FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR"

Transkript

1 FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte træk de temaer, som har domineret drøftelserne på de pædagogiske dage, ligesom en række kort formulerede udviklingsspørgsmål og et dilemma under hvert tema skal vække til uddybende og udvidet debat om temaernes relevans i højskolernes praksis. Vi anbefaler, at man læser det samlede udviklingspapir i sin helhed. 1. Fællesskabets pædagogiske betydning Et af de centrale begreber inden for højskolepædagogikken er fællesskabet. Selve kostskoleformen, hvor samværet vægtes lige så højt som undervisningen, lægger i sig selv op til at prioritere det forpligtende møde mellem mennesker. Fællesskabet bliver i den forbindelse også ofte konstituerende for, hvordan man anskuer og arbejder med andre områder af højskolen i praksis. Igennem det menneskelige møde bliver højskolens overordnede formål, såsom demokratisk dannelse og livsoplysning, der til tider kan forekomme abstrakt, konkretiseret i netop fællesskabet elevdeltagelse i demokratiske beslutningsprocesser, mødet med andre livsformer osv. Det menneskelige møde kan dog ikke stå alene, for man må nødvendigvis mødes om noget. Her får fagene i mange højskolefolks øjne især deres berettigelse, fordi de giver indhold til fællesskabet. De bliver det man i fællesskabet mødes om uden at være målet for mødet. På den måde anskues fagene af mange som et redskab til at løfte fællesskabet mere end omvendt. Hvordan arbejdes der konkret med fællesskabet i forhold til eleverne? Hvornår indløses visionerne for fællesskabet? Er der en særlig højskolepraksis når det kommer til fællesskab, eller er det primært noget der tales om? Er de fællesskabskonstituerende faktorer noget der klart organiseres fra skolerne, eller er de mere tilfældige/overladt til eleverne? Hvad er konsekvensen af at fællesskab kommer til at udgøre en så central del i højskolepædagogikken? Skygger fællesskabet for andre tilgange til både eleverne, det faglige og højskolens formål? 2. Personlig og social udvikling som pædagogisk mål Mange højskolelærere ytrer, at de vil udfordre, rykke, flytte og/eller udvikle deres elever. Højskolernes praksis blev således ofte koblet med vendinger som: eleverne lærer at kende sig selv, eleven skal nærme sig selv, personlig udvikling, fælles udvikling, faglig udvikling, eleven skal overskride sig selv, udvikle sig, udvikle større selverkendelse, blive et større menneske, eleven skal anerkende sig selv, eleven skal finde sin egen drøm (eller drømmen skal knuses for at åbne verden op) etc. Det at udvikle eller rykke sig synes at blive et mål i sig selv, mens det er mindre klart, hvorhen eleverne skal udvikles eller rykkes. Flere af de højskoleansatte giver udtryk for, at det centrale er, at eleverne udvikler sig og ikke for et egentligt mål med udviklingen. Alligevel beskrives den enkelte højskoles praksis som værende værdibaseret. Umiddelbart er der to forskellige tilgange til elevernes udvikling i spil: På den ene side anskues elevernes udvikling som en erkendelsesproces, hvor det centrale er, at højskoleeleven lærer at kende sig selv, og finder ind til en dybere kerne. På den anden side er der udtalelser om, at eleverne skal udfordres for at 1

2 kunne overskide sig selv og bryde grænser, ud fra devisen, at de kan meget mere end de selv tror. Overfor den enkelte elevs udvikling bliver fællesskabet bragt i tale, som noget der dels udfordrer eleverne og sikrer at de udvikler sig, men bliver også italesat som det særlige og trygge rum på højskolerne, der skaber mulighed for, at den enkelte kan udvikle sig. Hvilken rolle spiller den enkelte højskoles værdigrundlag i forhold til at udstikke en retning for elevernes udvikling? Er de forskellige vendinger om personlig udvikling synonymer for samme mål eller ligger der forskellige formål og praksisser bag? Hvorledes forholder selvudviklingsdimensionen sig til mere klassiske højskolebegreber som dannelse og livsoplysning? Hvad er forskellen på den personlige udvikling på højskolen og den udvikling man tilbydes gennem fx coaching og terapi? Hvordan arbejdes der i praksis med rent didaktisk at facilitere elevernes personlige og/eller sociale udvikling? 3. Engagementets pædagogiske betydning Engagementet står helt centralt i den måde lærerne forstår deres relation til eleverne, både når det kommer til undervisning og samvær, og i deres forståelse af dem selv som højskolelærere generelt. Engagementet bringes i spil på flere niveauer: Som et fagligt engagement i de fag man underviser i, som et engagement i eleverne, som et engagement i forhold til skoleformen og ikke mindst som elevernes engagement i højskolen. Der er en forventning om, at højskolelæreren brænder for sine fag, fordi det er det brændende engagement, som sætter sig spor i eleverne mere end et specifikt fagligt indhold. Engagementet i eleven udtrykker sig især ved, at man ser eleven som menneske og ikke bare som elev. Engagementet i skoleformen kommer til udtryk ved, at man engagerer sig i sagen og har en særlig lyst og motivation for sit arbejde. Fra dette idealistiske perspektiv anskues højskolelærerjobbet ofte som en livsstil, hvor liv og arbejde ofte flyder sammen. Elevernes lyst og engagement i både det faglige og det sociale er egentlig det man stræber efter at vække. Dette betyder dog også, at de største pædagogiske udfordringer, set fra lærernes vinkel, ofte går på, hvordan man opnår engagement, lyst og motivation såvel fagligt som socialt, og ikke mindst hvad man stiller op i de tilfælde, hvor det ikke sker. Hvis engagement, lyst og motivation er en fordring for såvel den gode højskolelærer som den gode højskoleelev, er der så plads i højskolen til dem, der ikke hele tiden lyser op af disse? Hvordan arbejder man konkret med engageret at vække engagementet hos eleverne og på hvilken måde er det særligt for højskolefolk? Hvilken kobling er der mellem engagement, lyst og motivation og livsoplysning? Handler engagementet kun om formen eller kommer det også til udtryk i indholdet? Hvor går grænsen mellem et sundt og befordrende engagement og et opslidende og omklamrende engagement? 4. Strukturens pædagogik Den frie kostskoleramme tilkendes af mange højskoleansatte betydning som et bærende element i højskolepædagogikken. Mange lærere, som har praksiserfaringer fra andre institutioner, oplever fx at deres pædagogiske praksis skiftede karakter efter indtrædelsen i højskoleverdenen. De fleste insisterer stadig på, at det tager tid at lære at blive en god højskolelærer, men forklarer samtidig at skolens rammer med 2

3 friheden, kostskolemiljøet og koblingen mellem undervisning og samvær tvinger lærerne til at orientere sig anderledes pædagogisk, end hvad man kan opleve andre steder. Rammerne udgør et pædagogisk udgangspunkt, der betyder, at de fleste højskoleaktiviteter sagtens kan have pædagogisk betydning uden at en ansat har overvejet dem pædagogisk refleksivt i situationen. Friheden betinger dog, at selvom rammerne skaber struktur i hverdagen, så vil hvert elevhold bruge dem forskelligt. Skal fagindhold og aktiviteter arrangeres med udgangspunkt i rammerne eller bør det forholde sig omvendt? Kan højskolernes rammer og struktur overflødiggøre den pædagogiske refleksion over aktiviteter og indhold i løbet af højskolens hverdag? Hvilke egenskaber påkræves af en højskolelærer, hvis pædagogikken langt hen ad vejen bæres af den frie kostskolestruktur? I hvilken grad er det muligt at etablere højskolepædagogiske momenter eller tiltag uden for højskolen? 5. Frihedens og spontanitetens pædagogik Højskolerne er lovmæssigt og i kraft af deres tradition givet en hel særlig frihed til selv at indholdsbestemme hverdagen i overensstemmelse med de aktuelle elevers behov. Derfor giver det efter mange højskoleansattes udsagn heller ikke mening at tale om en særlig højskolemetode eller en særlig højskoledidaktik (se tema om kritik af pædagogikken). I hvert fald ikke hvis det betinger, at undervisning og samvær fastfryses i ufleksible strukturer, der forhindrer lærere og elever i at tilpasse pædagogikken til situationen eller spontant forfølge en pludseligt opstået nysgerrighed på noget andet end det, der var planlagt. Der skal være tid til at glide ud af en tangent, fordybe sig i det særlige eller helt skifte retning, hvis momentet hertil byder sig. Friheden og spontaniteten i højskolernes pædagogiske praksis understøtter derfor også muligheden for at perspektivere undervisningsindholdet, når det skønnes relevant. Alligevel har spontaniteten også sine begrænsninger. Nogle lærere oplever, at de på det enkelte hold har relativt kort tid til at løfte dem fagligt inden for et område. Så selvom friheden ofte prioriteres gennem spontane handlinger, er der også højskolelærere som føler, at de af faglige hensyn må sætte en grænse. For de fleste højskolelærere er friheden en gave, men den er også udfordrende, fordi den fjerner lærernes mulighed for at begrunde deres valg med henvisning til overordnede bestemmelser og pensum. Der er ingen mulighed for at aflaste sig selv, når dispositionerne møder kritik. I hvilken grad må man som højskoleansat være indstillet på at give afkald på planlagte undervisningsforløb til fordel for spontant opståede ideer, der vender op og ned på ugeplanen? Hvor går grænserne mellem hvor spontant undervisningen kan udfoldes sammenlignet med fx det øvrige samvær på en højskole? Hvornår kan man med henvisning til fx værdigrundlag eller faglighed tillade sig at tilsidesætte den enkelte elevs ønsker eller behov? Hvad kan den faglige værdi være af, at man ikke nødvendigvis holder sig til det planlagte fagprogram? 6. Læring mellem elever Eleverne tillægges ofte betydning som de væsentligste bærere af højskolepædagogikken. Uden elevernes fælles engagement oplever mange at højskolens fundament vil smuldre. Højskolen består i kraft af sociale 3

4 handlinger og ikke i kraft af fx et pensum. Uden eleverne er der hverken nogen faglighed som praktiseres eller for den sags skyld et fællesskab at udvikle sig i. Derfor bliver eleverne i deres dannelsesproces ikke bare afhængige af hinanden. De bliver hinandens pædagoger. I den forstand opleves lærerne blot som pædagogiske ledere af et læringsbefordrende samvær mellem eleverne. Begrundelsen herfor knyttes ikke mindst til kostskoleformen, der betinger, at elevernes samvær med hinanden har betydning for både fagligt og socialt engagement. Elevernes samvær foregår både i og uden for den skemalagte undervisning, og da grænserne mellem undervisning og samvær i praksis er uklare på højskolerne, er det svært at argumentere for, at elevernes læring skulle starte og slutte med en lærers tilstedeværelse. Når de bor og lever med hinanden over så lang tid, stiller de krav til hinanden og er derfor med til at rykke ved hinanden som mennesker. Det kan handle om faglig udvikling, om eksistentiel afklaring eller om tilpasning af praktiske livsrutiner. Hvad kan elever mere konkret lære af hinanden som de ikke kan lære af en lærer eller en pedel, der efterstræber ligeværdigt samvær med eleverne? Hvor går grænsen for, hvor meget af læringsprocessen der bør varetages af eleverne selv? Hvordan skal skolen forholde sig til en elevgenereret læring, der udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning? Hvad kan man konkret gøre for at understøtte den læring, som forekommer mellem elever, og hvad betyder det for lærerrollen i og uden for undervisningen? 7. Indirekte pædagogik Det er en udbredt opfattelse, at den praktiserede pædagogik på højskoler ikke nødvendigvis skal beskrives overfor hverken eleverne eller de højskoleansatte imellem. Den indirekte pædagogik synliggøres fx i højskolefolks beskrivelse af fagenes pædagogiske betydning. Nogle højskoler markedsfører sig på en stærk faglighed på et eller flere områder, mens de internt og også i forbindelse med de pædagogiske dage lægger mere vægt på elevernes personlige udvikling og ansvar for højskolefællesskabet. Nogle hævder, at de underviser med faget mere end i faget. Den indirekte pædagogik kommer også til udtryk i ønsket om at tilstræbe ligeværdigt samvær eller en hjemlig tryghed for og med eleverne, velvidende at forholdet til eleverne også er professionelt, ulige og netop også er højskolelærerens arbejdsplads. Endelig hævdes det af mange, at lærernes påvirkning af elever hovedsagligt sker ved at man som ansatte agerer forbilleder, der sætter retning for elevernes læringsbestræbelser. Et pædagogisk budskab formuleres således ikke blot i ord men bør også sætte sig igennem i lærerens sociale omgang med eleverne og hele livet i øvrigt. Det er som sagt ikke alt, hvad højskolelærere gør, som er pædagogisk planlagt, men netop det at højskolelærerne også giver sig lov til at fortabe sig i relationen, kan, når det efterfølgende tages op i en pædagogisk sammenhæng, styrke muligheden for at hjælpe eleverne i en ønsket retning. Hvordan kan man i fællesskab være med til at udvikle en skole uden at gøre sig bevidst om, hvad der sker i den pædagogiske praksis? Hvilken pædagogisk værdi har det, at nogen pædagogiske idealer eller hensigter holdes skjult for eleverne? Hvordan skaber man gode rammer og muligheder for at reflektere pædagogisk over situationer, hvor man måske har handlet mere intuitivt end med henvisning til en pædagogisk hensigt? Og skal man det? 4

5 8. Sammenhængen mellem formål, mål og midler I notaterne fra de pædagogiske dage fremstår en tæt sammenhæng mellem højskolens pædagogik og højskolens formål. I mange af de statements, der blev skrevet i grupperne, kan man da også se en stærk sammenblanding mellem på den ene side formål og mål, og på den anden side midler/tilgange/værktøjer. På næsten alle pædagogiske dage er livsoplysning beskrevet på den ene side som det, eleverne skal opnå ved højskoleopholdet, og samtidig er livsoplysning det, højskolen som højskole gør. Denne sammenhæng mellem mål og midler er man i nogle tilfælde fuldt ud bevidst om, som når der f.eks. tales om, at højskolen skal levere demokratisk dannelse til eleverne, og at dette sker ved at lade eleverne tage del i en ramme eller struktur, der i sig selv er demokratisk. I andre tilfælde virker sammenhængen mellem mål og midler mere tilfældig, måske som et resultat af en sammenblanding, der ofte forekommer ubevidst. I forhold til højskolernes overordnede formål, blev der på de pædagogiske dage i overvejende grad talt om livsoplysningen (formodentlig qua oplægget til dagen), og der bør derfor også ses på, om der også i forhold til henholdsvis folkelig oplysning og demokratisk dannelse er tale om dobbelt-begreber. Hvilken betydning har det for højskolens pædagogiske praksis, at der er en så tæt sammenhæng mellem mål og midler? Hvilke begreber ud over fx demokrati, fællesskab og livsoplysning fungerer som både mål og middel i højskolen? Er det livsoplysningen, der konstituerer indhold og praksis i højskolen eller er det bare en overordnet betegnelse for det højskolerne laver? 9. Kritik af pædagogikken Nogle deltagere har ytret sig kritisk i forhold til at tale om højskolepædagogik. Kritikken handler langt hen ad vejen om definitioner. Mange forstår pædagogik som et metodisk fænomen, hvilket i deres øjne vil fastfryse højskolernes frie og fleksible praksis. Andre forstår pædagogikken som et spørgsmål om at kunne optræde venligt, korrekt eller overbærende i forhold til andre individer (hvorfor man også kan optræde upædagogisk), hvilket hæmmer muligheden for at rykke og udfordre eleverne personligt og socialt. Modstanden mod at kæde pædagogikken sammen med højskolen handler også om at markere skoleformen som alternativ til det formelle uddannelsessystem. Således var der flere, der oplevede at det formelle uddannelsessystem ikke bekymrer sig om andet end fag-faglige læringsmål. Når det er sagt erklærede de fleste sig enige i at højskolen i en dannelsesteoretisk forståelse af pædagogikken måtte være pædagogisk. Dette med henvisning til højskolernes overordnede mål om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse som noget, der pædagogisk skal efterstræbes i både undervisning og samvær. Stemmer billedet af formelle uddannelser, som et system der kun bekymrer sig om fagligheden, overens med virkeligheden? Stemmer billedet af højskolens praksis som alternativ til det formelle udannelsessystem med virkeligheden? Hvordan forholder andre undervisere/pædagoger sig til højskolens praksis? Er livsoplysningen en variant af pædagogikken eller er der tale om uforenelige modsætninger? Hvilke dele af højskolernes praksis er ikke pædagogisk reflekteret og hvorfor? - er det godt/dårligt? 5

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

HUP - Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt. Inspirationsmateriale til en pædagogisk dag

HUP - Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt. Inspirationsmateriale til en pædagogisk dag HUP - Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt Inspirationsmateriale til en pædagogisk dag 1 2 Kære Højskoler Dette inspirationshæfte er en del af Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt (HUP) og er udarbejdet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark Antagelser: Der findes en almen højskolepædagogik. Udviklingen af en almen højskolepædagogik

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Ledelsens mundtlige beretning 2013

Ledelsens mundtlige beretning 2013 Ledelsens mundtlige beretning 2013 Livsmod gennem faglig og kreativ udfoldelse (v/ forstander Mette Sanggaard Schultz) "Vi har ikke spændende featureuger, hvor vi slår på tromme - Udtaler skoleleder Jesper

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Referat fra pædagogisk tilsyn

Referat fra pædagogisk tilsyn Referat fra pædagogisk tilsyn Dato for tilsynsbesøget: 10. februar 2016 Institutionens navn: Helsingør Børneasyl Ledernes navn: Susanne Jensen, Desuden var souchef, Susanne Beligiannis og repræsentant

Læs mere

Al-Salahiyah Skolen. Formål

Al-Salahiyah Skolen. Formål Formål 1/11 Skolens formål er at udøve skolevirksomhed på følgende grundlag: give undervisning på 0. 10. klassetrin, som står mål med, kravene i folkeskolen. i samarbejde med forældre og bestyrelse at

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling: Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. Forudsætningen for Det gode liv i Holmegårdsparken er, at alle arbejder for

Læs mere

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Hele Danmarks. efterskole

Hele Danmarks. efterskole Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Vision og målsætning LÆRING:

Vision og målsætning LÆRING: LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

PLR9 2014 Børnehuset Overvænget

PLR9 2014 Børnehuset Overvænget PLR9 2014 Børnehuset Overvænget Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere