HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV"

Transkript

1 HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Juni 2016

2 REGIONALE MØDER MAJ 2016 Status Obduktioner Klassiske fejl og deres konsekvenser Flytning af viden

3 PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September Landsgns. (2014) 21,9 % 3... Totaldødelighed på 22,0% Variation: 18,3% - 25,8% 2. november 2018 Totaldødelighed på 22,3% Variation: 18,2% - 24,5%

4 PATTEGRISELIV STATUS - MÅLSÆTNING Dødeligheden i 50 % af besætningerne reduceres med 1 pattegrise pr. årsso Status Antal besætninger Pr. 31/ Pr. 31/ Reduktion af dødelighed med 1 gris/årsso der arbejdes på sagen Reduktion af dødelighed Øget dødelighed 4 5 I alt Totaldødeligheden, % 21,8% 21,1%

5 Døde grise pr. årsso ALLE BESÆTNINGER - 4. KVARTAL + 1. KVARTAL ,00 9,00 8,77 8,86 8,91 8,42 8,00 7,00 6,00 5,00 7,77 Målsætning om reduktion i dødelighed på 1 gris pr. årsso 4,00 3,00 2,00 1,00 0, Mål 5... Gns. Gns. har reduceret dødeligheden med 0,35 grise/årsso

6 GOD GRUNDE TIL AT ØGE OVERLEVELSEN I FARESTALDEN? Topmødeerklæringen Én gris pr. kuld i 2020

7 DET LYDER ENKELT.MEN DER ER SVÆRT RESULTATER FRA PATTEGRISELIV Stk. 5 Døde pattegrise pr. kuld (dødfødte + døde i farestalden) 4,5 4 Svinehandlingsplanen Gns. PattegriseLIV 3,5 3 Min. PattegriseLIV Maks. PattegriseLIV Gul T-shirt 2, kvartal kvartal kvartal 2016 Tid

8 ERFARINGER FRA USK OG OBDUKTIONSKURSERNE Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

9 USK på ca. 50 pattegrise i de 30 projektbesætninger Systematisk obduktion Tilfældigt udvalgte grise november 2018

10 DAG 1-4: Hovedkonklusion: Hos 435 grise ud af 909 grise i alt, var dødsårsagen klemt

11 30 BESÆTNINGER: HYPPIGSTE DØDSÅRSAG DAG 1-4: klemt sult svagfødt Klemt, 22

12 BESÆTNINGER: HOVED-DØDSÅRSAG DAG 1-4: Klemt, 22

13 22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt

14 22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult

15 22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult 1 besætning klemt med svagfødt

16 22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult 1 besætning klemt med svagfødt 1 besætning klemt med tarmbetændelse

17 22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult 1 besætning klemt med svagfødt 1 besætning klemt med tarmbetændelse 6 besætninger klemt med svagfødt og sult

18 HVORFOR ER DET VIGTIGT? november 2018

19 BESÆTNINGER: HOVED-DØDSÅRSAG DAG 1-4: Sult

20 SULT I de besætninger, hvor sult var hoveddødsårsagen, var der tegn på at grisene var livskraftige (slid på forknæ), så det tyder på, at problemet er mælkemangel hos søerne.

21 SULT I de besætninger, hvor sult var hoveddødsårsagen, var der tegn på at grisene var livskraftige (slid på forknæ), så det tyder på, at problemet er mælkemangel hos søerne. I 2 af besætninger var de sultne grise dog små ( gram) og det vil kræve speciel indsats at redde dem.

22 BESÆTNINGER: HOVED-DØDSÅRSAG DAG 1-4:

23 DØDSÅRSAG: SVAGFØDT 4 BESÆTNINGER I 1 besætning var der tegn på virusinfektion (influenza el. PRRS)

24 DØDSÅRSAG: SVAGFØDT 4 BESÆTNINGER I 1 besætning var der tegn på virusinfektion (influenza el. PRRS) I de 3 øvrige kunne årsagen til svagfødte ikke findes ved obduktion

25 I 8 BESÆTNINGER VAR DIARRE ET BETYDENDE FUND 3 besætninger med rotavirus + E. coli 2 besætninger med rotavirus alene 2 besætninger uden infektiøs årsag (sult) 1 besætning med E. coli alene

26 DAG 5 - FRAVÆNNING november 2018

27 BESÆTNINGER:HOVED-DØDSÅRSAG DAG 5-FRAVÆNNING: blodforgiftning 14 stk utrivelig 5 stk diarre 2 stk Forstoppelse, 1 stk klemt p.g.a. sult, 1 stk obs virusinektion, 1 stk Herudover 6 besætninger med for få grise

28 EKSEMPEL: HVOR MEGET SKAL DER TIL FOR AT SMITTE Infektionsrute Antal virus/bakterier Gennem munden Gennem næsehulen Gennem sår i huden 10 Frit efter Jeff Zimmermann 28

29 BESÆTNINGER:HOVED-DØDSÅRSAG DAG 5-FRAVÆNNING: blodforgiftning 14 stk utrivelig 5 stk diarre 2 stk Forstoppelse, 1 stk klemt p.g.a. sult, 1 stk obs virusinektion, 1 stk Herudover 6 besætninger med for få grise

30 BLODFORGIFTNING, INDGANGSPORTE 14 Besætninger med blodforgiftning

31 Blodforgiftning, indgangsporte 10 besætninger: Halen 31

32 Blodforgiftning, indgangsporte 5 besætninger: kastrationssår 32

33 Blodforgiftning, indgangsporte 4 besætninger: Sår på forknæ 33

34 TANDSLIBNING Blodforgiftning, indgangsporte 3 besætninger: Tandslibning

35 Blodforgiftning, indgangsporte. 2 besætninger: Sår i kronranden 35

36 Obduktionskurser: Hvad kan de døde grise lære os november 2018

37 HVAD KAN DE DØDE GRISE LÆRE OS Livskraft (aktiv/passiv) Sult Klemt Tegn på infektion Indgangsporte for infektioner november 2018

38 november 2018

39

40 november 2018

41 SULTGRIS

42 Klemt??? USK: SYSTEMATISK INDSAMLING AF FUND: november 2018

43

44 Tegn på infektion november 2018

45 Tegn på infektion november 2018

46 Tegn på infektion november 2018

47 november 2018

48 november 2018

49 TANDSLIBNING

50 Klemt

51 Klemt Aktiv

52 Mælk i maven Aktiv Klemt

53 Mælk i maven Dig Aktiv Klemt

54 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt

55 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk

56 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk

57 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv

58 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv +/- Mælk i maven

59 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv +/- Mælk i maven Grisen

60 Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv +/- Mælk i maven Grisen?

61 NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag november 2018

62 NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde november 2018

63 NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde Blodforgiftning er den hyppigste dødsårsag hos grise > 4 dage november 2018

64 NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde Blodforgiftning er den hyppigste dødsårsag hos grise > 4 dage Indgangsporte er forskellige mellem besætningerne november 2018

65 NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde Blodforgiftning er den hyppigste dødsårsag hos grise > 4 dage Indgangsporte er forskellige mellem besætningerne november 2018

66 NOGLE KONKLUSIONER - BESÆTNINGERNE Øjenåbner USK var guld værd. Grisene døde af noget andet end vi troede. Vores rutiner i forbindelse med halekupering, kastration, injektion mv. er blevet revideret - KRAFTIGT 66...

67 KLASSISKE FEJL OG DERES KONSEKVENSER

68 PATTEGRISELIV HVAD SER VI... Tingene rykker først når: Det vi bliver enige om, bliver sat i værk, med det samme.. og alle skal være med Rettidig omhu ved alle procedurer Vedholdenhed Hold fast i rutinen i mere end 14 dage af gangen det gør det lettere for de ansatte at udføre de ønskede rutiner november 2018

69 PATTEGRISELIV - VEJEN TIL REDUCERET DØDELIGHED Det er ikke nok at have en god hest og en god vogn Sæt dig op på førersædet Tag tømmen = tag lederskab Vis hesten, hvilken vej du vil Hold fast i kursen 69...

70 VI HAR ALLE DET SAMME MÅL. Mange store grise ved fravænning og en tom DAKA-container 70...

71 KLASSISKE FEJL - OG DERES KONSEKVENSER levedøgn Varme Råmælk/mælk 71...

72 72... VARME EN NØDVENDIGHED

73 VARME EN NØDVENDIGHED Temperatur er kritisk i det 1. levedøgn Baxter

74 VARME EN NØDVENDIGHED Grise i 34 C bruger 50 % mere energi end grise i 38 C

75 75... VARME EN NØDVENDIGHED

76 VARME EN NØDVENDIGHED Kammersgård,

77 VARME EN NØDVENDIGHED Gulvvarme, der virker? 77...

78 VARME EN NØDVENDIGHED Overimplementering Hundehulsplader til alle kuld Varmelamper slukkes på dag Watt pærer i alle lamper.. Kig på grisene og handl Det svære og det sjove 78...

79 79... RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED

80 RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED Klarlund Tømningshastighed mavesækken er tom efter 2 timer

81 RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED Max 45 min i hulen 81...

82 82... RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED

83 RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED Fedt versus muskelmasse - spækscanning det nye sort - Disse søer vil vi ikke have ind i farestalden 83...

84 MÆLK EN NØDVENDIGHED Spækscanning Efter løbning Opstaldning efter spækmål i drægtighedsperioden ikke muligt Manglende evaluering ved indsættelse i farestald 84...

85 85... RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED

86 KLASSISKE FEJL - OG DERES KONSEKVENSER Konklusion: Brug arbejdsindsatsen, der hvor den betaler sig bedst Arbejd med forståelse for helheden Fokus på levedøgn Varme Råmælk/mælk 86...

87 FLYTNING AF VIDEN

88 88... POTENTIALEBEREGNER VER. 2

89 89... DAGENS PLANCHER

90 90... DAGENS PLANCHER

91 GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER..?? Findes på

92 92... TIMELAPSE AF FARINGER

93 E-LÆRING GRATIS tilbud til alle Eget tempo Dansk + UKversion 93...

94 94... INTERAKTIV VIDEO (YOUTUBE)

95 95... TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN

VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN Støttet af: VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN ERFARING NR. 1703 Kendskab til dødsårsagen kan få flere pattegrise til at overleve. I projekt PattegriseLIV viste USK-undersøgelser, at

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION Tips og tricks, PattegriseLIV Keld Sommer, svine og byggerådgiver PattegriseLIV Totaldødelighed maks. 20 % i 2020 Landsgennemsnit 2014: 21,9 %(200924,2%) Gefion gns. Lige

Læs mere

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI... PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September LEDER I LANDBRUGET - PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES, VSP Bygholm Landbrugsskole 15. september 2015 2... Rød management model I Blå ledelse

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende [email protected] Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker [email protected] Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: [email protected] HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE overskriften ssata Light Lena Rangstrp-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institt for Hsdyrvidenskab, Århs Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Jl Pedersen

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet

Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet Brug data til at sikre pattegriseliv Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet Agenda HyoLife - Formål - Opstart i besætning - Indhold i rapport - Generelt for deltagende besætninger - Case besætning HyoLiga Formål

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme [email protected] Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Opstramninger i DANISH ordningen

Opstramninger i DANISH ordningen Dyrevelfærd Opstramninger i DANISH ordningen Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin 2014-2020 Større overlevelse blandt pattegrise Større overlevelse blandt søer På sigt skal alle søer gå i løsdrift

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind Farestalden og soen omkring faring Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind Soen omkring faring Indsættelse en uge før faring (min.3 dage før!) i klar faresti Rengjort!! Tildeling

Læs mere

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

IUGR og andre svagfødte grise

IUGR og andre svagfødte grise Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, [email protected] Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, [email protected] Slide

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Optimering af farestalden

Optimering af farestalden Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise

Læs mere

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, [email protected] Københavns Universitet, Institut for Produktionsdyr og Heste Dias 1 Pattegriseoverlevelse

Læs mere

ØGET PATTEGRISEOVERLEVELSE GAV 187 KR./ÅRSSO MERE PÅ BUNDLINJEN

ØGET PATTEGRISEOVERLEVELSE GAV 187 KR./ÅRSSO MERE PÅ BUNDLINJEN Støttet af: ØGET PATTEGRISEOVERLEVELSE GAV 187 KR./ÅRSSO MERE PÅ BUNDLINJEN ERFARING NR. 1702 PattegriseLIV viste, at konstant og vedholdende fokus gav en øget pattegriseoverlevelse. Totaldødeligheden

Læs mere

Soen og pattegrisenes nærmiljø. Scene og deltagere

Soen og pattegrisenes nærmiljø. Scene og deltagere Soen og pattegrisenes nærmiljø Klargøring af faresti Vask og desinfektion Hvorfor redder dette liv (efter alle afsnit)? Printvenlig tjekliste (efter alle afsnit) Hvor er fælderne? Typiske faldgruber hvad

Læs mere

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 [email protected] Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Referater fra indlæg fra Vet-Teams årsmøde Den 10. november 2015

Referater fra indlæg fra Vet-Teams årsmøde Den 10. november 2015 Referater fra indlæg fra Vet-Teams årsmøde Den 10. november 2015 Klik på titel for at komme direkte til referatet. Fokuseret indsats på staldgangen giver bedre indtjening ved slagtesvinene v/ Kristian

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker

Læs mere

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere