Referater fra indlæg fra Vet-Teams årsmøde Den 10. november 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referater fra indlæg fra Vet-Teams årsmøde Den 10. november 2015"

Transkript

1 Referater fra indlæg fra Vet-Teams årsmøde Den 10. november 2015 Klik på titel for at komme direkte til referatet. Fokuseret indsats på staldgangen giver bedre indtjening ved slagtesvinene v/ Kristian Jensen, Konsulent ved Danish Crown. Ulven ER kommet Hvordan beskytter vi os mod andre farer, som truer fra syd? v/jessie Kristoffersen, Dyrlæge Vet-Team og Anne Ovesen, Dyrlæge Vet-Team. Kulturforskelle og samarbejde på tværskulturforskelle og samarbejde på tværs v/ Sine Harving, Antropolog og Anne Jacobsen, Agronom, ledelsesrådgivere fra LMO PattegriseLIV hvad går projektet ud på, og hvad viser de første resultater? v/ Dorthe Poulsgård, Projektleder, Landbrug og Fødevarer. Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? v/thomas Hansen, Dyrlæge Vet-Team og Allan Nørgaard, Svineproducent Aulum.

2 Fokuseret indsats på staldgangen giver bedre indtjening ved slagtesvinene Kristian Jensen fra Danish Crown, Ejerservice holdt et interessant indlæg til årsmødet, hvor han bla. redegjorde for forudsætningen for at være med i den rådgivning, som Danish Crown tilbyder. Her er det eneste krav, at man er andelshaver OG er villig til at lave E- kontrol. Programmet, som bruges til at lave E-kontrollen med, stilles gratis til rådighed af DanichCrown, men man skal selv taste data ind i det. Tiden, som DC tilbyder at rådgive i, skal bruges på staldgangen og ikke til at sidde foran computeren og taste data ind. DanichCrown har forskellige rådgivningskoncepter, hvor der betales en fast pris for den ydelse, man bestiller - for nærmere information skal man kontakte Ejerservice, og der kan man få prisen at vide på de forskellige modeller. Derefter slog Kristian Jensen fast, at rådgivning virker der har været mange projekt baserede rådgivningsforløb som f.eks Plus 25 kr pr slagtesvin, Turbo på slagtesvin, Turboplus på slagtesvin og nu minus 30 Fes, som ahr vist dette. Mange producenter fokuserer på, at kødprocenten skal være op mod 61 %, hvilket også er godt, hvis den er. Man skal dog vurdere, hvor man ligger på skalaen for at kunne afgøre, om det kan betale sig at lave tiltag, som kan være med til at hæve kødprocenten. Tabel 1 nedenfor er taget fra VSP notat 1507, 2015 Her kan det ses at kødprocenter under 59 straffes hårdt. Man vil desuden kunne, hvad man kan tjene ved at hæve kødprocenten ½-1 point, hvilket skal sættes op mod det, som det koster at lave dette tiltag.

3 Slagtevægten på grisene er af stor betydning for at få det optimale ud af hver gris det viser sig ofte at en effektiv indsats på udvejning af grise, er nemme penge at tjene. Dette skal ses i sammenhæng med at få tilrettelagt en optimal leveringsstrategi for den enkelte besætning, hvilket man ofte starter med at få gjort. En anden ting, som der skal fokuseres på for at optimere slagtesvineproduktionen, er regulering affoderautomater, ventilation og selvfølgelig håndtering af syge grise. Kristian s budskab var helt klart, at RÅDGIVNING VIRKER, og det er til landmandens fordel, men det kræver, at man gør en indsats. Ulven ER kommet Hvordan beskytter vi os mod andre farer, som truer fra syd? Syd for Danmarks grænser ses flere alvorlige virussygdomme, herunder blandt andet Afrikansk Svinepest og PED, som vi meget gerne skal forhindre i at komme ind i vores besætninger. En af de bedste måder at gøre det på, er at have stort fokus på smittebeskyttelse. Men hvad er smittebeskyttelse? Kort fortalt, er det kunsten at undgå at flytte smitstoffer ind og ud af besætningen. Et af de første trin i smittebeskyttelsen er at sikre, at man har et veldefineret besætningsområde med kun én indgang. Indgang skal ske gennem et rent og velindrettet forrum. Der skal være en uren zone med plads til at hænge udetøjet, en omklædningsflade med håndvask (samt sæbe, papirhåndklæder og sprit) og en ren zone, hvor man trækker i besætningstøjet. Overtrækstøj skal også inkludere sokker til dyrlæge / håndværker, så der ikke slæbes smitte med mellem besætninger på sokkerne. Fokus skal også rettes på besøg fra udlandet og de efterfølgende karantænetider, som skal overholdes. Karantænetiden afhænger af hvilket land, vedkommende har besøgt, graden af personkendskab, og hvorvidt der har været kontakt til andre svinebesætninger. Karantænetiden svinger fra ingen til 24 timer, fra man har krydset den danske grænse. Hvis man er i tvivl, skal man dog forlange 24 timer for at sikre sin besætning selv bedst muligt. Derudover er et vigtigt at understrege, at man ALTID skal tage et bad og skifte

4 tøj/fodtøj, inden man går i besætningen, samt at man IKKE må medbringe udenlandske fødevarer til svinebesætninger. Et andet område, hvor det er vigtigt at have sin smittebeskyttelse for øje, er i forbindelse med udlevering af dyr til slagtning og levebrug. Der er flere måder, hvorpå det kan foregå, men des mindre kontakt mellem bil + chauffør og besætning des bedre. Derudover må rengøring efter udlevering IKKE blive et område, som man slækker på. Rengøringen skal være med sæbe og desinfektionsvæske, og om vinteren skal det være umiddelbart efter udleveringen. Adgang til besætningen igen er først efter bad + tøjskift, og såfremt det er en SPF besætning, er der desuden 12 timers karantæne. I forbindelse med direkte eksporter anser vi risikoen for smitte som værende forøget det er nemlig ofte udenlandske biler, der muligvis har kørt i områder, der er ramt af eksempelvis PED, som afhenter grisene! I den forbindelse skal I huske at være jeres egen grænsekontrol. I skal kende vaskecertifikaterne. Med det grønne certifikat må der køres direkte til jeres besætning efter vask, mens der med det røde certifikat skal holde 48 timers karantæne. I skal sørge for at tjekke certifikaterne enten på ved at sende en sms til med bilens registreringsnummer eller ved at hente en app til jeres smartphone. Når certifikatet så er tjekket, skal I sørge for at kontrollere, at bilen rent faktisk også ER ren. Hvis ikke I er tilfreds med rengøringen, er det vigtigt, at I afviser bilen - der kommer ikke andre, og gør det for jer. Smittebeskyttelse lyder nogle gange lidt kedeligt. Men når man kigger på hvor hurtigt, eksempelvis Afrikansk Svinepest har spredt sig indenfor de seneste år, så bør det være motivation nok i sig selv. Hvis I er i tvivl om noget, så tøv ej med at spørge jeres dyrlæge.

5 Kulturforskelle og samarbejde på tværs VET-TEAM Det er generelt svært at forklare, hvad kultur er. Kultur kan sammenlignes med sæbebobler, de er lette at se, men de sprænges, når vi rører ved dem. Kultur er den lim af vaner og mønstre, der holder os sammen som virksomhed. Kulturen kan sammenlignes med et isbjerg kun 10 % er synligt. Kulturen på en arbejdsplads kan deles i 3 lag: 1. Det vi ser Hvordan er arbejdspladsen indrettet? Hvordan taler vi sammen? Hvornår har vi pauser? Hvordan går vi klædt? 2. Gør vi det, vi siger? Hvilke nedskrevne regler har vi? Hvilker visioner har ejer/leder? 3. Fælles dybtliggende antagelser De uskrevne regler Det vi tror på Vores syn på verden, mennesker og menneskets handlinger Kultur og lederopgaven. 3 hovedregler om kultur: 1. Vi ser altid det positive i vores egen kultur og ser det negative i andre kulturer 2. Det er vanskeligt at ændre meninger om andre personer 3. Det, vi forventer at andre mennesker gør/eller bliver, sker ofte. Ledelse Ledelser er at tilføre situationen det, den mangler. Ledelse handler om: At se den enkeltes potentiale og motivere medarbejderne til at udnytte sit potentiale i arbejdet At sætte en retning, så alle ved, hvad målet er, og så alle kender spillereglerne Vær en meget tydelig leder, vis klart hvad der er ok, hvad der ikke er At tage godt imod de udenlandske medarbejdere og give dem en god introduktion til Danmark og arbejdet. Erfaringer fra ledelsesrådgivning: Pas på med at en negativ adfærd ikke kommer til at fylde meget, f.eks. en person kommer altid for sent til tavlemøder, eller en medarbejde er meget syg. Når der

6 spørges ind til, hvor ofte det sker, eller hvornår det skete sidst, øges bevidstheden om, hvor stort problemet reelt er. Husk at se på dig selv Vi forventer, at andre kulturer synes, at Danmark er et paradis Det er en god ide at have en mentor til nye medarbejder, så disse sættes ind i virksomhedens kultur herunder såvel skrevne som uskrevne regler. Rygekultur/politik vigtigt at få det sagt, defineret Jo langsommere du er, jo mere får du i løn. Vigtigt at få defineret klare regler for over/merarbejde I flere andre kulturer er fejl en grim ting, så det er vigtigt at få talt om dem. En god idé er at fejre ens fejl f.eks. med kvajebajer eller kage Sociale arrangementer lærer hinanden at kende, styrker samarbejdet Har du husket at sige, hvordan du gerne vil have at hus og have skal holdes få det sagt Flere positive fordomme om udlændinge: de brokker sig ikke, de møder til tiden, er stort set aldrig syge, og hvis de er, kommer de alligevel Gad vide, hvad de siger om os? o Svage ledere, der ikke tør tage beslutninger o Rod i organisationen ingen planlægning o Uansvarlige, slappe, hyppigt syge o Egoister o Lukkede/ viser ikke følelser Viden om kulturforskelle mellem lande På hjemmesiden er det muligt at sammenligne (arbejds-)kulturen i flere forskellige lande. 0tan9ar9 0tan30ar30 0tan20ar20 0tan10ar10 0tan29ar29 0tan19ar19 0tan9ar9 0tan30ar30 0tan20ar20 0tan10ar10 0tan0ar0 Danmark Ukraine Polen Rumænien

7 Sammenligning af magtdistance: Lille magtdistance betyder fladt hierarki og kort afstand mellem leder og manden på gulvet. Her forventes selvstændighed og initiativ fra medarbejderen Høj magt distance betyder tro på autoriteter fremfor viden. Her forventes lydighed, man gør som chefen siger, tænker ikke selv. Sammenligning af individualisme: Handler om hvorvidt folk opfatter sig selv som individ eller som medlem af en gruppe I en individualistisk kultur er der relativt løse sociale rammer. Det forventes man tager sig af sig selv og sin nærmeste familie I den kollektive kultur tager man sig af sin gruppe og personlige relationer betyder meget. Sammenligning af usikkerhedsundvigelse: Handler om hvor meget man bekymrer sig om det ukendte, og i hvilket omfang man forsøger at undgå usikkerhed Stor usikkerhedsundvigelse: o Ledere beskæftiger sig med daglig drift. Færre ideer og mindre strategisk tænkning. Vi fixer problemerne, når de opstår Lille usikkerhedsundvigelse: o Færre love og regler, lederend opgave er mere strategisk Sammenligning af langsigtet orientering: I kulturer med langsigtet orientering vægtes fremtiden højest, og sparsommelighed og udholdenhed vægtes højt. Kortsigtet orientering vægter fortid og nutid højt og værdier som respekt for traditioner, ikke at tabe ansigt, opfylde sociale krav vægtes højt. Her skal resultater ses straks. Danmark har en smule kortsigtet orientering, typisk for vestlige lande. Vi fokuserer på nuet og nyder livet lige nu, men vi har også fokus på fremtiden og på at lægge en mere langsigtet strategi. Motivation til at arbejde o I Danmark motiveres vi ofte af et behov for selvrealisering, da vi har styr på andre og mere basale ting (Påskønnelse, kærlighed/tilhør, sikkerhed og fysiske behov) o I andre lande motiveres befolkningen af mere basale behov f.eks. at få brød på bordet, have et hjem og et sikkerhedsnet

8 PattegriseLIV hvad går projektet ud på, og hvad viser de første resultater? Idéen til projektet stammer fra de politiske målsætninger om at nedsætte den totale pattegrise dødelighed i Danmark til under 20 % før Med total pattegrisedødelighed menes der grise, der dør før fravænning inklusiv dødfødte. Dette tal kan ikke læses direkte af E-kontrollen, men kan beregnes ud fra: Totalfødte grise per kuld = Levende fødte/kuld + Dødfødte/kuld Døde grise per kuld= Totalfødte per kuld Fravænnede per kuld Total pattegrisedødelighed= Dødegrise per kuld * 100/ Totalfødte per kuld Den totale pattegrisedødelighed varierer meget fra besætning til besætning, 10 % af landets besætninger har en total pattegrisedødelighed over 26 %, mens 27 % har en total pattegrisedødelighed under 20 %. Variationen i total pattegrisedødelighed dækker over en tilsvarende stor variation i dødelighed i diegivningsperiode og antallet af dødefødte. Sammenlignes landets besætninger kan der ikke påvises en sammenhæng mellem totalfødte og dødfødte. Det er altså muligt at have få dødfødte og mange levendefødte! Der er en forskel på 1,1 dødfødt, når de bedste 10 % sammenlignes med dårligste besætninger. Projekt PattegriseLiv er kendt viden, der formidles målrettet til de deltagende besætninger i et 9 måneders rådgivningsforløb efterfulgt af en 6 måneders opfølgnings periode. Målet er, at kendt viden skal nå helt ud på staldgangen. Der er i projektet 3 forskellige måder at formidle viden. Model 1: Management, rådgivningen kommer fra en farestaldsrådgiver og besætningsdyrlægen Model 2: Ledelse, rådgivningen kommer fra en farestaldsrådgiver og en ledelsesrådgiver Model 3: Mentor, her kommer rådgivningen fra en mentor, der ofte er en besætningsejer fra en besætning med få problemer og gode resultater Der er i alt 30 besætninger med i projektet, hvoraf halvdelen startede i april og de sidste startede i september. Der ligger ikke endelige resultater fra projektet, men de første erfaringer kan være en god inspirationskilde i Jeres besætninger.

9 Hvad dør grisene af? Besætningen samler og indsender i en periode alle pattegrise til obduktion på laboratoriet i Kjellerup (USK pattegris) Obduktionskursus med egne grise, så farestaldspersonalet selv kan stille enkle diagnoser Hvornår dør grisene? (foreløbige tal fra projektet, det er en god idé at lave jeres egen oversigt) 67,9 % af grisene dør i første til 4. levedøgn. Heraf er: o 45,4 % klemt o 18,5 % døde af sult o 19 % svagfødte 21,7 % af grisene dør i 5. til 12. levedøgn o 10,5 % af grisene dør fra 13. levedøgn til fravænning. Fra 5. levedøgn til fravænning dør o 32,6 % fa grisene af blodforgiftning o 13 % af utrivelighed o 11,7 % bliver klemt En alternativ gennemgang af de døde grise fra de deltagende besætninger gav en opdeling hvor o 24 % af de døde grise skyldes grisen o 36 % af de døde grise skyldes soen o 40 % af de døde grise skyldes dig selv Faglige fif opsamlet fra projektet: Tildeling af halm til soen før faring reducerer behovet for fødselshjælp og antallet af dødfødte Mange kolde og svage grise efter fødsel undgås ved at lægge halm bag ved soen lige før forventet faring Flamingo varmekasse under varmelampen (maksimal kanthøjde 7 cm) til de mindste grise Grise med blodforgiftning er svære at skelne fra klemte grise Blodforgiftning skyldes ofte:

10 o Halekupering: Skævt snit Dårlig hygiejne For kold halebrænder o Tandslibning: Sår i tandkødet (forkert instruktion og manglende præcision) o Kastration: Manglende instruktion Sløv kniv/tang Manglende hygiejne Det går for stærkt! Råmælksforsyning er vigtig o Splitmalkning af store kuld o Kuldudjævning en patte per pattegris Brug af overtræksfutter/støvler i stier med diarré mindsker smittespredningen Udtørring af stier med kalk og kartoffelmel kan give forstoppelse og døde pattegrise Øvrige fif fra projektet Tingene rykker først når o Det, vi bliver enige om, bliver sat i værk med det samme og alle er med også det svageste led) o Rettidig omhu ved alle procedurer o Vedholdenhed, 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, hele året En hyppig fejl, når en aftalt procedure ikke følges, er at vi forstår noget forskelligt og efterfølgende gør noget forskelligt. Aftalen skal laves, og det skal vises, hvordan tingene skal gøres efterfølgende. Ved at arbejde sammen med personalet opdages svigt i procedurer. Et fælles firmasprog, som alle taler i frokoststuen, sikrer en holdfølelse

11 Tavlemøder er en god ting Sørg for at bedste mand er på opgaven. o Sammensæt weekend teams efter evner/erfaring o Fokus på oplæring både af nye ansatte men også af ferie- weekendafløsere. Spørg eventuelt din besætningsdyrlæge ved næste besøg hvilke af ovennævnte tiltag, der kan være relevante i din besætning! Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Allan Nørgård, Vinding, valgte i efteråret 2013 at totalsanere sin so besætning med 850 søer med 30 kogs produktion. Grundet status var prisen for grisene for lav, og desuden var udgifterne til vacciner og medicin udgifter vokset stabilt. Desuden var fornøjelsen ved at bære døde klimagrise ud dagligt begrænset. Status før sanering: konventionel, men med Ap2+6+myc+DK+US+ødem+nys. Medicin og vacciner løb op i 836 kr pr årsso. Da beslutningen blev taget, blev Svinerådgivningen v. Dorthe Poulsgård; Vet-Team v. Thomas Hansen kontaktet, og der blev regnet økonomi, lavet en handlingsplan og ikke mindst en tidsplan. Der er udover so-ejendommen yderlige 2 andre ejendomme med slagtesvin, der ligger i passende afstand fra søerne. En af ejendommen blev hurtig tømt og rengjort efter alle kunstens regler og mere til. Polte blev udvalgt, indkøbt og løbet på pågældende ejendom, efter at den varblevet SPF godkendelse. Løbende blev de øvrige ejendomme tømt. Vi valgte at vaske og desinficerer som ved en Salmonella DT104 sanering, da vi af erfaring ved, at ødemsygen er svær at komme af med selv efter normal sanering. F.eks blev al overjord rundt om ejendommene fjernet, og der blev efterfølgende kalket. Vi fulgte op med et besøg af desinfektionsrådgiver Ove Christoffersen for at sikre, at ingen ting blev overset.

12 Økonomien så således ud -Manglende DB søer kr -Manglende DB slagtesvin kr -Omskiftning besætning kr -Ekstraordinær vedligehold kr -Rengøring, desinfektion mv kr Omkostninger i alt kr -Sparede vacciner (ikke pcv2) kr -Sparet medicin kr --2% døde klimagrise kr --0,1 Fesv/kg tilvækst i klima kr -+20 kr./solgt smågris kr -+25 kr/slagtesvin kr merindtægt pr år kr Tilbagebetalingstid på 2,1 år Før sanering Efter sanering Forskel Høj effektivitet i sohold: 30+ Høj effektivitet i sohold: 30+ Ingen Lavt foderforbrug avlsdyr Lavt foderforbrug avlsdyr ingen Høj dødelighed i klima: Lav dødelighed i klima: 2% -3,5% 5,5% Høj udgift til medicin og Lav udgift til medicin og -538 kr/so vacciner: 836 kr/so (incl. klima og sl.) vacciner: 298 kr/so(incl.klima og slagtesvin) Lavere notering: ½ konv. + ½ pulje midt/vest + 18 kr tillæg for vac. Højere notering: ½ SPF + ½ pulje SPF PRRS neg kr tillæg +19,50 kr/gris

13 Tidshorisonten Uge : Kontakt til dyrlæge Uge : Kontakt til Svinerådgivningen Uge : Møde med Svinerådgivningen Uge : Åbyvej 3 tømt Romvigvej 4 Uge : Polte leveret på Åbyvej 3 Uge : 1. løbning Uge : Sidste faring Uge : Vindingvej 6 tømt Romvigvej 4 Uge : 1. faring VET-TEAM Erfaring 2 år efter: - Stort stykke arbejde. - Økonomien indfriet. - Sjovere at passe grise. Status 1,5 år efter er stadig ren SPF. Ødemsygen er også væk.

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI... PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September LEDER I LANDBRUGET - PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES, VSP Bygholm Landbrugsskole 15. september 2015 2... Rød management model I Blå ledelse

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen

Læs mere

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Regionalt møde, PattegriseLIV Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Hvad har vi fået ud af at deltage i PattegriseLIV? Fodermester Frida Gretarsdottir, Aagård ApS Svinerådgiver Lars Winther, LandboNord

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014 September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

RÅDGIVNING DER RYKKER

RÅDGIVNING DER RYKKER RÅDGIVNING DER RYKKER Økonomisk stormøde for svineproducenter 2. November 2016, Gefion Ledelseskonsulent Tove Goldbeck Jensen, Gefion Hvad virker og hvordan synliggøre Det lange seje træk = Forløb VSP

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Dag 1. Hvordan generer og formidler vi bedst viden der virker,

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Afregningssystem - hvad passer dig bedst? Afregningssystem - hvad passer dig bedst? Kongres for svineproducenter 2009 Af: Kons. Bjarne Knudsen, Afregningsmodeller fra DC DC-logistik Danish Crown Antal Hele læs Alm. AI-AU Sektionsvis Flex Alm.

Læs mere

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Vejehold Trimmer produktionen

Vejehold Trimmer produktionen Vejehold Trimmer produktionen Af Dyrlæge Michael Agerley Gainmax.Svinevet.dk 9 Svinedyrlæger Pia Conradsen Lise-Lotte Pedersen Kristian Havn Jan Andersen Anne-Sofie Karkov Michael Agerley Peter Gram Susanne

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indsigt Vækst Balance. DANISH Produktstandard Oktober 2010. DANISH Transportstandard April 2011, version 2.0

Indsigt Vækst Balance. DANISH Produktstandard Oktober 2010. DANISH Transportstandard April 2011, version 2.0 Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 DANISH Transportstandard April 2011, version 2.0 Introduktion Standarden omfatter følgende områder: producenten transportører af levende klovbærende

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Sanering og saneringsøkonomi Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Emner Hvorfor sanere? Hvilke sygdomme kan man sanere for? Risikoen for gensmitte Hvordan sanere?

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men

Læs mere

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen År 2020 Præsentation År 2020: 4 mill. færre DK slagtninger end idag. 400 producenter færre end i dag. 20% færre grise end i dag. Betyder:

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt

Læs mere

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie

Læs mere

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

PROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk

PROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk PROCES MANUAL Formålet med følgende proces er at opridse en metode til, at afklare konkrete forhold i afdelingen eller i et team, som har betydning for stress og trivsel. Trin 1 i processen: I har en ½

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Af: Helle Lauritsen Formålet med KøbenhavnerAkademiet er en blanding af læring og dannelse. 108 drenge tog til Tisvildeleje for at stave, læse og regne være

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

GUIDE. til ugens vigtigste møde. Mødet med dig selv som eneste deltager. www.birgittefeldborg.dk

GUIDE. til ugens vigtigste møde. Mødet med dig selv som eneste deltager. www.birgittefeldborg.dk GUIDE til ugens vigtigste møde Mødet med dig selv som eneste deltager www.birgittefeldborg.dk TA K F O R DI DU HAR VALGT AT DOWNLOADE GUIDEN TIL UGENS VIGTIGSTE MØDE MØDET MED DIG SELV SOM ENESTE DELTAGER.

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo SOLRØD KOMMUNE BØRNEINSTITUTIONEN PARKBO Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo Kerneopgaven i Parkbo: En pædagogisk tilgang der tager vare på Barnets selvfølelse Positive udvikling Sociale kompetence

Læs mere

SEGES P/S seges.dk ET KORT TILBAGEBLIK. DAGENS PROGRAM DAGENS PROGRAM FORTSAT MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS DELTAGERMØDE

SEGES P/S seges.dk ET KORT TILBAGEBLIK. DAGENS PROGRAM DAGENS PROGRAM FORTSAT MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS DELTAGERMØDE DAGENS PROGRAM Kl. 10.00 Velkomst, v. projektleder Lisbeth Shooter Kl. 10.05 Minus30 Årstale, v. pressechef Jens Hansen, Danish Crown Kl. 10.35 Året der gik, v. projektleder Lisbeth Shooter MINUS 30 FE

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig Dan Bysted, fagdyrlæge i Ø-Vet A/S Ø-Vet A/S består af 11 svinedyrlæger, som yder veterinær rådgivning Nødvendige, men dyre Vacciner til søer og grise

Læs mere

GUIDE TIL MERE EFFEKTIVE ARBEJDSVANER

GUIDE TIL MERE EFFEKTIVE ARBEJDSVANER GUIDE TIL MERE EFFEKTIVE ARBEJDSVANER Indledning Tak fordi du har valg at downloade guiden til mere effektive arbejdsvaner. Jeg går ud fra, at du har downloadet denne guide, fordi du har et ønske om at

Læs mere

DB-tjek, hvad kan du bruge det til!

DB-tjek, hvad kan du bruge det til! DB-tjek, hvad kan du bruge det til! Af Pernille Elkjær, Syddansk Svinerådgivning 13. januar 2015, Svineproducentens Dag Hvad får du? Besætningsrapport med benchmarking Udpegning af og økonomisk potentiale

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Producent-info 9-2014 [26.09.14]

Producent-info 9-2014 [26.09.14] 1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen

Læs mere

Hygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte

Hygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 6. oktober 2014 Uge 41 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere