baltisk netværk - fra fortiden, i nutiden og til fremtiden

Transkript

1 MÅNEDENS ARTIKEL April 2013 baltisk netværk - fra fortiden, i nutiden og til fremtiden Af: Ulla Schaltz, museumsdirektør og Anna-Elisabeth Jensen, souschef Museum Lolland-Falster kunne i 2012 for første gang offentliggøre sin nedskrevne forskningsstrategi lollandfalster/information/ organisation/pdfer/2012_forskningsstrategi.pdf I den beskrives museets ambition om at bidrage til udforskningen af Østersøområdets kulturhistorie nationalt og internationalt på baggrund af arbejdet med kulturhistorien på Lolland og Falster. I forlængelse heraf er det naturligt for Museum Lolland- Falster at søge samarbejdspartnere i hele Østersøområdet. I 2010 tog Gotlands Museum initiativ til at danne et netværk af professionelle museer rundt omkring Østersøen Baltisk Museums Netværk. I 2011 fandt det første netværksmøde sted på Gotland med Museum Lolland-Falster som et af de to danske museer i netværket. Mødet i Visby er nærmere beskrevet af Birgit Wilster Hansen i Museum Lolland- Falsters årsberetning for I dag er netværket en realitet med gensidig kompetenceudvikling samt videns- og erfaringsudveksling mellem museerne som hovedformål. Ved årsskiftet 2012/13 består netværket af 15 museer fra alle 10 lande rundt om Østersøen, se Det baltiske museumsnetværk har et dobbelt formål; det skal både være et netværk med møder og seminarer mellem institutioner og medarbejdere, men også et netværk, der arbejder via sociale medier og på virtuelle platforme. Østersøen med dens unikke natur- og kulturarv er det baltiske museumsnetværks fælles omdrejningspunkt. Østersøen er bindeleddet i vores lange fælles historie, og de ti lande langs Østersøkysten bindes sammen af kontakter på kryds og tværs af Østersøen. Alene af den grund er det nærmest tvingende nødvendigt, at museerne langs Østersøkysten indgår i et fælles samarbejde for at udveksle og udforske vores fælles fortid og kulturelle egenart og identitet.

2 Østersøen har som transportrute og med sine naturresurser i tusinder af år været livsnerven for befolkningerne langs kysten. Tilknytningen til Østersøområdet er stærk hele vejen langs kysten, på tværs af sprogforskelle og dramatiske hændelser gennem tiden som f.eks. den kolde krigs opdeling af Østersøen i øst og vest. Det er denne identitet som en del af en region og det fælles netværk, Museum Lolland-Falster ønsker at være en aktiv del af i de kommende år. Vi satser allerede på et samarbejde med Lübeck og omegn, og det er naturligt, at det samarbejde sættes ind i en større sammenhæng. Samarbejdspartnere I det følgende præsenteres kort de samarbejdspartnere, der allerede nu er en del netværket. Så snart netværket har et solidt fundament, er det tanken, at netværket udvides til flere institutioner i de allerede deltagende lande. Finland Nr. 1 Aboa Vetus & Ars Nova (direktør Johanna Lehto Vahtera). Aboa Vetus & Ars Nova er et privat museum, der kombinerer kulturhistorie og samtidskunst. Som en aktiv del af museet indgår de 1300-tals ruiner, museet er bygget ovenpå. Museet har ingen forpligtelser i øvrigt i forhold til forvaltning af kulturmiljø og fortidsminder. Estland Nr. 3 Eesti Vabaõhumuuseum (direktør Merike Lang) Det estiske frilandsmuseum i Tallinn er opbygget som en landsby beliggende i en skov ved kysten med 12 gårde, egen kirke, kro og skole. Desuden er der en række møller, en brandstation samt fiskerhytter og en danseplads. Siden 2007 har museet været tovholder for den estiske nationale satsning inden for udforskning af vedligeholdelse af arkitektur og kulturlandskaber i landdistriktet, der i det 20. århundrede har gennemgået ikke mindre end 3 store landboreformer. Nr. 11 Saaremaa Muuseum (direktør Endel Püüa) Saaremaa Museum er Øsels hovedmuseum med primært en stor kulturhistorisk samling, med frilandsmuseum og slottet eller borgen i Kuressaare. Museet har også kunst- og naturhistoriske samlinger samt arkiv og bibliotek. Sverige Nr. 4 Gotlands Museum (direktør Lars Sjösvärd) Gotlands Museum er ikke mindst berømt for sine fornemme Gotlandske billedsten fra vikingetiden, men rummer såvel kulturhistorie fra istid til nutid, naturhistorie og kunst. Museet indgår aktivt i udviklingen af Gotland med såvel den fysiske planlægning på øen som med skoletjeneste eller bygningsrådgivning og bevaring. Gotlands Museum varetager også kulturmiljø- og fortidsmindeforvaltningen på Gotland. Nr. 12 Sigtuna Museum (direktør Ted Hesselbom) Sigtuna Museum er et kommunalt kulturhistorisk museum med ansvar for forvaltningen af fortidsminder og kulturmiljø i Sigtuna kommune. Museet rummer den tredjestørste arkæologiske samling i Sverige. Tyskland Nr. 5 Kulturstiftung Hansestadt Lübeck (direktør Hans Wisskirchen) Det sociale samvær er også en vigtig del af netværket Kulturstiftung Hansestadt Lübeck er paraplyorganisationen for alle de 10 store museer i Lübeck med kunst, kultur- og naturhistorie. Kulturstiftung indgår sammen med universitetet i Lübeck i et egentligt

3 Her ses gården i det den store middelalderborg Malbork kulturvidenskabeligt forskningscenter ZKFL (Zentrum für Kulturwissenschaftliche Forschung Lübeck). Polen Nr. 8 Muzeum archeologiczne w Gdańsku (direktør Henryk Paner) Letland Nr. 7 Rīgas vēstures un kuģniecības muzejs (direktør Klara Radziņa) Det arkæologiske museum i Gdansk arbejder primært med arkæologisk forskning og konservering og arrangerer konferencer og seminarer i samarbejde med universitet i Gdansk. I udstillingerne genskabes middelalderen ikke kun gennem originalgenstande og rekonstruktioner, men også gennem duft og lyd. Rigas skibs- og byhistoriske museum fra 1773 er et af de allerældste museer i Europa. Museet er antageligt det ældste I Østersøområdet. Museet er beliggende i domkirkekomplekset i Riga og indeholder en lang række kulturhistoriske og naturhistoriske samlinger foruden søfartsskolemuseet og Letlands fotomuseum. Nr. 14 Ventspils Museum (vicedirektør Armands Vijups) Museet i Ventspils er et kulturhistorisk museum, der dels rummer en såkaldt ordensborg fra den letlandske gren af den tyske orden og dels en frilandsafdeling med landbrug, fiskeri og en veteranjernbane. Nr. 9 Muzeum archeologiczno historycne w Elblag (direktør Maria Kasprzycka) Museet i Elblag er et kulturhistorisk museum, der beskæftiger sig med Elblagområdets historie fra istid til nutid. I samarbejde med byen arbejdes med formidling til skoler og turister. Litauen Nr. 10 Lietuvos nacionalinis muziejus (direktør Birute Kulnyte)

4 Danmark Nr. 2 Bornholms Museum (direktør Jacob Bjerring-Hansen) Bornholms museum er et kulturhistorisk museum med Bornholm som virkeområde fra istid til nutid. Museet er forvaltningsmyndighed for fortidsminder og kulturmiljøer. Fra årsmødet 2012 i Elblag Litauens Nationalmuseum har arkæologiske, historiske, numismatiske og kunsthistoriske samlinger med omkring 1,5 millioner genstande og værker. Nationalmuseet driver en lang række udstillingssteder og monumenter. Museets hovedsæde findes på slottet i Vilnius. Rusland Nr. 13 The State Hermitage Museum (direktør Mikhail Piotrovsky) Den russiske stats samling på Hermitagen indeholder malerisamlinger, grafik, kunsthåndværk, arkæologiske og numismatiske samlinger med mere end 3 millioner værker og genstande fra hele verden. Hermitagens hovedsæde er Vinterpaladset i Skt. Petersborg. Nytilkommen efter 2012: Novgorod State Art Museum (direktør Tatyana Tzarevskaya Ålandsøerne Nr. 15 Ålands Museum (direktør Viveca Löndahl) Ålands museum er Ålandsøernes centralmuseum, et kulturhistorisk museum som omfatter arkæologi, etnologi, bygningshistorie og naturhistorie. Museet er forvaltningsmyndighed for fortidsminderne i landskabet. Nr. 6 Museum Lolland-Falster (direktør Ulla Schaltz) Museum Lolland-Falster er et kulturhistorisk museum med Lolland og Falster som virkeområde fra istid til nutid. Museet er forvaltningsmyndighed for fortidsminder og kulturmiljøer. Netværkets formål Det baltiske museumsnetværk består af professionelle museer, der følger de internationalt anerkendte etiske regler for museumsdrift. icomdanmark.dk/museumsetiske.html Netværkets museer beskæftiger sig generelt med Østerøsområdets kultur og historie. Formålet er at styrke samarbejdet på institutionsniveau, så museerne i netværket fremover kan påtage sig fælles projekter til gavn for alle. Det er hensigten, at netværket skal stimulere interaktion, samarbejde, kompetenceudvikling og synergi gennem nyhedscirkulation og gennem gensidig udveksling af viden på institutionsniveau. Det gælder alle museernes arbejdsområder, hvad enten der er tale om genstandsanalyser, bevarings- og konserveringsspørgsmål eller produktion af udstillinger, udvikling af besøgssteder, management, pædagogiske programmer eller marketing og branding. Museernes rolle Museerne repræsenterer ikke kun regionens kulturarv og de seværdigheder, der gør regionen attraktiv. Museerne formidler og udforsker også disse værdier i regional, national og international sammenhæng. De bidrager dermed aktivt til dannelsen af den regionale identitet. Museerne er både attraktioner og aktører i regionen. Museerne omkring Østersøen har beskæftiget sig med Østersøregionens rige traditioner og kulturarv i en regional kontekst i mere end hundrede år, og alle netværkets museer har derfor et tilbundsgående lokalt kendskab til deres egns identitet og kulturarv. Udfordringen for netværket bliver derfor at

5 skabe et samlet overblik over hele Østersøregionen. En udfordring der samtidig er netværkets unikke styrkeposition. I de kommende år vil de deltagende museer forsøge at finde ud af, hvordan en Østersøidentitet ser ud? Det svar er givetvis afhængigt af tid og sted. Det baltiske museumsnetværk er et fælles samarbejde om at udforske, bevare og formidle Østersøområdet, den baltiske region, der er så rig på kulturarv og historie, kunstværker, steder og fortællinger. Baltisk Museums Netværk 2012 Arbejdet i netværket har for alvor taget fart i Der har derfor været en del aktiviteter. Bestyrelsesmøde forår 2012 I juni 2012 afholdtes det første bestyrelsesmøde i Sigtuna med deltagelse af Ulla Schaltz og Anna-Elisabeth Jensen fra Museum Lolland-Falster. Mødet strakte sig over et døgn fra frokost den 11. juni til frokost den 12. juni. Hovedformålet med mødet var at få etableret en blivende organisation og få nedskrevet et fælles arbejdsgrundlag for netværket. Et arbejdsgrundlag der efterfølgende blev revideret på årsmødet i Polen Årsmøde efterår 2012 Det årlige 3 dages netværksmøde blev afholdt i Elblag i Polen fra den 2. oktober til den 4. oktober 2013 med deltagelse af Ulla Schaltz, Leif Plith Lauritsen og Anna-Elisabeth Jensen fra Museum LollandFalster. Udover det planlagte bestyrelsesmøde med revision af organisation og arbejdsgrundlag afholdt Museum Elblag et seminar om Østersøområdet omkring 1300 og en ekskursion til den imponerende verdenskulturarvs korsfarerborg i Malbork. Fælles web-udstilling Netværkets første fælles projekt blev lanceret I december 2012: en fælles web-udstilling, der følger årstidernes gang med lokale billeder fra hvert museum. Den første udstilling Vinter ved Østersøen blev i marts 2013 fulgt op af en ny udstilling om forår og påske ved Østersøen. Det er planen, at der skal følges op med nye billeder hvert kvartal. På vej ind ad porten til Malbork Organisation og arbejdsgrundlag for det baltiske museumsnetværk På mødet i Sigtuna den juni blev der arbejdet grundigt med netværkets organisation og arbejdsgrundlag. Oplægget blev revideret og vedtaget den 3. oktober 2012 i Elblag. Organisation og arbejdsgrundlag ser ud som følger: Bestyrelsen: Beslutningsforum Bestyrelsen, der er beslutningsforum for netværket, består af direktørerne fra et museum fra hvert land. Museet, der repræsenterer landet, skal vælges af det enkelte lands medlemmer. Bestyrelsen kommunikerer via hjemmesiden og og mødes to gange om året, dels i forbindelse med det årlige netværksmøde I efteråret, dels til et bestyrelsesmøde om foråret. På forårsmødet deltager netværkskoordinatorerne fra hvert museum.

6 Bestyrelsen træffer beslutning om det årlige budget, valg af koordinator og stedet for det kommende bestyrelsesmøde samt optagelse af nye partnere og associerede partnere i netværket. Netværk: Koordination Gotland Museum koordinerer netværket i Derefter roterer koordinationsopgaven mellem landene, sådan at et museum er ansvarligt for netværkskoordinationen for en etårsperiode. Det gælder også organiseringen af det årlige møde. Det årlige netværksmøde Det årlige netværksmøde bør strække sig over tre dage: Èn dag reserveret til netværksmøder, én dag reserveret til et givet tema og én dag til ekskursion. Det pågældende tema præsenteres for netværket på det årlige netværksmøde året før og bekræftes af bestyrelsen på det kommende forårs bestyrelsesmøde. Det årlige netværksmøde skal i det mindste have følgende punkter på dagsordenen: Resumé fra de respektive museumspartnere Tidligere møder - kommentarer og korrektioner Nye medlemsmuseer - velkomst og præsentation Hjemmesiden og andre kommunikationsplatforme Markedsføring af netværket Planer for det kommende år Aktiviteter Projekter Hvilket museum koordinerer de næste to år? Præsentation af det næste netværksmøde, sted, tid og emne Netværks-koordinationen skal diskuteres på bestyrelsens forårsmøde, og der skal træffes beslutninger to år frem om netværksmøderne. Ved Sigtuna bestyrelsesmødet og ved Polen årsmødet blev det besluttet, at årsmødet i 2012 arrangeres af Sverige og Polen, i 2013 af Estland og endelig i 2014 af Finland. Kommunikation Kommunikationen i netværket foregår hovedsageligt via mail, sociale medier og kommunikationsplatformen på hjemmesiden. Skype- og videokonferencer er andre tids- og omkostningsbesparende varianter. Projektgruppe: Kommunikation og koordination Projektgruppen består af en person fra hvert museum, fortrinsvis den person, der er ansvarlig for museets internationale/baltiske samarbejder. Projektgruppen tager sig af kommunikationen mellem bestyrelsen, museerne og den generelle koordination og kommunikation mellem det enkelte museum og netværket. Projektgruppen kan trække på hjælp fra en gruppe af web-administratorer og kommunikationsmedarbejdere. Netværkets museer I tilgift til den fælles organisation står det ethvert museum frit at danne de interne grupper, museet har behov for. Netværksmuseerne kan også koordinere og involvere andre museer, der arbejder med Østersøområdet. Specifikke grupper Det forudsættes, at der også oprettes netværksgrupper i kortere eller længerevarende perioder efter behov. Grupper, der beskæftiger sig med forskellige emner som formidling, arkæologi, udstillinger, samlinger, markedsføring osv. eller grupper, der beskæftiger sig med konkrete projekter (EUprojekter eller andre større eller mindre projekter). Anmodning om partnerskab Ethvert museum, der arbejder inden for netværkets rammer, kan anmode om optagelse i netværket. Bestyrelsen tager beslutning om optagelse af nye museer på bestyrelsesmøderne to gange om året. Det givne mødekoordinerende museum modtager anmodninger om optagelse og præsenterer dem for bestyrelsen ved det førstkommende bestyrelsesmøde. Associerede partnere Organisationer, der arbejder tæt sammen med museerne såvel som museer i lande, der ikke grænser op til Østersøen, kan anmode om at blive associerede partnere. Associerede partnere er velkomne til at deltage i netværkets dialog og i netværkets årsmøder. De kan dog ikke indgå i bestyrelsen. Partnerskabsaftale Partnerskabsaftale skal underskrives af alle partnere og associerede partnere inden for netværket. Gotlands Museum er ansvarlig for dette inden for en femårs periode ( ). Bestyrelsen beslutter, hvem der herefter skal være ansvarlig i kommende perioder.

7 Partnerskabsgebyr Et årligt gebyr på 300 betales af hvert museum. Associerede partnere betaler 100. Gebyrerne administreres af Aboa Vetus & Ars Nova for en femårs periode ( ). Bestyrelsen beslutter, hvem der herefter skal være ansvarlig i kommende perioder. Partnerskabsgebyrerne skal være med til at dække omkostningerne i forbindelse med Hjemmesiden Årsmødet Bestyrelsesmøderne Bestyrelsen beslutter hvordan pengene fordeles Museum Lolland-Falster er vært ved forårsmødet i Det bliver den april i Nykøbing Falster. Mødet afholdes for bestyrelsen for netværket. Et programpunkt under mødet er, at museets gæster skal modtages af Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder. Museets ledelse har besluttet, at vi gerne vil lægge kræfter i at få netværket funktionsdygtigt. Kontakterne med de øvrige museer har allerede vist sig at være nyttige på en lang række områder. Vi ser derfor frem til samarbejdet med vores kollegaer rundt om Østersøen. Netværkets formål er: At øge kontakt og samarbejde mellem museerne i Østersøregionen og etablere et langvarigt internationalt museumssamarbejde vedrørende spørgsmål relateret til Østersølandenes kultur, kunst, miljø og historie. At bibringe forståelse for, at vi er del af en større sammenhæng, hvor kulturudveksling i århundreder har bevæget sig på kryds og tværs. At øge adgangen til kollegial ekspertise med indgående kendskab til og viden om Østersøregionen. At udvide vores forståelse og vinkling af de genstande, fænomener og problemstillinger alle museer arbejder med hver dag. At dele viden om museale arbejdsprocesser