Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik. Folkeafstemning om den europæiske forfatningstraktat

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik. Folkeafstemning om den europæiske forfatningstraktat"

Transkript

1 1 Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik Folkeafstemning om den europæiske forfatningstraktat I juni 2005 skal de franske vælgere til folkeafstemning om den europæiske forfatningstraktat. Afstemningsresultatet kan blive en rigtig gyser for EU s fremtid, for der er risiko for et lille nej. Præsident Chirac har derfor ikke på noget tidspunkt været en varm fortaler af en folkeafstemning. Han har foretrukket en parlamentsratificering. Men både højre og venstrepartier pressede ham til afholdelse af en folkeafstemning. I løbet af efteråret 2004 og i begyndelsen af 2005 er tilslutningen til et ja faldet stille og roligt. I september 2004 viste en meningsmåling 64% for et ja. I februar 2005 var tilslutningen nede på 59%. Det har fået senatets formand, Christian Poncelet til at advare mod risikoen for et omvendt Maastricht afstemningsresultat. Dermed henvises der til det overraskende lille ja til Maastrichttraktaten ved folkeafstemningen i september Kun 51% sagde ja ved folkeafstemningen om Maastricht traktaten. Op til folkeafstemningen havde meningsmålingerne ellers vist, at ca. 65% var for et ja. Nejet kom fra det dybe Frankrig: fra landmænd, småhandlende, arbejdere og arbejdsløse, der alle følte sig truet i deres sociale og kulturelle identitet. Det var et nej, der gik på tværs af de traditionelle højre-venstreskel. Afstemningen i juni 2005 kan blive et lille nej, hvis ikke det lykkes den politiske elite og regeringen at afkoble spørgsmålet om Tyrkiets fremtid i EU fra afstemningen om den europæiske forfatningstraktat. Desuden kan afstemningsresultatet blive præget af den indenrigspolitiske situation, som ikke er gunstig for præsidenten og den borgerlige regering. Privatisering af nogle af de største statslige virksomheder - bl.a. energigiganten EDF (Électricité de France) - står på regeringens dagsorden i Tusindvis af ansatte frygter derfor at blive fyret. Hertil kommer, at arbejdsløsheden er på ca. 10 pct. en af de højeste i EU. Siden præsident Chirac blev genvalgt i 2002 har arbejdsløsheden været det vigtigste problem for vælgerne. Den var en vigtig årsag til, at højrepartierne led nederlag både ved regionalvalget og valget til Europaparlamentet i Og foråret 2005 kan vise sig at blive hedt for regeringen og Chirac. Det skyldes ikke mindst, at regeringen er kommet med et lovforslag, der kraftigt slækker på reglerne om 35 timers-arbejdsugen, som venstre-koalitionsregeringen fik lovfæstet i Lovforslaget udløste demonstrationer i de større franske byer d. 7. februar Medierne skønnede, at ca var ude i gaderne. Demonstranterne protesterede ikke alene mod ophævelsen af 35-timersugen. Mange demonstranter koblede også et nej til lovforslaget sammen med et nej til forfatningen. De sagde nej til et liberaliseret Frankrig og EU. I stedet ville de have en fransk socialstat og et socialt EU. Europapolitik er indenrigspolitik Der er godt gang i de europapolitiske slåskampe i Frankrig. Og kampene bliver ikke mindre ophedede af, at partilederne stirrer stift hen imod præsidentvalget i 2007, hvor præsident Chirac vil være 74 år. Der er meget der tyder på, at han har lyst til at fortsætte. Dels fordi hans popularitet er forbløffende stabil til trods for de sociale protester. Disse rammer dog først og fremmest regeringen og ikke præsidenten. Dels fordi han kan se frem til en anklage for korruption, hvis han ikke fortsætter som præsident. Han er så ikke længere beskyttet af den præsidentielle immunitet.

2 Hvis han går, står flere præsidentkandidater klar i kulissen. Den populære tidligere indenrigs og finansminister, Nicolas Sarkozy står på spring. Han er en alvorlig trussel for præsident Chirac, især efter at han i efteråret 2004 blev formand for det gaullistiske parti UMP, som ellers er blevet anset for at være præsident Chiracs parti. Det kan nu meget vel være, at det skal kaldes Sarkozys parti. Blandt socialisterne er der givetvis flere, der ønsker at komme til det præsidentielle fad. Tidligere statsminister Lionel Jospin, som sidder tavs i et muligt præsidentielt venteværelse siden sin afgang i 2002, er stadig den mest populære blandt de socialistiske vælgere. Han har ikke meldt ud, men det kan være, at han opstiller. Også den tidligere statsminister Laurent Fabius går rundt med en lille præsident i maven. Desuden nævnes hyppigt parlamentsmedlemmet Ségolène Royal, som nu også er præsident for regionalrådet i Poitou-Charentes, hvor hun ved regionalrådsvalget i 2004 slog selveste Statsminister, Jean-Pierre Raffarin. Hertil kommer så yderligere, at det yderste højre, Den nationale Front, givetvis opstiller le Pen. Og hvis ikke ham, så hans datter. Alle partierne er enige om, at den sociale udstødning (fracture sociale) er det største problem i Frankrig. Men de er uenige om midlerne til bekæmpelse heraf. Den yderste højre og venstrefløj samt kommunistpartiet PCF er fortalere for stærk statsinterventionisme på nationalt niveau i kampen mod hvad de anser som tøjlesløs europæisk liberalisme. Det gaullistiske parti UMP er splittet mellem at ville tackle problemet på nationalt niveau eller på EU-niveau. Den liberale - og kristendemokratiske koalition UDF samt socialistpartiet PS er derimod enige om, at løsningen findes på EU-niveauet. I spørgsmålet om et ja eller nej til den europæiske forfatningstraktat er de tre vigtige partier UDF, UMP og PS internt splittede. På UDF s partikongres i januar 2005 var der dog enighed om at stemme ja. Partiledelsen skønner til trods herfor, ca % af partimedlemmerne der er nejsigere, fordi disse vil mere EU ligesom nejsigerne inden for PS. Hvad angår UMP, så har både Chirac og Sarkozy erklæret, at de går ind for et ja til afstemningen. Men det er langt fra sikkert, at partiet vil følge denne opfordring. Det primært den gaullistiske stærke modvilje mod overførelse af statslige kompetencer til overnationale instanser. Socialistpartiet PS er også splittet men det af helt andre årsager end UMP og UDF. I PS udspiller kampen sig mellem dem, som siger nej, fordi de vil have mere EU, end traktaten lægger op til, og dem som siger, at traktaten kan forbedres hen ad vejen, blot alle de europæiske socialdemokrater står sammen om en fælles europavision. Pga. denne splittelse besluttede partiets ledelse, at der den første december 2004 skulle afholdes urafstemning blandt medlemmerne. Præsident Chirac betragtede denne afstemning som uhyre vigtig, fordi PS for tiden nyder relativ stor tilslutning blandt franskmændene. PS vandt således 19 af Frankrigs 20 regioner ved regionalvalget i foråret Ved det europæiske parlamentsvalg i juni 2004 blev PS den største stemmeslugere af alle de opstillede franske partier. Det var derfor vigtigt for Chirac med et ja fra PS. Chirac kunne ånde lettet op efter urafstemningen i PS. 59% støttede Francois Hollandes opfordring til at stemme ja til at stemme ja ved folkeafstemningen i partiets nr. 2, nejsigeren, Laurent Fabius led nederlag. Men 40% nejsigere er ikke sådan at kimse af. Derfor har ledelsen besluttet at stille medlemmerne fri ved folkeafstemningen i Op til urafstemningen udbrød en veritabel bogkrig mellem nejsigere og jasigere i PS. Laurent Fabius og Dominique Strauss Kahn, to store elefanter, som politiske ledere kaldes i Frankrig, udgav på samme tid hver deres bog om, hvorfor de ville stemme henholdsvis nej eller ja til den europæiske forfatningstraktat. De to herrer er enige om, at det er nødvendigt med mere EU. De vil begge have stadig flere nationale politikker op på EU-niveau. Deres argumenter for mere EU er desuden næsten identiske. Men argumenterne fører til forskellige politikanvisninger, fordi de er uenige, om det europæiske glas er halvt fyldt eller halvt tomt hvad angår udviklingen mod et socialistisk EU, som kan tage kampen op liberalisterne. 2

3 3 De er begge tilhængere af et mere effektivt og demokratisk EU, som sætter social retfærdighed, solidaritet i centrum. De peger begge på, at den Europæiske Centralbank ikke blot skal tage hensyn til prisudviklingen men også til vækst og beskæftigelse. De er også enige om flertalsafgørelser på det sociale område og arbejdsmarkedsområdet. De vil alle have indført en fælles europæisk mindsteløn. De går ind for skatteharmonisering for at forhindre délocalisation dvs. udflytning af virksomheder til lande med billig arbejdskraft og lav selskabsskat. EU skal være en økonomisk enhedsaktør, som har magt til at stille sig op mod andre magter så som USA, Kina og Japan. Fra EU skal der således føres stærke statspolitikker, som kan gå imod den globale liberalisering. Laurent Fabius mener, at kun en genforhandling af indholdet af den europæiske forfatningstraktat vil kunne bringe EU på den rette vej. Dominique Strauss Kahn mener derimod, at det først skal være et ja. Efter det Europarlamentsvalget i 2009 bør man så overveje, om EU skal have en ny forfatning. Højre og venstrefløjsfortalerne for et ja frygter, at et nej til den europæiske forfatningstraktat vil betyde et farvel til Frankrigs vision om sig selv som den eneste europæiske aktør, der har en politisk vision om fremtidens EU. Et stærkt EU og et stærkt Frankrig er i deres optik en og samme sag. EU og Frankrig fusionerer, fordi EU fremstilles som en integreret del af fransk politisk identitet og fransk politisk identitet er nødvendighed for at EU kan få et politisk bankende hjerte. Dvs. at Frankrig ikke kan (over)leve uden EU, men EU kan heller ikke (over)leve uden Frankrig. Ifølge jasigerne vil et nej derfor kaste Frankrig ud i en gigantisk udenrigspolitisk identitetskrise og EU ud i politisk udvanding (dilution), fordi EU kommer til at mangle den franske politiske vision for EU. Modstanderne inden for PS vender disse argumenter på hovedet: Et ja vil betyde, at Frankrig og EU begge vil blive svage aktører uden en stærk udenrigspolitisk identitet, fordi forfatningstraktaten ikke sikrer EU en stærk identitet. Det er ikke til at forudsige, hvad udfaldet af folkeafstemningen bliver. Det kan blive et meget lille ja eller et meget lille nej. Hvis franskmændenes utilfredshed med regeringen fortsætter med at vokse, ja så er der risiko for et lille nej. Hvis denne utilfredshed desuden kobles til spørgsmålet om Tyrkiets mulige fremtidige medlemskab ganske vist om mange år ja så forøges risikoen yderligere. Der er vist ingen tvivl om, at Chirac og jasigerne ryster på deres politiske hænder. Åh, Tyrkiet Tyrkiet er ikke til at komme uden om i den franske politiske debat om den europæiske forfatningstraktat. De ledende politikere gør sig store anstrengelser for at afkoble Tyrkietspørgsmålet fra folkeafstemningen om forfatningen. Men det springer konstant frem som en trold af en æske. Det gør det, fordi en stor del af den franske befolkning af forskellige årsager er imod et fremtidigt tyrkisk medlemskab af EU. En opinionsundersøgelse i februar 2005 viste,at 57% af franskmændene var imod tyrkisk medlemskab af EU. Kun 28% var for (Nouvel Observateur, ). Denne udbredte modvilje har splittet partierne på kryds og tværs, hvad der yderligere komplicerer kampagner for henholdsvis ja og nej til forfatningstraktaten. Et ja til forfatningstraktaten udløser ikke automatisk et ja til Tyrkiet. Et nej til forfatningstraktaten resulterer heller ikke automatisk i et nej til Tyrkiet. I PS anbefaler Francois Hollande således et ja til Tyrkiet, hvor Fabius derimod siger nej. Lederen af UDF, Francois Bayrou opfordrer til et nej, men siger ja til forfatningen. Chirac siger højt og tydeligt ja, hvor partilederen, Nicolas Sarkozy siger nej, men ja til forfatningen. Det yderste venstre siger ja, og det yderste højre siger nej. Denne forvirring samt deraf følgende ophidsede interne partidebatter fik næring, efter at Chirac, statsminister Jean Pierre Raffarin samt udenrigsminister Michel Barnier havde underskrevet den europæiske forfatning d. 29. oktober Straks efter underskrivelsen erklærede Chirac, at det var nødvendigt at foretage visse franske forfatningsmæssige ændringer for at tilpasse den franske forfatning til den europæiske forfatningstraktat. I februar 2005 vedtog senatet og parlamentet de ønskede ændringer. En af disse

4 ændringer drejede sig om fremtidige EU-udvidelser. Det lykkedes nejsigerne at skabe så megen debat, at der blev indføjet en paragraf om afholdelse af folkeafstemning før ratificering af fremtidige udvidelsestraktater. I princippet kan denne paragraf derfor også anvendes i forhold til Rumæniens og Bulgariens mulige medlemskab fra Det vil sige, at der er sat en potential stopklods for yderligere udvidelser. Alle de store partier deler uviljen mod EU-udvidelser. De har ikke på noget tidspunkt været varme tilhængere af Øst-udvidelsen. Det er de heller ikke hvad angår de fremtidige mulige udvidelser. Denne modvilje mod udvidelse, som også har været et fremherskende argument mod Tyrkiets mulige fremtidige medlemskab, hænger sammen med den måde, størstedelen af den politiske elite tænker EU på. Ligegyldigt om det drejer sig om højre eller venstrefløjen, så taler begge om nødvendigheden af, at EU bliver en stærk magt (puissance) oven i købet en mangedobler af magt (multiplicateur). De politiske partier, der ønsker mere EU og ikke mindre EU, fordobler det franske statsbegreb på EU-niveau. Og da fransk politik handler om statspolitik, om en magtfuld og sammensvejset aktør, hvis formål er at formulere store projekter, der både strukturerer bevidstheden, kulturen, økonomien og sikkerhedspolitikken, er det ikke overraskende, at det fordoblede franske statsagtige EU koncept tænkes som et stærkt politikcenter, hvis politikker skal stråle ud mod andre centre og andre lande. Et center, der har klare grænser og demarkationslinier over for andre lande for at fastholde sin rolle som storpolitisk aktør. Denne magtkerne er derfor vanskeligt tilgængelig for andre lande. De kan ikke bare snige sig ind ad bagdøren i økonomisk eller politisk henseende. Adgang til klubben gives kun, hvis centrets magt ikke udviskes. Solkongen skal herske fra et sted, hvor der er kontrol over de fransk/europæiske statsanliggender, hvorfra forsvarsidentitet, økonomisk mobilisering over for USA, Japan og Kina, civilisationsværdier samt statusanerkendelse i verden strømmer ud. De franske politikere, der ønsker et stærkere EU, har derfor siden udvidelserne startede været fortalere for, at politiske reformer skal komme før økonomiske. Først politik så økonomi for at forhindre at EU bliver et angelsaksisk frihandelsmarked uden et stærkt politisk center. Et lukket, identitetsfyldt center er således varemærket på det dominerende franske EU-koncept. Denne logik tilsiger derfor en stærk kerne, hvortil nye lande adderes i koncentriske cirkler, som er objekt for den stærke kernes politikker. Det var Mitterrands EU-koncept, og det er stadig det dominerende. Siden Murens fald og siden de store udvidelsesbølger startede, har tilhængerne af et statsagtigt EU været bekymret, at Frankrigs rolle som designeren par excellence af et stærkt EU var ved at være en saga blot. Da den franske politiske elite desuden er præget af en realistisk magtbalance tilgang til international politik, er den i allerhøjeste grad optaget af geopolitiske magtforskydninger i Europa. Ethvert nyt stort land, der får adgang til EU så som Polen opfattes som potentiel trussel mod det stærke EU, som set ud fra en fransk optik helst skulle styres af den fransk/tyske motor. Enhver magtforskydning bekæmpes med næb og klør. Det være sig spørgsmålet om stemmevægte i EU s ministerråd - hvad der var aldeles tydeligt under forhandlingerne om Nice-traktaten eller det være sig spørgsmålet om optagelsen af nye medlemmer. Chirac hilste selvfølgelig de seks nye lande hjerteligt velkommen d. første maj Men i april havde Chirac udtalt: Der er grænser for udvidelse. Rumænien og Bulgarien kan måske blive medlemmer. Men derefter må vi så se, hvad der kan lade sig gøre (Libération, ). I december 1999 anerkendte Det Europæiske Råd Tyrkiet som kandidatland. Der blev dog ikke indledt konkrete tiltrædelsesforhandlinger, da Tyrkiet ikke opfyldte den politiske del af Københavnerkriterierne. Siden da har den franske politiske elite forsøgt at udtænke en institutionel løsning på, hvad der anses som det tyrkiske problem. Først lancerede Frankrig ideen om, at Tyrkiet skulle være med i den europæiske konference, som skulle være en slags venteværelse for mulige fremtidige medlemmer. Et sådant forslag tjente det formål at holde Tyrkiet på afstand af EU. Det var et forslag der i forbløffende grad mindede om Mitterrands ide om en konføderation, som 4

5 Mitterrand lancerede i 1989 for at undgå, at Øst- og Centraleuropa blev medlemmer af EU. Denne ide var fra første færd en dødfødt sejler, fordi de tidligere kommunistiske lande ville have EFmedlemskab. Den europæiske konference kuldsejlede forholdsvist hurtigt af samme grunde som Mitterrands konføderationside. Disse mislykkede forsøg på at lukke EU-døren for alle dem, der bankede på, fik ikke Frankrig til at opgive ideen om at holde Tyrkiet på armslængde fra EU. UMP og UDF tilsluttede sig i november 2002 de liberale europaparlamentarikere forslag om at tilbyde Tyrkiet et privilegeret partnerskab med EU. Denne vision positionerer Tyrkiet uden for EU- medlemskab. Det fik kun tilbud om en styrket politisk dialog, kulturudvekslinger, bedre adgang til EU s frie marked og uddybning af toldunionen. Det var ikke lige det, Tyrkiet ønskede! Og da så EU i 2003 lancerede ideen om en naboskabspolitik med de arabiske middelhavslande og Ukraine, Moldavien og Hviderusland blev det helt tydeligt, at formålet med både det privilegerede partnerskab og Naboskabspolitikken var at sætte en politisk grænse til den periferi, som tegnede sig efter den store udvidelsesbølge, der ville komme på plads d. 1. maj Tyrkiet blev placeret i den samme periferi som Marokko og det var set fra Frankrig også hensigten. Mange franske politikere - især inden for UMP og UDF har begrundet deres modstand mod tyrkisk EU-medlemskab med, at så ville Marokko igen lægge billet ind på EU-medlemskab, hvad det gjorde i Det lå derfor lige til de franske politiske sideben at sende Tyrkiet ud på samme linie som Marokko. Forslaget var selvfølgeligt uspiseligt for Tyrkiet. EU-kommission forkastede derfor også med det samme ideen om et privilegeret partnerskab. Ikke desto meget mindre fortsætter den med at spøge i nogle af politikernes hoved. UDF s leder, Bayrou stadig om et privilegeret partnerskab med Tyrkiet og det samme gør UMP s leder, Sarkozy. Endeligt forsøger socialistpartiets nr 2, nejsigeren Fabius at lancere en anden udgave af det foreslåede privilegerede partnerskab. Han har foreslået, at Tyrkiet ligger ude i den yderste cirkel af EU. Fabius er ligesom Mitterrand var det - fortaler for det statsagtige EU, der som et imperium stråler ud i koncentriske cirkler. Den første cirkel udgøres af de gamle eurozone-lande, som også fører forsvars - og udenrigspolitik. Den anden cirkel består af de nye lande, som i første instans deler acquis communautaire med den første cirkel. Senere kan de komme med i udenrigs - og forsvarspolitikken. Den tredje og sidste cirkel som Tyrkiet er med i, hvad Fabius kalder det associerede Europa. Det går fra Atlanterhavet til Sorte Havet og fra Middelhavet til Kaukasus. Landene i denne cirkel skal ifølge Fabius arbejde sammen med EU for at fremme demokratiet og menneskerettighederne, der anses som garant for udvikling af sikkerhed og fred. De anskues dermed først og fremmest som sikkerhedspolitiske problemer for EU og dermed som genstand for EU s politikker uden garanti for medlemskab (Fabius, 2004: ). Nøjagtigt ligesom ideen om et privilegeret partnerskab placeres Tyrkiet i ideen om det associerede Europa sammen med arabiske lande som Marokko, hvad der har vagt harme i Tyrkiet. Tyrkiet er for tungt. Det får for stor indflydelse i EU- institutionerne. Det forrykker magtbalancen i EU. Det er de hyppigste argumenter mod et tyrkisk medlemskab. Hertil kommer så yderligere argumentet om, at Tyrkiet ødelægger ideen om et europæisk Europa (une Europe européenne). Det gør det, fordi det anses som USA s trojanske hest, fordi USA står bag ved Tyrkiet (Bayrou: le Point, ). Det har bestemt ikke bekommet franske politikere vel, at USA ladet EU tydeligt forstå, at det gerne så Tyrkiet som fremtidigt medlem af EU pga. terrortruslen og den generelle spændte situation i Mellemøsten. Det har lydt fra Paris, at USA skal blande sig uden om i sager der kun vedrører EU. At holde Tyrkiet uden for EU for at forhindre det store land i yderligere at forrykke magtbalancen i EU har været og er stadig et vigtigt argument i den franske debat. Den anden store debat har selvfølgeligt med spørgsmålet om europæisk og fransk identitet at gøre. 5

6 Fransk identitet har som byggesten konstruktionen af det politiske nationsbegreb, der blev opfundet under den franske revolution i slutningen af 1700-tallet. Det baserer sig på ideen om den sociale kontrakt mellem den enkelte borger og nationalstaten, hvor hver borger er en del af et hele i et universelt perspektiv. Det betyder, at ethvert individ kan blive borger i Frankrig, hvis han vil indgå denne politiske og sociale kontrakt. Nationen er derfor åben for alle dem, som ønsker at tilslutte sig dette politiske projekt. Det individuelle valg af nationalt borgerskab baserer sig hverken på etnicitet, kultur eller biologi. Baskere, bretoner, algeriere, tunesere eller tyrkere anses derfor ikke som mindreværdige mindretal i Frankrig, fordi ethvert individ, uanset race, køn eller religion, er lige for loven. Nationen er stolt af, at den på grundlag af sin samfundskontrakt kan skabe borgere ud af en hvilken som helst fremmed etnisk gruppe. Denne politiske nationsmodel kan eksporteres, fordi den ikke er bundet til etnicitet eller religion. Den er så at sige løsrevet fra et bestemt territorium. Den altovervejende del af den politiske elite har altid været enig om, at Frankrig er det land, der på Europas vegne skal lancere store missionerende projekter i den universelle borgers navn. Når nu det franske nationsbegreb er et politisk begreb, så skulle det jo ikke være så vanskeligt at sige ja til Tyrkiets mulige fremtidige medlemskab, for et EU-medlemskab baserer sig på overholdelse af de såkaldte Københavnerkriterier fra 1993, som bl.a. understreger, at demokrati, retssamfund og menneskerettigheder skal overholdes. Hvis Tyrkiet gør det, ja så lever det jo også op til det franske politiske nationsbegreb. Men det politiske nationsbegreb har tilknyttet et verdslighedsbegreb, som er lige så vigtigt som det politiske, fordi det relaterer sig til kampen mellem de såkaldte to Frankriger : det katolske og det republikanske. Det har sine rødder i oplysningstidens modvilje mod religion, som blev anset for fordummende og for en trussel mod menneskehedens fremgang. De revolutionære republikanere ville smide religionen ud af det offentlige rum og dermed ud af politik. Religionen skulle være det enkelte individs privatsag. Det offentlige politiske rum skulle adskilles fra det private religiøse rum. Staten måtte derfor ikke udøve nogen religiøs magt. I 1905 blev stat og kirke adskilt og det blev samtidig lovfæstet, at republikken sikrer samvittighedsfrihed og garanterer den frie udøvelse af religion dog under forudsætning af, at denne udøvelse ikke er i strid med den offentlige orden. Det er dette politiske nationsbegrebs universalisme samt verdslighedsprincippet, som Chirac knytter an til, når han plæderer for, at Tyrkiet skal ind i den europæiske varme. Han og andre jasigere fra især PS henviser ofte til ligheden mellem den tyrkiske verdslige republik og den franske. Deres argument for et ja er derfor, at man skal sikre denne europæiskhed ved at binde det fast til EU. Ellers vil man risikere at kaste Tyrkiet i armene på islamisterne. I forlængelse af denne argumentation bringer Chirac Huntingtons famøse udtalelse om risiko for clash of civilisation på banen. Han er bekymret for at et sådant sammenstød kan blive til virkelighed, hvis Tyrkiet lades uden for det politiske EU: Jeg mener, at hvis vi afviser Tyrkiet pga. etniske eller religiøse årsager, så vil Tyrkiet gå folks ærinde som prædiker om civilisationernes sammenstød (l Express ). Dermed udtrykker han generelt det franske ubehag over for religionens betydning og bekymring for, at den kan få indflydelse på politik. Denne bekymring gav sig til kende i Frankrig med forbuddet mod det muslimske slør (se artikel i dette nummer af Udenrigs) og mod den skarpe modstand mod, at kristendommen blev indskrevet i den europæiske forfatning som udgørende en del af den europæiske identitet. Spørgsmålet om religionens betydning for identitet er hovedårsag til at det yderste højre samt kristendemokraterne UDF er imod tyrkisk medlemskab. Begge fløje relaterer således deres ja eller nej til verdslighedsbegrebet, men hvor jasigerne bruger det til at plædere for Tyrkiets medlemskab af den europæiske klub, vender nejsigerne argumentet på hovedet: Islam er så stærk en faktor, at tyrkerne ikke kan blive politiske verdslige borgere. Den tidligere formand for EU Konventet, V. Giscard d Estaing udtalte i november 2002: Tyrkiet er et land nær ved Europa, et vigtigt land, som 6

7 7 har en sand elite, men det er ikke et europæisk land (Le Monde, ). Han sagde ikke direkte at det er et muslimsk land. Men det gjorde den nuværende statsminister Raffarin: Vil vi have at Islam oversvømmer verdsligheden (voulons-nous que le fleuve de l islam rejoigne le lit de la laïcité) (le Monde, ). Ved EU-topmødet i december 2004 sagde Chirac så ja til, at EU indleder forhandlinger om tyrkisk EU-medlemskab d. 3. oktober EU-beslutningen blev dog suppleret med det hidtil største antal betingelser for udvidelsesforhandlinger. Og disse kan også hurtigt blive afbrudt, hvis udviklingen i Tyrkiet skulle gå i den forkerte retning i forhold til de politiske Københavnerkriterier. Men hvorfor har nu Chirac stillet op som fortaler for et tyrkisk medlemskab af EU ganske vist først om år, når nu det dominerende franske europabegreb tilsiger modstand mod udvidelser? Fordi som en forsker fra det franske udenrigspolitiske forskningsinstitut, IFRI har sagt: Chirac ønsker, at EU kommer til at spille en stor sikkerhedspolitisk rolle i Mellemøsten, og til den ende kan Tyrkiets geopolitiske placering bruges (Le Figaro, ). Det franske svar på USA s unilateralisme: mere EU Vi har sammen med størstedelen af verdenen forsvaret en bestemt ide om internationale relationer, og derfor har Frankrig været loyal over for sit kald. Det vil sige, at vi har forsvaret de universelle værdier, som er de basale elementer i vor republikanske pagt. Denne ide tilsiger, at vi modsætter os unilateralisme (Chirac, ). Den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice kom, så, men sejrede ikke helt i Paris d. 8. februar Tilsyneladende blev de amerikansk/fransk stridsøkser begravet, da Rice holdt sin forsoningstale om det fremtidige amerikansk-europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde på instituttet for statskundskab i Paris. Dagen før hendes tale havde den franske udenrigsminister Barnier dog dryppet malurt i det fransk-amerikanske bæger med sin udtalelse om, at alliance er ikke ensbetydende med lydighed (alliance n est pas allégeance) (France-diplomatie, ). I denne sætning ligger das Kern des Pudels begravet. Frankrig vil godt samarbejde med USA; men det er ikke ensbetydende med opgivelse af egen udenrigspolitisk identitet. På dag - til dag politikniveauet kan der indgås kompromisser med USA og koalitionen af de villige, således som Frankrig er ved at gøre det efter det irakiske valg d. 30. januar Chirac udtalte i den forbindelse, at valget skal anskues som en meget vigtig etape i rekonstruktionen af Irak. Terrorgruppernes strategi er delvist slået fejl. Frankrig vil samarbejde med Irak hvad angår uddannelse af statsfunktionærer og sikkerhedsstyrker, men uden for Irak. Der skal være et perspektiv for tilbagetrækning af tropper. Der er jo tale om en proces, hvor man går fra etape til etape. Derfor vil Frankrig ikke polemisere om en dato for tilbagetrækning. Alt udvikler sig jo (le Monde, ). Tidligere har Frankrig krævet en fast dato og helst så snart som muligt. Der er næppe tvivl om, at Frankrig vil foretage finjusteringer i sin politisk over for USA, hvorimod dybdestrukturen i fransk udenrigspolitisk identitet næppe vil ændre sig. Denne struktur består af fire elementer: 1) Frankrigs ret til at besidde international status (rang). 2) Frankrig som forkæmper for international lov. 3) Frankrig som fortaler for multipolaritet. 4) Frankrig som europæisk politisk leder. Disse fire elementer har lige siden starten på den Den kolde Krig styret fransk international politik før under og efter Irakkrigen. Og det har de også gjort under og efter Irakkrigen. I forbindelse med krigen har den politiske elite som vanligt legitimeret det første element med henvisning til Frankrigs universelle og revolutionære budskab om det politiske nationsbegreb, der er udtrykt i den republikansk pagt, som Chirac henviser til i ovenstående citat. Dette budskab

8 giver Frankrig ret og pligt til at udsprede sin civilisatoriske mission (mission civilisatrice) og dermed sin modstand mod at clash of civilisation mellem den arabiske verden og USA/EU bliver til virkelighed. Chirac har konstant advaret mod risikoen for et clash mellem den dominerende model og resten af verden. Ganske vist arbejder Frankrig og USA sammen om anti-terrorforanstaltninger. Men de har ikke den samme opfattelse af, hvad årsagerne til terror skyldes. Den franske politiske elite mener, at terroren først og fremmest skyldes fattigdom, som skal bekæmpes via især udviklingshjælp, som ifølge den franske politiske elite vil kunne forhindre terroren i at brede sig yderligere. Selvfølgelig har en vigtig årsag til den franske modstand mod krigen i Irak været Frankrigs arabiske politik, som de Gaulle lancerede i begyndelsen af 1960erne. Siden da har Frankrig opfattet sig selv som det eneste europæiske land, der kan være brobygger mellem Europa og Mellemøsten på grund af de historiske bånd mellem de arabiske lande og den tidligere kolonimagt, Frankrig og på grund af de ca. 5 millioner arabere i Frankrig. Stor støtte til USA ville derfor kunne betyde, at Frankrig ville miste sine venner i den arabiske verden. Desuden har Frankrig haft store olieinteresser i Irak, og Irak lånte i milliarder af kroner af Frankrig under Iran-Irakkrigen ( ), som Frankrig delvist eftergav Irak i Men disse økonomiske interesser har ikke været de styrende. Det er derimod den fransk civilisatoriske rolle samt det deraf afledte krav om at blive anset som en ligeværdig partner med USA, der har været grundelementerne i modstanden mod krigen. Disse elementer materialiserer sig på det globale niveau i i FN s betydning for løsning af konflikter på grundlag af overholdelse af internationale normer. På det regionale niveau er det et stærkt EU, der opfattes som garanten for eksistensen af et modspil mod USA. Legitimering af en krig kan derfor kun ske i FN-regi og multipolaritet kan kun sikres via et stærkt EU. Siden Den kolde Krigs ophør har Frankrig konstant understreget FNs globale betydning, hvorimod FN under Den kolde Krig blev opfattet som le machin (duppedit), som ikke var legitim, fordi det var styret af de to supermagter. Efter Den kolde Krigs ophør, som har medført amerikansk global magtdominans handler det for Frankrig om at lægge en dæmper på USA s enegang. FN opfattes derfor som den eneste legale og legitime vogter af overholdelse af internationale regler og normer og samtidig som den eneste organisation, der kan sikre Frankrig en vis global magtindflydelse qua sin permanente plads i Sikkerhedsrådet, hvor Frankrig kan fremstille sig selv som en global aktør, der er bevidst om sit internationale ansvar i modsætning til USA, der set fra et fransk synspunkt kun bruger FN til at fremme egne interesser. Det gør Frankrig også. Men disse interesser anskues som mere legitime end de amerikanske til trods for, at begge parter legitimerer deres konkrete politikker med identisk reference til nødvendigheden af udspredelse af civilisatoriske værdier. Jamen hvorfor så ikke følge i kølvandet på USA, når nu Frankrig har det samme budskab? Fordi Frankrig ikke vil optræde på verdensscenen som en passiv følgesvend til USA. Det skyldes, at Frankrigs internationale vision handler om skabelsen af en multipolær verdensorden Begrebet multipolaritet går som en rød tråd gennem Chiracs storpolitiske taler ligesom det gjorde det i de Gaulles storpolitiske taler (Boniface, 1998). Det gør det i den grad, at Chirac i de franske medier kaldes de Gaulle II. Denne vision om en multipolær verden kan kun skabes, hvis EU optræder som en uafhængig regional magtcontainer, der samlet kan træde op som en ligeværdig aktør med eller mod USA. Udenrigsminister Barnier slog således fast med syvtommer søm i foråret 2004, at den fremtidige europæiske integration afhænger af spørgsmålet om EU domineres af andre eller er et uafhængigt EU (Libération, ). Denne vision om et uafhængigt EU er et grundelement i den franske forestilling om EU. Det var det under de Gaulle og de efterfølgende præsidenter og regeringer. Men hvor de Gaulle var fortaler for et staternes Europa lancerede afdøde Mitterrand ideen om et statsagtig Europa, hvor EU blev udstyret med alle de egenskaber Frankrig har, men ikke længere 8

9 9 havde magt til at udøve. Det er dette begreb om et statsagtigt EU, som er på spil i den franske politiske vision om et EU med en udenrigs - og forsvarspolitisk identitet. I denne vision smelter Frankrig og EU sammen, for EU forestilles som en forlængelse af franske visioner om udenrigspolitisk aktivisme. Denne vision materialiserede sig absolut ikke op til eller under krigen mod Irak. Tværtimod stod EU splittet over for USA og krigen betød Saddam Husseins fald. George W. Bushs daværende sikkerhedspolitiske rådgiver Condoleezza Rice erklærede lige efter krigen, at Frankrig skulle straffes, Tyskland ignoreres og Rusland tilgives. Frankrig blev sat i skammekrogen. Rusland blev trukket ind i varmen, fordi USA har brug for Rusland i et strategisk partnerskab på globalt plan. Tyskland ble ikke sat i skammekrogen, fordi landet siden Anden Verdenskrig har været under amerikanske vinger ikke i et special relationship à la det britiske, men specielt pga. fortidens skygger. Det franske svar på skammekrogspositionen har ikke overraskende været at klinke den europæiske porcelænstallerken med forslag om styrkelse af den europæiske forsvars- og udenrigspolitisk identitet. Duo og trekants og firkants topmøder blev holdt mellem henholdsvis Frankrig og Tyskland og Frankrig-Tyskland-Storbritannien. Fyrre årsdagen for den såkaldte Élysée-trakat, der blev indgået mellem de Gaulle og den tyske kansler Ardenauer i 1963, blev fejret med bravour i januar De to lande fastslog bla. ligesom de havde gjort det i november 2002, at det var nødvendigt at udbygge et struktureret samarbejde inden for europæisk sikkerheds og forsvarspolitik. De to landes forslag blev april 2003 bakket op af Belgien og Luxembourg. Deres samlede indsats betød, at styrkelse af det strukturerede samarbejde blev indskrevet i den europæiske forfatningstraktat. Uden Storbritannien kan et forsvars og sikkerhedspolitisk EU ikke fungere. Det udtalte den forhenværende udenrigsminister Villepin i oktober 2003 (Le Monde, ). I november 2003 mødtes statsminister T. Blair og Chirac for at drøfte EU s evne til at intervenere tidligt i konfliktsituationer. Som et resultat af dette møde samt de tysk-franske møder blev det i februar 2004 besluttet at etablere en fælles militær styrke, som især skal indsættes i Afrika. Toppen af den fransk-engelske kransekage blev fejringen af hundrede årsdagen for Den hjertelige Aftale (l Entente cordiale), som blev indgået d. 8. april Aftalen var oprindeligt et militært og diplomatisk modsvar til tysk oprustning. I 2004 symboliserede fejringen, at Storbritannien ikke var totalt i den amerikanske lomme, og at Frankrig ikke var totalt imod det transatlantiske Storbritanniens samarbejde med USA. Storbritannien forsøger at drage Frankrig tættere ind mod USA, og Frankrig forsøger at europæisere Storbritannien. Men der er grænser for, hvor langt Frankrig lader sig trække. Frankrig giver ikke køb på sin vision om et europæisk Europa. Det betyder ikke, at Frankrig altid vil gå imod britiskamerikansk udenrigspolitik. Men det vil være modstander af de to landes udenrigspolitik, hvis ikke de to tillader, at Frankrig arbejder for multipolaritet, der bygger på en europæisk forsvars og udenrigspolitisk identitet. Der er plads til USA i fransk/europæisk udenrigspolitik. Vel at mærke hvis USA giver plads til den franske udenrigspolitiske vision om en multipolær verdensorden, hvor EU agerer på lige udenrigspolitiske fod med USA. Hvad angår forsvarspolitik ved den franske politiske elite udmærket godt, at EU er afhængig af amerikansk militær. Men netop derfor er det vigtigt for Frankrig, at den europæiske forsvarsidentitet udbygges. Konklusion Man tænker ofte på Tyskland og Frankrig som Europa. Det gør jeg ikke. Det er det gamle Europa (Men) de 26 medlemmer De følger ikke Frankrig og Tyskland. De følger USA. Således lød de berømte/berygtede ord fra USA s forsvarsminister Donald Rumsfeld et par måneder

10 10 før krigen mod Irak blev erklæret. Chirac svarede igen. Han skældte de nye europæere ud for ikke at have opført sig ordentligt. De gik glip af en god lejlighed til at holde mund, som Chirac udiplomatisk udtalte i februar 2003, efter at de nye lande havde udtalt deres støtte til amerikansk ledede krig. Den gamle founding father irettesatte teenager-børnene. Det øgede bestemt ikke teenagernes forståelsen for den franske europavision. De og mange andre EU-lande mistænker Frankrig for, at det først og fremmest forfølger en vision om et trikolore-farvet EU, som ikke er i stand til at tage hensyn til andre landes EU-visioner. Frankrig kan ikke få de nye til at holde mund. Den store udvidelse har forårsaget, at en dyb følelse af tab af indflydelse på EU-integrationens videre forløb. Denne følelse blev yderligere uddybet, da Frankrig i sommeren 2004 kun fik transportkommissærposten i den nye EU-kommission. Hvis det så yderligere bliver et nej ved afstemningen om den europæiske forfatningstraktat, så risikerer den store founding father at blive slået af EU-banen. EU kan i så tilfælde risikere, at Frankrig vil gribe til gaullistiske magtbalancepolitikker, som spiller de forskellige EU-stater ud mod hinanden. Tendensen er der allerede, men den kan blive stærkere. Ulla Holm Seniorforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) Bibliografi: P. Boniface (1998): La France, est-elle encore une grande puissance? Paris : Presses de Sciences PO L. Fabius (2004): Une certaine idée de l Europe. Paris : Plon D. de Villepin (2002) : Un autre monde. Paris : Fayard D. Strauss Kahn (2004) : Oui! Lettre ouverte aux enfants d Europe. Paris : Grasset

Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik

Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Fransk udenrigspolitik er først og fremmest EU-politik Ulla Holm April 2005 Ulla

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

EU-Orientering 6 JHUIRUOLJ

EU-Orientering 6 JHUIRUOLJ EU-Orientering 8GJLYHWDI/2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±PDM (8NRPPLVVLRQHQSnYHM PHGQ\WIRUVODJRPDUEHMGVWLG (XURSD3DUODPHQWHWVVWUDPQLQJDIIRUVODJWLOQ\HUHJOHUIRUDUEHMGVWLG L(8P GHUNULWLNEnGHL(8NRPPLVVLRQHQRJEODQGW(8ODQGHQHV

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

EU-Orientering. Sådan hedder det i et udspil til en forfatningstraktat,

EU-Orientering. Sådan hedder det i et udspil til en forfatningstraktat, EU-Orientering /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±IHEUXDU,UDNNULVHUDPPHU (8NRQYHQWHW,UDNNULVHQVWLOOHUHWVWRUWVS UJVPnOVWHJQYHGGHQI OOHVXGHQULJVRJVLNNHU KHGVSROLWLNL(8VRPHUHWY VHQWOLJWSXQNWIRUGHWNRQYHQWGHUIRUEHUHGHUHQ

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009).

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009). MATRIX De indsamlede citater er blevet placeret i et matrixskema for at skabe overblik. Citaterne er blevet indsat efter det tidsinterval, de blev udtalt i, og dernæst efter hvilken overordnet holdning

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1 02-01-2016 side 1 Prædiken til Midnatsgudstjeneste 2015. Christianshede kirke kl. 23.15. Tid til tanker, til eftertanker. Nytårsaften i kirkens stille rum, og når vi går ud af kirken er det til bulder

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

FRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

FRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron Jeg er 39 år, uddannet i filosofi og leder af det nye centrumparti En Marche!. Før jeg blev præsident i 2017, var jeg embedsmand og fra 2014-2016 var jeg finansminister

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl. Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti - og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, vil jeg forsøge at

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

EU-Orientering. Fra LO-Kontoret - Bruxelles nr. 9-3. oktober 2001. EU-Parlamentet og Rådet på ny kollisionskurs

EU-Orientering. Fra LO-Kontoret - Bruxelles nr. 9-3. oktober 2001. EU-Parlamentet og Rådet på ny kollisionskurs EU-Orientering Fra LO-Kontoret - Bruxelles nr. 9-3. oktober 2001 EU-Parlamentet og Rådet på ny kollisionskurs Et spinkelt forlig i Rådet om information og høring af ansatte bliver truet af krav fra udvalg

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

GP NYT. Armstrong frataget titler 26-10-12. Redaktionschef: Erik Bertelsen kontak@ehb.dk

GP NYT. Armstrong frataget titler 26-10-12. Redaktionschef: Erik Bertelsen kontak@ehb.dk 26-10-12 GP NYT Redaktionschef: Erik Bertelsen kontak@ehb.dk Redaktionssekretærer: Ditte Thomsen & Natalia Pedersen ditte.thomsen1@live.dk Armstrong frataget titler Layouter: Troels Voss troelsvoss@gmail.com

Læs mere