Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiksikkerhed i byplanlægningen"

Transkript

1 Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014

2 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): ISBN: Copyright: Vejdirektoratet, 2014

3 Indhold 1. Indledning 5 2. Læsevejledning 6 3. Trafiksikkerhed 8 4. Lovgivning Tidlig dialog og fælles indsats Sammenhæng med den øvrige by Trafikken i området Sikre veje og stier Detailhandel Parkering Shared space Inventar og materialer Er din plan trafiksikker? 42

4

5 1. Indledning Trafikulykker har stor betydning for de involverede og de pårørende. Samtidig medfører trafikulykker betydelige udgifter og omkostninger for samfundet. I Danmark er vi gode til at nedbringe antallet af trafikulykker gennem målrettede indsatser for at udforme vores vej- og stinet så trafiksikkert som muligt. For at fastholde den gode udvikling er det vigtigt at indarbejde trafiksikkerheden så tidligt som muligt i planlægningen af veje og stier såvel i by som på land. Den største effekt opnås ved at inddrage trafiksikkerheden allerede i forbindelse med den indledende planlægning af kommune- og lokalplaner. Det betyder, at planlæggere har en central rolle i trafiksikkerhedsarbejdet og et ansvar for at føre de første trafiksikkerhedsmæssige overvejelser ind i planlægningen. 5

6 2. Læsevejledning Denne vejledning indeholder en række råd og anbefalinger om, hvordan man kan tænke trafiksikkerhed ind i de tidlige faser af by- og trafikplanlægningen. Vejledningen giver generel viden om trafiksikkerhed, gode råd om planprocessen samt tjeklister for, hvad man som planlægger bør fokusere på, når man vil integrere trafiksikkerheden i planlægningsarbejdet fra start. Vejledningens indhold anvendes primært ved planlægning af nye områder samt omdannelse af eksisterende områder i byer. Det er dog stort set de sammen overvejelser man bør gøre sig ved planlægning i landområder. Vejledning for byplanlæggere Vejledningen henvender sig især til byplanlæggere, som arbejder med byudvikling og byomdannelse i kommuner, men også til trafikplanlæggere, som ikke i forvejen har indgående kendskab til trafiksikkerhed og trafiksikker udformning af veje og stier. Emner Vejledningens emner er bl.a. udvalgt på baggrund af interviews med by- og trafikplanlæggere i forskellige danske kommuner. Vejledningen indeholder generel viden om trafiksikkerhed og temaer med særlig relevans for byplanlægning, herunder detailhandel, parkering, shared space samt inventar og materialer. Bagest i vejledningen findes desuden en kort beskrivelse af principperne for en trafiksikkerhedsrevision, som kan medvirke til at vurdere, om en plan er trafiksikker.

7 3. Trafiksikkerhed Antallet af trafikulykker er faldende, og målet er, at det fortsat falder. En af indsatserne er at udforme vores vej- og stinet så trafiksikkert som muligt Trafikulykker På landsplan har Færdselssikkerhedskommissionen opstillet en målsætning om at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken fra 2010 til For at målet kan nås, så kræver det en stor indsats fra alle involverede parter - ikke mindst fra kommunerne, da størstedelen af trafikulykkerne sker på kommunevejene. Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionen har udgivet en handlingsplan med mål og indsatsområder for trafiksikkerheden i Danmark Personskader i politiregistrerede trafikulykker i 2013 Knap 3600 personer kom til skade i trafikken 8 ud af 10 personskader skete på kommunevejene Over halvdelen af personskaderne skete indenfor byzone Indenfor byzone skete mere end halvdelen af personskaderne i kryds Kilde: Vejdirektoratets ulykkesstatistik Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan

8 2500 ANTAL ULYKKER MED TRAFIKANT, KØRETØJS- OG VEJFAKTORER Strækning Kryds Trafikant- og vejfaktorer: 64 (31 %) Kun vejfaktorer: 1 (< 1 %) By Land Så mange personskader har politiet registreret i 2013 Kilde: Vejdirektoratets ulykkestatistik Kun trafikantfaktorer: 91 (44 %) Alle tre typer: 12 (6 %) Trafikant- og køretøjsfaktorer: 39 (19 %) Trafikulykker skyldes ofte en kombination af flere forskellige faktorer. Trafikantfaktorer som høj hastighed og uopmærksomhed i trafikken er ofte medvirkende til ulykker. Men måden vi indretter vores veje og byrum på er en væsentlig faktor, som både kan medvirke til og modvirke, at der sker ulykker på grund af dette. Derfor bør hensynet til trafiksikkerhed også være et centralt emne på et tidligt tidspunkt i den fysiske planlægning. Trafikulykker sker som en kombination af faktorer, som især skyldes trafikanten, men også faktorer på vejen og i køretøjet Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget -et fælles ansvar,

9 HVEM KOMMER TIL SKADE? Motorcykel og knallert 45 7 % Lastbil, bus og andet 2 % Investeringer i trafiksikkerhed betaler sig En person, der kommer til skade i en politiregistreret trafikulykke, koster i gennemsnit koster ca kr. i udgifter til behandling på sygehus, indkomstoverførsler mv. Derudover har samfundet udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, velfærdstab mv. De samlede samfundsrelaterede omkostninger er i gennemsnit 2,7 mio. kr. pr. personskade (dræbt eller tilskadekommen) registreret af politiet. Fodgænger, cykel og knallert % Person- og varebil 47 % Kilde: "Offentlige udgifter ved trafikulykker" fra VD og COWI oktober 2013 og Data og Modelcenter, DTU: "Transportøkonomiske enhedspriser" Hastighed har stor betydning for antallet af trafikulykker Sandsynligheden for alvorlige trafikulykker øges, når hastigheden er høj. Derfor er det særligt vigtigt at have fokus på hastigheden i forbindelse med planlægning af nye veje. Lette trafikanter er særligt udsatte, hvis de rammes med høj hastighed. To ud af fem dræbte og tilskadekomne i trafikken er lette trafikanter. Dræbte og tilskadekomne i 2013 fordelt på transportmiddel Kilde: Vejdirektoratets Ulykkesstatistik Trafiksikkerhed og tryghed Sikkerhed og tryghed bruges ofte om det samme, men beskriver i realiteten henholdsvis statistiske og subjektive forhold. Når vi bruger de to udtryk i forbindelse med trafikplanlægning er der derfor en helt klar definition: Sikkerhed er udtryk for en lav ulykkesrisiko og kan måles i antallet af ulykker, som sker eller kan forventes at ske på et givet vejnet. Tryghed beskriver trafikantens oplevelse af sikkerhed i trafikken og medvirker dermed til at påvirke trafikantens valg af transportmiddel og rute. 10

10 Der er ikke altid overensstemmelse mellem den målbare trafiksikkerhed og trafikantens oplevelse af sikkerhed (tryghed). Rundkørsler opleves eksempelvis af mange trafikanter som utrygge at færdes i på trods af, at ulykker i rundkørsler oftest ikke er særligt alvorlige, fordi hastigheden er lav. Fodgængerfelter opleves til gengæld generelt som meget sikre af lette trafikanter, men er det reelt ikke alle steder pga. manglende respekt og opmærksomhed hos bilisterne. På trods af dette dilemma er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan planlægge sikkerhed ved at skabe utryghed. Læs mere her: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan - Hver ulykke er en for meget - et fælles ansvar. Færdselssikkerhedskommissionen 2013 på www. faerdselssikkerhedskommissionen.dk Vejdirektoratets ulykkesstatistik på Fodgængerulykker Dødsulykker i % Hastighed km/t. En fodgængers risiko for at blive dræbt i trafikken er relativ lille, når bilernes hastighed er 30 km/t og derunder, men risikoen stiger hurtigt i takt med farten Kilde: Erik Rosén, Autoliv Research, NVF, maj Risiko for at blive dræbt som fodgængere i procent sammenlignet med hastigheden i km/t. Kilde: Erik Rosén, Autoliv research, NVF, maj

11 12

12 4. Lovgivning Trafiksikker byplanlægning bør forholde sig til de rammer, som fastsættes i både Planloven og Vejloven Planloven Planloven foreskriver, at beliggenheden af trafikanlæg fastsættes i forbindelse med kommuneplanlægningen, og at trafikbetjeningen fastsættes i lokalplanlægningen. Bestemmelserne skal sikre, at der udlægges tilstrækkelige arealer til alle nødvendige trafikanlæg i forbindelse med planlægningen. Planlovens bestemmelser kan således også bruges til at begrænse udvikling, der skaber uønsket trafik i et område, fx industri i et boligområde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forhold beskrevet i lokalplaner, der dermed har hjemmel i planloven, kan være vanskelige at ændre på efterfølgende. Således vil ændringer af trafikale forhold, der er reguleret i en lokalplan, kunne kræve et lokalplantillæg. Derfor bør lokalplaner alene beskrive de overordnede ønsker til trafikbetjeningen som funktionskrav og arealudlæg, mens de mere detaljerede udformninger først udarbejdes efterfølgende, fx i byggesagsbehandlingen. Vejloven Vejloven stiller krav til, at vejnettet kan afvikle trafikken sikkert og effektivt i hele dets levetid. Derfor er det nødvendigt allerede på planstadiet at overveje, hvordan trafikken kan udvikle sig i mange år frem. Ved lokalplanlægning af nye områder kan dette ske ved at sikre vejudlægslinjer, der reserverer areal til senere vejudvidelser, cykelstier mv. Ved ændringer i et eksisterende byområde, fx ved placering eller flytning af større trafikale mål, skal det vurderes, om dette medfører behov for ændringer af det eksisterende vej- og stinet. I forbindelse med planlægningen af veje og stier er det også vigtigt at huske, at alle ejendomme skal sikres vejadgang, og at veje i lovmæssig forstand også omfatter broer, pladser og andre arealer, der er åbne for offentlig færdsel. Læs mere her: Lov om Planlægning Lov om offentlige veje 13

13 5. Tidlig dialog og fælles indsats Langtidsholdbare og trafiksikre løsninger er afhængige af en tidlig og fælles indsats mellem de forskellige interessenter i planlægningen Foreløbige vurderinger af trafikale og trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser kan derfor med fordel indhentes allerede, når de første ideer til byudvikling eller byomdannelse opstår, fx i forbindelse med beslutningen om at udarbejde en lokalplan. En tidlig dialog giver større mulighed for at integrere trafiksikre løsninger i den nye plan og sammenholde planen med eksisterende planer og politikker på trafikområdet. En kombination af fagligheder En vellykket planlægningsproces er derfor afhængig af både tidlig og løbende inddragelse af både by- og trafikplanlæggere, af klarhed i ansvars- og arbejdsfordeling og endelig - respekt mellem faglige ekspertiser og input, som kommer fra andre myndigheder f.eks. politi og beredskab. Kortlægning af interessenter og løbende dialog Det er vigtigt fra starten at få klarlagt de vigtige interessenter og beslutningstagere samt behovet for, hvornår og til hvad, der er brug for konkrete behandlinger og godkendelser fra forskellige myndigheder. På den måde kan de trafiksikre løsninger indarbejdes som naturlige elementer, når lokalplanen udarbejdes og vil ikke senere blive opfattet som forhold, der begrænser udviklingen. Dermed opnås mere velfungerende og sammenhængende byområder, ligesom alle involverede parter i højere grad vil opfatte resultatet som succesfuldt. EN LOKALPLANPROCES ER TYPISK OPDELT I 6 FASER Beslutning Udarbejdelse Byrådets 1. behandling Offentlighedsfase Byrådets 2. behandling Offentliggørelse De 2 første faser af arbejdet tager typisk omkring 4-6 måneder afhængigt af lokalplanens størrelse og kompleksitet 14

14 Eksempler på trafikale planer, som kan have betydning for en lokalplan Miljøhandlingsplaner Trafiksikkerhedsplaner Cykelhandlingsplaner Planer for sikre skoleveje Læs mere her: Håndbog om Trafikplanlægning i byer, kapitel 13 Bedre interessentinddragelse, nspiration til byudviklingsprojekter, Lise Gamst 2007, Spørg altid trafikfolk - også selvom der foreligger en lokalplan, og selvom det haster. Et lille møde kan være nok - citat fra interview Vi skal have samarbejde helt fra skitseniveau, og vi skal have fokus på processen - citat fra interview Trafikplanlæggere må også gerne være pro aktive i forhold til byplanlægningen og overveje, hvor de kan byde ind - citat fra interview 15

15

16 6. Sammenhæng med den øvrige by Udviklingen i et område kan også have konsekvenser for trafiksikkerheden uden for planområdet Uanset om der er tale om udvikling af et nyt område eller omdannelse af et eksisterende område, må trafikken til og fra et område ikke skabe problemer andre steder. Derfor bør der laves en vurdering af, hvordan området hænger trafikalt sammen med omkringliggende områder, og om det skaber ændrede trafikforhold i andre områder, fx ved at trafikken flyttes fra en vej til en anden. Fortætninger i byområder eller nye funktioner i eksisterende bygninger kan fx ændre trafikmønstret både inde i et lokalområde og omkring området. Der kan eksempelvis ske en stigning i bil- eller cykeltrafikken, der betyder, at det eksisterende vej- og stinet ikke længere passer til behovet, eller at parkeringsmulighederne er utilstrækkelige. En udvidelse af de trafikale vurderinger til også at omfatte trafikken til og fra området og i de omkringliggende områder, kan være med til at sikre den nødvendige sammenhæng og trafiksikkerhed i trafiknettet i øvrigt. En ny cykelsti, der øger skolebørnenes sikkerhed inde i et lokalområde, skal fx også hænge sammen med et net af cykelstier uden for lokalområdet for at være en sikker løsning på hele turen mellem hjem og skole. Gevinst ved at tænke i sammenhænge Som oftest vil det være billigere at tænke sammenhænge ind fra starten, så de løsninger, der etableres, er langtidsholdbare. I forbindelse med private udviklingsprojekter kan der ved en udvidet vurdering desuden være mulighed for at få medfinansieret nødvendige udvidelser på vejnettet, som ellers senere vil blive en udgift for kommunen. 18

17 Danskernes transportvaner Hver dansker foretager i gennemsnit 2,9 ture fra et sted til et andet hver dag Over 70 % af turene er relateret til fritid/ ærinde. Næsten 40 % af turene foregår til fods, på cykel eller med kollektiv transport. Kilde: Transportvaneundersøgelsen, DTU Overvej følgende om trafikken i området Hvor meget og hvilken slags trafik vil området generere? Hvilke køretøjer skal kunne køre inde i området? Hvordan tilsluttes området det eksisterende vejnet? Hvordan skal vejnettet i området udformes for at klare fremtidens trafik? Hvordan skal stirutenettet udformesskal der fx være et separat stisystem? 20

18 7. Trafikken i området Når et byområde udvikles eller omdannes er det vigtigt at overveje, hvilken slags trafik området vil generere, og hvordan denne trafik skal betjenes Mere trafik øger risikoen for trafikulykker. Derfor er det vigtigt allerede i planlægningsfasen at have en fornemmelse af de forventede fremtidige trafikmængder, så det er muligt at fastlægge vejenes funktion og udformning så trafiksikkert som muligt. Placering af nye funktioner, der tiltrækker meget trafik, som institutioner, skoler, idrætsanlæg og indkøbsmuligheder, skal overvejes i forhold til både de forskellige trafikanters behov og hensynet til trafiksikkerheden. Trafikkens størrelse Områdets funktioner, herunder antal boliger, arbejdspladser mv., er med til at bestemme, hvor meget og hvilken slags trafik området genererer. Trafikkens størrelse er afgørende for den rigtige udformning og dimensionering af veje, stier og kryds. Når det handler om helt nye områder afgør trafikkens størrelse dermed også fastlæggelsen af nødvendige arealudlæg, og områdets tilslutning til det omkringliggende vejnet. Køretøjernes størrelse Det er vigtigt at overveje, hvilken slags køretøjer, der skal kunne køre ind i området. I parcelhusområder bør renovationskøretøjer have adgang alle steder, ligesom der bør være adgang for flyttevogne og lignende. Ved etablering af butikker og erhverv skal der være plads til, at lastbiler med varer kan køre til og fra, og de bør kunne køre ind og ud af området uden at skulle bakke. Et vejnet, der er dimensioneret til for små køretøjer, kan udgøre en uhensigtsmæssig binding for den videre udvikling af området. Modsat kan dimensionering til for store køretøjer give alt for store vejarealer og dermed bl.a. lede til for høje hastigheder. Lette trafikanter Et sikkert og trygt stirutenet medvirker til at øge mobiliteten for både unge og ældre. I alle byområder bør der derfor sikres gode muligheder for, at lette trafikanter kan færdes trygt og sikkert til alle væsentlige funktioner både i og udenfor området, fx til skoler, indkøb, fritidsaktiviteter, dagcentre mv. Læs mere her: Håndbog i Trafikplanlægning i byer, kapitel 5 til 10 21

19 8. Sikre veje og stier Trafiksikre veje og stier skal planlægges under hensyn til området og dets trafikale vilkår. Der er forskel på, om det er centerområde, et parcelhusområde eller et erhvervsområde. Der er til gengæld stort set ikke forskel på de overvejelser man skal igennem ved planlægning af et nyt område og ved omdannelse af et eksisterende område. Trafikveje og lokalveje Veje opdeles typisk funktionelt i trafikveje og lokalveje. På trafikveje afvikles den overordnede og gennemkørende trafik, herunder kollektiv trafik. På lokalveje bør der normalt kun findes en begrænset trafikmængde, som har ærinde i det lokalområde vejen ligger i. For hver af de to vejklasser er der en række anbefalinger til udformning og indretning afhængig af den valgte hastighed. Trafikvej med hastighed 50 km/t Lokalvej med hastighed 40 km/t 23

20 Stirute til skole Stikrydsning ved skole Stiruter Stiruter kan bestå af separate stier, stier langs veje eller ruter ad lokalveje med begrænset biltrafik og hastigheder på 40 km/t eller der under. Stiruter skal krydse de trafikerede veje sikkert og trygt. Samtidig må stiruter ikke medføre større omveje for de lette trafikanter. Bustrafik Kollektiv bustrafik hører normalt til på trafikveje, og bør kun undtagelsesvist findes på lokalveje. Til gengæld er det vigtigt at se på gode adgangsveje til stoppesteder samt mulighederne for at etablere stoppesteder, der er trygge og sikre at opholde sig ved, også når det er mørkt. Trafikvej med hastighed på 60 km/t Trafikvej med hastighed 40 km/t 24

21 Trafikvej Trafikvej Hastighed Vejenes ønskede funktion og hastighed bør understøttes af den fysiske udformning og indretning. På trafikveje bør man både tilgodese fremkommelighed og trafiksikkerhed. Derfor må hastigheden fastsættes under hensyntagen til begge faktorer. I byområder er hastigheden typisk 50 km/t. Hvis der er cyklister på en trafikvej, bør de færdes på cykelstier langs vejen. På trafikveje, hvor der færdes cyklister på kørebanen, bør hastigheden ikke være højere end 40 km/t. På lokalveje vægtes tryghed og sikkerhed højere end fremkommelighed, hvilket bør signaleres tydeligt i vejens udformning og indretning. Her bør både trafikmængden og hastigheden være lav. Cyklister færdes typisk på kørebanen. Nye lokalveje og lokalområder bør indrettes til en hastighed på km/t. 60 km 50 km 40 km 40 km-zoner Trafikvejene, der afgrænser området, er indrettet til store trafikmængder, høj fremkommelighed og en hastighedsgrænse på 60 km/t. Inde i området er hastigheden 50 km/t på hovedparten af trafikvejene, hvor der er cykelstier. Enkelte trafikveje har en hastighedsgrænse på 40 km/t, da der her er en del butikker og ingen stier. Alle lokalvejene har en hastighedsgrænse på 40 km/t. Læs mere her: Håndbog i Trafikplanlægning i byer, kapitel 11 25

22 Kryds Næsten halvdelen af alle trafikulykker i byer sker i kryds. Det skyldes blandt andet, at det er kompliceret for trafikanterne at køre gennem kryds. Derfor er det vigtigt, at kryds placeres rigtigt og udformes så sikkert som muligt. Firevejskryds er mere komplicerede for trafikanterne at overskue og passere end trevejskryds og bør derfor undgås eller udformes som rundkørsler eller signalregulerede kryds især på trafikveje. Alternativt kan firevejskryds nogle steder udformes som to forskudte trevejskryds. Afstanden mellem kryds fastsættes ud fra, om vejen er en trafikvej eller en lokalvej samt den ønskede hastighed på vejen. Plads til etablering af kryds Når vejens breddebehov vurderes, er det vigtigt, at der også afsættes tilstrækkelig plads til etablering af kryds. Kryds har ofte behov for bredere arealer til etablering af svingbaner, heller mv., der er nødvendige for at tilgodese trafiksikkerheden. Læs mere her: Håndbog om Trafikplanlægning i byer, kapitel 11 Håndbog for Planlægning af veje og stier i åbent land, kapitel 8 Håndbog om Vejkryds i byer Vejkryds reducerer bilernes fremkommelighed på trafikveje og bør derfor ikke placeres for tæt. Afstand mellem kryds På trafikveje med en hastighed på 50 km/t bør afstanden mellem rundkørsler eller signalregulerede kryds være mindst m. Afstanden mellem trevejskryds bør være mindst 150 m. På lokalveje med en hastighed på km/t bør afstanden mellem kryds være mindst 50 m. Ved en hastighed på 50 km/t bør afstanden mellem kryds være mindst 100 m. 26

23 2 m. 5,5 m. 2 m. Tværsnit gennem lokalvej S. 28 BUTIK Tværsnit gennem trafikej Tværsnit gennem lokalvej BAKKE IND BAKKE IND 2,5 m. 2,5 m. 7 m. 2,5 m. 2,5 m. 2 m. 5,5 m. 2 m. Tværsnit gennem trafikvej Tværsnit gennem lokalvej Et typisk tværprofil for en trafikvej med fortov og cykelsti samt et typisk tværprofil på en lokalvej med fortov, og hvor cyklisterne færdes på kørebanen S. 29 Vejens bredde Vejens tværprofil, og dermed den nødvendige bredde, afhænger af trafiktype, hastighed og vejens funktion. Bredden af en vognbane afhænger af hvilke køretøjer, der skal kunne færdes på vejen samt af de stedlige forhold, vejens omgivelser og den ønskede hastighed på vejen. Sikkerhedszone Sikkerhedszone På lokalveje vil en vognbane typisk være 2,75 m bred, mens den på en trafikvej med busser i rute typisk vil være 3,50 m bred. Antallet af vognbaner afhænger af biltrafikmængden på vejen. I byområder vil én vognbane i hver Kørespor retning ofte være tilstrækkeligt på langt de fleste veje, bortset fra i kryds, hvor svingbaner mv. kan være nødvendige. Hertil kommer eventuelle cykelstier, busbaner, parkeringsbaner samt fortove. Stiernes bredde Separate stier bør være minimum 3 m brede, så de lette trafikanter kan færdes, mødes og overhale hinanden på en komfortabel og sikker måde. Desuden bør der ved fastlæggelse af bredden 2,5 m. på 2,5 gang- m. og cykelstier 7 m. også 2,5 m. 2 tages hensyn til Tværsnit fejning og gennem snerydning. trafikvej Læs mere her: Håndbog om Tværprofiler i byer Håndbog om Tværprofiler i åbent land Håndbog S. 29om Grundlag for udformning af trafikarealer Sikkerhedszone Sikkerhedszone Kørespor 27

24 Sikkerhedszone Sikkerhedszone Kørespor Et tværprofil for en trafikvej med angivelse af sikkerhedszonen, som her omfatter både rabat, cykelsti og fortov. I sikkerhedszonen er placeret bløde hække, hvilke ikke er påkørselsfarlige. Sikkerhedszoner Risikoen for at komme til skade øges markant, hvis man som bilist eller cyklist rammer en fast genstand. Når der afsættes arealer til nye veje, skal der derfor medregnes plads til sikkerhedszoner, som er områder langs kørebanen, hvor der ikke må være faste genstande som fx sten, træer, byudstyr mv. Genstande i sikkerhedszonen skal være eftergivelige og ikke påkørselsfarlige. Vendepladser I lokalområder med lukkede veje, kan det være nødvendigt at etablere vendepladser for at sikre, at såvel personbiler som renovationskøretøjer og andre store køretøjer kan færdes i området uden at skulle foretage bakkemanøvrer. Bredden af sikkerhedszonen afhænger af, hvor hurtigt man må køre på vejen. På veje i åbent land er der faste krav til bredden af sikkerhedszoner, og det anbefales, at der så vidt muligt anvendes samme afstande i byområder. På en lige vej i landzone er kravene til sikkerhedszoner fx 2 m ved 40 km/t. Fortove og cykelstier kan indgå som en del af sikkerhedszonen, hvis der på arealerne kun er placeret genstande, som er eftergivelige og ikke påkørselsfarlige. Afstanden fra cykelstiens kant til faste genstande skal altid være mindst 0,3 m. Som faste genstande regnes alt, hvad der vil kunne skade en cyklist ved påkørsel. Vendeplads på lukket boligvej Læs mere her: Håndbog om Grundlag for udformning af trafikarealer, kapitel 6 28

25 Reaktionslængde Bremselængde Standselængde 20 Oversigt Det har stor betydning for trafiksikkerheden, at der er god oversigt for alle slags trafikanter på både strækninger og i kryds samt i forbindelse med udkørsler fra lokalveje til trafikveje og større udkørsler fra fx tankstationer e.l km/h Standselængde samt reaktions- og bremselængde for personbil ved varierende hastigheder på lige vej uden hældning. Standselængde svarer til stopsigte og er bremselængde + reaktionslængde Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan bygninger, bakker og kurver påvirker oversigten både på strækninger og i kryds. Ligeledes er det vigtigt at overveje, hvordan eventuel beplantning langs veje og i kryds placeres og udformes samt hvordan og hvor øvrigt vejudstyr kan opsættes og om der bør være parkeringsfri zoner. Der skal alle steder være en oversigt, der sikrer, at trafikanten kan nå at se, opfatte og reagere på en hindring, så køretøjet er standset, før hindringen rammes, også kaldet for stopsigt. Det kan fx være et barn, der krydser vejen, eller en tabt genstand. Kravet til stopsigt svarer til standselængden, som er summen af reaktionslængden og bremselængden. Ved 40 km/t skal der fx etableres ca. 40 m stopsigt på en lige vej uden hældning, men kravet til oversigt er større i kurver eller når der kan optræde modkørende trafik i samme vognbane, fx ved overhaling af cyklister og parkerede biler. Vej med parkerede biler hvor oversigt muliggør passage Læs mere her: Håndbog om Grundlag for udformning af trafikarealer 29

26 Ny stamvej ÅBENT LAV BoLigBEByggELsE sti FæLLEs ArEAL ÅBENT LAV BoLigBEByggELsE TæT LAV BoLigBEByggELsE Aktivitetsområde FæLLEs ArEAL sti Eksisterende vådområde Eksisterende læhegn TæT LAV Aktivitetsområde BoLigBEByggELsE FæLLEs ArEAL sti ÅBENT LAV BoLigBEByggELsE Dato 06/ Mål 1:2000 Eksempel på plan, hvor traceet er fastlagt ud fra Tegnet af: Lokalplan nr: XXX, Spørring terrænet. ILLUSTRATIONSPLAN Version A Kurveradier er fastlagt, så der er sammenhæng mellem mulige kørehastigheder og oversigt i kurverne Forberedende arbejder Beplantningsplan m. Oversigtsarealer Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N Tlf Fax Fordele og ulemper ved det separate stisystem Opleves umiddelbart sikkert at færdes på Risiko for, at systemet ikke bruges efter hensigten, hvis det medfører omveje, eller hvis stierne er mørke og utrygge Børn får ingen øvelse i at færdes sammen med biler, hvilket kan være problematisk, når de skal færdes udenfor det separerede område Fordele og ulemper ved det integrerede stisystem (cykelsti langs vej) Kan opleves mere trygt, fordi der også er andre trafikanter Lærer trafikanterne at færdes under gensidig hensyntagen Øget ulykkesrisiko i kryds/krydsninger, hvor der kører biler Separate eller integrerede stisystemer Vej- og stinet kan enten holdes helt adskilt fra hinanden, fx stier i eget tracé (separeres), eller anlægges sammen, fx en sti langs en trafikvej (integreres). Hvorvidt man skal vælge det ene system frem for det andet, eller en kombination af de to, kan der ikke gives et entydigt svar på. Det afhænger af det konkrete områdes funktioner og den trafik, der forventes i området. Uanset valg af løsning, bør der være fokus på trafiksikkerheden omkring kryds, og særligt i de punkter, hvor separate stisystemer møder det øvrige vej- og stinet. Læs mere her: Håndbog om Trafikplanlægning i byer, kapitel 4 Overvej følgende ved planlægning af veje og stier Hvilke veje er trafikveje og hvilke veje er lokalveje? Hvilke hastigheder ønskes på vejene? Hvor skal krydsene placeres? Hvordan skal krydsene udformes? Hvor langt fra vejen skal træer, udstyr mv. placeres? Hvordan skal vejens forløb være? Er der tilstrækkelige oversigtsforhold for alle trafikanttyper? Skal der være stier langs vejen eller andr stier? Hvor mange vognbaner skal vejen have? Er der behov for vendepladser? 30

27 31

28 9. Detailhandel Trafikmængden og størrelsen på køretøjerne afhænger af typen af detailhandel Forventet trafikmængde og trafiktype Større butikker som fx supermarkeder, byggemarkeder og butikscentre tiltrækker store mængder trafik fra både kunder og leverandører og placeres derfor ofte i udkanten af byen og i nærheden af trafikvejene. Men mindre butikker i bymidter, på torve, pladser og i smalle stræder får også leveret varer med store køretøjer. Derfor er det vigtigt på et tidligt tidpunkt at undersøge, hvilken trafik og hvilken størrelse køretøjer, der kan forventes, eller som man vil tillade, når der kommer nye butikker i et område. Adgangsforhold For både varelevering og kunder bør der sikres gode adgangsforhold til butikken. I forhold til den samlede sikkerhed, fremkommelighed mv., bør det også overvejes, om det er mest hensigtsmæssigt, at tilslutningen sker på S. en 32lokalvej eller en trafikvej. Varelevering bør så vidt muligt holdes adskilt fra den øvrige trafik enten tidsmæssigt eller fysisk og der skal etableres sikre adgangsforhold for lette trafikanter. Her skal det også overvejes, om der bør etableres cykelstier, signalanlæg mv. på det omkringliggende vejnet for at tilgodese adgangsforhold og trafiksikkerhed for lette trafikanter. Parkering Næsten uanset hvilken slags butik, der er tale om, vil kunderne ankomme både på cykel og i bil. Det er derfor vigtigt at vurdere behovet for parkering for både biler og cykler. Læs mere her: Håndbog om Parkering og standsning i byer Håndbog om Trafikplanlægning i byer, kapitel 9 BAKKE IND BAKKE IND BUTIK BAKKE UD BUTIK BUTIK BUTIK Illustrationerne viser to eksempler på tilkørselsforhold for varekørsel til en butik, som bør undgås, da lastbilerne skal bakke over vejarealer. Illustrationerne viser efterfølgende to eksempler, hvor lastbilerne kan køre direkte ind og ud igen uden bakning 32

29 Overvej følgende omkring detailhandel: Sørg for at store køretøjer har kort vej fra trafikvejene til målet. Undersøg adgangsforhold fra det overordnede vejnet Undersøg, hvilken størrelse køretøjer, der kan forventes til området Hold varelevering og anden trafik adskilt enten fysisk eller tidsmæssigt Undersøg parkeringsbehov for både biler og cykler Husk sikre adgangsforhold for fodgængere og cyklister Undgå behov for bakning 33

30 34

31 10. Parkering Fremtidige parkeringsbehov bør altid vurderes i forbindelse med nye eller ændrede byområder Vær realistisk i vurderingen af parkeringsbehovet Parkeringsbehovet hænger sammen med hvilke muligheder, der i øvrigt er for at komme til og fra området. I et område med gode muligheder for at cykle og med god adgang til kollektiv transport, vil der være mindre behov for bilparkering og mere behov for cykelparkering. Antallet af parkeringspladser bør stemme overens med det forventede antal biler og cykler for at undgå problemer med fremkommelighed og sikkerhed. Placering Bilparkeringspladser placeres under hensyn til den øvrige trafik. Fx vil bakkende biler og bildøre, der åbnes ofte, medføre sikkerhedsmæssige problemer for de øvrige trafikanter. Parkering på trafikveje med tilladt hastighed højere end 50 km/h bør undgås. Bilparkering i byer vil ofte med fordel kunne samles på parkeringspladser og -anlæg, men man skal i den forbindelse sikre, at handicapparkering, varelevering mv. fortsat kan foregå lokalt i gaderummene, hvor behovet er til stede. Cykelparkering bør placeres i direkte forlængelse af cyklisternes trafikarealer og i en afstand fra slutmålet, der er afpasset parkeringens formål og tidshorisont. Læs mere her: Håndbog om Anlæg for parkering og standsning i byer Cykelparkeringshåndbogen, Dansk Cyklist Forbund, cyklistforbundet.dk For lidt bilparkering kan medføre Ulovlig parkering Dårlig fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Mere parkering i naboområder Parkeringssøgende trafik For meget bilparkering kan medføre Ringe udnyttelse af byens arealer At der tiltrækkes trafik til området fra andre områder Overvej følgende for både biler og cykler Undersøg, om der er parkeringsnormer Vurder mulighederne for at komme til og fra området i øvrigt Overvej, hvilken slags parkering, der er plads til Afsæt tilstrækkelig plads, både til parkeringsbåse og manøvrearealer Overvej om cykelparkering er placeret hensigtsmæssigt i forhold til cyklisterne rute til lokaliteten og selve målet Overvej om den planlagte bilparkering kan medføre åbne bildøre ind over cykelstier Overvej om oversigtsforholdene ved ind- og udkørsel til p-pladserne er tilstrækkelige Overvej om parkerede biler hindrer oversigten for andre væsentlige ind- og udkørsler 35

32 11. Shared space Shared space kan være en rigtig god løsning, men ikke alle veje er egnede Shared space er de seneste år ofte anvendt i forbindelse med trafiksaneringer i centrale byområder eller ved planlægning af nye byområder med det formål at gøre det mere attraktivt at færdes og opholde sig i området som let trafikant. Shared Space kan desuden anvendes i centrale byområder, hvor der ønskes en mere fleksibel udnyttelse af byens rum og en mere optimal udnyttelse af byens begrænsede arealer, det vil sige ikke kun til trafikafvikling, men også til fx ophold. Shared space er veje/byrum, hvor det samlede gadeareal er udformet til og anvendes af en blanding af trafikale (kørende og gående) og ikke-trafikale funktioner (fx ophold, udendørs servering, salg/udstilling og fysiske aktiviteter). Rummet er derfor ikke traditionelt opdelt i køreog gangarealer, hvilket bør fremgå tydeligt i designet af belægningen, så trafikanterne ikke er i tvivl. Den kørende trafiks hastighed er så lav, at det er attraktivt og trygt for fodgængere at færdes på langs og på tværs af rummet i hele dets bredde. Hastigheden i shared space områder bør være km/t Af hensyn til sikkerhed og tryghed og for at sikre, at området bruges efter hensigten med gensidig hensyntagen, bør hastigheden ikke være højere end km/t. Trafikmængden i shared space områder bør ikke overstige biler/døgn Hvis trafikmængden er større, vil vejen i praksis blive brugt som en traditionel vej, hvor bilerne placerer sig i midten, mens de lette trafikanter placerer sig ude i siderne og kun krydser i udvalgte punkter. Der bør være en balance mellem biler, cykler og fodgængere i shared space områder Antallet af fodgængere skal helst udgøre mindst halvdelen af det forventede antal biler. Der bør også være en nogenlunde ligelig balance mellem cykler og biler. Hvis ikke dette er opfyldt, vil den kørende trafik blive dominerende. Ingen trafikantgrupper er prioriterede i shared space områder Det vil sige, at shared space områder ikke bør fungere som trafikveje, som en højklasset cykelrute eller som en strækning med kollektiv trafik i fast rutefart, og der er ingen afmærkning af vigepligt. Den kørende trafiks hastighed reguleres ved interaktion/gensidig hensyntagen med de øvrige trafikanter i gaderummet - både kørende og gående. 36

33 På principskitsen til venstre ses en vejindretning med total blanding af trafikarterne, mens principskitsen til højre viser en løsning med et "safe space" i venstre side af vejen, hvor bl.a. blinde og svagsynede kan færdes, uden at der er en risiko for, at der er kørende trafik Der skal være en vis vejbredde til rådighed for at etablere en strækning som shared space Vejbredden bør give mulighed for kørende biltrafik i begge retninger samt et såkaldt safe space, hvor den kørende trafik ikke kommer af hensyn til blinde og stærkt svagsynede, som har svært ved at færdes på samme areal som biltrafikken. Læs mere her: Vejledning om anvendelse af shared space Eksempelsamling om shared space Her ses et eksempel på en shared space-lignende gadestrækning, hvor alle trafikantgrupperne færdes i hele gadens bredde med lav hastighed. Der er samtidig plads til ophold. Gaden er skiltet som gågade med kørsel tilladt 37

34 Beplantning langs vej, som er med til at forskønne og indsnævre vejprofilet. Samtidig er beplantningen placeret i en passende afstand fra vognbanekant af hensyn til sikkerheden Belægninger der signalerer adskillelse mellem trafikantgrupper 38

35 12. Inventar og materialer Inventar og materialer kan bruges i byrummet til at dæmpe hastigheden og præge trafikanternes adfærd Beplantning Beplantning, som bløde hække mv., kan anvendes til at indsnævre et byrum og dermed virke hastighedsdæmpende. Det kan også bruges til at sende et signal til trafikanterne om et skift i det trafikale hierarki og dermed et krav om ændret adfærd. Beplantning kan desuden anvendes til at understrege et kryds og dermed gøre det mere tydeligt for trafikanterne. Ved beplantning bør der tages hensyn til oversigtsforholdene, især ved krydsninger for fodgængere. Buske kan let skjule personer, der befinder sig på heller og i rabatter, og træer kan dække skilte og signaler, eller forhindre trafikanternes frie sigt. Desuden skal krav til sikkerhedszonen overholdes. Belægninger Belægninger bør vælges, så de passer til den ønskede trafik og afspejler de trafikale og opholdsmæssige funktioner. Genkendelighed i belægningstyperne er med til at øge forståelsen af, hvordan en vej eller et byrum skal anvendes. Det bør tilstræbes, at samme belægningstype så vidt muligt signalerer samme trafikale funktion, så der ikke opstår misforståelser, fx ved at der tages fejl af køre- og gangarealer. Belægninger bør være både sikre og trygge at færdes på for alle trafikanttyper. Der skal tages hensyn til både holdbarhed og sikkerhed samt til mennesker med funktionsnedsættelse. Nogle belægninger kan fx være vanskelige at gå og cykle på, mens andre bliver glatte i vådt føre. Når belægninger overvejes brugt som kørebaneafmærkning i fx en fodgængerovergang eller som stoplinje, er det vigtigt at huske på, at den tydeligt skal kunne ses af trafikanterne under alle forhold, også i mørke og regn. Afmærkning udført i belægningssten har mindre kontrast, bliver snavsede og har ingen refleksion. 39

36 Belysning Gadebelysning medvirker til at skabe sikkerhed, tryghed og fremkommelighed, så trafikanter kan orientere sig og færdes på vejene i døgnets mørke timer. Krav til belysning fastlægges på baggrund af vejtype, størrelse, anvendelse, hastighed, trafikintensitet, beliggenhed mv. I forbindelse med planlægningen skal der især være fokus på at sikre plads til nødvendig belysning langs veje og stier under hensyn til både fremkommelighed og sikkerhedszoner. Belysning langs en vej, som er tilstrækkelig til, at de lette trafikanter føler sig trygge 40

37 41

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk

Læs mere

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé 14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Ny institution i Hareskovby

Ny institution i Hareskovby Kunde Sag: Furesø Kommune 30. november 2016 JKD, MLJ Rev. 20. december 2016 Ønske om en ny institution Furesø Kommune ønsker at bygge en ny institution i Hareskovby til at afløse det nuværende Hareskov

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 4: SVENDBORG TRAFIKSIKKERHEDSBY DELOMRÅDE NORDRE BYDEL.

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 4: SVENDBORG TRAFIKSIKKERHEDSBY DELOMRÅDE NORDRE BYDEL. SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 4: SVENDBORG TRAFIKSIKKERHEDSBY DELOMRÅDE NORDRE BYDEL. SE Trafik 11. august 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr.

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti.

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. februar 2013 12/10831 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF STI I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni 2012 1 om ekspropriation

Læs mere

Virksomhedsordning for modulvogntog. Procedure, retningslinjer og muligheder

Virksomhedsordning for modulvogntog. Procedure, retningslinjer og muligheder Virksomhedsordning for modulvogntog Procedure, retningslinjer og muligheder Virksomhedsordningen for modulvogntog Procedure, retningslinjer og muligheder Dato: Januar 2014 Oplag: 300 Tryk: Vejdirektoratet

Læs mere

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Til Aarhus Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2011-10-04 TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Revision 1 Dato 2011-10-04 Udarbejdet af EGS Kontrolleret af LLJ Godkendt af Beskrivelse EGS Ref. Rambøll Olof

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Oktober 2015 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan...

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt: Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende og fremtidige trafikale forhold 3

TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende og fremtidige trafikale forhold 3 ÅRSTIDERNE ARKITEKTER TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Eksisterende

Læs mere

I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti.

I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. marts 2013 12/09288 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation

Læs mere

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik NOTAT Trafikdage 2008 Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik Email: marwas@tmf.kk.dk 11-08-2008 Sagsnr. 2008-26709 Dokumentnr. 2008-422994 Ny vejnetsplan for Københavns Kommune

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. juni 2014 Lokalplan 975, Runevej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 975 - Dagligvarebutik ved Runevej,

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer: Notat Vedrørende: Notat om forbedrede vejadgange til Østervangsskolen Sagsnavn: Prioritering af midler i 2016 - Mobilitetspulje, anlæg af cykelstier samt sikre skoleveje m.m. Sagsnummer: 05.13.10-P20-23-15

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Trafiksikkerhedsrevision trin 2

Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Tlf.: 2015Mogens Ingeniør 9008 Sørensen Overgade 32 B 5000 Odense C E-mail: Overgade32@gmail.com 19. maj 2014 Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Omlægning af Næsvej 1 Om projektet Assens Kommune har vedtaget

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere