Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiksikkerhed i byplanlægningen"

Transkript

1 Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014

2 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): ISBN: Copyright: Vejdirektoratet, 2014

3 Indhold 1. Indledning 5 2. Læsevejledning 6 3. Trafiksikkerhed 8 4. Lovgivning Tidlig dialog og fælles indsats Sammenhæng med den øvrige by Trafikken i området Sikre veje og stier Detailhandel Parkering Shared space Inventar og materialer Er din plan trafiksikker? 42

4

5 1. Indledning Trafikulykker har stor betydning for de involverede og de pårørende. Samtidig medfører trafikulykker betydelige udgifter og omkostninger for samfundet. I Danmark er vi gode til at nedbringe antallet af trafikulykker gennem målrettede indsatser for at udforme vores vej- og stinet så trafiksikkert som muligt. For at fastholde den gode udvikling er det vigtigt at indarbejde trafiksikkerheden så tidligt som muligt i planlægningen af veje og stier såvel i by som på land. Den største effekt opnås ved at inddrage trafiksikkerheden allerede i forbindelse med den indledende planlægning af kommune- og lokalplaner. Det betyder, at planlæggere har en central rolle i trafiksikkerhedsarbejdet og et ansvar for at føre de første trafiksikkerhedsmæssige overvejelser ind i planlægningen. 5

6 2. Læsevejledning Denne vejledning indeholder en række råd og anbefalinger om, hvordan man kan tænke trafiksikkerhed ind i de tidlige faser af by- og trafikplanlægningen. Vejledningen giver generel viden om trafiksikkerhed, gode råd om planprocessen samt tjeklister for, hvad man som planlægger bør fokusere på, når man vil integrere trafiksikkerheden i planlægningsarbejdet fra start. Vejledningens indhold anvendes primært ved planlægning af nye områder samt omdannelse af eksisterende områder i byer. Det er dog stort set de sammen overvejelser man bør gøre sig ved planlægning i landområder. Vejledning for byplanlæggere Vejledningen henvender sig især til byplanlæggere, som arbejder med byudvikling og byomdannelse i kommuner, men også til trafikplanlæggere, som ikke i forvejen har indgående kendskab til trafiksikkerhed og trafiksikker udformning af veje og stier. Emner Vejledningens emner er bl.a. udvalgt på baggrund af interviews med by- og trafikplanlæggere i forskellige danske kommuner. Vejledningen indeholder generel viden om trafiksikkerhed og temaer med særlig relevans for byplanlægning, herunder detailhandel, parkering, shared space samt inventar og materialer. Bagest i vejledningen findes desuden en kort beskrivelse af principperne for en trafiksikkerhedsrevision, som kan medvirke til at vurdere, om en plan er trafiksikker.

7 3. Trafiksikkerhed Antallet af trafikulykker er faldende, og målet er, at det fortsat falder. En af indsatserne er at udforme vores vej- og stinet så trafiksikkert som muligt Trafikulykker På landsplan har Færdselssikkerhedskommissionen opstillet en målsætning om at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken fra 2010 til For at målet kan nås, så kræver det en stor indsats fra alle involverede parter - ikke mindst fra kommunerne, da størstedelen af trafikulykkerne sker på kommunevejene. Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionen har udgivet en handlingsplan med mål og indsatsområder for trafiksikkerheden i Danmark Personskader i politiregistrerede trafikulykker i 2013 Knap 3600 personer kom til skade i trafikken 8 ud af 10 personskader skete på kommunevejene Over halvdelen af personskaderne skete indenfor byzone Indenfor byzone skete mere end halvdelen af personskaderne i kryds Kilde: Vejdirektoratets ulykkesstatistik Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan

8 2500 ANTAL ULYKKER MED TRAFIKANT, KØRETØJS- OG VEJFAKTORER Strækning Kryds Trafikant- og vejfaktorer: 64 (31 %) Kun vejfaktorer: 1 (< 1 %) By Land Så mange personskader har politiet registreret i 2013 Kilde: Vejdirektoratets ulykkestatistik Kun trafikantfaktorer: 91 (44 %) Alle tre typer: 12 (6 %) Trafikant- og køretøjsfaktorer: 39 (19 %) Trafikulykker skyldes ofte en kombination af flere forskellige faktorer. Trafikantfaktorer som høj hastighed og uopmærksomhed i trafikken er ofte medvirkende til ulykker. Men måden vi indretter vores veje og byrum på er en væsentlig faktor, som både kan medvirke til og modvirke, at der sker ulykker på grund af dette. Derfor bør hensynet til trafiksikkerhed også være et centralt emne på et tidligt tidspunkt i den fysiske planlægning. Trafikulykker sker som en kombination af faktorer, som især skyldes trafikanten, men også faktorer på vejen og i køretøjet Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget -et fælles ansvar,

9 HVEM KOMMER TIL SKADE? Motorcykel og knallert 45 7 % Lastbil, bus og andet 2 % Investeringer i trafiksikkerhed betaler sig En person, der kommer til skade i en politiregistreret trafikulykke, koster i gennemsnit koster ca kr. i udgifter til behandling på sygehus, indkomstoverførsler mv. Derudover har samfundet udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, velfærdstab mv. De samlede samfundsrelaterede omkostninger er i gennemsnit 2,7 mio. kr. pr. personskade (dræbt eller tilskadekommen) registreret af politiet. Fodgænger, cykel og knallert % Person- og varebil 47 % Kilde: "Offentlige udgifter ved trafikulykker" fra VD og COWI oktober 2013 og Data og Modelcenter, DTU: "Transportøkonomiske enhedspriser" Hastighed har stor betydning for antallet af trafikulykker Sandsynligheden for alvorlige trafikulykker øges, når hastigheden er høj. Derfor er det særligt vigtigt at have fokus på hastigheden i forbindelse med planlægning af nye veje. Lette trafikanter er særligt udsatte, hvis de rammes med høj hastighed. To ud af fem dræbte og tilskadekomne i trafikken er lette trafikanter. Dræbte og tilskadekomne i 2013 fordelt på transportmiddel Kilde: Vejdirektoratets Ulykkesstatistik Trafiksikkerhed og tryghed Sikkerhed og tryghed bruges ofte om det samme, men beskriver i realiteten henholdsvis statistiske og subjektive forhold. Når vi bruger de to udtryk i forbindelse med trafikplanlægning er der derfor en helt klar definition: Sikkerhed er udtryk for en lav ulykkesrisiko og kan måles i antallet af ulykker, som sker eller kan forventes at ske på et givet vejnet. Tryghed beskriver trafikantens oplevelse af sikkerhed i trafikken og medvirker dermed til at påvirke trafikantens valg af transportmiddel og rute. 10

10 Der er ikke altid overensstemmelse mellem den målbare trafiksikkerhed og trafikantens oplevelse af sikkerhed (tryghed). Rundkørsler opleves eksempelvis af mange trafikanter som utrygge at færdes i på trods af, at ulykker i rundkørsler oftest ikke er særligt alvorlige, fordi hastigheden er lav. Fodgængerfelter opleves til gengæld generelt som meget sikre af lette trafikanter, men er det reelt ikke alle steder pga. manglende respekt og opmærksomhed hos bilisterne. På trods af dette dilemma er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan planlægge sikkerhed ved at skabe utryghed. Læs mere her: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan - Hver ulykke er en for meget - et fælles ansvar. Færdselssikkerhedskommissionen 2013 på www. faerdselssikkerhedskommissionen.dk Vejdirektoratets ulykkesstatistik på Fodgængerulykker Dødsulykker i % Hastighed km/t. En fodgængers risiko for at blive dræbt i trafikken er relativ lille, når bilernes hastighed er 30 km/t og derunder, men risikoen stiger hurtigt i takt med farten Kilde: Erik Rosén, Autoliv Research, NVF, maj Risiko for at blive dræbt som fodgængere i procent sammenlignet med hastigheden i km/t. Kilde: Erik Rosén, Autoliv research, NVF, maj

11 12

12 4. Lovgivning Trafiksikker byplanlægning bør forholde sig til de rammer, som fastsættes i både Planloven og Vejloven Planloven Planloven foreskriver, at beliggenheden af trafikanlæg fastsættes i forbindelse med kommuneplanlægningen, og at trafikbetjeningen fastsættes i lokalplanlægningen. Bestemmelserne skal sikre, at der udlægges tilstrækkelige arealer til alle nødvendige trafikanlæg i forbindelse med planlægningen. Planlovens bestemmelser kan således også bruges til at begrænse udvikling, der skaber uønsket trafik i et område, fx industri i et boligområde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forhold beskrevet i lokalplaner, der dermed har hjemmel i planloven, kan være vanskelige at ændre på efterfølgende. Således vil ændringer af trafikale forhold, der er reguleret i en lokalplan, kunne kræve et lokalplantillæg. Derfor bør lokalplaner alene beskrive de overordnede ønsker til trafikbetjeningen som funktionskrav og arealudlæg, mens de mere detaljerede udformninger først udarbejdes efterfølgende, fx i byggesagsbehandlingen. Vejloven Vejloven stiller krav til, at vejnettet kan afvikle trafikken sikkert og effektivt i hele dets levetid. Derfor er det nødvendigt allerede på planstadiet at overveje, hvordan trafikken kan udvikle sig i mange år frem. Ved lokalplanlægning af nye områder kan dette ske ved at sikre vejudlægslinjer, der reserverer areal til senere vejudvidelser, cykelstier mv. Ved ændringer i et eksisterende byområde, fx ved placering eller flytning af større trafikale mål, skal det vurderes, om dette medfører behov for ændringer af det eksisterende vej- og stinet. I forbindelse med planlægningen af veje og stier er det også vigtigt at huske, at alle ejendomme skal sikres vejadgang, og at veje i lovmæssig forstand også omfatter broer, pladser og andre arealer, der er åbne for offentlig færdsel. Læs mere her: Lov om Planlægning Lov om offentlige veje 13

13 5. Tidlig dialog og fælles indsats Langtidsholdbare og trafiksikre løsninger er afhængige af en tidlig og fælles indsats mellem de forskellige interessenter i planlægningen Foreløbige vurderinger af trafikale og trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser kan derfor med fordel indhentes allerede, når de første ideer til byudvikling eller byomdannelse opstår, fx i forbindelse med beslutningen om at udarbejde en lokalplan. En tidlig dialog giver større mulighed for at integrere trafiksikre løsninger i den nye plan og sammenholde planen med eksisterende planer og politikker på trafikområdet. En kombination af fagligheder En vellykket planlægningsproces er derfor afhængig af både tidlig og løbende inddragelse af både by- og trafikplanlæggere, af klarhed i ansvars- og arbejdsfordeling og endelig - respekt mellem faglige ekspertiser og input, som kommer fra andre myndigheder f.eks. politi og beredskab. Kortlægning af interessenter og løbende dialog Det er vigtigt fra starten at få klarlagt de vigtige interessenter og beslutningstagere samt behovet for, hvornår og til hvad, der er brug for konkrete behandlinger og godkendelser fra forskellige myndigheder. På den måde kan de trafiksikre løsninger indarbejdes som naturlige elementer, når lokalplanen udarbejdes og vil ikke senere blive opfattet som forhold, der begrænser udviklingen. Dermed opnås mere velfungerende og sammenhængende byområder, ligesom alle involverede parter i højere grad vil opfatte resultatet som succesfuldt. EN LOKALPLANPROCES ER TYPISK OPDELT I 6 FASER Beslutning Udarbejdelse Byrådets 1. behandling Offentlighedsfase Byrådets 2. behandling Offentliggørelse De 2 første faser af arbejdet tager typisk omkring 4-6 måneder afhængigt af lokalplanens størrelse og kompleksitet 14

14 Eksempler på trafikale planer, som kan have betydning for en lokalplan Miljøhandlingsplaner Trafiksikkerhedsplaner Cykelhandlingsplaner Planer for sikre skoleveje Læs mere her: Håndbog om Trafikplanlægning i byer, kapitel 13 Bedre interessentinddragelse, nspiration til byudviklingsprojekter, Lise Gamst 2007, Spørg altid trafikfolk - også selvom der foreligger en lokalplan, og selvom det haster. Et lille møde kan være nok - citat fra interview Vi skal have samarbejde helt fra skitseniveau, og vi skal have fokus på processen - citat fra interview Trafikplanlæggere må også gerne være pro aktive i forhold til byplanlægningen og overveje, hvor de kan byde ind - citat fra interview 15

15

16 6. Sammenhæng med den øvrige by Udviklingen i et område kan også have konsekvenser for trafiksikkerheden uden for planområdet Uanset om der er tale om udvikling af et nyt område eller omdannelse af et eksisterende område, må trafikken til og fra et område ikke skabe problemer andre steder. Derfor bør der laves en vurdering af, hvordan området hænger trafikalt sammen med omkringliggende områder, og om det skaber ændrede trafikforhold i andre områder, fx ved at trafikken flyttes fra en vej til en anden. Fortætninger i byområder eller nye funktioner i eksisterende bygninger kan fx ændre trafikmønstret både inde i et lokalområde og omkring området. Der kan eksempelvis ske en stigning i bil- eller cykeltrafikken, der betyder, at det eksisterende vej- og stinet ikke længere passer til behovet, eller at parkeringsmulighederne er utilstrækkelige. En udvidelse af de trafikale vurderinger til også at omfatte trafikken til og fra området og i de omkringliggende områder, kan være med til at sikre den nødvendige sammenhæng og trafiksikkerhed i trafiknettet i øvrigt. En ny cykelsti, der øger skolebørnenes sikkerhed inde i et lokalområde, skal fx også hænge sammen med et net af cykelstier uden for lokalområdet for at være en sikker løsning på hele turen mellem hjem og skole. Gevinst ved at tænke i sammenhænge Som oftest vil det være billigere at tænke sammenhænge ind fra starten, så de løsninger, der etableres, er langtidsholdbare. I forbindelse med private udviklingsprojekter kan der ved en udvidet vurdering desuden være mulighed for at få medfinansieret nødvendige udvidelser på vejnettet, som ellers senere vil blive en udgift for kommunen. 18

17 Danskernes transportvaner Hver dansker foretager i gennemsnit 2,9 ture fra et sted til et andet hver dag Over 70 % af turene er relateret til fritid/ ærinde. Næsten 40 % af turene foregår til fods, på cykel eller med kollektiv transport. Kilde: Transportvaneundersøgelsen, DTU Overvej følgende om trafikken i området Hvor meget og hvilken slags trafik vil området generere? Hvilke køretøjer skal kunne køre inde i området? Hvordan tilsluttes området det eksisterende vejnet? Hvordan skal vejnettet i området udformes for at klare fremtidens trafik? Hvordan skal stirutenettet udformesskal der fx være et separat stisystem? 20

18 7. Trafikken i området Når et byområde udvikles eller omdannes er det vigtigt at overveje, hvilken slags trafik området vil generere, og hvordan denne trafik skal betjenes Mere trafik øger risikoen for trafikulykker. Derfor er det vigtigt allerede i planlægningsfasen at have en fornemmelse af de forventede fremtidige trafikmængder, så det er muligt at fastlægge vejenes funktion og udformning så trafiksikkert som muligt. Placering af nye funktioner, der tiltrækker meget trafik, som institutioner, skoler, idrætsanlæg og indkøbsmuligheder, skal overvejes i forhold til både de forskellige trafikanters behov og hensynet til trafiksikkerheden. Trafikkens størrelse Områdets funktioner, herunder antal boliger, arbejdspladser mv., er med til at bestemme, hvor meget og hvilken slags trafik området genererer. Trafikkens størrelse er afgørende for den rigtige udformning og dimensionering af veje, stier og kryds. Når det handler om helt nye områder afgør trafikkens størrelse dermed også fastlæggelsen af nødvendige arealudlæg, og områdets tilslutning til det omkringliggende vejnet. Køretøjernes størrelse Det er vigtigt at overveje, hvilken slags køretøjer, der skal kunne køre ind i området. I parcelhusområder bør renovationskøretøjer have adgang alle steder, ligesom der bør være adgang for flyttevogne og lignende. Ved etablering af butikker og erhverv skal der være plads til, at lastbiler med varer kan køre til og fra, og de bør kunne køre ind og ud af området uden at skulle bakke. Et vejnet, der er dimensioneret til for små køretøjer, kan udgøre en uhensigtsmæssig binding for den videre udvikling af området. Modsat kan dimensionering til for store køretøjer give alt for store vejarealer og dermed bl.a. lede til for høje hastigheder. Lette trafikanter Et sikkert og trygt stirutenet medvirker til at øge mobiliteten for både unge og ældre. I alle byområder bør der derfor sikres gode muligheder for, at lette trafikanter kan færdes trygt og sikkert til alle væsentlige funktioner både i og udenfor området, fx til skoler, indkøb, fritidsaktiviteter, dagcentre mv. Læs mere her: Håndbog i Trafikplanlægning i byer, kapitel 5 til 10 21

19 8. Sikre veje og stier Trafiksikre veje og stier skal planlægges under hensyn til området og dets trafikale vilkår. Der er forskel på, om det er centerområde, et parcelhusområde eller et erhvervsområde. Der er til gengæld stort set ikke forskel på de overvejelser man skal igennem ved planlægning af et nyt område og ved omdannelse af et eksisterende område. Trafikveje og lokalveje Veje opdeles typisk funktionelt i trafikveje og lokalveje. På trafikveje afvikles den overordnede og gennemkørende trafik, herunder kollektiv trafik. På lokalveje bør der normalt kun findes en begrænset trafikmængde, som har ærinde i det lokalområde vejen ligger i. For hver af de to vejklasser er der en række anbefalinger til udformning og indretning afhængig af den valgte hastighed. Trafikvej med hastighed 50 km/t Lokalvej med hastighed 40 km/t 23

20 Stirute til skole Stikrydsning ved skole Stiruter Stiruter kan bestå af separate stier, stier langs veje eller ruter ad lokalveje med begrænset biltrafik og hastigheder på 40 km/t eller der under. Stiruter skal krydse de trafikerede veje sikkert og trygt. Samtidig må stiruter ikke medføre større omveje for de lette trafikanter. Bustrafik Kollektiv bustrafik hører normalt til på trafikveje, og bør kun undtagelsesvist findes på lokalveje. Til gengæld er det vigtigt at se på gode adgangsveje til stoppesteder samt mulighederne for at etablere stoppesteder, der er trygge og sikre at opholde sig ved, også når det er mørkt. Trafikvej med hastighed på 60 km/t Trafikvej med hastighed 40 km/t 24

21 Trafikvej Trafikvej Hastighed Vejenes ønskede funktion og hastighed bør understøttes af den fysiske udformning og indretning. På trafikveje bør man både tilgodese fremkommelighed og trafiksikkerhed. Derfor må hastigheden fastsættes under hensyntagen til begge faktorer. I byområder er hastigheden typisk 50 km/t. Hvis der er cyklister på en trafikvej, bør de færdes på cykelstier langs vejen. På trafikveje, hvor der færdes cyklister på kørebanen, bør hastigheden ikke være højere end 40 km/t. På lokalveje vægtes tryghed og sikkerhed højere end fremkommelighed, hvilket bør signaleres tydeligt i vejens udformning og indretning. Her bør både trafikmængden og hastigheden være lav. Cyklister færdes typisk på kørebanen. Nye lokalveje og lokalområder bør indrettes til en hastighed på km/t. 60 km 50 km 40 km 40 km-zoner Trafikvejene, der afgrænser området, er indrettet til store trafikmængder, høj fremkommelighed og en hastighedsgrænse på 60 km/t. Inde i området er hastigheden 50 km/t på hovedparten af trafikvejene, hvor der er cykelstier. Enkelte trafikveje har en hastighedsgrænse på 40 km/t, da der her er en del butikker og ingen stier. Alle lokalvejene har en hastighedsgrænse på 40 km/t. Læs mere her: Håndbog i Trafikplanlægning i byer, kapitel 11 25

22 Kryds Næsten halvdelen af alle trafikulykker i byer sker i kryds. Det skyldes blandt andet, at det er kompliceret for trafikanterne at køre gennem kryds. Derfor er det vigtigt, at kryds placeres rigtigt og udformes så sikkert som muligt. Firevejskryds er mere komplicerede for trafikanterne at overskue og passere end trevejskryds og bør derfor undgås eller udformes som rundkørsler eller signalregulerede kryds især på trafikveje. Alternativt kan firevejskryds nogle steder udformes som to forskudte trevejskryds. Afstanden mellem kryds fastsættes ud fra, om vejen er en trafikvej eller en lokalvej samt den ønskede hastighed på vejen. Plads til etablering af kryds Når vejens breddebehov vurderes, er det vigtigt, at der også afsættes tilstrækkelig plads til etablering af kryds. Kryds har ofte behov for bredere arealer til etablering af svingbaner, heller mv., der er nødvendige for at tilgodese trafiksikkerheden. Læs mere her: Håndbog om Trafikplanlægning i byer, kapitel 11 Håndbog for Planlægning af veje og stier i åbent land, kapitel 8 Håndbog om Vejkryds i byer Vejkryds reducerer bilernes fremkommelighed på trafikveje og bør derfor ikke placeres for tæt. Afstand mellem kryds På trafikveje med en hastighed på 50 km/t bør afstanden mellem rundkørsler eller signalregulerede kryds være mindst m. Afstanden mellem trevejskryds bør være mindst 150 m. På lokalveje med en hastighed på km/t bør afstanden mellem kryds være mindst 50 m. Ved en hastighed på 50 km/t bør afstanden mellem kryds være mindst 100 m. 26

23 2 m. 5,5 m. 2 m. Tværsnit gennem lokalvej S. 28 BUTIK Tværsnit gennem trafikej Tværsnit gennem lokalvej BAKKE IND BAKKE IND 2,5 m. 2,5 m. 7 m. 2,5 m. 2,5 m. 2 m. 5,5 m. 2 m. Tværsnit gennem trafikvej Tværsnit gennem lokalvej Et typisk tværprofil for en trafikvej med fortov og cykelsti samt et typisk tværprofil på en lokalvej med fortov, og hvor cyklisterne færdes på kørebanen S. 29 Vejens bredde Vejens tværprofil, og dermed den nødvendige bredde, afhænger af trafiktype, hastighed og vejens funktion. Bredden af en vognbane afhænger af hvilke køretøjer, der skal kunne færdes på vejen samt af de stedlige forhold, vejens omgivelser og den ønskede hastighed på vejen. Sikkerhedszone Sikkerhedszone På lokalveje vil en vognbane typisk være 2,75 m bred, mens den på en trafikvej med busser i rute typisk vil være 3,50 m bred. Antallet af vognbaner afhænger af biltrafikmængden på vejen. I byområder vil én vognbane i hver Kørespor retning ofte være tilstrækkeligt på langt de fleste veje, bortset fra i kryds, hvor svingbaner mv. kan være nødvendige. Hertil kommer eventuelle cykelstier, busbaner, parkeringsbaner samt fortove. Stiernes bredde Separate stier bør være minimum 3 m brede, så de lette trafikanter kan færdes, mødes og overhale hinanden på en komfortabel og sikker måde. Desuden bør der ved fastlæggelse af bredden 2,5 m. på 2,5 gang- m. og cykelstier 7 m. også 2,5 m. 2 tages hensyn til Tværsnit fejning og gennem snerydning. trafikvej Læs mere her: Håndbog om Tværprofiler i byer Håndbog om Tværprofiler i åbent land Håndbog S. 29om Grundlag for udformning af trafikarealer Sikkerhedszone Sikkerhedszone Kørespor 27

24 Sikkerhedszone Sikkerhedszone Kørespor Et tværprofil for en trafikvej med angivelse af sikkerhedszonen, som her omfatter både rabat, cykelsti og fortov. I sikkerhedszonen er placeret bløde hække, hvilke ikke er påkørselsfarlige. Sikkerhedszoner Risikoen for at komme til skade øges markant, hvis man som bilist eller cyklist rammer en fast genstand. Når der afsættes arealer til nye veje, skal der derfor medregnes plads til sikkerhedszoner, som er områder langs kørebanen, hvor der ikke må være faste genstande som fx sten, træer, byudstyr mv. Genstande i sikkerhedszonen skal være eftergivelige og ikke påkørselsfarlige. Vendepladser I lokalområder med lukkede veje, kan det være nødvendigt at etablere vendepladser for at sikre, at såvel personbiler som renovationskøretøjer og andre store køretøjer kan færdes i området uden at skulle foretage bakkemanøvrer. Bredden af sikkerhedszonen afhænger af, hvor hurtigt man må køre på vejen. På veje i åbent land er der faste krav til bredden af sikkerhedszoner, og det anbefales, at der så vidt muligt anvendes samme afstande i byområder. På en lige vej i landzone er kravene til sikkerhedszoner fx 2 m ved 40 km/t. Fortove og cykelstier kan indgå som en del af sikkerhedszonen, hvis der på arealerne kun er placeret genstande, som er eftergivelige og ikke påkørselsfarlige. Afstanden fra cykelstiens kant til faste genstande skal altid være mindst 0,3 m. Som faste genstande regnes alt, hvad der vil kunne skade en cyklist ved påkørsel. Vendeplads på lukket boligvej Læs mere her: Håndbog om Grundlag for udformning af trafikarealer, kapitel 6 28

25 Reaktionslængde Bremselængde Standselængde 20 Oversigt Det har stor betydning for trafiksikkerheden, at der er god oversigt for alle slags trafikanter på både strækninger og i kryds samt i forbindelse med udkørsler fra lokalveje til trafikveje og større udkørsler fra fx tankstationer e.l km/h Standselængde samt reaktions- og bremselængde for personbil ved varierende hastigheder på lige vej uden hældning. Standselængde svarer til stopsigte og er bremselængde + reaktionslængde Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan bygninger, bakker og kurver påvirker oversigten både på strækninger og i kryds. Ligeledes er det vigtigt at overveje, hvordan eventuel beplantning langs veje og i kryds placeres og udformes samt hvordan og hvor øvrigt vejudstyr kan opsættes og om der bør være parkeringsfri zoner. Der skal alle steder være en oversigt, der sikrer, at trafikanten kan nå at se, opfatte og reagere på en hindring, så køretøjet er standset, før hindringen rammes, også kaldet for stopsigt. Det kan fx være et barn, der krydser vejen, eller en tabt genstand. Kravet til stopsigt svarer til standselængden, som er summen af reaktionslængden og bremselængden. Ved 40 km/t skal der fx etableres ca. 40 m stopsigt på en lige vej uden hældning, men kravet til oversigt er større i kurver eller når der kan optræde modkørende trafik i samme vognbane, fx ved overhaling af cyklister og parkerede biler. Vej med parkerede biler hvor oversigt muliggør passage Læs mere her: Håndbog om Grundlag for udformning af trafikarealer 29

26 Ny stamvej ÅBENT LAV BoLigBEByggELsE sti FæLLEs ArEAL ÅBENT LAV BoLigBEByggELsE TæT LAV BoLigBEByggELsE Aktivitetsområde FæLLEs ArEAL sti Eksisterende vådområde Eksisterende læhegn TæT LAV Aktivitetsområde BoLigBEByggELsE FæLLEs ArEAL sti ÅBENT LAV BoLigBEByggELsE Dato 06/ Mål 1:2000 Eksempel på plan, hvor traceet er fastlagt ud fra Tegnet af: Lokalplan nr: XXX, Spørring terrænet. ILLUSTRATIONSPLAN Version A Kurveradier er fastlagt, så der er sammenhæng mellem mulige kørehastigheder og oversigt i kurverne Forberedende arbejder Beplantningsplan m. Oversigtsarealer Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N Tlf Fax Fordele og ulemper ved det separate stisystem Opleves umiddelbart sikkert at færdes på Risiko for, at systemet ikke bruges efter hensigten, hvis det medfører omveje, eller hvis stierne er mørke og utrygge Børn får ingen øvelse i at færdes sammen med biler, hvilket kan være problematisk, når de skal færdes udenfor det separerede område Fordele og ulemper ved det integrerede stisystem (cykelsti langs vej) Kan opleves mere trygt, fordi der også er andre trafikanter Lærer trafikanterne at færdes under gensidig hensyntagen Øget ulykkesrisiko i kryds/krydsninger, hvor der kører biler Separate eller integrerede stisystemer Vej- og stinet kan enten holdes helt adskilt fra hinanden, fx stier i eget tracé (separeres), eller anlægges sammen, fx en sti langs en trafikvej (integreres). Hvorvidt man skal vælge det ene system frem for det andet, eller en kombination af de to, kan der ikke gives et entydigt svar på. Det afhænger af det konkrete områdes funktioner og den trafik, der forventes i området. Uanset valg af løsning, bør der være fokus på trafiksikkerheden omkring kryds, og særligt i de punkter, hvor separate stisystemer møder det øvrige vej- og stinet. Læs mere her: Håndbog om Trafikplanlægning i byer, kapitel 4 Overvej følgende ved planlægning af veje og stier Hvilke veje er trafikveje og hvilke veje er lokalveje? Hvilke hastigheder ønskes på vejene? Hvor skal krydsene placeres? Hvordan skal krydsene udformes? Hvor langt fra vejen skal træer, udstyr mv. placeres? Hvordan skal vejens forløb være? Er der tilstrækkelige oversigtsforhold for alle trafikanttyper? Skal der være stier langs vejen eller andr stier? Hvor mange vognbaner skal vejen have? Er der behov for vendepladser? 30

27 31

28 9. Detailhandel Trafikmængden og størrelsen på køretøjerne afhænger af typen af detailhandel Forventet trafikmængde og trafiktype Større butikker som fx supermarkeder, byggemarkeder og butikscentre tiltrækker store mængder trafik fra både kunder og leverandører og placeres derfor ofte i udkanten af byen og i nærheden af trafikvejene. Men mindre butikker i bymidter, på torve, pladser og i smalle stræder får også leveret varer med store køretøjer. Derfor er det vigtigt på et tidligt tidpunkt at undersøge, hvilken trafik og hvilken størrelse køretøjer, der kan forventes, eller som man vil tillade, når der kommer nye butikker i et område. Adgangsforhold For både varelevering og kunder bør der sikres gode adgangsforhold til butikken. I forhold til den samlede sikkerhed, fremkommelighed mv., bør det også overvejes, om det er mest hensigtsmæssigt, at tilslutningen sker på S. en 32lokalvej eller en trafikvej. Varelevering bør så vidt muligt holdes adskilt fra den øvrige trafik enten tidsmæssigt eller fysisk og der skal etableres sikre adgangsforhold for lette trafikanter. Her skal det også overvejes, om der bør etableres cykelstier, signalanlæg mv. på det omkringliggende vejnet for at tilgodese adgangsforhold og trafiksikkerhed for lette trafikanter. Parkering Næsten uanset hvilken slags butik, der er tale om, vil kunderne ankomme både på cykel og i bil. Det er derfor vigtigt at vurdere behovet for parkering for både biler og cykler. Læs mere her: Håndbog om Parkering og standsning i byer Håndbog om Trafikplanlægning i byer, kapitel 9 BAKKE IND BAKKE IND BUTIK BAKKE UD BUTIK BUTIK BUTIK Illustrationerne viser to eksempler på tilkørselsforhold for varekørsel til en butik, som bør undgås, da lastbilerne skal bakke over vejarealer. Illustrationerne viser efterfølgende to eksempler, hvor lastbilerne kan køre direkte ind og ud igen uden bakning 32

29 Overvej følgende omkring detailhandel: Sørg for at store køretøjer har kort vej fra trafikvejene til målet. Undersøg adgangsforhold fra det overordnede vejnet Undersøg, hvilken størrelse køretøjer, der kan forventes til området Hold varelevering og anden trafik adskilt enten fysisk eller tidsmæssigt Undersøg parkeringsbehov for både biler og cykler Husk sikre adgangsforhold for fodgængere og cyklister Undgå behov for bakning 33

30 34

31 10. Parkering Fremtidige parkeringsbehov bør altid vurderes i forbindelse med nye eller ændrede byområder Vær realistisk i vurderingen af parkeringsbehovet Parkeringsbehovet hænger sammen med hvilke muligheder, der i øvrigt er for at komme til og fra området. I et område med gode muligheder for at cykle og med god adgang til kollektiv transport, vil der være mindre behov for bilparkering og mere behov for cykelparkering. Antallet af parkeringspladser bør stemme overens med det forventede antal biler og cykler for at undgå problemer med fremkommelighed og sikkerhed. Placering Bilparkeringspladser placeres under hensyn til den øvrige trafik. Fx vil bakkende biler og bildøre, der åbnes ofte, medføre sikkerhedsmæssige problemer for de øvrige trafikanter. Parkering på trafikveje med tilladt hastighed højere end 50 km/h bør undgås. Bilparkering i byer vil ofte med fordel kunne samles på parkeringspladser og -anlæg, men man skal i den forbindelse sikre, at handicapparkering, varelevering mv. fortsat kan foregå lokalt i gaderummene, hvor behovet er til stede. Cykelparkering bør placeres i direkte forlængelse af cyklisternes trafikarealer og i en afstand fra slutmålet, der er afpasset parkeringens formål og tidshorisont. Læs mere her: Håndbog om Anlæg for parkering og standsning i byer Cykelparkeringshåndbogen, Dansk Cyklist Forbund, cyklistforbundet.dk For lidt bilparkering kan medføre Ulovlig parkering Dårlig fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Mere parkering i naboområder Parkeringssøgende trafik For meget bilparkering kan medføre Ringe udnyttelse af byens arealer At der tiltrækkes trafik til området fra andre områder Overvej følgende for både biler og cykler Undersøg, om der er parkeringsnormer Vurder mulighederne for at komme til og fra området i øvrigt Overvej, hvilken slags parkering, der er plads til Afsæt tilstrækkelig plads, både til parkeringsbåse og manøvrearealer Overvej om cykelparkering er placeret hensigtsmæssigt i forhold til cyklisterne rute til lokaliteten og selve målet Overvej om den planlagte bilparkering kan medføre åbne bildøre ind over cykelstier Overvej om oversigtsforholdene ved ind- og udkørsel til p-pladserne er tilstrækkelige Overvej om parkerede biler hindrer oversigten for andre væsentlige ind- og udkørsler 35

32 11. Shared space Shared space kan være en rigtig god løsning, men ikke alle veje er egnede Shared space er de seneste år ofte anvendt i forbindelse med trafiksaneringer i centrale byområder eller ved planlægning af nye byområder med det formål at gøre det mere attraktivt at færdes og opholde sig i området som let trafikant. Shared Space kan desuden anvendes i centrale byområder, hvor der ønskes en mere fleksibel udnyttelse af byens rum og en mere optimal udnyttelse af byens begrænsede arealer, det vil sige ikke kun til trafikafvikling, men også til fx ophold. Shared space er veje/byrum, hvor det samlede gadeareal er udformet til og anvendes af en blanding af trafikale (kørende og gående) og ikke-trafikale funktioner (fx ophold, udendørs servering, salg/udstilling og fysiske aktiviteter). Rummet er derfor ikke traditionelt opdelt i køreog gangarealer, hvilket bør fremgå tydeligt i designet af belægningen, så trafikanterne ikke er i tvivl. Den kørende trafiks hastighed er så lav, at det er attraktivt og trygt for fodgængere at færdes på langs og på tværs af rummet i hele dets bredde. Hastigheden i shared space områder bør være km/t Af hensyn til sikkerhed og tryghed og for at sikre, at området bruges efter hensigten med gensidig hensyntagen, bør hastigheden ikke være højere end km/t. Trafikmængden i shared space områder bør ikke overstige biler/døgn Hvis trafikmængden er større, vil vejen i praksis blive brugt som en traditionel vej, hvor bilerne placerer sig i midten, mens de lette trafikanter placerer sig ude i siderne og kun krydser i udvalgte punkter. Der bør være en balance mellem biler, cykler og fodgængere i shared space områder Antallet af fodgængere skal helst udgøre mindst halvdelen af det forventede antal biler. Der bør også være en nogenlunde ligelig balance mellem cykler og biler. Hvis ikke dette er opfyldt, vil den kørende trafik blive dominerende. Ingen trafikantgrupper er prioriterede i shared space områder Det vil sige, at shared space områder ikke bør fungere som trafikveje, som en højklasset cykelrute eller som en strækning med kollektiv trafik i fast rutefart, og der er ingen afmærkning af vigepligt. Den kørende trafiks hastighed reguleres ved interaktion/gensidig hensyntagen med de øvrige trafikanter i gaderummet - både kørende og gående. 36

33 På principskitsen til venstre ses en vejindretning med total blanding af trafikarterne, mens principskitsen til højre viser en løsning med et "safe space" i venstre side af vejen, hvor bl.a. blinde og svagsynede kan færdes, uden at der er en risiko for, at der er kørende trafik Der skal være en vis vejbredde til rådighed for at etablere en strækning som shared space Vejbredden bør give mulighed for kørende biltrafik i begge retninger samt et såkaldt safe space, hvor den kørende trafik ikke kommer af hensyn til blinde og stærkt svagsynede, som har svært ved at færdes på samme areal som biltrafikken. Læs mere her: Vejledning om anvendelse af shared space Eksempelsamling om shared space Her ses et eksempel på en shared space-lignende gadestrækning, hvor alle trafikantgrupperne færdes i hele gadens bredde med lav hastighed. Der er samtidig plads til ophold. Gaden er skiltet som gågade med kørsel tilladt 37

34 Beplantning langs vej, som er med til at forskønne og indsnævre vejprofilet. Samtidig er beplantningen placeret i en passende afstand fra vognbanekant af hensyn til sikkerheden Belægninger der signalerer adskillelse mellem trafikantgrupper 38

35 12. Inventar og materialer Inventar og materialer kan bruges i byrummet til at dæmpe hastigheden og præge trafikanternes adfærd Beplantning Beplantning, som bløde hække mv., kan anvendes til at indsnævre et byrum og dermed virke hastighedsdæmpende. Det kan også bruges til at sende et signal til trafikanterne om et skift i det trafikale hierarki og dermed et krav om ændret adfærd. Beplantning kan desuden anvendes til at understrege et kryds og dermed gøre det mere tydeligt for trafikanterne. Ved beplantning bør der tages hensyn til oversigtsforholdene, især ved krydsninger for fodgængere. Buske kan let skjule personer, der befinder sig på heller og i rabatter, og træer kan dække skilte og signaler, eller forhindre trafikanternes frie sigt. Desuden skal krav til sikkerhedszonen overholdes. Belægninger Belægninger bør vælges, så de passer til den ønskede trafik og afspejler de trafikale og opholdsmæssige funktioner. Genkendelighed i belægningstyperne er med til at øge forståelsen af, hvordan en vej eller et byrum skal anvendes. Det bør tilstræbes, at samme belægningstype så vidt muligt signalerer samme trafikale funktion, så der ikke opstår misforståelser, fx ved at der tages fejl af køre- og gangarealer. Belægninger bør være både sikre og trygge at færdes på for alle trafikanttyper. Der skal tages hensyn til både holdbarhed og sikkerhed samt til mennesker med funktionsnedsættelse. Nogle belægninger kan fx være vanskelige at gå og cykle på, mens andre bliver glatte i vådt føre. Når belægninger overvejes brugt som kørebaneafmærkning i fx en fodgængerovergang eller som stoplinje, er det vigtigt at huske på, at den tydeligt skal kunne ses af trafikanterne under alle forhold, også i mørke og regn. Afmærkning udført i belægningssten har mindre kontrast, bliver snavsede og har ingen refleksion. 39

36 Belysning Gadebelysning medvirker til at skabe sikkerhed, tryghed og fremkommelighed, så trafikanter kan orientere sig og færdes på vejene i døgnets mørke timer. Krav til belysning fastlægges på baggrund af vejtype, størrelse, anvendelse, hastighed, trafikintensitet, beliggenhed mv. I forbindelse med planlægningen skal der især være fokus på at sikre plads til nødvendig belysning langs veje og stier under hensyn til både fremkommelighed og sikkerhedszoner. Belysning langs en vej, som er tilstrækkelig til, at de lette trafikanter føler sig trygge 40

37 41

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland Dato 25. februar 2015 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon 7244 3112 Dokument 14/17548-5 Side 1/5 Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Første udkast til. Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune

Første udkast til. Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune Første udkast til Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune Oktober 2013 1 Kapitel 1 Hvorfor skal der være et regulativ? Regulativet er med til at sikre, at der skabes indbydende byrum

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2)

MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2) MAJ 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKSIKKERHEDSREVISION (SKITSEPROJEKT - TRIN 2) ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere