Reduktion af dødelighed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reduktion af dødelighed"

Transkript

1 Frokost buffet Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens 21. maj 2014 kl Kan man bruge de døde grise i farestalden til noget? Ved at bruge resultaterne af obduktionsfund fra de døde pattegrise kan man fokusere på specifikke problemer og derved mindske dødeligheden i farestalden.v/ Dyrlæge Birgitta Svendmark Hvilke grise dør i farestalden, hvornår og af hvad Kaffe pause Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand Hypoteser dødfødte 1. Er meget fede eller magre (målt som mm rygspæk) 2. Er dårligt gående i drægtighedsstald 3. Har svært ved at rejse sig i farestalden 4. Har afvigende adfærd i drægtighedsstalden 5. Har opholdt sig kort tid i farestald inden faring. 6. Har kortere drægtighedslængde: 7. Har faret hvor det sædvanlige personale ikke har passet/tilset farestalden (f.eks. i weekenden) 8. Er blevet behandlet mod MMA eller andre sygdomme i drægtighedsperioden eller under faringen 9. Har haft en virus infektion (PRRS, PCV2, PPV og Influenza) eller leptospirose i drægtighedsperioden eller under faringen 10.Højt cortisol niveau før faring 11.Dødfødte i forrige kuld Kort tid i farestald før faring øger risikoen for dødelighed blandt grisene. Lægnummer (gyltekuld øger risikoen for dødelighed). Øget kuldstørrelse øger risikoen for dødelighed. Fødselshjælp og brug af oxytocin øger risikoen for dødelighed. Behandling af soen mod MMA og andre infektioner øger risikoen for dødeligheden i farestalden, smågrisestalden og slagtesvinestalden. Virusinfektioner i søer (PRRS, PCV2, PPV og Influenza) i drægtighedsperioden og under faringen øger risikoen for dødeligheden i farestalden, smågrisestalden og slagtesvinestalden. Køn (kastration) og lav fødselsvægt øger risikoen for dødelighed i farestalden. Lav vægt og alder ved indsættelse i smågrisestald og slagtesvinestald øger risikoen for dødelighed. Flytninger og sammenblanding øger risikoen for at dø. Sygdom hos den enkelte gris øger risikoen for dødelighed i farestalden, smågrisestalden og slagtesvinestalden. 1

2 Materiale og Metode Formål Undersøge risikofaktorer for dødfødte og dødelighed fra fødsel til slagtning på individniveau Besætninger 10 besætninger med dødelighed på 3 % eller mere i smågriseperioden eller slagtesvineperioden Antal grise 1000 levendefødte i hver besætning i alt grise Registreringer Vægt: fødsel, fravænning, ind og ud af slagtesvinestald Flytninger: kuldudjævning, ammesøer, sygestier, sammenblanding etc. Behandlinger: behandlinger ud over rutinebehandlinger Materiale og Metode Obduktioner Dødfødte i besætningen/lab i Kjellerup, døde grise fryses og obduceres på Lab i Kjellerup Virusundersøgelser af dødfødte Organer fra 20 kuld i hver besætning undersøgt for PCV2, PRRS, PVV, Influenza og Leptospirose på DTU Analyse Logistisk regression Oversigt grise Antal Procent Antal kuld 578 Total fødte Død fødte 953 9,5 Levende fødte ,5 Død i farestald ,1 Mangler 154 1,7 Fravænnet ,2 Ind smågrisestald 7271 Døde smågrisestald 145 2,0 Mangler 133 1,8 Ind slagtesvinestald ,2 Døde slagtesvinestald 144 2,1 Mangler ,8 Udvejet ,1 Status farestald Bes A B C D E F G H I Antal kuld Total fødte Levende Død i far Mangler Fravænnet Komplette Frokost buffet Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det Risikofaktorer for dødfødte Kan man bruge de døde grise i farestalden til noget? Ved at bruge resultaterne af obduktionsfund fra de døde pattegrise kan man fokusere på specifikke problemer og derved mindske dødeligheden i farestalden.v/ Dyrlæge Birgitta Svensmark Hvilke grise dør i farestalden, hvornår og af hvad Kaffe pause Alle hypoteserne om dødfødte handler om soen Vi vil finde søer med mange dødfødte. Det betyder at der ca. 50 observationer pr besætning 2

3 Forskel på dødfødte i besætning p=0.002 Lægnummer % dødfødte Besætning 0 dødfødte 1 dødfødte Mindst PLOT Lægnummer pct_dqdf Kuldstørrelse % dødfødte Sammenhæng kuldstørrelse og so alder Mindre end 20, antal Mindre end 20, % dødfødte Mindst 20, antal Mindst 20, % dødfødte 1+2 læg 3+ læg % 10% % 14% Totalfødte PLOT p25 pct_dqdf p75 Flere dødfødte Besætning % kuld med 20+ %kuld med soalder Bonus I seks besætninger er 778 dødfødte grise blevet obduceret. De foreløbige resultater viser, at: % af de dødfødte grise dør under faringen (vurderes ud fra misfarvning af væv) 7, 13, 20, 25, 31 og 34 % af de grise, som var blevet registreret som dødfødte, var levendefødte (lunger viser at de har trukket vejret) 3

4 Hypotese gennemgang Sekundære Hypotese Enkelt vis Samlet 1. Huld ved faring Dårligt gående i dr. stald få reg Svært ved at rejse sig i farestald Ikke registreret - 4. Ligger alene i dr. stald Ikke registreret - 5. Kort tid i farestald inden faring Kort dr. Længde Weekend faringer Dødfødte i forrige kuld Hypotese Enkelt vis Samlet 9. Højt cortisol niveau Ikke undersøgt yderligere 10. Er behandlet mod MMA Fødselshjælp Brugt oxytocin køn Lægnummer Fødselsvægt < Totalfødte Sammenhæng mellem kuldstørrelse og dødfødte Kan antal dødfødte reduceres ved at slagte søer med dødfødte? Kuld størrelse sidst Kuld størrelse nu 0 dødfødte sidste kuld 14,7 17,6 1 dødfødt sidst 17,1 18,0 Flere dødfødte 18,6 18,8 Alle Max 1 dødfødt pr kuld Ingen dødfødte Antal dødfødte Antal fødte % dødfødte ,6% ,5% ,3% Forklaring af begreber Odds Ratio En slags relativ risiko udregnes: Odds ratio > 1 betyder forøget risiko Ods ratio < 1 betyder nedsat risiko P værdi Sandsynligheden for at fundne forskelle ikke skyldes tilfældigheder 5 % er traditionelt brugt som grænseværdi for statistisk signifikans Opsummering dødfødte Statistisk sammenhæng med Lægnummer Fødselsvægt Fødselhjælp Tendens til sammenhæng med Totalfødte Køn Dødfødte i forrige kuld Ingen sammenhæng med Dage i farestald inden faring Weekendfaringer Behandling farefeber (forklaret med fødselhjælp) Drægtighedlængde Soens huld Brug af oxytocin 4

5 Frokost buffet Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det Risikofaktorer for dødfødte Kan man bruge de døde grise i farestalden til noget? Ved at bruge resultaterne af obduktionsfund fra de døde pattegrise kan man fokusere på specifikke problemer og derved mindske dødeligheden i farestalden.v/ Dyrlæge Birgitta Svensmark Hvilke grise dør i farestalden, hvornår og af hvad Kaffe pause Frokost buffet Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det Risikofaktorer for dødfødte Kan man bruge de døde grise i farestalden til noget? Ved at bruge resultaterne af obduktionsfund fra de døde pattegrise kan man fokusere på specifikke problemer og derved mindske dødeligheden i farestalden.v/ Dyrlæge Birgitta Svendmark Hvilke grise dør i farestalden, hvornår og af hvad Kaffe pause Oversigt grise Antal Procent Antal kuld 578 Total fødte Død fødte 953 9,5 Levende fødte ,5 Død i farestald ,1 Mangler 154 1,7 Fravænnet ,2 Ind smågrisestald 7271 Døde smågrisestald 145 2,0 Mangler 133 1,8 Ind slagtesvinestald ,2 Døde slagtesvinestald 144 2,1 Mangler ,8 Udvejet ,1 Diagnoser fordelt på alder i farestald 9 besætninger 100% 90% 80% 70% ledbet 60% blodforgiftning brok 50% tarmlidelse diverse 40% sult klemt 30% ikke levedygtig 20% 10% 0% Dag 1-4 Dag 5-11 Dag 12-frav. Diagnoser fordelt på besætninger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% a b c d e f g h i Besætning ledbet blodforgiftning brok tarmlidelse diverse sult klemt ikke levedygtig Farestald Enkelt vis Samlet 1. Kort tid i farestald Lægnummer < Kuldstørrelse Fødselshjæp Oxytocin MMA Alle behandlinger so Køn Fødselsvægt 2 <.0001 < Sygdomme hos grisen (behandling) 11. Dr. længde Huld Weekendfaring

6 Døde i farestald Parameter OR % døde P-værdi Vægt 1,0 kg ,7 < ,0 < Vægt 1,5 kg ,1 <.0001 Vægt > 1,5 kg 1 7,34 - Hungris , Hangris 1 19,1 - Fødselshjælp nej , Fødselshjælp ja 1 19,9 - Kuld , Kuld , Kuld , Kuld > ,3 - Totalfødte ,3 - Totalfødte ,2 - Totalfødte ,4 - Gennemsnit døde beh/ikke beh Parameter Antal % døde Gris ikke beh Vægt 1,0 kg Gris ikke beh 1,0 < Vægt 1,5 kg Gris ikke beh Vægt > 1,5 kg Gris beh Vægt 1,0 kg Gris beh 1,0 < Vægt 1,5 kg Gris beh Vægt > 1,5 kg Kan behandlingerne blive bedre?? Dødårsager ubehandlede grise i farestalden i 9 bes SUM of pctd by redbir Dødårsager behandlede grise i farestalden i 9 bes SUM of pctd by redbir 1357 grise ikke levedygtig diverse brok 3.83 blodforgiftning grise ikke levedygtig 2.45 diverse 9.20 brok 4.91 blodforgiftning klemt tarmlidelse 6.26 klemt ledbet 7.98 tarmlidelse ledbet 1.62 sult sult Opsummering farestald Statistisk sammenhæng med Lægnummer Fødselsvægt Fødselhjælp Kuldstørrelse Køn Ingen sammenhæng med Dage i farestald inden faring Weekendfaringer Behandling farefeber Brug af oxytocin Drægtighedlængde Soens huld Brug af oxytocin Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald og af hvad Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand 6

7 Oversigt grise Antal Procent Antal kuld 578 Total fødte Død fødte 953 9,5 Levende fødte ,5 Død i farestald ,1 Mangler 154 1,7 Fravænnet ,2 Ind smågisestald 7271 Døde smågisestald 145 2,0 Mangler 133 1,8 Ind slagtesvinestald ,2 Døde slagtesvinestald 144 2,1 Mangler ,8 Udvejet ,1 145 grise Dødårsager i smågrisestalden i 9 bes SUM of pctd by redbir diverse ikke levedygtig 1.49 ledbet 3.73 Mavesår 5.97 brok sult 3.73 blodforgiftning tarmlidelse Smågrisestald Enkelt vis Samlet 1. Kort tid i farestald Lægnummer Kuldstørrelse Fødselshjæp MMA Alle infektioner i soen Oxytocin Køn Smågrisestald Enkelt vis Samlet 9. Frav vægt < Flytninger i farestald Sygdomme hos grisen (behandling i farestald) Fødselsvægt Fravænningsalder Vekselvirkning med fravvgt 14. Huld og Dr længde Dr længde Resultater smågrise Alder og vægt ved fravænning Parameter OR % døde P-værdi Fravvægt 6,5 Frav alder 27 dage 1,93 3, Fravvægt 6,5 Frav alder > 27 dage 1,13 4, Fravvægt > 6,5 Frav alder 27 dage 0,90 1, Fravvægt > 6,5 Frav alder > 27 dage 1 2,0 - I farestald 5 dage inden faring , I farestald > 5 dage inden faring 1 3,5 - vægt > 6,5 og frav alder > 27 vægt > 6,5 og frav alder 27 vægt 6,5 og frav alder > 27 vægt 6,5 og frav alder % døde i smågrisestald 7

8 Ophold i farestald inden faring I farestald >5 dage inden faring I farestald 5 dage inden faring Opsummering smågrise Statistisk signifikant sammenhæng med Fravvænningsvægt Fravvænningsalder Ophold i farestald inden faring Ikke påvist sammenhæng med Behandlinger og flytninger af grise Dage i farestald inden faring Weekendfaringer Behandling farefeber Brug af oxytocin Drægtighedlængde Soens huld Brug af oxytocin % døde i smågrisestaldstald Oversigt grise Antal Procent Antal kuld 578 Total fødte Død fødte 953 9,5 Levende fødte ,5 Død i farestald ,1 Mangler 154 1,7 Fravænnet ,2 Ind smågisestald 7271 Døde smågisestald 145 2,0 Mangler 133 1,8 Ind slagtesvinestald ,2 Døde slagtesvinestald 144 2,1 Mangler ,8 Udvejet ,1 Dødårsager i slagtesvinestalden i 9 bes SUM of pctd by redbir 144 grise ledbet 8.51 Mavesår sult 2.13 diverse tarmlidelse brok 7.45 blodforgiftning Slagtesvinestald Enkelt vis Samlet 1. Kort tid i farestald Lægnummer Kuldstørrelse Fødselshjæp Oxytocin MMA Køn fravgt Flytninger i farestald Sygdomme hos grisen (behandling i fare) Fødselsvægt Slagtesvinestald Enkelt vis Samlet 12. Huld Dr længde MMA Alle beh soen Alder indsættelse sl stald Frav alder Flytninger smågrisestald Sygdomme hos grisen (behandling i smg) Indsættelsesvægt sl

9 Døde slagtesvinestald Parameter OR %døde P-værdi Totalfødte , Totalfødte , Totalfødte ,6 - Alder 79 dage , < Alder 84 dage , < Alder 90 dage , Alder > 90 dage 1 1,3 - Dødelighed slagtesvin Alder > 90 dage 84 < Alder 90 dage 79 < Alder 84 dage Alder 79 dage Totalfødte19-33 Totalfødte Totalfødte % Døde i slagtesvinestalden Opsummering sl. svin Statistisk signifikant sammenhæng med Totalfødte Alder ved indsættelse Ikke påvist sammenhæng med Behandlinger og flytninger i farestald og smågrisestald Andre testede parametre Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald og af hvad Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand Tilvækst slagtesvin Bes Tilvækst g/dag Minimum Maksimum A B C D E F G H I Hypoteser tilvækst Slagtesvinestald Enkelt vis Samlet 1. Kort tid i farestald Lægnummer Kuldstørrelse Fødselshjæp og oxytocin 0.915/ / MMA Køn <.0001 < fravgt 2 < Flytninger i farestald Sygdomme hos grisen (behandling i fare) Fødselsvægt <.0001 <

10 Hypoteser tilvækst Slagtesvinestald Enkelt vis Samlet 11. Huld Dr længde Kuldstørrelse Alder indsættelse sl <.0001 < Frav alder Flytninger smågrisestald Sygdomme hos grisen (behandling i smg) Indsættelsesvægt sl 2 <.0001 <.0001 Tilvækst sl. svinestald Parameter Tilvækst g/dag P-værdi Totalfødte Totalfødte Totalfødte Hunkøn 925 <.0001 Hankøn 947 Fravvægt 5,6 kg 921 < ,6 kg < Fravvægt 6,5 kg ,5 kg < Fravvægt 7,5 kg Fravvægt > 7,5 kg Tilvækst sl. Svinestald 2 Parameter Tilvækst g/dag P-værdi Fødselsvægt 1,15 kg 916 < ,15 kg < Fødselsvægt 1,37 kg ,37 kg < Fødselsvægt 1,60 kg Fødselsvægt > 1,60 kg Tilvækst sl svin 3 Parameter Tilvækst g/dag P-værdi startvægt 31,5 kg start alder 83,4 dage 925 <.0001 startvægt 31,5 kg start alder > 83,4 dage 917 <.0001 startvægt > 31,5 kg start alder > 83,4 dage startvægt > 31,5 kg start alder > 83,4 dage Tilvækst slagtesvin Alder og vægst ved indsættelse Fødselsvægt > 1,60 kg 1,37 kg < Fødselsvægt 1,15 kg < Fødselsvægt Fødselsvægt 1,15 kg Fravvægt > 7,5 kg 6,5 kg < Fravvægt 7,5 kg 5,6 kg < Fravvægt 6,5 kg Fravvægt 5,6 kg Hankøn Hunkøn Totalfødte19-33 Totalfødte Totalfødte startvægt > 31,5 kg og start alder > 83,4 dage startvægt > 31,5 kg og start alder > 83,4 dage startvægt 31,5 kg og start alder > 83,4 dage startvægt 31,5 kg og start alder 83,4 dage Gennemsnit daglig tilvækst g/dag 10

11 Opsummering tilvækst sl. svin Statistisk signifikant sammenhæng med Totalfødte Køn Fødselsvægt Fravænningsvægt Indsættelsesvægt Alder ved indsættelse Ingen sammenhæng med Behandlinger og flytninger i farestald og smågrisestald Andre testede parametre Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand Opsummering Hørte du at: Soens alder betyder mest for antallet af dødfødte Søer med dødfødte i forrige kuld kan med fordel observeres ved næste faring Antal dødfødte kræver en nærmere undersøgelse De flest dødfødte dør på vej ud Du skal bruge krudtet de rigtige steder i farestalden Du skal behandle de små grise nænsomt Hvis søerne selv kan fare dør færre grise i farestalden Færre hangrise vil dø hvis der udvises omhu ved kastration Opsummering Hørte du at? Fravænningsvægten betyder mest for overlevelsen i smågrisestalden, alder har mindre betydning Grise med lav alder (hurtigtvoksende?) ved indsættelse i slagtesvinestalden har størst risikofor at dø Tilvæksten i slagtesvinestalden påvirkes af hele grisenes opvækst Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand 11

12 Kom godt hjem 12

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR.1052 Undersøgelse viser, at det er muligt at reducere dødeligheden blandt grisene i farestalden med op til 55 % og i smågrisestalden

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn Rygspækscanning af søer Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv Klassisk huld vurdering Mager Huld 1

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3 Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE Svend Haugegaard, lab. Kjellerup, VSP, SEGES 27.4. 2016 DET, JEG VIL SIGE ER: Danske grise har rigtigt meget mavesår 2...

Læs mere

Optimering af farestalden

Optimering af farestalden Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN MEDDELELSE NR. 1054 God management betyder mest for reduktion i dødeligheden i farestalden, mens infektioner med amerikansk PRRS udgør en stor

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE overskriften ssata Light Lena Rangstrp-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institt for Hsdyrvidenskab, Århs Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Jl Pedersen

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Smertebehandling til store og små

Smertebehandling til store og små Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere