. Kontrol af olie Motorrummet Påfyldning af olie Kontrol af olie Beholder til sprinklervæske Beholder til kølervæske Beholder til bremsevæske Hovedcylinder til bremsen Beholder til servovæske Støddæmper Bremseforstærker

Læs mere

Trafikkens tæthed og art (skoler, stadion, indkøbscenter, sportspladser, mm) Tavle med børn, tavle med ryttere, mange busser, mange parkerede biler

Trafikkens tæthed og art (skoler, stadion, indkøbscenter, sportspladser, mm) Tavle med børn, tavle med ryttere, mange busser, mange parkerede biler Til Teoriprøven VEJENS OMGIVELSER Mange blade på kørebanen Bevoksning / skov skygge på vejen i forbindelse med sne/is Åbne marker ved sne/sand fygning VEJENS UDSTYR ELLER STANDARD Meget smal/bred kørebane

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 11 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Traktorfører. Færdselsregler og arbejdsmiljø 05

Traktorfører. Færdselsregler og arbejdsmiljø 05 Traktorfører Færdselsregler og arbejdsmiljø 05 Indhold Side Forord..........................................4 Traktorer........................................6 Hvad er en traktor?...........................6

Læs mere

Har du tid - så har jeg RAT

Har du tid - så har jeg RAT Gina Jaqueline Nielsen Åmosevej 84 4440 Mørkøv : 20 208 209 CVR: 30 43 98 05 LEKTIONSPLAN PERSONBIL KATEGORI B Navn: Nr. 2011 - -. Adresse: Postnr.: By: Fødselsdato/år: Telefon: Telefon: Har du tid - så

Læs mere

Sikker skoletrafik. love og regler

Sikker skoletrafik. love og regler Sikker skoletrafik love og regler Indholdsfortegnelse Forord 3 Færdselsundervisning 4 Færdselslære er et obligatorisk emne 4 Formålet med færdselslære 4 Trinmål for færdselslære 4 Trinmål synoptisk opstillet

Læs mere

OPEL CORSA. Instruktionsbog

OPEL CORSA. Instruktionsbog OPEL CORSA Instruktionsbog Indhold Introduktion... 2 Kort og godt... 6 Nøgler, døre og ruder... 19 Sæder, sikkerhed... 33 Opbevaring... 50 Instrumenter og betjening... 66 Lygter... 93 Klimastyring... 101

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1 Løft, træk og skub September 2005 Erstatter 2. udgave oktober 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter

Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter Vejledning I Udfærdigelse af parkeringsafgifter Indholdsfortegnelse GENEREL VEJLEDNING AFSNIT 1-6 4 1. Indledning 4 2. Fremgangsmåden ved pålæggelse af parkeringsafgifter 2.1. Hvor mange undersøgelser

Læs mere

ATV 150 cc. LO150 Gepard

ATV 150 cc. LO150 Gepard Brugsanvisning Varenr.: 9027281 ATV 150 cc. LO150 Gepard Rødlersvej 9 4733 Tappernøje Tlf + Fax 55 96 96 16 Mobil 30 23 20 90 npmotor@mail.dk ATV Model: Gepard - LO150 Varenummer: 9027281 Beskrivelse:

Læs mere

Brugsanvisning. Læs brugsanvisningen omhyggeligt igennem og forstå indholdet, inden du bruger maskinen. FR 2216 FA FR 2218 FA 4X4

Brugsanvisning. Læs brugsanvisningen omhyggeligt igennem og forstå indholdet, inden du bruger maskinen. FR 2216 FA FR 2218 FA 4X4 8 Brugsanvisning Læs brugsanvisningen omhyggeligt igennem og forstå indholdet, inden du bruger maskinen. FR 2216 FA FR 2218 FA 44 INDHOLD Indhold INDHOLD Indhold... 2 INDLEDNING Til vore kunder... 3 Kørsel

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Temarapport

Læs mere

Arbejdsmiljø og sikkerhed ved gylleudbringning

Arbejdsmiljø og sikkerhed ved gylleudbringning Arbejdsmiljø og sikkerhed ved gylleudbringning Arbejdsmiljø og sikkerhed ved gylleudbringning Ved Jens Johnsen Høy, AgroTech og Helle Birk Domino, Videncentret for Landbrug Det Europæiske Fællesskab og

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker med fodgængere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker med fodgængere Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker med fodgængere Rapport nr. 11, 2013 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker med fodgængere Rapport nr. 11, 2013 Temarapport 11 Ulykker med fodgængere

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3 Maskiner og maskinanlæg Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet Maj 2004 Erstatter At-anvisning

Læs mere

Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven. Men hvad koster det? P 669 (3/14)

Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven. Men hvad koster det? P 669 (3/14) Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven Men hvad koster det? P 669 (3/14) BØDETABEL I tabellen er anført Rigsadvokatens vejledende bødetakster for en række af de mest almindelige over trædelser.

Læs mere

Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven. Men hvad koster det? P 669 (7/12)

Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven. Men hvad koster det? P 669 (7/12) Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven Men hvad koster det? P 669 (7/12) BØDETABEL I tabellen er anført Rigsadvokatens vejledende bødetakster for en række af de mest almindelige over trædelser.

Læs mere

arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Performance series

arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Performance series arbejde med motorsav del 2 arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Skov & Have. Tlf. 70 26 47 70. Fax 45 87 72 25. www.husqvarna.dk Copyright

Læs mere

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Håndbog for bygningsmalere Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Telefonliste Alarm 112 Politi 114 Arbejdstilsynet 70 12 12 88 ARBEJDSMILJØHUSET 44 85 02 20 Indholdet i denne

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar November 2008 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.14 af december 1998 og nr. 4.10.2 af november 1985 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Trafiksikkerhed i byplanlægningen Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-01-5 ISBN: 978-87-93184-00-8 Copyright:

Læs mere

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Sikre børn i trafikken side 3 Fælles ansvar side 4 Udskolingen en særlig udfordring side 5 Gratis materialer til undervisningen side 6

Læs mere

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE Forord 1 Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne arbejdsmiljøhåndbog give et redskab til sikkerhedsorganisationen i zoologiske haver,

Læs mere

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om:

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om: Der er en lang række retningslinjer for, hvordan medarbejderne kan arbejde sikkert og sundt. Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne er instrueret i god arbejdsteknik og dermed mindsker belastningen

Læs mere

Værd at vide om sikker sejlads med kano og kajak PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om sikker sejlads med kano og kajak PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om sikker sejlads med kano og kajak PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at sætte fokus på sikkerhed ved sejlads med kano og kajak. Brochuren henvender

Læs mere

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde kirkeministeriet kirkeministeriet vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde Arbejdstilsynet har haft

Læs mere

Er du forberedt på vinterkørsel?

Er du forberedt på vinterkørsel? Er du forberedt på vinterkørsel? Dette er en guide som du kan gå frem efter, når du forbereder dig, din familie og din bil til vinterkørsel. Jo bedre du er forberedt, jo større chance for at komme sikkert

Læs mere

Kompendium til sikkerhedskursus

Kompendium til sikkerhedskursus Kompendium til sikkerhedskursus Indhold 1 Indledning 1 2 Klatring med topsikring 4 2.1 Påtagning og tilspænding af klatresele................... 5 2.2 Syning af dobbelt ottetalsknude i selen...................

Læs mere