HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV
|
|
|
- Alexander Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Juni 2016
2 REGIONALE MØDER MAJ 2016 Status Obduktioner Klassiske fejl og deres konsekvenser Flytning af viden
3 PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September Landsgns. (2014) 21,9 % 3... Totaldødelighed på 22,0% Variation: 18,3% - 25,8% 2. november 2018 Totaldødelighed på 22,3% Variation: 18,2% - 24,5%
4 PATTEGRISELIV STATUS - MÅLSÆTNING Dødeligheden i 50 % af besætningerne reduceres med 1 pattegrise pr. årsso Status Antal besætninger Pr. 31/ Pr. 31/ Reduktion af dødelighed med 1 gris/årsso der arbejdes på sagen Reduktion af dødelighed Øget dødelighed 4 5 I alt Totaldødeligheden, % 21,8% 21,1%
5 Døde grise pr. årsso ALLE BESÆTNINGER - 4. KVARTAL + 1. KVARTAL ,00 9,00 8,77 8,86 8,91 8,42 8,00 7,00 6,00 5,00 7,77 Målsætning om reduktion i dødelighed på 1 gris pr. årsso 4,00 3,00 2,00 1,00 0, Mål 5... Gns. Gns. har reduceret dødeligheden med 0,35 grise/årsso
6 GOD GRUNDE TIL AT ØGE OVERLEVELSEN I FARESTALDEN? Topmødeerklæringen Én gris pr. kuld i 2020
7 DET LYDER ENKELT.MEN DER ER SVÆRT RESULTATER FRA PATTEGRISELIV Stk. 5 Døde pattegrise pr. kuld (dødfødte + døde i farestalden) 4,5 4 Svinehandlingsplanen Gns. PattegriseLIV 3,5 3 Min. PattegriseLIV Maks. PattegriseLIV Gul T-shirt 2, kvartal kvartal kvartal 2016 Tid
8 ERFARINGER FRA USK OG OBDUKTIONSKURSERNE Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme
9 USK på ca. 50 pattegrise i de 30 projektbesætninger Systematisk obduktion Tilfældigt udvalgte grise november 2018
10 DAG 1-4: Hovedkonklusion: Hos 435 grise ud af 909 grise i alt, var dødsårsagen klemt
11 30 BESÆTNINGER: HYPPIGSTE DØDSÅRSAG DAG 1-4: klemt sult svagfødt Klemt, 22
12 BESÆTNINGER: HOVED-DØDSÅRSAG DAG 1-4: Klemt, 22
13 22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt
14 22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult
15 22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult 1 besætning klemt med svagfødt
16 22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult 1 besætning klemt med svagfødt 1 besætning klemt med tarmbetændelse
17 22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult 1 besætning klemt med svagfødt 1 besætning klemt med tarmbetændelse 6 besætninger klemt med svagfødt og sult
18 HVORFOR ER DET VIGTIGT? november 2018
19 BESÆTNINGER: HOVED-DØDSÅRSAG DAG 1-4: Sult
20 SULT I de besætninger, hvor sult var hoveddødsårsagen, var der tegn på at grisene var livskraftige (slid på forknæ), så det tyder på, at problemet er mælkemangel hos søerne.
21 SULT I de besætninger, hvor sult var hoveddødsårsagen, var der tegn på at grisene var livskraftige (slid på forknæ), så det tyder på, at problemet er mælkemangel hos søerne. I 2 af besætninger var de sultne grise dog små ( gram) og det vil kræve speciel indsats at redde dem.
22 BESÆTNINGER: HOVED-DØDSÅRSAG DAG 1-4:
23 DØDSÅRSAG: SVAGFØDT 4 BESÆTNINGER I 1 besætning var der tegn på virusinfektion (influenza el. PRRS)
24 DØDSÅRSAG: SVAGFØDT 4 BESÆTNINGER I 1 besætning var der tegn på virusinfektion (influenza el. PRRS) I de 3 øvrige kunne årsagen til svagfødte ikke findes ved obduktion
25 I 8 BESÆTNINGER VAR DIARRE ET BETYDENDE FUND 3 besætninger med rotavirus + E. coli 2 besætninger med rotavirus alene 2 besætninger uden infektiøs årsag (sult) 1 besætning med E. coli alene
26 DAG 5 - FRAVÆNNING november 2018
27 BESÆTNINGER:HOVED-DØDSÅRSAG DAG 5-FRAVÆNNING: blodforgiftning 14 stk utrivelig 5 stk diarre 2 stk Forstoppelse, 1 stk klemt p.g.a. sult, 1 stk obs virusinektion, 1 stk Herudover 6 besætninger med for få grise
28 EKSEMPEL: HVOR MEGET SKAL DER TIL FOR AT SMITTE Infektionsrute Antal virus/bakterier Gennem munden Gennem næsehulen Gennem sår i huden 10 Frit efter Jeff Zimmermann 28
29 BESÆTNINGER:HOVED-DØDSÅRSAG DAG 5-FRAVÆNNING: blodforgiftning 14 stk utrivelig 5 stk diarre 2 stk Forstoppelse, 1 stk klemt p.g.a. sult, 1 stk obs virusinektion, 1 stk Herudover 6 besætninger med for få grise
30 BLODFORGIFTNING, INDGANGSPORTE 14 Besætninger med blodforgiftning
31 Blodforgiftning, indgangsporte 10 besætninger: Halen 31
32 Blodforgiftning, indgangsporte 5 besætninger: kastrationssår 32
33 Blodforgiftning, indgangsporte 4 besætninger: Sår på forknæ 33
34 TANDSLIBNING Blodforgiftning, indgangsporte 3 besætninger: Tandslibning
35 Blodforgiftning, indgangsporte. 2 besætninger: Sår i kronranden 35
36 Obduktionskurser: Hvad kan de døde grise lære os november 2018
37 HVAD KAN DE DØDE GRISE LÆRE OS Livskraft (aktiv/passiv) Sult Klemt Tegn på infektion Indgangsporte for infektioner november 2018
38 november 2018
39
40 november 2018
41 SULTGRIS
42 Klemt??? USK: SYSTEMATISK INDSAMLING AF FUND: november 2018
43
44 Tegn på infektion november 2018
45 Tegn på infektion november 2018
46 Tegn på infektion november 2018
47 november 2018
48 november 2018
49 TANDSLIBNING
50 Klemt
51 Klemt Aktiv
52 Mælk i maven Aktiv Klemt
53 Mælk i maven Dig Aktiv Klemt
54 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt
55 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk
56 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk
57 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv
58 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv +/- Mælk i maven
59 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv +/- Mælk i maven Grisen
60 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv +/- Mælk i maven Grisen?
61 NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag november 2018
62 NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde november 2018
63 NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde Blodforgiftning er den hyppigste dødsårsag hos grise > 4 dage november 2018
64 NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde Blodforgiftning er den hyppigste dødsårsag hos grise > 4 dage Indgangsporte er forskellige mellem besætningerne november 2018
65 NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde Blodforgiftning er den hyppigste dødsårsag hos grise > 4 dage Indgangsporte er forskellige mellem besætningerne november 2018
66 NOGLE KONKLUSIONER - BESÆTNINGERNE Øjenåbner USK var guld værd. Grisene døde af noget andet end vi troede. Vores rutiner i forbindelse med halekupering, kastration, injektion mv. er blevet revideret - KRAFTIGT 66...
67 KLASSISKE FEJL OG DERES KONSEKVENSER
68 PATTEGRISELIV HVAD SER VI... Tingene rykker først når: Det vi bliver enige om, bliver sat i værk, med det samme.. og alle skal være med Rettidig omhu ved alle procedurer Vedholdenhed Hold fast i rutinen i mere end 14 dage af gangen det gør det lettere for de ansatte at udføre de ønskede rutiner november 2018
69 PATTEGRISELIV - VEJEN TIL REDUCERET DØDELIGHED Det er ikke nok at have en god hest og en god vogn Sæt dig op på førersædet Tag tømmen = tag lederskab Vis hesten, hvilken vej du vil Hold fast i kursen 69...
70 VI HAR ALLE DET SAMME MÅL. Mange store grise ved fravænning og en tom DAKA-container 70...
71 KLASSISKE FEJL - OG DERES KONSEKVENSER levedøgn Varme Råmælk/mælk 71...
72 72... VARME EN NØDVENDIGHED
73 VARME EN NØDVENDIGHED Temperatur er kritisk i det 1. levedøgn Baxter
74 VARME EN NØDVENDIGHED Grise i 34 C bruger 50 % mere energi end grise i 38 C
75 75... VARME EN NØDVENDIGHED
76 VARME EN NØDVENDIGHED Kammersgård,
77 VARME EN NØDVENDIGHED Gulvvarme, der virker? 77...
78 VARME EN NØDVENDIGHED Overimplementering Hundehulsplader til alle kuld Varmelamper slukkes på dag Watt pærer i alle lamper.. Kig på grisene og handl Det svære og det sjove 78...
79 79... RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED
80 RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED Klarlund Tømningshastighed mavesækken er tom efter 2 timer
81 RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED Max 45 min i hulen 81...
82 82... RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED
83 RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED Fedt versus muskelmasse - spækscanning det nye sort - Disse søer vil vi ikke have ind i farestalden 83...
84 MÆLK EN NØDVENDIGHED Spækscanning Efter løbning Opstaldning efter spækmål i drægtighedsperioden ikke muligt Manglende evaluering ved indsættelse i farestald 84...
85 85... RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED
86 KLASSISKE FEJL - OG DERES KONSEKVENSER Konklusion: Brug arbejdsindsatsen, der hvor den betaler sig bedst Arbejd med forståelse for helheden Fokus på levedøgn Varme Råmælk/mælk 86...
87 FLYTNING AF VIDEN
88 88... POTENTIALEBEREGNER VER. 2
89 89... DAGENS PLANCHER
90 90... DAGENS PLANCHER
91 GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER..?? Findes på
92 92... TIMELAPSE AF FARINGER
93 E-LÆRING GRATIS tilbud til alle Eget tempo Dansk + UKversion 93...
94 94... INTERAKTIV VIDEO (YOUTUBE)
95 95... TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise
HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil
Hvad kan vi gøre ved det?
Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld
VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN
Støttet af: VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN ERFARING NR. 1703 Kendskab til dødsårsagen kan få flere pattegrise til at overleve. I projekt PattegriseLIV viste USK-undersøgelser, at
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
BEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION
HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION Tips og tricks, PattegriseLIV Keld Sommer, svine og byggerådgiver PattegriseLIV Totaldødelighed maks. 20 % i 2020 Landsgennemsnit 2014: 21,9 %(200924,2%) Gefion gns. Lige
SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...
PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September LEDER I LANDBRUGET - PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES, VSP Bygholm Landbrugsskole 15. september 2015 2... Rød management model I Blå ledelse
PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
VIPIGLETS DE FØRSTE TAL
VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.
Bedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende [email protected] Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker [email protected] Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme
VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)
HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN
KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: [email protected] HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE overskriften ssata Light Lena Rangstrp-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institt for Hsdyrvidenskab, Århs Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Jl Pedersen
Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Reduktion af dødelighed
12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens
Når målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Udnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
MANAGEMENT I FARESTALDEN
MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Pattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet
Brug data til at sikre pattegriseliv Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet Agenda HyoLife - Formål - Opstart i besætning - Indhold i rapport - Generelt for deltagende besætninger - Case besætning HyoLiga Formål
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Slagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme [email protected] Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Opstramninger i DANISH ordningen
Dyrevelfærd Opstramninger i DANISH ordningen Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin 2014-2020 Større overlevelse blandt pattegrise Større overlevelse blandt søer På sigt skal alle søer gå i løsdrift
Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind
Farestalden og soen omkring faring Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind Soen omkring faring Indsættelse en uge før faring (min.3 dage før!) i klar faresti Rengjort!! Tildeling
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
IUGR og andre svagfødte grise
Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, [email protected] Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, [email protected] Slide
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Optimering af farestalden
Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø
Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,
Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer
Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, [email protected] Københavns Universitet, Institut for Produktionsdyr og Heste Dias 1 Pattegriseoverlevelse
ØGET PATTEGRISEOVERLEVELSE GAV 187 KR./ÅRSSO MERE PÅ BUNDLINJEN
Støttet af: ØGET PATTEGRISEOVERLEVELSE GAV 187 KR./ÅRSSO MERE PÅ BUNDLINJEN ERFARING NR. 1702 PattegriseLIV viste, at konstant og vedholdende fokus gav en øget pattegriseoverlevelse. Totaldødeligheden
Soen og pattegrisenes nærmiljø. Scene og deltagere
Soen og pattegrisenes nærmiljø Klargøring af faresti Vask og desinfektion Hvorfor redder dette liv (efter alle afsnit)? Printvenlig tjekliste (efter alle afsnit) Hvor er fælderne? Typiske faldgruber hvad
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 [email protected] Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Referater fra indlæg fra Vet-Teams årsmøde Den 10. november 2015
Referater fra indlæg fra Vet-Teams årsmøde Den 10. november 2015 Klik på titel for at komme direkte til referatet. Fokuseret indsats på staldgangen giver bedre indtjening ved slagtesvinene v/ Kristian
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
PCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted
Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
