Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Transkript

1 Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme

2 Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009 Der er ikke påvist en ny sygdomsårsag, der giver diarré Ingen rød tråd i behandling

3 Introduktion Veldrevne besætninger Uafhængig af sundhedsstatus Uafhængig af staldsystem og foderanlæg

4 Diagnoser, grise 0-5 dage 2008 Laboratorium for Svinesygdomme 5% 8% Klemt Sult Diarré Forstoppelse Blodforgiftning Lungebetændelse Sodekzem Andet 79%

5 Erfaringer med spædgrisediarré Systematik i undersøgelse Laboratorieundersøgelser Gennemgang af foder Søernes velbefindende

6 Erfaringer med spædgrisediarré Sund fornuft God pasning af søer og de nyfødte pattegrise Råmælk Varme

7 Case 1

8 Case søer Salg af 7 kg s grise Besætningen overtages af ny ejer, der begynder at udskifte de gamle søer

9 Case 1 30% 1. lægs søer Diarréudbrud starter i løbet af 2 uger Antibiotika uden effekt på diarré Dødelighed stiger hurtigt fra 10% til 24%

10 Case 1 50% af kuldene har diarré % af grisene i hvert kuld rammes Diarré på 3. levedøgn, men ses ned til 1. levedøgn

11 Case 1 10 pattegrise til laboratorieundersøgelse

12 Case 1 Obduktion Pæne grise Maver fyldt med mælk Vandigt tarmindhold

13 Case 1 Laboratorieundersøgelser Negative for sygdomsfremkaldende E. coli Massiv forekomst af Tarmbrand, type A Negativ for almindelig Tarmbrand, type C Positiv for Rotavirus

14 Tiltag case 1 Søerne vaccineres mod Tarmbrand type A Fokus på pasning af søer og grise i de første døgn efter faring Elektrolyt tildeling til grisene kan holde dødeligheden nede Dødeligheden er faldet

15 Case 2

16 Case 2 Besætning med 1700 søer Produktion af 7kg s grise Konventionel Eget tillæg af polte Vådfoder i farestald

17 Efter høst 2008 opstår problem med pattegrisediarré Case 2

18 Case 2 Medicinering af søer med antibiotika Smertestillende medicin af alle søer Behandling af alle grise mod diarré Foderkonsulent laver løbende optimeringer af foder Diverse hjælpestoffer og vacciner

19 USK-pattegris, 30 grise i 1. leveuge

20 Case 2 Diagnoser, 30 grise, 0-4 dage Antal grise Undervægtige Sult Tarmbetændelse Klemt Andet

21 Case 2

22 Case 2

23 Case 2 Aldersforløbet af sult- og diarré-grise 120 Procent døde grise Sult Tarmbetændelse Alder i dage

24 Case 2

25 Konklusion laboratorium Ingen fund af tarmsygdomme Sult Søerne malker dårligt

26 Case 2 Fund af PRRS DK Meget lidt PRRS klinik Flere omløbere Enkelte kastninger Alle søer vaccineres imod PRRS Diarré forsvinder efter 3 måneder

27 Case 3

28 Case 3 Besætning med 600 søer Sektionerede farestalde Tørfoder Klimastalde på anden ejendom Indkøbte polte Fravænner grise pr. årsso

29 Case 3 Klinisk undersøgelse Pæne grise, der får diarré Diarré forekommer hos både gylte- og sokuld Obduktioner: Mavesække fyldt med mælk USK-gris på laboratoriet

30 Case 3 Diagnoser fordelt efter alder, 43 grise Antal grise dage 5-10 dage Undervægtige Klemt Sult Tarmbetændelse Blodforgiftning Andet

31 Grisenes størrelse Antal grise Undervægtig, under 800 gram Under middel Normal

32 Mavens fyldningsgrad, sammenlignet med grisens størrelse, 1-2 dage Antal grise Undervægtig Under middel Normal Fuld mavesæk Tom mavesæk

33 Laboratoriets konklusion Ingen fund af sygdomsfremkaldende bakterier Ingen sultgrise Over 50% af de døde grise er undervægtige

34 Besætningsdyrlægens konklusion 15,4 levendefødte grise pr. kuld Ingen sygdomme hos søerne Normalt antal gylte Sofoder Ingen effekt af ændringer i sofodring Nedsat proteinniveau Bedre kvalitet råvarer Øget hygiejne

35 Grisene Betydning for diarré

36 Grisene Størrelse Per Sangild, KU-Life

37 Fødselsvægt 800 g fødselsvægt: 50 % dødelighed 1100 g fødselsvægt: 20 % dødelighed Per Sangild

38 0 Temperaturfald 30 minutter efter fødsel -1 Grader < < < > 2000 > 2200 Fødselsvægt, gram Efter Hoy, 2002

39 800 gram Overlever Temperaturfald Tab af sukkerdepoter

40 800 gram Temperaturfald Overlever Tarmen tager skade

41 Normal tarm Beskadiget tarm - kulde Per Sangild

42 Dårlig optagelse af næringsstoffer og væske Bakterierne får bedre vækstbetingelser Per Sangild

43 800 gram Temperaturfald Overlever Tarmen tager skade Diarré

44

45 Grisene Mælk nok Betydning for diarré

46 Mælk nok? Omkring fødsel vokser tarmen meget hurtigt i forhold til resten af kroppen Tarmens vægt fordobles på de 3 første levedage Tværsnit af normal tarm Per Sangild, KU-Life

47 Mælk nok? Sult: Ikke energi og protein til tarmens hurtige vækst

48 Normal tarm Beskadiget tarm - sult Per Sangild

49 Mælk nok? Nedsat tarmfunktion giver diarre Grisen vil få en unormal tarmflora

50 Grisene Mælk nok Råmælk Betydning for diarré

51 Råmælk 800 g fødselsvægt: 70 min til de får mælk første gang 1100 g fødselsvægt: 40 min til de får mælk første gang Per Sangild, KU-Life

52 Råmælksantistoffer, efter faring Råmælksantistoffer, koncentration Timer efter faring

53 Spædgrisediarre i forhold til faringslængde Diarré-kuld Ikke diarré-besætninger

54 Grise, der har været udsat for: Kulde Sult Dårlig råmælkskvalitet Stiller større krav til pasning - og især de små

55 Case 3 Tiltag i besætningen Den bedste farestaldspasser passer grisene i det første levedøgn

56 Konklusion 1. Systematik af diarréundersøgelser 2. Sund fornuft 3. God pasning af soen og de nyfødte pattegrise

57