Videregående Lysdesign. ISR og Energy piano 30 Sep 2017

Transkript

1 Videregående Lysdesign ISR og Energy piano 30 Sep 2017

2 Mål - Krav for de forskellige vejbelysningsklasser - Valg af designkriterier - Design af belysning for eksempler; - Evaluering af eksisterende belysning, installation med effektivitet og sikkerhed opstilling af forslag til forbedringer. 2

3 Indhold 1. Vigtighed af god vejbelysning 2. Fotometriske diagrammer 3. Benyttelsesfaktor 4. Lysklasser bestemt ud fra fotometriske krav 5. Vejbelysningsparametre 6. Projekteksempel 3

4 1. Vigtigheden af god vejbelysning Vejbelysning er en vigtig offentlig service der: giver et sikrere miljø om natten for både bilister og fodgængere: begrænser natulykker; forbedrer følelsen af personlig sikkerhed og hjælper politiet med beskyttelse og sikkerhed; sikrer bedre trafikflow; fremmer forretningsaktiviteter, transport og rejser om natten, forskønner parker, miljø, monumenter og historiske steder. God vejbelysning giver det nødvendige udsyn for at kunne skelne mellem forhindringer og vejanlæg med tilstrækkelig tid til at manøvrere, hvilket garantere sikkerhed samt give føreren visuel komfort. 4

5 2. Fotometriske Diagrammer (1) For armaturer til vejbelysning er det mest almindeligt anvendte koordinatsystem til fotometrisk information systemet (C - γ). Vektoren "I" repræsenterer værdien af lysintensiteten, mens C og γ signalerer deres retning; C angiver det vertikale plan, hvor vektorerne er placeret, og γ måler hældningen i forhold til armaturets lodrette fotometriske akse 5

6 2. Fotometriske Diagrammer (2) C Angles: Planer mellem 0º og 180º er placeret på siden af vejen. Tværgående plan (C = 90 og 270 ). Dette plan ville være vinkelret på vejens akse for et vejbelysningsarmatur. Langgående plan (C = 0 og 180 ). Dette plan ville være parallelt med vejens akse for en vejbelysningsarmatur. Planet, hvor maksimal intensitet er fundet. Dette plan betegnes generelt hoved-lodret-plan. γ Angles: γ = 0º indikerer, at vektoren for lysintensiteten peger lodret fra armaturet til overfladen. γ = 90º svarer til en horisontal vektor til armaturet. γ = 180º indikerer, at lysintensitetsvektoren peger lodrat opad mod armaturet. 6

7 2. Fotometriske Diagrammer (3) Polar-fordelingskurver Hvis vi plotter i et tværplan, opnår vi en kurve langs kanterne af alle vektorerne af lysintensiteten "I" (cd / m2), der udgår fra lyskilden, så opnår vi en lysfordelingskurve for lyskilden. Polardiagrammet er således repræsentationen af lysintensiteten for alle vinkler (y), den er rettet mod i et lodret plan (C). Når lysfordelingskurven er symmetrisk i forhold til lampens akse, kræves kun et plan i diagrammet. Hvis der ikke er symmetri omkring lyskildens akse, skal polardiagrammet præsentere fordelingskurverne i de lodrette planer, der er nødvendige for at karakterise dem, idet det er obligatorisk at inkludere det plan, hvor lysintensiteten er maksimal. 7

8 2. Fotometriske Diagrammer (4) Polar-fordelingskurver Polar-fordelingskurver er defineret i cd ved 1000 lumens lystrøm udsendt af hver lyskilde, og således repræsenteret ved cd/1000 lm eller cd/klm. Polar fordelingskurve (med symmetri) Polar diagram (med asymetri) Source: Indalux 8

9 2. Fotometriske Diagrammer (5) Isocandela diagrammer Selvom polardiagrammer er et meget nyttigt og praktisk værktøj, præsenterer de kun oplysninger om, hvad der sker i de lodrette planer (C), og viser ikke, hvad der sker andre punkter. For at undgå denne utilstrækkelighed og for at kombinere en flad repræsentation med informationen om lysintensitet i en enhver retning blev isocandela diagrammet skabt. Det simulerer armaturet i midten af en kugle, hvor punkterne med samme intensitet (isocandela-kurver) på dens ydre overflade er sammenføjet i en række. Normalt har armaturerne mindst et symmetriplan, så man normalt kan nøjes med at betragte en halvkugle. 9

10 2. Fotometriske Diagrammer (6) Isocandela diagrammer Isocandela diagram i azimuthal projektion. Source: Indalux 10

11 2. Fotometriske Diagrammer (7) Isolux eller isoilluminance diagrammer Hvis vi projicerer værdierne af lysstyrken udsendt på en overflade af en lyskilde, på det samme plan og sammenføjer dem med samme værdi med en linje vil vi få den såkaldte "isolux-kurve. De forskellige isolux kurver danner isolux diagrammet, hvor "h" er armaturets højde. Værdier for hver isolux linje er angivet i Emax procentsatser, hvor den højeste er 100%. 11

12 2. Fotometriske Diagrammer (8) Isolux eller isoilluminance diagrammer Isolux diagram for overfladen der skal belyses. 12

13 3.0 Benyttelsesfaktor (1) For vejbelysning er benyttelsesfaktoren defineret, som den brøkdel af lysstrømmen fra armaturet, som når vejen/gaden. Benyttelsesfaktor-kurver fundet på fotometriske informationsark giver en enkel metode til at beregne den gennemsnitlig belysning, som kan bestemmes for en bestemt tværgående sektion af vejen. Benyttelsesfaktorkurver til et armatur forstås som en funktion af tværgående distancer målt i forhold til "h" (monteringshøjde) på gade / vejoverfladen, fra armaturets centrum op til hver af de to kurver. 13

14 3.0 Benyttelsefaktor (2) Den nemmeste og hurtigste måde at beregne gennemsnitlig lysstyrke for en lige vej med uendelig længde er ved at anvende benyttelsesfaktor-kurverne:. Benyttelsesfaktor som funktion af h hvor: η = benyttelsesfaktor Φ = lysmængde per lyskilde n = antal lyskilder pr armatur w = bredde af vejen s = afstand mellem armaturerne Source: Indalux 14

15 4.0 Belysningsklasser - Vejbelysning inkluderer flere vejbaner, cykelstier, fortove, nødspor, monumenter og nogen gange tilstødende arealer. - Vejområdets geometri kan undertiden være simpel (fx en vejbane) eller i andre tilfælde mere kompleks. - Belysningskravene for et specifikt offentligt område afhænger primært af lysklasse-kategorien. - En belysningsklasse er defineret af et sæt fotometriske krav. Klassen vælges ud fra den synlighed, der er nødvendig for brugere af de forskellige typer af veje, gader og andre offentlige områder. - Fodgængernes behov adskiller sig meget fra billisters grundet forskel i hastighed, nærhed af objekter, overflade, ansigtsgenkendelse m.v. Derfor anvendes andre parametre til valg af belysningsklasse. 15

16 4.1 Belysningsklasser bestemt ud fra fotometriske krav - Der er enkle og standardiserede løsninger på, hvordan man vælger lysparametrene for en offentlig belysningsinstallation under hensyntagen til egenskaberne for det område, der skal belyses, nemlig: 1) Vejfunktion og geometri; 2) Tilladt hastighed; 3) Trafikmængde. - Parametrene skal bestemmes af luminans- eller lysstyrke-kriterierne. - Mellem- og højhastigheds-zoner er defineret af luminan-kriterierne. - Konfliktzoner og fodgængerzoner kan defineres af både lysstyrke- og luminans-kriterier. 16

17 4.1 Belysningsklasser bestemt ud fra fotometriske krav - Når kompleksiteten af layoutet og mangfoldigheden af overflader er lav, hvilket er normalt uden for byområder, er kriteriet luminans. De områder, der skal oplyses, skal mindst samme belysningsniveau som adgangsveje. Det ideelle er, at belysningsklassen har et indeks under belysningsklassen for den tilstødende vej. - I områder, hvor layoutets kompleksitet og mangfoldighed af overflader ikke tillader en pålidelig luminansberegning, skal kriteriet belysningsstyrke anvendes. Belysningsklasse for en konfliktzone (rundkørsel) bestemt ud fra luminans kriterium. 17

18 IEC EN standard serie De mest udbredte accepterede definitioner af vejklasser, ydeevne-kriterier og målemetoder omfattende: EN : Valg af belysningsklasser EN : 2015 Effektivitet (performance) krav EN : 2015 Beregning of effektivitet EN : 2015 Metoder til at måle effektivitet EN : 2015 Energieffektivitetskrav 18

19 IEC EN Specifikation/Brug Specifikation af klasser i EN og vejledning for brug af klasserne. System for at definere udendørs offentlige trafikområder i form af en række parametre. Foreslår praktiske relationer mellem forskellige serier af klasser i form af sammenlignelige eller alternative klasser. Vejledning for anvendelse af belysningsklasser i EN , samt beregninger og procedurer i EN

20 Hastighed IEC EN Belysningsklasser Høj M Motorkøretøjer på veje med høj og medium hastighed C Konfliktzone: når vejbaner er fletter sammen med fodgængerfelter og cykelbaner, f.eks. rundkørsler, kryds, forbindelsesveje med reduceret bredde og områder ved indkøbscentre. P ES EV Lav Veje uden forgængere. Defineret ved horisontale lysstyrke parameters Fodgængerområder med højere risiko. Defineret ved halvcylindrisk lysstyrke parametre Områder hvor ansigts og lodret overflade genkendelse er essentiel. Defineret ved vertikale lysstyrke parameters 20

21 IEC EN Klasser og Mål Specifikation for forskellige belysningsklasser defineret via et sæt af fotometriske krav afhængig af behov og krav for de specifikke vejbrugere samt vejtyper. Introducerer et antal yderligere mål anvendt til at definere minimum eller maksimum kriterier for hver underklasse. Intensitet-klasser til begrænsning af synsnedsættende blænding og styring af generende lys samt klasser til begrænsning af ubehagsblænding defineret i annex A. 21

22 IEC EN Metoder og Procedurer Matematiske metoder og procedurer til brug for beregning af belysning-ydeevne (performance) karakteristika i EN Muliggør kvalitetsparametre for vejbelysning bliver beregnet efter besluttede procedurer, så resultater fra forskellige løsninger kan sammenlignes på et ensartet grundlag. 22

23 IEC EN Målinger Specificerer procedurer for fotometriske og andre relaterede målinger for vejbelysningsinstallationer og giver vejledning om brug og valg af luminans og illuminans/lysstyrke-måling. Etablerer konventioner og procedurer for lysmålinger for vejbelysning. Konventioner for observationsposition og lokation for målepunkter med refernce til EN

24 IEC EN Mål for Energieffektivitet 1. Effekt tætheds indikator (PDI) D P ([ W lx m 2]) Mål for effekt til vejbelysning opfyldende krav specificeret i EN Årlig Energiforbrug Indikator (AECI) D E ([ Wh m 2]) Årlig elforbrug med hensyntagen til skift i belysning om natten og efter sæson. Indikatoren kan bruges til at sammenligne alternative løsninger for et vejprojekt. 24

25 Standard CIE Anbefalinger for vejbelysning for motor og forgænger trafik I form af kvalitetskriterier og belysningsklasser, motortrafik-krav, trafikstrøm regulering, etc., for alle vejkategorier og tilstødende områder, der skal belyses. For opnå bred harmonisering af kravene er belysningsklasserne defineret på grundlag af nationale standarder m.v. 25

26 Belysningsklasser Subklasser (1) Udvælgelseskriterierne for hver underklasse (som angivet ved deres ciffer) er baseret på: 1) vejens geometri, 2) trafik brug og 3) miljø. 1) Vejens geometri kriterier inkluderer: Adskillelse af vejbaner med forskellige trafikretninger (ja / nej) Type af trafikkryds (korsvej / motorvejskryds) Afstand mellem motorvejskryds eller broer (mere eller mindre end 3 km) Kryds-tæthed (mere eller mindre end 3 kryds/km) Konfliktzone (ja / nej - defineres som vejsteder, hvor strømme af motoriseret trafik mødes, eller som andre trafikdeltagere f.eks. fodgængere eller cyklister anvender) Tekniske foranstaltninger for dæmpning af trafikken på plads (ja / nej) 26

27 Belysningsklasser Subklasser (2) 2) Trafik brug kriterierne inkluderer: Trafiktæthed af motoriserede køretøjer (antal køretøjer pr. dag) Trafiktæthed for cyklister (normal/høj) Trafiktæthed af fodgængere (normal/høj) Vanskeligheder med at navigere trafik (normal / højere end normalt - defineret som vanskeligheden ved at vælge hastighed eller position på vejen baseret på den tilgængelige visuelle information) Parkerende køretøjer (tilladt / ikke tilladt) Visuel genkendelse (nødvendigt / ikke nødvendigt) Risiko for kriminalitet (normalt / højere end normalt - baseret på en sammenligning mellem sandsynligheden for kriminalitet på lokaliteten med sandsynligheden for kriminalitet i den bredere region). 27

28 Belysningsklasser Subklasser (3) 3) Miljømæssige forhold inkluderer: Kompleksiteten af visuelle stimuli inden for synsfeltet (normal / høj) Luminans af miljøet (landmiljø / bymiljø / bymidte) Almindelig vejr (tør / våd - gælder ikke længere for de nyere lysklassebetegnelser) Visse parametre (især trafiktæthed og luminans af miljøet) kan ændrer sig fra årstid til årstid eller for forskellige timer om natten. Således kan vejafsnit blive placeret i en anden vejklasse. 28

29 Belysningsklasser Bestemmelse af subklasse nummer Definer hvad er lysklassen (M, C, or P) for zonen, der skal belyses Er det et byområde? Nej Luminans kriterium klasseindeks lig med eller mindre end den tilstødende vej Er det en konflikt zone? C Klasse? Ja Ja Brug lysstyrke kriterium Nej Tildel en passende vægt faktor ttil hver proces specificeret i de næste tabeller Læg alle valgte faktorer sammen til en TOTAL værdi: (Subklasse nummer = 6 - TOTAL) 29

30 Belysningklasse Bestemmelse af subklassenummer Vægtfaktorer som karakteriserer det offentlige sted, der skal belyses Parameter Optioner M C P Hastighed Meget høj Høj 0,5 2 - Moderat Langsom Meget langsom Traffik volumen Meget høj 1 Høj 0,5 Moderat 0 Langsom -0,5 Meget langsom -1 30

31 Belysningklasse Bestemmelse af subklassenummer Vægtfaktorer som karakteriserer det offentlige sted, der skal belyses Parameter Optioner M C P Traffik sammensætning Høj procentdel ikkemotoriseret køretøjer 2 - Mikset 1 - Kun motoriseret 0 - Fodgængere, cyklister og motoriseret traffik - 2 Fodgængere og motoriseret traffik - 1 Fodgængere og cyklister - 1 Fodgængere eller cyklister - 0 Seperation af vejbaner Nej 1 - Ja 0-31

32 Belysningklasse Bestemmelse af subklassenummer Vægtfaktorer som karakteriserer det offentlige sted, der skal belyses Parameter Optioner M C P Trafiktæthed i vejkryds Høj 1 - Moderat 0 - Parkede køretøjer Til stede 0,5-0,5 Ikke til stede 0-0 Omgivende Luminans Traffik kontrol Høj 1 Moderat 0 Lav -1 Svag 0,5 - God 0-32

33 Eksempel: Belysningklasse Subklassenummer Parameter definitioner anvendt i Portugal Hastighed (km/h): Meget høj x>70 Høj 50 < x 70 Moderat 20 < x 50 Lav x 20 Meget lav Kun fodgængere Traffik volumen pr. Dag. Køretøjer Meget høj x Høj x < Moderat x < Lav x < Meget lav x < Fodgængere/cyklister Meget høj y Høj y < Moderat 500 y < Lav 100 y < 500 Meget lav y < 100 Vejkryds tæthed: Høj Vejkryds med to eller flere veje Moderat T-kryds Trafik Kontrol: Svag uden stoplys God med stoplys Omgivende luminans: Høj: Byområder med mange kørebaner og dekorative belysning. Kan indeholde kraftige reklamer, bygningsfacader og/eller butiksvinduer. Moderat: Nogen vejbanelys, vejskiltelys og reklamer. Lav: Logdistrikter med en eller få vejbane(r) og vejkrydslys. 33

34 Belysningsklasse Fotometriske krav for høj og medium hastighedsklasser Belysnings klasse L average (cd/m 2 ) Vej Overflade Tør Våd U o U l U o TI (%) M1 2 0,4 0,7 0, ,5 M2 1,5 0,4 0,7 0, ,5 M3 1 0,4 0,6 0, ,5 M4 0,75 0,4 0,6 0, ,5 M5 0,5 0,35 0,4 0, ,5 M6 0,3 0,35 0,4 0, ,5 SR 34

35 Belysningsklasse Fotometriske krav for konfliktzone-klasser TI (%) Belysnings E average U klasse (lux) o (E) Høj og moderat Lav og meget lav hastighed hastighed C0 50 0, C1 30 0, C2 20 0, C3 15 0, C4 10 0, C5 7,5 0,

36 Belysningsklasse Fotometriske krav lav-hastighed områder (forgængerareal) Belysnings klasse E média (lux) E mínima (lux) Hvis ekstra krav for Ansigtgenkendelse er nødvendige E vertical,minimal (lux) E semi-cilyndrique,minimal (lux) P P P3 7,5 1,5 2,5 1,5 P ,5 1 P5 3 0,6 1 0,6 P6 2 0,4 0,6 0,4 36

37 Vejbelysning parametre (1) Natkørsel indebærer en mesopisk eller tusmørkesynlighed, der ligger i intervallet mellem 0,01 og 3-4 cd/ m 2 med en reduktion i visuel skarphed og formindsket kontrastfølsomhed. En højluminans kontrasttærskel er nødvendig for synlighed af hindringer. Køretøjets forlygter belyser kun et begrænset område foran, mens vejbelysning belyser vejen og omgivelser. Det giver et åbent synsfelt for bilisten. Differentieret kontrastfølsomhed er væsentlig større på en vej med belysning (2 cd/m 2 ) sammenlignet med køretøjets lysstråle (0,2 0,3 cd/m 2 ). Visuel skarphed ved natkørsel på vej med belysning er 2,5 gange større end hvis billisten kun kunne anvende sine forlygter. 37

38 Vejbelysning parametre (2) - Ensartethed God vejbelysning belyser vejoverfladen godt, så hindringer let kan ses. Der må ikke være mørke områder - belysningen skal være ensartet. Ensartethed (U 0 ) måles som forholdet mellem laveste og gennemsnitlig luminans. U 0 = L min L med Den langsgående Ensartethed (Ul) beregnes som forholdet mellem laveste luminans L min og højeste luminans L max i længderetningen langs midten af hver vejbane. U l = L min L max Antal punkter i langsgående retning og afstanden mellem dem skal være den samme ved beregning af den gennemsnitlige luminans. Observatøren skal være på linje med beregningspunkterne. 38

39 Vejbelysning parametre (3) - Ensartethed Den gennemsnitlige ensartethed (U m ) kan også være defineret som forholdet mellem den minimale lysstyrke (E min ) og den gennemsnitlige lysstyrke (E med ): U m = E min E med 39

40 Vejbelysning parametre (4) Omgivelsesforholdet Ud over tilstrækkelig og ensartet vejbelysning skal der være synlighed af høje ting på vejen og ting i vejsiderne (især når vejen buer). Dette opfyldes, hvis der er god belysning af de nære omgivelser. Føreren vil så kunne justere hastighed og bane i rette tid. Omgivelsesforholdet (SR) fortæller om der er tilstrækkelig perifert lys. SR er defineret som den gennemsnitlige horisontale lysstyrke (E) i de to ydre langgående rabatter uden for vejen (bane 1 og 4) divideret med den gennemsnitlige horisontale lysstyrke af de to langsgående vejbaner tilstødende rabetten (bane 2 og 3). SR = E 1 + E 4 E 2 + E 3 40

41 Vejbelysning parametre (5) - Omgivelsesforholdet Det er vigtigt at omgivelsesforholdet beregnes på samme måde, hvor der vist tre muligheder neden for. Bredde på 5 meter Bredde det halve af vejbanen Bredde lige med vejsidebredde uden hindringer 41

42 Vejbelysning parametre (6) - Vedligeholdelsesfaktor Vedligeholdelsesfaktor (MF) udtrykker den gennemsnitlige reduktion af lysstyrken over lyssystemets levetid. MF er et produkt af fire faktorer: MF = LLMF x LSF x LMF x RMF LLMF = lyskilde lumen vedligeholdelsesfaktor (fra katalog eller praktisk målt værdi i en installation); LSF = lyskilde overlevelsesfaktor (afhænger af vedligehodelsesplan, udskiftes defekte lyskilder øjeblikkelig er en 1, idet der så ikke vil blive tab af belysning grundet lyskildefejl); LMF = armatur vedligeholdelsesfaktor (afhænger især af skidtopbygning og intervallet mellem rengøring for armaturet); RMF = rum vedligeholdelsesfaktor (f.eks. Fx en tunnel, afhænger især af skidtopbygning og interval mellem rengøring), 42

43 Vejbelysning parametre (7) - Vedligeholdelsesfaktor Lyskilde vedligeholdelses Faktor (LLMF) - Eksempel Source: Whitecroft Lighting 43

44 Vejbelysning parametre (8) - Vedligeholdelsesfaktor Eksempel MF, stogard L70@50,000h rated armatur: LLMF L70 = 0,7 LSF = 1 LMF rent miljø = 0,94 RSMF rent miljø = 0,95 MF = 0,7 x 1 x 0,94 x 0,95 = 0,63 30 armaturer nødvendigt, gennemsnit 315 Lux MF, stogard L90@50,000h rated armatur: LLMF L90 = 0,9 LSF = 1 LMF rent miljø = 0,94 RSMF rent miljø = 0,95 MF = 0,9 x 1 x 0,94 x 0,95 = 0,80 Kun 25 armaturer nødvendigt, gennemsnit 331 Lux 15m 15m 44

45 Projekt eksempel (1) Source: EDP, Portuguese Utility Rundkørsel 1 Rundkørsel 2 Vej 1 Vej 2 Vej 3 Fodgængere 1 Fodgængere 2 45

46 Projekt eksempel (2) 1. Step: Definer sammen med ansvarlige myndighederne: 1) Belysningsklasse for hvert område. 2) Belysningsklasse gennem natten med lysfarve og farvegengivelse Område Beskrivelse Belysnings Klasse Vej 1 Hurtig tilkørselsvej M Vej 2 Boligområde vej M Vej 3 Boligområde vej M Rundkørsel 1 Rundkørsel der forbinder boligområde vej med motorvej C Rundkørsel 2 Rundkørsel mellem boligområde veje C Fodgænger 1 Have P Fodgænger2 Cykelsti-område med stort flow af mennesker P M C P Hurtig eller moderat hastighed konflikt zone Off. område med fodgængere 46

47 Projekt eksempel (3) Step 2: Fastlæg vægte pr parameter og udregn underklasse for vejklassen. Vej 1 Hastighed Trafik volumem Option Vægt Option Vægt Høj 0,5 Moderat 0 Trafik Sammensætning Kørebane seperation Option Vægt Option Vægt Kun motoriseret 0 Nej 1 Trafik tæthed vejkryds Parkede køretøjer Option Vægt Option Vægt Moderat 0 Ikke til stede 0 Miljø luminanse Trafik kontrol Option Vægt Option Vægt Lav -1 Svag 0,5 Summering af vægte og brug af formlen I M = 6 Weight factor Total Vej 1 har Belysningsklasse M5. 47

48 Projekt eksempel (4) Vej 2 Vej 3 Hastighed Trafik volumen Option Vægt Option Vægt Moderat/ reduceret 0 Høj 0,5 Trafik Sammensætning Kørebane seperation Option Vægt Option Vægt Mikset 1 Yes 0 Trafik tæthed vejkryds Parkerede køretøjer Option Vægt Option Vægt Høj 1 Til stede 1 Miljø luminans Trafik kontrol Option Vægt Option Vægt Lav -1 Svag 0,5 Hastighed Trafik volumen Option Vægt Option Vægt Moderat/reduceret 0 Moderat 0 Trafik Sammensætning Kørebane seperation Option Vægt Option Vægt Mikset 1 No 1 Trafik tæthed vejkryds Parkerede køretøjer Option Vægt Option Vægt Høj 1 Til stede 1 Miljø luminans Trafik kontrol Option Vægt Option Vægt Lav -1 Svag 0,5 Vej 2 er M3 Vej 3 er M3 48

49 Projekt eksempel (5) For konflikt zonerne Rundkørsel 1 og Rundkørsel 2 er anvendt luminans kriterium, da zonerne er udenfor bymæssige zone. Underklasse er dermed mindst den for tilstødende vej. Konflikt zone Tilstødende vej underklasse Rundkørsel klasse Rundkørsel 1 R2 / R3 (M3) M2 Rundkørsel 2 R2 /R3 (M3) M2 Fodgænger 1 Fodgænger 2 Hastighed Trafik volumen Option Vægt Option Vægt Lav 1 Lav -0,5 Trafik Sammensætning Parkerede køretøjer Option Vægt Option Vægt Fodgængers, Cyklister og Motoriseret trafik 2 Til stede 0,5 Miljø luminans Ansigt genkendelse Option Vægt Option Vægt Høj 1 Der er ikke nogle ekstra krav - Fodgænger 1 er P2 Hastighed Trafik volumen Option Vægt Option Vægt Lav 1 Moderat 0 Trafik Sammensætning Parkerede køretøjer Option Vægt Option Vægt Fodgængers, Cyklister og Motoriseret trafik 2 Til stede 0,5 Miljø luminans Ansigt genkendelse Option Vægt Option Vægt Moderat 0 Der er ikke nogle ekstra krav - Fodgænger 2 er P2 49

50 Projekt eksempel (6) Step 3: Efter karakteriseriing af alle områder og bestemmelse af underklasse, kan belysningsparametre fastlægges. Område klasse Luminans Ensartethed SR TI Vej 1 M5 0,5 cd/m 2 0,4 0,5 15 % Vej 2 og 3 M3 1 cd/m 2 0,7 0,5 15 % Rundkørsel 1 og 2 M2 1,5 cd/m 2 0,7 SR 10 % Område klasse Lysstyrke average Lysstyrke minimal TI Fodgænger 1 og 2 P2 10 lux 2 lux 25 % Step 4: Designeren vælger mast, armatur/lyskilde, lysfordeling og afstand mellem masterne med en afvejning mellem de beregnede middelværdier energieffektivitet. Dette kan f.eks. gøre med et design-software-værktøjerne fx Dialux. Det indeholder lysdata og laver neutrale beregninger. Med softwaren kan man lave alternative ændringer, sammenligne løsninger og kontrollere, at de lever op til krav og anbefalinger i EU forordninger og standarderne. 50