RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG
|
|
- Sven Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG Et belysningsanlæg skal vælges ud fra såvel funktionelle som æstetiske hensyn, og det skal være afpasset til den belysningsopgave, som skal løses. Belysningsanlægget skal dels opfylde en række lystekniske krav og dels en række særlige krav til udformning og funktion af armaturer, lyskilder, master samt forsynings- og styringsforhold. De forskellige krav varierer, afhængig af på hvilken type vej eller i hvilket område belysningsanlægget opstilles. Regler og anvisninger for belysning af færdselsarealer er beskrevet i Vejbelysningsreglerne, som omfatter en blanding af bindende krav, vejledninger og kommentarer. Til trods for, at der ikke altid er tale om bindende krav bør Vejbelysningsreglerne altid følges, med mindre der er væsentlige forhold som taler imod dette. Vejbelysningsreglerne vedrører belysning af alle færdselsarealer i bymæssige områder samt belysning af visse veje, kryds og rundkørsler i åbent land. Kun i særlige tilfælde belyses veje beliggende udenfor bymæssig bebyggelse, f.eks. hvis vejen har en særlig trafikal funktion. Dette er bl.a. med til at understrege overgangen mellem by og land og forhindre lysforurening af naturområderne. Vejbelysningsreglerne specificerer en belysningsklasse, som dækker over en række lystekniske kvalitetskrav til et belysningsanlæg. Disse omfatter belysningsniveau (hvor meget lys der rammer vejbanen), luminansniveau (hvor lys vejbanen fremstår), regelmæssighed (jævnhed) af belysningen og blændingsforhold. Belysningsklassen fastsættes primært ud fra vejtype og vejens omgivelser. Da vejbelysningen skal opfylde forskellige formål på hhv. trafikveje, lokalveje og stier samt i kryds og rundkørsler findes der forskellige grupper af belysningsklasser. En endelig fastlæggelse af belysningsklasse bør dog først ske ved en egentlig projektering, da lokale forhold kan medføre enten en skærpelse eller (meget sjældent) en lempelse af kravene, f.eks. ud fra forhold som uheld på strækningen og anvendelse af vejen som skolevej. 29
2 Belysningsklasser i bymæssige områder -på trafikveje Trafikveje med høj hastighed (60-70 km/t): L6, L7a eller L7b Trafikveje med middel hastighed (50 km/t): L6, L7a eller L7b Trafikveje med lav hastighed (30-40 km/t): LE4 Trafikvejsbelysning skal primært tilgodese bilisterne Belysning på lokalveje skal også dække cykelstier og fortov, Mågebakken Der er særlige regler for belysning af kryds, Rugårdsvej, Korup -på lokalveje Lokalveje i centrale byområder eller hvor der er tæt, høj bebyggelse: E1 Trafikveje og fordelingsveje Belysningsmæssigt betragtes fordelingsveje som trafikveje. Lokalveje Lokalveje i bymæssige områder belyses hovedsaglig for færdsel til fods, på cykel og lignende, hvor motoriserede trafikanter supplerer med egne lygter. Kryds og rundkørsler Kryds i forbindelse med belyste veje skal altid belyses. På ikke-belyste veje skal signalregulerede kryds og større trafikvejskryds ligeledes altid belyses; også udenfor bymæssig bebyggelse. Lokalveje med lav eller spredt bebyggelse: E2 - i kryds Belysningsklasse på bedst belyste tilstødende vej: L7a eller L6: LE4 L7b: LE5 E1: E1 E2: E2 Ubelyst vej: LE5 Trafikveje i bymæssige områder skal fortrinsvis belyses for at give gode oversigtsforhold for den motoriserede trafik. Derfor stilles der særlige krav til belys-ning af kørebanen. Belysningsklassen for trafikveje bestemmes ud fra antal kørespor, hastighed samt tilstedeværelsen af fortov, cykelsti og midterrabat. Mange trafikveje forløber udenfor bymæssig bebyggelse. På disse veje belyses som udgangspunkt kun signalregulerede kryds og rundkørsler. Dog kan kommunen på baggrund af vejens anvendelse og funktion vælge at hele vejen skal belyses. I sådanne tilfælde anvendes normalt belysningsklasse L7b. Lokalveje udenfor bymæssig bebyggelse belyses kun i det omfang, der vurderes behov for det ud fra vejens anvendelse og funktion. Rundkørsler belyses altid, uanset om de ligger i eller udenfor bymæssig bebyggelse. - i rundkørsler Uden cyklister/fodgængere: LE5 Med cyklister/fodgængere: LE4 30
3 Belysningsklasser i bymæssige områder - på stier Stier der indgår i det overordnede stinet: E2 Rekreative stier : Ingen krav Alle overordnede stier belyses, ml. Kragemosen/ Hesteskoen P-pladser belyses primært af hensyn til tryghed og komfort, v. Odensevej Trafikbump skal være velbelyste så de tydeligt ses af trafikanterne, Rosmarinvej - på fodgængerområder E2 - på parkeringspladser Stier Stier der indgår i det overordnede stinet belyses. Øvrige stier (rekreative stier) belyses kun i det omfang der vurderes behov for det ud fra stiens anvendelse, og ofte anvendes blot markeringslys. Bomme mv. i forbindelse med cykelstiers ophør belyses. I stitunneller som er belyst både dag og nat skal belysningsstyrken på stitunnellens gulv være min. 25 lux om dagen. Om natten kan belysningsniveauet være lavere. Det anbefales at stitunneller generelt males lyse for at sikre den bedste udnyttelse af lyset. På stibroer skal der være samme belysningsklasse som på den tilstødende sti. Fodgængerområder og p-pladser Fodgængerområder, samt parkeringspladser i tilslutning til belyste veje skal belyses. Fodgængerfelter skal belyses, enten vha. den normale vejbelysning eller vha. særlig belysning. Signalregulerede fodgængerfelter samt fodgængerfelter beliggende i forbindelse med rundkørsler og kryds belyses ikke særskilt. Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger skal være velbelyste. Hastighedsdæmpende foranstaltninger belyses, så der er direkte lysindfald på de flader, som vender mod kørselsretningen (f.eks. forside af bump). E2 - i fodgængerfelt Fodgængerfelter skal belyes, enten vha. den normale vejbelysning eller vha. særlig belysning. Fodgængerfelter skal belyses særskilt i følgende tilfælde: Lokalveje med belysningsklasse E2: F2 Trafikveje med belysningsklasse L6: F2 Ubelyste veje: F2 Stier udenfor bymæssig bebyggelse belyses normalt ikke. På fri strækning eller med anden kritisk beliggenhed: F1 eller F2 Laveste tal angiver strengeste krav, dvs. L6, E1, F1 og LE4 stiller det strengeste krav inden for hver gruppe. 31
4 5.1 Valg af belysningsmateriel - Generelt Generelt gælder de efterfølgende principper for valg af belysningsanlæg uafhængigt af område- og vejtype. Armaturer og parklygter a) b) Vejbelysningsarmatur på konisk rørmast Vejbelysningsarmatur med lysende armaturhus c) d) Wireophængt armatur Wireophængt armatur med lysende armaturhus e) Parklygte på stander f) Væghængt parklygte g) Parklygte med indirekte belysning Armaturer Til almindelig vejbelysning anvendes som udgangspunkt vejbelysningsarmaturer for at sikre god energi- og driftsøkonomi. Alle anvendte vejbelysningsarmaturer skal være med plan eller hvælvet bundskærm i vandret montering (0-5 ) for at sikre optimal afskærmning og dermed undgå unødig blænding eller spildlys ind på privat grund og ind ad vinduer. I særlige tilfælde, hvor blænding og spildlys er begrænset på anden vis, kan der afviges herfra. Armaturerne skal vælges så de harmonerer med omgivelserne i både dagslys og mørke. Vejbelysningsarmaturer med lysende armaturhus kan anvendes på steder: hvor der ønskes en visuel ledning af vejforløbet. hvor der ønskes en rumdannende effekt; f.eks. hvor armaturet er placeret tæt på træer eller bygningsfacader. I de udvalgte områder kan der anvendes vejbelysningsarmaturer eller parklygter. Parklygterne anvendes, hvor der ønskes en mere intim belysning, der samtidig giver en visuel markering og en rumdannende effekt. Parklygterne skal være af høj kvalitet og tilpasset det øvrige byinventar. 32
5 Lyskilder Der anvendes som udgangspunkt lyskilder med gode farvegengivende egenskaber og som udsender et varmt hvidt lys, som f.eks. metalhalogen (HIT/HIE) eller kompaktlysrør (TC). Som udgangspunkt skal lyskildens farvegengivelsesindeks være større end 80 Ra (på en skala fra 0 til 100), og farvetemperaturen skal ligge mellem 2800 og 3000 K, jf. efterfølgende beskrivelse af lyskilder og farvegengivelse. Da metalhalogen er noget dyrere end f.eks. højtryksnatriumlyskilder (HST), kan der på steder hvor, der er brug for meget lys (typisk de store trafikveje) anvendes højtryksnatriumlyskilder som alternativ. Højtryksnatriumlyskilder har dog en noget dårligere farvegengivelse og et gult lys, hvilket gør at brugen bør begrænses. De lysende armaturhuse understreger tydeligt vejens forløb, Skovvejen, Holbæk Kalundborg Ved planlægning og projektering af belysningsanlæg er det vigtigt, at lyskildevalget er tilpasset formålet, f.eks. at der vælges korrekt lyskildeeffekt for at opnå så høj energieffektivitet som muligt. Der skal altid anvendes den samme type lyskilde indenfor en sammenhængende vejstrækning, men lyskildeeffekten kan variere afhængigt af lokale forhold og krav til belysningsklasse. Anvendelse af kviksølvlyskilder og lysstofrør skal udfases. Nye armaturer skal således være med metalhalogen, kompaktlysrør eller højtryksnatriumlyskilder. Parklygter markerer stiens forløb og giver god rumfornemmelse, Glostrup Rådhuspark 33
6 Lyskilder og farvegengivelse 2000K 2200K 2500K 2700K 2900K 3000K 4000K 4100K 4200K Højtryksnatrium 2000K White Son 2500K Metalhalogen 3000K Kviksølv 4100K Lyskilder Valg af lyskilder må naturligvis altid ske efter en afvejning af deres virkning på det visuelle miljø, driftsomkostninger, energiforbrug og efter en samlet planlægning for større områder. Lyskilder, der anvendes til udendørs brug er følgende: Glødelamper Kompaktlysstofrør Lysstofrør Metalhalogenlampe Kviksølvslampe Højtryknatriumlampe Induktionslampe Farvegengivelsesindex En lyskildes evne til at gengive farver angives i et farvegengivelsesindex med en Ra-værdi. Dagslys har en Ra-værdi på 100, dvs. at det gengiver alle farver optimalt. En almindelig glødelampe har også en Ra-værdi på 100. Generelt gælder, at jo tættere Ra-værdien er på 100, jo bedre gengives farven. De seneste års renoveringer i kommunen af gader og pladser med en smuk farvet granitbelægning og fint afstemte facadefarver kræver naturligvis, at man også belysningsmæssigt yder den fuld retfærdighed. Altså er en god farvegengivelse et vigtigt parameter, når der skal vælges lyskilder. Lyskilder med spektralkurver og Ra-værdier: Materialet er venligst udlånt af Philips, og lyskilderne refererer til Philips produkter Ra 25 SON-T-P Højtryksnatrium Ra 65 SON-T-C Højtryksnatrium Ra 85 SDW-T White Son Ra 83 QL Induktionslampe Ra 100 Halogen Glødehalogen Ra 83 CDM-T Metalhalogen Ra 85 PL-T Kompaktlysstofrør Ra 45 HPL-N Kviksølv Ra 90 CDM-T Metalhalogen Ra 100 Dagslys 2000K 2200K 2500K 2700K 2900K 3000K 4000K 4100K 4100K 6000K 34
7 6000K 10000K Solnedgang 2000K Eftermiddagslys 5000K Dagslys 6000K Dagslys 10000K Lysets farvetemperatur Lysets farvetemperatur er helt uafhængig af farvegengivelsen og angiver, om lyset er koldt eller varmt. Lysets farvetemperatur måles i Kelvin grader; 0 grader Kelvin = grader Celcius. Jo højere Kelvin grader, jo mere koldt og blåt lys; jo lavere Kelvin grader, jo mere varmt og rødt lys. Hvidt dagslys målt midt på dagen er ca Kelvin. De enkelte kunstige lyskilders farvetemperatur kan ligeledes måles i Kelvin, og kan således anvendes til at fremme, og efterligne bestemte dagslyssituationer. Naturligt lys Sollys, som er referencelys for såvel arkitektur som for hverdagslivet, er den største kilde af det naturlige lys. Lyset skifter i løbet af dagen, afhængig af solens vinkel i forhold til jordens overflade. Lyset virker koldt midt på dagen mens det er gyldent i skumringen. Solens stråler brydes i større eller mindre grad af forskellige lag i atmosfæren, hvilket bestemmer lysets farvetemperatur. I Vejdirektoratets publikationer Vejbelysningsreglerne og Håndbog for tekniske forhold, begge fra marts 1999 kan hentes mange værdifulde informationer om ovennævnte emner. Her er blot de vigtigste køreregler fremhævet. Lyskildekvalitet Ikke alle gader og pladser føles lige trygge og behagelige at færdes i, også selvom de er belyst i overensstemmelse med de belysningsklasser, Vejbelysningsreglerne foreskriver. Godt lys er ikke alene et spørgsmål om tilstrækkeligt lys, men i høj grad også et spørgsmål om lysets kvalitet. Både lyskildernes farvegengivelsesevne og temperatur påvirker oplevelsen af lysets kvalitet. Rent teknisk skyldes forskellene de farvenuancer, en lyskilde gengiver den luftfyldning, der er i brænderen på de forskellige lyskilder. Ved at ændre luftfyldningen i brænderen kan man fremme nogle farver på bekostning af andre. Hvis eksempelvis den varme røde tone, der findes i røde mursten skal gengives godt om aftenen, skal men vælge en lyskilde, der gengiver mange røde nuancer. Omvendt kan man med fordel anvende en lyskilde, der gengiver mange grønne nuancer, hvis man skal belyse parker og lignende. 35
8 Master Der anvendes enten rundkoniske eller lige rørmaster. I områder hvor der ønskes mere dekorative master kan disse males. Alle master skal være galvaniseret eller have en dokumenteret tilsvarende rustbeskyttelse. Malede master skal som udgangspunkt være pulverlakerede, alternativt sprøjtemalet på værksted. Mastehøjden vælges generelt så lav som muligt under hensyntagen til skalaen i omgivelserne. Der anvendes primært ensidig masteplacering med master placeret i samme vejside. På brede veje eller veje med boulevardpræg kan dog anvendes tosidig masteplacering eller masteplacering i midterrabat. Anvendelse af wireophæng udfases, med mindre særlige forhold gør sig gældende (f.eks. ved træalléer). Anvendes masteanlæg på veje med vejtræer placeres masterne som udgangspunkt i trærækken og så vidt muligt midt mellem to træer. På veje hvor master placeres tæt på kørebanen og ikke er beskyttet med autoværn eller lignende skal der afhængigt af hastigheden anvendes eftergivelige master eller opsættes autoværn, jf. Vejregel om faste genstande. Beplantning i byrummet De grønne vejbilleder i boligområderne skal bevares og fornyes. Armaturerne bør placeres, så det grønne vejbillede understreges, uden at f.eks. træer skygger for lyset. Farvegengivelsen bør være god. Elforsyning og styring I takt med kabellægningen af luftledningsanlæggene implementeres et nyt system til styring af vejbelysningen. Den oprindelige styring af belysningen i Odense Energi s område, er bygget op over 8 tændkredse. Dvs. at individuel styring af vejbelysningen kun kan ske samlet for 1/8 af byens vejbelysning i Odense Energi s forsyningsområde. Vejbelysningen natsænkes (delslukkes) kl ved at slukke hvert andet armatur, som tænder igen kl På nogle få strækninger - typisk trafikveje - dæmpes armaturerne for at få en mere jævn fordeling af lyset. Dette gælder dog ikke i trafikregulerede kryds, rundkørsler og fodgængerfelter, hvor belysningen hverken må slukkes eller dæmpes. Det nye styringssystem hedder Amplight og er et velafprøvet, udbredt system, som er baseret på GPRS teknologi. Med systemet vil de 8 tændkredse blive brudt og på sigt blive til ca individuelle tændkredse. Drifts- og vedligeholdsmæssigt er det en fordel. Derudover vil det være muligt at tænde og slukke udvalgte områder på forskudte tidspunkter eller lade natsænkningen udeblive. Det kunne f.eks. være i forbindelse med specielle begivenheder i midtbyen. Når kabellægningen er fuldført ved udgangen af 2012, vil der stadigvæk være en del af den gamle styring, der skal udskiftes. Bredere veje må ofte belyses fra begge sider af vejen, Rugårdsvej, Næsby På veje med træalléer besværliggøres anvendelsen af masteanlæg, Kastanievej Ældre wireophængte armaturer udskiftes i forbindelse med kabellægning, Lahnsgade 36
9 5.2 Valg af belysningsmateriel - Områdespecifikt Trafikveje og fordelingsveje På trafikveje og fordelingsveje anvendes udelukkende vejbelysningsarmaturer. For at skabe sammenhæng i vejbilledet anvendes som udgangspunkt den samme armaturtype på alle trafikveje og fordelingsveje. Det valgte armatur skal være neutralt i sin fremtræden, da det skal anvendes i mange forskellige typer områder. På trafikveje anvendes i dag normalt højtryksnatriumlyskilder. På fordelingsveje anvendes som udgangspunkt højtryksnatriumlyskilder. Dog kan der på fordelingsveje i boligområder anvendes en lyskilde med hvidt lys såfremt det ønskes at området, som vejen løber igennem, skal fremstå som en helhed uanset vejtypen (lokalvej eller fordelingsvej). Se side 38 og 39. Skiftet til/fra højtryksnatriumlyskilder skal i så fald ske ved områdegrænsen for tydeligt at markere, at trafikken kører ind i eller ud af et boligområde. Master vælges i højder fra 7-10 m. Lokalveje i boligområder På lokalveje i boligområder anvendes som udgangspunkt vejbelysningsarmaturer, da de giver mindst blænding og mindst lysspild i private haver og ind ad vinduer. For at understrege de forskellige boligområders afgrænsning tildeles hvert område sit eget armatur. Der vælges armaturer i et moderne design, der understreger Odense som en by med fokus på belysning og design. I områder hvor det ønskes at understrege en særlig intim stemning kan vælges en parklygte i mindre skala. På lokalveje i boligområder anvendes kun lyskilder med varmt hvidt lys (metalhalogen eller kompaktlysrør). Ved brug af metalhalogen tilstræbes anvendelse af den matte ellipsoideformede udgave for at undgå/mindske blænding. Master vælges i højder fra 5-7 m og må aldrig være højere end master på tilstødende trafikveje. Lokalveje i industriområder På lokalveje i industriområder lægges der mere vægt på at vælge energieffektive vejbelysningsarmaturer end på design. Der vælges effektive og prisbillige armaturer med højtryksnatriumlyskilder. Master vælges i højder fra 5-7 m. Stier På stier anvendes et lille vejbelysningsarmatur eller en parklygte. Som lyskilde anvendes typisk kompaktlysrør med lav lyskildeeffekt (26-32W). I parklygter vil det dog være nødvendigt med højere lyskildeeffekt og evt. metalhalogenlyskilder. Master vælges i højder fra 3,5-4 m. Ved brede opdelte stier (dobbeltrettede eller med delt fodgænger/cykelfunktion) kan master opstilles i midten af stien. Her anvendes typisk parklygter som giver en symmetrisk belysning. Trafikveje belyses ensartet så det sammenhængende overordnede vejnet understreges, Stavadgyden Parklygter er et alternativ til vejbelysningsarmaturer på lokalveje, hvor der ønskes en særlig intim stemning Sti belyst med et lille vejebelysningsarmatur 37
10 Eksempel på valg af lyskilder til fordelingsveje Igennem boligområder anvendes hvidt lys (Metalhalogen eller kompaktlysrør). På øvrige strækninger anvendes gult lys (højtryksnatrium) 38
11 Eksempel på valg af lyskilder til trafikveje På trafikveje anvendes altid gult lys (højtryksnatrium) 39
Planlægning af den offentlige belysning
Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn
Læs mereBelysningsplan. for Ballerup Kommune
Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014/ opdateret juni 2015 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde
Læs mereOverordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune
Overordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune Udarbejdet: KMU KS: ASE Udarbejdet af ÅF Lighting 2017 5589not001-Rev2-Principper for belysning og armaturvalg.docx Indhold 1 Overordnede
Læs mereAabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Bilag vedr. Vejbelysningsregler retningslinjer materiel for område- og vejtyper
Aabenraa Kommune Drift og Vedligehold Bilag vedr. Vejbelysningsregler retningslinjer materiel for område- og vejtyper 4758not004, Rev. 2, 26.10.2015 rev 20151012 kkm Udført: CAT Kontrolleret: KMU Side
Læs mereHorsens Kommune. Trafik og Vej. Belysningsplan for Horsens Kommune. Vision: At styrke brand og forbindelser. 4727rap001, Rev.
Horsens Kommune Trafik og Vej Belysningsplan for Horsens Kommune Vision: At styrke brand og forbindelser 4727rap001, Rev. 2, 31 05 2012 Udført: CAT, FRS Kontrolleret: CAT, FRS, THA, CKL, MEH Godkendt:
Læs mereBelysningsplan. Holstebro Kommune februar 2012
Belysningsplan Holstebro Kommune februar 2012 Indhold 1 og Introduktion med motivation, afgrænsning status for belysningen 2 Vision og målsætninger for den fremtidige belysning 3 Belysningsstrategi med
Læs mereAppendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg. Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier i Ballerup
Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg Side 1 Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier
Læs mereINTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand
INTRODUKTION Belysningen i Odense bymidte er overvejende fra en tid, hvor bilerne dominerede gadebilledet. I dag er det især fodgængere og cyklister, der færdes i den centrale bymidte. Byens gader og pladser
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereEgedal Kommune. Plan & Miljø. Belysningsplan Egedal Kommune 2012. Denne belysningsplan er udarbejdet for Egedal Kommune af ÅF Hansen & Henneberg 2011.
Egedal Kommune Plan & Miljø 2012 Denne belysningsplan er udarbejdet for Egedal Kommune af ÅF Hansen & Henneberg 2011. BELYSNINGSPOLITIK Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BELYSNINGSPOLITIK 3 1.1 BAGGRUND 4
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereDragør Kommune Plan og Teknik
Dragør Kommune Plan og Teknik Retningslinjer for vejbelysningen i Dragør Kommune Bilag E - Design og styring 5180rap001, Rev. 1, 23.01.2015 Dragør Kommune Plan og Teknik Retningslinjer for vejbelysningen
Læs mereIRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.
IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I
Læs mereBelysningsstrategi. for Frederiksberg Kommune
Belysningsstrategi for Frederiksberg Kommune Indhold Indledning 3 Introduktion 4 Belysningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udgivet af: Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus
Læs mereBELYSNINGSPLAN NOVEMBER 2013 MARIAGERFJORD KOMMUNE. Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark ADRESSE COWI A/S
BELYSNINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2013 MARIAGERFJORD KOMMUNE BELYSNINGSPLAN PROJEKTNR. A008655 DOKUMENTNR.
Læs mereBelysningsplan. for Ballerup Kommune
Belysningsplan for Ballerup Kommune December 2013 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting.
Læs mereRødekro Andelsboligforening
Rødekro Andelsboligforening H v a d s k a l j e g k i k k e p å, f o r a t s p a r e p e n g e p å e l f o r b r u g e t t i l l y s Få mere at vide om de nye sparepærer og LED Belysning 2 Sådan vælger
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereBelysningsplan. for Ballerup Kommune
Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting.
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereKommentering af belysningsforslag for gadebelysning
Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende
Læs mereJeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!
Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra
Læs mereCesar. Alsidig arkitektonisk projektør til montering på væg
Cesar Alsidig arkitektonisk projektør til montering på væg Anvendelsesområder Med Cesar serien kan arkitekter og lysdesignere gribe udendørs belysning an på en helt ny måde, der kombinerer kreative løsninger
Læs mereRetningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune
Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en
Læs mereVurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune
Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse
Læs mereLyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion
Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion 2 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed,
Læs mereAabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Belysningsplan for Aabenraa Kommune. Vision: At højne kvaliteten i alle aspekter af det visuelle miljø
Aabenraa Kommune Drift og Vedligehold Belysningsplan for Aabenraa Kommune Vision: At højne kvaliteten i alle aspekter af det visuelle miljø 4758rap005, Rev. 2, 26.10.15 REV kkm 20151012 Udført: CAT Kontrolleret:
Læs mereAlbertslund kommune. Belysningsplan for Albertslund Kommune 2012. Vision: Albertslund Kommune skal være frontløber for klimatilpasset belysning
Albertslund kommune Trafik og Natur, Miljø- og Teknikforvaltningen Belysningsplan for Albertslund Kommune 2012 Vision: Albertslund Kommune skal være frontløber for klimatilpasset belysning 4752rap001,
Læs mereBELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE
BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE Forord: Denne belysningsplan er udarbejdet for RANDERS kommune med det formål at få lavet en samlet overordnet plan for vejbelysningsområdet i kommunen. Randers kommune har
Læs mereRenoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune
Renoveringskatalog DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune Udarbejdet af Jens Nelleberg og Tine Byskov Søndergaard DONG Energy Udendørsbelysning September 2012 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...
Læs mereFOR ODENSE KOMMUNE 2008
FOR ODENSE KOMMUNE 2008 Belysningsplan for Odense Kommune er udarbejdet af By- og Kulturforvaltningen i 2008 Politisk ansvarlig: Anker Boye, Rådmand Ledelse: Ib Doktor, Kontorchef i Trafik og Mobilitet
Læs mereGodt lys til en sikker hverdag og nye oplevelser Belysningsplan for Næstved Kommune
Godt lys til en sikker hverdag og nye oplevelser Belysningsplan for Næstved Kommune Belysningsplan rev. 1. Page 0 (88) Udført Helle Knudsen og Astrid Espenhain Godkendt Kenneth Munck Date 29.11.2017 Belysningsplan
Læs mereProjekteringsguide Vejbelysning med Nyx 330 og Nyx 190. www.focus-lighting.dk www.focus-lighting.no www.foxdesign.se
Projekteringsguide Vejbelysning med Nyx 0 og Nyx 190 focus-lighting www.focus-lighting.dk www.focus-lighting.no www.foxdesign.se 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 1 2 Forord Grundlæggende forudsætninger
Læs mereSønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro
Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7
Læs mereFrederiksberg baner vejen for fremtidens belysning
Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten
Læs mereNatten i byens lys 20-07-2007. Bilag 1: Natten i byens lys, - forslag til en belysningsstrategi for København. Sagsnr. 2007-58677
Bilag 1: Natten i byens lys, - forslag til en belysningsstrategi for København Tekster til hjemmeside. Teksten illustreres med fotos af gode eksempler. 20-07-2007 Sagsnr. 2007-58677 Dokumentnr. 2007-246750
Læs mereBILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE
BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE Center for Bydesign Arkitektur og Byrum marts 2009 gadehjørner fortov busgade Nørrebrogade projektets fase 1 lagde sit
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereBelysningsplan Februar 2007
Belysningsplan Februar 2007 Titel Belysningsplan, februar 2007 Bestiller Hillerød Kommune, Vejsektionen v. Gitte Sloth Nielsen Udarbejdet af Hansen & Henneberg Rådgivende Ingeniører Dato 12. februar 2007
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereLyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mereClick here and insert picture (20*22cm) Designkatalog Herlev Kommune. Maj 2016 Rev rap001-Rev3-Designkatalog-HerlevKommunePage 0 (14)
Click here and insert picture (20*22cm) Designkatalog Herlev Kommune Maj 2016 Rev 3 5304rap001-Rev3-Designkatalog-HerlevKommunePage 0 (14) Recipient Herlev Kommune Center for Trafik og Miljø Herlev Bygade
Læs mereMADE IN DENMARK. Lyskvalitet Med den nyeste LED-teknik kan vi spare energi uden at gå på kompromis med lyskvaliteten.
STREET / URBAN MADE IN DENMARK Enkelhed Vi udvikler egne brands i samarbejde med danske arkitekter og sikrer et enkelt, skandinavisk design og bæredygtige produkter med lang levetid. Fleksibilitet Lamperne
Læs mereHÅNDBOG VEJBELYSNING ANLÆG OG PLANLÆGNING. APRIL 2014 (HØRINGSUDGAVE) Høringsfrist den 4. november 2014
HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING APRIL 2014 (HØRINGSUDGAVE) Høringsfrist den 4. november 2014 FORORD Denne håndbog omhandler grundlag, erfaring og metoder samt lovkrav og anvisninger i forbindelse med planlægning
Læs mereBelysningsplan. for Ballerup Kommune
Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting.
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereGreen outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv
Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs merePrincipper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter
Læs mereH A N S E N & H E N N E B E R G
FREDERIKSBERG NYE PLADSER Storbyoase Frederiksberg Kommune har fået en ny storbyoase, hvor belysningen spiller en stor rolle i den samlede arkitektoniske komposition. BELYSNINGEN Et arkitektonisk element
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE BELYSNINGSPLAN rap001-Rev3-Belysningsplan- TaarnbyKommune.docx Page 0 (53)
TÅRNBY KOMMUNE BELYSNINGSPLAN 2017 TaarnbyKommune.docx Page 0 (53) 5716rap001-Rev3-BelysningsplanTaarnbyKommune.docx Page 1 (53) TaarnbyKommune.docx Page 2 (53) TaarnbyKommune.docx Page 3 (53) Forord Denne
Læs mereBELYSNINGSPLAN NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR 2015. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C ADRESSE COWI A/S
BELYSNINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR 2015 BELYSNINGSPLAN PROJEKTNR. A050402 DOKUMENTNR. A050402-101
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereNotat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :
Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til
Læs mereEyeKon. Robust, vandalsikkert vægarmatur til udendørs brug
EyeKon Robust, vandalsikkert vægarmatur til udendørs brug EyeKon EyeKon fås i to design og to størrelser i tre forskellige farver, der er velegnet til ethvert udendørs belysningsprojekt IP65 Dagslyssensor
Læs mereDin Gode Ide - Borger
Din Gode Ide - Borger Ansigtsløft til Frederiksberg Allé 11.02.15: Kommunen skulle arbejde for at integrere den "glemte del" af Frederiksberg Allé, der går fra Sankt Thomas Plads ned til Vesterbrogade
Læs mereFarvet lys i Byens rum
Farvet lys i Byens rum Thomas Maare Lysfaglig projektleder, Dansk Center for Lys Farvet lys i byens rum - oversigt Farvet lys som middel til: Vej-/almenbelysning: Lyset på vej og sidearealer samt park,
Læs mereNOTAT. Etablering af fodgængerfelter ved skoler. Bilag 1 behandling på KMU-mødet 2014-10-20
NOTAT Bilag 1 behandling på KMU-mødet 2014-10-20 Dato: 27. august 2014 Etablering af fodgængerfelter ved skoler I forbindelse med reglerne om, at skolepatruljer til alle tider skal befinde sig på fortov
Læs mereSE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.
SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereGladsaxe COWI Kommune
Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,
Læs mereVVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse
VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereTranbjerg Skole og Grønløkkeskolen, revision 2012.
Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen, revision 2012. Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen er beliggende i Tranbjerg syd for Århus. Skolerne har ca. 1.150 elever fordelt på 0.-10. klassetrin. SFO og klub er
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereHUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.
Vinderslev og Omegns Lokalråd Dato : 31.05.2012 Til Silkeborg Kommune HUSKESEDDEL Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.com 1 Vinderslev og Omegns Lokalråd ønsker følgende emner
Læs mereLys & lyskilder. Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends...
AAA lys 14.9.10 Lys & lyskilder Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends... Lys Lysbegreber Lyskilder Lysformer/lysdesign Bud på trends...og forudsigelse Hvem snakker?? Ib Mogensen,
Læs mereDesignmanual Katalog. Del 2 BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING
Designmanual Katalog BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING Del 2 O F F E N T L I G T D E S I G N I O D E N S E Indhold BYENS GULV Generelle betragninger Checkliste Produktliste
Læs mereKvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter
Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene
Læs mereVandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Læs mereOffentligt udbud. Levering af vejbelysningsarmaturer Kravspecifikation
Offentligt udbud Levering af vejbelysningsarmaturer Kravspecifikation Juni 2015 Viborg Kommune Levering af vejbelysnings armaturer INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 Kravspecifikation vejbelysningsarmaturer....
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereUdbud af drift, vedligehold og energirenovering vejbelysning
Lejre Kommune Center for Ejendomme og trafik Udbud af drift, vedligehold og energirenovering vejbelysning Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) 5314udb002-TAG_Rev1 Udført: ASE Kontrolleret: AHN Indholdsfortegnelse
Læs mereE-3: Middelbelysningsstyrke 1 lux. Kan anvendes til: parkeringspladser - her er E-3 imidlertid ikke noget krav; det er nok med E-4
UDENDØRS BELYSNING Som husejer har man kun indflydelse på den belysning, der findes på ens eget hus, eller umiddelbart i nærheden. Her skal fortælles om belysning i et bredere perspektiv for at give en
Læs mere21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade
21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereGrundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde
Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af
Læs mereLokalplan nr. 042 og Kommuneplantillæg 004 Cleantech erhvervsområde Ny By (etape 1) Bilag 3: Hvidbog - behandling af høringssvar
Lokalplan nr. 042 og Kommuneplantillæg 004 Cleantech erhvervsområde Ny By (etape 1) Bilag 3: Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning 1. FødevareErhverv,
Læs mereTilstandskrav Inspektion, vedligehold og rengøring
BL01 BELYSNINGSARMATUR inkl. ophæng forhold/ Armatur for udsendelse af lys incl. lyskilde. Eksempelvis: vejbelysningsarmatur, parklamper, projektører til belysning af tavler og fiberlys. Incl. Ophæng fx
Læs mereEksempelsamling Menneskepassager
Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:
Læs mereProjekteringsguide Vejbelysning med Nyx 330 og Nyx 190
Projekteringsguide Vejbelysning med Nyx 330 og Nyx 190 1 Projekteringsguide Vejbelysning med Nyx 330 og Nyx 190 1. Indholdsfortegnelse... side 2 2. Forord... Side 3 3. Grundlæggende forudsætninger... Side
Læs mereLys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk
Lys og trivsel Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Program: Lys og trivsel Analyse, Det store rums lys Studie, Det lille rums lys Natur og omgivelser og dagslys >< Teknologi
Læs mereDesignmanual for vejbelysningen i. Herning Kommune. Teknik og Miljø
Designmanual for vejbelysningen i Herning Kommune Teknik og Miljø Herning Kommune Teknik og Miljø Designmanual for vejbelysningen i Herning Kommune 5079rap001, Rev. 1, 25.6.2014 Udført: ASE/KMU Kontrolleret:
Læs mereBELYSNINGSPLAN DEL 1. Overordnede målsætninger Kommunens politik
BELYSNINGSPLAN DEL 1 Overordnede målsætninger Kommunens politik 2013 FORORD BELYSNINGSPLANEN Denne belysningsplan er udarbejdet for Aalborg kommune med det formål at få lavet en samlet overordnet plan
Læs mereAnmodning om genoptagelse - klage over placering af lystmast på den private fællesvej Georginevej, København
Dato 27. januar 2016 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/17417-18 Side 1/6 Anmodning om genoptagelse - klage over placering af lystmast på den private fællesvej
Læs mereGLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG
GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG INDHOLD INTRO 2 Indhold / Intro 3 Vision: Trygge rammer for handel og hverdagsliv 4 Eksisterende forhold 5 Udfordringer i Glesborg 6 Hovedgreb:
Læs mereIDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE
IDÉBESKRIVELSE Alt afhænger af lyset det ses i. Vores krop mærker belysningens påvirkning og belysningens stemningsdannende rum. Derfor ønsker vi at broens belysning skal underbygge fornemmelsen af eventyr
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereComputer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet
Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Formål med projekt Konkretisering af behov for patienter og personale Brugerbaseret forbedring af belysningsforhold, v.hj.a. lysregistrering samt brugerundersøgelse
Læs mere