Skal vi overhovedet bruge sovemedicin?
|
|
- Rebecca Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kirsten Damgaard Pedersen, Jens-Ulrik Rosholm & Finn Rønholt Hansen SOVEMEDICIN 1345 Skal vi overhovedet bruge sovemedicin? Forbruget af sovemedicin giver lille effekt for patienten, mange risikable bivirkninger og ofte evigt dårlig samvittighed hos lægen, som evt. har ladet sig presse til tvivlsomme ordinationer eller egentlige fejlordinationer. Denne artikel er et kort og præcist resumé af vor viden på området, og den giver gode, konkrete råd. Faktisk er den så kort og præcis, at den vil være velegnet som læsning for udvalgte patienter og deres pårørende, som jo ikke sjældent er med til at presse på for ordinationer. biografi: Kirsten Damgaard Pedersen, ledende overlæge, dr.med. Geriatrisk/reumatologisk Afd. B, Amtssygehuset i Glostrup. Har i epidemiologiske studier beskæftiget sig med ældres medicinforbrug. Jens-Ulrik Rosholm, overlæge, ph.d., Geriatrisk Afd. G, Odense Universitetshospital. Har i mange sammenhænge skrevet om og undervist i ældres medicinbrug. Finn Rønholt Hansen, ledende overlæge, ph.d., Medicinsk Afd. C, Amtssygehuset i Gentofte. Redaktør og medforfatter af Basisbog i geriatri. Har holdt flere foredrag om medicinforbrug hos ældre. kirsten damgaard pedersens adresse: Geriatrisk/reumatologisk Afd. B, Amtssygehuset i Glostrup. Nordre Ringvej, 2600 Glostrup. kida@dadlnet.dk Hvornår har du sidst skrevet en recept på sovemedicin og med hvilken begrundelse? Denne artikel sætter endnu en gang fokus på det problematiske forbrug af sovemidler. Hvorfor er det så svært at begrænse forbruget, når vi efterhånden godt ved, at der er flere bivirkninger end virkninger? (1). Der har i mange år været fokus på forbruget af benzodiazepiner som sovemedicin og som angstdæmpende medicin. I begyndelsen af 1990 er kom en ny generation af sovemidler ind på markedet de såkaldte benzodiazepin-agonister (cyklopyrroloner), hvis tilbøjelighed til at fremkalde psykisk afhængighed skulle være noget mindre sammenlignet med benzodiazepinerne. Af Tabel 1 ses forbruget af sovemidler i de ældste aldersgrupper, og selv om det fremgår, at der er et fald i forbruget fra 2000 til 2004, fremgår det også, at forbruget er stigende med stigende alder. Cyklopyrroloner anvendes mest, men der er en tendens til, at forbruget af benzodiazepiner stiger med stigende alder. Forbruget af andre sovemidler er meget begrænset. Lægemiddelregisteret har ikke opgjort, hvor længe den enkelte regelmæssigt har anvendt sovemedicin, men meget tyder på, at der for mange er tale om et vedvarende dagligt forbrug. Det høje forbrug i de ældste aldersklasser er så meget desto værre, da undersøgelser viser, at bivirkningerne i form af fald,
2 1346 År Benz./ Alder k/m cyclopyr ,6 16,5 16,4 16,0 15,9 1,7 0, ,9 20,7 20,4 20,0 19,3 1,6 0, ,4 24,7 24,2 23,7 23,1 1,5 0, ,0 27,7 27,3 27,0 25,8 1,4 0, ,7 28,8 29,0 28,3 27,8 1,2 0, ,0 29,2 28,4 28,0 27,2 1,2 0,60 Tabel 1. Forbruget af sovemedicin i årene i %. Kvinde/mandratio for 2004 og ratio mellem brugere af benzodiazepiner og cyklopyrroloner for (ATC-kode NO5C...). Lægemiddelstatistikregisteret. svimmelhed, dårlig balance, hukommelsestab, konfusion og desorientering er 3 5 gange hyppigere blandt ældre, der indtager benzodiazepiner eller cyklopyrroloner, sammenlignet med ældre, der behandles med placebo (1). Hvem skal have sovemedicin? For at kunne besvare dette spørgsmål, er det nødvendigt at kende noget til det normale søvnmønster. Mens søvnbehovet hos børn er langt større end hos voksne, er der intet der tyder på, at der sker nogen væsentlig ændring i ældre menneskers totale søvnbehov sammenlignet med yngre. Derimod sker der nogle ændringer i søvnmønstret, der betyder, at ældre har en længere indsovningsfase, og at mængden af dyb søvn reduceres. Forandringerne gør sig først og fremmest gældende efter 80-års-alderen, og blandt mange 90-årige er den dybe søvnfase helt forsvundet. Mængden af overfladisk søvn øges, hvorfor ældre får stigende tendens til korte opvågninger natten igennem. Et forhold, det er vigtigt at informere den ældre om, idet det ellers ofte tolkes som behandlingskrævende søvnforstyrrelser. Den aldersbetingede ændring i søvnmønsteret betyder, at ældre ofte henvender sig til egen læge med følgende klager: problemer med at falde i søvn problemer med at sove igennem for tidlig opvågnen Nogle ældre har også urealistiske forventninger om, hvor mange timer man kan forvente at kunne sove i døgnet. De vil gerne kunne sove længe om morgenen, have en god middagssøvn og ikke gå for sent i seng om aftenen. Samtidig har mange ældre indskrænket den fysiske udfoldelse, som ellers medvirker til at øge det naturlige søvnbehov. Co-morbiditet Ud over at have kendskab til et ændret søvnmønster med alderen, er det vigtigt at kende til sygdomme og øvrige helbredstilstande, der har indflydelse på søvnen. Depression har vist sig at have en stærk association til søvnbesvær. Om det er depressionen, der medfører søvnproblemerne eller omvendt, hersker der forskellige meninger om. Under alle omstændigheder findes der ved begge tilstande ændrede hormonelle forhold, som det ses ved stresstilstande med øget cortisol-sekretion som følge af en hyperaktivering af hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen (2). Andre psykiske lidelser som demens, angst og alkoholisme virker også ofte negativt ind på
3 1347 søvnkvaliteten. Herudover er der en sammenhæng mellem sygdomme generelt og søvnproblemer. En særlig stærk sammenhæng ses til sygdomme, som ledsages af dyspnø og smerter. Hos patienter med smertebetinget søvnløshed er der en øget risiko for udvikling af depression. Alt i alt er det vigtigt, at den praktiserende læge forsøger at afklare, om den ældre alene lider af søvnforstyrrelser, eller om der er en tilgrundliggende sygdom som årsag til ønsket om sovemedicin, og som derfor bør diagnosticeres og behandles først. Nogle kan have gavn af at bede patienterne føre en søvndagbog for at få klarlagt søvnproblemerne. Omgivelser Fysiske lidelser Fremmede/nye omgivelser Kløe Belysning Smerter Støj/uro Ødemer Stress Dyspnø Sult Nykturi Obstipation Sociale forhold Sorg Ængstelse/bekymring Urolig ægtefælde Psykiske lidelser Depression Angst Tabel 2. De hyppigste fysiske og psykiske forhold som kan medføre søvnproblemer hos ældre (3). Behandling Behandling af søvnproblemer bør i høj grad medinddrage patienten selv. Behandlingen skal tage udgangspunkt i den udløsende årsag, idet søvnproblemet ofte vil forsvinde, hvis den tilgrundliggende årsag behandles. Akut søvnbesvær (varighed højst 3 uger) forsvinder ofte af sig selv, og behandling med sovemidler ud over nogle få dage er derfor sjældent nødvendigt. Udskriv en recept på så få tabletter som muligt. Ved kronisk søvnbesvær (varighed over 6 uger) er det primære at finde årsagen og rette behandlingen mod denne. Sovemedicin bør ikke anvendes som eneste behandling i sådanne situationer. Vigtigt er søvnhygiejniske tiltag sideløbende med, at der bør interveneres bedst muligt over for ydre forhold og en livsstil, som kan have negativ indvirkning på søvnkvaliteten, jf. Tabel 2. søvnhygiejne Selvom søvn i høj grad er biologisk styret, er den erfaringsmæssigt også et adfærdsfænomen, der er tilgængelig for indlæring. God søvnhygiejne bør anvendes for at opnå de bedste betingelser for en god nattesøvn. Det er af stor betydning, at den enkelte selv inddrages i ansvaret for en god søvn (Fig. 1). Endelig kan forskellige afspændingsteknikker, som med held har været anvendt over for yngre, også forsøges blandt ældre patienter med søvnbesvær. sovemidler Skønnes der at være behov for at anvende sovemedicin, er det vigtigt at have et godt kendskab til dennes virkning og bivirkninger. Endvidere er det vigtigt at gøre sig klart, om der er tale om indsovnings- eller gennemsovningsbesvær, jf. ovenstående om anamnese/søvndagbog.
4 Soveværelset bør være tilpas tempereret. Undgå flagrende gardiner. En natlampe kan berolige den gangbesværede og den, der er ængstelig for mørket. 2. Stå op på samme tid hver morgen, også i weekender og på andre fridage. Herved styrkes døgnrytmen. 3. Få passende motion hver dag. Fysiske og sociale aktiviteter styrker nattesøvnen. 4. Sørg for et roligt regime i timerne før sengetid uden for kraftig motion og for stimulerende beskæftigelse i øvrigt. Slap af med en bog, musik eller lignende. 5. Gå ikke sulten eller overmæt i seng. Et let måltid vil kunne gavne nattesøvnen. Drik ikke kaffe, te eller cola om aftenen. 6. Sov ikke om dagen. Er det samlede søvnbehov fx 7 timer, og man sover 2 timer til middag, er der kun 5 timer tilbage til nattesøvnen. 7. Brug ikke alkohol som sovemedicin. Alkohol forkorter indsovningsperioden, men undertrykker søvnrytmen og øger risikoen for tidlig opvågnen. 8. Stå op, hvis du ikke kan falde i søvn. Frygt ikke søvnløsheden. Det er ikke unormalt at sove dårligt i en periode. 9. Gå kun i seng når du er søvnig, og reserver soveværelset til søvn. Soveværelset bør ikke være kontor, tv-stue eller andet, der forbindes med aktiviteter. 10. Brug ikke sovemedicin regelmæssigt. Fig. 1. Regler for god søvnhygiejne (3). virkning De hyppigst anvendte hypnotika er benzodiazepiner og benzodiazepinlignende stoffer. Benzodiazepinerne binder sig til GABA-receptorer og har stort set identiske virkninger og bivirkninger. Forskellen mellem de enkelte præparater angår primært farmakokinetiske faktorer. Det er værd at bemærke, at de tre stoffer lorazepam, lormetazepam og oxazepam, alle kun indeholder en hydroxylgruppe. Derfor har disse præparater ingen metabolitter og relativ kort halveringstid (ca. 10 timer). For de andre benzodiazepiner gælder det, at plasmahalveringstiden med alderen øges med op til en faktor 4. Til patienter med gennemsovningsbesvær vil behandling med fx oxazepam være et godt valg. De bezodiazepinlignende sovemidler (cyklopyrroloner) zolpidem og zopiclon ser ud til at have en mindre muskelrelakserende og antikonvulsiv effekt. Samtidig er der holdepunkter for, at stofferne har en lavere toksicitet end de egentlige benzodiazepiner. Med halveringstider på henholdsvis ca. 2 (zolpidem) og ca. 5 timer (zopiclon) kan cyklopyrroloner overvejes til ældre med indsovningsbesvær i kortere perioder. Ordinationen skal tidsbegrænses og kun ske som supplement til søvnhygiejniske tiltag hos ældre med indsovningsbesvær. bivirkninger En nylig metanalyse fastslår, at hypnotika forbedrer søvnen hos ældre, om end effekten er lille (1). Samtidig er risikoen for bivirkninger som nævnt i indledningen markant øget, specielt hvad angår fald og kognitive forringelser. Konklusionen er, at patienter i behandling med benzodiazepiner eller cyklopyrroloner har marginal søvnforbedrende effekt, men markant flere bivirkninger, idet kun 1 ud af hver 13. patient havde gavn af søvnmidlerne, mens dobbelt så mange havde bivirkninger.
5 1349 Selv i terapeutiske koncentrationer kan sovemedicin have bivirkninger hos ældre: Hyppigst forekommer let døsighed, depression og svimmelhed næste dag faldrisikoen øges med en faktor 2 (4) og seponering af psykofarmaka regnes for en af de mest effektive interventioner ved faldforebyggelse. Nedsat koncentrationsevne, forlænget reaktionstid, dårlig hukommelse og hurtig udtrætning kan påvises ved psykometriske undersøgelser en kritisk gennemgang af patientens medicinliste med fokus på anvendelse af psykofarmaka er derfor vigtig ved mistanke om demens et 4-års kohortestudie viste en 23% større risiko for nedsat mobilitet og 28% for nedsat ADL-niveau hos benzodiazepin-brugere uafhængig af dosis og type (5). Hos nogle udløses paradokse reaktioner i form af excitation og konfusion psykofarmaka er en hyppig faktor for udløsning af delir (akut konfusion). toleranceudvikling Hos patienter som fast anvender sovemedicin over længere tid (uger til måneder), sker der en tilvænning/toleranceudvikling, hvor den hypnotiske effekt forsvinder, mens bivirkningerne fortsat er til stede. Samtidig udvikles både psykisk og fysisk afhængighed med abstinenser ved seponering. Der opstår risiko for»hypnotika-afhængig søvnløshed«(hypnotic dependent insomnia). En tilstand karakteriseret ved et mønster af tolerance/afhængighed (6). seponering/afhængighed Seponering af sovemedicin kan være overordentlig vanskelig. Mange ældre mener ikke de kan fungere uden sovemedicin og blot en reduktion i forbruget eller overgang til korttidsvirkende hypnotika kan være et acceptabelt mål. Seponering, reduktion af forbruget eller præparatskift skal ske over længere tid (7). Der opstår dog risiko for, at den ældre i sit forsøg på at begrænse forbruget, først indtager medicinen så sent på natten, at der er risiko for»hang-over«. En p.n.-ordination bør derfor følges op af en aftale om, hvor sent medicinen må tages, og om hvor mange gange per uge. Som det meget omtalte projekt fra Thyborøn har vist (8), kan man med nogle simple tiltag få taget fat om problemet: kun recept til 1 måneds forbrug ingen telefonreceptfornyelser altid se patienten ved receptfornyelse Opsummering Gennemgå følgende 8 punkter før der evt. skrives recept på sovemedicin: 1. Grundig anamnese. Spørg om karakteren af søvnbesvær (evt. søvndagbog)
6 Er der alene tale om aldersbetingede ændringer i søvnmønsteret? 3. Er der tale om søvnbesvær på baggrund af sygdom eller livsstil/ dårlig søvnhygiejne? 4. Er der tale om kortvarigt (< 3 uger) eller kronisk (> 6 uger) søvnbesvær? 5. Start behandlingen med regler for god søvnhygiejne 6. Hvis der er behov for medikamentel behandling, bør der anvendes cyklopyrroloner eller benzodiazepiner med kort halveringstid 7. Forny aldrig en recept på sovemedicin uden at tale med og evt. undersøge den ældre patient 8. Udskriv kun recept til højst 1 måneds forbrug ad gangen 5. Gray SL, LaCroix AZ, Hanlon JT, Penninx BWJH, Blough DK, Leveille SG et al. Benzodiazepine. Use and physical disability in community-dwelling older adults. Am Geriatr Soc 2006; 54: Naua SD, McCraeb CS, Cooka KG, Lichstein KL. Treatment of insomnia in older adults. Clinical Psychology Review 2005; 25: Nielsen JCF. Cyclopyrroloner: afhængighed og nedtrapning i almen praksis. Information om benzodiazepiner. 9. marts Jørgensen VRK, Toft BS, Fogh MVS. Reduktion af vanedannende medicin i praksis, Ugeskr Læger 2006; 168: Interessekonflikter: ingen angivet. litteratur 1. Glass J, Lanctot KL, Nerrmann N, Sproule BA, Busto UE. Sedative hypnotics in older people with insomnia: meta-analysis of risks and benefits. BMJ 2005; 331: Drake LC, Roehrs T, Roth T. Insomnia causes, consequences, and therapeutics: an overview. Depression and Anxiety 2003; 18: Hansen FR, Moe C, Schroll M, red. Basisbog i Geriatri. København: Munksgaard, Allain H, Bentue-Ferrer D, Polard E, Akwa Y, Patat A. Postural instability and consequent falls and hip fractures associated with use of hypnotics in the elderly: a comparative review. Drugs Aging 2005; 22:
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereÆldre & søvn. Side 1 af 15
Ældre & søvn Side 1 af 15 Udgivet af ÆldreForum, 2000 Design: DanChristensenDesign Fotos: Michael Anderson, Marianne Grøndahl, (Billedhuset 2. Maj) Tryk: Svendborg Tryk ISBN: 87-90651-19-7 Side 2 af 15
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereSyv tegn på at du får for lidt søvn
Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereDet er livsfarligt at få for lidt søvn
Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereGuide: Sådan får du den bedste søvn
Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereGenerel viden om søvn 1 3 år
Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mere- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt
Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereNaturlig hjælp til en god søvn
Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereTrafikfarlig medicin
Trafikfarlig medicin Der er andet end alkohol, der kan påvirke din evne til at køre bil. Denne brochure handler om, hvordan du styrer uden om trafikproblemer i forbindelse med medicin. Hvad er trafikfarlig
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereUdtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft
Birgit Signora Toft Cand. pharm., ph.d. Tidl. Sygehusapoteker Tidl. Lægemiddelkonsulent Selvstændig farmaceut med egen konsulentvirksomhed Forfatter til bl.a. Afhængighed på recept og Pausens kraft Hvad
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereStabiliserende operation i nakken
(Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereReagér altid på bivirkninger
Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs merePatientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereSOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SOV GODT AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Søvnproblemer Problemer med at sove kan optræde i forbindelse med livskriser, stress og sorg. Måske kan man ikke falde i søvn, eller man vågner mange
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereForstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken
Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereHvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.
Bedøvelse Før konsultationen Den personlige samtale og et højt informationsniveau er afgørende for, at du kan føle dig tryg gennem hele forløbet. Derfor kommer alle patienter indledningsvis til en forundersøgelse
Læs mereTrafikfarlig medicin
Trafikfarlig medicin Der er andet end alkohol, der kan påvirke din evne til at køre bil. Denne brochure handler om, hvordan du styrer uden om trafikproblemer i forbindelse med medicin. Hvad er trafikfarlig
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFORSTOPPELSE FORSTOPPELSE
Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereStedet hvor trådene samles
Frederiksberg Hospital Rehabiliterende afdeling H Medicinsk Afdeling M, geriatri Information om Faldklinikken Stedet hvor trådene samles Du skal snart til en undersøgelse for faldtendens på Frederiksberg
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereInspirationsmøde november 2014. Pas godt på dig selv også når du bliver ældre
Inspirationsmøde november 2014 Pas godt på dig selv også når du bliver ældre Cecilia Dolsø & Karen Stassen Visitationen Anette Melin & Christina Elver Mørk Sundhedsfremmegruppen Program for dagen: Velkomst
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereVi er vågne, fordi vi skal spise og formere os. Vi sover, fordi vi skal huske vores erfaringer og genopbygge kroppen
Brüel og Kjær Søvn Vi er vågne, fordi vi skal spise og formere os. Vi sover, fordi vi skal huske vores erfaringer og genopbygge kroppen Citat: Søvnspecialist Jan Ovesen Søvnproblemer 10 15 % lider af
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereMedicin og delir DSG s årsmøde 2013
+ = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereSyv tegn på at du får for lidt søvn
Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mere1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant
1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereMarkant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin
Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereTema MitHelbred på din ipad
Tema MitHelbred på din ipad Sofus 18. oktober 2015 Side 1 Vejledning til Besøglægen.dk e-portal Første besøg Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereGenerel viden om søvn 6 12 år
Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereLokalbedøvelse til brokoperation
Patientinformation Lokalbedøvelse til brokoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Lokalbedøvelse ved brokoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mere