Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud

Transkript

1 Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. august 2011 Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud En opinionsundersøgelse gennemført i perioden august viser, at hver fjerde dansker føler sig utryg ved afstanden til nærmeste skadestue. I de 20 kommuner med længst afstand til nærmeste skadestue er det dog op imod hver anden der føler sig utryg, mens den tilsvarende andel er 16 % blandt danskere i de 20 kommuner med kortest afstand til nærmeste skadestue. Den faktiske afstand til nærmeste skadestue har således betydning for danskernes oplevelse af akutberedskabet. Hver fjerde dansker føler sig utryg ved afstanden til nærmeste skadestue/akutklinik 26 % af den danske befolkning er helt eller delvist enig i, at afstanden fra deres bolig til nærmeste skadestue/akutmodtagelse gør den utrygge i hverdagen. 63 % er helt eller delvist uenige i dette. Tabel 1. Afstanden til den nærmeste skadestue gør mig utryg i hverdagen Antal Procent Helt eller delvis enig % Hverken enig eller uenig % Helt eller delvis uenig % Ved ikke 12 1 % Total Anm.: Resultaterne er vægtet på alder, køn, område og parti. Kilde: MEGAFON og DSR Analyse. Se bilag 1 for spørgsmålsteksten i sin helhed. En større andel af danskere i region Sjælland, region Midtjylland og region Nordjylland er utrygge ved afstanden fra bopæl til nærmeste skadestue/akutmodtagelse end danskere i region Hovedstaden og region Syddanmark. Dette fremgår af figur 1. Figur 1. Afstanden til den nærmeste skadestue gør mig utryg i hverdagen regionsfordelt % 68% 61% 61% 63% 38% 18% 24% 29% 26% 26% Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Anm.: Danskere i alderen 18+ år. Spørgsmålet lyder i sin helhed Afstanden fra min bopæl til den nærmeste skadestue/akutmodtagelse gør mig utryg i hverdagen?. Signifikant forskel mellem tryghed og region, idet Chi 2 -test, p < 0,05. Kilde: MEGAFON og DSR Analyse. NOTAT Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud.docx

2 Danskere i ydreområder er i højere grad utrygge ved afstanden nærmeste skadestue/akutmodtagelse end den øvrige befolkning. Dette ses af figur 2. Figur 2. Afstanden til den nærmeste skadestue gør mig utryg i hverdagen fordelt på ydreområderne og den øvrige del af Danmark % 37% Ydreområderne Anm.: Danskere i alderen 18+ år. Spørgsmålet lyder i sin helhed Afstanden fra min bopæl til den nærmeste skadestue/akutmodtagelse gør mig utryg i hverdagen?. Signifikant forskel mellem tryghed og ydreområderne, idet Chi 2 -test, p < 0,05. Kilde: MEGAFON og DSR Analyse. 66% 23% Øvrig del af danmark Endvidere er danskere bosat i de 20 kommuner med længst afstand til nærmeste skadestue også mere utrygge i hverdagen ved afstanden end danskere bosat i de 20 kommuner med kortest afstand til nærmeste skadestue (figur 3). Figur 3. Afstanden til den nærmeste skadestue gør mig utryg i hverdagen fordelt på de 20 kommuner med længst og kortest afstand til nærmeste skadestue i % 45% 20 kommuner med længst afstand til nærmeste skadestue i 2011 Anm.: Danskere i alderen 18+ år. Spørgsmålet lyder i sin helhed Afstanden fra min bopæl til den nærmeste skadestue/akutmodtagelse gør mig utryg i hverdagen?. Signifikant forskel mellem tryghed og kommuner, idet Chi 2 -test, p < 0,05. Kilde: MEGAFON og DSR Analyse. 62% 27% Øvrige kommuner 74% 16% 20 kommuner med kortest afstand til nærmeste skadestue i Ydreområderne er defineret som de af regeringen udnævnte ydreområder på side 16: kommuner med længst afstand til nærmeste skadestue i 2011: Skive, Kalundborg, Mariagerfjord, Jammerbrugt, Vejen, Morsø, Varde, Odsherred, Nyborg, Vordingborg, Silkeborg, Lemvig, Syddjurs, Tønder, Billund, Frederikshavn, Ringkøbing-Skjern, Lolland og Norddjurs. 20 kommuner med kortest afstand til nærmeste skadestue i 2011: Frederiksberg, Herlev, Glostrup, Gentofte, København, Hvidovre, Albertslund, Gladsaxe, Tårnby, Rødovre, Brøndby, Helsingør, Hillerød, Odense, Vallensbæk, Roskilde, Svendborg, Randers, Århus og Ballerup. DSR Analyse Side 2 af 8

3 Tryghed ved det sundhedsmæssige akutberedskab Danskerne er også blevet spurgt hvorvidt de vil føle sig trygge ved det sundhedsmæssige akutberedskab i nærområdet, hvis en i husstanden rammes af akut sygdom. Til dette er 74 % helt eller delvist enige. 18 % er helt eller delvist uenige i dette forhold. Tabel 2. Hvis jeg selv eller en anden i min husstand blev ramt af akut sygdom eller ulykke, ville jeg føle mig tryg ved det sundhedsmæssige akutberedskab, der dækker det område min/vores bopæl ligger i. Antal Procent Helt eller delvis enig % Hverken enig eller uenig 57 5% Helt eller delvis uenig % Ved ikke 21 2% Total Anm.: Resultaterne er vægtet på alder, køn, område og parti. Kilde: MEGAFON og DSR Analyse. Se bilag 1 for spørgsmålsteksten i sin helhed. Der findes geografiske forskelle i danskernes tryghed ved det sundhedsmæssige akutberedskab, idet danskere i region Hovedstaden i højere grad er trygge ved det eksisterende sundhedsmæssige akutberedskab i tilfælde at akut sygdom eller ulykke mod danskere i region Sjælland. Dette fremgår af figur 4. Figur 4. Hvis jeg selv eller en anden i min husstand blev ramt af akut sygdom eller ulykke, ville jeg føle mig tryg ved det sundhedsmæssige akutberedskab, der dækker det område min/vores bopæl ligger i (region) % 27% 17% 21% 21% 18% 77% 69% 77% 71% 72% 74% Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Anm.: Danskere i alderen 18+ år. Spørgsmålet lyder i sin helhed Hvis jeg selv eller en anden i min husstand blev ramt af akut sygdom eller ulykke, ville jeg føle mig tryg ved det sundhedsmæssige akutberedskab, der dækker det område min/vores bopæl ligger i. Signifikant forskel mellem tryghed og region, idet Chi 2 -test, p < 0,05. Kilde: MEGAFON og DSR Analyse. Igen viser analysen at danskere i ydreområderne er mere utrygge ved det sundhedsmæssige akutberedskab end danskere i den øvrige del af Danmark, jf. figur 5. DSR Analyse Side 3 af 8

4 Figur 5. Hvis jeg selv eller en anden i min husstand blev ramt af akut sygdom eller ulykke, ville jeg føle mig tryg ved det sundhedsmæssige akutberedskab, der dækker det område min/vores bopæl ligger i fordelt på ydreområderne og den øvrige del af Danmark % 69% Ydreområderne 17% 75% Øvrig del af danmark Anm.: Danskere i alderen 18+ år. Spørgsmålet lyder i sin helhed Hvis jeg selv eller en anden i min husstand blev ramt af akut sygdom eller ulykke, ville jeg føle mig tryg ved det sundhedsmæssige akutberedskab, der dækker det område min/vores bopæl ligger i. Signifikant forskel mellem tryghed og udkants Danmark, idet Chi 2 -test, p < 0,05. Kilde: MEGAFON og DSR Analyse. Endvidere er danskere bosat i de 20 kommuner med længst afstand til nærmeste skadestue også mere utrygge ved det sundhedsmæssige akutberedskab i tilfælde af ulykke eller akut sygdom end danskere bosat i de 20 kommuner, med kortest afstand til nærmeste skadestue (figur 6). Figur 6. Hvis jeg selv eller en anden i min husstand blev ramt af akut sygdom eller ulykke, ville jeg føle mig tryg ved det sundhedsmæssige akutberedskab, der dækker det område min/vores bopæl ligger i fordelt på de 10 kommuner med længst og kortest afstand til nærmeste skadestue i % 19% 13% % 74% 79% 1 20 kommuner med længst afstand til nærmeste skadestue i 2011 Øvrige kommuner 20 kommuner med kortest afstand til nærmeste skadestue i 2011 Anm.: Danskere i alderen 18+ år. Spørgsmålet lyder i sin helhed Hvis jeg selv eller en anden i min husstand blev ramt af akut sygdom eller ulykke, ville jeg føle mig tryg ved det sundhedsmæssige akutberedskab, der dækker det område min/vores bopæl ligger i. Signifikant forskel mellem tryghed og kommune, idet Chi 2 -test, p < 0,05. Kilde: MEGAFON og DSR Analyse. DSR Analyse Side 4 af 8

5 Forbedring af det sundhedsmæssige akutberedskab ifølge danskerne 36 % af de adspurgte mener, at man bedst forbedrer det sundhedsmæssige akutberedskab ved at have flere udrykningskøretøjer og 32 % angiver kortere afstand til skadestuer/skadeklinikker som den bedste måde at forbedre det sundhedsmæssige akutberedskab. Dette fremgår af tabel 3. Tabel 3. På hvilken af følgende måder mener du at man bedst forbedrer det sundhedsmæssige akutberedskab? Flere udrykningskøretøjer (ved at anskaffe flere akutbiler og ambulancer, herunder også lægehelikoptere) Kortere afstande til skadestuer/skadesklinikker (ved at oprette flere lokale skadestuer/skadesklinikker) Bedre uddannet udrykningspersonale (ved at have læger eller anæstesi-sygeplejersker i alle udrykninger) Antal Procent % % % Andre tiltag end ovenstående 30 3 % Ingen af ovenstående måder 23 2 % Ved ikke 55 5 % Total % Resultaterne er vægtet på alder, køn, område og parti. Kilde: MEGAFON og DSR Analyse. Der findes en geografisk forskel i hvordan danskerne mener, at man bedst forbedrer det sundhedsmæssige akutberedskab. Danskere i region Nordjylland mener i højere grad at der skal flere udrykningskøretøjer til, mens danskere i region Midtjylland hellere ser en kortere afstand til skadestuer/skadeklinikker, jf. figur 7. Der findes ingen forskel på hvorvidt danskerne er bosat i ydreområderne eller ej. Figur 7. På hvilken af følgende måder mener du at man bedst forbedrer det sundhedsmæssige akutberedskab fordelt på region Flere udrykningskøretøjer Kortere afstande til skadestuer/skadesklinikker Bedre uddannet udrykningspersonale Andre tiltag end ovenstående Ingen af ovenstående måder Ved ikke 22% 24% 25% 16% 22% 32% 31% 32% 35% 32% 46% 33% 35% 34% 36% Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Anm.: Danskere i alderen 18+ år. Spørgsmålet lyder i sin helhed På hvilken af følgende måder mener du at man bedst forbedrer det sundhedsmæssige akutberedskab. Signifikant forskel mellem akutberedskabet og region, idet Chi 2 -test, p < 0,05. Resultaterne er vægtet på alder, køn, område og parti. Kilde: MEGAFON og DSR Analyse. DSR Analyse Side 5 af 8

6 Bor man i en af de 20 kommuner som har længst til nærmeste skadestue mener man i højere grad, at det sundhedsmæssige akutberedskab forbedres ved kortere afstande til skadestuer/skadeklinikker (41 %), mens danskere i de 20 kommuner med kortere afstand i højere grad mener der skal flere udrykningskøretøjer til (34 %). Dette fremgår af figur 8. Figur 8. På hvilken af følgende måder mener du at man bedst forbedrer det sundhedsmæssige akutberedskab fordelt på de 10 kommuner med længst og kortest afstand til nærmeste skadestue i Flere udrykningskøretøjer Bedre uddannet udrykningspersonale Ingen af ovenstående måder 41% 21% 32% 23% 29% 35% 37% 34% 20 kommuner med længst afstand til nærmeste skadestue i 2011 Kortere afstande til skadestuer/skadesklinikker Andre tiltag end ovenstående Ved ikke Øvrige kommuner 20 kommuner med kortest afstand til nærmeste skadestue i 2011 Anm.: Danskere i alderen 18+ år. Spørgsmålet lyder i sin helhed På hvilken af følgende måder mener du at man bedst forbedrer det sundhedsmæssige akutberedskab. Signifikant forskel mellem akutberedskabet og kommune, idet Chi 2 -test, p < 0,05. Resultaterne er vægtet på alder, køn, område og parti. Kilde: MEGAFON og DSR Analyse. DSR Analyse Side 6 af 8

7 Bilag 1. Spørgeramme om akutberedskab Du bedes nu besvare nogle spørgsmål om det der kaldes Akutmodtagelser og akutberedskab inden for sunhedsvæsenet. Akutmodtagelser og akutberedskab er den del af det danske sundhedsvæsen, der har den første kontakt med de borgere, der af den ene eller anden årsag har behov for hurtig sundhedsfaglig hjælp, fx som konsekvens af akut sygdom eller fordi de har været udsat for en ulykke. De følgende spørgsmål handler om både akutmodtagelser/skadestuer på hospitaler og akutberedskab, forstået som fx lægebiler, ambulancer, lægehelikoptere m.v. 1. Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Afstanden fra min bopæl til den nærmeste skadestue/akutmodtagelse gør mig utryg i hverdagen. a. Helt enig b. Delvis enig c. Hverken enig eller uenig d. Delvis uenig e. Helt uenig f. Ved ikke 2. Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Hvis jeg selv eller en anden i min husstand blev ramt af akut sygdom eller ulykke, ville jeg føle mig tryg ved det sundhedsmæssige akutberedskab, der dækker det område min/vores bopæl ligger i. a. Helt enig b. Delvis enig c. Hverken enig eller uenig d. Delvis uenig e. Helt uenig f. Ved ikke 3. På hvilken af følgende måder mener du at man bedst forbedrer det sundhedsmæssige akutberedskab? {Randomiseret} Kun ét svar a. Flere udrykningskøretøjer (ved at anskaffe flere akutbiler og ambulancer, herunder også lægehelikoptere) b. Kortere afstande til skadestuer/skadesklinikker (ved at oprette flere lokale skadestuer/skadesklinikker) c. Bedre uddannet udrykningspersonale (ved at have læger eller anæstesi-sygeplejersker i alle udrykninger) d. Andre tiltag end ovenstående e. Ingen af ovenstående måder f. Ved ikke DSR Analyse Side 7 af 8

8 Bilag 2. Metode Undersøgelsen blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende i perioden 23. august til 29. august Målgruppen for undersøgelsen er efter aftale med kundenavn fastsat til personer i alderen 18+ år. Respondenterne i internetundersøgelsen er kontaktet via ved undersøgelsens start. De har haft mulighed for at besvare spørgsmålene fra 23. august kl til 29. august kl [Indsæt her den deadline, der er angivet i mail-teksten]. Den udsendte er gengivet i afsnit 5. Respondenterne i telefonundersøgelsen er kontaktet fra 24. august til 25. august i tidsrummet fra kl til kl Var rette vedkommende ikke hjemme, blev der forsøgt lavet en aftale om, hvornår vi kunne ringe igen. Var der ingen hjemme overhovedet, blev samme telefonnummer forsøgt kontaktet op til 6 gange. For en undersøgelse af denne art er 1000 interview et passende antal interview til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater. Til internetundersøgelsen blev anvendt en bruttostikprøve på s. Til telefonundersøgelsen blev anvendt en bruttostikprøve på 5580 telefonnumre brugbare interview er gennemført. Af disse stammer 843 interview fra internettet og de resterende 200 fra telefoninterview. Tabel A og B nedenfor viser gennemførelsesstatistikkerne for henholdsvis internet- og telefonundersøgelsen. En gennemførelsesprocent på 37% er tilfredsstillende for en internetundersøgelse. En gennemførelsesprocent på er tilfredsstillende for en telefonundersøgelse. Tabel A. Undersøgelsens gennemførelsesstatistik, internet Absolutte antal og procent n % Bruttostikprøve 2312 Ikke brugbare adresser 23 Nettostikprøve Ikke besvaret % Gennemførte interview % MEGAFON Tabel B. Undersøgelsens gennemførelsesstatistik, telefon Absolutte antal og procent n % Bruttostikprøve Ubrugte Fravalgte, udgået % Fravalgte, andet 48 9% Nettostikprøve Nægtere 79 16% Ikke truffet % Gennemførte interview 200 MEGAFON DSR Analyse Side 8 af 8