Årlige henlæggelser til vedligeholdelse

Transkript

1 TEMASTATISTIK 2019:4 Årlige henlæggelser til vedligeholdelse i den almene boligsektor De almene boligafdelinger henlægger mere til vedligeholdelse end tidligere. Afdelingerne i Hovedstaden henlægger mest pr. bolig, mens afdelingerne i Nordjylland henlægger mindst. Jo ældre afdelingerne er, desto mere henlægges der til vedligeholdelse. Afdelinger med familieboliger henlægger væsentlig mere end afdelinger med ungdomsboliger. I 2017 henlægger de almene boligafdelinger i gennemsnit kr. pr. bolig til vedligeholdelse. I forhold til 2013 er der tale om en stigning på 31 %. Til sammenligning er de generelle priser i samfundet, opgjort som udviklingen i forbrugerprisindekset, steget med godt 2 % i samme periode. Henlæggelserne er steget uanset afdelingernes regionale beliggenhed, boligtype, ibrugtagelsesår, boligstørrelse, boligantal og byggeriart. Temastatistikken opgør udviklingen i de årlige henlæggelser pr. bolig i perioden De årlige henlæggelser er et centralt nøgletal i den almene styringsdialog mellem de almene boligorganisationer og kommunerne. I temastatistikken anvendes oplysninger om de årlige henlæggelser på konto 120 fra regnskabsindberetningen , som indgår i dokumentationspakkerne i styringsdialogen Endvidere anvendes data for vurderingen af afdelingernes vedligeholdelsestilstand i styringsdialogen Figur 1: Årlige henlæggelser, kr. pr. bolig, Kr. pr. bolig I 2017 henlægger afdelingerne i gennemsnit kr. pr. bolig til vedligeholdelse. I forhold til 2013 er henlæggelserne steget med kr. pr. bolig. Der er store forskelle på henlæggelsesniveauet i de fem regioner. De årlige henlæggelser

2 er højest i Region Hovedstaden, hvor afdelingerne i gennemsnit henlægger kr. pr. bolig til vedligeholdelse i De årlige henlæggelser pr. bolig er lavest i afdelinger beliggende i Region Nordjylland, hvor der i gennemsnit henlægges kr. pr. bolig. De årlige henlæggelser er steget mest i afdelingerne i Region Sjælland, hvor der i 2017 henlægges 37 % mere til vedligeholdelse end i I bilagstabel 3 ses udviklingen i kommunerne siden Figur 2: Årlige henlæggelser i regioner, kr. pr. bolig, Kr. pr. bolig Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Der henlægges mest i afdelinger med familieboliger og i afdelinger ibrugtaget før 1958 Størrelsen på afdelingernes årlige henlæggelser varierer efter afdelingernes boligtyper og alderen på byggeriet. Afdelinger med familieboliger henlægger mere end dobbelt så meget pr. bolig i forhold til afdelinger med ungdomsboliger. Afdelinger med familieboliger henlægger kr. pr. bolig i De laveste årlige henlæggelser er i afdelinger med ungdomsboliger. Disse afdelinger henlægger i gennemsnit kr. pr. bolig til vedligeholdelse. Ungdomsboliger har gennemsnitligt færre m 2 end både familieboliger og ældreboliger. I afdelinger med enten familie- eller ældreboliger er de årlige henlæggelser steget med 32 % i forhold til Henlæggelserne er steget mindst i afdelinger med ungdomsboliger, hvor de årlige henlæggelser pr. bolig er steget 24 %. Jo ældre afdelingerne er, jo mere henlægges der til vedligeholdelse. Afdelinger ibrugtaget før 1958 henlægger i gennemsnit kr. pr. bolig i 2017, mens afdelinger ibrugtaget efter 1999 henlægger kr. pr. bolig. Det er ikke overraskende, at afdelinger i det ældste byggeri henlægger mere til vedligeholdelse end afdelinger i nyere byggeri. Indenfor de seneste 5 år er de årlige henlæggelser pr. bolig steget mest i afdelinger ibrugtaget mellem 1983 og Stigningen i årlige henlæggelser pr. bolig er 35 %. Den mindste stigning er i afdelinger ibrugtaget i perioden , hvor de årlige henlæggelser pr. bolig er steget med 27 %. Flest henlæggelser i afdelinger med boliger over 100 m 2, mere end 200 boliger og etagebyggeri De årlige henlæggelser pr. bolig varierer efter boligstørrelse, antal boliger og byggeriart. Henlæggelserne pr. bolig er højere i takt med antal m 2 i boligerne. Afdelinger, hvor boligerne i gennemsnit er over 100 m 2, har i 2017 årlige henlæggelser på kr. pr. bolig, mens afdelinger med boliger under 61 m 2 henlægger kr. pr. bolig. Siden 2013 er de årlige henlæggelser steget mest i afdelinger med boliger mellem 61 og 80 m 2, 33 %, mens stigningen er mindst i afdelinger med boliger over 100 m 2, 12 %. 2

3 Tabel 1: Årlige henlæggelser, kr. pr. bolig, Udvikling Region Kr. pr. bolig Pct. Region Hovedstaden % Region Sjælland % Region Syddanmark % Region Midtjylland % Region Nordjylland % Boligtyper Kr. pr. bolig Pct. Familieboliger % Ældreboliger % Ungdomsboliger % Blandede boliger % Ibrugtagelsesår Kr. pr. bolig Pct. Før % % % % Efter % Gns. boligstørrelse Kr. pr. bolig Pct. Under 61 m² % m² % m² % Over 100 m² % Antal boliger Kr. pr. bolig Pct. Under % % % % % Over % Byggeriart Kr. pr. bolig Pct. Etage % Tæt/lavt % Samlet gns % 3

4 Afdelingsgrupper Afdelingsstørrelse har også betydning for henlæggelserne. De højeste henlæggelser er i afdelinger med over 200 boliger, hvor der i 2017 henlægges kr. pr. bolig. De laveste henlæggelser er i afdelinger med boliger, hvor der henlægges kr. pr. bolig. De årlige henlæggelser er steget mest i afdelinger med boliger, 33 %, og mindst i afdelinger med henholdsvis under 16 boliger og boliger, 30 %. Afdelinger i etagebyggeri henlægger mere end afdelinger i tæt/lavt byggeri. Afdelinger i etagebyggeri henlægger kr. pr. bolig i 2017, mens afdelinger i tæt/lavt byggeri henlægger kr. pr. bolig. Siden 2013 er henlæggelserne steget 33 % i etagebyggeri og 27 % i tæt/lavt byggeri. Årlige henlæggelser i afdelingsgrupper i Almenstyringsdialog I styringsdialogen inddeles afdelingerne i 19 afdelingsgrupper, for på denne måde at kunne sammenligne afdelingernes nøgletal. Medianværdien anvendes som benchmark indenfor hver afdelingsgruppe 1. Bilagstabel 1 indeholder en nærmere beskrivelse af afdelingsgrupperne, der defineres ud fra boligstørrelse, byggeriets art og ibrugtagelsesår. Figur 3: Årlige henlæggelser, median fordelt på afdelingsgrupper, kr. pr. bolig, kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % Kr. pr. bolig Der er stor forskel på de årlige henlæggelser pr. bolig i de 19 afdelingsgrupper. De højeste årlige henlæggelser er i afdelingsgruppe 17, hvor der i 2017 henlægges kr. pr. bolig til vedligeholdelse. Afdelingsgruppen omfatter afdelinger i tæt/lavt byggeri, der er ibrugtaget før 1960, og hvor boligerne er over 90 m 2. De laveste henlæggelser er i afdelingsgruppe 1, hvor der henlægges kr. pr. bolig. Afdelingsgruppen består af afdelinger i etagebyggeri med boliger under 51 m 2. Den generelle stigning i de årlige henlæggelser siden 2013 afspejler sig også i udviklingen indenfor de 19 afdelingsgrupper, hvor henlæggelserne pr. bolig er steget mellem 17 % og 46 %. Den største stigning i de årlige henlægger pr. 1 Medianen er den midterste værdi i et datasæt, og ved at anvende medianen reduceres meget høje og meget lave værdiers indflydelse på udviklingen. 4

5 bolig er i afdelingsgrupperne 2 og 9, hvor henlæggelserne er steget med 46 % indenfor de seneste fem år. Afdelingsgruppe 2 består af afdelinger i tæt/lavt byggeri, hvor boligerne i gennemsnit er under 51 m 2, mens afdelingsgruppe 9 består af afdelinger i etagebyggeri, der er ibrugtaget før 1975, og hvor boligerne i gennemsnit er over 90 m 2. Periodens mindste stigning er 17 % i afdelingsgruppe 15. Denne afdelingsgruppe består af afdelinger i tæt/lavt byggeri, der er ibrugtaget mellem 1960 og 1974, og hvor boligerne i gennemsnit er mellem 76 og 90 m 2. Afdelinger med kritiske værdier I 2017 er der 998 afdelinger med kritiske værdier for årlige henlæggelser i Almenstyringsdialog. Som det fremgår af tabel 2 fordeler afdelingerne sig på 880 afdelinger med en lav rød eller gul kritisk værdi, og 118 afdelinger med en høj rød eller gul kritisk værdi. De kritiske værdier i styringsdialogen er fastsat af ministeriet for at henlede opmærksomheden på, at afdelingers nøgletal er tydeligt forskellig fra sammenlignelige afdelingers nøgletal. Når det gælder årlige henlæggelser pr. bolig, er der til dette nøgletal knyttet fire kritiske værdier. De kritiske værdier angiver hvor højt, eller lavt, en afdelings henlæggelsesniveau ligger i forhold til sammenlignelige afdelinger. Kritiske værdier har to niveauer. Et gult niveau, som signalerer, at man skal være opmærksom på henlæggelsesniveauet, og et rødt, som signalerer, at her ligger henlæggelsesniveauet i den ekstreme ende. Figur 4: Kritiske værdier for årlige henlæggelser i Almenstyringsdialog Lav rød: Afdelinger hvis årlige henlæggelser pr. bolig er lavere end 95 % af de øvrige afdelinger Lav gul: Afdelinger hvis årlige henlæggelser pr. bolig er lavere end 85 % af de øvrige afdelinger Høj gul: Afdelinger hvis årlige henlæggelser pr. bolig er højere end 90 % af de øvrige afdelinger Høj rød: Afdelinger hvis årlige henlæggelser pr. bolig er højere end 95 % af de øvrige afdelinger Herudover er der tilknyttet to ekstra kriterier til de kritiske værdier. Afdelinger, hvis opsamlede henlæggelser er højere, end hvad der gælder for 75 % af de øvrige afdelinger indenfor samme afdelingsgruppe, kan ikke markeres med en lav rød eller lav gul kritisk værdi. Tilsvarende kan afdelinger, hvis opsamlede henlæggelser er lavere, end hvad der gælder for 95 % af de øvrige afdelinger, ikke markeres med en høj gul eller høj rød kritisk værdi. I alt har 15 % af alle afdelinger en kritisk værdi i 2017, fordelt på 13 % med en lav kritisk værdi og 2 % med en høj kritisk værdi. Afdelingerne i Region Nordjylland får oftere en lav kritisk værdi end afdelinger i andre regioner. Således har 28 % af afdelingerne i denne i region enten en lav rød eller gul kritisk værdi. Til sammenligning gælder dette for 5 % af afdelingerne i Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden og Region Midtjylland har 3 % af afdelingerne en høj rød eller gul kritisk værdi, mens 0 % af afdelingerne i Region Syddanmark har en høj kritisk værdi. 5

6 Tabel 2: Afdelinger med kritiske værdier for årlige henlæggelser fordelt på regioner, 2017 Region Afdelinger med lav rød eller lav gul kritisk værdi Afdelinger med høj rød eller høj gul kritisk værdi Afdelinger i alt Antal Andel Antal Andel Antal Hovedstaden 90 5 % 48 3 % Sjælland 90 8 % 7 1 % Syddanmark % 8 0 % Midtjylland % 47 3 % Nordjylland % 8 1 % 632 I alt % % Om temastatistikken Temastatistikken omfatter årlige henlæggelser pr. bolig til vedligeholdelse (konto 120). Opsamlede henlæggelser til vedligeholdelse samt årlige henlæggelser til tab og istandsættelse ved fraflytning er ikke omfattet temastatistikken. I henhold til 68 i kapitel 5 i lov om almene boliger skal boligorganisationerne sørge for, at der henlægges passende midler til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse samt til afholdelse af sådanne istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter. Temastatistikken omfatter regnskabsårene Regnskabsdata er trukket fra Landsbyggefondens Regnskabsdatabase for de enkelte regnskabsår. Regnskaberne er sammenkoblet med Landsbyggefondens Stamdata pr. regnskabets afslutning. Data er trukket pr. 27. august I datamaterialet indgår regnskaber fra alle ibrugtagne almene boligafdelinger, som har aflagt almindeligt driftsregnskab i mindst et regnskabsår i perioden Efter validering af data indgår der regnskaber for afdelinger, der rummer mellem 99,2 % og 99,8 % af boligerne i den almene boligsektor i årene , jf. tabel A 3. Tabel A: Temastatistikkens datagrundlag Boliger i datagrundlaget Boliger i alt Dækningsgrad 99,2 % 99,6 % 99,6 % 99,8 % 99,4 % Temastatistikken baserer sig herudover på dataudtræk fra Almenstyringsdialog.dk. pr. 1. november Der kan forekomme afvigelser mellem datakilderne i temastatistikken. 2 Regnskaber med regnskabsperioder forskellig fra ét år omregnes til helårsregnskaber med en faktor svarende til forholdet mellem 12 måneder og regnskabsperiodens længde i måneder. F.eks. fremstår posterne for afdelinger med 9 måneders regnskaber 33 % højere i statistikken (12 / 9) end i det aflagte regnskab. Tilsvarende fremstår posterne fra 15 måneders regnskaber 20 % lavere i statistikken (12 / 15) end i regnskabet. 3 I Tabel A opgøres det samlede antal boliger i Stamdata d. 1. januar året efter de angivne regnskabsår. 6

7 I Almenstyringsdialog er der fire kritiske værdier tilknyttet nøgletallet for årlige henlæggelser til vedligeholdelse. Hvorvidt en afdeling får en kritisk værdi afgøres ud fra afdelingens henlæggelsesniveau i forhold til de øvrige afdelingers årlige henlæggelser indenfor samme afdelingsgruppe. F. eks. vil en afdeling med årlige henlæggelser på kr. pr. bolig, få en lav rød kritisk værdi, såfremt de 95 % øvrige afdelinger indenfor samme afdelingsgruppe henlægger mere end kr. pr. bolig. Således vil afdelinger med de laveste årlige henlæggelser pr. bolig få en lav rød eller lav gul kritisk værdi. Omvendt vil afdelinger med de største henlæggelser få en høj gul eller høj rød kritisk værdi. Til de fire kritiske værdier er tilknyttet to ekstra kriterier. Det første indebærer, at afdelinger, hvis opsamlede henlæggelser er højere, end hvad der gælder for 75 % af de øvrige afdelinger indenfor samme afdelingsgruppe, ikke kan markeres med en lav rød eller lav gul kritisk værdi. Det andet kriterie er, at afdelinger, hvis opsamlede henlæggelser er lavere, end hvad der gælder for 95 % af de øvrige afdelinger, ikke kan markeres med en høj gul eller høj rød kritisk værdi. Tabel B viser hvilken betydning de to ekstra kriterier for opsamlede henlæggelser har i forhold til antallet af afdelinger, der får en kritisk værdi. I 2017 har afdelinger et årligt henlæggelsesniveau, der falder indenfor en af de fire fraktilværdier (5 %, 15 %, 90 % eller 95 %) 4. Kriterierne for opsamlede henlæggelser betyder, at 687 af de afdelinger ikke får en kritisk værdi. Dermed er der 998 afdelinger med en kritisk værdi. Tabel B: Afdelinger med kritiske værdier, 2017 Antal afdelinger i alt beregnet ved 5 %, 15 %, 90 % og 95 % fraktilerne Antal afdelinger der ikke får en kritisk værdi pga. kriterier for opsamlede henlæggelser 687 Antal afdelinger der får en kritisk værdi efter anvendelse af kriterier for opsamlede henlæggelser 998 Landsbyggefonden offentliggør endvidere budget- og regnskabstal for henlæggelser i fondens årlige udgiftsstatistik. Her opgøres henlæggelserne pr. m 2 boligareal, mens denne temastatistik opgør de årlige henlæggelser pr. bolig. Temastatistikkens tabel 1 er opgjort pr. m 2 i bilagstabel 2. Udviklingen i de generelle priser opgøres i forhold til Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, hvor 2013=100. Forbrugerpriserne er siden 2013 steget med 2,4 %. Tabel C: Forbrugerprisindeks Forbrugerprisindeks 2013= ,0 100,6 101,0 101,3 102,4 Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks (2013=100). 4 Antallet af afdelinger beregnes indenfor hver afdelingsgruppe med udgangspunkt i de fire fraktiler. 7

8 Bilagstabel 1: Afdelingsgrupper i Almenstyringsdialog, 2017 Afdelingsgruppe Boligstørrelse i m 2 Byggeriart Ibrugtagelsesår Antal afdelinger Årlige henlæggelse kr. pr. bolig (median) 1 Under 51 Etage Under 51 Tæt/lavt Etage Før Etage Etage Efter Etage Før Etage Etage Efter Over 90 Etage Før Over 90 Etage Efter Tæt/lavt Før Tæt/lavt Tæt/lavt Efter Tæt/lavt Før Tæt/lavt Tæt/lavt Efter Over 90 Tæt/lavt Før Over 90 Tæt/lavt Over 90 Tæt/lavt Efter Note: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fastlagt definitionen af afdelingsgrupperne. 8

9 Bilagstabel 2: Årlige henlæggelser, kr. pr. m 2, Udvikling Region Kr. pr. m² Pct. Region Hovedstaden % Region Sjælland % Region Syddanmark % Region Midtjylland % Region Nordjylland % Boligtyper Kr. pr. m² Pct. Familieboliger % Ældreboliger % Ungdomsboliger % Blandede boliger % Ibrugtagelsesår Kr. pr. m² Pct. Før % % % % Efter % Gns. boligstørrelse Kr. pr. m² Pct. Under 61 m² % m² % m² % Over 100 m² % Antal boliger Kr. pr. m² Pct. Under % % % % % Over % Byggeriart Kr. pr. m² Pct. Etage % Tæt/lavt % Samlet gns % 9

10 Bilagstabel 3: Årlige henlæggelser i kommuner, kr. pr. bolig, Kommune Udvikling i procent Albertslund % Allerød % Assens % Ballerup % Billund % Bornholm % Brøndby % Brønderslev % Dragør % Egedal % Esbjerg % Fanø % Favrskov % Faxe % Fredensborg % Fredericia % Frederiksberg % Frederikshavn % Frederikssund % Furesø % Faaborg-Midtfyn % Gentofte % Gladsaxe % Glostrup % Greve % Gribskov % Guldborgsund % Haderslev % Halsnæs % Hedensted % Helsingør % Herlev % Herning % Hillerød % Hjørring % Holbæk % Holstebro % 10

11 Bilagstabel 3 (fortsat): Årlige henlæggelser i kommuner, kr. pr. bolig, Kommune Udvikling i procent Horsens % Hvidovre % Høje Taastrup % Hørsholm % Ikast-Brande % Ishøj % Jammerbugt % Kalundborg % Kerteminde % Kolding % København % Køge % Langeland % Lejre % Lemvig % Lolland % Lyngby-Taarbæk % Læsø % Mariagerfjord % Middelfart % Morsø % Norddjurs % Nordfyns % Nyborg % Næstved % Odder % Odense % Odsherred % Randers % Rebild % Ringkøbing-Skjern % Ringsted % Roskilde % Rudersdal % Rødovre % Samsø % Silkeborg % 11

12 Bilagstabel 3 (fortsat): Årlige henlæggelser i kommuner, kr. pr. bolig, Kommune Udvikling i procent Skive % Slagelse % Solrød % Sorø % Stevns % Struer % Svendborg % Syddjurs % Sønderborg % Thisted % Tønder % Tårnby % Vallensbæk % Varde % Vejen % Vejle % Vesthimmerlands % Viborg % Vordingborg % Ærø % Aabenraa % Aalborg % Aarhus % Samlet gns % 12

13 Bilagsfigur 1: Årlige henlæggelser i kommuner, kr. pr. bolig, 2017 Note: Kortet er baseret på DAGI-kort fra Geodatastyrelsen 13