PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vi anbefaler, at alle praktiksteder lægger deres praktikstedsbeskrivelse på institutionens egen hjemmeside gerne under et link, der kunne hedde "studerende" eller "uddannelsessamarbejde" Som følge af offentlighed (internet), bør man være opmærksom på gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse af personlige oplysninger - samt naturligvis øvrige almindelige etiske hensyn. 1

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. Praktikstedets opgave er at beskrive den pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 1 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser, der ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 2, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. 1 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2

3 C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF erne), både de generelle, som gælder for alle tre specialiseringsområder, og de specifikke, som er knyttet til de enkelte områder. CKF'erne og de faglige kompetencemål fremgår af skabelonen. Illustrér gerne med eksempler. 3

4 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Blokhusvejens Børnehave ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Blokhusvej 47 A 9490 Pandrup blokborn@jammerbugt INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Børnehave 61 børn (ændres hen over året i forhold til venteliste og SFO start) 3-6 årige 3 stuer: Bamse, Kylling og Ællingestue Man - torsdag Fredag ANSATTE 6 pædagoger heraf 1 leder, 3 pædagogmedhjælpere og 1lønnet studerende ( ændres hen over året i forhold til børnetal). KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Praktikvejleder Ulla Olsen Dato for udfyldelse: Udfyldt af: Praktikvejleder Ulla Olsen og leder Anna Kjær Larsen 4

5 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Dagtilbudsloven. Jammerbugts kommunes børnepolitik. Aftalestyringen for Blokhusvejens Børnehave. Lærerplaner for Blokhusvejens Børnehave Børnehavens pædagogik og praksis KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Normalområde: Optages i den måned barnet fylder 2 år og 11 måneder frem til 1. juni det år barnet er skolesøgende (3 6 år). KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor I vores pædagogiske praksis tager vi udgangspunkt i selvbestemmelse, hvilket betyder: ved selvbestemmelse forstår vi et menneskes evne til at øve indflydelse på sine livs omstændigheder. Ud fra en oplevelse af egne og andres behov og interesser samt ud fra en realistisk vurdering af de faktiske foreliggende handlemuligheder og begrænsninger. Selvbestemmelse betyder at det enkelte individ skal finde ud af, Hvem jeg selv er ( bestemme sig selv). Selvbestemmelse tager udgangspunkt i, at det er af afgørende betydning, at mennesker får indflydelse på deres egne livsbetingelser. En forudsætning for selvbestemmelse er, at det ikke kan udvikles på bekostning af andre. Det skal foregå i et ligeværdigt samvær med andre mennesker (børn såvel som voksne). Det skal altid udøves under hensyntagen til, at andre også skal kunne holde ud at være sammen med mig. F.eks. Jeg kunne godt tænke mig/hvad kunne du tænke dig finde et fælles udgangspunkt. Med dette mener vi, at deri ligger en betydning i og forståelse af, at man selv skal vide hvordan man har det/hvad man gerne vil, men også en forståelse af andres behov. De voksne er livs vejledere, og det er altid den voksne der i sidste ende har ansvaret. En vigtig forudsætning er, at den voksne går ind og tager ansvaret på en ligeværdig måde. Støtter barnet i at mærke efter inden i sig selv hvad er det, jeg gerne vil, og kan det lade sig gøre. Den voksne skal udvise respekt men ikke nødvendigvis accept. I børnehaven arbejder vi relation og ressource orienteret med ICDP i den pædagogiske praksis. Vi arbejder ud fra de 8 samspilstemaer som er indeholdt i tankegangen bag ICDP. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Børnene er fordelt på tre stuer, hvor der er fast personale tilknyttet. Her har børnene deres faste hjemmebase og her spiser man sin mad, holder fødselsdag sammen tager på fælles teaterture m.m. Legetøj / aktiviteter er funktionsopdelt på de forskellige stuer og aktivitetsrum, hvilket i praksis betyder at bestemte lege/aktiviteter er samlet på et sted f.eks. maleværksted, træværksted, dukkekrog, legohørne, tegnekrog m.m. Her samles børnene på tværs af stuerne til interessebetonede aktiviteter. Vi aldersopdeler børnene til f.eks. gymnastik, musik og ofte i andre aktiviteter på tværs af stuerne. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. 5

6 Der er decentral ledelse betående af leder og souschef. Øvrige budgetmidler til personale tildeles ud fra 70% pædagoger og 30 % pædagogmedhjælpere, men med decentral beslutning om fordelingen. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Vi afholder personalemøde ca. en gang månedlig Øvrige møder i dagtimerne afholdes efter behov. Dette både stuemæssig og på tværs af hele huset. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Samarbejde med henholdsvis psykolog og talepædagog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Indgår i tværfagligt samarbejde afhængig af den aktuelle problematik. f.eks. Distriktsteammøder, familieafdeling, sundhedspleje, skole S.F.O., dagpleje samt øvrige dagtilbud. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Der indhentes børneattest ved nyansættelser, der skal underskrives tavshedserklæring inden start i børnehaven. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Studerende tilknyttes fortrinsvis Ællingestuen, hvor der er 19 børn. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER At den studerende er ansvarlig, overholder indgåede aftaler omkring studierelaterede ting, er engageret og tager ansvar for egen praktik. Har en anerkendende tilgang til såvel børn som voksne. At du som studerende har den grundlæggende teori, men læser pædagogisk og psykologisk litteratur, der er relevant for praktikken. At du møder til tiden, er forberedt og initiativrig i det daglige arbejde. 6

7 Vi forventer at den studerende løbende evaluerer sig selv og sit pædagogiske arbejde, er åben over for konstruktiv kritik og gennem refleksioner opnår en større bevidsthed og forståelse for det pædagogiske arbejde. At studerende stiller sig undrende over for praksis, for gennem dialog med personalegruppen være med til at skabe bevidstgørelse om daglig praksis. Vi forventer også at den studerende bibringer institutionen en fornemmelse af, hvad der rører sig på University College f.eks. pædagogisk og psykologisk. At studerende udarbejder et praktikdokument / læringsmål, som er relevant og brugbar i uddannelsen, dette bruges som et arbejdsredskab på konferencetimerne. Studerende tager ansvar for og planlægger indholdet på konferencetimerne, at vejleder får dagsordenen to dage før, og det er studerende, der skriver referat, der efterfølgende underskrives af studerende og vejleder. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Den studerende indgår i børnehavens mødeplan med, udevagt på legepladsen, pædagogiske aktiviteter, daglige praktiske gøremål m.m. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Personalemøde hvor vores studerende har eget punkt på dagsordenen. Forældrearrangementer. TILBUD TIL DEN STUDERENDE En skemalagt ugentlig vejlednings time. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Praktikvejleder viser den studerende rundt i børnehaven, og præsenterer personalet. Den studerende bruger den første dag til at møde børn og personale, mærke kulturen og se den pædagogiske praksis. Anden dag har vi møde mellem studerende, leder og praktikvejleder, hvor vi ud over det praktiske retter fokus mod de specielle læringsmuligheder, der er her i børnehaven. Dette i relation til den studerendes indfrielse af læringsmålene. Hvad den studerende særligt er optaget af / interesseret i, hvilke muligheder der er og hvilke krav vi som praktikinstitution forventer indfriet. Der aftales mødetider og vi forventer den studerende har sit praktikdokument med. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Ulla Olsen, Pædagog uddannelse fra Skipper Clement Seminariet. Praktikvejlederkursus: Seminariet Odinsgade, Skipper Clement Seminariet. Diplom vejleder uddannelsen efteråret

8 ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? En time ugentlig, hvor studerende skal aflevere dagsordenen 2 dage forinden, den studerende skriver referat som efterfølgende underskrives af studerende og vejleder. Er der brug for yderligere vejledning f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af læringsmål er der mulighed for dette. Vejledningen er et læringsrum der foregår i et anerkendende og ligeværdigt samspil. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? I vejledningen modtager den studerende vejledning til udarbejdelse af læringsmålene. Praktikdokumentet inddrages til hver vejledning. Læringsmål sammenholdes med teori/praksis, hvad vil den studerende blive klogere på, gør jeg det, jeg tror jeg gør. Hvordan er der arbejdet med læringsmålene. Dette dokumenteres med f.eks. interaktionsskema, ICDP, procesjournal. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Vejleder f.eks. 2 timer til støtte i vejledning af læringsmål herunder opfylder målene børnehavens værdigrundlag læreplan og pædagogisk praksis Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Ved bekymring bliver studerende inddraget og vejleder eller leder kontakter seminariet tidligt i praktikforløbet Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Efter vejleder har udarbejdet en skriftlig begrundet indstilling om hvorvidt den studerende har opfyldt målene i forholdt til læringsmålene, får studerende mulighed for at læse indstillingen. Der er mulighed for dialog indeholdende en uddybende forklaring, inden denne sendes til seminariet LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE I børnehaven støtter og udfordrer vi børnene til både fin- og grovmotoriske aktiviteter, ved at have både indendørs og udendørs aktiviteter. Vi har en stor dejlig legeplads med gode motoriske udfoldelsesmuligheder. Vi bruger skolens gymnastiksal 2 gange ugentlig til henholdsvis mellemgruppen kommende skolebørn. Vi tager til skov og strand hvor børnene udfordres motorisk i naturen. 8

9 Vi har fokus på at inddrage og bevidstgøre børnene om et sundt måltid. Dette for at give børnene en forståelse for betydningen heraf i forhold til senere at have energi til at lege med kammeraterne. Børnehaven har madordning som inkluderer alle dagens måltider. Vi lægger stor vægt på et hyggeligt, socialt måltid. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Vi voksne formidler kultur på en indlevende måde. Børnene skal have mulighed for at afprøve sig selv, ved at blive præsenteret for forskellige kulturelle tilbud. Vi motiverer/ støtter de børn der ofte vælger fra. Vi er åbne over for arrangementer og deltager heri. Vi tager på teaterture, biografture, kunstudstillinger, præsentere børnene for sange, sanglege, højtlæsning. Vi laver aldersopdelte sang og rytmikgrupper. Vi har CD afspiller i puderummene som inspirerer til, at børnene synger, danser og laver forestillinger for hinanden. På vores maleværksted arbejder vi med ler, maling, papmache, m.m. På træværkstedet arbejdes der med forskellige materialer. På stuen er der fri adgang til papir, farver, sakse og lim. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK I børnehaven har vi et maleværksted og et udetræværksted. Vi tager på ture i nærmiljøet til skov og strand Vi har en legeplads med mange muligheder for en fordybelse af naturen, god beplantning og store træer. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 9

10 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Vi arbejder ud fra Jammerbugt kommunes politisk besluttede rammer. Børnehavens decentrale aftalestyring indgået mellem børnechef, formand for børne- og familieudvalget og børnehavens leder. Lovbestemte læreplaner smat øvrige lovbestemte retningslinjer. I Jammerbugt Kommune arbejder vi ud fra en grundlagsforståelse, som altid sætter forældrene i centrum. Dette fordrer et tæt forældresamarbejde, hvor forældrene inddrages i forhold til deres barns udvikling og trivsel. Vi samarbejder med henholdsvis psykolog, pædagogisk konsulent og talepædagog fra PPR, hvor personalet har mulighed for at hente råd og vejledning. Dette arbejde foregår hovedsageligt i kompetenceforum. Ved at det er kommunalt besluttet, at vi skal kunne rumme støttekrævende børn, er der ingen støttekorps, men vi kan søge Jammerbugt Kommunes visitationsudvalg om timer til det enkelte barn. Dette kræver udarbejdelse af handleplan godkendt på kompetenceforum. I den pædagogiske praksis gør vi brug af personalets forskelligheder som ressourcer. Pædagoger og studerende skal samarbejde ved vi aldersopdeler børnene på tværs af stuerne i forhold til forskellige aktiviteter og problematikker. Personalet diskuter og planlægger i et samarbejde om muligheder i praksis, hvad har vi fokus på nu blandt børnene. I børnehaven arbejder vi med ICDP. Dette indebærer at vi i vores pædagogiske praksis arbejder ud fra et relations og ressourceorienteret menneskesyn. Derfor skal den studerende også arbejde med ICDP og skulle kunne forholde sig til de 8 samspilstemaer, som beskriver relationernes betydning for et godt samspil og betydningen heraf set i forhold til barnets selvopfattelse. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces 10

11 b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Vi forventer du som studerende udviser engagement og deltager aktivt i den daglige pædagogiske praksis. Den studerende skal kunne handle og forholde sig til at vi er en aktivitesopdelt børnehave, hvilket gør at den studerende kommer i kontakt med alle børn og voksne, dog med et særligt medansvar for børnene på egen stue. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer I dagligdagen ved at møde børnene på en anerkendende og ressourceorienteret måde. At den studerende tager ansvar for egne relationer til børnegruppen, ved at være en god rollemodel for børnene således at den studerendes engagement og anerkendelse smitter af på børnene. Bruge relation og ressourceorienteret tilgang til øvrige personale i børnehaven. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Med udgangspunkt i studerendes læringsmål og i samarbejde med vejleder planlægger studerende et kort pædagogisk forløb med en børnegruppe som har relation til vores pædagogik. Studerende sørger for der er dokumentation/ formidling af forløbet i form af procesjournal som efterfølgende bruges i vejledningen. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis I vores ugentlige vejledninger vil vi arbejde med praktikbeskrivelse, læringsmål og procesjournal. Studerende skal arbejde med ICDP med særlig fokus på tema 1 (Vis positive følelser vis du er glad for barnet), tema 2 (juster dig efter barnet og følg dets initiativ) og tema 3 (tal med barnet om det som optager det). Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Da vi arbejder med ICDP skal studerende arbejde med videooptagelse af egne relationer i en børnegruppe Disse sekvenser vil vi arbejde med i vejledningen med speciel fokus på 3 af de 8 samspilstemaer. Den studerende skal kunne italesætte brugen af samspilstemaerne. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode 11

12 Lærerplaner for Blokhusvejens Børnehave. Relationsarbejde i institution og skole af Karsten Hundeide ( ICDP) 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Vi arbejder ud fra Jammerbugt kommunes politisk besluttede rammer. Børnehavens decentrale aftalestyring indgået mellem børnechef, formand for børne- og familieudvalget og børnehavens leder. Lovbestemte læreplaner smat øvrige lovbestemte retningslinjer. I Jammerbugt Kommune arbejder vi ud fra en grundlagsforståelse, som altid sætter forældrene i centrum. Dette fordrer et tæt forældresamarbejde, hvor forældrene inddrages i forhold til deres barns udvikling og trivsel. Vi samarbejder med henholdsvis psykolog, pædagogisk konsulent og talepædagog fra PPR, hvor personalet har mulighed for at hente råd og vejledning. Dette arbejde foregår hovedsageligt i kompetenceforum. Ved at det er kommunalt besluttet, at vi skal kunne rumme støttekrævende børn, er der ingen støttekorps, men vi kan søge Jammerbugt Kommunes visitationsudvalg om timer til det enkelte barn. Dette kræver udarbejdelse af handleplan godkendt på kompetenceforum. I den pædagogiske praksis gør vi brug af personalets forskelligheder som ressourcer. Pædagoger og studerende skal samarbejde ved vi aldersopdeler børnene på tværs af stuerne i forhold til forskellige aktiviteter og problematikker. Personalet diskuter og planlægger i et samarbejde om muligheder i praksis, hvad har vi fokus på nu blandt børnene. I børnehaven arbejder vi med ICDP. Dette indebærer at vi i vores pædagogiske praksis arbejder ud fra et relations og ressourceorienteret menneskesyn. Derfor skal den studerende også arbejde med ICDP og skulle kunne forholde sig til de 8 samspilstemaer, som beskriver relationernes betydning for et godt samspil og betydningen heraf set i forhold til barnets selvopfattelse. 12

13 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde At studerende har sat sig ind i lærerplanen for Blokhusvejens Børnehave. At den studerende skal være fagligt ansvarlig og skal forholde sig til børnenes udvikling. Kunne samarbejde med det øvrige personale i et relation og ressourceorienteret pædagogisk praksis.. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Vi forventer vores studerende bidrager og forholder sig til pædagogiske diskussioner omkring børnegruppen. Vi ser studerende som en ressource, der kan bidrage til forløbene refleksion i forhold til pædagogik og organisatoriske rammer for det pædagogiske arbejde. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Studerende kan byde sig ind med forskellige aktiviteter, som udføres sammen med andre pædagoger. Vi forventer vores studerende planlægger en længerevarende aktivitet sammen med en børnegruppe, dette sker i samarbejde med vejleder. Udfører aktiviteten hvor studerende er hovedaktøren med børnegruppen. Den studerende udarbejder løbende procesjournal og analyserer sammen med vejleder processen. Aktiviteten forventes ud over krav fra 1. praktik omkring de første tre samspilstemaer også at kunne dokumentere og evaluere brugen af tema 4 (ros barnet for det, som det magter, og anerkend barnet for at være den det er) og tema 5 (hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, så i har en fælles oplevelse af omverdenen) Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Via formidling til pædagogerne på personalemøde og i dagligdagen.. Dokumenterer sin pædagogiske praksis med billeder, som formidling til forældrene. 13

14 Ved at studerende videooptager, vil vi med fokus på de 8 samspilstemaer med tage sekvenser til den øvrige personalegruppe. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis På konferencetimerne med vejleder. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Lærerplaner for Blokhusvejens Børnehave. Relationsarbejde i institution og skole af Karsten Hundeide ( ICDP) Samspil og konflikter af Grethe Kragh-Mùller. Gjort sig bekendt med Jammerbugt Kommunes børnepolitik samt aftalestyringsdokument indgået mellem Børnehave og børne- og kulturforvaltning. 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 14

15 Vi arbejder ud fra Jammerbugt kommunes politisk besluttede rammer. Børnehavens decentrale aftalestyring indgået mellem børnechef, formand for børne- og familieudvalget og børnehavens leder. Lovbestemte læreplaner smat øvrige lovbestemte retningslinjer. I Jammerbugt Kommune arbejder vi ud fra en grundlagsforståelse, som altid sætter forældrene i centrum. Dette fordrer et tæt forældresamarbejde, hvor forældrene inddrages i forhold til deres barns udvikling og trivsel. Vi samarbejder med henholdsvis psykolog, pædagogisk konsulent og talepædagog fra PPR, hvor personalet har mulighed for at hente råd og vejledning. Dette arbejde foregår hovedsageligt i kompetenceforum. Ved at det er kommunalt besluttet, at vi skal kunne rumme støttekrævende børn, er der ingen støttekorps, men vi kan søge Jammerbugt Kommunes visitationsudvalg om timer til det enkelte barn. Dette kræver udarbejdelse af handleplan godkendt på kompetenceforum. I den pædagogiske praksis gør vi brug af personalets forskelligheder som ressourcer. Pædagoger og studerende skal samarbejde ved vi aldersopdeler børnene på tværs af stuerne i forhold til forskellige aktiviteter og problematikker. Personalet diskuter og planlægger i et samarbejde om muligheder i praksis, hvad har vi fokus på nu blandt børnene. I børnehaven arbejder vi med ICDP. Dette indebærer at vi i vores pædagogiske praksis arbejder ud fra et relations og ressourceorienteret menneskesyn. Derfor skal den studerende også arbejde med ICDP og skulle kunne forholde sig til de 8 samspilstemaer, som beskriver relationernes betydning for et godt samspil og betydningen heraf set i forhold til barnets selvopfattelse. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Den studerende udviser faglig ansvarlighed i forhold til børnehavens pædagogiske praksis samt teoretiske afsæt. Den studerende forventes at kunne reflektere over teori og praksis i samspillet med vejleder og resten af personalegruppen. Den studerede forventes at kunne formidle dette. 15

16 Den studerende bidrager på personalemøde med oplæg i forhold til den teori der arbejdes med i uddannelsen set i forhold til børnehavens udvikling. Udover vores forventning til øvelse- 1 lønnede. Den studerende skal skabe en god kontakt ved at vise børnene omsorg og opmærksomhed, skal kunne se børnenes signaler og kunne læse deres kropsprog og herved kunne forstå hvad der sker i barnet- empati. Skabe tillid ( f.eks. gennem dialog) overholde aftaler. Være nærværende og kunne synliggøre dig selv som person og kunne klare situationer også med konfliktsøgende børn. Vi forventer en større ansvarlighed i forhold til vores pædagogik, at du i praktikperioden gør dig pædagogiske overvejelser i forhold til din egen og vores praksis. At du vil synliggøre egen pædagogisk praksis, formidle og diskutere egne overvejelser, refleksioner og komme med forslag til handling og udføre dem i praksis. At du vil indgå i et ligeværdigt samarbejde, deltage i møder og være fleksibel (kunne tage medansvar), så huset fungerer bedst muligt. Vise engagement og deltage aktivt i at skabe et godt arbejdsmiljø for alle i huset. Skal kunne have overblik over huset. At du er indstillet på et medansvar i det daglige forældresamarbejde. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende kan i samarbejde med den øvrige personalegruppe udvælge en børnegruppe på tværs af stuerne f..eks pige/ drengegruppe, der er også mulighed for at danne grupper efter alder eller udviklingstrin. Tage initiativ til at lave pædagogiske forløb ved at sætte aktiviteter i gang i det daglige og selvstændigt planlægge et længere pædagogisk forløb som har relation til vores pædagogik- udføre det i praksis- reflektere over processen og sørge for der er formidling / dokumentation undervejs. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt At den studerende læser relevant litteratur som diskuteres til vejledning. At den studerende er opsøgende i forhold til pædagogerne i børnehaven for at opnå større viden om børnene og deres aldersgruppe. Være iagttagende, analyserende, engageret og faglig i det daglige pædagogiske arbejde hvor kobling mellem teori og praksis udmøntes. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Den studerende skal arbejde med ICDP. Den studerende skal bruge video i et pædagogisk forløb, udvælge en sekvens som bruges med henblik på de 8 samspilstemaer. Studerende og vejleder skriver kontrakt omhandlende hvad studerende ønsker vejledning i, dette i forhold til egen rolle. At den studerende deltager aktivt i pædagogiske diskussioner og stiller sig kritisk / konstruktivt over for praksis. 16

17 Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling At den studerende skriver procesjournal over et pædagogisk forløb, som studerende og vejleder efterfølgende diskuterer i forhold til det menneskesyn og den pædagogik den studerende afspejler. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Lærerplaner for Blokhusvejens Børnehave. Relationsarbejde i institution og skole af Karsten Hundeide ( ICDP) Samspil og konflikter af Grethe Kragh-Mùller. Jammerbugt Kommunes børnepolitik Aftalestyringsdokument indgået mellem Børnehave og børne- og kulturforvaltning. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Vores overordnede menneskesyn er, at vi tager afsæt i barnets ressourcer og det barnet kan modsat at tage afsæt i et mangel syn med fokus på det barnet ikke kan. Vores menneskesyn er også, at den gode relation mennesker imellem er en forudsætning for god udvikling og trivsel. Barnet har krav på at færdes i et miljø, som er præget af, at pædagogerne besidder varme, omsorg og indlevelse i forhold til det enkelte barn og børnegruppen. Barnet skal møde accept og anerkendelse fra pædagogerne og de andre børn for herigennem at kunne få udbytte af at deltage i fællesskabet og få optimalt udbytte af den læring, udvikling og trivsel som foregår i børnehavens daglige aktiviteter. Pædagogerne lægger vægt på, at kulturen i børnehaven afspejler entusiastiske medarbejdere, som med engagement og glæde kan begejstre børnene til gavn for den enkelte og fællesskabet.. Børn og pædagoger får lyst til i fællesskab at udfordre verden. Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Pædagogerne er meget opmærksomme på at forebygge mobning og her er det pædagogiske redskab relationerne alle (børn såvel som voksne) imellem. Man slår ikke sin bedste ven, men beskytter og hjælper. I det daglige pædagogisk arbejde forsøger vi, at give børnene nogle redskaber til konflikthåndtering. Pædagogerne er meget opmærksomme på at hjælpe børnene med at få sat ord på, hvad der gik galt og efterfølgende støtte dem i de konstruktive løsningsforslag, som børnene selv kommer med. Dog altid med udgangspunkt i, at det er den voksne som i sidste ende har ansvaret for, at konflikten løses konstruktivt, så det enkelte barn føler sig anerkendt uanset om jeg fik ret eller ej. 17

18 Vi italesætter sammen med børnene, at vi ikke alle er ens. Nogle snakker anderledes, nogle er tykke, andre tynde m.m. for herigennem at bibringe børnene en oplevelse af vi alligevel er værdifulde for fællesskabet. Inklusion og eksklusion Pædagogerne tilstræber tæt engageret voksenkontakt med børnene for herigennem at tilrettelægge aktiviteter som fremmer den gode relation barn / barn og barn / voksen imellem. Pædagogerne tilrettelægger med afsæt i vores læreplaner aktiviteter og samværsformer som sikre udvikling, trivsel og læring. Med afsæt i Den gode historie den gode fortælling om et barn med vanskeligheder retter pædagogerne egne og andres opfattelse af barnet mod de ressourcer og kompetencer barnet besidder. Ressource syn kontra fejlfinding). Pædagoger skal være bevidst om at den måde barnet italesættes på, har en afsmittede virkning på egne og omgivelsernes oplevelse af barnet.. Et barn som oplever sig set og hørt med positiv indfaldsvinkel vil opleve sig selv som en naturlig og betydningsfuld deltager i et fællesskab. Det er vigtigt at barnet oplever sig selv som accepteret i og anerkendt i samspillet med andre mennesker. Dette indebærer at pædagogerne forløbene må reflektere over egen praksis, for herigennem fortløbende at udvikle denne til gavn for gode relationer, udvikling, læring og trivsel. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Omkring børn med særlige behov tilrettelægger vi i det omfang vores normering giver mulighed for små grupper med planlagte aktiviteter til støtte for inklusion i hele børnegruppen. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Forældrene er den vigtigste samarbejdspartner for pædagogerne, og opstår der en bekymring for et barns udvikling og trivsel inddrages forældrene som de første. Pædagog og forældre deler hinandens opfattelse af situationen, og vi oplever jævnligt, at når både forældre og pædagoger retter fælles positiv fokus mod en problematik omkring et barn, sker der en positiv udvikling. Vi oplever at forældre søger råd og vejledning hos personalet. Børnehavens personale har mulighed for at søge råd og vejledning hos kommunens PPR, og i det enkelte tilfælde informerer vi altid forældrene om, at vi har behov for hjælp fra PPR. Ofte deltager forældrene aktivt i samarbejdet med PPR. i andre tilfælde er det pædagogerne som formidler den vejledning som PPR har givet. Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Bekymringsbørn drøftes med forældrene, på pædagogiske personalemøder og i kompetenceforum. I nogle tilfælde etablerer vi i børnehaven små grupper som eksempelvis sproggrupper omkring et bekymringsbarn. I andre tilfælde beslutter vi på kompetenceforum og på netværksmøde med forældrene, at søge støttetimer hos Jammerbugt Kommunes visitationsudvalg. Yderligere har vi udpeget en halvdagspædagog ud af egen normering til fortrinsvis at rette fokus på børn som har særlige behov. Der er mulighed for sansemotorisk udredning som sker i samarbejde med Jammerbugt Kommunes ergoterapeut. Nogle gange iværksættes et træningsforløb hos ergoterapeut andre gange gives råd og vejledning til forældre og pædagoger om træningsforløb. Der er fast tilknyttet talepædagog som har til opgave at give råd og vejledning til pædagogerne samt iværksætte undervisningsforløb med det enkelte barn. Er der behov herfor kan der i kompetenceforum og sammen med forældrene besluttes at søge om et forløb på taleinstituttet i Ålborg. Forebyggende arbejde og interventionsformer Jammerbugt Kommune har en overordnet børnepolitik og i denne er det besluttet, at alle instanser som arbejder med børn og unge skal tage afsæt i relation og ressourceorienteret menneskesyn / pædagogik. Der er besluttet at de forskellige institutioner og PPR skal indgå i et naturligt tæt samarbejde. Dette udmønter sig i kompetenceforum som afholdes 9 gange årligt i børnehaven. Faste deltagere er fra PPR psykolog og 18

19 talepædagog. Fra børnehaven er det leder, souschef samt relevant pædagogisk personale (ofte stuepædagog). Er der behov herfor afholder vi netværksmøder, hvor forældrene er det centrale omdrejningspunkt og hvor PPR, familieafdelingen, ergoterapeut eller andre relevante faggrupper deltager i mødet. Disse møder afholdes i stor respekt for, at forældrene her ses og opleves som meget betydningsfulde og vigtige sparringspartnere.. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Har udarbejdet læreplaner i henhold til lovgivningen, og disse danner baggrund for vores pædagogiske praksis. Sprogvurderinger udføres i henhold lovgivning, og laves efter aftale med forældrene. Sprogvurderinger drøftes efterfølgende i kompetenceforum, hvor talepædagog er fast deltager. Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Da børnene starter i SFO 1. juni er overgangen fortrinsvis målrettet SFO. Hvor der er behov herfor afvikler vi netværksmøder med deltagelse af alle relevante instanser. Forældre skole, SFO, PPR, ergoterapeuter, familieafdelingen alt efter behov. Forældrene er her vigtige deltagere i formidlingen af deres barns udvikling og behov. Konkret i børnehaven letter vi overgangen ved at lave forløb for de ældste børn i børnehaven med henblik på at modne og ruste børnene til miljøskiftet. Yderligere besøger vi SFO nogle gange for at børnene kan blive bekendte med de nye forhold. MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen 19

20 Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer 20

21 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Har udarbejdet krise beredskabsplaner, som er tilgængelige i børnehaven. 21