Plan for fortsat drift

Transkript

1 Plan for fortsat drift Hvidovre Kommunes Beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser i situationer, hvor et vist varsel er sandsynligt f.eks. isvintre, orkaner, epidemier, forstyrrelser af forsyningssikkerheden, fødevaremangel og i værste tilfælde - krigshandlinger.

2 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Formålet med Hvidovre Kommunes Plan for fortsat drift... 4 Forudsætninger... 4 Anvendelse af planen... 4 Krisestyringens organisation... 5 Beskrivelse af driftsniveauer... 6 Opgaver... 8 Indledende opgaver ved aktivering af krisestaben... 8 Krisestabens støttefunktioner... 8 Sekretariatsbistand... 8 Aktivering... 9 Aktivering direktionen Mødested Drift i forbindelse med en aktivering Lokaler Krisestabens alternative mødested (2nd and 3rd sites) IT GIS Forplejning og indkvartering Afløsning af personel Udsendelse af nøglepersoner ved aktivering af øvrige beredskabsplaner Oprydning og afvikling Koordinering af handlinger og disponering af ressourcer Formålet Krav Bemyndigelse Beslutninger vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Overblik over kommunens ressourcer Intern informationshåndtering og krisekommunikation Oversigt over kommunens plankompleks Beredskabspolitik Generel del

3 Risikoprofil Planer og procedurer på forvaltningsniveau Eksterne planer Sammenhæng mellem planer Det kommunale redningsberedskab Sundhedsberedskabet Miljøberedskabet Vestegnens Politi Den lokale Beredskabsstab Redningsberedskabet Niveaudelt Øvrige myndigheder Bilag... 0 Bilag 1. Alarmeringsliste... 0 Bilag 2 Liste over action cards... 0 Bilag 3 Skabelon til action card

4 Forord Vi kan ikke lide at tænke på det men der kan ske så meget. I virkeligheden har vi slet ikke lyst til at forholde os til det værst tænkelige men det bliver vi nødt til. Ekstremt vejrlig, influenzaepidemier, svigtende elforsyning, uroligheder, terror, store ulykker i industrien eller voldsomme trafikuheld på S-togseller vejnettet er noget, som sker i enhver dansk kommune. Det er noget, vi må se i øjnene, og situationer, som vi som kommune må være forberedte på. I sådanne situationer vil muligheden for at servicere borgerne blive sat under et voldsomt pres. Det gælder også for Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune skal 24/7 kunne håndtere disse situationer efter nærhedsprincippet, der betyder, at vi skal løse situationen så tæt på borgeren og hverdagen som muligt. Derfor er det vigtigt, at vi i samspil med politi, redningsberedskab, regionens sundhedsberedskab og samfundets øvrige beredskaber har et robust og fleksibelt beredskab, som kan mindske og afbøde konsekvenserne for kommunens borgere og ansatte, hvis uheldet er ude. Denne beredskabsplan udstikker retningslinjerne for vores interne håndtering af kritiske situationer og vores eksterne samspil med samfundets øvrige beredskaber. Planen er resultatet af forvaltningernes beredskabsarbejde. Engagerede medarbejdere har gennemtænkt krise- og uheldssituationer, udarbejdet handlingsplaner og samlet det til en helhed. Kommunens medarbejdere er alle en del af denne helhed. Og vi kan alle blive pålagt opgaver i beredskabssituationer, der adskiller sig fra det, vi beskæftiger os med til hverdag. Parathed, gennemtænkte handlingsplaner og omstillingsevne er det, som gør beredskabet robust og fleksibelt. Det er vigtigt, at alle medarbejdere har et overordnet kendskab og ejerskab til beredskabsplanen og et detaljeret kendskab til de krisesituationer, hvor netop deres ekspertise er krævet. Helle Adelborg Borgmester 3

5 Indledning Formålet med Hvidovre Kommunes Plan for fortsat drift I henhold til Beredskabsloven 24 og 25 skal alle kommuner udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Denne hedder i Hvidovre Kommune Plan for fortsat drift. I planen beskrives, hvem der har ansvar for, at kommunens drift kan videreføres ved varslede eller uvarslede hændelser, der vil kunne påvirke serviceniveauet i kommunen. Hvidovre Kommune skal som udgangspunkt håndtere hændelser i kommunen med egne ressourcer, uden at det får for store konsekvenser for serviceniveauet i kommunen. Kommunen skal yderligere, i tilfælde af at en eller flere varslede eller uvarslede hændelser indtræffer, iværksætte Plan for fortsat drift eller dele deraf, såfremt hændelsen vurderes at kunne påvirke serviceniveauet i kommunen. Planen skal tillige medvirke til at: begrænse konsekvenserne af hændelsen, situationen håndteres på en effektiv og professionel måde, støtte krisestaben i sine beslutninger og udførelsen af disse, borgerne m.fl. modtager klar og relevant information. Nærværende Plan (Generel del af Plan for fortsat drift) er udarbejdet af beredskabet i Hvidovre Kommune, og Beredskabschefen er overordnet ansvarlig for udformning og indhold af denne plan. Endvidere skal alle beredskabsplaner koordineres af Beredskabet. Planen er opbygget efter de fire kerneopgaver i krisestyringen: 1. Aktivering og drift 2. Håndtering af informationer 3. Koordinering af handlinger og ressourcer 4. Kommunikation og operative opgaver. Skabelonen er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen og tilpasset Hvidovre Kommune. Forudsætninger Anvendelse af planen Plan for fortsat drift skal, for den generelle dels vedkommende, beskrive, hvorledes kommunen er organiseret, og hvorledes den vil håndtere de hændelser, der kan påvirke kommunens drift. Den skal tillige anvendes af de enkelte forvaltninger eller stabe som orientering og ramme for udarbejdelsen af forvaltningernes egne beskrivelser af organisering og tiltag, der vil kunne iværksættes. Plan for fortsat drift skal sikre samarbejde og koordination imellem forvaltninger og eller stabe og eksterne samarbejdspartnere, således at der opnås en optimal udnyttelse af samtlige ressourcer med 4

6 henblik på at yde kommunens borgere og andre, der opholder sig i den, den bedst mulige service, sikkerhed og tryghed i den givne situation. Krisestyringens organisation Følgende er faste medlemmer af Hvidovre Kommunes krisestab: Direktionen Beredskabschefen Udviklingschefen Derudover vil chef eller souschef for det/de berørte områder blive indkaldt i forbindelse med aktiveringer. Herudover kan der - efter konkret vurdering - indkaldes ad hoc medlemmer blandt andet fra Kommunens øvrige enheder. Alle enheder i organisationen skal derfor planlægge for at kunne indgå i krisestaben. Organisationsdiagram over kommunens krisestab/kriseledelse: Direktionen Ad hoc ressourcepersoner Økonomi- og Stabsforvaltningen Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Børne- og Velfærdsforvaltningen By- og Teknikforvaltningen 5

7 Fuldmagt til kriseledelsen. Det følger den kommunale styrelseslov 69 at: Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle kommunalbestyrelsen til møde, overtager økonomiudvalget de beføjelser, der tilkommer kommunalbestyrelsen og dens udvalg. I kommuner med magistratsordning, jf. 64, overtager magistraten kommunalbestyrelsens beføjelser. Stk. 2. Er det umuligt at samle økonomiudvalget til møde under krise eller krig, styres kommunens anliggender af borgmesteren. Er det i kommuner med magistratsordning umuligt at samle magistraten til møde, styres kommunen af borgmesteren. Stk. 3. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til indenrigs- og socialministeren. Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens styrelse under krise eller krig. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for ledelse af kommunen. Dette gælder også ved kriser, store ulykker, katastrofer og krig. Med vedtagelse af denne Plan for fortsat drift anerkender Kommunalbestyrelsen, at en krisesituation kan påføre kommunen så uoverskuelige økonomiske konsekvenser, at rettidig og omkostningstunge dispositioner kan være tvingende nødvendige til imødegåelse eller forebyggelse af truende eller igangværende krisesituationer. Sådanne dispositioner skal uden økonomisk loft kunne træffes af kriseledelsen uden foregående accept af kommunalbestyrelsen eller byråd. Ved førstkommende lejlighed skal kommunalbestyrelsen m.m. orienteres om eksekutive dispositioner. Enhver hændelse eller varsel om hændelse håndteres og løses rutinemæssigt af kommunens medarbejdere. Der kan dog med udgangspunkt i type, omfang og konsekvenser af en aktuel hændelse være behov for tværgående koordinering mellem flere kommunale enheder eller i alvorlige tilfælde inddragelse af det politiske niveau. Ved en hændelse vil der ofte være et skadested, hvor Beredskabet ved vagthavende indsatsleder har den tekniske ledelse af indsatsen. En hændelse i sig selv, en eskalerende hændelse eller en truende hændelse kan nødvendiggøre indkaldelse af chefer og nøglepersoner eller i særlige tilfælde kommunens krisestab. I tilfælde af særlige scenarier vil det kunne komme på tale at etablere kommunens krisestab uden forudgående indsats. Det kan dreje sig om epidemier/pandemi, større trusler, terroranslag m.m. i kommunen. Beskrivelse af driftsniveauer Når en hændelse indtræffer, og den afviger fra forvaltningernes og stabenes normale driftssituation (driftsniveau N), skal de tiltag, der er beskrevet i områdets procedurer/planer iværksættes. Den ansvarlige for den den/de berørte forvaltning(er) eller stabe foretager en vurdering af driftsniveau for opgaveløsningen og underretter herefter ledelsen i eget område. Alternativt kan vagthavende indsatsleder eller beredskabschef kontaktes. 6

8 Der skelnes mellem fire driftsniveauer: Driftsniveau N Normal driftssituation, hvor dagligdagens opgaver løses. Driftsniveau 1 Varslet/ uvarslet hændelse, som håndteres i egen forvaltning, og som ikke påvirker det fastsatte service niveau. Hændelsen kan håndteres med egne ressourcer. Driftsniveau 2 Varslet/ uvarslet hændelse, som håndteres i egen forvaltning, så længe det er muligt. Dog kan hændelser i driftsniveau 2 få indflydelse på andre forvaltningers service niveauer. Såfremt der skal koordineres mellem flere forvaltninger, bør chefer og nøglepersoner indkaldes. Driftsniveau 3 Varslet/ uvarslet hændelse som vil påvirke hele eller dele af kommunens service niveau. Disse håndteres af krisestaben. Evnen til at opretholde kommunens fastsatte serviceniveau afgør, hvorvidt hændelsen skal placeres på driftsniveau 1, 2 eller 3. Hvis serviceniveauet er upåvirket håndteres hændelsen på niveau 1. Hvis der er risiko for et nedjusteret serviceniveau, bør hændelsen håndteres på niveau 2. Hvis det er overvejende sandsynligt, at serviceniveauet skal nedjusteres i en periode, eller det bliver nedjusteret, bør hændelsen håndteres på niveau 3. Beredskabschefen og borgmesteren har mandat til på vegne af direktionen at fastsætte det endelige driftsniveau for håndtering af hændelsen. De enkelte forvaltninger pålægges orienteringspligt for hændelser i driftsniveau 2 og 3. Håndtering af hændelsen Driftsniveau 1 - egen forvaltning Ved driftsniveau 1 varetages opgaveløsningen i relevant forvaltning. Beredskabschefen eller stedfortræder orienteres om hændelsen. Driftsniveau 2 egen forvaltning med mulighed for inddragelse af andre områder. Hvis der er risiko for, at en hændelse kan medføre et nedjusteret serviceniveau, skal hændelsen håndteres på driftsniveau 2. Ved driftsniveau 2 foretager den respektive forvaltning en vurdering af, hvilke andre områder, der kan blive berørt af hændelsen. Denne vurdering skal ske på baggrund af den udarbejdede risikoanalyse. Beredskabets indsatsleder underrettes, og beredskabschefen er ansvarlig for at de berørte forvaltninger og direktionen bliver informeret, ligesom der tages stilling til, hvorvidt chefer og nøglepersoner, krisestaben eller andre indkaldes. 7

9 Driftsniveau 3 krisestaben Ved driftsniveau 3 foretager Beredskabschefen/ vagthavende indsatsleder en underretning af borgmesteren, og de beslutter herefter om krisestaben eller andre skal aktiveres. Krisestaben er ansvarlig for, at der kan træffes de beslutninger, der gør, at kommunen hurtigst muligt kommer tilbage til normal drift. Ved en akut aktivering af krisestaben skal en person fra hver forvaltning eller stab kontaktes, og de skal møde på et til lejligheden anvist sted. Der er op til den enkelte forvaltning og direktionen, hvem der møder op. Blot den fremmødte har den fornødne beslutningskompetence. Opgaver Indledende opgaver ved aktivering af krisestaben Borgmesterkontoret er ansvarlig for de indledende opgaver ved aktivering af krisestaben. De indledende opgaver omfatter: Relevante medlemmer og støttefunktioner varsles/indkaldes via telefon, sms og . Der føres en liste, hvor det fremgår hvilke personer, man har været i kontakt med, og hvornår de kan møde frem i krisestaben. Klargøring af stabsrummet iværksættes. Orientering af fremmødte/medlemmer i krisestaben. Ved indgangen opsættes der et opslag med en kort orientering om situationen. Opstart af log samt overvågning af telefon og . Generel orientering af kommunens medarbejdere. Krisestabens støttefunktioner Krisestaben kan efter behov få støtte fra nedenstående funktioner. IT og telefon (support) Borgerservice (Call-center) Planafdelingen (GIS) Kantine (forplejning) Det er forvaltningen, som har det overordnede ansvar for støttefunktionen, som har ansvaret for den nærmere planlægning, herunder ansvaret for, at de forskellige funktioner løbende kan bemandes med kvalificerede medarbejdere, når krisestaben er aktiveret, også uden for normal arbejdstid. Sekretariatsbistand Økonomi- og Stabsforvaltningen har det overordnede ansvar for at yde sekretariatsbistand til stabschefen, herunder sikre, at alle væsentlige informationer og beslutninger bliver dokumenteret og journaliseret. Sekretariatsfunktionerne omfatter logførere, sekretærer og referenter. Beredskabet har det overordnede ansvar for at udarbejde kommunens situationsbillede. De 8

10 nærmere procedurer vedrørende håndtering af informationer om krisen fremgår af nedenstående. Aktivering Aktivering direktionen + Hvis modtageren af et varsel, en alarm eller lignende vurderer, at en hændelse ikke vil kunne håndteres effektivt af kommunens daglige beredskab skal vedkommende kontakte følgende (i nævnte rækkefølge - indtil der opnås kontakt): Beredskabschefen Kommunaldirektøren Borgmesteren Børne- og Velfærdsdirektøren Kultur- og Arbejdsmarkedsdirektøren By- og Teknikdirektøren Oplysninger om telefonnumre og adresser findes i RMG C3. Herefter beslutter en af ovenstående: om krisestaben skal aktiveres. på hvilket aktiveringsniveau (jf. tabel nedenfor). hvilke forvaltninger, der skal aktiveres. Når disse beslutninger er truffet, iværksættes aktiveringen af kommunaldirektøren. Aktiveringsniveau grøn gul - rød Varsling af chefer og nøglepersoner (informationsberedskab/forhøjet beredskab) Indkaldelse af ledere og nøglepersoner (stabsberedskab/markant forhøjet beredskab) Indkaldelse af den samlede krisestab (fuldt etableret beredskab) Beskrivelse Varsling af chefer og nøglepersoner anvendes i en situation, hvor der ikke vurderes at være behov for at aktivere og etablere krisestaben, men hvor ledere og nøglepersoner bør være orienteret om situationen. Kommunaldirektøren kontakter de sektoransvarlige, som herefter overtager underretning inden for eget sektor område. Indkaldelse af ledere og nøglepersoner anvendes i en situation, hvor der vurderes at være behov for ledernes tilstedeværelse for umiddelbart at kunne mødes og koordinere de opgaver, der måtte komme. Indkaldelse af den samlede krisestab anvendes i en situation, hvor der er behov for at kommunens ledelse og organisation kan 9

11 varetage samtlige krisestyringsrelevante opgaver med det samme og i længere tid. Målsætningen er, at krisestaben og personale møder på rådhuset inden for en time. Hvis andet mødested bliver aktuelt, skal dette meddeles i forbindelse med alarmeringen. Den praktiske del af alarmeringen sker i henhold til de enkelte områders plan for alarmering af nøglepersonel. Ved nøglepersoner forstås ledere og andet personel, der er nødvendige for at iværksætte beredskabsforanstaltninger. Aktivering sker som udgangspunkt ved udsendelse af SMS eller fra RMG C3. I aktiveringsteksten skal der minimum stå: Er det en aktivering eller blot information Beskrivelse af hændelse Hvilket driftsniveau er kommunen på Evt. mødested Respons på aktiveringen (kvittering) De(n) enkelte forvaltning(er) eller stabe skal forberede aktivering af alarmering også i situationer, hvor telefonnettet er ude af drift. Kommunaldirektøren iværksætter den overordnede alarmering af nøglepersoner, mens den enkelte sektor, institution m.v. herefter selv alarmerer relevant personale. Mødested Krisestaben mødes på Borgmesterkontoret på Rådhuset, hvis andet ikke er bestemt. Drift i forbindelse med en aktivering Såfremt hændelsens omfang og varighed nødvendiggør det, kan der tilføres hver funktion flere personaleressourcer. Der skal i så fald udarbejdes vagtplaner. Økonomi- og Stabsforvaltningen har det overordnede ansvar for kommunens informationer til borgere og medier om krisen, samt for overvågningen af mediernes dækning af situationen m.v. Økonomi- og Stabsforvaltningen har det overordnede ansvar for at betjene kommunens sikrede kommunikationsmidler, samt at modtagne og afsendte klassificerede informationer bliver journaliseret efter gældende bestemmelser. Lokaler Krisestaben vil normalt bruge et mødelokale på rådhuset. Økonomi- og Stabsforvaltningen skal sørge for at dette lokale er klargjort i forhold til: Borde 10

12 Computere (evt. netværk) Telefoner Tv og radio Projektorer Krisestabens alternative mødested (2nd and 3rd sites) Såfremt krisestaben ikke kan anvende kommunens normale lokaler og faciliteter på rådhuset, samles krisestaben på: 2nd site er By- og Teknikforvaltningen, mødelokalet Kystagerparken, Høvedstensvej 45 3rd site er Københavns Vestegns Politi, Stabsrummet, Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund IT IT- afdelingen har det overordnede ansvar for, at krisestabens IT - og telefonsystemer fungerer og for at yde øjeblikkelig støtte, hvis der opstår tekniske problemer. GIS By- og Teknikdirektøren har det overordnede ansvar for, at der er ressourcer til rådighed til betjening af kommunens geografiske informationssystem (GIS) i krisestaben. 11

13 Ad hoc faciliteter til samarbejdspartnere Økonomi- og Stabsforvaltningen er ansvarlig for, at personer der tilgår fra eksterne myndigheder m.v. får stillet arbejdslokaler til rådighed. Ad hoc møderum Økonomi- og Stabsforvaltningen skal ligeledes sørge for, at andre møderum kan anvendes i situationer, hvor der er behov for møder, planlægning m.v., hvor flere fagområder og/eller samarbejdspartnere indgår. Forplejning og indkvartering Økonomi- og Stabsforvaltningen har det overordnede ansvaret for kommunens interne logistik (forplejning, hvilefaciliteter, kørsel m.v.). I tilfælde af en langvarig krise træffes der på krisestabsmødet konkret beslutning om etablering af egentlige hvilefaciliteter. Afløsning af personel Når der bliver iværksat en aktivering, skal det allerede fra begyndelsen overvejes, hvornår der skal afløses på de enkelte funktioner. Det er op til de enkelte områder/forvaltninger at sørge for afløsning af personel. Afløsningen foregår ved overlapning og personlig overlevering umiddelbart efter et krisestabsmøde. Udsendelse af nøglepersoner ved aktivering af øvrige beredskabsplaner Kommunen er forpligtet til at udsende nøglepersoner i forbindelse med aktivering af følgende tværgående stabe m.v.: KSN på politistationen National Operativ Stab International Operativ Stab Direktionen har det overordnede ansvar for udsendelse af nøglepersoner, og de udsendes i henhold til gældende procedurer for aktivering af de ovennævnte stabe. Nøglepersonerne skal: fungere som et bindeled mellem kommunens krisestab og den modtagende stab. bidrage til smidig informationsudveksling og gensidig forståelse af de valgte mål, strategier og tiltag. fungere som faglig støtte for den modtagende stab. Oprydning og afvikling I tilfælde hvor krisestaben har været aktiveret, vil det typiske forløb være, at krisestaben på et tidspunkt overdrager beslutningskompetencen til den daglige organisation, som herefter har ansvaret for den endelige færdiggørelse af indsatsen og genetablering af den daglige situation (driftniveau N) og det daglige beredskab. 12

14 Koordinering af handlinger og disponering af ressourcer Formålet Målet med krisestabens koordinering af handlinger og ressourcer er at opnå den bedst mulige udnyttelse af kommunens kapaciteter, så konsekvenserne af krisen kan begrænses, og situationen kan normaliseres hurtigst muligt. Krav Ved anmodninger om bistand fra kommunens decentrale enheder eller eksterne aktører skal krisestaben hurtigst muligt og i videst muligt omfang søge at imødekomme behovet; enten ved at omdisponere egne ledige ressourcer eller ved at videreformidle anmodningen til andre aktører. Ved ændringer i den erkendte situation eller den forventede udvikling skal krisestaben hurtigst muligt opstille alternative forslag og træffe beslutning om handlinger og ressourceanvendelse. Bemyndigelse Selve indsatsen gennemføres ved, at krisestaben styrer indsatsen. Styringen gennemføres ved at krisestaben træffer kommunens overordnede beslutninger. Øvrige beslutninger træffes i henhold til det i kommunen definerede sektoransvar. Krisestaben træder i funktion i situationer, hvor der er et akut behov for at træffe beredskabs- og driftsmæssige beslutninger, men hvor Kommunalbestyrelsen ikke kan indkaldes. Det kan være i situationer, hvor Kommunalbestyrelsen ikke fysisk kan indkaldes eller i situationer, hvor det må forudses, at beslutninger skal træffes så hurtigt og hyppigt, at det ikke er praktisk muligt at indkalde Kommunalbestyrelsen med henblik på at træffe de enkelte beslutninger. Krisestaben beslutter indenfor følgende områder: Forandringer i serviceniveauer og opgaver. Omfordeling af kommunens ressourcer. Angiver indretning af, vurderer behovet for og arbejder for koordination eller prioritering af samfundsvigtig virksomhed inden for kommunens geografiske område. Forhold som berører den enkelte og grupper af mennesker. Spørgsmål, som stilles til en tilgrænsende kommune eller af Regionsrådet. Anmodning om bistand fra en anden kommune, myndighed eller organisation. Prioritering og samordning af knappe ressourcer. Samordning af ledelsen af kommunens virksomhed. Andre beslutningsområder, der under en krise har en vigtighed, der kræver en beslutning af krisestaben. Gennemfører kommunens informations og kommunikationsvirksomhed jf. særlig plan. Beslutninger vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Krisestaben træder i funktion på vegne af Kommunalbestyrelsen og kan træffe beslutninger i henhold til den kommunale styrelseslov 31 og 22, stk

15 I henhold til almindelig stillingsfuldmagt er beredskabschefen bemyndiget til på vegne af Kommunalbestyrelsen og Beredskabskommissionen i det daglige at forestå det udøvende operative redningsberedskab i kommunen. Kommunens enheder kan iværksætte handlinger og disponere over egne ressourcer indtil krisestaben beslutter andet. Lederen af krisestaben har bemyndigelse til at centralisere beslutninger vedrørende handlinger og ressourceanvendelse. Overblik over kommunens ressourcer Krisestaben skal løbende have et overblik over kommunens disponerede og ikke-aktiverede ressourcer, herunder de kritiske ressourcer, samt have overblik over, hvilke ressourcer der kan frigøres eller omdisponeres uden at svække den samlede indsats. Opgaven varetages i krisestaben og opdeles i følgende kategorier: Aktuelle ressourcer (mandskab/materiel) til umiddelbar indsættelse Disponerede ressourcer (mandskab/materiel) Ikke-aktiverede ressourcer (reserve) (mandskab/materiel) Ressourcer, der i situationen betragtes som kritiske, skal være markeret tydeligt på den samlede oversigt. Intern informationshåndtering og krisekommunikation. Intern informationshåndtering og krisekommunikation sker i henhold til Politik for kommunikation i kriser. Planen er udarbejdet af Udvikling og Kommunikation og findes på Insites. Oversigt over kommunens plankompleks Plan for fortsat drift er opbygget med nærværende generelle del, hvori der gives en generel beskrivelse af kommunens set up i forhold til ikke-normale driftssituationer, samt generelle beredskabsmæssige forhold. Den generelle del skal endvidere virke som vejledning, når andre planer skal udarbejdes. Beredskabspolitikken beskriver de overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver løses og skal bidrage til at forankre fælles værdier og mål for kommunens samlede beredskab. Risikoprofilen giver et øjebliksbillede af de risici, som de enkelte forvaltninger har identificeret indenfor eget sektoransvar. Herudover findes en række planer/procedurer på forvaltningsniveau, som typisk dækker over handlingsorienterede procedurer for håndtering af specifikke hændelser, der kan indtræffe som planlagte, uvarslede, eller hændelser hvor der gives et vist varsel. Endelig er der som supplement hertil en række eksterne planer, som typisk beskriver de lokale forhold på den enkelte institution eller planer for særlige områder som eksempelvis for Forsyningen eller Sundhedsberedskabet. Disse planer opbevares hos den forvaltning, der har sektoransvaret. 14

16 Beredskabspolitik Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan opgaver,der sikrer den fortsatte drift skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage til at skabe og forankre fælles værdier og mål for kommunens samlede beredskab. Beredskabspolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens generelle Plan for fortsat drift. Kommunens samlede beredskabsprogram konkretiserer, hvordan kommunens korvaltninger og stabe inden for en fireårig periode skal udmønte politikkens mål. Generel del Den generelle del indeholder en generel beskrivelse af plangrundlag og sammenhænge. En generel beskrivelse af kommunens organisering i forhold til ikke normale driftssituationer, samt beskrivelser af kommunens ledelse, som angiver de overordnede retningslinjer for ledelsens struktur, kommunikation og alarmering gældende til imødegåelse af hændelser. Risikoprofil Risikoprofilen er udarbejdet som en samlet profil for Hvidovre Kommune, mens de identificerede risici er registreret på forvaltningsniveau. Alle trusler og risici er identificeret af personalet i de enkelte forvaltninger. 15

17 De identificerede hændelser er meget forskellige, og det er dermed ikke sikkert, at de forskellige områder/ afdelinger skal respondere på samme måde ved samme hændelse. Der kan også forekomme hændelser, som rammer alle, men kun kan løses af en enhed, som eks. Itnedbrud. Denne hændelse rammer mange, men genopretningen er en del af It-afdelingens sektoransvar. Planer og procedurer på forvaltningsniveau Øvrige planer og procedurer skal være udarbejdet på forvaltningsniveau som et hjælpeværktøj til igangsætningsfasen ved hændelser eller blot varsel om hændelser, som lægger udover alle de situationer som kommunen håndterer i normal drift. Planer og procedurer er opbygget som rammeplaner, der som minimum angiver: Situation - hvilken situation der er tale om? Opgave hvad er det for en ekstraordinær opgave der skal løses? Udførelse - hvordan løses opgaven? Logistik ressourcer og forhold som har betydning for løsningen af opgaven. Kommunikation kommunikationsmidler og information. Eksterne planer Institutionernes planer og procedurer er ligeledes forankret på forvaltningsniveau, og de skal kvalitetssikres og valideres på dette niveau. Der vil kunne forekomme planer og procedurer der skal udarbejdes efter en fælles skabelon. Krav og skabeloner vil tilgå fra den myndighed, der stiller kravet. Beredskabspolitikken og Plan for fortsat drift skal godkendes af beredskabskommissionen med indstilling til godkendelse i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med henblik på udtalelse hos Beredskabsstyrelsen. 16

18 Sammenhæng mellem planer I kommuneplanen kan der optages bestemmelser af beredskabsmæssige interesser. I lokalplaner kan anføres bemærkninger om friholdelse af arealer til beredskabsmæssige formål. Det kommunale redningsberedskab Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen, der har nedsat en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Jf. Beredskabsloven 12 stk.1 skal Kommunen kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Der er for Hvidovre Kommune udarbejdet og politisk godkendt en plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, som beskriver beredskabets serviceniveau. Planen indgår som en delplan i den samlede beredskabsplan for Kommunen. Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet er en del af den civile sektors beredskab og det samlede nationale beredskab. Forpligtelsen til at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større hændelser påhviler alle offentlige myndigheder. Formålet med sundhedsberedskabet er specifikt at sikre sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab, såvel ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Det samlede sundhedsberedskab er opdelt i følgende delelementer: - Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats - Beredskabet i den primære sundhedstjeneste - Lægemiddelberedskabet - Det kriseterapeutiske beredskab Den kommunale del af beredskabet er den del af den primære sundhedstjeneste som vedrører hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre. Børne- og Velfærdsforvaltningen er ansvarlig for at planen opdateres og at alt personale er bekendt med planen. Planen indgår som en delplan i den samlede beredskabsplan for Kommunen. Miljøberedskabet I henhold til Beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, 12, er det bl.a. det kommunale redningsberedskabs opgave, at kunne yde en forsvarlig akutindsats i forbindelse med miljøuheld mv. Når den akutte indsats er overstået overgives den endelige indsats, herunder oprydning, til kommunens miljøafdeling i henhold til deres miljøberedskabsplan. 17

19 Planen indgår som en delplan i den samlede plan for Kommunen. Vestegnens Politi Den lokale Beredskabsstab Den samlede indsats ved større skader koordineres af politiet (Retsplejelovens 108) i regi af den lokale Beredskabsstab. Den lokale beredskabsstab består af en chefstab, en operationsstab, en stabsgruppe og et stabssekretariat. Kommunen er i den forbindelse repræsenteret ved beredskabschefen i den lokale beredskabsstab. Redningsberedskabet Niveaudelt Det samlede redningsberedskab er opbygget i to niveauer, hvor niveau 1 er den enkelte kommunes daglig beredskab. Udover almindelig mellemkommunal bistand ydes der på niveau 3 assistance til brand- og redningsindsatser, samt akutte uheld med farlige stoffer fra Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved. På niveau 3 ydes der assistance fra Beredskabsstyrelsen Sjælland dels ved langvarige og mandskabskrævende rednings-, miljø- eller brandindsatser, dels ved indsatser, der kræver specialmateriel. Øvrige myndigheder Militær hjælp, herunder støtte fra hjemmeværnet, kan ved en større fredstidskatastrofe (f.eks. kan bæltekøretøjer til snekatastrofer rekvireres via politiet). 18

20 Bilag Bilag 1. Alarmeringsliste Alarmeringsoversigt Hvidovre Kommune