Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999"

Transkript

1 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000

2 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler, og arbejdet med at bearbejde driftsdata for at finde driftsnøgletal var på det tidspunkt så omfattende, at det sjældent blev gjort. I takt med udbygningen af renseanlæggene efter vandmiljøhandlingsplanens forskrifter, blev der indført EDB systemer til registrering og overvågning af renseanlæggene. Mange data blev herefter registreret på EDB, så bearbejdningen af disse blev enklere. Samtidig med udbygningen af renseanlæggene er interessen for optimal drift øget for at opnå den bedst mulige drift ved lavest mulige driftsomkostninger og mindst mulig miljøbelastning. I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal. Et af formålene med dette samarbejde er bl.a. at udarbejde nøgletal, der gør det muligt at foretage sammenligninger byerne imellem. Dette samarbejde kaldes 5-by samarbejdet. Der er gennem tiden blevet foretaget sammenligninger af mange fælles aktiviteter i kommunalt regi som undervisningsog kulturområdet, social- og sundhedsvæsenet, administrationsområdet og miljøområdet. Spildevandsrensning har således også været omfattet af dette samarbejde. Samarbejdet har foruden udarbejdelse af nøgletal også omfattet erfaringsudveksling indenfor drift af renseanlæg, herunder erfaringer med alternative måder at slutdeponere slam på. I takt med mulighederne for bedre databehandling og et ønske om bedre og mere sigende nøgletal indenfor renseanlægsområdet er der i 5-by samarbejdet foretaget vurderinger og beregninger af driftsdata for at finde egnede nøgletal for renseanlæg. I diskussionerne omkring nøgletal for renseanlæg har Spildevandscenter Avedøre I/S bidraget med oplysninger på lige fod med de øvrige siden Senest har Lynetten og Damhusåen bidraget med tilsvarende oplysninger fra 1998 og Hermed kommer datagrundlaget fra 20 danske renseanlæg. Nærværende rapport er den 2. nøgletalsrapport, der udgives af DANAS. Rapporten er udarbejdet af kommunerne bag 5-by samarbejdet indenfor renseanlæg. Redaktionen har bestået af: Per Thamdrup, Esbjerg Kommune John Sørensen, Aarhus Kommune Helle Strandbæk, Aalborg Kommune. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1 1. HVAD ER ET NØGLETAL? 4 2. PRÆSENTATION AF RENSEANLÆGGENE 5 3. DATA INDSAMLING 6 4. DRIFTSMÆSSIGE NØGLETAL Udvikling i belastning Procesnøgletal Forbrugsnøgletal 9 5. ØKONOMISKE NØGLETAL Samlede driftsomkostninger Enhedspriser SAMMENFATNING OG KONKLUSION 15 BILAG 1 3

4 1. Hvad er et nøgletal? I forbindelse med optimeringer af renseanlæg og i forbindelse med sammenligninger anlæggene imellem er det vigtigt at få defineret afgrænsningen af et nøgletal, så det kan benyttes til disse formål. En væsentlig forudsætning for, at nøgletal overhovedet kan benyttes til noget er, at data er opgjort ensartet. Det har været meget centralt i denne undersøgelse at få beskrevet hvilke elementer, der skal indgå i en opgørelse, samt hvilken måde beregninger skal foretages på. Det er bl.a. erfaret, at to forskellige beregningsmetoder kan ændre en værdi med op til 25 %. Når først datagrundlaget er i orden, kan der beregnes et stort antal nøgletal. Erfaringerne fra denne undersøgelse er imidlertid, at ikke alle nøgletal er lige relevante eller lige entydige. Følgende kriterier har været anvendt for at kunne udpege de mest relevante nøgletal: - grunddata skal opgøres ensartet på alle anlæg, - et nøgletal skal entydigt beskrive en operation eller handling på et renseanlæg. - et økonomisk nøgletal skal relateres til den samlede driftsøkonomi, - et forbrugs nøgletal skal relateres til den effekt, der er opnået, ved at forbruge et stof. Disse kriterier har bl.a. medført, at det ikke har været muligt at finde nøgletal som f.eks. kr/kg kvælstof fjernet. Entydigheden i et sådant nøgletal mangler, idet det ikke er muligt at opgøre den del af personaleressourcen, der entydigt vedrører kvælstoffjernelsen. Det samme gør sig gældende med f.eks. energiforbruget. Dette er vanskeligt at opdele i en del, der går til kvælstoffjernelsen og en del, der f.eks. går til fjernelse af organisk stof. På baggrund af datagrundlaget fra 20 renseanlæg er der fundet nøgletal for omkostningerne ved at rense 1 m 3 spildevand og omkostningerne ved at behandle 1 kg slam tørstof. Der er endvidere fundet forbrugsnøgletal for tilsætning af fældningskemikalier til fosforfjernelsen, og polymer til slamafvandingen samt nøgletal for det samlede energiforbrug. 4

5 2. Præsentation af renseanlæggene De 20 renseanlæg udgør tilsammen 1/3 af den danske renseanlægskapacitet. De enkelte renseanlæg er vidt forskellige hvad angår størrelse, teknik, proceskonfiguration, alder, organisation m.v. De mest udbredte proceskonfigurationer, der er anvendt i Danmark, er repræsenteret i undersøgelsen. I undersøgelsen indgår anlæg med en belastning i størrelsesordenen fra PE til PE. Den samlede belastning på renseanlæggene var i ,3 mill. personækvivalenter (PE). Samtlige renseanlæg er med næringssaltfjernelse og opfylder vandmiljøplanens udlederkrav. Renseanlæggene er velfungerende anlæg med høje rensegrader. Rensegraderne for BI 5, total-n og total-p ligger over hhv. 99%, 87% og 95%. Det er valgt at opdele de 20 renseanlæg i 3 kategorier - små, mellem og store renseanlæg. Små renseanlæg omfatter anlæg med en belastning mindre end PE, mellem renseanlæg omfatter anlæg med en belastning fra til PE. De store renseanlæg er således anlæg med en belastning større end PE. (Se tabel 1.) Navn Anlægstype Kategori Dimensioneringsgrundlag Belastning i 1999, PE (BI 5 ) Lynetten Bio-Denipho Store Damhusåen Bio-Denipho Store Avedøre Bio-Denitro Store Ejbymølle Bio-Denipho Store Marselisborg Bio-Denitro Store Aalborg Vest Bio-Denipho Store Esbjerg Vest Recirkulation Store Randers Recirkulation Store Åby Bio-Denitro Mellem Esbjerg Ø Recirkulation Mellem Aalborg Øst Bio-Denipho Mellem Odense NV Bio-Denitro Mellem Odense NØ Bio-Denipho Mellem Tilst Recirkulation Små Trankær Recirkulation Små Beder Recirkulation Små Mårslet Recirkulation Små Solbjerg Recirkulation Små Malling Recirkulation Små Harlev Recirkulation Små Tabel 1. Renseanlæggenes proceskonfiguration, dimensioneringsgrundlag og belastning i 1999 oplistet i kategorierne store, mellem og små renseanlæg. 5

6 3. Data indsamling De indsamlede data omfatter oplysninger om tilførte og udledte vand- og stofmængder, produktion, forbrug samt omkostninger fordelt på forskellige udgiftskategorier. Dette er data, der er umiddelbart tilgængelige på de fleste renseanlæg. Der er indsamlet data i 5-by samarbejdet siden Til indsamling af data er der udarbejdet et skema, der er vist i bilag 1. Der er endvidere udarbejdet en beskrivelse af den måde, data skal opgøres på i de enkelte felter på skemaet. I det følgende beskrives nogle helt centrale snit der illustrerer, hvordan data opgøres i indberetningerne. Eksempelvis er det fastlagt, at de tilførte og afledte stofmængder beregnes efter samme metode som ved opgørelse af afledte stofmængder til beregning af spildevandsafgifter. Forbrugsstofferne opgøres per kg aktiv stof og som personale henregnes kun personale, der er direkte beskæftiget i renseanlæggets drift, altså ikke administrativt personale. I denne undersøgelse er det valgt kun at medtage de egentlige driftsomkostninger. Anlægsomkostninger, kapitalomkostninger, afskrivning mv. indgår derfor ikke i undersøgelsen. Årsagen hertil er, at der kan være forskelle i investeringsformer, forskelle i afskrivningsprincipper m.v. 6

7 4. Driftsmæssige nøgletal 4.1 Udvikling i belastning Udviklingen i tilledte stofmængder samt udviklingen i slamproduktion er vist i tabel 2. Det ses, at den hydrauliske belastning har været faldende fra 1995 til 1996, men stigende i perioden fra 1996 til Vandføring BI5 Kvælstof Fosfor Slamprod m3/år ton/år ton/år ton/år ton TS/år 1995 Store Mellem Små Store Mellem Små Store Mellem Små Store Mellem Små Store Mellem Små Tabel 2. Belastningsudvikling samt slamproduktion, Belastningen er opgjort for 18 anlæg. Dvs. at Lynetten og Damhusåen ikke er medregnet. BI 5 belastningen er steget med godt 20% fra 1995 til 1998 for de store og de mellemstore anlæg, medens BI 5 belastningen er steget med ca. 50% i samme periode på de små anlæg. Stigningen har været nogenlunde jævn gennem hele perioden. Fra 1998 til 1999 er BI 5 - belastningen faldet på de store og mellemstore anlæg. På de små anlæg har BI 5 -belastningen fortsat været stigende. Kvælstof- og fosforbelastningen har været svingende i perioden for de store og mellemstore anlæg. De små anlæg afviger herfra, idet der har været en stigning på 50% i samme periode. Slamproduktionen er generelt faldende i perioden for de store anlæg og uændret for de mellemstore og små anlæg. Se også afsnit

8 4.2 Procesnøgletal Umiddelbart skulle der forventes en stigning i slamproduktionen proportional med den stigende BI 5 belastning og BI 5 reduktion. Imidlertid er det modsatte tilfældet, som det ses på figur 1, idet Bi 5 reduktionen er stigende og slamproduktionen faldende ton/år Bi5 fj 18 anlæg BI5 fj. 20 anlæg Slam prod. 18 anlæg Slam prod. 20 anlæg Figur 1. Sammenhæng mellem fjernet BI 5 mængde og slamproduktion, I 1998 og 1999 er sammenhængen også vist incl. Lynetten og Damhusåen. En væsentlig årsag til afvigelserne mellem stofbelastningen og slamproduktionen er, at der er opnået forbedret drift af rådnetankene, så slammængden er reduceret. Slamproduktionen for de store anlæg faldt fra 1995 til 1996 med ca. 10 % og har været nogenlunde konstant siden. Slamproduktionen på de mellemstore og små anlæg har været nogenlunde konstant gennem hele perioden. Sammenhængen mellem slamproduktion og stofbelastning kan udtrykkes ved slamudbyttet, der er slamproduktionen i forhold til den fjernede mængde BI 5. Udviklingen i slamudbytte er vist på figur 2. Det ses, at der generelt er et faldende slamudbytte for de mellemstore og små anlæg. Det mest markante fald er fundet på de små anlæg. Slamudbyttet ligger i 1999 på ca. 1 kg tørstof pr. kg BI 5 fjernet for alle kategorier. 8

9 3 2,5 kg slam/kg BI5 red. 2 1,5 1 0, Store Mellem Små Figur 2. Udviklingen i slamudbytte opdelt på store, mellem store og små anlæg, Det faldende slamudbytte hænger tæt sammen med opnåede forbedringer af driften af rådnetankene. I de tilfælde, hvor et faldende slamudbytte ses på et anlæg uden rådnetank, kan reduktionen hænge sammen med en forbedret aerob omsætning af slammet i procestankene. 4.3 Forbrugsnøgletal Der er foretaget beregning af forbrugsnøgletal for kemikalieforbruget til fosforfjernelse, for polymerforbrug til slamafvandingen samt for strømforbruget til kvælstoffjernelsen. Kemikalieforbruget er sat i forhold til den fjernede fosformængde og udtrykt ved molforholdet. Nøgletallene fra 1995 til 1999 er afbildet i figur 3. I almindelighed ligger molforhold på store anlæg på 0,5-0,7. På mellem store anlæg er molforholdet 0,7-0,8. På de små anlæg ligger molforholdet i intervallet 1,4-2,8. Det høje molforhold på de små anlæg er dog faldende fra 1995 til Faldet fra 1998 til 1999 skyldes omlægning til biologisk fosforfjernelse på nogle anlæg. På anlæg med biologisk fosforfjernelse kan der findes molforhold på 0,3-0,5, hvilket er gældende for hovedparten af de store anlæg. Den bakterielle fosforfjernelse fungerer så godt på disse anlæg, at der kun er behov for en mindre støttefældning med jern. 9

10 3 2,5 mol Fe / mol P 2 1,5 1 0, Store Mellem Små Figur 3. Udviklingen i molforhold opdelt i store, mellem og små anlæg, Polymerforbruget i forhold til den behandlede slammængde er vist i figur 4 og udtrykt som kg aktiv polymer/ton TS slam behandlet. 12 kg akt. polymer/ton TS slam Store Mellem Små Figur 4. Udviklingen i polymerforbrug opdelt på store, mellem og små anlæg,

11 Det ses af figur 4, at polymerforbruget på de store anlæg har været stigende fra 1995 til Det et steget fra 6 til 9 kg aktiv polymer/ tons tørstof behandlet. Et lidt større polymerforbrug kan findes på mellem store anlæg, idet det her ligger i intervallet 7-10 kg aktiv polymer/ton TS slam. Forbruget på de små anlæg har varieret mellem 6 og 11 kg polymer/ton TS slam behandlet. Stigningen har været størst i 1998 og Dette skyldes hhv. overgang til termofil drift af rådnetanke og dårligere slamegenskaber som følge af større hydraulisk belastning. Det er vanskeligt at fordele strømforbruget på et renseanlæg efter renseproces. Noget strøm bruges til pumpning og omrøring, medens andet bruges til beluftning. I luftningstankene bruges ilten til at ilte ammoniak til nitrat, til at optage fosfor biologisk og til at nedbryde organisk stof til kuldioxid og vand. I denne undersøgelse er det antaget, at hovedparten af energiforbruget til beluftning bruges til iltning af ammoniak til nitrat samt til omrøring. Derfor sammenstilles strømforbruget med PE belastningen, beregnet efter kvælstoftilledningen. Det antages, at 1 PE belaster et renseanlæg med 14 g kvælstof per dag. Udviklingen i strømforbrug er vist på figur 5. Det ses, at strømforbruget har været nogenlunde konstant på kwh/pe (N) på de store anlæg, omkring 80 på de mellem store anlæg. Energiforbruget på de små anlæg er halveret med godt 50% fra ca. 300 kwh/pe (N) i 1995 til ca. 140 kwh/pe (N) i Faldet i energiforbrug på de små anlæg hænger sammen med en optimering, og at der er konstateret en stigning i kvælstofbelastningen på disse anlæg kwh/pe(n) Store Mellem Små Figur 5. Udviklingen i energiforbrug opdelt på store, mellem og små anlæg,

12 5. Økonomiske nøgletal 5.1 Samlede driftsomkostninger Summen af de samlede driftsudgifter indeholder udgift til energiforbrug, kemikalieforbrug, bortskaffelse af restprodukt (slam, sand, ristestof m.v.), personale tilknyttet renseanlæggets drift og øvrig herunder vedligeholdelse, udvikling, spildevandsafgift m.v. for samtlige renseanlæg. De samlede driftsomkostninger i 1999 lå i intervallet fra ca. 1 mill. kr. til ca. 120 mill. kr. på de enkelte renseanlæg. I figur 6 ses de samlede driftsudgifter opstillet i løbende priser og i faste priser. Ved omregning til faste priser er der anvendt en prisregulering på 3% p.a kr/år Samlede udg 18 anlæg Samlet udg 20 anlæg Samlet udg 18 anlæg fast pris (3% pa) Samlet udg 20 anlæg fast pris (3%pa) Figur 6. Sum af driftsudgifter for renseanlæg i løbende og faste priser, hvor sidstnævnte er prisreguleret med 3% p.a, I 1998 og 1999 er Lynetten og Damhusåen endvidere medtaget. Fra 1998 er data fra yderligere 2 store renseanlæg med i opgørelsen over summen af driftsudgifter i figur 6. Herved forøges de samlede omkostninger væsentligt fra For de øvrige anlæg ses det, at driftsudgiften er jævnt stigende. Forøgelsen af afgift på slambortskaffelse og spildevandsafgiftens indførelse i 1997 med fordobling af afgiften i 1998 er væsentlige faktorer. Endvidere øges vedligeholdelsesudgiften til anlæggene som følge af slitage og ælde. 12

13 Tilsvarende ses af figur 7, hvor driftsomkostningerne er fordelt på forskellige udgiftskategorier. Kategorierne restprodukter og øvrige udgifter, herunder vedligeholdelse, er steget betydeligt. Udgiften til kemikalier er halveret i perioden som følge af omlægninger til biologisk fosforfjernelse. % af samlet udg Energi Kemikalier Restprodukter Personaler Øvrige udg. Figur 7. Driftsudgifterne for 20 renseanlæg fordelt på forskellige udgiftskategorier - opgjort i % af den samlede driftsudgift det enkelte år, Enhedspriser Det er valgt at præsentere enhedsprisen for at rense 1 m 3 spildevand samt enhedsprisen for at behandle 1 kg TS slam. Spildevandsafgiften er indeholdt i enhedsprisen. Stor variation i enhedsprisen imellem de enkelte år hænger sammen med øgede driftsudgifter samtidig med variation i hhv. spildevandsmængde og slammængde. Enhedspriserne fremgår af figur 8 og 9 samt bilag 1, hvor de er opstillet indenfor hver af kategorierne små, mellem og store renseanlæg. Af figurene fremgår det, at både vandbehandling og slambehandling er billigst på de store renseanlæg. F.eks. i 1999 kostede det 1,41 kr/m 3 renset spildevand på de store anlæg mod 1,68 kr/m 3 på de mellem og 3,23 kr/m 3 på de små renseanlæg. 13

14 6 5 4 kr/m Store Mellem Små Figur 8. Nøgletal for enhedsprisen for at rense 1 m 3 spildevand, Enhedsprisen for slambehandlingen er stigende gennem årene for samtlige - som følge af forøgede udgifter til spildevandsafgift, slambehandling og vedligeholdelse kombineret med en mindre slamproduktion. En forøget slamproduktion i 1998 for små anlæg gav en bedre økonomi for at behandle 1 kg slam må for små anlæg anses for atypisk kr/kg slam Store Mellem Små Figur 9. Nøgletal for enhedsprisen for at behandle 1 kg slamtørstof,

15 6. Sammenfatning og konklusion 5-by samarbejdet indenfor renseanlæg har valgt at præsentere enkelte nøgletal for proces, forbrug og driftsomkostning i årene for de 20 renseanlæg. Nøgletallene kan sammenlignes på tværs af årene - når det bemærkes, at flere parametre er bestemmende for ændringen imellem årene. Det er generelt blevet dyrere at drive anlæggene i løbet af perioden Væsentlige parametre er spildevandsafgiftens indførelse i 1997 med fordobling i 1998, øgede udgifter til vedligeholdelse og slamhåndtering samt ikke mindst ændringer i den rensede spildevandsmængde og stofmængde. Nøgletallene for de 20 renseanlæg fordelt på tre kategorier små, mellem og store renseanlæg for 1999 er sammenfattet i tabel 4. Renseanlæggene er af forskellig størrelse, med forskellig proceskonfiguration og forskellig belastning. Det har i mange år været en almindelig opfattelse, at det er billigere at drive store anlæg i forhold til små anlæg. Det ses, at de store renseanlæg har det mindste forbrug og er billigst i driftsomkostninger, når der relateres til den behandlede spildevandsmængde og slammængde. De mellem store anlæg behandler typisk slam fra mindre anlæg, hvilket medvirker til forhøjelse af polymer- og energiforbruget. Nøgletal Enhed Små renseanlæg ( < PE) Mellem renseanlæg ( PE) Store renseanlæg ( > PE) Proces: Slamudbytte kg TS/kg BI5 red. 0,5 1,4 0,7 1,4 0,5 1,5 Forbrug: Molforhold Polymer Energi Pris: Spildevand TS slam mol Fe/mol P kg akt./ton TS slam kwh/pe (N) kr/m 3 renset spv. kr/kg TS slam beh. 1,1 2,8 5,9 7,9 99,1 199,8 2,03 5,23 9,46 30,94 Tabel 4. Nøgletal for 20 renseanlæg i 5-by samarbejdet, ,7 1,0 5,9-16,4 53,8 110,9 1,31 2,09 7,34 11,92 0,5-0,7 6,4 11,7 41,1 205,9 0,7 2,06 5,27 12,53 Det er muligt at finde nøgletal, der kan sammenlignes mellem forskellige renseanlæg. Det er dog en forudsætning, at de data, der benyttes til beregning af nøgletallene, er opgjort ensartet på de enkelte anlæg. Endelig kan nøgletal ikke stå alene. De skal sammenholdes med rådata og baggrundsviden og kan så f.eks. være vejledende for, hvor langt det er muligt at nå med en optimering. 15

16 16

17 Bilag 1 Enhedspriser for at behandle 1 m3 spildevand og for at behandle 1 kg slam tørstof. År Enhed Små renseanlæg Mellem renseanlæg Store renseanlæg 1995 kr/m 3 renset spildevand kr/kg slam tørstof fjernet 1996 kr/m 3 renset spildevand kr/kg slam tørstof fjernet 1997 kr/m 3 renset spildevand kr/kg slam tørstof fjernet 1998 kr/m 3 renset spildevand Kr/kg slam tør- Stof fjernet 1999 kr/m 3 renset spil- devand Kr/kg slam tør- Stof fjernet 5,02 1,21 0,77 10,13 5,47 3,13 5,29 1,95 1,16 10,97 6,03 4,12 4,33 1,92 1,38 13,29 7,08 5,17 3,11 1,71 1,26 10,14 8,34 5,80 3,23 1,68 1,41 16,57 9,42 7,33 Tabel 3. Enhedspriser for 18 renseanlæg fordelt på kategorierne små, mellem og store renseanlæg for hhv. rensning af 1 m 3 spildevand og behandling af 1 kg TS slam, I 1998 og 1999 omfatter undersøgelsen 20 renseanlæg. Der henvises i øvrigt til figur 8 og 9 i tekstafsnittet. 17

18 18

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014. Klimatilpasning, vandsektor og Grundvand J.nr. NST-4400-00029 24. oktober 2014 malas/hedis/todue/masor Vejledning om bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand Indledning Spildevandsforsyningsselskaber

Læs mere

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008 Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig

Læs mere

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to. Formål Fokusområdet dækker over de udvalgte rensningsanlæg, som selskabet gerne vil benchmarke imod andre udvalgte rensningsanlæg fra de andre deltagere. Da der i indberetningen 2016 ikke er obligatoriske

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri

Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd September 2000 j.nr. 8-50-11-2-10-98 Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Erfaringer med etablering og drift af decentrale anlæg. Jan M. Jørgensen Driftschef SK Forsyning A/S DANVA Temadag 8.

Erfaringer med etablering og drift af decentrale anlæg. Jan M. Jørgensen Driftschef SK Forsyning A/S DANVA Temadag 8. Erfaringer med etablering og drift af Jan M. Jørgensen Driftschef SK Forsyning DANVA Temadag 8. december 2011 Hvem og hvad er SK Forsyning Slagelse kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj) 77.457

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 5 1.1 NY STØJINDIKATOR 5 1.2 NY STØJBEREGNINGSMETODE, NORD2000 6 1.3 METODEVALG 6 1.4 OM METODESKIFT OG BESKYTTELSESNIVEAU 7 2 KORTLÆGNING 8 2.1 INDSAMLING AF DATA FRA NYE

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro 16. maj 2012 Sag 4/1020-0301-0705 / CGA Deres ref. Att. Dir. Bo K. Ludvigsen Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse

Læs mere

BioKube kan benyttes i et sommerhus.

BioKube kan benyttes i et sommerhus. BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,

Læs mere

AUGUST 2014 NATURSTYRELSEN VIRKEMIDLER OVERFOR PUNKTKILDER

AUGUST 2014 NATURSTYRELSEN VIRKEMIDLER OVERFOR PUNKTKILDER AUGUST 2014 NATURSTYRELSEN VIRKEMIDLER OVERFOR PUNKTKILDER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2014 NATURSTYRELSEN VIRKEMIDLER

Læs mere

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Indhold 1. Projektmål 2. Innovationsforløb 3. Vejen til 150% energiproduktion af el 4. Renseproces og energiudnyttelse 5. Anlæggets opbygning og indpasning

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse 6. november 2011 Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse Indstilling Denne indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i byrådets beslutning i 2011 om

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Nedenstående tal er baseret på Avedøre Spildevandscenters grønne regnskab fra 2006 (regnskabet vedlægges til orientering).

Nedenstående tal er baseret på Avedøre Spildevandscenters grønne regnskab fra 2006 (regnskabet vedlægges til orientering). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 29 Offentligt Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål www.genanvendbiomasse.dk Folketingets Skatteudvalg Energiberegning Den

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2004 1. Generelt...3 1.1 Renseresultater for anlæggene...3 1.2 Belastning af renseanlæggene...3

Læs mere

Bilag F Planlagte renseforanstaltninger i det åbne land

Bilag F Planlagte renseforanstaltninger i det åbne land Bilag F Planlagte renseforanstaltninger i det åbne land Side 193 Bilag F Planlagte renseforanstaltninger i det åbne land I dette bilag findes først en beskrivelse af miljøstyrelsens kategoriseringssystem

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Århus Vand A/S. Notat om omkostningsberegning for vejafvanding. 10-n002 BHu LBA 008766 10011.docx

Århus Vand A/S. Notat om omkostningsberegning for vejafvanding. 10-n002 BHu LBA 008766 10011.docx KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Bruun's Galleri Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C Telefon 86 76 46 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Notat om omkostningsberegning for vejafvanding

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering

EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering Etablering af store bundfældningsbassiner med slamskraber er ofte en kostbart investering. Driften af disse bassiner kan være meget uregelmæssigt, idet bundfældningsbassinerne naturligvis er meget afhængig

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 1 Ventetidsundersøgelse I sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse om ventetider ud til

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg. Rekvirent. Rådgiver. Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg. Rekvirent. Rådgiver. Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Rekvirent Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Telefon: 64 82 82 82 E-mail: post@nordfynskommune.dk Rådgiver Orbicon A/S Byggeri og Miljøteknik Munkehatten 9 5220

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

PRISBLAD FOR SPILDEVAND PR. 1. APRIL 2016

PRISBLAD FOR SPILDEVAND PR. 1. APRIL 2016 Årligt vandafledningsbidrag Fast bidrag pr. spildevands-/fælleskloakstik 574,00 kr. 717,50 kr. Variabelt vandafledningsbidrag inkl. spildevandsafgift pr. m 3 Afregning efter vandmåler 33,45 kr. 41,81 kr.

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyserapport nr. 1. April 29 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Formål side 1 Fremgangsmåde side 2 Afgrænsning og usikkerhed side 3 Kommunernes

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere