Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Diagnostisk Radiologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Diagnostisk Radiologi"

Transkript

1 beskrivelse for introduktionsuddannelsen i Diagnostisk Radiologi Dansk Radiologisk Selskab Sundhedsstyrelsen Februar

2 beskrivelse for introduktionsuddannelsen i diagnostisk radiologi Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: beskrivelse, speciallægeuddannelsen, speciale, diagnostisk radiologi Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Versionsdato: Februar 2009 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2

3 I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelser for de lægelige specialer. beskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. beskrivelserne for de lægelige specialer udarbejdes i tæt samarbejde med de videnskabelige selskaber. beskrivelsen for introduktionsuddannelsen i diagnostisk radiologi er udarbejdet i samarbejde med Dansk Radiologisk Selskab. Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Februar

4 Forord beskrivelsen for introduktions- og hoveduddannelsen i diagnostisk radiologi blev oprindeligt udarbejdet af et udvalg under Dansk Radiologisk Selskab på baggrund af oplæg fra Sundhedsstyrelsen efter speciallægekommissionens betænkning om lægelig videreuddannelse. Dette førte til målbeskrivelsen godkendt i 2004 som er anvendt indtil nu. Der var mange gode tanker og nye ideer i versionen af målbeskrivelsen fra Omfanget og formuleringen har dog vist sig at være relativ besværlig i praksis. Dansk Radiologisk Selskabs Koordinerende Uddannelsesråd, som i mellemtiden er dannet, har taget sig af revisionen af målbeskrivelsen. Udvalget har besluttet sig for at der fremover skal være en målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen og en for hoveduddannelsen, for at få mindre dokumenter, som skulle være lettere at håndtere. Revisionen er blevet til efter udsendelse af spørgeskema til de radiologiske afdelinger og indhentning af erfaring fra uddannelsesrådene i de tre regioner samt kommentarer fra yngre læger. beskrivelsen ligger på Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside (www.drs.dk) hvor også andre nyttige links omkring uddannelsen findes. Der er i den nye målbeskrivelse taget hensyn til dels at de hyppigst brugte modaliteter mange steder er ændret fra gennemlysning til CT, men også et forsøg på at tage hensyn til den ændrede placering af de enkelte specialer, som følge af sygehusplanen. Den nye målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen skulle således være mere fleksibel og udvalget håber, at den vil være et godt instrument til at vurdere om introduktionslægen finder specialet interessant og er egnet til dette. beskrivelsen vil være gældende for alle introduktionslæger, som starter efter Sundhedsstyrelsens godkendelse i Dansk Radiologisk Selskabs koordinerende uddannelsesråd modtager gerne kommentarer og forslag til rettelser. 4

5 Indledning...7 Organisation af specialet:... 7 Udviklingstendenser indenfor specialet:... 7 Speciallægeuddannelsens opbygning...8 Introduktionsuddannelsens formål og opbygning...8 Introduktionslægens arbejdsområde:... 8 Formål med introduktionsuddannelsen:... 9 Introduktionsuddannelsens opbygning... 9 Kompetencekrav og kompetenceudvikling...9 Kompetencekrav:...9 Kompetenceudvikling: for kompetence: Vidensmål: Underskrifter i logbog...12 Obligatoriske kurser...12 Kompetencekrav Modaliteter Strålehygiejne Kontraststoffer Kliniske færdigheder Anvendelse af rette ndersøgelsesmetode/radiologisk strategi Thoraxradiologi Abdominal radiologi Urogenital radiologi Muskuloskeletal radiologi Neuroradiologi Kommunikator Samarbejder Leder/administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel...21 Appendix Introduktionsuddannelsens opbygning...21 Introduktionsuddannelsen beskrives ved hjælp af: Portefølje: Definitioner og beskrivelse af læringsmetoder...22 : : Videnssøgning og formidling: Læringsdagbog: Kursus: Definitioner og beskrivelse af evalueringsmetoder...23 :

6 vejledersamtale: Audit af beskrivelser: Bedømmelse af videnssøgning og formidling: graders evaluering: Det faglige vurderingsskema:

7 Indledning Diagnostisk radiologi er et spændende og alsidigt speciale, som omfatter diagnostik ved hjælp af forskellige medicinske billedsystemer (røntgen, ultralyd, computer tomografi (CT) og magnetisk resonans (MR)), samt forskellige billedvejledte invasive procedurer. Drænanlæggelser, stentbehandling og ballonudvidelser er eksempler på radiologiske interventionelle procedurer og behandlinger. Den billeddiagnostiske afdeling er en central afdeling på ethvert hospital og er en tværgående samarbejdspartner for samtlige øvrige kliniske afdelinger. De diagnostiske samt terapeutiske procedurer forudsætter en tæt kommunikation med de henvisende klinikere for at sikre hensigtsmæssige strategier. Det kræves derfor, at en speciallæge i diagnostisk radiologi ikke alene behersker en diagnostisk viden, men også en viden om, hvordan konkrete diagnostiske problemer løses både med hensyn til valg mellem en stor mængde af forskellige tekniske muligheder og med hensyn til mulig digital efterbehandling af det primære billedmateriale for at belyse den kliniske problemstilling bedst muligt. Radiologer arbejder ofte i interesseområder, som både kan være sygdomsrelateret (onkologi), organrelateret (thorax, abdomen, urogenital, muskuloskeletal, mamma, neuro, kar), aldersrelateret (pædiatri) og modalitetsrelateret (UL, CT, MR, PET-CT og SPECT-CT). Organisation af specialet: Den overvejende del af specialet er lokaliseret i sekundærsektoren på alle sygehuse. Med hospitalsplanen er hospitaler delt i steder med hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau, det sidste yderligere opdelt i regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner. I år 2008 er der cirka 62 radiologiske afdelinger fordelt i landet, heraf 8 med lands/landsdelsfunktioner. Der er kun beskeden funktionsvaretagelse i primærsektor, idet der findes praktiserende speciallæger i diagnostisk radiologi i Københavns og Frederiksberg kommuner samt i Århus. Ved lægetællingen i år 2008 var der i alt 444 normerede stillinger på de radiologiske afdelinger. Der er cirka 60 introduktionsstillinger på landsplan og opslås årligt 35 hoveduddannelsesstillinger. Der forventes yderligere let øgning i antallet af uddannelsesstillinger for at kunne opfylde Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan gældende til Udviklingstendenser indenfor specialet: Udviklingen i radiologi går hele tiden mod bedre og mere skånsomme undersøgelser. Avancerede computermodeller giver nu detaljerede 3-D billeder og nye områder inden for radiologien dukker hele tiden op. Der er desuden en tendens inden for de kirurgiske specialer til, at man konverterer åben kirurgi til mindre invasive billedvejledte procedurer. Der er udvikling indenfor billeddannelsen ved ultralyds-, MR- og CT-skanning såvel som digital radiografi. Digitalisering har medført at undersøgelserne kan opbevares og udveksles mellem afdelinger og hospitaler (PACS) med mulighed for teletransmission. Det totale antal radiologiske procedurer er stødt stigende de seneste år, men fordelingen mellem de enkelte procedurer har ændret sig til mere diagnostik ved skærm. Valget af fremgangsmåden og disponeringen af undersøgelserne udvikler sig hele tiden for at opnå bedste besvarelse af et givent klinisk spørgsmål. 7

8 Der er i alle interesseområder en tiltagende specialisering på vej, med i mange tilfælde mulighed for komplicerede invasive procedurer, som kan minde om mindre kirurgiske indgreb. Der er flere fusionsmuligheder mellem billeddannende undersøgelser som giver større samarbejde med andre diagnostiske specialer. Endvidere bliver der i tiltagende grad foretaget multidisciplinære teamdannelser, hvor der er konferencer mellem klinikere og flere diagnostiske afdelinger med god mulighed for at optimere og udvikle diagnostikken. Speciallægeuddannelsens opbygning Den radiologiske uddannelse sigter på at uddanne en speciallæge, der som afdelingslæge kan varetage de procedurer, som forekommer under såvel det daglige arbejde som under vagtarbejdet på en radiologisk afdeling på en enhed med regionsfunktion eller alternativt kan fungere som praktiserende speciallæge. Introduktionsuddannelsen er på 1 år på en radiologisk afdeling, mens hoveduddannelsen er på 4 år med ansættelser flere steder, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Erhvervelsen af kompetencer sker ved rotation mellem afdelinger med hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau. Ansættelserne kan indeholde fokuserede ophold på andre hospitaler, da der pågår en ændring i specialernes hospitalsplacering i alle regioner. Krav og forventninger ved ansøgning om et hoveduddannelsesforløb ligger i den faglige profil som kan findes på hjemmesider for Sekretariatet for lægelig videreuddannelse (region Nord, Syd, Øst, for eksempel I introduktionsuddannelsen ligger obligatoriske generelle kurser i ledelse, administration og samarbejde samt pædagogik (vejledning). I hoveduddannelsen ligger teoretiske specialespecifikke moduler for at understøtte præsentation af specialets bredde på 210 timer. For yderligere at understøtte udviklingen indenfor de kompetencer som ikke er specifikt radiologisk er der generelle kurser i ledelse, administration og samarbejde. Forskningstræning afvikles i hoveduddan-nelsen og den spedialerelaterede teoretiske kursusdel varetages af Dansk Radiologisk Selskab (www.drs.dk) Introduktionsuddannelsens formål og opbygning Introduktionslægens arbejdsområde: Det daglige arbejde for introduktionslægen består i at udføre ukomplicerede lægekrævende røntgenundersøgelser samt vurdere undersøgelser ved røntgen og CT. Introduktionslægen lærer simple ultralydsundersøgelser og stifter bekendtskab med MR. De fleste almindelige røntgenundersøgelser samt CT-skanning og MR-skanning udføres af radiografer/røntgensygeplejersker, som introduktionslægen har et tæt samarbejde med. Radiologen har et tæt samarbejde med klinikerne, idet man i de daglige konferencer kommunikerer undersøgelsesresultaterne og diskuterer diagnostiske strategier i udred- 8

9 ningsforløb. Dette samarbejde deltager introduktionslægen i, samt afholder mindre konferencer. Oftest er radiologens kontakt til patienten præget af engangskontakter, men enkelte patienter er i et udrednings- eller sygdomsforløb, som giver en længerevarende kontinuitet i forhold til den radiologiske afdeling. Formål med introduktionsuddannelsen: Det overordnede mål med introduktionsstillingen er at give en radiologisk uerfaren læge mulighed for at danne sig et indtryk af specialet, både om man er egnet hertil og om man vil vælge dette til sit fremtidige speciale. Dette medfører, at introduktionslægen skal præsenteres for en række af de metoder og modaliteter som findes i det radiologiske speciale, samt i mindre grad kunne betjene det udstyr en radiologisk afdeling anvender. Samtidig skal introduktionslægen tilegne sig de færdigheder, der kræves for optimal radiologisk billedtolkning, diagnostik og beskrivelse. Tilegnelsen af teoretisk viden i introduktionsuddannelsen foregår overvejende ved superviseret undervisning fra afdelingens ældre kolleger, evt. suppleret med lokale specialespecifikke kurser, samt kursus i ledelse, administration og samarbejde, samt vejledning og pædagogik. Hertil kommer selvstudie af relevant faglitteratur og tidsskrifter. Elementære forudsætninger for arbejdet på en radiologisk afdeling er kliniske færdigheder på et niveau, der svarer til gennemført medicinsk embedseksamen og turnusuddannelse/klinisk basisuddannelse. Bred klinisk teoretisk og/eller praktisk erfaring, samt beherskelse af anatomi er gode forudsætninger for tolkning af de radiologiske undersøgelser. Introduktionsuddannelsens opbygning Se appendix om målbeskrivelse, uddannelsesprogram og uddannelsesplan. Kompetencekrav og kompetenceudvikling Kompetencekrav: En speciallæge har brug for kompetencer på en række felter. Kompetencerne kan teoretisk set deles op på 7 roller: Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Administrator/leder Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Opdelingen er teoretisk, fordi enhver lægelig kompetence indeholder elementer fra de fleste af de 7 roller. Opdelingen kan dog tjene til at bevidstgøre om indholdet af de enkelte kompetencer. 9

10 Kompetenceudvikling: Introduktionslægen og dennes hovedvejleder udarbejder i fællesskab en individuel uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal sikre, at der er en løbende kompetencetilegnelse og evaluering, således at tilegnelsen af kompetencer er jævnt fordelt over hele den 1-årige ansættelse i introduktionsstilling. Vejleder og introduktionslæge mødes med jævne mellemrum for at justere uddannelsesplanen, herunder eventuelt rotationen i forhold til udviklingen. Vejlederen er en speciallæge. Der kan i enhver afdeling være mange vejledere, men kun en af dem vil være den ansvarlige hovedvejleder, med hvem der skal gennemføres regelmæssige vejledersamtaler. I store afdelinger kan denne funktion være sektoropdelt. Alle vejledere er imidlertid i stand til at foretage vejledning og kompetenceevaluering i forbindelse med de daglige arbejdsopgaver. for kompetence: Kompetencerne er minimumskompetencer. De beskriver således de kompetencer, der som et minimum skal være opnåede og evaluerede ved introduktionsuddannelsens afslutning. Efter endt introduktionsuddannelse i radiologi skal lægen på kompetent vis kunne varetage ukomplicerede undersøgelser og basale problemstillinger med billedtolkning, diagnostik og beskrivelse, som er typiske for en radiologisk afdeling, samt kunne indgå som teammedlem i varetagelsen af mere komplicerede patienter. for kompetence er angivet i et skema, som også angiver læringsstrategier og evaluering. I kolonnen mål (kompetencekrav) beskrives selve målet det vil sige hvad lægen skal kunne. I kolonnen konkretisering gives vigtige eksempler på målet, men de skal ikke forstås som delmål der selvstændigt skal evalueres eller underskrives. Vidensmål: Ved beskrivelse af mål anvendes nedenstående ord for viden. Rækkefølgen af ordene er et udtryk for stigende niveau af viden, f.eks. er det simplere at beskrive end at analysere: angive, beskrive, kendskab til (1), redegøre for, forklare (2), anvende (3), analysere, fortolke, sammenligne, afgrænse (4), strukturere, tilrettelægge, afholde konference, udforme svar (5), vurdere, diagnosticere, udføre (6). ene er fordelt i generelle mål, som i nogen grad danner basis for erhvervelse af de mere specifikke mål. Generelle mål er opnåelse af kompetencer indenfor modaliteter, strålebeskyttelse, røntgen-kontraststoffer, kliniske færdigheder, radiologisk strategi, kommunikation, samarbejde, organisation og ledelse, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Specifikke mål er kompetencer beskrevet i relation til de opgaver, som det forventes, at lægen kan varetage efter endt introduktionsuddannelse indenfor de fem hyppigste organområder. Der er valgt organrelateret opdeling frem for modalitetsorganiseret, da det 10

11 bedre understøtter den diagnostiske tankegang, det vil sige thorax radiologi, abdominal radiologi, urogenital radiologi, muskuloskeletal radiologi og neuroradiologi. Centralt i kompetenceudviklingen er den praktiske erfaring og arbejdet som yngre læge i en radiologisk afdeling. Uddannelsen sigter derfor mod dels at oplære den uddannelsessøgende til varetagelse af arbejdsopgaverne, dels at hjælpe den uddannelsessøgende med at uddrage læring og erfaringen af daglig praksis. Den uddannelsessøgendes vurdering af kvaliteten af arbejdet og en refleksion over dette i dialog med en vejleder eller andre kolleger er en forudsætning for, at der foregår læring fra erfaringen, og at teori bliver koblet til praksis. Afprøvning i nye situationer er nødvendig for udvikling af kompetence. Uddannelsen indeholder forskellige strategier til at sikre, at der foregår en kompetenceudvikling. Strategierne omfatter systematisering af erfaringen i en klinisk rotation for at sikre bredde og volumen i erfaringen. Vejledning undervejs, individuelle uddannelsesplaner, klinisk oplæring, og selvstudium tjener alle til at sikre, at der foregår en læring. I de under kompetencekravene anførte skemaer med mål for kompetence er angivet mesterlære og selvstudium som de vigtigste metoder til læring. Videnssøgning er en del af selvstudium, og formidling og læringsdagbog er nødvendige hjælpemidler til en hurtigere kompetenceudvikling. Se definitioner og eksempler på læringsstrategier i appendix. Ved beskrivelse af de forskellige læringsstrategier er læringsrammerne overvejet. Læringsrammerne henviser til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Disse rammer skabes dels af den uddannelsessøgende læge selv, dels af uddannelsesstedets organisatoriske forhold, arbejdstider, menneskelige ressourcer, kulturen, gældende arbejdsstrategier etc. Vurdering af den uddannelsessøgende tjener to hovedformål: Facilitering af læring og dokumentation af kompetence. Kompetencevurderingen foregår kontinuerligt i uddannelsen og giver information om den uddannelsessøgendes udvikling og er samtidig et væsentligt fundament for planlægning og justering af uddannelsesforløbet. Vurdering af den uddannelsessøgendes kompetence tjener det formål at kunne dokumentere kompetenceniveau over for omverdenen og den uddannelsessøgende selv. I starten af uddannelsen kan vurderingerne fungere som en slags kørekort, dvs. demonstration af, at en bestemt opgave kan håndteres, men ikke nødvendigvis i form af det, man normalt vil kalde kompetent praksis. Dette kommer først med erfaringen senere. Kompetencevurderingen foregår ved brug af forskellige metoder, som på hver deres måde hjælper den uddannelsessøgende til at fokusere på læring i relation til praksis. De forskel- 11

12 lige metoder vil samtidig give den uddannelsessøgende erfaring med, hvorledes man vurderer kvaliteten af daglig praksis og reflekterer over denne i relation til teorien og videnskabelig litteratur. I de under kompetencekravene anførte skemaer med mål for kompetence er angivet struktureret, vejledersamtale og 360 graders evaluering som alle danner en god baggrund for evaluering og feedback foruden bedømmelse af mundtlig præsentation. Se definitioner og eksempler på evalueringsstrategier i appendix. Den uddannelsessøgende læge skal selv tage initiativ til at blive evalueret, det gælder både fra kolleger, vejleder, patienter og samarbejdende personale. Underskrifter i logbog Når et mål er evalueret som værende opfyldt, attesterer den person med den faglige kompetence med sin underskrift og stempel i logbogen at målet er opnået. Det strukturerede observationsskema, som har været anvendt til evalueringen, kan herefter smides ud eller om ønsket opbevares af introduktionslægen. Det er underskriften i logbogen der efterfølgende gælder som dokumentation. Såfremt emner i logbogen ikke er en naturlig del af det daglige arbejde eller kan observeres, kan attestationen være efter afholdt undervisning eller på anden måde mundtlig eller skriftlig præsentation af emnet. Obligatoriske kurser Der er i introduktionsuddannelsen indlagt generelle kurser. De obligatoriske generelle tværfaglige kurser i vejledning/pædagogik samt ledelse og administration afholdes af de regionale videreuddannelsesråd undtagen LAS 3, der afholdes af Sundhedsstyrelsen som et 4-dages internatkursus. Der er mindre forskelle på varigheden af kurser i de 3 regioner, jævnfør nedenstående oversigt. Region Øst Region Nord Region Syd Ledelse, administration og 2 dage 2 dage 2 dage samarbejde 1, (LAS 1) Pædagogik (vejledning) 2 dage 2+1 dage 2 dage Introduktionsuddannelse Hoveduddannelse Ledelse, administration og samarbejde 2 (LAS 2) Ledelse, administration og samarbejde 3 (LAS 3) 4 dage 3+1 dage 3+1 dage 4 dage (internat) 4 dage (internat) 4 dage (internat) Flere oplysninger om indhold og tilmelding findes på: 12

13 Kompetencekrav 1. Modaliteter Vurderingskriterier 1.1 Konventionel radiografi: Kan redegøre for princippet i konventionel og digital radiografi. Kan optage diagnostisk sufficiente billeder og videooptagelser af gennemlysningsfund, herunder kan udføre gennemlysningsundersøgelser på strålehygiejnisk forsvarlig vis 1.2 CT-skanning: Kan redegøre for de basale principper bag CT-skanning. Kan redegøre for hvorledes CT tværsnit produceres Kan redegøre for princippet bag rekonstruktioner Kender 2D og 3D rekonstruktioner Klinikken 1.3 Ultralydsskanni ng: Kan redegøre for de basale principper bag ultralydsskanning. Kan redegøre for hvorledes et ultralydsbillede dannes Kan redegøre for valg af ultralydsprobe ved forskellige undersøgelser Klinikken 1.4 MR-skanning: Kender til de basale principper bag MR-skanning. Kender i enkle træk til hvordan MRbilleder produceres Kender til kontraindikationer til MR Klinikken 13

14 2. Strålehygiejne 2.1 Kan redegøre for kilder til patientog personalebestrålin g samt metoder til begrænsning af bestråling. Vurderingskriterier Kan redegøre for: Kilder til patient- og personalebestråling Metoder til begrænsning af personale- og patient-bestråling Forholdsregler ved bestråling af gravide (såvel patienter som personale) Kendskab til: Dosisniveau for røntgenundersøgelse, gennemlysningsundersøgelse og CT Relevante paragraffer i Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter af 16. december Kontraststoffer Vurderingskriterier 3.1 Kan redegøre for de forskellige typer kontraststoffer, deres anvendelse og behandlingen af kontraststofreaktio ner. Kan redegøre for: Typer af kontraststoffer Indikationer, kontraindikationer og interaktioner med andre lægemidler Korrekt administration Behandling af kontraststof-reaktioner 14

15 4. Kliniske færdigheder Vurderingskriterier 4.1 Kan diagnosticere akut opståede medicinske/kirurgi ske problemstillinger i røntgenafdelingen og foretage den indledende behandling af disse tilstande. Vaso-vagalt chok Akut kontraststofreaktion Bronchospasmer Hjertestop Eventuelt som kursus eller en eftermiddag med anæstesilæge 5. Anvendelse af rette ndersøgelsesmetode/radiologisk strategi Vurderingskriterier 5.1 For hver enkelt af de følgende sygdomme/diagno segrupper nævnt i afsnit om thorax, abdominal, urogenital og muskuloskeletal radiologi samt neuroradiologi, skal vurderingen indeholde følgende kriterier: Kan redegøre for de almindeligste indikationsområder for hhv. konventionel og snitbilleddiagnostik Kan vurdere om undersøgelsen er berettiget og i så fald hvilken modalitet, der med fordel kan anvendes Kan vurdere optagelsernes kvalitet og diagnostiske værdier og tage stilling til evt. supplerende undersøgelse Kan afgive beskrivelse/svar, selvstændig i ukompliceret tilfælde ellers efter konference 15

16 Kan vurdere om et svar skal formidles akut eller elektivt til den henvisende kliniker 6. Thoraxradiologi Vurderingskriterier Kan udføre radiologisk diagnostik af de almindeligste lidelser i thorax med konventionel radiologi og/ eller CT. Kan udføre ultralydsskanning af pleura med assistance af specialist. Kan diagnosticere pneumoni, stase, pneumothorax, lungetumor, atelektase, cardiomegali og pleuraansamling Kender til den tidsmæssige sammenhæng mellem intravenøs kontrast i forhold til billedoptagelsen ved CT Kan udføre skanning og diagnosticere pleural ansamling 7. Abdominal radiologi Vurderingskriterier 7.1 Kan udføre radiologisk diagnostik af de almindeligste lidelser i abdomen med konventionel Kan gennemføre gennemlysningsundersøgelse Kan deltage aktivt ved udførelse af CT-undersøgelse af abdomen Kan diagnosticere fri luft, tyndtarmsileus, colonileus Klinikken 16

17 7.2 radiologi, eventuel gennemlysning og/ eller CT. Kan undersøge abdomen med ultralyd ved simple problemstillinger med assistance fra specialist. Kan diagnosticere fri væske, lever metastaser, større rumopfyldende processer og aortaaneurisme Kender til variationer i den tidsmæssige sammenhæng mellem intravenøs kontrast i forhold til billedoptagelsen ved CT Kan udføre en ultralydsundersøgelse af de intraabdominale organer og aorta med henblik på en fuldstændig anatomisk fremstilling Kan diagnosticere galdesten, fri væske og abdominalt aortaaneurisme Klinikken 8. Urogenital radiologi Vurderingskriterier Kan diagnosticere de almindeligste lidelser i nyrer og urinveje med konventionel radiologi og/eller snitbilleddiagnostik. Kan undersøge urinveje med ultralyd ved simple problemstillinger med assistance fra specialist. Kan diagnosticere nyre/uretersten, store tumores og hydronefrose Kan redegøre for differentialdiagnoser ved hæmaturi og kende udredningsprogrammet herfor Kan diagnosticere hydronefrose og urinretention 17

18 9. Muskuloskeletal radiologi Vurderingskriterier 9.1 9,2 Kan diagnosticere almindelige muskuloskeletale lidelser ved konventionel røntgenundersøgel se og / eller snitbilleddiagnostik. Kan udføre en ultralydsskanning af bevægeapparatet med assistance af specialist. Kan diagnosticere de hyppigste normalvarianter/anomalier Kan diagnosticere frakturer og luksationer Kan diagnosticere ledlidelser (artrose og artrit) Kan diagnosticere patologiske processer i knogler og bløddele (f.eks. tumorer, infektioner, traumatiske forandringer ) Kan udføre ultralydsskanning og diagnosticere en større ansamling i store led såsom hofte- og knæled. Klinikken Klinikken 10. Neuroradiologi Vurderingskriterier 10.1 Kan udføre radiologisk diagnostik af de almindeligste lidelser i cerebrum og columna med konventionel radiologi og/ eller snitbilleddiagnostik. Kan diagnosticere intracerebrale og ekstracerebrale blødninger, typiske cerebrale infarkter, rumopfyldende processer og hydrocephalus Kan diagnosticere typiske traumatiske og degenerative sygdomme i columna Klinikken 18

19 11. Kommunikator Konkretisering af mål/ vurderingskriterier 11.1 Kan kommunikere med patienter, kolleger samt øvrige samarbejdspartner e Kan afholde røntgenkonference under supervision Kan udforme en røntgenbeskrivelse såvel skriftligt som mundtligt Kan kommunikere forståeligt, med situationsfornemmelse og tilpasset relevant målgruppe Kommunikerer relevant med patienten 360-graders evaluering 12. Samarbejder vurderingskriterier 12.1 Kan etablere og udvikle samarbejdsrelation er. Kan etablere og udvikle effektive samarbejdsrelationer i tværfaglige teams, specielt i samarbejde med radiograferne om undersøgelsesplanlægning og udførelse Kan samarbejde med lægerne og andet personale fra de kliniske afdelinger 360-graders evaluering 19

20 13. Leder/administrator vurderingskriterier 13.1 Kan orientere sig i arbejdsgangen på en radiologisk afdeling. Kan anvende afdelingens skriftlige instruktioner og patientinformationer Strukturerer sit arbejde med optimal vægtning mellem patientdiagnostik og egen uddannelse 14. Sundhedsfremmer vurderingskriterier 14.1 Kan identificere når en radiologisk procedure vil være skadelig for patientens helbred. Kan sikre at der ikke foreligger kontraindikationer for den påtænkte procedure eller indgreb, f.eks. i forbindelse med anvendelsen af kontraststoffer, graviditet og MRskanning. Klinikken 15. Akademiker vurderingskriterier Læringsstrategi Evalueringsstrat egi 15.1 Demonstrerer kontinuerligt videnssøgning, samt vurdering og udvikling af egen ekspertise. Kan gennemføre en relevant litteratursøgning Kan fremlægge en radiologisk case Bedømmelse af mundtlig præsentation 20

21 16. Professionel vurderingskriterier Evalueringsstrat egier 16.1 Kan erkende egne personlige faglige og etiske grænser. Kan effektuere afdelingens regler for opnåelse af patientsamtykke i forbindelse med undersøgelser Kan indsamle relevant information om patienten forud for billeddiagnostiske undersøgelser Demonstrerer målrettethed i planlægning af egen læring og uddannelse 360-graders evaluering Appendix Introduktionsuddannelsens opbygning Introduktionsuddannelsen beskrives ved hjælp af: beskrivelsen, som angiver hvilke kompetencer, der skal være erhvervet efter endt introduktionsuddannelse. beskrivelsen beskriver for hver kompetence en række mål og tilhørende evalueringsmetoder. Uddannelsesprogrammet, som er knyttet til den enkelte radiologiske afdeling og som beskriver indholdet i introduktionsstillingen mere detaljeret. Det præcise indhold afhænger af hospitalets patientgrundlag, samt afdelingens udstyr og organisation. Introduktionslægen introduceres til/oplæres i de modaliteter som anvendes på den uddannelsesgivende afdeling. Rotationen mellem afdelingens forskellige funktioner skal fremgå af uddannelsesprogrammet. Uddannelsesplanen, som er obligatorisk, skal forstås som en dynamisk individuel kontrakt/aftale mellem en yngre læge under uddannelse og en uddannelsesgivende afdeling. Den yngre læge aftaler med sin hovedvejleder, hvorledes de enkelte mål planlægges opnået. Dette afhænger af den enkelte læges forudsætninger samt den enkelte afdelings interne organisation og muligheder. Knyttet hertil er en portefølje. Portefølje: Portefølje er en samling af dokumenter, der dels understøtter læringsprocessen, dels tjener til dokumentation. Den indeholder logbogen, kursusdokumentation, uddannelses- 21

22 program og uddannelsesplan samt hjælperedskaber til læring. Hjælperedskaber til læring er for eksempel læringsdagbog og skemaer til brug for læring og evaluering. Definitioner og beskrivelse af læringsmetoder : moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et fællesskab ved udførelse af undersøgelser, billedgennemgang, beskrivelser og konferencer. Den medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling og foregår over en længere periode. Karakteristisk er, at den lærende udfører opgaver på øvre grænse af sit midlertidige kompetenceniveau, initialt relativt simple opgaver, men med stigende sværhedsgrad afhængig af den uddannelsessøgendes forudsætninger. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas holdninger og handlinger. Enhver daglig arbejdsfunktion mellem speciallæge og uddannelsessøgende læge er en uddannelsessituation, der går begge veje. I radiologien er det vigtigt at udnytte uddannelsespotentialet både ved udførelsen af de forskellige undersøgelser samt ved intern afdelingskonference og ved konference med de øvrige kliniske afdelinger. Det er vigtigt at den uddannelsessøgende læge fra første ansættelse trænes i at fremlægge en problemstilling kort og klart. : er en situation, hvor den uddannelsessøgende ved erkendelse af manglende viden, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulere sine læringsmål, identificere ressourcer og læringsmetoder hertil, og til selv at vurdere resultaterne. Således forudsættes det, at den uddannelsessøgende af egen drift og hjulpet af sine vejledere benytter lærebøger, tidsskrifter og elektroniske databaser. Desuden forudsættes det, at den uddannelsessøgende har kendskab til de for specialet gældende love, cirkulærer, bekendtgørelser og vejledninger. Inden for radiologien findes mange IT- baseret undervisningsprogrammer som er meget velegnede til selvstudium. Læsning kan dokumenteres ved at den uddannelsessøgende læge fører ordnet optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, instrukser, Cd-rom med mere. Optegnelsen kan være en del af læringsdagbogen. Videnssøgning og formidling: Hermed forstås, at den uddannelsessøgende læge demonstrerer sin vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden og reflekterer over sin erfaring ved en præsentation. Det kan for eksempel være en gennemgang af et undersøgelsesforløb, en gennemgang af undersøgelser der har været i eller uden for dagtiden, eller gennemgang af et radiologisk tidsskrift sammen med vejleder. En meget velegnet læringsstrategi kan være en undervisningsopgave. Den der lærer mest ved undervisning er den der underviser. Planlægning kan med fordel ske i samarbejde med vejleder eller anden speciallæge. Undervisningen kan omfatte læger, andre personalegrupper eller studerende. Herudover kan den uddannelsessøgende demonstrere sine evner ved for eksempel selvstændigt at indsamle 22

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Side 1 af 8 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Radiologisk afdeling, Herlev Hospital Region Hovedstaden Udfærdiget 2010 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde

Læs mere

Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Radiologi

Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Radiologi Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Radiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab April 2016 Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i radiologi Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Målbeskrivelse. Diagnostisk Radiologi

Målbeskrivelse. Diagnostisk Radiologi Målbeskrivelse Diagnostisk Radiologi 1 Foreløbig målbeskrivelse i diagnostisk radiologi Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Radiologisk Selskab, bestående af: Overlæge Vibeke Andree Larsen (KAS

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Diagnostisk Radiologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Diagnostisk Radiologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Diagnostisk Radiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Radiologisk Selskab Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...4 Organisation af specialet:... 4 Udviklingstendenser

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Gentofte Hospital. Region Hovedstaden

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Gentofte Hospital. Region Hovedstaden Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Gentofte Hospital Region Hovedstaden 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet i diagnostisk radiologi,

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram. For introduktionsstilling i. Diagnostisk Radiologi. Radiologisk afdeling, Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg

Uddannelsesprogram. For introduktionsstilling i. Diagnostisk Radiologi. Radiologisk afdeling, Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Uddannelsesprogram For introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi afdeling, Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Målbeskrivelse 2009 Godkendt 12.maj 2016 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Hillerød Region Hovedstaden 2012

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Hillerød Region Hovedstaden 2012 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Hillerød Region Hovedstaden 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet i diagnostisk radiologi,

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Diagnostisk Radiologi Hoveduddannelsen

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Diagnostisk Radiologi Hoveduddannelsen Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Diagnostisk Radiologi Hoveduddannelsen Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab Maj 2014 2 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i radiologi, hoveduddannelsen Redaktion

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000482 Afdelingsnavn Radiologisk afdeling Hospitalsnavn Regionshospitalet Silkeborg Besøgsdato 28-11-2013

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst For stillingen Radiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus og Radiologisk Klinik, Rigshospitalet Hoveduddannelseslæge: Stillingsnummer:

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Målbeskrivelse for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi

Målbeskrivelse for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Målbeskrivelse for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Dansk Radiologisk Selskab Oktober 2009 1 Målbeskrivelse for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Redaktion: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002322 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 27-10-2014 Temaer Introduktion

Læs mere

Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i radiologi?

Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i radiologi? Til Sundhedsstyrelsen, Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab. 31.oktober 2016. Dansk Radiologisk Selskabs svar på Høring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen 2018-2022 i specialet

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Oto-rhino-laryngologi

Oto-rhino-laryngologi Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Diagnostisk Radiologi. Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Randers målbeskrivelsen

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Diagnostisk Radiologi. Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Randers målbeskrivelsen Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Randers 2009 målbeskrivelsen Godkendt den 28. august 2014 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning Modulbeskrivelse 10R Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. oktober 2015 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Billeddiagnostisk Afdeling, Køge Sygehus Region Sjælland 2012

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Billeddiagnostisk Afdeling, Køge Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk Afdeling, Køge Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning Modulbeskrivelse 10R Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god Inspektorrapport SST-Id INSPBES-00002159 Afdelingsnavn Anæstesiologisk-intensiv afdeling I - afsnit YK Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital Temaer 1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig,

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt-

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- og krigsområder som del af speciallægeuddannelsen har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået i opdrag at etablere en model for forhåndsgodkendelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen Side 1 af 12 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst For stillingen Hvidovre Hospital, Røntgenafdelingen, 1 år Glostrup Hospital, Røntgenafdelingen 1 år Herlev Hospital,

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Århus kommune Sociallægeinstitutionen

Læs mere

Næstved 1år/Rigshospitalet 2 år/slagelse 1 år

Næstved 1år/Rigshospitalet 2 år/slagelse 1 år Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling i Diagnostisk Radiologi ved Røntgenafdelingen Næstved Sygehus og Radiologisk Klinik Rigshospitalet og Radiologisk Afdeling Slagelse Sygehus Næstved 1år/Rigshospitalet

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge Januar 2008

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere