Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune

Transkript

1 Odense Kommune Beredskabsplan Odense Kommune

2 Odense Kommune Internbrug Side 1 af 13

3 Indholdsfortegnelse Forord Information om beredskabsplanen Formål Beredskabsplanens opbygning Beredskabsplanen i relation til eksterne planer Beredskabsniveauer og krisestaben Beredskabsniveauer Aktivering af krisestab Tilkald og sammensætning Information og krisekommunikation Information Krisekommunikation Koordinering af handling og ressourcer Koordinering af eksterne ressourcer Godkendelse, gyldighed og revision Delplaner... 8 Bilag... 9 Bilag 1 Ordforklaring... 9 Bilag 2 Lovgrundlag...11 Beredskabsloven...11 Kommunestyrelsesloven...11 Odense Kommune Internbrug Side 2 af 13

4 Forord Odense Kommune skal være en robust virksomhed. Robustheden skal måles på kommunens evne til at opretholde det aftalte serviceniveau over for borgerne også når større og uventede hændelser indtræffer. Ambitionen er, at Odense Kommunes drifts- og serviceniveau i størst muligt omfang opretholdes, uanset hvilke hændelser der indtræffer. Både for at sætte borgerne i centrum og af hensyn til kommunens troværdighed, skal serviceniveauet i videst muligt omfang kunne opretholdes. Denne plan sikrer entydig og enstrenget beslutnings- og kommandovej ved håndtering af større eller uventede hændelser. Ansvaret for den generelle del af kommunens beredskabsplan påhviler Borgmesterforvaltningen med Odense Brandvæsen, som udførende del. Delplaner, indsatsplaner og instrukser er ansvarsmæssigt placeret i den enkelte forvaltning. Det påhviler de enkelte direktører og sekretariatschefer at sikre indsatsplaner og instruksers rigtighed. Dette foretages i et samarbejde med Odense Brandvæsen, som indsamler og kvalitetssikrer materialet for at skabe helhed i planerne og instrukserne. Den enkelte forvaltning er således garant for kommunens robusthed over for byrådet og dermed også over for kommunens borgere. 1. Information om beredskabsplanen 1.1 Formål. Beredskabsplanen har til formål at: sikre at kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer herunder: o Formidle korrekt og rettidig information til kommunens borgere, institutioner, virksomheder og pressen. o Kunne starte en indsats til at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. o Skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse, herunder med Fyns Politi, af de beredskabsmæssige ressourcer. o Involverer alle relevante afdelinger i løsningen af kommunens beredskabsopgaver. 1.2 Beredskabsplanens opbygning Planen i sin helhed er opbygget af en overordnet generel del med et antal delplaner, indsatsplaner samt instrukser ( actioncards ). Den generelle del beskriver de overordnede bestemmelser, der er gældende for samtlige forvaltninger, samt anvisninger på krisestabens opgaver herunder: Aktivering og drift af krisestab. Information og kommunikation. Koordinering af handling og ressourcer. Operativ indsats (delplaner, indsatsplaner og instrukser). Delplaner, indsatsplaner, instrukser ( actioncards ) er forankret i den enkelte forvaltning, afdeling eller institution og har til hensigt at imødekomme beredskabsparatheden i den enkelte forvaltning med underliggende afdelinger og institutioner. Odense Kommune Internbrug Side 3 af 13

5 1.3 Beredskabsplanen i relation til eksterne planer Ved iværksættelse af beredskabsplanen skal krisestyringsledelsen have fokus på, at der kan være andre planer og hensyn, som kan have indflydelse på krisestyringsledelsens arbejde og beslutninger. Det kunne for eksempel være sundhedsberedskabsplanen. Krisestyringsledelsen skal derfor have fokus på samarbejdet med andre beredskabsaktører. Det strategiske niveau fastlægger presse- og opgavestrategi, som KSN og kommunens krisestab skal forholde sig til. Kommunen kan dog altid handle inden for eget sektoransvarsområde. KSN og kommunens krisestab er to helt separate enheder, som arbejder særskilt, men ved forhold, som har indvirkning på modparten, skal samarbejdet koordineres. Derved sikres en effektiv opgaveløsning, samt en koordineret indsats overfor medarbejdere i kommunen, pressen og byens borgere. Odense Kommune Internbrug Side 4 af 13

6 2. Beredskabsniveauer og krisestaben 2.1 Beredskabsniveauer Beredskabsniveauer er opdelt i tre niveauer grøn, gul og rød: Grønt beredskabsniveau er defineret som en hændelse, der ikke ændrer det fastlagte service niveau, og som håndteres i egen forvaltning. Eksemplet på et grønt beredskabsniveau kunne være en stue på børnehave X, der i en kortere periode ikke ville kunne anvendes på grund af fx vandskade. Eller hvis der er et antal syge medarbejdere der gør, at ressourcer internt i forvaltningen skal omorganiseres. Gult beredskabsniveau er defineret som en hændelse, der muligvis forringer det fastlagte serviceniveau, og hvor ansvaret for løsningen ligger i den forvaltning, hvor hændelsen er identificeret, evt. med hjælp fra andre forvaltninger og/eller Odense Brandvæsen. Eksemplet på et gult beredskabsniveau kunne være en nedbrændt skole, hvor forvaltningen har behov for at låne faciliteter fra en anden forvaltning i en længere periode, eller et nedbrud af IT eller strømforsyningen over flere dage. Rødt beredskabsniveau er defineret som en hændelse, der forringer det fastlagte serviceniveau og som håndteres i krisestaben. Et eksempel på et rødt beredskabsniveau kunne være en drikkevandsforurening, arbejdsnedlæggelse, terror, forgiftning eller større udbrud af sygdom. 2.2 Aktivering af krisestab Når hændelser indtræffer, som afviger fra den enkelte forvaltnings normale driftssituation, indledes løsningen af opgaven i egen forvaltning på baggrund af indarbejdet procedure og instrukser. I tilfælde af at egne ressourcer ikke er tilstrækkelige, skal forvaltningsdirektøren / sekretariatschefen foretage en hurtig vurdering af det nødvendige beredskabsniveau for opgavens løsning. Beredskabschefen underrettes og i fællesskab fastsættes det endelige beredskabsniveau. Meddelelse om en større ulykke eller optrapning til ekstraordinære situationer vil typisk indgå via politiets alarmcentral til vagthavende indsatsleder. Indsatlederen underretter herefter beredskabschefen. I de situationer, hvor beredskabsniveauet ikke vurderes til at være tilstrækkeligt, vil beredskabschefen fastsætte højere beredskabsniveau. Ved driftsforstyrrelser og hændelser der vedrører flere forvaltninger eller som i en længere periode berører en stor del af kommunens borgere og virksomheder, kræves aktivering af kommunens krisestab. Krisestaben aktiveres af beredskabschefen, som altid kontaktes via Odense Brandvæsens hovednummer: Odense Kommune Internbrug Side 5 af 13

7 2.3 Tilkald og sammensætning Etablering af krisestyringsorganisationen sker via alarmering fra beredskabschefen efter forudgående drøftelse med stadsdirektøren. Der er udarbejdet en indsatsplan for tilkald af krisestaben. Krisestyringsorganisationen består af ledere og eksperter fra de berørte forvaltninger og selskaber, og vil således være sammensat med udgangspunkt i situationen. Krisestyringsorganisationen er således situationsafhængig og sammensætningen kan ændres løbende afhængig af krisens udvikling. Der indkaldes støttefunktioner, som bistår kriseledelsen med praktiske og andre administrative opgaver. Økonomiudvalget bliver løbende holdt orienteret af stadsdirektøren og beredskabschefen om væsentlige ændringer i beredskabet, og inddrages i fornødent omfang i problemstillinger. Odense Kommune Internbrug Side 6 af 13

8 3. Information og krisekommunikation 3.1 Information Kommunen har en vigtig opgave i at formidle information til kommunens borgere, virksomheder og institutioner, blandt andet via pressen. Det gælder både de direkte berørte og øvrige. Sekundært vil der være behov for information til andre interessenter, såsom borgere og virksomheder uden for kommunen, øvrige myndigheder, interesseorganisationer og pressen. Informationsforpligtelsen varetages ved: Beredskabsniveau grøn i egen forvaltning. Beredskabsniveau gul i egen forvaltning, evt. med bistand fra Borgmesterforvaltningens kommunikationsafdeling. Beredskabsniveau rød i Krisestaben. 3.2 Krisekommunikation Ved større hændelser vil der være et øget behov for information samt behov for koordinering af informationsstrømmene. Dette ansvar påhviler krisestaben. Borgmesterforvaltningens kommunikationsafdeling har udarbejdet en indsatsplan for håndtering af krisekommunikation. Såfremt Fyns Politi har oprettet KSN, skal informationen koordineres med denne. 4. Koordinering af handling og ressourcer 4.1 Koordinering af eksterne ressourcer Krisestaben skal samarbejde og koordinere indsatsen med øvrige myndigheder og organisationer. Dette sker ved stabens støttefunktion på baggrund af stabens beslutninger. Støttefunktionen skal i den forbindelse registrere eksterne samarbejdspartnere og deres indsats. 5. Godkendelse, gyldighed og revision Planen er godkendt af byrådet den 12. december 2012 og er gældende i 4 år. Revideres efter behov senest ultimo Der skal hvert år afholdes en øvelse, der afprøver elementer af beredskabsplanen. Afprøvningen kan bestå af en aktivering af enkelte procedurer og op til en operativ fuldskalaøvelse. Indsatsplaner og instrukser, som den enkelte forvaltning har udarbejdet eller har leveret information til, skal opdateres af pågældende forvaltning. Sekretariatschefen har det overordnede ansvar for dette. Odense Kommune Internbrug Side 7 af 13

9 6. Delplaner Borgmesterforvaltningen (BMF). By- og Kulturforvaltningen (BKF). Børn- og Ungeforvaltningen (BUF). Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (SAF). Ældre- og Handicapforvaltningen (ÆHF). Odense Kommune Internbrug Side 8 af 13

10 Bilag Bilag 1 Ordforklaring Det vurderes nyttigt indledningsvist at definere en række centrale begreber. Definitionerne er opstillet med det formål at klarlægge begrebsanvendelsen i denne beredskabsplan. Delplan defineres som planer for decentrale organisatoriske enheder og underliggende institutioner. Indsatsplan defineres som en retningslinje for den operative håndtering af konkrete hændelsestyper. Instruks actioncards defineres som korte og præcise handlingsanvisninger for bestemte opgaver. Kommandostade (KST) defineres som fælles facilitet for politiet og brandvæsnet, hvorfra der opretholdes kontakt til overordnede og sideordnede beredskabsmyndigheder eller organisationer. Kommandostadet oprettes af indsatsledelsen, og er indsatsledelsens samlingssted, der hvor hændelsen er sket. KST vil ofte blive oprettet i politiet ISL bil. Overordnet er KST en fysisklokalitet som indsatsleder brand og politi bruger for at få fred til at skabe et overblik og koordinere deres indsats. kommandostation (KSN) defineres som en lokalitet typisk på politistationen, hvorfra politiet udøver den koordinerende ledelse for politiet og brandvæsnet. Ved større hændelser sker dette i samarbejde med relevante aktører som for eksempel sundhedsberedskabet. Lokal beredskabsstab defineres som en tværfaglig beredskabsstab, der er oprettet i de enkelte politikredse, og som i forbindelse med en redningsindsats vil kunne fungere som et forum for samarbejde og for koordineret anvendelse af samfundets ressourcer. Den lokale beredskabsstab består af politidirektøren (leder af staben), chefen for Beredskabsstyrelsens Regionale Beredskabscenter og chefen for Totalforsvarsregionen samt disses personlige rådgivere som faste medlemmer. Andre lokale myndigheder kan indkaldes til staben efter behov. Sektoransvar defineres, som at hver enkelt myndighed har ansvar inden for eget myndighedsområde. Politiet varetager imidlertid den koordinerende ledelse, når flere myndigheder medvirker ved konkrete beredskabsindsatser. Risiko defineres som et produkt af sandsynligheden for, at uønskede hændelser indtræffer og konsekvensen af disse. Risiko er således en fare for tab af eller skade på befolkningens liv, samfundets værdier, miljø, kommunale kritiske funktioner og kommunens omdømme. Hændelse defineres som en uønsket begivenhed, der opstår varslet eller uvarslet og som afviger fra de opgaver, der løses i en normal driftssituation. Trussel defineres som ethvert forhold eller enhver enhed med potentiale til at forårsage en uønsket hændelse. Begrebet trussel er alene et udtryk for en potentiel kilde til en hændelse og udtrykker i modsætning til risiko ikke sandsynligheden for, hvorvidt en hændelse indtræffer. Odense Kommune Internbrug Side 9 af 13

11 Kritisk funktion defineres som lovpligtig eller administrativt pålagt opgave, som kommunen skal kunne udføre, uanset hvilke hændelser eller trusler der måtte ramme kommunen. Sårbarhed defineres som manglende eller reduceret evne til at modstå, begrænse og afhjælpe en uønsket hændelse og dennes konsekvenser. Robusthed defineres som evnen til at opretholde den kommunale drift, og dermed evnen til at modstå, begrænse og afhjælpe konsekvenserne af en hændelse. Odense Kommune Internbrug Side 10 af 13

12 Bilag 2 Lovgrundlag Beredskabsloven Beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 534 af 24. juni 2005, 2 i lov nr af 9. november 2005, 101 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, 2 i lov nr af 20. december 2006, 1 i lov nr. 508 af 6. juni 2007 og lov nr af 19. december Det følger af Beredskabslovens 1, stk. 1, at Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Kommunestyrelsesloven Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009 med de ændringer, der følger. 1. Loven gælder for alle kommuner, medmindre andet følger af denne lov. Stk. 2. Lovens bestemmelser finder anvendelse på alle forhold i den kommunale styrelse, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.af 1 i lov nr af 27. december Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle kommunalbestyrelsen til møde, overtager økonomiudvalget de beføjelser, der tilkommer kommunalbestyrelsen og dens udvalg. I kommuner med magistratsordning, jf. 64, overtager magistraten kommunalbestyrelsens beføjelser. Stk. 2. Er det umuligt at samle økonomiudvalget til møde under krise eller krig, styres kommunens anliggender af borgmesteren. Er det i kommuner med magistratsordning umuligt at samle magistraten til møde, styres kommunen af borgmesteren. Stk. 3. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til indenrigs- og sundhedsministeren. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens styrelse under krise eller krig. Odense Kommune Internbrug Side 11 af 13

13 Odense Kommune Internbrug Side 12 af 13

14 Odense Kommune Internbrug Side 13 af 13