Målbeskrivelse. Diagnostisk Radiologi

Transkript

1 Målbeskrivelse Diagnostisk Radiologi 1

2 Foreløbig målbeskrivelse i diagnostisk radiologi Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Radiologisk Selskab, bestående af: Overlæge Vibeke Andree Larsen (KAS Glostrup) Overlæge Birthe Højlund Bech (Rigshospitalet) Overlæge Charlotte Strandberg (KAS Gentofte) Overlæge Anne-Grethe Jurik (Århus Kommunehospital) Afdelingslæge Claus V. Jensen (Rigshospitalet) 1.reservelæge Hanne Sandstrøm (RAS) 2

3 Indledning Beskrivelse af specialet Radiologi omfatter alle aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder og de aspekter af interventionel radiologi samt invasiv terapi som falder ind under den kliniske radiologiske afdelings område. En radiolog skal have en god klinisk baggrund, idet der i udøvelse af specialet kræves et tæt samarbejde med de kliniske afdelinger. Man skal besidde den viden som er relevant for diagnostisk og funktionel billeddannelse og kunne sikre valg af hensigtsmæssige diagnostiske samt terapeutiske strategier. Specialets organisation Den overvejende del af specialet er lokaliseret i sekundærsektoren i både de funktionsbærende enheder (FBE) og højtspecialiserede enheder (HSE). Den radiologiske afdeling er en central afdeling på ethvert hospital og er en tværgående samarbejdspartner for samtlige øvrige kliniske afdelinger. I år 2001 var der i alt 83 radiologiske afdelinger fordelt i alle amter, heraf 8 med lands/landsdelsfunktioner. Der er kun beskeden funktionsvaretagelse i primærsektor, idet der kun findes praktiserende speciallæger i diagnostisk radiologi i Københavns og Frederiksberg kommuner samt i Århus Amt. Ved lægetællingen i år 2000 var der i alt 548 normerede stillinger på de radiologiske afdelinger. Der findes øjeblikket ca. 20 normerede uddannelsesforløb pr. år; men antallet øges formentlig i de kommende år. Udviklingstendenser Radiologien er præget af en meget hurtig teknologisk udvikling, specielt vedrørende invasive procedurer, ultralyd-, MR og CT- skanning, digitaliseret konventionel radiologi, teletransmission og PACS systemer (elektronisk arkivering og kommunikation). Det totale antal radiologiske procedurer har været nogenlunde stationært de senere år, men fordelingen mellem de enkelte procedurer har ændret sig. Således er antallet af MR-, CT,- og ultralydskanninger steget betydeligt, mens der har været et tilsvarende fald i antallet af konventionelle undersøgelser, en udvikling der må forventes at accelerere på baggrund af rekommendationerne i Den Nationale Kræftplan og Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter (Dansk implementering af EU direktivet vedr. medicinsk stråling), der trådte i kraft den De nye undersøgelsesmetoder er betydelig mere lægekrævende end den konventionelle radiologi, idet radiologen i langt højere grad er involveret i selve afviklingen af undersøgelserne. Denne ændring i fagets arbejdsmetode gælder både for CT, ultralyd og MR scanning. Valget af fremgangsmåden og disponeringen af undersøgelserne er væsentlig for at opnå en besvarelse af et givent klinisk spørgsmål. Det kræves derfor at en speciallæge i diagnostisk radiologi ikke alene behersker en diagnostisk viden, men også en viden om, hvordan konkrete diagnostiske problemer løses både med hensyn til valg mellem en stor mængde af forskellige tekniske muligheder og med hensyn til evt. digital efterbehandling af det primære billedmateriale for at belyse den kliniske problemstilling bedst muligt. Diagnostisk ultralyd hører generelt til under det radiologiske speciale, men har dog også fået en vis udbredning i de kliniske specialer. Flere meget avancerede ultralydskanninger udføres ofte af radiologer i 3

4 samarbejde med klinikere som teamfunktion. Disse teamfunktioner er meget vigtige for optimal patientbehandling, forskning og udvikling. Indenfor de seneste år har der været en tendens til at konvertere åben kirurgi til mindre invasive billedvejledte procedurer. Enten forestår radiologen behandlingen alene eller i tæt samarbejde med kirurger og medicinere. Eksempler på denne udvikling er den dramatiske stigning i anvendelsen af perkutan drænage, feks. perkutan etablering af afløb fra lever, galdeblære og nyrer, samt mere avancerede indgreb såsom placering af stentgrafts som behandling af simple aortaaneurismer. Det må således forudses, at radiologien i de (mange) kommende år vil have et tiltagende behov for specialister, der behersker digital radiografi, MR-, CT- og ultralydskanning. Det er givet, at dette behov ikke tilfredsstilles af fagets aktuelle uddannelseskapacitet. Interesseområder Radiologer arbejder ofte i interesseområder, som både kan være sygdoms-, organ-, alders- og modalitetsrelateret. En enkelt radiolog kan være involveret i flere interesseområder. Thoraxradiologi Abdominal radiologi Urogenital radiologi Neuroradiologi Muskuloskeletal radiologi Kar- og interventionsradiologi Pædiatrisk radiologi Onkologisk radiologi Mammaradiologi MR skanning Ultralydskanning 4

5 Beskrivelse af uddannelsens opbygning. Radiologisk uddannelse 6 år (72 måneder) 1) Introduktionsuddannelse: 12 måneder på radiologisk afdeling ved FBE. 2) Hoveduddannelse: 60 måneder på radiologisk afdeling ved hhv. FBE og HSE. Teoretiske moduler Teoretiske kurser omfatter dels tværfaglige og dels specialespecifikke kurser. En nøjere gennemgang er i afsnit 5. Det skal sættes op i blokdiagram med tidsrelationer? 5

6 Læringsmetoder For hver af de opstillede mål (kompetencekrav) er det beskrevet, hvordan målet kan nås. Beskrivelsen omfatter således en anvisning af den eller de veje forskellige læringsmetoder der kan føre til erhvervelse af den ønskede kompetence. Ved beskrivelse af de forskellige Læringsmetoder er læringsrammerne overvejet. Læringsrammerne henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Disse rammer skabes dels af den uddannelsessøgende læge selv, dels af uddannelsesstedets organisatoriske forhold, arbejdstider, menneskelige ressourcer, kulturen, gældende arbejdsstrategier etc. Læringsrammerne er inddraget i overvejelserne af Læringsmetoderne, men ikke angivet i målbeskrivelsen. Uddannelsesprogram og uddannelsesplan I uddannelsesprogrammet skal der udarbejdes et afsnit om læringsrammerne inklusiv definition af vejlederfunktionen. Der skal også ved udfærdigelse af uddannelsesprogrammer angives, at læringsrammerne skal vurderes. Uddannelsesplanen skal på baggrund af de i målbeskrivelsen definerede kompetencer og læringsmetoder indeholde et afsnit som beskriver den uddannelsessøgende læges egne mål, forudsætninger og egenskaber herunder en beskrivelse af, hvordan vedkommende påtænker at handle ud fra de opstillede målsætninger. Definition af de forskellige Læringsmetoder De forskellige Læringsmetoder afhænger af om den uddannelsessøgende læge befinder sig i teorirummet eller praksisrummet. I teorirummet og deltagelse i teoretisk kursus stimer på afdelingsniveau og ved undervisning i mindre grupper mellem vejleder og uddannelsessøgende. Inden for radiologien vil meget af den teoretiske undervisning være IT-baseret og for mange afdelingers vedkommende ved anvendelse af PACS. Kursusdeltagelse vil for introduktionsuddannelsen kunne foregå ved kurser lokalt i regionerne og for hoveduddannelsens vedkommende i forbindelse med specialespecifikke kurser samt kurser i forskningsmetode. For opnåelse af de nødvendige kompetencer er det en forudsætning af den uddannelsessøgende møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner og udarbejder de anviste opgaver. Selvstudier Det forudsættes at den uddannelsessøgende i radiologi af egen drift, men tilskyndet af vejleder sætter sig ind i relevant lærebogsstof (flere lærebøger angivet i målbeskrivelsen), relevante tidsskrifter, afdelingsinstrukser, vejledninger vedrørende radiologiske procedurer og Røntgenbekendtgørelsen. Inden for radiologien findes mange IT-baserede undervisningsprogrammer som er meget velegnede til selvstudium. indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan dokumenteres ved at den uddannelsessøgende læge fører ordnet optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, instrukser, CD-rom o.s.v. 6

7 Case præsentation og/eller litteraturopgave med formaliseret feedback Hermed forstås at den uddannelsessøgende læge præsenterer en gennemgang af et undersøgelsesforløb, gennemgår de undersøgelser der har været under en vagt (evt. ved hjælp af PACS) eller gennemgår en videnskabelig artikel fra et radiologisk tidsskrift sammen med vejleder og/eller mentor. Det er ikke meningen at der skal afleveres en skriftlig opgave. af andre og udarbejdelse af skriftligt materiale Hermed forstås at den uddannelsessøgende læge skal afholde nogle af afdelingens undervisningstimer, undervise radiografer og læger på et lavere uddannelsesniveau. De uddannelsessøgende kan også på skift undervise hinanden efter et givet program. Her skal vejleder og /eller mentor være tilstede. Deltagelse i planlægning af afdelingens undervisningstimer. Aktiv deltagelse i udformning og vedligeholdelse af instruksbog, patientvejledninger samt generelle radiologiske referenceprogrammer og undersøgelsesprocedurer. Forskning, forskerkurser, projekter I den radiologiske speciallægeuddannelse er der krav til den uddannelsessøgende læge om udarbejdelse af en projektopgave som led i forskningstræning. Den uddannelsessøgende skal lære at udvikle eget facit blandt flere løsningsmodeller og være sin egen holdning bevidst. De teoretiske elementer af forskningstræning vil typisk blive udviklet i forbindelse med de tværfaglige forskerkurser. Den mere praktisk betonede del af forskningstræningen kan foregå ved deltagelse i afdelingens forskningprojekter, kvalitetsarbejde eller som mindre litteraturbaserede opgaver. Et projekt vil typisk blive defineret løseligt af vejlederen med efterfølgende konkretisering af den uddannelsessøgende. I praksisrummet pet med feedback Enhver konfrontation mellem speciallæger og uddannelsessøgende læger er en uddannelsessituation, der går begge veje. I radiologien er dette vigtigt at udnytte både ved udførelsen af de forskellige undersøgelser samt ved intern afdelingskonference og ved konference med de kliniske afdelinger. Feedback er også vigtig i undervisningssituationer, idet man lærer bedst ved at undervise. Derfor er det vigtigt at den uddannelsessøgende læge fra første ansættelse trænes i at fremlægge en problemstilling kort og klart. Den uddannelsessøgende læge skal selv tage initiativ til at blive evalueret., det gælder både fra kolleger, vejleder, patienter og samarbejdende personale. Den uddannelsessøgende skal engageres så meget som muligt i konferencer med de kliniske afdelinger, da dette er en stor del af radiologens daglige arbejde. Fremgangsmåden er at overvære, holde konferencen og beskrive billederne under supervision med overgang til selvstændigt at kunne afholde konferencen med kliniske afdelinger. Klinisk fokuseret ophold For at kunne tilrettelægge et optimalt diagnostisk undersøgelsesforløb er det nødvendigt med en vis viden om de samarbejdende kliniske specialers behandlingsmetoder og behandlingsbetingelser. Det kan også i være nødvendigt at foretage behandling af akut opståede tilstande på radiologisk afdeling. Denne del af uddannelsen bør afvikles som et ophold på en klinisk afdeling med relevans for et af de radiologiske interesseområder. Der skal foreligge et uddannelsesprogram for opholdet. 7

8 . Den uddannelsessøgende læge skal gøre sine egne overvejelser ud fra et gennemført diagnostisk forløb eller afholdelse af en klinisk konference. Disse refleksioner nedfældes i en læringsdagbog og skal efterfølgende drøftes med vejleder og/eller mentor. Evalueringsstrategier Om evaluering generelt Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer og vurdering af læringsrammerne. Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Den anvendte kompetencevurdering skal afgøre om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekrav er derfor formuleret således at det kan afgøres om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. Kompetencevurderingen foretages løbende med henblik på dokumentation evaluering og evt. justering. Det er væsentligt, at de kompetencer, som vurderes afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. Vurdering af læringsrammerne Læringsrammer henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Dette skal angives i uddannelsesprogrammerne. Definition af de forskellige evalueringsstrategier. Observation af færdigheder og adfærd (struktureret kollegial bedømmelse) Herved forstås en umiddelbar vurdering og en senere opfølgning på konkrete kompetencer, som den uddannelsessøgende læge har demonstreret i udførelsen af arbejdsopgaver. Uddannelsesstedet skal for specifikke kompetencer udarbejde en struktur for denne feedback i form af kompetencekort, checkliste eller lignende. Det er en forudsætning for denne feedback, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. Der er ved den umiddelbare feedback tale om formativ evaluering beregnet på at vejlede og korrigere den uddannelsessøgende læge, mens den summative evaluering finder sted efter endt ophold indenfor de forskellige interesseområder samt i de efterfølgende strukturerede vejledersamtaler. Den radiologiske undersøgelse, som den uddannelsessøgende læge har forestået vil typisk blive forevist til en af røntgenafdelingens konferencer og her blive evalueret ved, at en speciallæge gennemgår undersøgelsen i forbindelse med forevisningen og herefter tager skridt til en eventuel modificering af den uddannelsessøgendes færdigheder. Den uddannelsessøgendes evne til at erkende egne grænser kan evalueres gennem en kombination af modifikation af foretagne undersøgelser og den uddannelsessøgendes optræden i den daglige kliniske virksomhed. Tekniske færdigheder kan ligeledes især evalueres gennem kollegial supervision snarere end ved egentlige opgaver. Multiple choice questionnaire test (MCQ-test) og progressionstest.(pg-test) Ved MCQ test forstås en skriftlig test, hvor hvert spørgsmål besvares ved valg mellem flere valgmuligheder. En progressionstest udgøres af en skriftlig spørgsmålssamling på spørgsmål i vigtig funktionel viden. 8

9 Teoretisk viden og delelementer af de tekniske færdigheder, herunder den praktiske anvendelse af strålehygiejniske forskrifter og metoder, samt den uddannelsessøgendes diagnostiske færdigheder er velegnet til at blive evalueret ved denne metode. MCQ- test og PG-test kan i radiologien være computerbaseret, evt. ved anvendelse af PACS.. Vurdering af logbogens optegnelser Her er tale om både løbende evalueringssamtaler samt de egentlige strukturerede aftalte samtaler mellem den uddannelsessøgende læge og en udpeget vejleder og/eller mentor hvor der foregår en samlet vurdering af logbogens optegnelser, MCQ test, casepræsentation, drøftelse af refleksioner osv. Almindelig daglig korrektion og vejledning påhviler alle afdelingens læger. Kompetencekrav Den ekspertise den radiologiske speciallæge skal besidde, kan hensigtsmæssigt opdeles i kompetencer erhvervet i forløbet af hhv. introduktionsuddannelsen og hoveduddannelsen. Den radiologiske uddannelse sigter på at uddanne en speciallæge, der som afdelingslæge kan varetage de procedurer, som forekommer under såvel det daglige arbejde som under vagtarbejdet på en radiologisk afdeling på en funktionsbærende enhed eller alternativt kunne fungere som praktiserende speciallæge. De angivne kompetencer er minimumskompetencer som alle speciallæger i radiologi skal kunne. Det forventes dog at alle speciallæger i radiologi inden for dele af specialet udvikler kompetencer, der ligger langt ud over mininumskompetencerne. Dette vil typisk være inden for et af de i radiologien definerede interesseområder 9

10 A. Introduktionsuddannelsen Formålet med introduktionsstillingen er at give en radiologisk uerfaren læge mulighed for at danne sig et indtryk af specialet med hensyn til valg af eget fremtidige speciale. Dette medfører dels, at introduktionslægen skal præsenteres for en række af de metoder og modaliteter som findes i det radiologiske speciale og dels opnå en begrænset ekspertise, som kan videreføres, hvis introduktionslægen vælger specialet. Forudsætningen for at påbegynde en uddannelse til speciallæge er gennemgået turnusuddannelse. Elementære forudsætninger for arbejdet på en radiologisk afdeling vil derfor ikke blive nævnt; det antages eksempelvis at lægen behersker anatomi, fysiologi og biokemi og kliniske færdigheder på et niveau, der svarer til den medicinske embedseksamen og gennemført turnusuddannelse. Introduktionstiden i radiologi er præget af, at introduktionslægen skal kunne betjene det udstyr en radiologisk afdeling anvender, og skal samtidig tilegne sig de færdigheder, der kræves for optimal radiologisk diagnostik. Tilegnelsen af teoretisk viden i introduktionsuddannelsen foregår overvejende ved superviseret undervisning fra afdelingens ældre kolleger, evt. suppleret med lokale specialespecifikke kurser, samt kursus i ledelse, administration, samarbejde og vejledning. Hertil kommer selvstudie af relevant faglitteratur, inkluderende tidsskrifter. Nedenstående specialespecifikke bøger kan anvendes i introduktionsuddannelsen Grainger RG & Allison DJ: Diagnostic radiology eller Sutton D: A textbook of radiology and imaging. Nordisk Lærebog i radiologi. Keats TE: Normal variants simulating disease. Poul Erik Andersen: Basal og klinisk radiologi: Thorax. FADL Anne Grethe Jurik: Basal og klinisk radiologi: Bevægeapparatet. FADL De efterfølgende kompetencekrav beskriver hvilke kompetenceniveau lægen skal have opnået ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. Da radiologiske undersøgelser er meget forskellige og udføres med forskellig hyppighed på de enkelte afdelinger vil det ikke være muligt at udføre alle undersøgelser med samme rutine. For at opnå den nødvendige kompetence er der derfor lavet følgende niveaudeling: Selvstændig udførelse uden supervision Selvstændig udførelse med assistance fra specialist. Deltaget under udførelsen af undersøgelsen Overværet eller assisteret ved undersøgelsen. De anførte lærings- og evalueringsstrategier kan enten være obligatoriske eller valgfrie. De valgfrie er angivet med kursiv. Kompetencekravene er i det følgende opdelt i følgende afsnit: Medicinsk ekspert Sundhedsfremmer Kommunikator Akademiker Samarbejder Professionel Leder/administrator 10

11 Medicinsk ekspert Strålehygiejne og strålefysik Viden om strålehygiejne er nødvendigt både for patienternes, øvrigt personales og lægens egen sikkerhed. Hovedformålet med undervisning i strålehygiejne er at sikre at lægen kan metoder til begrænsning og optimering af bestråling. Elementer af strålehygiejne kan evalueres både ved iagttagelse af lægens håndtering af procedurer og anvendelse af apparatur samt ved en direkte test, f. eks. baseret på computerassisteret indlæring og testning. MÅL STRÅLEFYSIK LÆRINGSMETODE EVALUERING Kunne redegøre for frembringelse, udbredelse og filtrering af røntgenstråler Kunne redegøre for kv og ma(s) som indstillingsmuligheder ved konventionel røntgen og ved CT Kunne redegøre for den kvalitative ændring af røntgenstrålingen ved ændring af henholdsvis kv og ma indstillinger. Kunne redegøre for konsekvenser for patientbestråling, ved ændring af kv og ma MÅL STRÅLEHYGIEJNE LÆRINGSMETODE EVALUERING Kunne redegøre for kilder til patient- og personalebestråling samt metoder til begrænsning af disse. Kunne redegøre for fundamentale regelsæt for røntgendiagnostik, især Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til patientdiagnostik. Kontraststoffer Viden om de forskellige både parenterale og enterale kontraststoffers egenskaber og anvendelse i radiologien er nødvendig for optimal diagnostik. MÅL KONTRASTSTOFFER LÆRINGSMETODE EVALUERING Kunne redegøre for røntgenkontraststoffernes sammensætning: Bariumsiulfat, jodbaseret Kunne redegøre for valg af kontraststoffer til intavenøs anvendelse: ikke-joniserede, lavosmolære, jodbaserede kontraststoffer Kunne redegøre for valg af kontraststoffer til anvendelse udenfor karbanen, specielt valg mellem vandige (jodbaserede) kontraststoffer og bariumsulfat MÅL - KLINISKE FÆRDIGHEDER LÆRINGSMETODE EVALUERING Kunne diagnosticere akut opståede medicinske/kirurgiske problemstillinger i røntgenafdelingen såsom vaso-vagalt shock, akut kontraststofreaktion, bronchospasmer og hjertestop og kunne foretage den indledende behandling af disse tilstande. Kunne udføre og lede genoplivningsbehandling. Klinisk ophold 11

12 Radiologiske procedurer; færdigheder og teoretisk viden Færdigheder vedrørende radiologiske procedurer skal være baseret på praktisk funktion ved de forskellige radiologiske modaliteter, inkluderende konventionelle røntgenundersøgelser, ultralydskanning (UL), CT-skanning og MR-skanning. Dette skal suppleres med teoretisk undervisning lokalt. Følgende tekniske og organrelaterede færdigheder skal være erhvervet ved afsluttet introduktionsuddannelse: MÅL TEKNISK VIDEN LÆRINGSMETODE EVALUERING KONVENTIONELLE RØNTGENUNDERSØGELSER Kunne redegøre for den tekniske baggrund for konventionelle røntgenundersøgelser og gennemlysningsundersøgelser samt for strålebelastningen ved disse. Kunne udføre gennemlysningsundersøgelser på strålehygiejnisk forsvarlig vis samt kunne optage diagnostisk sufficiente billeder. CT-SKANNING Kunne redegøre for princippet bag CT-skanning, såvel single som multi-slice CT UL-SKANNING Kunne redegøre for de forskellige typer af ultralydprober, deres fordele, begrænsninger og anvendelsesområde. MR-SKANNING Kunne redegøre for de basale principper bag T1 og T2 vægtede MR optagelser 12

13 MÅL THORAXRADIOLOGI LÆRINGSMETODE EVALUERING RTG AF THORAX Kunne redegøre for indikationsområder. Kunne afgive beskrivelse/svar. CT AF THORAX Deltaget under udførelsen af undersøgelsen. UL AF PLEURA Kunne udføre skanning selvstændigt med med henblik på pleuraeksudat og afgive beskrivelse/ svar. MR AF MEDIASTINUM 13

14 MÅL - ABDOMINAL RADIOLOGI RTG. OVERSIGT OVER ABDOMEN Kunne udføre undersøgelsen selvstændigt uden supervision, samt afgive beskrivelse/svar. LÆRINGSMETODE EVALUERING CT AF ABDOMEN Kunne redegøre for almindeligste indikationsområder. Deltaget under udførelsen af undersøgelsen. UL AF ABDOMEN Kunne redegøre for de almindeligste indikationsområder Skal selvstændigt udføre undersøgelser med assistance fra specialist af simple problemstillinger og afgive svar/beskrivelse. ENTERALE KONTRAST UNDERSØGELSER AF GASTROINTESTINAL- KANALEN(KONTRAST PER OS ELLER PER RECTUM) Kunne gennemføre kontrastundersøgelsen selvstændigt på strålehygiejnisk korrekt vis og afgive svar/ beskrivelse. FISTULOGRAFI Kunne udføre undersøgelsen selvstændigt uden supervision. MR AF RETROPERITONEUM 14

15 MÅL - UROGENITAL RADIOLOGI LÆRINGSMETODE EVALUERING OVERSIGT OVER NYRE- OG URINVEJE, SAMT INTRAVENØS UROGRAFI Kunne gennemføre denne type af undersøgelser selvstændigt uden supervision hos voksne og kunne afgive svar/beskrivelse. CT AF URINVEJE Kunne udføre undersøgelsen med assistance fra specialist og kunne afgive diagnostisk forslag. UL AF URINVEJE Kunne udføre undersøgelsen selvstændigt med assistance fra specialist kunne afgive beskrivelse/svar. MR AF UROGENITALORGANERNE 15

16 MÅL NEURORADIOLOGI LÆRINGSMETODE EVALUERING KONVENTIONELLE RØNTGENUNDERSØGELSER AF COLUMNA, KRANIE INCL. ANSIGTSSKELET OG BIHULER Kunne redegøre for de almindeligste indikationsområder Kunne afgive beskrivelse/svar evt. i samarbejde med specialist CT CEREBRUM Kunne redegøre for de almindeligste indikationsområder samt kunne planlægge undersøgelsen i samarbejde med en radiograf. Kunne diagnosticere typiske tilfælde af blødning, infarkt, hydrocephalus og tumor samt kunne afgive beskrivelse/svar. CT COLUMNA Kunne planlægge undersøgelsen i samarbejde med en radiograf samt under supervision af specialist kunne diagnosticere fraktur og prolaps samt afgive beskrivelse/svar. MR AF CEREBRUM OG COLUMNA MÅL - MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI LÆRINGSMETODE EVALUERING KONVENTIONELLE RØNTGENUNDERSØGELSER Kunne vurdere optagelsens kvalitet og diagnostiske værdi. Kunne diagnosticere almindelige lidelser og afgive beskrivelse/svar. observation af adfærd CT AF KNOGLER/LED Kunne diagnosticere typiske frakturer og kunne afgive beskrivelse/svar i samarbejde med specialist. UL AF HOFTE- OG KNÆLED MHP. ANSAMLING Kunne udføre en skanning og diagnosticere en større ledansamling i hofte- og knæled samt afgive beskrivelse/svar. MR AF KNOGLER/LED 16

17 MÅL - KAR OG INTERVENTION LÆRINGSMETODE EVALUERING UNDEREKSTREMITETSFLEBOGRAFI/ULTRALYD Kunne diagnosticere dyb venetrombose (DVT) i underekstremiteten i samarbejde med specialist og afgive beskrivelse/svar. ANGIOGRAFIER INTERVENTIONELLE PROCEDURER Kunne redegøre for almindeligste indikationsområder. Kunne redegøre for behandlingernes terapeutiske værdi. 17

18 Kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel Visse kompetencer henhørende under kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel erhverves prægraduat samt under turnus- og introduktionsuddannelsen og det endelige niveau for den radiologiske speciallæge er angivet under hoveduddannelsen. Følgende færdigheder er dog et krav for at kunne fungere på en radiologisk afdeling, og kompetencerne svarende til disse skal være opnået ved fuldendt introduktionsstilling. MÅL KOMMUNIKATOR LÆRINGSMETODE EVALUERING Kunne etablere kontakt til patienter, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere i en form præget af empati, tillid og situationsfornemmelse. Kunne effektuere afdelingens regler for opnåelse af patientsamtykke i forbindelse med undersøgelser. Kunne indsamle relevant information om patienten fra journal eller ved konference med kliniker således at der kan vejledes korrekt om valg og prioritering af billeddiagnostisk undersøgelse evt. i samarbejde med specialist. Kunne udforme et klart, kort og fuldstændigt undersøgelsesresultat såvel skriftligt som mundtlig indeholdende de billeddiagnostiske fund, mest sandsynlige differentialdiagnoser og anbefale eventuelle supplerende undersøgelser. Forstå vigtigheden af kommunikationen med henvisende klinikere og kunne skelne mellem hvornår et undersøgelsesresultat skal formidles akut eller elektivt. Kommunikations kursus Vurdering af arbejdspraksis MÅL SAMARBEJDER LÆRINGSMETODE EVALUERING Kunne etablere og udvikle effektive samarbejdsrelationer i tværfaglige teams, specielt skal den uddannelsessøgende være i stand til at samarbejde konstruktivt med radiograferne om undersøgelsesplanlægning og udførelse. Kunne samarbejde med lægerne og andet personale fra de kliniske afdelinger MÅL LEDER OG ADMINISTRATOR LÆRINGSMETODE EVALUERING Kunne redegøre for sygehusvæsenets opbygning samt afdelingens administrative forretningsgange. Kunne redegøre for regler angående patientens selvbestemmelse, og informeret samtykke. PROCEDUREVEJLEDNINGER Kunne anvende afdelingens skriftlige procedurevejledninger og patientinformationer. Vurdering af arbejdspraksis 18

19 HJERTESTOP Kunne redegøre for og handle i overensstemmelse med afdelingens procedurer i forbindelse med hjertestop. Vurdering af arbejdspraksis KATASTROFEBEREDSKAB Kunne handle i overensstemmelse med afdelingens be redskabsplan og kunne redegøre for alarmering i forbindelse med katastrofesituationer. Vurdering af arbejdspraksis BRAND Kunne redegøre for institutionens regler for alarmering og handling i forbindelse med brand. Vurdering af arbejdspraksis MÅL SUNDHEDSFREMMER LÆRINGSMETODE EVALUERING INDIKATIONER/KONTRAINDIKATIONER Kunne foretage en relevant udspørgen af patienten for at sikre at der ikke foreligger kontraindikationer for den påtænkte procedure eller indgreb, f.eks. i forbindelse med anvendelsen af kontraststoffer, graviditet, MR-skanning. Kunne rådgive om brug og misbrug af radiologiske undersøgelser med hensyntagen til strålehygiejniske forhold. Vurdering af arbejdspraksis MÅL AKADEMIKER LÆRINGSMETODE EVALUERING Kunne foretage en kritisk vurdering af medicinsk litteratur herunder kunne gennemføre en medline søgning Forskningstræningskursus Vurdering af arbejdspraksis MÅL PROFESSIONEL LÆRINGSMETODE EVALUERING Kunne erkende egne personlige faglige og etiske grænser. 19