Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken"

Transkript

1 Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken

2 Sikre børn i trafikken side 3 Fælles ansvar side 4 Udskolingen en særlig udfordring side 5 Gratis materialer til undervisningen side 6 Børns udvikling i trafikken side 7 Indskolingen side 8 Mellemtrinnet side 12 Udskolingen side 18 Ud i trafikken Ud i trafikken Udgivet af Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden Maj 2013

3 Sikre børn i trafikken Dette hæfte er til dig, der arbejder med børn og trafik. Målet er at klæde dig på til at tage snakken om børn og trafik med forældre og kolleger. Når man kigger på statistikker for trafikulykker, kan man se, at det går godt og heldigvis for det. I mange år er det kun gået fremad i forhold til reducering af dræbte og tilskadekomne i trafikken, og danskernes trafikadfærd er generelt blevet bedre. Før eller siden vil børnene færdes alene i trafikken, og det skal de være klædt på til. Det bliver de bedst, hvis vi voksne gradvist sørger for, at de kommer ud i trafikken. Der er mange gode grunde til, at børn skal ud i trafikken og blive selvtransporterende: De får erfaring med trafik De får motion De bliver mere læringsparate Der bliver mindre trafikkaos omkring skolen Der bliver mindre forurening Færdsel er mange ting. Det handler ikke alene om færdselsregler og det at kunne cykle, men også om at kunne træffe sikre valg i trafikken. Derfor er det så vigtigt, at der bliver undervist i færdsel gennem hele skoleforløbet. I Fælles Mål for Færdselslære Faghæfte 20 kan man finde mere om det obligatoriske emne færdsel. Rikke Christine Stobbe, fagkonsulent for færdselslære. Ministeriet for Børn og Undervisning Det er vigtigt at fastholde de gode traditioner for at skabe sikre trafikanter fra barnsben. Gode vaner er lette at lære, når man er barn, mens dårlige vaner kan være svære at aflære senere i livet. Derfor er det en god investering at få grundlagt de gode vaner i trafikken så tidligt som muligt. Især når vi ved, at 99 % af alle ulykker skyldes menneskelige fejl. Ud i trafikken Side 3

4 Vores samarbejde med politiet er rigtig godt. De tjekker cykler og kommer til prøver og skolepatruljen. Færdselskontaktlærer Fælles ansvar Det er en fælles opgave for skole og forældre at skabe trafiksikre børn, og det sker bedst gennem tæt samarbejde. Hvis skole og forældre har de samme positive forventninger til børnene og hjælper dem med klare rammer og retningslinjer for deres adfærd i trafikken, er vi kommet langt. Børnene har nemlig ikke noget problem med regler og vil gerne have tydelige voksne. Forældrenes ansvar Det er forældrene, der har ansvaret for, at børnene opdrages til og får erfaring med at færdes sikkert i trafikken. Alle undersøgelser viser, at forældrenes rolle er utrolig vigtig, både når det gælder træning i trafikken, at være en god rollemodel, og når det handler om at lære at sige fra over for risikoadfærd. Skolens ansvar Skolen er ansvarlig for at gennemføre færdselsunder visning gennem hele skoleforløbet også i udskolingen. Færdsel er et socialt samspil mellem trafikanter, og det er vigtigt, at alle kender spillereglerne i trafikken. Derfor giver det også god mening, at færdselsundervisningen er obligatorisk og har været det siden Færdselsundervisningen er med til at sikre, at alle børn får samme gode ballast, og at der bliver skabt en debat om trafikvaner hjemme hos børnene. Politiets rolle Politiet har også en vigtig rolle. De kan deltage i undervisningen ved eksempelvis Gå-prøven, Den Lille Cyklistprøve, Cyklistprøven og undervise skolepatruljerne. Politiet kan være aktive i forbindelse med kampagner så som Skolestart og lygtekampagner. Endelig kan de deltage ved forældremøder og generelt bakke op om skolens arbejde.

5 Udskolingen en særlig udfordring Desværre er det sådan, at antallet af trafikulykker stiger meget markant fra 13-årsalderen. Samtidig er det ofte på dette alderstrin, at både skole og forældre giver slip og ikke længere tænker trafik som noget, der er vigtigt at arbejde med og tale om. De store børn har færdighederne og kan færdselsreglerne, men har de erfaring nok med trafik, og er de for risikovillige? Udfordringen i udskolingen er at få sat fokus på og damp under arbejdet med de store børns holdninger, ansvar og handlinger gennem undervisning, dialog og klare aftaler. Som det fremgår af grafen nedenfor, kommer børn på 14 år galt af sted på knallert. Ligesom børn på 16 år kommer til skade i bil. Det kan skyldes, at de kører sammen med ældre kammerater, kærester eller søskende, men det kan også betyde, at nogle prøver at køre på knallert eller i bil, før de reelt må. Her er det vigtigt, at både skole, forældre og politi samarbejder om at få sat en stopper for det. Dræbte og alvorligt tilskadekomne Skolen er en unik mulighed for at klæde børnene på til de ti farligste år i trafikken; år. Som det fremgår af grafen, er det først, når børnene har færdighederne og kender reglerne, at det for alvor begynder at gå galt i trafikken. Det er på samme tidspunkt, at forældrenes bekymring daler, og færdselsundervisningen sløjfes, fordi de voksne tænker, at børnene kan klare sig selv i trafikken. KILDE: Vejdirektoratets ulykkesstatistik Antal ulykker Bekymring Andet Bil Lille knallert Cykel Fodgænger Alder Ud i trafikken Side 5

6 Det er rigtig godt, at det er gratis. Som lærer synes jeg også, at materialerne er overskuelige og nemme at gå til. Færdselskontaktlærer Gratis materialer til undervisningen På baggrund af et ambitiøst samarbejde med TrygFonden har Rådet for Sikker Trafik de seneste år udviklet gratis og online tilgængelige materialer til hele grundskoleforløbet. Alle materialer lever naturligvis op til Fælles Mål for Færdselslære. De er udviklet, så de bedst muligt bidrager til, at de store børn forlader skolen med kvalifikationer og kompetencer, der gør dem i stand til at træffe sikre valg i trafikken både med tanke på dem selv og andre trafikanter. For at imødekomme det faglige fokus i skolen er materialerne udformet, så de indfrier faglige mål i fag som dansk, idræt og samfundsfag. Forældrene er tænkt ind i materialerne, og der er generelt fokus på at komme tæt på elevernes hverdag både gennem dialog i klassen og helt konkret med Google Maps som en del af materialerne. Det er også med til at understøtte teori og praksis i hverdagen. Se mere på Flere og flere skoler har en nedskrevet trafikpolitik, hvor der står, hvad der skal undervises i hvornår. Og undersøgelser viser, at skoler med trafikpolitik bl.a. har mere færdselsundervisning. I en trafikpolitik kan man skrive, at færdselsundervisningen skal indgå i årsplanerne. Bl.a. derfor anbefaler Rådet for Sikker Trafik, at alle skoler får nedskrevet en trafikpolitik. Se mere på sikkertrafik.dk/trafikpolitik Ud i trafikken Side 6

7 Børns udvikling i trafikken Udfordringer skifter karakter Børns udfordringer i trafikken skifter karakter, i takt med at børnene udvikler sig og bliver ældre. Og det er forskelligt, hvad de skal lære i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Det varierer dog fra barn til barn, hvornår det står over for hvilke udfordringer, hvor meget erfaring det har med trafikken og dermed også, hvornår det kan hvad i trafikken. Mange kompetencer Det er vigtigt at huske på, at der udover færdigheder og regellæring er mange andre kompetencer i spil, når vi færdes i trafikken. Det afspejler sig også i trin målene i Fælles Mål for Færdselslære, hvor ansvarlighed og det sociale samspil også er indskrevet. Koble teori og praksis Når man hjælper børn med at blive sikre trafikanter, er det væsentligt at koble teori og praksis. Det er meget svært at lære at færdes sikkert i trafikken, hvis læringen kun foregår i klasselokalet eller i hjemmet. Der ligger en opgave i at skabe en solid kobling mellem at tale om trafik og at agere i trafikken, så børnene får afprøvet teorien i praksis. Det er vigtigt for børns evne til at optræde trygt i trafikken, at de har lært at fastholde opmærksomheden, takle distraktioner, forstå hvilke beslutninger der må tages, og at de kan optræde som del af et socialt fællesskab. Oversat fra norsk fra: TØI rapport 1232/2012, Transportøkonomisk institut

8 Indskolingen Hvad skal børnene lære? Ifølge Fælles Mål for Færdselslære skal et barn bl.a. lære følgende fra skolestart og op til 3. klasse: Kende og kunne færdselsreglerne for fodgængere Kunne manøvrere sin cykel på lukkede baner samt kende de basale færdselsregler for cyklister Være opmærksom på andre trafikanter, årstider, døgnets betydning og kende distraktorer Kende til sikkerhedsudstyr og synlighed Kende forskellen på god og dårlig trafikadfærd, bløde og hårde trafikanter, sikker/usikker vej etc. De små vokser 15 cm, når vi kommer med deres Gåprøve-diplom. De føler sig klædt på til trafikken. Færdselskontaktlærer Lære at gå alene i trafikken En af de væsentligste ting, børn skal lære i indskolingen, er at gå alene i trafikken. Nogle børn har trænet bestemte ruter for eksempel ruten til skole med deres forældre og kan gå den alene, mens andre ikke har lært at gå alene. Hvorvidt og i hvilket omfang det enkelte barn kan færdes sikkert til fods alene i trafikken afhænger af barnets psykiske og motoriske modenhed. Om barnet har været ude i trafikken sammen med voksne og er i stand til ikke at lade sig distrahere. Endelig afhænger det af de trafikale forhold, og om der er tale om kendt eller ukendt vej. Øve sig i at cykle på lukket bane Børn i indskolingen bør ikke cykle i trafikken på egen hånd, medmindre trafikforholdene er helt specielt sikre. Det er til gengæld en rigtig god idé, at børnene begynder at cykeltræne på en lukket bane eller steder uden trafik, så de lærer at beherske cyklen. Når de så kommer på mellemtrinnet og skal lære at cykle i trafikken, kan de fokusere på det egentlige nemlig trafikken. Ud i trafikken Side 8

9 Hvilke udfordringer skal børnene have hjælp til? I indskolingen har børnene af gode grunde ikke så meget erfaring med trafikken. De skal ud i trafikken, så de vænner sig til andre trafikanter og de mange sanseindtryk dvs. de får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være i trafikken. Fysisk små Når børn starter i skole, er deres udsyn i trafikken begrænset af deres højde, og der er større risiko for, at de overses. Børn skal lære, hvor det er sikkert at krydse en vej strækninger, hvor trafikken er begrænset, og hvor de kan orientere sig ordentligt og blive set Børn skal lære, at de kan være nødt til at gå ud mellem parkerede biler og orientere sig, inden de krydser vejen. Dog er de også svære at få øje på, når de står mellem parkerede biler Børn skal gøres så synlige som muligt for eksempel med farvestrålende tøj, refleksveste og reflekser Oplever egocentrisk De yngste børn har svært ved at se trafiksituationer med andre trafikanters øjne. De er for eksempel ikke opmærksomme på, hvornår de er svære at få øje på for andre trafikanter: Når jeg har set bilen, så må bilen også have set mig. Børn skal lære at holde øje med trafikken og ikke stole blindt på, at andre trafikanter passer på dem Børn har brug for at øve sig i at se trafikken fra forskellige perspektiver. De skal for eksempel lære, at der er blinde vinkler i en bil, og at bilister derfor kan have svært ved at se fodgængere og cyklister især i mørke og regnvejr For at kunne gå alene i trafikken skal barnet: forstå reglerne for at krydse en vej have tålmodighed til at vente med at krydse vejen, indtil det er sikkert kunne fastholde opmærksomheden på de vigtige ting i trafikken kunne se og skelne forskellige køretøjers hastighed og vurdere afstanden til dem kunne forudse, hvad andre trafikanter vil gøre kunne vurdere, hvornår der er et hul i trafikken, så det er sikkert at gå over vejen kunne beslutte sig hurtigt nok til at kunne nå over vejen, inden det er for sent Ud i trafikken Side 9

10 Det bedste er, når de små kommer styrtende og viser, at de har bestået Gåprøven. Færdselskontaktlærer Har svært ved at fastholde opmærksomheden og handler impulsivt Evnen til bevidst at rette opmærksomheden mod de vigtige ting i trafikken, og holde den der, er formentlig først udviklet midt i skoleforløbet. Børn kan meget nemt blive distraheret af eksempelvis en klassekammerat, der kalder fra den anden side af vejen. Børn ved godt, at de skal se sig for, inden de krydser vejen, men de handler impulsivt. Børns opmærksomhed kommer særligt på prøve, når de færdes i flok, og det kan føre til spontane og farlige handlinger. Heldigvis er børn i flok også lettere for andre trafikanter at få øje på. Børn skal mindes om, at det er vigtigt at holde øje med trafikken, også imens man krydser vejen Børn skal have at vide, at de skal passe på sig selv og tage ansvar. De må ikke bare følge med flokken kantstenen betyder, at de skal stoppe og se sig for Har svært ved at bedømme afstand og hastighed Små børn har svært ved at vurdere afstand og kan være i tvivl om, hvornår en bil, der kommer kørende hen imod dem, er for tæt på, til at de kan nå at krydse vejen. De har også svært ved at vurdere bilers hastighed og kan lade sig snyde af bilernes størrelse. De er tilbøjelige til at tro, at en stor bil er farligere end en lille bil, selvom den lille bil i det konkrete tilfælde kører hurtigere end den store bil. Børn har brug for at få forklaret, hvor langt bilerne skal være væk, før de kan krydse vejen. Det kan være en god idé at give dem nogle konkrete pejlemærker som eksempelvis en kiosk eller det gule hus Det er en god idé at iagttage biler, som kører langsomt og hurtigt på samme strækning og tale om kendetegn som lyd, overhaling m.m. Forstår ikke voksensprog Ord, som voksne måske regner for almindelige færdselsord, kan børn misforstå. For eksempel lyssignal, fodgængerfelt, venstre og højre. Man skal huske at bruge konkrete udtryk og forklare, hvad man mener med dem. Vigtigst af alt skal de voksne gå med ud i trafikken og se på de konkrete steder, der tales om og prøve de ting af, som aftales med børnene Det er vigtigt at sikre sig, at børnene forstår, hvilken retning man taler om, og her kan det igen være en god hjælp at give konkrete pejlemærker for eksempel den retning, hvor busstoppestedet er i stedet for betegnelserne højre og venstre Regner med at voksne overholder reglerne Det kan være svært for børn at forstå, at voksne ikke altid overholder reglerne og automatisk passer på børn. Børn kan have det indtryk, at der ikke kan ske dem noget, hvis bare de overholder reglerne. Børn skal lære, at regler ikke er lig med trylleformularer. De skal for eksempel se sig for, selvom der er grønt, og de ifølge reglerne må krydse vejen. Børn har behov for at blive mindet om, at de skal huske at se sig for også i situationer, hvor der er grønt for dem, og at de ikke kan regne med, at alle trafikanter følger reglerne Ud i trafikken Side 10

11 De vigtige voksne Ud i trafikken Børn har brug for og glæde ved at færdes i trafikken. De bliver ikke sikre trafikanter fra bagsædet af en bil de skal ud i trafikken! Det er forældrene, der skal sørge for, at børnene får mulighed for at komme ud i trafikken. Det kan være i weekenden eller på vej til skole. Børnene skal ud i den trafik og virkelighed, de senere skal færdes alene i, og derfor er søndagstræning på en stille villavej sjældent nok. Hvad kan skolen gøre for at få børnene ud i trafikken? Børnene kan også komme ud i trafikken, når de er i skole. For eksempel når klassen skal på tur, eller når børnene skal gennemføre Gåprøven eller Cyklistprøven. Hvis en klasse er god til at færdes sikkert i trafikken, giver det lærerne nogle muligheder for at komme på ture som led i undervisningen, og det kan give gode oplevelser. Skolen kan deltage i Skolestartskampagnen, hvor forældrene bliver opfordret til at træne med børnene i trafikken. Læs mere om Skolestartskampagnen på sikkertrafik.dk/ skolestart. En anden mulighed er at opfordre klasserne til at etablere gå-busser, hvor forældre på skift går med en gruppe børn til skole. Gode rollemodeller Der er intet nyt i, at små børn kopierer voksne, og det gør de naturligvis også i trafikken. Forældre skal være gode rollemodeller både for deres egne og andres børn. Hvad kan skolen gøre for at sørge for at børnene møder gode rollemodeller? Det er ikke alle forældre, der er klar over vigtigheden af at være en god rollemodel. Både over for deres eget barn og de andres børn. Derfor kan det være en god idé at informere nye forældre om, hvordan de skal agere i trafikken omkring skolen. I den forbindelse er der også hjælp at hente i Skolestartskampagnen. Det kan også være, at I kan få en politibetjent ud og fortælle forældrene om deres nye rolle. I en trafikpolitik kan skolen skrive, hvordan forældre, lærere og elever skal færdes i trafikken omkring skolen. Se mere på sikkertrafik.dk/trafikpolitik

12 Mellemtrinnet Hvad skal børnene lære? Ifølge Fælles Mål for færdselslære skal et barn bl.a. lære følgende fra 4. til 6. klasse: Kende og kunne færdselsreglerne for cyklister Kunne manøvrere sin cykel i trafikken på sikker vis Kunne vurdere egen og andres sikkerhed Kende risikofaktorer (årstider, opmærksomhed og manglende brug af hjelm) Forstå samspillet mellem egen og andres adfærd og være ansvarlig i trafikken Det at udvikle eleverne som færdige cyklister og slippe dem løs i trafikken. Det giver meget mening. Færdselskontaktlærer Cykle alene i trafikken På mellemtrinnet skal børnene lære at cykle alene i trafikken. De kan almindeligvis færdes sikkert til fods, men børn på år vil også gerne transportere sig selv til og fra skole, til fritidsaktiviteter m.m. Cyklen giver dem mulighed for at transportere sig selv over længere afstande. Det er nødvendigt, at børnene cykler sammen med voksne, inden de cykler af sted alene. Det kræver et større overskud at færdes på cykel end til fods. Børnene skal beslutte sig hurtigere, på grund af den fart de bevæger sig med, og de befinder sig tilmed ude på kørebanen. Det er vigtigt at huske, at børn ikke kan klare at cykle alene i trafikken, blot fordi de har lært at manøvrere cyklen og øvet på en lukket bane. Der er også stor forskel på at cykle en kendt rute og at cykle på ukendte strækninger, hvor børnene i situationen skal sortere i, hvad der er vigtigt at være opmærksom på. Ud i trafikken Side 12

13 Hvilke udfordringer skal børnene have hjælp til? Flere af de udfordringer som små børn har, kan de mellemste børn stadig have. For eksempel at de regner med, at voksne overholder reglerne, at de tænker konkret, at de mangler erfaring, og at de har svært ved at bedømme afstand og hastighed. Derudover er der nogle udfordringer, som bliver mere udtalte på mellemtrinnet. Færdes i flok På mellemtrinnet færdes børn ofte i flok hjem til hinanden efter skole, til klub eller til fritidsaktiviteter både til fods og på cykel. Det stiller krav til børnenes opmærksomhed og evne til at tage ansvar. Og på cykel er det især vigtigt, at de kender faresignalerne ved at færdes i flok. På mellemtrinnet kan man også tage på cykelture i skoletiden. Her er det godt med klare retningslinjer som for eksempel at alle kører med hjelm, at der er en voksen forrest og bagerst, at ingen overhaler, at man maks. kører to ved siden af hinanden, og at alle kører i en forudbestemt rækkefølge. Det er også vigtigt, at alle forberedes på, hvor turen går hen, og hvor der er særlige vanskelige steder på turen. Børn har brug for at tale om forskellen på at cykle alene og sammen med andre. Hvor meget fylder en gruppe cyklister på vejen/cykelstien? Hvordan påvirkes børnenes opmærksomhed af at cykle i flok? Det er en god idé at lave konkrete aftaler på forhånd, om hvordan man cykler i trafikken sammen hvis man for eksempel skal cykle sammen som klasse For at kunne cykle alene i trafikken, skal barnet: kende til vigepligt og hajtænder kunne orientere sig bagud for retningsskift kunne give tegn med en hånd og stadig balancere cyklen kunne vurdere hastighed og afstand til den trafik, som kommer forfra, bagfra, fra venstre og højre kunne sammenstille iagttagelser, forudse hvad de andre vil gøre, og hvordan situationen kan udvikle sig kunne beslutte sig hurtigt kunne manøvrere cyklen sikkert dvs. kunne starte og bremse sikkert, kunne holde balancen med kun en hånd på styret og med kig til siden eller bagud

14

15 Får lyst til at droppe cykelhjelmen Vi kan redde 5-10 cyklisters liv og undgå omkring 800 hovedskader om året, hvis alle cykler med hjelm. 65 % af de årige bruger hjelm, og det skal de gerne blive ved med. Børn har brug for en snak om, at det er nødvendigt at bruge cykelhjelm også når man er blevet god til at cykle Børn skal opleve, at børn og voksne omkring dem bruger cykelhjelm jo flere der bruger hjelm, jo mere naturligt bliver det Politiet kommer til cyklistprøverne det er meget godt, ellers kunne det blive noget pjat. Færdselskontaktlærer Fastholde opmærksomheden De fleste ulykker på cykel er eneulykker, som sjældent er meget alvorlige. Oftest skyldes det, at man er uopmærksom, så man for eksempel overser et hul i asfalten eller rammer en kantsten. Det er ulovligt at sende en sms eller tale i telefon, imens man cykler, da det også kan forstyrre ens opmærksomhed. Børn skal lære, at de skal cykle, når de cykler, og ikke samtidig for eksempel justere cykellygter, høre musik eller tjekke mobilen Flere trafikanter på fortovet På mellemtrinnet bruger flere også skateboard og rulleskøjter, ligesom nogle også stadig bruger løbehjul, når de skal rundt. Ifølge færdselsreglerne skal det foregå på fortovet. Børn skal vide, at de skal tage hensyn til de andre trafikanter på fortovet Hjelmbrug den procentvise brug af cykelhjelm blandt børn på vej til skole Flere og flere bruger cykelhjelm også blandt de større børn. Mange skoler har også retningslinjer for brug af cykelhjelme på ture i skoleregi Procentvis med cykelhjelm år år 12+ KILDE: Cykelhjemstælling 2012, Rådet for Sikker Trafik Ud i trafikken Side 15

16 Hvor mange børn cykler til skole? Der er sket en fordobling af børn, der bliver kørt i skole fra Der er samtidig sket et fald på 30 % af børn, der cykler i skole. Heldigvis er der stadig mange, der cykler i skole næsten halvdelen af børnene. Der er kun gode grunde til at cykle i skole. Både i forhold til motion, læringsparathed, miljømæssige årsager, og det faktum, at det er på cyklen i trafikken, at man for alvor bliver en sikker cyklist. 11- årige 13-årige 15-årige 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Procent, som cykler til skole Skadestuehenvendelser fordelt på transportmidler Grafen viser, at der er en sammenhæng mellem det mest benyttede transportmiddel cyklen og antallet af skadestuehenvendelser. Heldigvis er de fleste skadestuehenvendelser ikke alvorlige. Piger Drenge KILDE: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Rasmussen M, Due P, editors KILDE: Danmarks statistik Antal skadestuehenvendelser Alder Andet Bil Knallert Cykel Fodgænger Ud i trafikken Side 16

17 De vigtige voksne Engagerede forældre Det er let at engagere forældrene i indskolingen, men ofte sværere på mellemtrinnet og i udskolingen. Det er vigtigt, at skolen ikke kommer til at stå alene med opgaven med at gøre børnene til sikre trafikanter. Børn lærer mere, hvis både skole og forældre bakker op om dem. Derfor skal forældrene mindes om, at de stadigvæk har en vigtig rolle. Eksempelvis er det forældrene, der skal sørge for, at cyklerne er i orden, ligesom de skal træne ruten til Cyklistprøven på cykel sammen med deres børn. Hvordan kan skolen engagere forældrene? Alle materialer fra Rådet for Sikker Trafik lægger op til at få involveret for ældrene og mindet dem om, hvad der er deres ansvar og rolle. I en trafikpolitik kan man skrive forventningerne til forældrene, samt at der skal tales trafik på forældremøder. På forældremøder kan man med Minihjelmen vise forældrene, hvordan en cykelhjelm virker. Se mere på sikkertrafik.dk/minihjelm

18 Udskolingen Hvad skal børnene lære? Ifølge Fælles Mål for Færdselslære skal et barn bl.a. lære følgende fra 7. til 9. klasse: Kende færdselsregler for egen og andres færden Vurdere risici i forskellige situationer i trafikken Kende hensigtsmæssig adfærd Kende risiko ved sammenblanding af alkohol og trafik Kunne beskrive eget og andres ansvar og forpligtelser Hvis udskolingslærerne opdager, at færdselsundervisning kan komme ind i pensum i dansk, så får de øjnene op for det Færdselskontaktlærer Lære at sige fra De store børn færdes hver dag alene i trafikken, har færdighederne og kender færdselsreglerne. Fokus er derfor at få dem klædt på til ungdomslivet og de risici, der følger med. Når de forlader folkeskolen, står de nemlig over for de 10 farligste år i trafikken. Færdselsundervisningen ændrer karakter i udskolingen og går fra at være regellære og færdighedstræning til at handle om ansvar, holdninger og handling. Ud i trafikken Side 18

19 Hvilke udfordringer skal børnene have hjælp til? Nogle af de udfordringer, som børnene har på mellemtrinnet, er også aktuelle for de store børn i udskolingen for eksempel at droppe cykelhjelmen. Fra 12 årsalderen sker der et fald i brugen af cykelhjelme, og der sker en seksdobling i antallet af cykelulykker fra 12 til 16-årsalderen. Derudover er der nogle nye udfordringer, som først for alvor indtræffer i udskolingen. Kan ikke vurdere risici og udsættes for fristelser De områder i hjernen, der vurderer risici, er ikke færdigudviklede i udskolingen. Drenges hjerner er først færdigudviklet omkring de 25 år, og pigers omkring de 23 år. Det betyder, at selvom de godt ved, hvad der er rigtigt og forkert, kan de i situationer handle modsat fornuften. Målinger på teenageres hjerner viser, at de har sværere ved at beslutte sig end voksne. Derfor kan det være rart med regler/aftaler, der begrænser antallet af valgmuligheder. I udskolingen begynder ungdomslivet med fester og natteliv, og de store børn udsættes for flere fristelser i forhold til risikofyldt adfærd i trafikken tilbud om et lift på en knallert eller i en af de ældre kæresters biler. De store børn har brug for klare aftaler om, hvordan de kommer hjem fra fester, så de ikke skal træffe valget i den givne situation, hvor de kan blive fristet og have svært ved at vurdere konsekvenserne af et valg I virkeligheden vil de store børn gerne have klare rammer og aftaler selvom de signalerer det modsatte For at kunne færdes sikkert i trafikken som teenager skal man: kunne sige fra over for risikoadfærd i trafikken. Så som at køre mere end én på knallert, køre uden hjelm, blande trafik og alkohol osv. være i stand til at træffe sikre valg også selvom man ikke indfrier de andres forventninger huske, at trafikken stadig kræver ens fulde opmærksomhed kunne forudse, hvad der sker i trafikken og tage højde for særlige forhold Ud i trafikken Side 19

20 Lille knallert er den farligste transportform i trafikken. Hvis man sammenligner med andre transportformer, er lille knallert: 126 gange farligere end at være fører i personbil 14 gange farligere end cykel 3 gange farligere end stor knallert og motorcykel Jeg har brugt så lang tid på at proppe noget i hovedet på dem, så skal de også lære at passe på det. Færdselskontaktlærer Forstyrres af mobiltelefoner og musik Udskolingseleverne bruger mobiltelefoner og hører musik i stor stil. Trafikken kræver, at man er opmærksom og ikke laver flere ting på en gang. 99 % af alle ulykker skyldes menneskelige fejl, og uopmærksomhed i trafikken har store konsekvenser. Det er en god idé at tage en snak med de store børn om uopmærksomhed og konsekvenserne heraf Er begejstret for fart Børn især drenge bliver i teenagealderen begejstret for fart og spænding, og de, der anskaffer sig en knallert, får mulighed for at øge hastigheden. De overvurderer ofte deres egne evner, og hvis farten er høj, har de mindre tid til at reagere i. Konsekvenserne af en trafikulykke er meget større, når farten er høj. De store børn har behov for at tale om fart med voksne. Hvorfor er fart fas cinerende? Hvad betyder høj fart for reaktionstiden og konsekvenserne af en ulykke? Kan de store børn få afløb for farten andre steder end i trafikken? De store børn har brug for at opleve, at de voksne omkring dem overholder hastighedsgrænserne Ligger under for gruppepres Mange store børn er tilbøjelige til at tro, at andre er mere risikovillige end dem selv. For at høste anerkendelse fra gruppen handler de mere risikovilligt, end de har lyst til. Det er en god idé at hjælpe de store børn med at få afklaret, hvor risikovillige de andre i gruppen i virkeligheden er eksempelvis gennem dialog i klassen De store børn har behov for at lære, at det er absolut sejest at turde sige fra Opfattes som selvkørende I udskolingen er lærerne og skolelederne tilbøjelige til at nedprioritere færdselsundervisningen. Samtidig daler forældrenes bekymring i forhold til trafik, og andre emner som vold, alkohol og mobning fylder mere i udskolingen. Undersøgelser viser, at forældrene har større betydning end vennerne, når det gælder holdninger og adfærd. I de hjem, hvor man taler om adfærd og holdninger i trafikken, er børnene bedre til at sige fra. De store børn har også brug for færdselsundervisning De store børn har brug for, at forældrene stadig er tydelige Ud i trafikken Side 20

21

22 Vold kontra trafik I udskolingen er der mange nye bekymringer som vold, alkohol, rygning og prævention. Skoleledere er til eksempel dobbelt så optaget af vold som af trafik. Det reelle billede er dog helt anderledes, som nedenstående graf viser. Voldsulykker og trafikulykker fordelt på efterfølgende sengedage Figuren sammenligner antallet af voldsulykker og trafikulykker blandt årige i perioden Ulykkerne er fordelt på, hvor mange dage de tilskadekomne efterfølgende har været sengeliggende. Det ses af figuren, at langt flere blev indlagt på hospitalet som følge af trafikulykker end af vold, og at flere også ligger længere tid i sengen efter trafikulykken end voldsulykken. KILDE: Skadestuestatistikken 2010 Antal ulykker Trafikulykker Voldsulykker Ikke indlagt 1 dag 2 dage eller mere Antal dage sengeliggende Hvad optager skolelederne? Skoleledere er mere bekymrede for vold end trafik, selvom det i virkeligheden er i trafikken, at de fleste kommer til skade. Vold Trafikulykker KILDE: Skoleundersøgelse Rådet for Sikker Trafik % 10% 20% 30% Procentandel af skoleledere Ud i trafikken Side 22

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer Test din viden! Velkommen til sikkertrafik.dk/skole På vores portal finder du alt, hvad du skal bruge til færdselsundervisningen. Alle materialer er

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

foden på egen pedal for første gang

foden på egen pedal for første gang foden på egen pedal for første gang Nogle af de første store skridt ud i livet foregår på to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Materialeoversigt Materialer til færdselsundervisningen 2013/2014

Materialeoversigt Materialer til færdselsundervisningen 2013/2014 Materialeoversigt Materialer til færdselsundervisningen 2013/2014 Velkommen til den nye materialeoversigt Alle digitale materialer er gratis og findes på sikkertrafik.dk/skole 2 2013/2014 Færdselsundervisningen

Læs mere

Kildemarkskolens Trafikpolitik

Kildemarkskolens Trafikpolitik 1 Kildemarkskolens Trafikpolitik Ambitionen med trafikpolitikken er at give de bedste forudsætninger for at elever, forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Arbejdet

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Temaplanche 1 - På stuen

Temaplanche 1 - På stuen Temaplanche 1 - På stuen Fald-, kontakt- og klemskader indendørs Formål: Planchen lægger særligt op til en snak om bevægelsesformer indendørs, og hvordan møbler og andre større redskaber bruges til leg.

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:

Læs mere

DEN LILLE CYKLISTPRØVE TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

DEN LILLE CYKLISTPRØVE TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN DEN LILLE CYKLISTPRØVE TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Den lille Cyklistprøve består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

Materialeoversigt. Materialer til færdselsundervisningen 2012/2013

Materialeoversigt. Materialer til færdselsundervisningen 2012/2013 Materialeoversigt Materialer til færdselsundervisningen 2012/2013 Indholdsfortegnelse Materialeoversigt Materialer til færdselsundervisningen 2 012/2013 Nyhedsbrev til dig 2 Tag på færdselskursus 2 Nyt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Færdselsdag for 9. klasser i Næstved Kommune torsdag den 11. september kl. 9-14

Færdselsdag for 9. klasser i Næstved Kommune torsdag den 11. september kl. 9-14 Færdselsdag for 9. klasser i Næstved Kommune torsdag den 11. september kl. 9-14 Invitation til færdselsdag Ideer til undervisningen fra Sikker Trafik Ideer til undervisningen fra Center for Trafik Trafikideer

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Guide til PowerPoint præsentation Indhold: 1. Link til animationsvideo: 2. Forklarende tekst til PowerPoint præsentation:

Guide til PowerPoint præsentation Indhold: 1. Link til animationsvideo: 2. Forklarende tekst til PowerPoint præsentation: GÅBUS-materialet er til skolebrug og består af seks dele, der kan hjælpe jer med at synliggøre projektet GÅBUS for skolens potentielle brugere. Del 1-4 er udviklet med et særligt fokus på anvendelse til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen Små passagerer på cyklen En nation af cyklister 2 Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Sikker senior - bag rattet

Sikker senior - bag rattet Sikker senior - bag rattet Side 1 Side 2 Sikker bag rattet Bare fordi du er kommet lidt op i årene, har du ikke nødvendigvis problemer som bilist. Men det kan være rart at vide, hvad du kan gøre for at

Læs mere

02-12-2013. sove. Tjekke FB. Tjekker. vågne. vågne. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre lektier. FB Tjekke FB.

02-12-2013. sove. Tjekke FB. Tjekker. vågne. vågne. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre lektier. FB Tjekke FB. VOX-POP Erfaringer fra tilfældige 6.-8. klasser i det indre København Digital trivsel og forældresamarbejde Kolding den 26. november 2013 Gitte Jakobsen, Red Barnet vågne morgenid mad 1. Frikvarter skole

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

min 10 m 1,2 m min 20 m STOP START Side 2

min 10 m 1,2 m min 20 m STOP START Side 2 min 10 m 5 1,2 m 8 7 6 4 min 20 m 9 3 10 STOP 2 1 Side 2 START Cykelbanen består af 2 fodstykker med sokler 10 lodrette stænger, 177 cm 5 tværstykker 5 hængestænger, 110 cm 2 portstænger med fod 1 overligger

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Lektionsplan (Logbog)

Lektionsplan (Logbog) Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Sådan cykler vi i Korinth Cykel Motion

Sådan cykler vi i Korinth Cykel Motion Sådan cykler vi i Korinth Cykel Motion 1 I KCM cykler vi i grupperne M, T og R. (mountain, tur og race). Grupperne er opdelt efter gennemsnitshastighed og køretid. Vi sætter sikkerheden i højsædet. Af

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen SSP Karlebo Vejledning til den kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning Indhold Kære lærere i Karlebo Kommune Forord...3 Børnehaveklassen...4

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Regelmatrise og oplæringsfaser TILHØRER. Nr. Felding skole. - vi trives mens vi lærer

Regelmatrise og oplæringsfaser TILHØRER. Nr. Felding skole. - vi trives mens vi lærer Regelmatrise og oplæringsfaser TILHØRER Nr. Felding skole - vi trives mens vi lærer - vi trives mens vi lærer Mød til tiden Gå stille ind og ud af lokalet Sid roligt på din plads Mød forberedt Brug tingene

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

KLAR TIL KNALLERT Elevhæfte

KLAR TIL KNALLERT Elevhæfte KLAR TIL KNALLERT Elevhæfte A B C D E F Risiko og konsekvens Side 4 Knallertens udstyr Side 12 Køreteknik Side 15 Placering, orientering og tegngivning Side 18 Kryds og rundkørsler Side 21 Andre trafikanter

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

FIND 10 EKSEMPLER PÅ DÅRLIG TRAFIKSTIL

FIND 10 EKSEMPLER PÅ DÅRLIG TRAFIKSTIL FIND 10 EKSEMPLER PÅ DÅRLIG TRAFIKSTIL FIND SKILTET! FOR ALLE Her skal I lægge de ti trafiksskilte ud på gulvet i en rundkreds med ca. en halv meters mellemrum. Alle børn stiller sig ind i midten én er

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Nyhedsbrev til Rådets repræsentanter i politiet Nr. 1/2012. Årsmøde og Politiseminar. Evaluering af Kør bil når du kører bil.

Nyhedsbrev til Rådets repræsentanter i politiet Nr. 1/2012. Årsmøde og Politiseminar. Evaluering af Kør bil når du kører bil. Til Rådets repræsentanter i politiet Samt kolleger i forebyggelsesafdelinger, som har kontakt med skolerne Nyhedsbrev til Rådets repræsentanter i politiet Nr. 1/2012 Februar 2012 Årsmøde og Politiseminar

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler Erhvervsuddannelserne UCH Studie- og ordensregler UCH - et godt sted at være Vores skole skal være et godt sted at være og et godt sted at lære derudover skal det være et sted,

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

CBR-club Denmark. De grundliggende principper. Den blå pil illustrerer i det følgende vores kørselsretning. Den røde prik illustrerer vejviseren

CBR-club Denmark. De grundliggende principper. Den blå pil illustrerer i det følgende vores kørselsretning. Den røde prik illustrerer vejviseren CBR-club Denmark Når vi er mange motorcykler der er ude at køre sammen, har det vist sig, at den nemmeste måde at holde styr på flokken, at få alle med, er at bruge den gruppekørsel-metode, hvor 2. køreren

Læs mere