SAMMENHÆNGENDE BORGERFORLØB INDSATSOMRÅDE: FØR-PSYKIATRI

Transkript

1 INDSATSOMRÅDE: FØR-PSYKIATRI Børn- og Ungeforvaltningen, forår 2019

2 Før-psykiatri Børn og unge i psykisk mistrivsel, hvor udfordringerne overstiger det, der kan løftes i et traditionelt kommunalt rådgivningstilbud, men som er for let til et psykiatrisk behandlingstilbud. Børn og unge i psykisk mistrivsel kan opleve ikke at få den tilstrækkelige hjælp i de kommunale eller frivillige rådgivningstilbud, samtidig med at de heller ikke er dårlige nok til at få et tilbud i psykiatrien. Der er derfor en øget risiko for, at deres mistrivsel kan udvikle sig til en mere kronisk tilstand, problemerne vokse sig større og deres funktionsniveau i forhold til skolen og familieliv bliver svækket. Det kan fx være børn og unge med selvmordstanker, som bliver overset og ikke opdaget og hjulpet tidligt, eller børn og unge med angst, der har eller er i risiko for et langvarigt skolefravær, eller som er blevet udredt af skolepsykolog og evt. ved egen læge eller i psykiatrien, men ofte uden et reelt behandlingstilbud. Børn og unge i psykisk mistrivsel kan med den nuværende tilgang opleve ikke at få den nødvendige hjælp i tide. BESKRIVELSE AF DEN NYE TILGANG Når børn og unge mistrives, er det vigtigt, at de tilbydes et forløb eller en behandling, som rækker ud over den råd og vejledning, de har kunnet få i de traditionelle kommunale eller frivillige rådgivningstilbud for at mindske risikoen for, at de udvikler reelle psykiske lidelser. Risikoen for, at børn og unge i psykisk mistrivsel tabes mellem to stole, skal undgås, ved at den kommunale tilbudsvifte udvides til også at omfatte nogle psykiatrinære udrednings- og behandlingstilbud. Det kan fx være: Cool Kids gruppebehandling af børn med angst i indskoling og mellemtrinsalderen Særligt skoletilbud til unge med angst i udskolingsalderen En behandlingskæde, hvor alle, der får kendskab til et barn eller ung, som har selvmordstanker og/eller udviser selvmordsadfærd ved, hvor de skal henvende sig. De involverede afdelinger og fagpersoner i kæden har helt afklarede roller og ansvar, og der er altid en stafetholder, der skaber et sikkerhedsnet, der er spændt ud under barnet/den unge/familien i forløbet. Psykiatrifaglig kompetence og erfaring i børn- og ungelægefunktionen Psykologsamtaler til unge fra 13 år sammenhæng på tværs af kommunale indsatser og ydelser? sammenhæng på tværs af Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Ved at udvide tilbudsviften oplever borgerne ikke at gå forgæves efter hjælp, men at blive mødt af professionelle, der samarbejder og tilbyder relevant indsats. De psykiatrinære udrednings- og behandlingstilbud hjælper tidligt i problemstilling, og effekten af ydelsen øges. Afklarede roller og ansvar i fx behandlingskæden giver medarbejdere en oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed i arbejdet. Ovenstående medfører omkostningsreduktioner på Skoleområdet og i Sundhed & Forebyggelse.

3 Cool Kids Målgruppen er børn i indskolingen og mellemtrinet, som har angstproblematikker af sværere grad, hvor afprøvede forebyggende indsatser ikke er tilstrækkeligt virksomme. Henvendelserne til skolepsykologerne omkring børn med angstproblematikker har i Odense såvel som på landsplan været stigende henover de seneste år. Alle skolepsykologer i Odense oplevede at bruge tiltagende mere tid på, at arbejde med sager, hvor angstproblematikken hos barnet havde udviklet sig til at være så hæmmende for barnet, at der var risiko for, at barnet ikke kunne komme i skole. Der var ikke den tilstrækkelige faglige ekspertise til stede i PPR. Der var ikke afsat tid til en koordineret indsats. Det blev for tilfældigt, om barnet kunne få den rette hjælp. I dag samler vi de børn i indskolingen og mellemtrinet, som har angstproblematikker af sværere grad, fra alle skoler i Odense. De får tilbuddet om at deltage i et Cool Kids-forløb. Et videnskabeligt baseret angstbehandlingsprogram, som via gruppeforløb for børn og forældre introducerer metoder og strategier, som kan gøre det lettere at overvinde og håndtere angst i hverdagen. Gruppeforløbene er for jævnaldrende børn med lignende vanskeligheder, hvorved der skabes en relation mellem børnene med lignende problematikker. I forbindelse med gruppeforløbene får forældre mulighed for at sparre med andre forældre. Cool Kidsbehandlerne overtager i indsatsperioden arbejdet med barnet og samarbejdet med barnets skole. Gruppeforløbet kan ved behov suppleres med samtaler med familierne. kommunale indsatser og ydelser? Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Samarbejdet ind i den hverdag, som barnet til dagligt befinder sig i, er noget helt særligt ved den måde, som vi i Odense arbejder med Cool Kids. Denne sammenhængende indsats vil barnet og familien ikke opleve i et traditionelt psykiatrisk behandlingsforløb. Virkningen af Cool Kids-forløbet, i kombination med at flere lærere på skolerne har mulighed for at understøtte det enkelte barn i at håndtere angsten i skoletiden, er med til at fastholde barnet i skolen og mindske fravær. Herved øges barnets læring og trivsel, og der skabes større kontinuitet i deres skoleliv. Barnets lærere, pædagoger og inklusionsvejledere inviteres til et informations- og drøftelsesmøde midtvejs, hvor de får øje på synergien mellem deres forskellige faglige understøttelse af barnet i det daglige. Når der tages hånd om disse børn i et reelt behandlingsforløb, bliver der ikke brugt unødig tid til pædagogisk psykologisk rådgivning hos skolepsykologen eller på hjemme-/sygeundervisning, hvis barnet ikke kommer i skole pga. angsten.

4 Unge med angst Målgruppen er elever i klasse, som er diagnosticeret med angst og påvirket i så høj en grad, at de ikke kan være i en almindelig skolekontekst. Tidligere forsøgte man at tilrette et lokalt undervisningstilbud på distriktsskolen sammen med PPR, som kunne rumme målgruppen. Det var en (for) vanskelig opgave og resulterede ofte i mere fravær og behov for hjemmeundervisning. I nogle sager blev den unge henvist til Børne-og Ungdomspsykiatrien til udredning, men det resulterede sjældent i et regionalt behandlingstilbud. Nogle blev henvist til CIBU og andre blev overset og fik langvarigt skolefravær med tab af læring og faglighed. Parallelle indsatser og behandling og skolegang var ikke koordinerede. Det var svært at få de unge i skole, og hjemmet blev der, hvor den unge isolerede sig. Forældrene fik tabt arbejdsfortjeneste til at følge barnet i skole. Nogle børn fik selvmordstanker grundet følelsen af ensomhed og udtalt angst. Unge Med Angst (UMA) er et skole- og undervisningstilbud, der har fokus på de unges trivsel, netværk, fremmøde og faglighed. Disse fire parametre anvendes endvidere til at måle de gode igangværende processer og resultater. Tilbuddet sikrer, at den unge får en tryg skolegang, og at de udvikler sig socialt og fagligt på linje med andre unge, som ikke har en angstdiagnose. Generelt for tilbuddet er, at det tilpasses den enkelte elevs sociale og faglige behov. UMA indeholder et trygt uddannelsesmiljø, som er præget af ro, forudsigelighed og passende udfordringer, hvor alle elever ses, lyttes til, svares og har en stemme. Under hensyntagen til de unges angst tilrettelægges individuelle handleplaner. Pædagogisk og didaktisk navigeres der imellem vejledning, coaching, facilitering, mentoring og undervisning. kommunale indsatser og ydelser? Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og De unge har en oplevelse af, at der er en plads til dem, og at de hører til. Det skaber en positiv udvikling hos den unge, hvorved der er chance for at yderligere psykiske lidelser ikke udvikles. De unge fastholdes i uddannelsessystemet, men bibeholder en kontinuerlig kontakt til skolen, som muliggør, at de kan gennemføre en uddannelse, som så kan føre til, at de kan varetage et arbejde og blive selvforsørgende på længere sigt. Det pædagogiske personale på alle skoler oplever, at de har kolleger i et specialiseret tilbud, der tager over ift. elever med svær angst, som de på distriktsskolen ikke lykkes med at fastholde i skole. Når der tages hånd om disse børn og unge i tilpasset skoletilbud, bliver der ikke brugt unødig tid på hverken pædagogisk psykologisk rådgivning hos skolepsykologen på distriktsskolen eller på hjemme- /sygeundervisning, hvis ikke der er fremmøde i skolen pga. angsten.

5 Behandlingskæden Målgruppen for indsatsen er alle børn og unge, der har selvmordstanker, eller som udviser selvmordsadfærd. Før behandlingskæden trådte i kraft, var der ikke en formaliseret indsats, så børn og unge med selvmordstanker blev tit overset og ikke opdaget og hjulpet tidligt. Der var flere indlæggelser af børn med selvmordsforsøg, hvilket først og fremmest er et tegn på, at flere børn og unge havde det markant værre, inden de fik den rette hjælp. Relevante fagpersoner omkring børnene og de unge havde ikke et tilstrækkeligt kendskab til hinanden og de muligheder, der var for at opspore og hjælpe børnene og de unge noget tidligere. Alle, der får kendskab til et barn eller ung, som har selvmordstanker og/eller udviser selvmordsadfærd, henvender sig til børne- og ungelægerne, der foretager en risikovurdering. Herved sikres en ensartet vurdering og overblik over akuthedsgrad. Børne- og ungelægerne står til rådighed for sparring ift. barnet/den unge, såfremt der i barnets/den unges forløb er behov for en ny selvmordsrisikovurdering og/eller en lægelig vurdering. Der er kontinuerligt tilbageløb mellem de kommunale afdelinger, som er involveret i den enkelte sag, og derved er der ikke risiko for, at et barn eller en ung overlades alene i processen. Og der er hele tiden en fagperson, der ved, hvor i forløbet det enkelte barn/den enkelte unge er. Stafetten holdes, til en anden tager over. kommunale indsatser og ydelser? Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Børnene/de unge/ familierne oplever en sammenhæng mellem de kommunale indsatser og skal ikke selv henvende sig fra et sted til et andet, da koordineringen sker mellem fagpersoner. Færre børn og unge indlægges grundet selvmordsforsøg. Familien er tryg og bliver holdt i hånden i forløbet, da der bliver skabt et sikkerhedsnet, der er spændt ud under barnet/den unge hele vejen igennem. Det kontinuerlige frem- og tilbageløb mellem de involverede afdelinger og fagpersoner skaber en oplevelse af at være i et team, hvor man har kendskab til hinandens fagligheder og kompetencer, og hvor man aldrig står alene med en kompleks sag. Når disse børn og unge henvises til det rette tilbud, bliver der ikke brugt unødig tid til pædagogisk psykologisk rådgivning hos skolepsykologen eller på hjemme-/sygeundervisning, hvis ikke der er fremmøde i skolen pga. mistrivsel.

6 Koordinerende visiterende team - psykiatri Børn i psykisk mistrivsel (og deres forældre), der ikke er i målgruppe for et af psykiatriens behandlingstilbud. Efter udredning i psykiatrien vil barnet eller den unge i psykisk mistrivsel blive tilbagehenvist til egen læge eller psykolog, hvis der ikke findes relevant behandlingstilbud i psykiatrien. Børn og unge i psykisk mistrivsel kan have vanskeligt ved selv at finde de rette indsatser, som kan afhjælpe deres problematikker. Der kan være en risiko for, at deres mistrivsel øges eller udvikler sig til reelle psykiske lidelser. De fagprofessionelle i børne- og ungdomspsykiatrien har ikke kendskab til indsatser eller tilbud uden for eget regi og kan derfor ikke vejlede barnet/den unge/familien til, hvor de kan finde hjælp. Som en del af et større regionalt projekt vedr. fremskudt psykiatri oprettes der i Odense Kommune et koordinerende og visiterende team på tværs af afdelinger og forvaltninger i kommunen, fx socialrådgiver, psykolog og børne- og ungelæge, og med deltagelse af psykiatrien. Formålet med dette team er at samle op på og koordinere det videre forløb for de børn og unge (og deres forældre), der afvises af børn- og ungdomspsykiatrien. Herudover skal teamet understøtte og udvikle en generisk tilgang til samarbejdet omkring deres målgruppe. Teamet skal samarbejde om at identificere hvilken/hvilke indsats(er), der vil kunne hjælpe barnet/den unge. Da teamet dækker en bred pallette af kommunes afdelinger og forvaltninger, øges mulighederne for at finde det/de rette tilbud. kommunale indsatser og ydelser? Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Med det koordinerende og visiterende team skabes der mulighed for, at barnet/den unge og deres familier oplever, at de holdes i hånden og følges frem til den rette indsats i kommunen. Herved vil barnet/den unge og familierne føle en større tryghed og en sammenhæng i de indsatser der er i kommunen. Når børn og unge med psykisk mistrivsel hjælpes tidligt, vil problemstillingerne i mindre grad nå at udvikle sig, og trivslen hos disse børn og unge vil hurtigere komme tilbage i en positiv udvikling. Medarbejderne i det koordinerende og visiterende team vil i samarbejdet få et meget større indblik i de muligheder, der findes i de forskellige afdelinger og forvaltninger i kommunen. Herved vil de opleve en større kommunen og få en viden, de kan anvende på andre områder af deres arbejde. Når disse børn og unge henvises til det/de rette tilbud, bliver der ikke brugt unødig tid til pædagogisk psykologisk rådgivning hos skolepsykologen eller på hjemme-/sygeundervisning, såfremt der ikke er fremmøde i skolen pga. mistrivsel.

7 Gruppebaseret terapeutisk indsats Børn i psykisk mistrivsel (og deres forældre) der ikke dækkes af et behandlingsforløb i psykiatrien. Når et barn eller en ung henvises til børne- og ungepsykiatrien, men falder uden for målgruppen, henvises barnet/den unge tilbage til egen læge eller psykolog. Herfra kan det være vanskeligt at henvise de pågældende børn og unge til relevante indsatser og tilbud, der kan hjælpe dem med deres problematikker. Familierne eller de unge må derfor selv være undersøgende på, hvor de kan få hjælp. Der er her en risiko for, at de børn, unge og familier, der ikke har overskuddet og ressourcerne til selv at opsøge yderligere hjælp, vil få det værre. Børn og unge med mental mistrivsel, der ikke dækkes af psykiatriens behandlingstilbud, vil opleve at blive afvist af psykiatrien og dermed ikke vide, hvor de skal henvende sig for at få den hjælp, de har brug for. De fagprofessionelle i børne- og ungdomspsykiatrien har ikke kendskab til indsatser eller tilbud uden for eget regi og kan derfor ikke vejlede barnet/den unge/familien om, hvor de kan finde hjælp. Udviklingen af barnets eller den unges mistrivsel kan risikere af finde sted over så lang tid, at problemstillingerne forværres og kan udvikle sig til reelle psykiske lidelser. Som en del af et større regionalt projekt vedr. fremskudt psykiatri oprettes der i Odense kommune en gruppebaseret terapeutisk indsats til de børn og unge (og deres forældre), der på trods af mistrivsel afvises af børn- og ungdomspsykiatrien. Herved får de børn og unge med mental mistrivsel, som tidligere ikke har vidst, hvor de skulle gå hen med deres problematikker, et tilbud, der tilgodeser deres behov. kommunale indsatser og ydelser? Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Den gruppebasserede terapeutiske indsats bevirker, at børn og unge i psykisk mistrivsel hurtigt kan tilgå et tilbud, der kan afhjælpe deres problematikker og stoppe udviklingen i deres mistrivsel. Ved at tilbyde den relevante gruppebaseret indsats til en ellers overset målgruppe tidligt i forløbet, er der større effekt, end hvis alle senere fik brug for længerevarende, individuelt forløb. Medarbejderne oplever sammenhæng via kommunikation i det tværsektorielle visiterende koordinerende team og tværfaglige team for gruppeforløb. Når der tages hånd om disse børn og unge i et reelt behandlingsforløb, bliver der ikke brugt unødig tid til pædagogisk psykologisk rådgivning hos skolepsykologen eller på hjemme- /sygeundervisning, hvis ikke der er fremmøde i skolen pga. mistrivsel.

8 Anonyme psykologsamtaler til unge Tilbuddet er rettet imod børn og unge i alderen år, som er i psykisk mistrivsel, hvor udfordringerne overstiger det, der kan løftes i et kommunalt rådgivningstilbud, men som er for let til et psykiatrisk behandlingstilbud. Tidligere havde Odense kommune ikke et dækkende tilbud til denne målgruppe. Unge i psykisk mistrivsel kunne opleve, at de ikke fik den tilstrækkelige hjælp i de kommunale eller frivillige rådgivningstilbud, men at de samtidigt ikke var dårlige nok til at få et tilbud i psykiatrien. Øget risiko for at deres mistrivsel kunne udvikle sig til en mere kronisk tilstand. Medarbejdere havde ikke mulighed for at henvise til relevant behandlingstilbud. Tilbuddet om anonymt gratis psykologhjælp er rettet imod unge i alderen år, der oplever psykisk mistrivsel. De unges problematikker har en karakter af at være for omfattende til at kunne håndteres af frivillige, kommunale og regionale tilbud, men har samtidig ikke en karakter, der er omfattet af psykiatriens behandlingstilbud. Psykologteamet tilbyder både individuelle forløb og gruppeforløb alt afhængig af hvilke problemstillinger, den unge har. En telefonisk for-visitation vil sikre sammenhæng i den unges videre behandling, da for-visitationen sikrer henvisning til eller fra andre kommunale tilbud. Forældre, pårørende samt andre samarbejdspartnere (som fx skolelærer mv) kan ligeledes henvende sig til Psykologteamet for at få en vurdering af, om en ung, som de er pårørende til eller arbejder med, indgår i målgruppen for tilbuddet. kommunale indsatser og ydelser? Er der omkostningsreduktioner på servicerammen i Børn- og Med Psykologteamets for-visitation søges det, at de unge modtager det rette tilbud på baggrund af deres individuelle problematik. De unge og deres pårørende vil opleve en større sammenhæng i det konkrete behandlingsforløb, fordi de unge ikke overlades til selv at skulle afsøge behandlingsmuligheder. Når unge med mindre psykiske problematikker eller mistrivsel får det rette tilbud tidligt, er det muligt, at disse problematikker tages i opløbet, hvorved de ikke udvikler sig og derfor ikke kræver længerevarende og mere indgribende indsatser. Herved øges trivsel både for de unge og for deres bekymrede pårørende. Samarbejdspartnere (fx skolelærer mv.) får kendskab til, at der er et sted, de kan henvende sig med bekymring for et ungt menneskes mentale trivsel. Herved oplever samarbejdspartnerne en større sammenhæng mellem de kommunale tilbud. Når disse børn og unge får den rette hjælp rettidigt, undgås unødig brug af tid til pædagogisk psykologisk rådgivning hos skolepsykologen eller koordinerende tid for pædagogisk personale på skolerne pga. stigende mistrivsel hos den unge.