Børn og unge med psykiske vanskeligheder. 14. december 2011 Tivolis Congress Center. Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen

Transkript

1 Børn og unge med psykiske vanskeligheder De kommunale muligheder 14. december 2011 Tivolis Congress Center

2 Børn og unge i psykiatriens grænseland Ungdomscentret Aarhus Kommune Psykolog Kurt Vadgaard

3 Baggrund for ansøgningen Ungeforståelse og tilgang Projektets opstart Målgruppen og udfordringer Behandlingsmæssige resultater Erfarings og læringsmæssige resultater Implementering - Udfordringer

4 Baggrund for ansøgningen

5 Samarbejde med Ungdomspsykiatrien Fællesprojekter Unge i psykiatriens grænseland Sundhedsministeriet psykiatripulje Prævalens undersøgelse

6 Projektperiode 1. April 2008 til 31. Marts psykologer i alt 4 til målgruppen fra 0-13 år. 3 til målgruppen fra år Bevillingen som udgangspunkt 2 årig. Efterfølgende forlænget yderligere to år

7 Resultater overordnet 416 behandlingsforløb (243 børn, 173 unge) Der har løbende været behov for at oprette en venteliste Målbar symptomreduktion Generel tilfredshed hos både børn, unge og deres forældre

8 Behov De seneste 6 uger har vi alene for målgruppen 0-13 år afvist 13 børn, som alle tilhørte projektets målgruppe. Der er et klart behov!!!!

9 Ungeforståelse og tilgang

10 Projektets opstart

11 Tilværelsesjonglør Kvalificeret selvbestemmelse Position Bevægelse Ubevidst Miljø Netværk er Drømme Voksen er Rettethed Ungd domsliv Aktør i eget liv Udvikling Følelser Sanser Kropssprog Intelligens Tilværelseskompetencer Tillid Kærlighed Håb er Krav er Grænser er Relationer er Eksperimentere er Normer er Kompetencer Humor Opdragelse Skole er Uddannelse er Kropsbevidsthed er Humør er Intuition Familie er Seksualitet er Livsbane

12 Ungdomslivets temaer og udfordringer Bolig Kammerater / Venner / Kærester Familie Skole Uddannelse Beskæftigelse Fritidsinteresse / Fritidsjob Økonomi Fysisk helbred Seksualitet Psykisk trivsel Personlig udvikling Fremtidsplaner Brug af alkohol, hash, stoffer Kriminalitet Andet Ungdomscentret, Postboks 687, Sønder Allé 33, 8000 Århus C - Tlf

13 Projektets opgave Unge mellem 14 og 18 år Behandling til unge med begyndende ikke-psykotiske lidelser såsom angst, depression spiseforstyrrelse og selvskade, som forventes at kunne behandles med individuel korttidskognitiv adfærdsterapi (12-20 samtaler).

14 Interessenter Ungdomspsykiatrien, Region Midt PPR Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning Aarhus kommunes Børn- og Ungelægerne Aarhus Universitet, Psykologisk Institut Center for selvmordsforebyggelse, Risskov Praktiserende læger / Psykiatere Ungekontakten, Åben rådgivning, UC Myndighedsområdet, Aarhus Kommune

15 Målgruppen og udfordringer Hvorledes kommer vi i kontakt med unge med lette/ moderate symptomer, inden symptomerne udvikler sig til mere alvorlige tilstande?

16

17 Kvalificering af henvisningerne en udfordring for projektet. Startpakke: DAWBA (Development and Well-Being Assessment) BEY (BECK YOUTH INVENTORIES) SDQ (Strengths& Difficulties Questionnaire) Eget demografiske dataskema.

18 Faglig kvalificering Diagnostik Psykologisk testning Ratingscales Metodiske tilgang

19 Metodiske tilgang Det er projektets erfaring, at behandlingen af unge ikke kan sammenlignes med behandlingen af voksne. D.v.s. at man ikke umiddelbart kan overføre en voksenmodel for korttidsbehandling til unge.

20 Differentialdiagnostik PSE - Present State Examination Semistruktureret klinikerbaseret interview udarbejdet på grundlag af WHO ICD-10. Særligt velegnet til udspørgenomkring depression, angst, OCD samt psykotiske symptomer. Kan bruges på unge og voksne.

21 Behandlingsresultater

22 Henvisningerne 50% Depression 25% Angst 173 har modtaget et behandlingsforløb

23 Kønsfordeling 80% piger 20% drenge

24 Ungekontaktens misbrugsbehandling 80% drenge 20% piger Er det de synlige, der nemmest får hjælp?

25 Unge og depression Stadig flere unge, især piger, identificeres med ganske stærke depressioner. Efterfølgende en tendens til negativ tænkning og en opgivende holdning over for tilværelsens vanskeligheder, så de lettere og lettere bukker under med ny depression, ved nye vanskeligheder og belastninger.

26 Unge og depression Tristhed og lavt selvværd Tilbagetrækning (Isolation) Dropout skole/uddannelse Selvmordsadfærd Tab af læringsproces Tab af udviklingsproces Tab af social udviklingsproces

27 Unge og angst Angsten kan kommer i stærke anfald og tilsyneladende uden nogen ydre udløsende årsag (panikangst). Angsten kommer med en så voldsom kraft, at de unge ofte tror, de skal dø, eller er ved at blive sindssyge. Andre angsttyper er tilsvarende pinefulde Undgåelsesadfærd bliver dominant

28 Unge og angst Tilbagetrækning (Isolation) Dropout skole / uddannelse Alternativt socialt liv (PC) Misbrug Tab af læringsproces Tab af udviklingsproces Tab af social udviklingsproces

29 Henvisere 50 % Privatpraktiserende læge 25 % Den åbne rådgivning Faktuelt 64% Privatpraktiserende læge 11% Ungekontaktens åbne rådgivning

30 Behandlingsmæssige resultater Kognitiv korttidsadfærdsterapi har effekt på unge med lette/moderate psykiske vanskeligheder. Ca. 20% af de henviste identificeres med mere gennemgribende vanskeligheder

31 Det vil være et grundvilkår for tilsvarende projekter eller indsatser, at der opstartes unge, hvor det efterfølgende viser sig, at de har mere gennemgribende vanskeligheder.

32 De unge De unge oplever, at de har genvundet tidligere kompetencer, at de kommer i skole/uddannelse, og at de i det hele taget begynder at agere i eget liv

33 Ung Det har virket at taget fat i roden i stedet for blomsten. Klar til at klare mig selv

34 Værktøjer Både forældre og unge peger på, at metoden har givet dem værktøjer til bedre at kunne 1) analysere diffuse symptomer, 2) foretage problemløsning 3) foretage valg af alternativ adfærd.

35 Forældre Forløbet er ikke gået så hurtig som forventet, men der er fremskridt. Det er nok fordi vi som forældre ikke var klar over, hvor lang tid det ville tage. Men det var ventetiden værd.

36 Aktivering af de unges og netværkets egne ressourcer er den bedste langsigtede forebyggelsesstrategi.

37 Unge med mere komplekse problemstillinger For de unge, der har mere gennemgribende vanskeligheder, er der ikke en lettelse, men mere et håb om forandring.

38 Forældre Hun har ikke fået det bedre, men vi er afklaret om vejen frem. God forklaring af symptomer og behandlingsmuligheder.

39 Der er således en gruppe unge, der fremtræder med lette/moderate psykiske symptomer, der ikke er udtryk for en selvstændig lidelse, men mere kan forstås som belastningssymptomer på andre bagvedliggende problemer.

40 14-18 årige Erfaring og læring Psykologisk korttidsbehandling har effekt for målgruppen. Ca. 20% af de henviste identificeres med mere gennemgribende vanskeligheder end beskrevet i henvisningen. Unge med lette moderate psykiske vanskeligheder identificeres typisk i den åbne rådgivning og hos praktiserende læge.

41 Faglig læring Diffenrentialdiagnostiskudredning inden behandlingsopstart er en fordel. Der er generelt stort behov for fleksibel udredning både før og under behandlingen. Koordination, samarbejde og forældremedinddragelse har stor betydning for behandlingens resultat. Herunder psykoedukation af den unges netværk.

42 Tværfaglig sideeffekt Kompetenceudvikling Faglige værktøjer Samarbejde

43 Implementering -Udfordringer Oprettelse af psykologteam 4 psykologer Placeres sammen med den åbne rådgivning i Ungekontakten Henvisning via myndighed (sagsbehandler)

44 Psykologisk udredning, undersøgelse og behandling Kerneydelsen udredning / undersøgelse Videreformidling af undersøgelsesresultater Viderehenvisning ved behov Behandling

45 Behandling Udvidet psykoedukation Psykologsamtaler Gruppe tilbud Sæt i gang indsats

46 Udviklingsorienteret Kvalitetssikring af henvisninger til psykiatrien Samarbejde med SIND om netværksgrupper Faglig back-up til døgninstitution for unge med psykiatrinære vanskeligheder?

47 Udfordringen fremadrettet Forebyggelse kontra Økonomi

48 Forebyggelseseffekt Tidlig professionel indsats til unge med lette eller moderate psykiske vanskeligheder, har en afgørende forebyggende effekt på sigt

49 Kvalificeret hjælp Målgruppen vil altid udvise høj grad af kompleksitet Behov for specialuddannede psykologer Behov for samarbejde og nedbrydning af systembarrierer Behov for en fælles ungeforståelse

50 Samarbejde Målgruppen er karakteriseret ved at placere sigt midt mellem det det psykiatriske system og det kommunale system Løsningen er enkel Fælles opgaveløsning

51 Den unge er ikke sin diagnose