CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS"

Transkript

1 BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K Tlf: CVR nr CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS Carsten Thirsing Miljø og plan

2 Indholdsfortegnelse Resume 3 Sammenfatning af CO 2 -regnskabet 3 Indledning 4 BIOFOS pejlemærker mod Metodik for opstilling af CO2- og energiregnskabet 4 Systemgrænser, der er benyttet i BIOFOS CO 2 -regnskab 4 CO 2 -bidrag, som er medtaget i regnskabet 5 CO 2 -neutrale bidrag, der ikke er medtaget i CO 2 -regnskabet 6 Opstilling af energiregnskab 6 Præsentation af CO 2 -beregninger for BIOFOS 6 Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Lynetten 7 Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Avedøre 1 Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Damhusåen 13 Samlet resultat af CO 2 -beregninger for BIOFOS 16 Udvikling i CO 2 -emissionerne for 213 og Energiregnskab for BIOFOS 19 El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Avedøre 19 El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Damhusåen 2 El-selvforsyningsgrad for BIOFOS 2 Energiregnskab for BIOFOS 21 Sammenfatning af CO 2 - og energiregnskabet for BIOFOS 23 Referencer 25 Side 2 af 25

3 Resume Resume af CO 2 -regnskabet I forhold til referenceåret er CO 2 -udledningerne fra BIOFOS i 214 reduceret markant. Årsagen til dette er et væsentligt lavere energiforbrug og et mindre forbrug af kemikalier, der benyttes ved spildevandsrensningen og slambehandlingen. Samtidig er energiproduktionen væsentligt forøget, så der sælges mere fjernvarme i forhold til referenceåret. 214 er det første år, hvor der leveres biogas fra Renseanlæg Lynetten til bygasnettet. Salget af biogas bevirker, at BIOFOS samlede CO 2 -ækv. udledning reduceres væsentligt. Hvis energiproduktion og salg af biogas medtages, så er CO 2 -udledningen fra BIOFOS i forhold til referenceåret reduceret med 64 %. Ændringerne i CO 2 -udledningen fremgår af nedenstående tabel. BIOFOS CO 2 -regnskab Referenceår 214 Reduktion i pct. CO 2 -ækv. ton CO 2 -ækv. ton Uden energiproduktion Med energiproduktion Med energiproduktion og salg af biogas Tabel : Sammenfatning af CO 2 -regnskabet for BIOFOS for BIOFOS vil ikke være CO 2 -neutral, så der fra BIOFOS samlet vil være en nul CO 2 -udledning, svarende til ingen CO 2 -udledning. Dette skyldes primært forbruget af ressourcer og energi, primært som el der købes fra nettet og CO 2 -emissionen fra lattergas der dannes ved den biologiske kvælstof fjernelse. Resume af energiregnskabet I forhold til referenceåret er energiforbruget i BIOFOS reduceret væsentligt. Samtidig er energiproduktionen også forøget markant. Dette betyder, at BIOFOS i 214 nu er netto energiproducerende. Der sælges 23 % mere energi, end der kræves for at drive renseanlæggene, hvilket fremgår af nedenstående tabel 1. BIOFOS Energihovedtal Referenceår MWh 214 MWh Ændring MWh Reduktion i pct. Indgående energistrømme Udgående energistrømme Netto energiforbrug (+ overskud, - underskud) Energiselvforsyningsgrad i pct Tabel 1: Energihovedtal for BIOFOS for referenceåret og 214 Det betyder, at pejlemærket for BIOFOS Hele BIOFOS er netto energiproducerende i 225, allerede er opnået i 214. Side 3 af 25

4 Indledning Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre har i de seneste år udarbejdet CO 2 -regnskabet i de to tidligere selskaber. På baggrund af data fra 214, udarbejdes der et samlet CO 2 - regnskab for BIOFOS for alle 3 renseanlæg. CO 2 -regnskabet for BIOFOS er udarbejdet efter metodikken beskrevet i afsnittet nedenfor. CO 2 -regnskabet er opstillet med reference til 25 for Renseanlæg Lynetten (RL) og Renseanlæg Damhusåen (RD). Referenceåret for Renseanlæg Avedøre (RA) er valgt til 27 og ikke 25. Dette skyldes, at en række politiske mål for Renseanlæg Avedøre blev fastsat ud fra referenceåret 27. Uanset hvilket referenceår man vælger, kan man få beregnet ændringerne i CO 2 -udledningerne og derved CO 2 -regnskabets udvikling i forhold til referenceåret. Det er også muligt at følge udviklingen af emissionerne over flere år. BIOFOS pejlemærker mod 225 BIOFOS strategi mod 225 indeholder fire pejlemærker. Disse pejlemærker er: - Alle restprodukter fra vores kerneprocesser genanvendes eller nyttiggøres i Hele BIOFOS er CO 2 -neutral i Hele BIOFOS en netto energiproducerende i Al planlægning, koordination, styring og drift af regn- og spildevandshåndtering betragtes som et sammenhængende system i hele BIOFOS opland i 225 Metodik for opstilling af CO 2 - og energiregnskabet BIOFOS CO 2 -regnskab er udarbejdet ved hjælp best practice på området i henhold til DAN- VA s vejledning nr. 88 CO 2 -regnskab for forsyninger en guide og nationale CO 2 -emissionsfaktorer. Beregningerne når frem til en samlet drivhusgasudledning, som er opgjort i CO 2 - ækivalenter (CO 2 -ækv.). Det vil sige, at alle andre drivhusgasser, der udledes, bliver omregnet til, hvad de svarer til i CO 2 -enheder. Dette gør resultaterne mere håndgribelige og lettere at sammenligne. CO 2 -udledningen fra hjælpestoffer (ressourcer) medtager de indirekte drivhusgasbidrag, som er sket i forbindelsen med udvinding og bearbejdning af stofferne. De nødvendige data (energiforbrug/-produktion, ressourceforbrug, transport mv.) er taget fra miljøberetningen for de pågældende år. Det er således kun driftsmæssige bidrag, der medtages i CO 2 -regnskabet. Selve etableringen af renseanlægget (konstruktioner og maskiner mv.) samt nedbrydning og bortskaffelse af renseanlæggets konstruktioner og maskiner efter endt levetid er således ikke medtaget i CO 2 -regnskabet. Systemgrænser, der er benyttet i BIOFOS CO 2 -regnskab Figur 1 nedenfor viser, hvilke systemgrænser der er valgt til beregningen af CO 2 -regnskabet. I CO 2 -regnskabet, der opstilles for Renseanlæggene Lynetten, Avedøre og Damhusåen, benyttes samme model og systemgrænser. Side 4 af 25

5 Figur 1: Systemgrænser, som benyttes ved udarbejdelse af CO 2 -regnskabet CO 2 -bidrag, som er medtaget i regnskabet De CO 2 -bidrag, som er medtaget i beregningerne er kort beskrevet nedenfor. Af de ikke-neutrale CO 2 -bidrag er alle de væsentligste bidrag medtaget i beregningerne. Disse er opgjort i følgende kategorier: Energiforbrug: Elektricitet, fjernvarme og fyringsolie Energiproduktion: Elektricitet og fjernvarme Ressourceforbrug: Fældningskemikalier, polymerer og andre hjælpestoffer i vand- og slambehandlingen Transport: Intern transport, slamtransport fra Renseanlæg Damhusåen til Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Avedøre samt slamtransport til andre eksterne behandlere af slam Metan: Læk fra lager- og rådnetanke samt frigivelse fra spildevandet Lattergasemission: Forsøg på Renseanlæg Lynetten har kvantificeret mængden af N 2 O, der frigives under vandbehandlingen. I beregningerne antages det, at der på alle renseanlæg frigives en konstant mængde N 2 O pr. omsat mængde NH 4 -N Ressourcer, hvilke der er brugt relativt lidt af på renseanlæggene, og som derfor ikke bidrager nævneværdigt til den samlede CO 2 -udledning, er ikke medtaget i CO 2 -regnskabet. Det skal endvidere bemærkes, at der i CO 2 -regnskabet er benyttet el-emissionsfaktoren, der beregnes efter den nationale opgørelse for el-produktion i Danmark og udarbejdes af Energinet Danmark. Her beregnes emissionsfaktoren hvert år på baggrund af forbruget af fossile brændsler og de CO 2 -neutrale energikilder så som halm, vind, solceller mv. for den danske elproduktion. Da Danmark i øjeblikket gennemgår en omstilling til mere grøn el-produktion afspejledes dette i de benyttede faktorer og giver dermed BIOFOS en yderligere reduktion i CO 2 udledningen. #1) Fordelingen mellem de forskellige brændselstyper i for referenceårene og 214 fremgår af nedenstående tabel 2. For de reducerede CO 2 -udledninger, som følge af et mindre el-forbrug på renseanlæggene, skyldes 45 % af reduktionen af CO 2 -udledningen el-besparelser på renseanlæggene, og 55 % skyldes el-sektorens omlægning til grøn el-produktion, som det også fremgår af tabel 2. Andelen af vind, vand og sol baseret el-produktion steget fra 17 % i 25 til 47 % i 214. Side 5 af 25

6 Brændselsfordeling i % (Energinet Danmark) Kul og brunkul Naturgas Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas Olie 5 7 Atomkraft Tabel 2: Brændselsfordeling af el leveret til forbrug (Energinet Danmark, 215) CO 2 -neutrale bidrag, der ikke er medtaget i CO 2 -regnskabet I forbindelse med drift af renseanlæggene er der en række CO 2 -bidrag, som er CO 2 -neutrale og derfor ikke skal medregnes i BIOFOS CO 2 -udledning. Et bidrag anses for at være CO 2 -neutralt, når det er CO 2, der alligevel vil blive frigivet på et senere tidspunkt. Eksempelvis, for afbrænding af biogas eller slam vil den CO 2, der produceres/udledes, svare til den mængde CO 2, der alligevel ville blive frigivet ved omsætning af slammet i naturen. De væsentligste CO 2 -neutrale udledninger for BIOFOS renseanlæg er fra: Slamafbrænding Afbrænding af egenproduceret biogas CO 2 -frigivelse i luftningstankene Udledt spildevands sekundære drivhusgasudledning ved nedbrydning i miljøet BIOFOS forbrug af de-icing væske (propylenglycol), som er et restprodukt fra Københavns Lufthavn Opstilling af energiregnskab I energiregnskabet opgøres alle væsentlige ind- og udgående energistrømme. Alle strømme omregnes til energiindhold i MWh, så der kan opstilles en energibalance. Energiregnskabet opstilles for hvert af de tre renseanlæg og samlet for BIOFOS. I energiregnskabet medtages følgende energistrømme: El-forbrug total El købt fra nettet El-egenproduceret Fyringsolie Diesel, benzin og flaskegas benyttet til transport Biogas solgt til bygasnettet Fjernvarme købt fra nettet Fjernvarme solgt til nettet På baggrund af det ovenstående forbrug udarbejdes en energibalance for referenceåret og 214. Ud fra energibalancen beregnes det resulterende netto energioverskud og energiselvforsyningsgraden. For el beregnes også el-selvforsyningsgraden, der angiver, hvor stor en del af den egenproducerede el der dækker det samlede el-forbrug. Præsentation af CO 2 -beregninger for BIOFOS CO 2 -regnskabet for drift af renseanlæggene for referenceåret og 214 er opgjort og præsenteret i de følgende afsnit. Data for referenceår og 214 er sammenlignet, og for de to kategorier, energiforbrug og ressourceforbrug, er der vist nærmere detaljer for fordelingen mellem de Side 6 af 25

7 ton CO2-ækv. enkelte komponenters bidrag til CO 2 -udledningen. Det er kun den ikke-neutrale del af CO 2 - udledningen, der er beregnet og som præsenteres. Til sidst i rapporten præsenteres det samlede CO 2 -regnskab for BIOFOS, ligesom der præsenteres årsgrafer for udviklingen i CO 2 -udledningen i 213 og 214 sammenlignet med referenceåret. Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Lynetten Den nedenstående figur 2 viser CO 2 -udledningen i referenceåret 25 og 214 fordelt på de seks hovedkategorier. Netto CO 2 -udledningen var i referenceåret t CO 2 -ækv. I 214 var netto CO 2 -udledningen reduceret til 4.4 t CO 2 -ækv. uden salg af biogas. Hvis biogassalget medtages er netto CO 2 -udledningen reduceret til 91 t CO 2 -ækv. 16. Renseanlæg Lynetten Salg af biogas (6 % metan) Metan udledning i alt (CH4) Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion -6. Referenceår 214 Netto udledning Figur2: Netto CO 2 -udledning fra Renseanlæg Lynetten fordelt på hovedkategorier Som det fremgår af figuren, er hovedårsagen til den markant reducerede CO 2 -ækv.-udledning et væsentligt mindre netto energiforbrug. Samtidig giver salg af biogas fra Renseanlæg Lynetten en CO 2 -reduktion i netto udledningen af CO 2 -ækv. på t CO 2 -ækv. Dette fordi den producerede biogas fortrænger bygas i Københavns bygasnet produceret på baggrund af naturgas. Ændringerne i energiforbruget fremgår af nedenstående tabel 3. Af tabel 3 kan man se, at netto energiforbruget på renseanlægget er blevet reduceret markant. Årsagen til dette skyldes følgende forhold: Et mindre el-forbrug, det er reduceret med 33 % Et mere energieffektivt slamforbrændingsanlæg, samt at det ved ombygning og optimering af varmesystemet samlet har været muligt at forøge varmesalget med 42 % Side 7 af 25

8 ton CO2-ækv. Forbruget af fyringsolie på forbrændingsanlægget er blevet reduceret med 95 %, da det ikke mere er nødvendigt at benytte fyringsolie til støttefyring i samme grad som tidligere. Årsagen til dette er det nye energieffektive forbrændingsanlæg Bidraget fra udledning af metan og lattergas kan kun reduceres i mindre omfang. Produktionen af lattergas ved kvælstofomsætningen, og hvordan den kan reduceres, er tema for et igangværende udviklingsprojekt Lagas, hvor BIOFOS deltager. Renseanlæg Lynetten Referenceår t CO 2 -ækv. 214 t CO 2 -ækv. Energiforbrug Energiproduktion Energiforbrug fratrukket produktion Tabel 3: Energiforbrug og energiproduktion på Renseanlæg Lynetten Fordelingen mellem de enkeltvise kilder til CO 2 -bidrag i 214 i figur 3 viser, at energiforbruget udgør den største andel af det samlede CO 2 -bidrag. CO 2 -bidraget fra udledningen af metan og lattergas udgør 2 % af det samlede CO 2 -bidrag. Transport og ressourceforbrug (kemikalier, polymer og andre hjælpestoffer) udgør mindre en 1 % af det samlede CO 2 -bidrag. Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) 15% Transport i alt % Ressourcer i alt 7% Renseanlæg Lynetten 214 Metan udledning i alt 5% Energiforbrug 73% Figur 3: Procentvis fordeling af de enkelte kategoriers CO 2 -bidrag for Renseanlæg Lynetten Det samlede CO 2 -bidrag fra forbrug af ressourcer på Renseanlæg Lynetten i 214 er faldet med 14 % i forhold til 25 og udgør 7 % af CO 2 -udledningen. Fordelingen af ressourceforbruget på underkategorier er vist i figur 4. Side 8 af 25

9 t CO2-ækv. ton CO2-ækv. Renseanlæg Lynetten Figur 4: Ressourceforbrugers CO 2 -bidrag, opdelt på underkategorier for Renseanlæg Lynetten Referenceår 214 Jern(III)klorid NaOH i alt Ca(OH)2 Aluminiumsklorid Polymerer Natriumhypochlorit Det væsentligste bidrag til reduktionen er et markant mindre forbrug af fældningskemikalier. Reduktionen i forbruget af fældningskemikalier er en konsekvens af implementeringen af den avancerede kemikaliedoseringsstyring på vandbehandlingen på Renseanlæg Lynetten. Det øgede forbrug af kalciumhydroxid (Ca(OH) 2 ) skyldes implementering af et nyt forbrændingsanlæg med tilhørende røggasrensning. Forbruget af polymer er steget i forhold til referenceåret, da der er etableret forafvanding af det biologiske slam, før dette pumpes på rådnetankene, hvilket har forøget forbruget af polymer Renseanlæg Lynetten Referenceår 214 Varmesalg (til ekstern) El-salg fra gasmotor El-forbrug Fyringsolie Varmeforbrug (købt eksternt) Figur 5: Fordeling af energiforbrug og energiproduktion fordelt på energiformer på Renseanlæg Lynetten I forhold til referenceåret kan man på figur 5 se, at el-forbruget på Renseanlæg Lynetten er blevet væsentligt reduceret. Dette skyldes et mindre el-forbrug til vandbehandlingen og et mindre el-forbrug på den nye slamforbrændingsovn. En del af denne reduktion i CO 2 -udledningen resulterende fra el-forbruget skyldes den danske el-sektors omstilling til grøn strøm. Forbruget af olie til støttefyring på slamforbrændingsovnen er også reduceret markant, ligesom varmesalget til fjernvarmenettet er forøget væsentligt. Side 9 af 25

10 ton CO2-ækv. Resultaterne af CO 2 -regnskabet for Renseanlæg Lynetten er opsummeret i nedenstående tabel 4. Renseanlæg Lynetten Reference år 214 Reduktion i pct. CO 2 -ækv. ton CO 2 -ækv. ton Uden energiproduktion Med energiproduktion, uden salg af biogas Med energiproduktion, inkl. salg af biogas Tabel 4: Udledning af ton CO 2 -ækv. fra Renseanlæg Lynetten i referenceår og 214 Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Avedøre Den nedenstående figur 6 viser CO 2 -udledning i referenceåret 27 og 214 fordelt på de fem hovedkategorier. Netto CO 2 -udledningen var i referenceåret 5.55 t CO 2 -ækv. I 214 var netto CO 2 -udledningen reduceret til t CO 2 -ækv. 6. Renseanlæg Avedøre Metan udledning i alt (CH4) Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion Referenceår 214 Netto udledning Figur 6: Netto CO 2 -udledning fra Renseanlæg Avedøre fordelt på hovedkategorier Som det fremgår af figuren, er hovedårsagen til den markant reducerede CO 2 -ækv.-udledning et væsentligt mindre netto energiforbrug. Ændringerne i energiforbrug fremgår af nedenstående tabel 5. Af tabel 5 kan man se, at netto energiforbruget på renseanlægget er blevet reduceret markant. Årsagen til dette skyldes følgende forhold: Et mindre el-forbrug, det er reduceret med 25 % Side 1 af 25

11 El-produktionen er dog faldet med 21 %. Årsagen til dette er en mindre driftstid på gasmotoren i 214 og en deraf følgende reduceret el-produktion Forbruget af fyringsolie på forbrændingsanlægget er i forhold til referenceåret steget med 38 %. Årsagen til dette er, at der i 214 er brændt slam fra eksterne forsyninger. I referenceåret blev der kun afbrændt Renseanlæg Avedøres egen slamproduktion Samlet set er energiforbruget fratrukket produktionen omregnet til ton CO 2 -ækv. faldet med 2 % i forhold til referenceåret. Ligesom på Renseanlæg Lynetten kan bidraget fra udledning af metan og lattergas kun reduceres i mindre omfang. Produktionen af lattergas ved kvælstofomsætningen, og hvordan den kan reduceres, er tema for et igangværende udviklingsprojekt Lagas, hvor BIOFOS deltager. Renseanlæg Avedøre Referenceår t CO 2 -ækv. 214 t CO 2 -ækv. Energiforbrug Energiproduktion Energiforbrug fratrukket produktion Tabel 5: Energiforbrug og energiproduktion på Renseanlæg Avedøre Fordelingen mellem de enkeltvise kilder til CO 2 -bidrag i 214 i figur 7 viser, at energiforbruget udgør den største andel af det samlede CO 2 -bidrag. CO 2 -bidraget fra udledningen af metan og lattergas udgør 2 % af det samlede CO 2 -bidrag. Transport og ressourceforbrug (kemikalier, polymer og andre hjælpestoffer) udgør mindre en 1 % af det samlede CO 2 -bidrag. Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) 17% Transport i alt % Renseanlæg Avedøre 214 Metan udledning i alt 5% Ressourcer i alt 9% Energiforbrug 69% Figur 7: Procentvis fordeling af de enkelte kategoriers CO 2 -bidrag for Renseanlæg Avedøre Det samlede CO 2 -bidrag fra forbrug af ressourcer på Renseanlæg Avedøre i 214 er faldet med 21 % i forhold til 27 og udgør 9 % af CO 2 -udledningen. Fordelingen af ressourceforbruget på underkategorier er vist i figur 8. Side 11 af 25

12 t CO2-ækv. ton CO2-ækv. Renseanlæg Avedøre Jern(III)klorid NaOH i alt Ca(OH)2 Aluminiumsklorid Polymerer Figur 8: Ressourceforbrugets CO 2 -bidrag, opdelt på underkategorier for Renseanlæg Avedøre 18 Referenceår 214 Natriumhypochlorit Det samlede CO 2 -bidrag fra forbrug af ressourcer i 214 er steget med 9 % i forhold til 27, og udgør 9 % af CO 2 -udledningen. Stigningen skyldes, ud over et større polymerforbrug til slamafvandingen, et øget forbrug af kemikalier til slamforbrændingsanlæggets røggasrensning grundet afbrænding af slam fra eksterne forsyninger (i 27 blev der kun afbrændt RA s egen slamproduktion). Renseanlæg Avedøre Varmesalg (til ekstern) El-salg fra gasmotor El-forbrug Fyringsolie Varmeforbrug (købt eksternt) -3. Referenceår 214 Figur 9: Fordeling af energiforbrug og energiproduktion fordelt på energiformer på Renseanlæg Avedøre I forhold til referenceåret er el-forbruget på Renseanlæg Avedøre blevet væsentligt reduceret. Denne reduktion er 25 % og skyldes et mindre el-forbrug til vandbehandlingen. En del af denne reduktion i CO 2 -udledningen fra det mindskede el-forbrug skyldes den danske el-sektors omstilling til grøn strøm. I løbet af 215 vil etablering af ny mere energieffektiv bundbeluftning på Renseanlæg Avedøre være tilendebragt. Dette vil forventeligt medføre et markant fald i el-forbruget på omkring 15 %, og således markant ændre billedet i figur 9. Side 12 af 25

13 ton CO2-ækv. Fra 216 vil den producerede biogas på Renseanlæg Avedøre blive opgraderet til naturgas og solgt til naturgasnettet. Dette vil yderligere reducere CO 2 -udledningen fra Renseanlæg Avedøre. Resultaterne af CO 2 -regnskabet for Renseanlæg Avedøre er opsummeret i nedenstående tabel 6. Renseanlæg Avedøre Reference år 214 Reduktion i pct. CO 2 -ækv. ton CO 2 -ækv. ton Uden energiproduktion Med energiproduktion, uden salg af biogas Med energiproduktion, inkl. salg af biogas Tabel 6: Udledning af ton CO 2 -ækv. fra Renseanlæg Avedøre i referenceår og 214 Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Damhusåen Den nedenstående figur 1 viser CO 2 -udledningen i referenceåret 25 og 214 fordelt på de fem hovedkategorier. Netto CO 2 -udledningen var i referenceåret 3.32 t CO 2 -ækv. I 214 var netto CO 2 -udledningen reduceret til 2.56 t CO 2 -ækv. 3.5 Renseanlæg Damhusåen Metan udledning i alt (CH4) Referenceår 214 Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion Netto udledning Figur 1: Netto CO 2 -udledning fra Renseanlæg Damhusåen fordelt på hovedkategorier Som det fremgår af figur 1, er hovedårsagen til den markant reducerede CO 2 -ækv.-udledning et væsentligt mindre netto energiforbrug. Ressourceforbruget er ligeledes reduceret, men udledningen af metan og lattergas CO 2 -ækv. er steget en smule. Side 13 af 25

14 Ændringerne i energiforbrug fremgår af nedenstående tabel 7. Af tabellen kan man se at netto energiforbruget på renseanlægget er blevet reduceret markant. Årsagen til dette skyldes følgende forhold: Et mindre el-forbrug, det er reduceret med 24 %. Den væsentligste årsag til det mindre energiforbrug er implementeringen af den avancerede styring af vandbehandlingen på Renseanlæg Damhusåen, hvilket har mindsket el-forbruget I forhold til referenceåret har energiproduktionen været på stort set samme niveau. Samlet set er energiforbruget fratrukket produktionen faldet med 57 % i forhold til referenceåret. Bidraget fra udledning af metan og lattergas kan kun reduceres i mindre omfang. Produktionen af lattergas ved kvælstofomsætningen, og hvordan den kan reduceres, er tema for et igangværende udviklingsprojekt Lagas, hvor BIOFOS deltager. Renseanlæg Damhusåen Referenceår t CO 2 -ækv. 214 t CO 2 -ækv. Energiforbrug Energiproduktion Energiforbrug fratrukket produktion Tabel 7: Energiforbrug og energiproduktion på Renseanlæg Damhusåen Fordelingen mellem de enkeltvise kilder til CO 2 -bidrag i 214 i figur 11 viser, at energiforbruget udgør den største andel af det samlede CO 2 -bidrag. CO 2 -bidraget fra udledningen af metan og lattergas udgør 34 % af det samlede CO 2 -bidrag. Transport og ressourceforbrug (kemikalier, polymer og andre hjælpestoffer) udgør 11 % af det samlede CO 2 -bidrag. Renseanlæg Damhusåen 214 Metan udledning i alt 7% Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) 27% Energiforbrug 55% Transport i alt 1% Ressourcer i alt 1% Figur 11: Procentvis fordeling af de enkelte kategoriers CO 2 -bidrag for Renseanlæg Damhusåen Det samlede CO 2 -bidrag fra forbrug af ressourcer på renseanlæg Damhusåen i 214 er faldet med 33 % i forhold til 25 og udgør 1 % af CO 2 -udledningen. Fordelingen af ressourceforbruget på underkategorier er vist i figur 12. Side 14 af 25

15 t CO2-ækv. ton CO2-ækv. Renseanlæg Damhusåen Jern(III)klorid NaOH i alt Ca(OH)2 Aluminiumsklorid Polymerer Natriumhypochlorit Referenceår 214 Figur 12: Ressourceforbrugets CO 2 -bidrag, opdelt på underkategorier for Renseanlæg Damhusåen Det væsentligste bidrag til reduktionen er et markant mindre forbrug af fældningskemikalier. Reduktionen i forbruget af fældningskemikalier er en konsekvens af implementeringen af den avancerede kemikaliedoseringsstyring på vandbehandlingen på Renseanlæg Damhusåen. Forbruget af polymer er af samme størrelsesorden i 214 som for referenceåret. Renseanlæg Damhusåen Varmesalg (til ekstern) El-salg fra gasmotor El-forbrug Referenceår 214 Fyringsolie Varmeforbrug (købt eksternt) Figur 13: Fordeling af energiforbrug og energiproduktion fordelt på energiformer på Renseanlæg Damhusåen I forhold til referenceåret er el-forbruget på renseanlæg Damhusåen blevet reduceret. Dette skyldes et mindre el-forbrug til vandbehandlingen. En del af denne reduktion i CO 2 -udledningen fra det mindskede el-forbrug skyldes den danske el-sektors omstilling til grøn strøm. I forhold til referenceåret er varmesalget til nettet er Side 15 af 25

16 ton CO2-ækv. forøget med 25 %, egenproduktion af strøm fra gasmotor er i forhold til referenceåret faldet med 18 %. Dette fald skyldes større udetid af gasmotoren i forhold til referenceåret. Resultaterne af CO 2 -regnskabet for Renseanlæg Damhusåen er opsummeret i nedenstående tabel 8. Renseanlæg Damhusåen Reference år 214 Reduktion i pct. CO 2 -ækv. ton CO 2 -ækv. ton Uden energiproduktion Med energiproduktion, uden salg af biogas Med energiproduktion, inkl. salg af biogas Tabel 8: Udledning af ton CO 2 -ækv. fra Renseanlæg Damhusåen i referenceår og 214 Samlet resultat af CO 2 -beregninger for BIOFOS BIOFOS samlede netto udledning af ikke-neutrale CO 2 -bidrag er for referenceåret beregnet til ton CO 2 -ækv. og for 214 beregnet til 21.6 ton CO 2 -ækv. uden indregning af egen energiproduktion. Hvis energiproduktion medtages, er CO 2 -udledningen for referenceåret t CO 2 -ækv. og for ton CO 2 -ækv. Hvis salget er biogas medtages er netto CO 2 -udledningen reduceret til 8.33 t CO 2 -ækv. Netto CO 2 -udledningen fra BIOFOS er vist i figur BIOFOS - netto CO 2 -udledning Salg af biogas (6 % metan) Metan udledning i alt (CH4) Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion -5. Referenceår 214 Netto udledning Figur 14: Netto CO 2 -udledning fra BIOFOS fordelt på hovedkategorier Reduktionen i CO 2 -udledningen for 214 i forhold til referenceåret er opstillet i nedenstående tabel 9. Når energiproduktion medtages, er udledningerne af ton CO 2 -ækv. reduceret med 5 % i forhold til referenceåret. Side 16 af 25

17 CO 2 -udledningen er i tabellen også sat i forhold til antal indbyggere i oplandet (1.. personer). På den måde er også erhverv og industri medregnet som bidrag fra indbyggerne, hvilket måske nok er lidt konservativt. BIOFOS Uden energiproduktion Med energiproduktion Med energiproduktion og salg af biogas Referenceår CO 2 -ækv. ton 214 CO 2 -ækv. ton Reduktion i pct. Pr. pers. i 214 CO 2 -ækv. kg Tabel 9: Udledning af ton CO 2 -ækv. fra BIOFOS i referenceår og 214, % reduktion samt kg CO 2 -ækv. pr. person i 214. Med en gennemsnitlig udledning på 8.34 kg CO 2- ækv. pr. indbygger i Danmark (21) #2) fremgår det, at CO 2 -ækv.-bidraget fra rensning af spildevand udgør mindre end 1 %. Det kan diskuteres, i hvilket omfang det er rimeligt at medregne hele energiproduktionen på anlæggene, idet en stor del (fjernvarmen) ikke bruges på selve virksomheden, men i Københavns fjernvarmenet. Det forekommer dog urimeligt, at straffe BIOFOS CO 2 -mæssigt for at levere CO 2 -neutral energi i stedet for selv at anvende den. Det samme gælder for den meget store mængde biogas, der sælges til bygasnettet i København. Der blev i 214 solgt næsten 2,5 mio. Nm 3 til bygasnettet. Ved beregningerne er anvendt de nationale emissionsfaktorer for energi, som i mange tilfælde afviger fra de lokale. Ved brug af førstnævnte tilskrives man samme CO 2 -bidrag for samme energiforbrug, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende. Det muliggør sammenligninger internt og eksternt. Ved skift mellem energiformer etc. i virksomheden bør man derfor ved beregning af CO 2 -reduktionen benytte de lokale emissionsfaktorer. Side 17 af 25

18 t CO2-ækv. ton CO2-ækv. Udvikling i CO 2 -emissionerne for 213 og 214 Resultatet af CO 2 -regnskabet for 213 og 214 er vist i nedenstående tabel 15, hvor netto CO 2 - udledningen er vist. BIOFOS - Netto CO 2 -udledning Netto CO2- udledning Referenceår Figur 15: Netto CO 2 -udledning fra BIOFOS for 213 og 214 I figur 16 er netto CO 2 -udledningen for 213 og 214 yderligere opdelt på de seks hovedkategorier. Som man kan se, er salget af biogas den vækstligste årsag til den reducerede netto CO 2 - udledning for 214 sammenlignet med 213. BIOFOS CO 2 -udledning Salg af biogas Metan udledning i alt (CH4) Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion -5. Referenceår Figur 16: Netto CO 2 -udledning fra BIOFOS fordelt på hovedkategorier for 213 og 214 Side 18 af 25

19 Energiregnskab for BIOFOS Energiregnskabet for drift af renseanlæggene for referenceåret og 214 er opgjort og præsenteres i de følgende afsnit. Data for referenceåret og 214 er sammenlignet. Da der ikke er el-produktion på Renseanlæg Lynetten, er det kun muligt at beregne el-selvforsyningsgraden for Renseanlæg Avedøre og Renseanlæg Damhusåen. El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Avedøre Avedøre referenceår 44% El fra nettet 56% El-produktion gasmotor Figur 17: El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Avedøre for referenceåret Avedøre % El fra nettet 54% El-produktion gasmotor Figur 18: El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Avedøre for 214 Som det fremgår af figur 17 og 18, er andelen af egenproduceret el steget fra 44 % til 46 % i 214 i forhold til referenceåret. Side 19 af 25

20 El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Damhusåen Damhusåen referenceår 48% El fra nettet El-produktion gasmotor 52% Figur 19: El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Damhusåen for referenceåret 9% Damhusåen 214 El fra nettet 4% El-produktion gasmotor El-produktion solceller 51% Figur 2: El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Damhusåen for 214 Som det fremgår af figur 19 og 2 er andelen af egenproduceret el steget fra 48 % til 6 % i 214 i forhold til referenceåret. Dette skyldes en stabil drift af gasmotoren samt at solcelleanlægget, der blev etableret i foråret 213 på Damhusåen, har produceret strøm svarende til 9 % af el-forbruget på Renseanlæg Damhusåen. El-selvforsyningsgrad for BIOFOS Samlet set betyder det, at 23 % af strømforbruget i BIOFOS dækkes af egenproduceret strøm, enten produceret på gasmotoren på Renseanlæg Avedøre eller Renseanlæg Damhusåen og på solcelleanlægget på Renseanlæg Damhusåen. Side 2 af 25

21 1% BIOFOS % El fra nettet El-produktion gasmotor El-produktion solceller 77% Figur 21: El-selvforsyningsgrad for BIOFOS for 214 BIOFOS Referenceår 214 Ændring Reduktion i pct. El-hovedtal MWh MWh MWh El-forbrug El-produktion gasmotor El-produktion - solceller Tabel 1: El-forbrug og -produktion for BIOFOS for referenceåret og 214 Tabel 1 viser, at el-forbruget i BIOFOS i forhold referenceåret er reduceret med MWh, svarende til en samlet reduktion i el-forbruget på 1 %. El-produktionen på gasmotor har ligget stabilt på ca til 11.4 MWh. Energiregnskab for BIOFOS Energihovedtallene for BIOFOS er vist i nedenstående tabel 11. Alle ind- og udgående energistrømme er omregnet til energiindhold i MWh. I de indgående energistrømme indgår følgende energistrømme: El-forbrug Fyringsolie Diesel, benzin, flaskegas til transport Købt fjernvarme fra nettet I de udgående energistrømme indgår følgende energistrømme: Egenproduceret el på gasmotor Egenproduceret el på solceller Salg af biogas til nettet Salg af fjernvarme til nettet BIOFOS Energihovedtal Referenceår MWh 214 MWh Ændring MWh Reduktion i pct. Indgående energistrømme Udgående energistrømme Netto energiforbrug (+ overskud, - underskud) Energiselvforsyningsgrad i pct Tabel 11: Energihovedtal for BIOFOS for referenceåret og 214 Side 21 af 25

22 I tabel 11 kan man se, at summen af de indgående energistrømme er reduceret med MWh fra referenceåret til 214 svarende til en reduktion på 24 %. Samtidig er summen af de udgående energistrømme forøget markant svarende til en forøgelse på MWh. Dette svarer til en forøgelse på 68 %. Den væsentligste årsag til denne stigning skyldes energiindholdet i den egenproducerede biogas på Renseanlæg Lynetten, der sælges til bygasnettet i København. Energiindholdet i gassen svarer til en energimængde på MWh. Alt i alt betyder det markant reducerede energiforbrug og den stærkt forøgede energiproduktion og derved forøgede energisalg, at BIOFOS i 214 nu er netto energiproducerende. Der sælges 23 % mere energi, end der kræves for at drive renseanlæggene. Dette betyder, at pejlemærket for BIOFOS om, at Hele BIOFOS er netto energiproducerende i 225, allerede er opnået i 214. Med den forventede forøgelse af biogassalget i 215 for Renseanlæg Lynetten med 2,5 mio. Nm 3 til 5, mio. Nm 3 forventes et endnu større netto energioverskud i 215 og derved en endnu højere energiselvforsyningsgrad i 216. El-forbruget på Renseanlæg Avedøre forventes at falde med 1-15 % som følge af de nye bundbeluftningssystem, som etableres i 215. Side 22 af 25

23 t CO2-ækv. Sammenfatning af CO 2 - og energiregnskabet for BIOFOS Sammenfatning af CO 2 -regnskabet I forhold til referenceåret er CO 2 -udledningerne fra BIOFOS i 214 reduceret markant. Årsagen til dette er et væsentligt lavere energiforbrug og et mindre forbrug af kemikalier, der benyttes ved spildevandsrensningen og slambehandlingen. Samtidig er energiproduktionen væsentligt forøget, så der sælges mere fjernvarme i forhold til referenceåret. 214 er det første år, hvor der leveres biogas fra Renseanlæg Lynetten til bygasnettet. Salget af biogas bevirker, at BIOFOS samlede CO 2 -ækv. udledning reduceres væsentligt. Hvis energiproduktion og salg af biogas medtages, så er CO 2 -udledningen fra BIO-FOS i forhold til referenceåret reduceret med 64 %. Ændringerne i CO 2 - udledningen fremgår af nedenstående tabel 12. BIOFOS CO 2 -regnskab Referenceår CO 2 -ækv. ton 214 CO 2 -ækv. ton Reduktion i pct. Uden energiproduktion Med energiproduktion Med energiproduktion og salg af biogas Tabel 12:Sammenfatning af CO 2 -regnskabet for BIOFOS for BIOFOS vil ikke være CO 2 -neutral, så der fra BIOFOS samlet vil være en nul CO 2 -udledning, svarende til ingen CO 2 -udledning. Dette skyldes primært forbruget af ressourcer og energi, primært som el der købes fra nettet og CO 2 -emissionen fra lattergas der dannes ved den biologiske kvælstof fjernelse. Udviklingen i CO 2 -udledningen opdelt på hovedkategorier for referenceåret, 213 og 214 fremgår af figur 22. BIOFOS CO 2 -udledning Salg af biogas Metan udledning i alt (CH4) Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion -5. Referenceår Figur 22: BIOFOS CO 2 -udledning for referenceåret, 213 og 214 Side 23 af 25

24 Sammenfatning af energiregnskabet I forhold til referenceåret er energiforbruget i BIOFOS reduceret væsentligt. Samtidig er energiproduktionen også forøget markant. Dette betyder, at BIOFOS i 214 nu er netto energiproducerende. Der sælges 23 % mere energi, end der kræves for at drive renseanlæggene, hvilket fremgår af nedenstående tabel 13. BIOFOS Energihovedtal Referenceår MWh 214 MWh Ændring MWh Reduktion i pct. Indgående energistrømme Udgående energistrømme Netto energiforbrug (+ overskud, - underskud) Energiselvforsyningsgrad i pct Tabel 13: Energihovedtal for BIOFOS for referenceåret og 214 Det betyder, at pejlemærket for BIOFOS Hele BIOFOS er netto energiproducerende i 225, allerede er opnået i 214. Side 24 af 25

25 Referencer #1) Energinet Danmark, miljødeklaration af strøm Hjemmeside: #2) UNSTATS Millennium Indicators (CDIAC) Hjemmeside: / CT Side 25 af 25

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Dansk Vand Konference 19. november 2013 Helle Strandbæk Afdelingsingeniør, Aalborg

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Svend Marker, Krüger A/S f. Helle Strandbæk, Afdelingsingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S 2 Forbedret energiudnyttelse

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008

Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Bilag til pkt 4 Lynettefællesskabet I/S Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Notat Oktober 2009 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

MILJØ BERET NING 2014

MILJØ BERET NING 2014 1 MILJØ BERET NING 214 2 LYNGBY-TAARBÆK SIGNATURFORKLARING KOMMUNEGRÆNSE HOVEDOPLANDSGRÆNSE TRANSMISSIONSLEDNINGER P PUMPESTATION GENTOFTE GLADSAXE REGNVANDSBASSIN RENSEANLÆG HERLEV BALLERUP P RENSEANLÆG

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber

Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber Energiforbrug og energiproduktion hos spildevandsselskaber Overblik over opgørelser, indberetning og nøgletal - Okt. 2016 Indholdsfortegnelse Indledning og formål Overordnet energiopgørelser Forudsætninger

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO 2. - og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed 2007-2013

CO 2. - og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed 2007-2013 - og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed 2007-2013 Forord Siden byrådet i 2007 vedtog den ambitiøse vision om at gøre Sønderborg området -neutralt i 2029, er vi kommet rigtig langt. Kommunen

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY MISSION VORES EKSISTENSBERETTIGELSE UDTRYKKER VI GENNEM

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser

Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser Formål: Formålet med denne procedure er at fastlægge de generelle styringsmæssige forhold, som gør sig gældende for Odder Spildevand A/S kvalificering

Læs mere

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015 ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2015 Juli 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug... 9 Gade

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område. www.naturogmiljoe.

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område. www.naturogmiljoe. Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område www.naturogmiljoe.dk AARHUS KOMMUNE MAJ 2012 Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2011 for

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere