Næstved Kommune Beredskabsplan

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord Information om en Formål Godkendelse af planen Planens opbygning Planens vedligeholdelse og øvelser Planen i relation til eksterne planer Beredskabsniveauer og krisestaben En krise Beredskabsniveauer Aktivering af krisestab Tilkald og sammensætning Krisestabslokaliteter og mødeafholdelse Information til krisestaben Information Koordinering af handling og disponering af ressourcer Mål, overblik og beslutninger Krisekommunikation Krisekommunikation Operativ indsats Hændelser, risikoprofil og sårbarhed Hændelser Kommunens risikoprofil Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Delplaner Bilag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Telefonliste... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Ordforklaring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Lovgrundlag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Forslag til dagsordener til møde i krisestaben... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Skabelon til føring af logbog... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 6 Vejledning for håndtering af krisesituationer i ejerkommunerne... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Side 2 af 16

3 Forord skal være en robust virksomhed. Robustheden skal måles på kommunens evne til at opretholde det aftalte serviceniveau over for borgerne også når større og uventede hændelser indtræffer. Ambitionen er, at s drifts- og serviceniveau i størst muligt omfang opretholdes, uanset hvilke hændelser der indtræffer. Både for at sætte borgerne i centrum og af hensyn til kommunens troværdighed, skal serviceniveauet i videst muligt omfang kunne opretholdes. Denne plan sikrer entydig og enstrenget beslutnings- og kommandovej ved håndtering af større eller uventede hændelser. Ansvaret for den generelle del af kommunens beredskabsplan påhviler Direktionen med Midt- og Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) og Team for Risikostyring og Arbejdsmiljø, som den udførende del. Delplaner (herunder nødprocedurer, indsatsplaner og instrukser) er ansvarsmæssigt placeret i det enkelte fagcenter, institution og virksomhed, hvortil MSBR kan bidrage med en koordinerende og understøttende rolle efter aftale med Kontoret for Risikostyring og Arbejdsmiljø. 1. Information om en 1.1 Formål Planen har til formål at: sikre at kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer herunder: o Formidle korrekt og rettidig information til kommunens borgere, institutioner, virksomheder og pressen. o Kunne starte en indsats til at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. o Skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse, i samarbejde med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, af de tilgængelige ressourcer. o Involverer alle relevante dele af den kommunale organisation i løsningen af kommunens opgaver i små og store krisesituationer. o Løse ekstraordinære opgaver, som kommunen kan blive ansvarlig for i en beredskabssituation, og som ligger udenfor kommunens almindelige virksomhed. 1.2 Godkendelse af planen Politik for Fortsat drift og en er godkendt af byrådet d. 26. juni 2018 og er gældende i 4 år, men skal revideres efter behov, dog senest 1. kvartal Planens opbygning Planen i sin helhed er opbygget af en overordnet generel del med et antal delplaner, indsatsplaner samt instrukser ( actioncards ). Den generelle del beskriver de overordnede bestemmelser, der er gældende for samtlige centre, samt anvisninger på krisestabens opgaver, herunder: Side 3 af 16

4 Aktivering og drift af krisestab. Information og kommunikation. Koordinering af handling og ressourcer. Operativ indsats (delplaner, indsatsplaner og instrukser). Delplaner, indsatsplaner, instrukser ( actioncards ) er forankret i det enkelte center, institution eller virksomhed, og har til hensigt at imødekomme kriseparatheden i det enkelte center med underliggende organisatoriske enheder. Principopbygning af kommunens samlede beredskabsplan. Generel del Delpalner Indsatsplaner 1.4 Planens vedligeholdelse og øvelser Den generelle beredskabsplan ajourføres ved MSBR s foranstaltning, hvortil direktionssekretariatet bidrager med gældende telefonliste. Ajourføringen af Delplaner påhviler de respektive centerchefer og skal ske mindst en gang årligt. Centerchefen har endvidere det overordnede ansvar for udarbejdelsen og opdatering af de til centret hørende indsatsplaner og instrukser. Opdateringen sker i systemet SecureAware endvidere skal der foreligge et eksemplar i papirudgave af de forskellige planer og instrukser ligeledes opdateret. Side 4 af 16

5 Lokal beredskabsstab Det skal tilstræbes, at der hvert andet år afholdes en krisestyringsøvelse eller tilsvarende øvelse, hvor dele af beredskabsplanen afprøves. 1.5 Planen i relation til eksterne planer Ved iværksættelse af en skal krisestyringsledelsen have fokus på, at der kan være andre planer og hensyn, som kan have indflydelse på krisestyringsledelsens arbejde og beslutninger. Det kunne for eksempel være Sundhedsberedskabsplanen. Krisestyringsledelsen skal derfor have fokus på samarbejdet med andre beredskabsaktører. Det strategiske niveau fastlægger presse- og opgavestrategi, som den Lokale Beredskabsstab (LBS) den tværfaglige beredskabsstab bestående af politidirektør, chefen for Beredskabsstyrelsens Regionale Beredskabscenter og chefen for Totalforsvarsregionen samt kommunens krisestab skal forholde sig til. Kommunen kan dog altid handle inden for eget sektoransvarsområde. Ved større katastrofer el.lign. vil politiet aktivere den Lokale Beredskabsstab på politigården i Næstved. Den lokale Beredskabsstab og kommunens krisestab er to separate enheder, som arbejder særskilt, men ved forhold, som har indvirkning på modparten, skal samarbejdet koordineres for at sikre en effektiv opgaveløsning og koordineret indsats overfor medarbejdere i kommunen, pressen og kommunens borgere. CKB CPU CKO Strategisk niveau Kommandostation (KSN) CBU Krisestyring CPM Kommandostade (KST) CDS CTE CAM CHP CSA Side 5 af 16

6 2. Beredskabsniveauer og krisestaben 2.1 En krise En krise er en alvorlig hændelse, som påvirker borgernes sikkerhed og kommunens miljø, produktion, ydelser og/eller omdømme. En krise er også kendetegnet ved at forstyrre (dele af) kommunens daglige drift i anselig grad. Der er tale om en situation, som kræver afgørende beslutning og handling. 2.2 Beredskabsniveauer Beredskabsniveauer er opdelt i tre niveauer grøn, gul og rød: Aktiveringsniveau Varsling af chefer og nøglepersoner (informationsberedskab/forhøjet beredskab) Beskrivelse Grønt beredskabsniveau er defineret som en hændelse, der ikke ændrer det fastlagte serviceniveau, og som håndteres i eget fagområde. Grønt beredskabsniveau I Chefer og nøglepersoner varsles i en situation, hvor der ikke vurderes at være behov for at aktivere og etablere krisestaben, men hvor chefer og nøglepersoner bør være orienteret om situationen. Respektiv medarbejder eller vagthavende indsatsleder kontakter chefer eller lederere, som derefter informerer egne medarbejdere. Indkaldelse af chefer og nøglepersoner (stabsberedskab/markant forhøjet beredskab) Gult beredskabsniveau II Ex. vandskade i en del af børnehave, mindre svigt i forsyningslinjen (el, vand, varme etc.), et antal syge medarbejdere der gør, at ressourcerne internt i centeret skal omorganiseres m.fl. Gult beredskabsniveau er defineret som en hændelse, der muligvis forringer det fastlagte serviceniveau, og hvor ansvaret for løsningen ligger i det fagområde, hvor hændelsen er identificeret. Evt. med hjælp fra andre fagområder og/eller Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Chefer og nøglepersoner indkaldes i en situation, hvor der vurderes at være behov for cheftilstedeværelse for at koordinere kommunens opgaver. Det skal vurderes, om det er nødvendigt at Side 6 af 16

7 indkalde krisestab. Indkaldelse af den samlede krisestab (fuldt etableret beredskab) Rødt beredskabsniveau III Ex. Større/længerevarende svigt i forsyningslinjen, nedbrændt skole, IT-nedbrud, bombetrussel m.fl. Rødt beredskabsniveau er defineret som en hændelse, der forringer det fastlagte serviceniveau og som håndteres i krisestaben. Den samlede krisestab indkaldes i en situation, hvor der er behov for at s ledelse og organisation varetager samtlige krisestyringsrelevante opgaver med det samme og i længere tid. Ex. drikkevandsforurening, arbejdsnedlæggelse, terror, forgiftning, epidemier, ekstremt vejrlig m.fl. 2.3 Aktivering af krisestab Når hændelser indtræffer, som afviger fra det enkelte centers normale driftssituation, indledes løsningen af opgaven i eget center på baggrund af indarbejdet procedure og instrukser. Hvis modtageren af et varsel, en alarm eller lignende vurderer at en hændelse ikke vil kunne håndteres effektivt af kommunens daglige beredskab, skal vedkommende kontakte følgende i nævnte rækkefølge indtil der opnås kontakt: Beredskabsdirektør Kommunaldirektør Direktør Herefter beslutter den pågældende direktør på hvilket aktiveringsniveau krisen skal håndteres på, og der tages udgangspunkt i det relevante actionscard, hvis der er et for den pågældende krise. Hvis krisestaben skal aktiveres beslutter den pågældende direktør hvilke medlemmer og støttefunktioner, der skal indgå. Når disse beslutninger er truffet, iværksætter den pågældende direktør eller beredskabets vagtcentral indsatsen. Meddelelse om en større ulykke eller optrapning til ekstraordinære situationer vil typisk indgå via Politiets alarmcentral til Midt- og Sydsjællands Brand og Rednings vagtcentral og vagthavende indsatsleder. Vagtcentralen og/eller indsatslederen underretter herefter beredskabsdirektøren. I de situationer, hvor beredskabsniveauet ikke vurderes til at være tilstrækkeligt, vil beredskabsdirektøren kontakte relevante centerchefer, direktører og evt. borgmester, og et passende beredskabsniveau Side 7 af 16

8 fastsættes. Ved driftsforstyrrelser og hændelser der vedrører flere centre eller som i en længere periode berører en stor del af kommunens borgere og virksomheder, kræves aktivering af kommunens krisestab. Krisestaben aktiveres af Direktionen eller af Beredskabsdirektøren, som kontaktes via den fælleskommunale vagtcentral som betjenes af Midt- og Sydsjællands Brand & Redning på telefonnummer: Alle enheder er i normal drift situation Der varsles om, eller opstår en hændelse, som afviger fra "normal drift situation". Indsatsleder Direktør / Centerchef Ovenstående kontakter beredskabsdirektør og beredskabsniveau fastsættes i samråd. Beredskabsniveau I Beredskabsniveau II Beredskabsniveau III Serviceniveau: Intakt Serviceniveau: Risiko for nedjustering Serviceniveau: Nedjusteret Håndteres: Indenfor egen enhed/center Håndteres: Indenfor eget center med inddragelse af andre centre og brandvæsnet. Håndteres: I krisestaben 2.4 Tilkald og sammensætning Etablering af krisestaben sker via alarmering fra beredskabsdirektøren efter forudgående drøftelse med kommunaldirektøren. Krisestaben består af ledere og nøglepersonel fra de berørte centre, og vil således være sammensat med udgangspunkt i den pågældende situation. Krisestaben er således situationsafhængig og sammensætningen kan ændres løbende afhængig af krisens udvikling. I krisestaben indgår normalt: Borgmester Direktionen/relevante direktører (Kommunaldirektør er mødeleder) Centerchef for relevant område Repræsentant fra MSBR Ad hoc medlemmer Side 8 af 16

9 Sekretariatspersonale efter behov som bistår krisestaben med praktiske og andre administrative opgaver Det er krisestabens opgave at: Sikre overblik over situationen ved at indhente den nødvendige eller mulige viden Koordinere en allerede påbegyndt akut indsats og afhjælpning af situationen Vurdere konsekvenser for kommunens drift Vurdere kommunens serviceniveau samt evt. konsekvenser en ændring har for den enkelte borger Udarbejde og iværksætte handlingsplaner Sikre rettidig og korrekt information til borgere, samarbejdspartnere og pressen Sikre at kommunens ressourcer bliver udnyttet optimalt Sikre at nødvendige eksterne ressourcer bliver tilkaldt Samarbejde og koordinere med andre relevante myndigheder Økonomiudvalget bliver løbende holdt orienteret af kommunaldirektøren/stedfortræder om væsentlige ændringer i beredskabet og daglig drift, og inddrages i fornødent omfang i problemstillingerne. Der er udarbejdet en Vejledning for håndtering af krisesituationer i ejerkommunerne der beskriver hvordan MSBR kan assistere ejerkommunerne ifm. med krisesituationer o.lign. (bilag 6). 2.5 Krisestabslokaliteter og mødeafholdelse Krisestaben etableres som udgangspunkt på Næstved Rådhus (Teatergade 8, 4700 Næstved), hvor mødelokale 1 4 kan anvendes. Som alternativ kan O-rummet på brandstationen på Manøvej 25 anvendes. Forslag til dagsordener til møder i krisestaben findes i bilag Information til krisestaben 3.1 Information Et konstant højt informationsniveau er meget vigtigt i en krisesituation, da det giver overblik over den samlede situation og samtidig dokumenterer forløbet. Ifm. med krisesituation, hvor krisestaben er aktiveret, vil der løbende komme informationer ind fra forskellige kilder fx kommunens centre/institutioner, Forsyningsselskaber, kommunens borgere, direkte fra et/flere indsatsområder, Politiet/LBS, nationale medier m.fl. Der er vigtigt at sikre at al information når frem til alle deltagere i krisestaben. Forstærket overvågning af postkasser, fordeling af post samt fokus på indgående telefoni skal overvejes. Overvågning omfatter s hovedpostkasse, og i relation til den aktuelle krise foretages følgende: Alt udgående post sendes cc til krisestabssekretariat [email protected] så de udgående signaler kan registreres og journaliseres. Alt indgående krisepost registreres og journaliseres af stabssekretariat. Side 9 af 16

10 Direktionssekretariatet er ansvarlig for at redigere autosvar for relevante postkasser, så borgere der under en krise skriver til kommunen får et autosvar, hvoraf det fremgår, at oplysninger om krisen ligger på hjemmesiden. Telefoni én indgang/ bemanding af Callcenter skal overvejes oprettet. I givet fald bliver callcentrets opgaver: Besvare henvendelser fra borgere koordinere med krisestaben, hvilke oplysninger der skal gives til borgere Viderestille telefoner til krisestaben, når det skønnes formålstjenligt Pressehenvendelser til rette kommunikationsansvarlig Registrere alle henvendelser Holde krisestaben underrettet om henvendelserne Alle ind- og udgående relevante informationer samt stabens beslutninger registreres i en logbog (bilag 5). Informationer, der indikerer behov for øjeblikkelig tiltag, afleveres direkte til stabslederen. Øvrige informationer indgår i det samlede situationsbillede og behandles på de berammede stabsmøder. Til krisestaben råder MSBR over et antal SINE-terminaler (håndholdte radioer som anvendes på et lukket sikkerhedsnetværk til beredskabets kommunikation). 4. Koordinering af handling og disponering af ressourcer 4.1 Mål, overblik og beslutninger Krisestaben skal koordinere handlinger og ressourcer for at opnå den bedst mulige udnyttelse af kommunens kapaciteter, så konsekvenserne af krisen kan begrænses og situationen normaliseres hurtigst muligt. Det er væsentligt, at der er overensstemmelse mellem kommunens udmeldinger, og de handlinger der gennemføres, når flere fagområder eller eksterne aktører er involveret. Krisestaben skal samarbejde og koordinere indsatsen med øvrige myndigheder og organisationer. Dette sker ved stabens støttefunktion på baggrund af stabens beslutninger. Støttefunktionen skal i den forbindelse registrere eksterne samarbejdspartnere og deres indsats. Det enkelte fagcenter, afdeling eller institution iværksætter selv sine handlinger og ressourcer, indtil krisestaben beslutter andet. Handlinger skal så vidt muligt følge relevante delplaner, indsatsplaner og operative planer. Krisestaben skal løbende have et overblik over kommunens disponerede og ikke aktiverede ressourcer, herunder de kritiske ressourcer, hvilket indgår i det samlede situationsbillede og ressourceoversigt. Krisestaben har kompetence til at træffe beslutninger vedr. kommunens handlinger og ressourceanvendelse. Krisestaben kan udarbejde en kontinuitetsplanlægning for de daglige arbejdsopgaver, herunder foretage en prioritering af opgaverne, udskyde tidsfrister osv. Krisestaben kan ligeledes allokere ressourcer til centrale/decentrale enheder, der er hårdt belastet af hændelsen. Side 10 af 16

11 5. Krisekommunikation 5.1 Krisekommunikation Kommunen har en vigtig opgave i at formidle information til kommunens borgere, virksomheder og institutioner, blandt andet via pressen. Det gælder både de direkte berørte og øvrige. Sekundært vil der være behov for information til andre interessenter, såsom borgere og virksomheder uden for kommunen, øvrige myndigheder, interesseorganisationer og pressen. Kommunaldirektør/direktion er overordnet ansvarlig for, at kommunikationsindsatsen koordineres og varetages. Hvis der er tale om grønt beredskabsniveau, er det den relevante centerchef, der vurderer hvilken kommunikationsindsats, der er behov for. Ved gult beredskabsniveau er det tilsvarende den relevante centerchef der evt. i samråd med direktør vurderer hvilken kommunikationsindsats, der er behov for. Dette kan evt. ske med bistand fra Team Kommunikation i CPU. Hvis der er tale om rødt beredskabsniveau er det krisestaben, der koordinerer og varetager den samlede kommunikationsindsats. Dette med bistand fra Team Kommunikation i CPU. I den sammenhæng bør der på krisestabens 1. møde fastlægges følgende: hvem udtaler sig på kommunens vegne foreløbige budskaber evt. ændringer af procedurer for håndtering af henvendelse fra pressen hvem skal opdatere kommunens hjemmeside evt. valg af tilknyttet kommunikationsmedarbejder til krisestabens sekretariat hvem varetager kontakt til samarbejdspartnere, og hvordan det skal ske Ved større hændelser vil der være et øget behov for information samt behov for koordinering af informationsstrømmene. Dette ansvar påhviler krisestaben. I delplan for CPU indgår en plan for krisekommunikation. Såfremt LBS oprettes ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, kan det være nødvendigt at informationen koordineres med denne. Det skal tilstræbes, at kommunens hjemmeside så vidt som muligt bliver én samlet indgang til al information om krisen. Side 11 af 16

12 6. Operativ indsats 6.1 Hændelser, risikoprofil og sårbarhed Hændelser Planlægningsgrundlaget er senest opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af beredskabsplanen og bygger på den seneste nationale sårbarhedsudredning (Januar 2017) samt publiceret materiale fra ministerier og underliggende styrelser som Sundhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Miljø- og Klimastyrelser, politi og efterretningsvæsen. Der er taget udgangspunkt i hændelser som: er forekommet i Danmark eller i vore nabolande, kan henføres til ekstreme vejrligssituationer, kan tilskrives industrielle aktiviteter og tilhørende transport og oplag af farlige stoffer som eksempelvis kan afstedkomme eksplosioner, udslip af giftige stoffer, forureninger m.v., nedbrud eller svigt af kommunale serviceydelser, eksempelvis vand-, varmeforsyning og spildevandsafledning, nedbrud af kommunens it, svigt at serviceydelser fra andre sektorer, eksempelvis elforsyning og telefoni, strejker, optøjer, epidemier, ekstraordinære udskrivninger af patienter fra sygehusene til videre pleje og behandling i den primære sundhedssektor, terror. Over for uvarslede hændelser er der behov for en beredskabsplanlægning af generel karakter, der hurtigt kan sættes i værk. Over for varslede hændelser, eksempelvis epidemier, ekstreme vejrligssituationer, varslede strejker og forventede uroligheder i en bydel, kan varslingsperioden være fra nogle få timer og op til flere uger. I de tilfælde er der tid til at supplere det stående beredskab og de forud fastlagte planer med andre målrettede forholdsregler. Krisestaben vurderer varslede hændelser og træffer de nødvendige beslutninger, jf. afsnittet om krisestabens opgaver. De enkelte centre og associerede selskaber har i deres udarbejdelse af deres delplaner overvejet: Deres sårbarhed overfor en række hændelser. Konsekvensen af hændelserne for borgerne. Mulighederne for at fortsætte den daglige drift efter en hændelse. Om andre hændelser bør indgå i de beredskabsmæssige overvejelser. Side 12 af 16

13 De vurderede hændelser er: Sygdomme/epidemier Ekstremt vejrlig Forsyningssvigt af Uroligheder Strejke eller lign. Ulykker/katastrofer i det omgivende samfund Terror, skyderier, bomber og CBRN-hændelser (Kemi, biologi, radiologisk og nuklear) Eksempler Pandemisk influenza Fugleinfluenza Andre epidemier Snestorm Hedebølge Skybrud eller voldsom regn Orkan El Vand Kloak Varme IT Telefoni Uroligheder og optøjer i en bydel Strejke blandt udvalgte personalegrupper Forurening af vandforsyning Udslip og spredning af giftstoffer i luften Andre større ulykker Formodet trussel eller konstateret terroranslag med B eller C våben Gidselsituationer eller skudepisoder Formodet trussel eller konstateret Bombesprængning Formodet trussel eller konstateret bombetrussel Rådhuset Andre forhold, der er indgået i overvejelserne er hændelser, der medfører psykosociale påvirkninger af kommunens borgere udskrivning af patienter fra sygehusene i nødsituationer Side 13 af 16

14 Kommunens risikoprofil Med udgangspunkt i centrenes overvejelser af hændelserne vurderes nedenstående risikoprofil at afspejle forholdene i kommunen. HYPPIGHED 1 gang/år Ekstremt vejrlig Overførsel af smitte Forurening af vandforsyning Strejker Længerevarende forsyningssvigt (el, vand, varme, afløb) 1 gang/25 år Uroligheder Længerevarende svigt af IT eller telefoni Pandemisk influenza eller andre smitsomme epidemier. Indkvartering og forplejning af en større gruppe mennesker, der er strandet i Næstved Evakuering af en bydel Ekstraordinær udskrivning af sygehuspatienter til pleje i kommunen Stor ulykke (brand, eksplosion, uheld med farlige stoffer, trafikuheld, uheld på jernbanen e. lign.) CBRN-hændelser eller terror Konsekvenser for kommunen og dens borgere Begrænsede Moderate Alvorlige Meget alvorlige Kritiske Eksempelvis: driftsforstyrrelser, risiko for personskader, gener for borgerne) Eksempelvis: Risiko for kvæstede og døde, omfattende gener for borgerne, kritiske driftsforstyrrelser. Side 14 af 16

15 6.2 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Denne generelle del af beredskabsplanen beskriver primært arbejdsopgaverne for krisestaben og evt. krisestabens sekretariat. Kommunens principopbygning med den helhedsorienteret beredskabsplan betyder, at de mindre administrative opgaver i en krisesituation samt de operative opgaver findes i de enkelte centres delplaner og operative indsatsplaner. 6.3 Delplaner Der vil blive igangsat en proces for udfærdigelse af delplaner for samtlige centre, og der arbejdes på at sikre planernes tilgængelighed. Der findes følgende delplaner: Center for Arbejdsmarked (CAM) Center for Børn og Unge (CBU) Center for Dagtilbud og Skole (CDS) Center for Trafik og Ejendomme (CTE) Center for Handicap og Psykiatri (CHP) Center for Kultur og Borgerservice (CKB) Center for Plan og Miljø (CPM) Center for Økonomi og Service (CKO) Center for Politik og Udvikling (CPU) Center for Sundhed og Ældre (CSA) Sundhedsberedskabsplanen Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Side 15 af 16

16 Side 16 af 16