KVALITETSHÅNDBOG. Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder. 15 juni 2018

Transkript

1 KVALITETSHÅNDBOG Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder 15 juni 2018 Dette er en arbejdsudgave. Det gældende kontraktgrundlag er de udbudte dokumenter med rettelser iht. rettelsesblade udsendt i tilbudsfasen. Arbejdsudgaven kan blive revideret med aftalte ændringer i udbudsmaterialet. I så fald anføres revisionsindhold og dato. ÆNDRINGSLOG Rev. nr. Dato for ændring Indhold af ændring Rettelser iht. rettelsesblade indføjet

2 Odense Kommune Side 2 af 101 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 5 Definitioner... 6 Oversigtskort KVALITETSKRAV Generelt Materialer Normer og standarder Indmeldepligt SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for GRÆS Alment Definition af græsafklip i tæpper, klumper og bunker Materiel og materialer Udførelse Græsslåning langs veje f Brugsplæne og 2g Brugsplæne med lund h Brugsplæne med løgvækster i Græsflade og 2j Græsflade med lund k Græsflade med løgvækster l Fælledgræs og 2m Fælledgræs med lund n Rabatgræs og 2o Rabatgræs med lund p Blomstergræs og 2q Blomstergræs med lund r Blomstergræs med høslet s Græs langs veje udenfor byzonetavle a Naturgræs og 3b Naturgræs med lund c Overdrev d Eng e Strandeng f Mose g Rørsump SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for BEPLANTNING Alment Omfang Kvalitetskrav Materialer Udførelse a Planter i kummer b Sommerblomster og løg i bede c Rosenbede... 55

3 Odense Kommune Side 3 af 101 1d Staudebede e Slyng- og klatreplanter f Staudeflader g Naturprægede staudeflader e Klippet hæk f Klippet pur i Fritvoksende hæk a Solitære prydbuske b Busket c Bunddækkende buske d Solitær busk a Knudebeskårede træer b Formklippede træer c Alléer d Trærækker e Trægrupper f Fuldkronede træer g Stynede træer a Lund b Skov c Levende hegn d Krat a Basin b Vandhul c Sø SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for BELÆGNINGER Alment Kvalitetskrav Materialer Udførelse SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for UKRUDTSBEKÆMPELSE på befæstede arealer Alment Kvalitetskrav Materialer Udførelse a Faste belægninger b Parkstier c Rekreative stier d Ridestier e Kunststofbelægninger... 87

4 Odense Kommune Side 4 af 101 9f Asfalt- og betonbelægning til sport g Stenmelsbelægning i Faldunderlag h Trapper og ramper SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for UDSTYR Alment Materialer Udførelse b Terrænbygværker terræn- og støttemure c Terrænudstyr d Legeudstyr SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for OPSAMLING AF AFFALD Alment Kategorier af affald Materialer Udførelse Opsamling af affald

5 Odense Kommune Side 5 af 101 Indledning Denne kvalitetshåndbog er udarbejdet i 2018 i forbindelse med udbud af drift og vedligeholdelse af Odense Kommunes parker og grønne områder. I kvalitetshåndbogen fastlægges kravene til pleje og vedligeholdelse af de grønne områder, der administreres af Park- og Vej i Odense Kommune. Kvalitetshåndbogen bygger på, at alle grønne områder er opdelt i en række opmålte elementer, som findes i en samlet arealregistrering. Registreringerne består af digitalt kortmateriale med tilhørende mængdeopgørelser (GIS). Ordregiver vedligeholder registreringerne i samarbejde med entreprenøren og gør dem tilgængelige for entreprenøren på kommunens webgisportal eller via en anden internetportal eller udstiller registreringen som wms og wfs-tjeneste. Formålet med kvalitetshåndbogen er: at sikre at samarbejdet mellem Park- og Vej (ordregiver) og entreprenøren er baseret på et så godt og klart grundlag som muligt. at have et klart og ensartet overblik for både entreprenør og ordregiver over, hvilke opgaver der skal udføres. at have et entydigt materiale for både entreprenør og ordregiver for kvalitetsniveauet i de enkelte opgaver. at forebygge misforståelser mellem entreprenør og ordregiver. at forebygge og undgå, at elementerne forringes og opretninger derved medfører store og unødvendige omkostninger. at have et fælles udgangspunkt til at opdage uregelmæssigheder i den daglige drift og som grundlag til at drøfte årsager samt afværgehandlinger. Bemærkninger og kommentarer til kvalitetshåndbogen er altid velkomne. Alle, der har været involveret i udarbejdelse af denne udgave, takkes for konstruktiv og værdifuld indsats. God fælles arbejdslyst! Allan Bach Laursen Kontorchef, Park- og Vej Maj 2018

6 Odense Kommune Side 6 af 101 Definitioner Driftsherre/ordregiver/Odense Kommune I AB-service bruges betegnelsen Odense kommune. I nærværende dokument kaldes driftsherre/ordregiver for Odense Kommune og/eller Parkforvalter. Parkforvalter Er Kommunens medarbejder, som i det daglige forvalter aftalen mellem Kommunen og leverandøren/entreprenøren. Element Et element er et areal (fx en græsplæne), en linie (fx en hæk) eller et punkt (fx et træ eller en pullert) hvortil der er knyttet særlige kvalitetskrav til driften. Hvert element har en særlig betegnelse der består af et tal og et bogstav samt et navn. Elementnummeret følger entydigt elementnavnet, og kan genfindes i arealregister, tilbudslister og kortmateriale. For hvert element anføres en kortfattet faglig definition af elementet. Der gives en kort beskrivelse af elementets brugsmæssige og landskabsarkitektoniske mål og funktioner, samt eksempler på hvor elementet typisk findes og hvilken sammenhæng det indgår i. Endvidere anføres hvilke krav, der stilles til driften af det enkelte element. Standardpleje Standardpleje er pleje som Leverandøren/entreprenøren skal gennemføre på eget initiativ. Standardpleje er beskrevet ved tilstandskrav og/eller udførelseskrav. Udførelse af standardplejen og opfyldelse af tilstands- og udførelseskrav går forud for Odense Kommunes eventuelle igangsætning af bestillingsarbejder. Bestillingsarbejde Bestillingsopgaver er opgaver, der kun skal udføres enkelte steder eller med flere års intervaller og derfor kun udføres efter bestilling af Parkforvalteren og afregnes efter tilbudslisten enhedspriser for bestillingsarbejder. Ekstraarbejde Ekstraarbejde er opgaver, der ikke er omfattet af elementbeskrivelserne, men som har en naturlig tilknytning til Leverancen. Eksempel: reparation af et beskadiget legeredskab. Ekstraarbejder afregnes normalt som regningsarbejde og på baggrund af et godkendt overslag eller på baggrund af et tilbud. Entreprenør/Leverandør I AB-service bruges betegnelsen LEVERANDØR. I nærværende dokument kaldes leverandøren for ENTREPRENØR

7 Odense Kommune Side 7 af 101 Entrepriseområde/tjenesteydelsesområde I AB-service bruges betegnelsen TJENESTEYDELSESOMRÅDE I nærværende dokument kaldes tjenesteydelsesområde for ENTREPRISEOMRÅDE Et entrepriseområde er et afgrænset geografisk område, som udbuds- og kontraktmæssigt udgør en økonomisk selvstændig aftale. Der er 4 entrepriseområder for drift af grønne områder i Odense Kommune Et eksempel på et entrepriseområde = ØST ses på illustrationen til højre. Arbejdsområde De geografisk afgrænsede entrepriseområder er opdelt i en række mindre arbejdsområder. Et arbejdsområde kan eksempelvis være en park, en vejstrækning eller blot et lille bevokset kommunalt areal. For hvert arbejdsområde er udarbejdet en elementregistrering og fastlagt et affaldsopsamlingsniveau (krav til kvalitet af affaldsopsamling) for hvert element. Dette kan ses i Odense kommunes digitale kortmateriale.

8 Odense Kommune Side 8 af 101 Oversigtskort Odense Kommunes park-entrepriser 2018

9 Odense Kommune Side 9 af KVALITETSKRAV 1.1 Generelt Kvalitetskravene for hvert element er beskrevet som tilstandskrav og/eller udførelseskrav samt af særlig arbejdsbeskrivelse for en gruppe af elementer samt af beskrivelserne for hvert enkelt element. Tilstandskrav omfatter ikke udbedring af hærværk. Hærværk defineres ved alt som folk ødelægger med vilje. Hærværk udbedres som regningsarbejde efter aftale med Parkforvalteren. Elementernes udstrækning og geografiske placering fremgår af Odense Kommunens GIS-kort som kan ses her: Bekæmpelse af mus, rotter, mosegrise og muldvarp indgår ikke i nærværende entreprise og udføres kun efter særskilt aftale med Parkforvalteren Entreprisens omfang Entreprisen omfatter drift af samtlige beskrevne elementer excl. skov, krat, lund og levende hegn. I skov, krat, lund og levende hegn omfatter driftsopgaverne kun opsamling af affald på de arealer, hvor affaldsopsamling fremgår af GIS-kortene og indmeldepligt. Indmeldepligt i skov, krat, lund og levende hegn omfatter de arealer, hvor der udføres affaldsopsamling, samt de arealer, som kan ses fra naboarealer, hvorpå der udføres driftsopgaver fx en rekreativ sti. Drift af beplantningen i skov, krat, lund og levende hegn varetages i anden entreprise. 1.2 Materialer Der må ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler mod ukrudt, svampesygdomme, mos og alger samt skadedyr. Vækstreguleringsmidler må ikke benyttes. Der må kun anvendes gødningsstoffer som har EU/Dansk godkendelse, ligesom EU/Danske forskrifter for opbevaring, benyttelse og bortskaffelse af bl.a. brugt emballage skal følges. 1.3 Udførelse Alle arbejder skal udføres så det i elementbeskrivelserne angivne kvalitetsniveau opnås. Befæstede arealer skal løbende renholdes for spild mv. i forbindelse med arbejdets udførelse. Når arbejdet er udført skal området efterlades rengjort og ryddeligt, senest ved arbejdsdagens ophør. Materiellet skal være afskærmet så sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafikanter, dyr eller ting med risiko for skade til følge Ukrudtsbekæmpelse Ukrudt defineres som al uønsket opvækst af planter uanset om det er vedplanter eller urter. Ukrudtsbekæmpelse må udføres termisk (Brænding, damp eller med skum), maskinelt og manuelt. Kun efter særlig aftale med Parkforvalteren må afdækning med lys-uigennemtrængeligt materiale benyttes. Ukrudtsbekæmpelse skal altid udføres i hele elementets udstrækning. Under hække udføres ukrudtsbekæmpelse altid i samme bredde som plantebedet dog mindst i hækkens bredde. Entreprenøren skal påse, at de anvendte metoder ikke medfører skadelige påvirkninger på planter og omgivelserne i øvrigt, herunder antændelser og skader på planter fra termisk og/eller mekanisk bekæmpelsesudstyr.

10 Odense Kommune Side 10 af 101 Ved termisk ukrudtsbekæmpelse eller anden brug af ild/varme skal DBI s vejledning 10, del 2 for udendørs arbejde overholdes. Den kan ses her: Ligeledes skal Odense Kommunes Instruks Ukrudtsbrændere, Sikkerhed ved anvendelse af ukrudtsbrændere, overholdes. Se Bilag 1 Er der risiko for at antænde eller beskadige tilstødende arealer eller udstyr, må ukrudtsbekæmpelsen ikke foregå termisk. Brænding må ikke foretages nærmere bygninger end én meter. Inden brug af brænder skal den udførende sikre, at der indenfor arbejdsarealet ikke findes brændbart materiale som f.eks. papir og blade. Ved brændeudstyret skal der under arbejdets udførelse, altid forefindes en brandslukker af passende størrelse og type. Det anbefales at benytte en klasse A slukker under tryk (Vand) eller en CO2-slukker. Fremføringshastighed af maskine skal tilpasses vejrlig og temperatur. Fremføringshastigheden skal sikre, at ukrudtet opvarmes tilstrækkeligt, således at plantecellerne sprænges. Udstyr til gasbrænding skal være godkendt af Danmarks Gasmateriel Prøvning. Efter brænding kontrolleres arbejdsområdet for gløder og brændende materialer. Forlad ikke stedet før det er sikret. Alt synligt ukrudt inden for arbejdsareal skal være henvisnet (dødt) inden for 5 dage efter brænding. Efter udført ukrudtsbekæmpelse må spild af jord eller ukrudt på tilstødende arealer ikke forefindes. Affald fra ukrudtsbekæmpelse må ikke efterlades på lokaliteten. Der må ikke ske opblanding af jord i flis på flisdækkede flader Renhold Renhold omfatter fjernelse af løst snavs på belægninger og udstyr. Snavs er defineret således: På belægninger og trinflader på udstyr: partikler der vil kunne fjernes ved fejning - fx jord, sand, grus, blade, aske, støv og lignende. På udstyr: partikler der vil kunne fjernes ved aftørring eller vask med rent vand - fx pløre, jord, grus, sand, blade og nåle fra træer, fugleklatter, edderkoppespind, is- og madrester. Materialer, redskaber og metoder til vask af udstyr må ikke beskadige udstyret. 1.4 Normer og standarder Normer og standarder, som skal opfyldes, er følgende: Gældende vilkår for opgravning i vejarealer, der administreres af Odense Kommune Gældende Regulativ for bygge- og anlægsaffald i Odense Kommune Plantegruppens "Generel vejledning i plantning" af 1984 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab juli 2012 "Plantestandard", Dansk Planteskoleejerforening, 2002 Sorterings- og bundtningsbestemmelser fra Dansk Planteskoleejerforening Kvalitetssikring af planteleverancer udarbejdet af Landsforeningen af Dansk Anlægsgartnermester (LDA) og Dansk Planteejerforening (DPF)

11 Odense Kommune Side 11 af 101 Standarder (DS og DS/EN), europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser - alt i det omfang der i AAB og SAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger Vejdirektoratets gældende Vejregler for afmærkning af vejarbejder Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om Bygherrens pligter DS-håndbog 121:2009, legepladsredskaber, som omfatter DS/EN 1176, sikkerhedskrav, DS/EN 1177, stødabsorberende legepladsunderlag og DS 1500, naturlegepladser Befæstelser i anlægsgartneriet. Af Søren Holgersen og Torben Dam (2002 Krav til materialer og komprimering i vejbefæstelser, cykelstier, fortove, rabatter m.v., Odense Kommune Kontraktvilkår pr vedr. etiske krav til naturstensprodukter, Odense Kommune, Byog Kulturforvaltningen Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2015, Danske Anlægsgartnere DS 1136, Brolægning og belægningsarbejder DS/EN 1338, Betonbelægningssten. Krav og prøvningsmetoder DS/EN 1339, Betonfliser. Krav og prøvningsmetoder Vejdirektoratets Udbuds- og anlægsforskrifter, Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægning, Januar 2017 Vejdirektoratets Udbuds- og anlægsforskrifter, Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Ubundne bærelag af knust beton og tegl, juni 2011 Vejdirektoratets Udbuds- og anlægsforskrifter, Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Hydraulisk bundne bærelag, Aug Pleje af grønne områder, Danske Anlægsgartnere 2000 Planteprincipper for træer med klump, tegning nr. 530/2014 til og med 544/2014 Beskæring af træer fra Dansk Træplejeforening Beskæringsvejledning Odense Kommune se bilag 2 Græsslåning på veje AAB, april 2011 Kan ses her: +AAB&docId=vd-udbud-graes-aab-full Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder af 22. juni 2017 som kan ses her: 8-full Yderligere vejledning i afmærkning af vejarbejde kan findes i Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. 1. sept som kan ses her: Indmeldepligt Entreprenørens markpersonale skal fungere som Kommunens "øjne og ører" ude i de grønne områder og bidrage til, at Odense Kommune yder en god borgerservice.

12 Odense Kommune Side 12 af 101 Ydelsen består overordnet i at: håndtere og viderebringe alle henvendelser fra borgere og brugere til Odense Kommune indmelde observerede fejl, hærværk, manglende udstyr og øvrige uhensigtsmæssigheder til Odense Kommune. indmelde fejl i registreringer og fysiske ændringer med henblik på ajourføring af kort Indmeldepligt er gældende på alle grønne områder, hvor medarbejderen færdes i forbindelse med udførelse af driftsarbejder. Eksempelvis forventes det, at personer, som klipper græs eller opsamler affald, foretager en indmelding, hvis der ses forhold, som er omfattet af indmeldepligt. Entreprenøren skal snarest muligt underrette Odense Kommune, hvis der opstår forhold, som hindrer arbejdets udførelse eller gør det nærliggende, at Odense Kommune påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente Odense Kommunes anvisninger, skal leverandøren bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at Odense Kommune lider tab. Der træffes efterfølgende aftale om eventuel betaling for leverandørens merydelser i forbindelse hermed. Entreprenøren har endvidere pligt til indmelding overfor bygherren, når entreprenøren konstaterer forhold, som kan indebære behov for afhjælpning så snart de opdages. Manglende indmelding af fejl og fysiske ændringer sidestilles med levering af mangelfuld kvalitet af arbejdet og sanktioneres, jf. SAB-SOS afsnit 5. Indmeldingen skal foregå via Odense Kommunes Grønne GIS-system eller direkte til parkforvalteren ved ekstraordinære situationer, jf. neden for. Indmeldinger dokumenteres i GIS-systemet med notering af lokalitet, element/redskab/udstyr, dato og navn på markmedarbejderen. En indmelding af skader, fejl, hærværk, mv. bør altid ledsages af mindst et fotografi af fejlen/manglen. Fotografiet bør tages, så man kan se dele af omgivelserne, så stedet kan genfindes, hvis den angivne placering på kort er upræcis. Fejl, hærværk og øvrige uhensigtsmæssigheder, som skal indmeldes, kan være men er ikke begrænset til - følgende: Generelt Hærværk, graffiti og skader på elementerne (herunder kørsel på græsarealer i parker og anlæg) Døde dyr større end eller lig med katte Forekomst af rotter og andre skadedyr Brug af kommunale arealer, der vurderes at være ulovlig for eksempel: teltslagning, henstilling af campingvogne, køretøjer og/eller både, naboers inddragelse af kommunale arealer til oplagring, have og lignende Uoverensstemmelser mellem kortgrundlag og områdernes indhold, samt ændringer i området der kræver ændringer i kortgrundlag Klager fra naboer Græs, blomster og beplantning Planter og beplantning der ikke fremtræder frodigt og veludviklet Behov for efterplantning, som ikke er en del af standardplejen Plantesygdomme og svampeangreb Træer, som er ved at vælte og større døde/knækkede grene i trækroner Forekomst af invasive arter så som kæmpebjørneklo, japansk pileurt, kæmpe pileurt og kæmpe balsamin

13 Odense Kommune Side 13 af 101 Belægninger Andet Defekt belægning (huller, løse belægningssten, knækkede fliser, vredet belægningsmønster; undermineringer) Ujævnheder = Kantopspring større end 3 cm på belægninger (excl kantsten/kantafgrænsninger) Manglende faldunderlag, mv. Afvandingsproblemer, skyllerender, behov for oprensning af brønde, stående vand på belægninger mv. Defekt/beskadiget udstyr Udstyr, som står skævt eller løst, når det skal stå i lod og stå fast Meget snavset udstyr, der normalt ikke vaskes Mange klistermærker og/eller opklæbede plakater hvor budskabet afslører ophavsmanden Markant forekomst af alger i bassiner Henkastet haveaffald fra privat have = mere end 2 m 3 Græsrabatter, som ikke længere har den på GIS-kort angivne bredde, så græsslåningsbredden er blevet mindre uanset om dette skyldes private eller offentlige bevoksninger, der er blevet for brede Særlig indmeldepligt Hændelser med særlig indmeldepligt: Forurening Store mængder henkastet affald i en bunke større end 2 m 3 Problemaffald, som skal vaskes eller graves væk Entreprenøren har særlig indmeldepligt overfor bygherren og/eller væsentlige aktører i ekstraordinære eller kritiske situationer. Særlig indmeldepligt betyder at indmelding skal ske indenfor samme arbejdsdag som hændelsen opdages. Entreprenøren skal da sikre sig ved personlig og gengældt kontakt pr. telefon, at driftsherren og/eller relevante aktører bliver orienteret om og bekendt med situationen inklusive relevante forslag til at rette op på forholdene. Efterfølgende skal entreprenøren følge op med skriftlig dækkende orientering inklusive relevante forslag til at forebygge lignende hændelser fremover. Ekstraordinære eller kritiske situationer er fx: Væltede træer/nedfaldne grene på steder med trafik Arbejdsulykker eller nærved-ulykker Andre ulykker eller nærved-ulykker relateret til leverancens arbejder/aktiviteter Ved kritiske situationer skal yderligere/forværring af ulykke afværges og derefter skal indmelding ske umiddelbart efter.

14 Odense Kommune Side 14 af SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for GRÆS 2.1 Alment Arbejdet omfatter græsslåning af græselementer i den registrerede udstrækning i henhold til elementbeskrivelser. Slåningen kan omfatte slåning på ujævnt underlag, fladt eller skråt med en hældning mellem +1:2 til -1:2. Entreprenøren skal tåle muldskud og andre ujævnheder i græsslåningsarealerne. Græsslåning omfatter slåning af alle former for urteagtigvegetation og 1- og 2-årige rodskud fra vedplanter. Græsarmering kan indgå i græsarealer og plejes som det græselement, det er registeret som. Opretning og/eller udskiftning af græsarmering, vil altid være bestillingsarbejde. 2.2 Definition af græsafklip i tæpper, klumper og bunker. Mængden af efterladt græsafklip på græsarealerne defineres således: Tæt tykt tæppe af græsafklip:

15 Odense Kommune Side 15 af 101 Græsafklip i klumper og store bunker: Græsafklip i bunke:

16 Odense Kommune Side 16 af 101 Græsafklip i klumper: Græsafklip i få klumper:

17 Odense Kommune Side 17 af 101 Græsafklip i et tyndt tæppe: Intet synligt græsafklip:

18 Odense Kommune Side 18 af Materiel og materialer Græsslåningsmateriel: Skal være af den findelende/knusende type eller klippende/skærende type afhængig af krav til græsarealets udseende. Græsfrø: Til nyanlæg af græsplæner og eftersåning anvendes plænegræsblandinger der er S-mærkede ved Dansk Jordbrugs Forskning. Ved nyanlæg aftales typen af græsfrøblanding med Parkforvalteren ud fra det planlagte fremtidige græselement. Ved eftersåning anvendes en græsfrøblanding af samme type, som eksisterende plæne. Dvs. ved eftersåning af en brugsplæne anvendes en græsfrøblanding til brugsplæne. Gødning: Til gødskning skal bruges NPK = Bygherreleverance. Muld til opretning af plæner: Skal være fri for ukrudt, rødder og sten større end 1 cm på længste led og skal have krummestruktur. Tekstur skal være som lerblandet sandjord eller sandblandet lerjord med et humusindhold på mindst 2%. 2.4 Udførelse Græssets slåningshøjde og/eller min- og maxhøjde er anført på elementbeskrivelserne. Græsslåningen skal udføres så græs ikke kastes ud over færdsels- og/eller naboarealer. Henkastet affald skal opsamles inden græsslåning og må ikke sønderdeles ved græsslåning. Græsslåning skal udføres, så græsarealet fremtræder pænt og ensartet klippet, svarende til det krævede kvalitetsniveau. Græs, der rejser sig efter slåning, skal efterslås. Kvalitetskravet til et græselement gælder helt ind til alle faste genstande, der står i græselementet uanset om den faste genstand indgår i entreprisen eller ej. Entreprenøren skal selv gøre sig bekendt med sådanne hindringer i græselementerne, da der kan forekomme faste genstande, som ikke er registreret på GIS-kortene. Renslåning om træer og faste genstande skal gennemføres i umiddelbar tilknytning til den øvrige græsslåning jf. elementbeskrivelserne, så arbejdet færdiggøres områdevis. Ved renslåning må faste genstande ikke beskadiges af slå-materiellet (fx snøre). Under slåning omkring træer og buske må barken på stammer og grene ikke beskadiges og grene må ikke knækkes. Driftsrelaterede skader på træer vil blive bodssat jf. SAB-SOS pkt. 5.1.

19 Odense Kommune Side 19 af 101 Eksempler på barkskader på træer, som udløser bod: Hvis entreprenøren flytter udstyr før slåning, skal dette genanbringes, hvor det stod umiddelbart efter slåningen og inden græsarealet forlades senest samme arbejdsdag. Afslået græs må ikke være til gene for vandafledningen, ligesom alle nedløbsriste skal være rengjort for græsafklip. Græsafklip på befæstede arealer, dæksler og nedløbsriste skal fjernes indenfor 4 timer efter at græsslåningen er udført, dog ikke senere end et område/en park forlades. Dette gælder også græsafklip på befæstede naboarealer, selvom de ikke er en del af denne entreprise. Gødskning af græs må kun udføres på tørre planter og gødningen skal udstrøs i et helt jævnt og ensartet lag, så svidningsskader undgås. Hvis der græsslås med græsopsamler, da skal det afklippede græs bortkøres til godkendt deponi med mindre andet aftales med Parkforvalteren.

20 Odense Kommune Side 20 af 101 Kanter om plæner med anført krav til maksimale afvigelser skal have klippet/skåret kanterne med mellemrum, så tilstandskravet kan overholdes uanset hvad kanten støder op til. Afklippet/afskåret materiale skal opsamles og bortkøres til godkendt deponi. Ligeledes skal opsamlede blade, kviste og grene bortkøres til godkendt deponi eller deponeringssted efter nærmere aftale med Parkforvalteren. 2.5 Græsslåning langs veje Arbejdets omfang Arbejdet omfatter slåning på skillerabatter, yderrabatter, trug, grøfter, skråninger og andre grønne, ikke beplantede arealer langs veje i Odense Kommunes landområder. Græsarealer, der skal slås langs veje fremgår af GIS-kort. Arbejdet udføres dels som forårsslåning, dels som efterårsslåning. Der udføres kun oversigtsslåning på bestilling af Parkforvalteren.

21 Odense Kommune Side 21 af Formål med græsslåning langs veje Græsslåningen skal sikre: at trafikanterne har den fornødne oversigt i vejkryds samt i indersiden af kurver mv. at færdselstavler og andet vejudstyr kan ses af trafikanterne at græs og anden rabatvegetation ikke vælter ud over færdselsarealerne og hindrer fri passage at vandafledningen ikke hindres at hensynet til omgivelserne, herunder frømarker, tilgodeses at vegetationen ikke medvirker til dannelse af snedriver på vejene at rabatterne giver bilisterne en god oplevelse gennem en blomstrende vejkant med træer og buske at rabatterne kan fungere som refugier og korridorer for den vilde flora og fauna at uønskede træagtige vækster holdes nede Kvalitetskrav til græsslåning langs veje Græsslåningsarbejder til udførelseskrav skal umiddelbart efter arbejdets udførelse opfylde disse kvalitetskrav: græsarealerne skal fremtræde pæne og ensartede græshøjden skal være min. 10 cm og maks. 15 cm der må ikke forekomme totter i striber i græsset græsset skal være renklippet omkring faste genstande Kantpæle skal være placeret i rette position i deres fundamenter. Optagne kantpæle, som ikke kan genplaceres i fundamentet skal indberettes træagtige vækster skal være klippet i samme højde som græsset muldvarpeskud og andre lignende ujævnheder i jordoverfladen skal være udjævnet til mindre end plus/minus 5 cm i forhold til omgivelserne. Udbedring af sporkøringer dybere end 10 cm afregnes efter timeløn afklip må ikke ligge i bunker på græsset afklip må ikke forekomme på tilstødende befæstede arealer der må ikke ligge synligt affald, som er større end småt affald, som beskrevet i afsnittet der omhandler affaldsopsamling. Græsslåning langs veje er en del af standardplejen og initiativ for arbejdet udførelse overlades til entreprenøren. Entreprenøren har lov til at markere brønde mv. med stokke. Slåning af oversigter mv. gennemføres kun efter bestilling i perioden mellem forsommerslåning og efterårsslåning. Slåning af oversigter skal være afsluttet senest 1 uge efter bestilling. Arbejdet må udføres i tidsrummet mandag til fredag fra kl. 06:00 til kl. 18:00 med mindre andet aftales med Parkforvalter. På visse stærkt trafikerede veje må græsslåning ikke udføres i morgen- og aftenmyldretiden, jf. bilag 3 Veje i Odense Kommune med arbejdsrestriktioner. Entreprenøren skal selv forestå indhentning af rådighedstilladelse og afmærkning/afspærring for at sikre at arbejdet kan gennemføres.

22 Odense Kommune Side 22 af 101 Entreprenørens materiel skal være i god mekanisk stand og velegnet til at udføre det aftalte arbejde. Materiellet må ikke beskadige eller forårsage unødvendigt slid på belægninger og kørebaneafmærkning. Alt selvkørende materiel skal være afmærket i henhold til gældende regler for afmærkning af vejarbejde. Endvidere skal selvkørende materiel samt efterløbere være afmærket som langsomt kørende trafik efter vejreglernes bestemmelser Affald, som opsamles fra rabatterne, skal bortskaffes iht. Odense Kommunes affaldsplan. Losseplads- og miljøafgifter i forbindelse med bortskaffelse af affaldet betales af Odense Kommune i det omfang, de dokumenteres af entreprenøren Sikkerhed for trafikken og borgerne Entreprenøren skal gennemføre arbejdet under størst mulig hensyntagen til sikkerheden for trafik, arealernes brugere og naboer. Entreprenøren er under arbejdets udførelse ansvarlig for, at trafikanter og andre borgere kan passere arbejdsstedet uden at være udsat for fare. Entreprenørens arbejde på vej og i rabat skal udføres som bevægeligt vejarbejde, hvilket bl.a. vil sige, at kørebaner skal være ryddet og rengjort og at afmærkning skal være fjernet ved arbejdstids ophør. Bevægelige vejarbejder afmærkes iht. Vejregel for afmærkning af vejarbejder m.m. Ved græsslåning langs veje må græsslåningsarbejdet kun udføres i kørselsretningen med mindre der arbejdes med håndredskaber Udførelse Inden græsslåning foretages, skal entreprenøren fjerne alt synligt affald større end eller lig kategorien mindre affald og døde dyr, som kan være til hinder for græsslåning af det pågældende areal, eller som ved græsslåning findeles og medfører tilsvining af vejarealet. Ved arbejdstids begyndelse må hvis nødvendigt kantpæle midlertidigt fjernes. Pælene skal opbevares forsvarligt under arbejdet og genplaceres samme dag ved arbejdstids ophør. Kantpælefundamenter skal oprenses for afslået græs mv inden kantpælen sættes på plads og de skal gensættes til lodret position. Arbejdshastigheden skal tilpasses forholdene, så trafikken generes mindst muligt, og der kan opnås et optimalt resultat. Græsset skal slås med maskine, som findeler græsset. Der må dog anvendes klippende/skærende værktøj omkring autoværn og ved skilte, bygværker o. lign., hvor der skal slås rent. Entreprenøren skal/må ikke fjerne efterladte/parkerede køretøjer inden slåning af græs langs veje, men må udføre græsslåningen på tidspunkter hvor der er færrest hindringer. Der skal slås rent omkring skilte, autoværn, kantpæle, træer og andre faste genstande, såfremt disse er placeret inden for de arealer, som slås. Græs under og bag hensatte køretøjer, samt græs der rejser sig efter slåning, skal efterslås. Skade påført vejudstyr under og i forbindelse med slåningen skal registreres og omgående meddeles tilsynet for aftale om udbedring. For at minimere skader på vejudstyr kan entreprenøren vælge at opsætte markeringsstokke. Hegnsaffald i rabatten fra hegnsklipning skal tåles i det omfang, det kan findeles i forbindelse med slåningen. Entreprenøren skal ved slåning af græs langs veje være opmærksom på, at ønsket ved- og prydbeplantning i græs ikke må beskadiges af det anvendte materiel, herunder at hverken stamme eller

23 Odense Kommune Side 23 af 101 grene beskadiges. Forårsslåning Forårsslåningen omfatter rabatarealet inden for 1,3 m fra kørebanekanten, dog min. 20 cm bag kantpælene som vist på følgende principskitser: Figur: Forsommerslåning af rabatter Ved slåning langs cykelstier slås der et skår langs begge sider, ca. 90 cm. Ved større sammenhængende områder med rød hestehov som den fremherskende planteart, slås ud til vejskel. Græsslåning af oversigtsarealer, i kurver og ved skilte Slåning af oversigtsarealer, inderkurver og sigt til vejvisningstavler udføres på bestilling af Parkforvalteren mellem forårs- og efterårsslåningen og skal sikre en trafikants uhindrede udsyn til andre trafikanter, til afmærkning, eller til genstande på kørebane eller sti. Oversigtsareal er sigtfladens lodrette projektion på færdigvejsoverflade og terræn. Fígur: Oversigtsareal (vist med blåt) i prioriteret vejkryds uden primærhelle og uden cykelsti på primærvejen

24 Odense Kommune Side 24 af 101 Fígur: Oversigtsareal (vist med blåt) i prioriteret vejkryds med primærhelle, men uden cykelsti på primærvejen Fígur: Oversigtsareal (vist med blåt) i prioriteret vejkryds med cykelsti på primærvejen Oversigtslængden ls ad sekundærvejen skal være 3 m fra hajtænder. Oversigtslængden lp ad primærvejen afhænger af den tilladte hastighed og skal være mindst de værdier, som fremgår af tabellen: Tilladt hastighed VØ (km/h) Oversigtslængde ad primærvej (m) Lpc = 55 m for cykelstier med knallertkørsel Lpc = 43 m for cykelstier uden knallertkørsel Oversigt i kurver Ved inderkurver slås altid det gennemgående spor og derudover slås hvis muligt et ekstra skår gennem hele kurven. Stedvist løber oversigten i kurver ind over græsarealer og for at bevare oversigten skal græsset slås på den del, der ligger inden for sigtelinjer (d), jf følgende: Figur: Oversigtsforholdene i en lang højredrejet kurve, stopsigt Sigt Hastighed L sigt d sh R min Stopsigt (over rabat) V d = 100 km/h 160 m 3,5 m m

25 Odense Kommune Side 25 af 101 Endvidere skal der slås ved vejvisningstavler, byzonetavler og andre færdselstavler på lave skiltestandere. Slåningen ved tavlerne skal udføres helt ind til skiltestander og min. 20 meter både før og efter tavlerne. Vejvisningstavler skal være læsbare for trafikanter. Græs og urter må ikke skjule hele eller dele af vejvisningstavlerne. Der kan forekomme vejvisningstavler, som skal kunne ses fra begge sider. Græsslåning af oversigtsarealer, oversigt i kurver og sigt til vejvisningstavler skal udføres i perioden juli. Klippehøjde er minimum 6 cm. Efterårsslåning Efterårsslåningen omfatter rabatarealet inden for 2,0 m fra kørebanekanten incl oversigtsarealer ved sidevej og i kurver samt sigt til skilt. Hvor autoværn er placeret indenfor slåningsarealet, skal der slås rent omkring, under og bag dette.

26 Odense Kommune Side 26 af 101 2f Brugsplæne og 2g Brugsplæne med lund Anvendelse Brugsplænen er det robuste og anvendelige græstæppe, hvor brugsværdien kommer i første række. Plænen bruges til leg, uorganiseret boldspil, gående færdsel og ophold. Brugsplæner anvendes i parker og boligområder. Beskrivelse Brugsplænerne er ensartede i deres udtryk og er klart afgrænset til andre elementer. Græsset danner en sammenhængende, nogenlunde jævn grøn flade. Ukrudt i brugsplæner accepteres. Brugsplæner med lund (2g) plejes som brugsplæne (2f)

27 Odense Kommune Side 27 af 101 Standardpleje Tilstandskrav: Udseende Græsset må have spredte pletter max. svarende til 5 pletter på 10 x 10 cm på 10 m 2 Græsslåning: Græsset må ikke være højere end 8 cm. Klippehøjde 3,5 4,0 cm. Græsset skal efter klipning stå som et ensartet tæppe af græs uden totter af nogen art. I perioden 1/12 31/3 accepteres højere græs, hvis græshøjden er max 4cm 30/11. For arealer med særlig blød plæne i november måned træffes særlig aftale med Parkforvalteren. Græsafklip: Der må maksimalt være 3 klumper græsafklip på op til 5 cm på den længste led pr. 100 m 2. Græsafklip i bunker må ikke forekomme Løvsamlinger: Der må ikke forekomme større samlinger af løv og kviste, som hindrer græsset i at få tilstrækkelig med lys til græsplænens vækst, så græsset bliver gult. Grene tykkere end 2 cm må ikke forekomme. Kanter: Plænekanter må afvige op til 10 cm over 3 lbm. Udførelseskrav: Forårsklargøring: Forårsklargøring = mindre opretninger og pletsåninger Ved mindre opretning forstås et eller flere arealer på under 2 m 2, dog højst 5 % af det samlede areal på den enkelte plæne. Muldskud og ujævnheder udjævnes, oprettes og der eftersås i bare pletter. Bestillingsarbejder: Muldtilfyldning opretning: Ved ujævnheder på et større areal (større end 2 m 2 pr ujævnhed) foretages opretning ved udjævning af arealer med overhøjde og muldtilfyldning i lunker og huller. Gødskning: Der udbringes 40 kg N/ha NPK-kunstgødning (= 400 gr N/100 m 2 ). Topdressing: Eftersåning: Efter udført vertikalskæring og eftersåning udbringes topdressing i ½ cm tykkelse. Jorden i bare pletter løsnes i 2 cm dybde og der eftersås med 1 kg græsfrø pr. 100 m 2 i de bare pletter.

28 Odense Kommune Side 28 af 101 2h Brugsplæne med løgvækster Anvendelse Brugsplænen med løgvækster er en brugsplæne smykket med forårsblomstrende løgvækster. Arealet med blomstrende løgvækster skal give større årstidsvariation og smykke område med farver om foråret. Det er ikke egnet til færdsel eller anden brug så længe løgvæksterne er i vækst. Beskrivelse Brugsplæner med løgvækster har begrænset anvendeligheden af arealet så længe løgvæksterne er i vækst og græsset derfor ikke slås og arealet er mindre slidstærkt end brugsplæne uden løgvækster. Arealet med løgvækster står uklippet i foråret og helt frem til løgvæksterne er visnet ned. Ukrudt i brugsplæner med løgvækster accepteres. Brugsplæner med løgvækster passes som øvrige brugsplæner - undtagen i den periode hvor løgvæksterne vokser gennem græsset, blomstrer og visner ned. Standardpleje Tilstandskrav: Udseende: Græsset må have spredte pletter max. svarende til 5 pletter på 10 x 10 cm på 10 m 2 Græsslåning: Første klipning må ikke udføres før end 90 % af løgvæksterne er visnet ned dvs. alle overjordiske dele er helt gule. Det afslåede materiale skal fjernes fra plænen og bortkøres. Det kan være nødvendigt med flere slåninger for opnåelse af en jævn og ensartet plæne. Det accepteres, at plænen har en gul tone umiddelbart efter første klipning efter nedvisning af løgvæksterne. Græsset må ikke være højere end 8 cm i perioden fra løgvæksterne er visnet ned og året ud. Klippehøjde 3,5 4,0 cm. Græsset skal efter klipning stå som et ensartet tæppe af græs uden totter af nogen art. I perioden 1/12 31/3 accepteres højere græs, hvis græshøjden er max 4 cm 30/11. For arealer med særlig blød plæne i november måned træffes særlig aftale med Parkforvalteren. Græsafklip: Der må maksimal være 3 klumper græsafklip på op til 5 cm på den længste led pr. 100 m 2. Græsafklip i bunker må ikke forekomme Løvsamlinger: Der må ikke forekomme større samlinger af løv og kviste, som hindrer græsset i at få tilstrækkelig med lys til græsplænens vækst, så græsset bliver gult. Grene tykkere end 2 cm må ikke forekomme. Kanter: Plænekanter må afvige op til 10 cm over 3 lbm.

29 Odense Kommune Side 29 af 101 Udførelseskrav: Forårsklargøring: Forårsklargøring = mindre opretninger og pletsåninger Ved mindre opretning forstås et eller flere arealer på under 2 m 2, dog højst 5 % af det samlede areal på den enkelte plæne. Muldskud og ujævnheder udjævnes, oprettes og der eftersås i bare pletter. Bestillingsarbejder: Muldtilfyldning opretning: Ved ujævnheder på et større areal (større end 2 m 2 pr ujævnhed) foretages opretning ved udjævning af arealer med overhøjde og muldtilfyldning i lunker og huller. Gødskning: Der udbringes 40 kg N/ha NPK-kunstgødning (= 400 gr N/100 m 2 ). Topdressing: Eftersåning: Efter udført vertikalskæring og eftersåning udbringes topdressing i ½ cm tykkelse. Jorden i bare pletter løsnes i 2 cm dybde og der eftersås med 1 kg græsfrø pr. 100 m 2 i de bare pletter.

30 Odense Kommune Side 30 af 101 2i Græsflade og 2j Græsflade med lund Anvendelse Græsflader er robuste græsarealer med et ensartet udtryk. Græsflader kan benyttes til ekstensivt friluftsliv og aktiviteter og kan fungere som en rabat langs en vej eller sti. Beskrivelse Græsflader har et nogenlunde ensartet udtryk Græsset og anden flora danner en sammenhængende vegetationsflade. Græsfladers jævnhed er tilpasset lokaliteten, brugen og driften. Græsflader med lund passes som øvrige græsflader men der må forventes nedfaldne grene og løv. Standardpleje Tilstandskrav: Udseende: Græsset må have spredte pletter max. svarende til 3 pletter på 15 x 15 cm på 10 m 2 Græsslåning: Græsafklip: Græsset må ikke være højere end 15 cm. Klippehøjde 4,0 8,0 cm. I perioden 1/12 31/3 accepteres højere græs, hvis græshøjden er max 8 cm 30/11. For arealer med særlig blød plæne i november måned træffes særlig aftale med Parkforvalteren. Der må ikke ligge græsafklip i bunker. Løvsamlinger: Der må ikke forekomme større samlinger af løv og kviste, som hindrer græsset i at få tilstrækkelig med lys til græsplænens vækst, så græsset bliver gult. Grene tykkere end 2 cm må ikke forekomme. Kanter: Udførelseskrav: Plænekanter må afvige op til 10 cm over 3 lbm. Forårsklargøring: Forårsklargøring = mindre opretninger og pletsåninger Ved mindre opretning forstås et eller flere arealer på under 2 m 2, dog højst 5 % af det samlede areal på den enkelte plæne. Muldskud og ujævnheder udjævnes, oprettes og der eftersås i bare pletter. Bestillingsarbejder: Gødskning: Der udbringes 40 kg N/ha NPK-kunstgødning (= 400 gr N/100 m 2 ). Eftersåning: Jorden i bare pletter løsnes i 2 cm dybde og der eftersås med 1 kg græsfrø pr. 100 m 2 i de bare pletter.

31 Odense Kommune Side 31 af 101 2k Græsflade med løgvækster Anvendelse Græsflader med løgvækster er robuste græsarealer, hvor der ønskes et farverigt udtryk i foråret og dermed øget årstidsvariation. Græsflader med løgvækster er ikke egnet til færdsel eller anden brug så længe løgvæksterne er i vækst. Beskrivelse Græsflader med løgvækster har et farverigt udtryk i foråret hvor løgvæksterne blomstrer. Græsflader med løgvækster udgør som regel et mindre areal af en større græsflade. I græsflader kan der være indslag af anden flora. Græsset og anden flora danner en sammenhængende vegetationsflade. Græsfladers jævnhed er tilpasset lokaliteten, brugen og driften. Arealet med løgvækster står uklippet i foråret og helt frem til løgvæksterne er visnet ned. Derefter passes græsflader med løgvækster som øvrige græsflader. Standardpleje Tilstandskrav: Udseende: Græsset må have spredte pletter max. svarende til 3 pletter på 15 x 15 cm på 10 m 2 Græsslåning: Første klipning må ikke udføres før end 90 % af løgvæksterne er visnet ned dvs. alle overjordiske dele er helt gule. Det afslåede materiale skal fjernes fra plænen og bortkøres. Det kan være nødvendigt med flere slåninger for opnåelse af en jævn og ensartet plæne. Det accepteres, at plænen har en gul tone umiddelbart efter første klipning efter nedvisning af løgvæksterne. Græsafklip: Græsset må ikke være højere end 15 cm i perioden fra løgvæksterne er visnet ned og året ud. Klippehøjde 6,0 8,0 cm. I perioden 1/12 31/3 accepteres højere græs, hvis græshøjden er max 8 cm 30/11. For arealer med særlig blød plæne i november måned træffes særlig aftale med Parkforvalteren. Der må ikke ligge græsafklip i bunker. Løvsamlinger: Der må ikke forekomme større samlinger af løv og kviste, som hindrer græsset i at få tilstrækkelig med lys til græsplænens vækst, så græsset bliver gult. Grene tykkere end 2 cm må ikke forekomme. Kanter: Udførelseskrav: Plænekanter må afvige op til 10 cm over 3 lbm.

32 Odense Kommune Side 32 af 101 Forårsklargøring: Forårsklargøring = mindre opretninger og pletsåninger Ved mindre opretning forstås et eller flere arealer på under 2 m 2, dog højst 5 % af det samlede areal på den enkelte plæne. Muldskud og ujævnheder udjævnes, oprettes og der eftersås i bare pletter. Bestillingsarbejder: Gødskning: Der udbringes 40 kg N/ha NPK-kunstgødning (= 400 gr N/100 m 2 ). Eftersåning: Jorden i bare pletter løsnes i 2 cm dybde og der eftersås med 1 kg græsfrø pr. 100 m 2 i de bare pletter.

33 Odense Kommune Side 33 af 101 2l Fælledgræs og 2m Fælledgræs med lund Standardpleje Tilstandskrav: Græsslåning: Græsafklip: Bestillingsarbejder: Græsset må ikke være højere end 25 cm. Klippehøjde cm. Anvendelse Fælledgræs er en grov græstype, som anvendes i større parker og naturområder, hvor der ønskes en ekstensiv drift. Rabatter langs veje og stier kan også være fælledgræs. Fælledgræs er arealer, der ikke anvendes til aktiviteter. Beskrivelse Fælledgræs er mellemhøjt græs med indslag af anden flora og udpræget naturpræg. Driften retter sig mod regulering af græshøjden og bekæmpelse af uønskede planter. Der må ikke ligge græsafklip i bunker hverken på græsarealet eller på tilstødende elementer. Gødskning: Der udbringes 40 kg N/ha NPK-kunstgødning (= 400 gr N/100 m 2 ). Eftersåning: Jorden i bare pletter løsnes i 2 cm dybde og der eftersås med 1 kg græsfrø pr. 100 m 2 i de bare pletter.

34 Odense Kommune Side 34 af 101 2n Rabatgræs og 2o Rabatgræs med lund Anvendelse Rabatgræs er groft, mellemhøjt til højt græs, der anvendes hvor der ikke stilles krav til udtrykket. Rabat græs anvendes især langs veje og stier, men kan også anvendes andre steder, hvor der ønskes et lavt plejeniveau. Beskrivelse Rabatgræs er arealer med græs og urter. Det må fremtræde uensartet styret af slid og ekstensiv drift. I rabatgræs er urter et naturligt indslag defineret af jordbund og de lokale forhold. Standardpleje Udførelseskrav: Græsslåning: Græsset slås 2 x årligt i juni og september måned. Klippehøjde cm. Slåning må kun udføres på tørre planter, så det afslåede materiale ikke lægger sig i bunker. Græsafklip: Græsafklip må ligge i bunker i op til 4 bunker pr 100 m 2. Bestillingsarbejder: Eftersåning: Jorden i bare pletter løsnes i 2 cm dybde og der eftersås med 1 kg græsfrø pr. 100 m 2 i de bare pletter.

35 Odense Kommune Side 35 af 101 2p Blomstergræs og 2q Blomstergræs med lund Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Udførelseskrav: Slåning: Anvendelse Blomstergræs findes i naturområder og parker med områder der ønskes ekstensivt plejet. Beskrivelse Blomstergræs er arealer med græs og vilde urter, der klippes 1 gang om året. Blomstergræsset bliver derfor højt og giver derved en oplevelse af græssets og urternes vækst og blomstring. Der er to typer blomstergræs. De adskilles på slåningstidspunktet: Forår kontra efterår. I Gis-systemet har blomstergræs et underelement, der oplyser om det skal slås om foråret eller om efteråret. Aggressive urter som brændenælde, tidsler, bynke m. fl må ikke forekomme i større omfang end 10 % af den samlede flade og med en max. sammenhængende størrelse på 1 m². Blomstergræs slås 1 x årligt. Slåning af blomstergræs udføres i september måned med mindre det specifikt aftales med Parkforvalteren, at det skal udføres i marts-april måned. Klippehøjde 7-12 cm Slåning må kun udføres på tørre planter, så det afslåede materiale ikke lægger sig i bunker. Blomstergræsafklip: Blomstergræs, der slås om foråret: Græsafklip opsamles under slåning eller umiddelbart efter slåningen. Blomstergræs, der slås om efteråret: Hvis det afklippede blomstergræs ligger i bunker, da spredes disse indenfor arealet med blomstergræs. Afklip må ikke ligge på de tilstødende elementer.

36 Odense Kommune Side 36 af 101 Bestillingsarbejder: Eftersåning af blomster: Der eftersås med blomsterfrøblanding i områder uden eller med meget få blomstrende urter (andre end græsser). Såning i september umiddelbart efter slåning og opsamling af afklip eller i april måned efter aftale med Parkforvalteren. Inden udsåning løsnes jordoverfladen ved overslæbning med en tandharve.

37 Odense Kommune Side 37 af 101 2r Blomstergræs med høslet Anvendelse Blomstergræs med høslet findes i naturområder og større grønne områder. Beskrivelse Blomstergræs er arealer med græs og urter, der slås 1 gang om året. Alt hø fjernes fra arealet umiddelbart efter klipning eller når høet er tørt. Blomstergræsset bliver højt og giver derved en oplevelse af græssets og urternes vækst og blomstring Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Udførelseskrav: Slåning: Aggressive urter som brændenælde, tidsler, bynke m. fl må ikke forekomme i større omfang end 10 % af den samlede flade og med en max. sammenhængende størrelse på 1 m². Blomstergræs med høslet slås 1 x årligt i september måned. Klippehøjde 7-12 cm. Slåning må kun udføres med fingerklipper, som skårlægger det afklippede. Blomstergræsafklip: Alt afklippet materiale skal opsamles tidligst 7 dage og senest 14 dage efter slåning. Det afklippede materiale må gerne presses til hø, men ballerne skal da fjernes samme dag som de presses. Bestillingsarbejder: Eftersåning af blomster: Der eftersås med blomsterfrøblanding i områder uden eller med meget få blomstrende urter (andre end græsser). Såning i september umiddelbart efter slåning og opsamling af afklip. Inden udsåning løsnes jordoverfladen ved overslæbning med en tandharve.

38 Odense Kommune Side 38 af 101 2s Græs langs veje udenfor byzonetavle Standardpleje Udførelseskrav: Anvendelse Græs langs veje er græsbevokset rabat langs kørebane, cykelstier og fortov incl den rabat, der er i en rundkørsel. Græs langs veje er det græsbevoksede areal fra asfaltkanten og til skel. Hvis der er cykelsti og/eller fortov adskilt fra kørebanen med en græsbevokset skillerabat, da er denne også omfattet af dette element. Beskrivelse Græs langs veje har en ekstensiv pleje som primært skal sikre fremkommelighed og sikkerhed på vejene. Forårsslåning: Omfatter rabatarealet inden for 1,3 m fra kørebanekanten, dog min. 20 cm bag kantpælene. Langs cykelstier slås der et skår langs begge sider, ca. 90 cm. Græsset slås 1 gang i maj måned, og skal være afsluttet ved maj måneds udgang. Klippehøjde cm. Efterårsslåning: Omfatter rabatarealet inden for 2,0 m fra kørebanekanten incl oversigtsarealer ved sidevej og i kurver samt sigt til skilt. Græsset slås 1 gang i perioden 15. september til den 30. november, og skal være afsluttet senest 4 uger efter arbejdet er påbegyndt. Klippehøjde cm.

39 Odense Kommune Side 39 af 101 3a Naturgræs og 3b Naturgræs med lund Naturgræs er arealer med græs og urter, der ikke slås. Naturgræs er derfor højt og giver derved en oplevelse af græsset og urternes vækst, blomstring og henfald. Naturgræs findes i naturområder samt i parker, hvor der er ønske om et større naturindhold. 3c Overdrev Overdrev er en kulturpræget vegetationstype udviklet under langvarig ekstensiv græsning. Vegetationen består af lysåbne græs- og urtesamfund på tør bund ofte med spredte buske og træer. Overdrev er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. 3d Eng En eng er en kulturpræget vegetationstype på lavtliggende fugtige arealer, der gennem græsning eller høslet er omdannet til et lysåbent lavtvoksende artsrigt græs- og urtesamfund. Enge er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres..

40 Odense Kommune Side 40 af 101 3e Strandeng En strandeng er en kulturpræget vegetationstype på lavtliggende arealer ved kysten, der gennem ekstensiv græsning eller høslet er omdannet til et lysåbent lavtvoksende artsrigt græs- og urtesamfund. Strandenge er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. 3f Mose En mose kan enten være en højmose eller et kær. Moser er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Moser over 2500 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. Moser findes i det åbne land, parker og boligområder. 3g Rørsump En rørsump er et plantesamfund af sumpplanter, som lever med rødderne og den nederste del af stænglerne i vand. Rørsumpe kan både findes i salt- og ferskvandsområder. De er første led i tilgroningen af lavvandede områder. Rørsumpe er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Rørsumpe over 2500 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. De findes i det åbne land og naturområder.

41 Odense Kommune Side 41 af 101 Standardpleje - Gælder for 3a, 3b, 3c, 3d, 3e, 3f og 3g Tilstandskrav: Bestillingsarbejder: Slåning: Græs slås. Klippehøjde 7-12 cm Slåning må kun udføres på tørre planter, så det afslåede materiale ikke lægger sig i bunker.

42 Odense Kommune Side 42 af SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for BEPLANTNING 3.1 Alment Al vedligehold af beplantninger udføres i henhold til følgende normer, regler og vejledninger: Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2015 Beskæring af beplantninger skal udføres i henhold til Odense kommunes vejledning i beskæring af træer og blandede beplantninger, Bilag Omfang Vedligehold af beplantninger omfatter alle typer driftsopgaver for de omfattede elementer både urteagtige blomster og vedplanter - dog excl. skove, krat, lund og levende hegn For skov, krat, lund og levende hegn indgår kun renhold i de bevoksninger, hvor dette er registreret på GIS-kort, i nærværende entreprise. Fritrumsbeskæring langs veje, cykelstier, fortove og stier indgår i drift og vedligehold af beplantninger, men kun for de bevoksningselementer, som indgår i entreprisen. Det vil sige, at hvis skov, krat, lund eller levende hegn samt private bevoksninger generer fritrummet, da indgår fritrumsbeskæring af disse IKKE i nærværende entreprise. Nye arealer med nye beplantninger vil indgå i entreprisen så snart de er meldt færdiganlagt, selvom de stadig er i etableringsfasen og dermed har behov for etableringspleje. Der forventes udført drift svarende til det anført elementnummer. Hyppigere ukrudtsbekæmpelse, vanding m.m. i etableringsperioden (= 1-4 år) afregnes som tillægspris efter aftale med Parkforvalteren. Den nye beplantning vil blive registreret i Gis-systemet med elementbetegnelse + afvigelse = etableringspleje. 3.3 Kvalitetskrav Kvalitetskrav for hvert element fremgår af elementbeskrivelserne. 3.4 Materialer Materialeindkøb art, type, størrelse, mængde mm - aftales med Parkforvalteren. Planteleverancer: Vedplanter: A-kvalitet iht. dansk planteskoleejerforenings sorterings og bundtningsbestemmelser med mindre andet specifikt er aftalt med Parkforvalteren. Planter tiltrukket i stenuld o. lign accepteres ikke. Alle materialer og planter leveres af Odense Kommune med mindre andet aftales med Parkforvalteren.

43 Odense Kommune Side 43 af Udførelse Entreprenøren skal ved arbejdets udførelse undgå at beskadige de blivende planter - både på rod og top. Afklip, bortluget ukrudt, løv- og grenaffald skal bortkøres til godkendt deponi med mindre andet er aftalt med Parkforvalteren Beskæring Al beskæring skal udføres fagligt korrekt med anvendelse af det korrekte værktøj, så beskæringsflader efterlades med rene snit. Flossede snitflader accepteres ikke. Al beskæring skal udføres i overensstemmelse med Beskæringsvejledning, Odense Kommune se bilag 2. Grenaffald fjernes eller flises og fordeles i beplantningen efter nærmere aftale med Parkforvalteren. Træer Grene fra stammen af højstammede træer fjernes ved grenes basis = foran grenkraven som vist på illustrationen til højre. Princip for beskæring af grene på træer: På træer, der trænger til opstamning, fjernes de nederste 1-2 grene. Beskæring af vanris/fodposer Maks. stab 5mm. Frugttræers kroner udtyndes, så der er god plads mellem grenene. Ved fritrumsbeskæring skal beskæringsmetoden være i overensstemmelse med de generelle krav til beskæring og metoden skal godkendes af Parkforvalteren INDEN udførelsen.

44 Odense Kommune Side 44 af Krav til fritrum langs veje, cykelstier og fortove Fritrumsbeskæring udføres af hensyn til sikkerheden for trafikanterne og indgår som en del af standardplejen på samtlige elementer undtagen skov, lund, krat og levende hegn. Følgende krav til fritrumsprofil er gældende: Der beskæres, så det krævede fritrumsprofil opfyldes dog aldrig længere ind end til skel. Ved fællesstier, fortov og/eller cykelsti i eget tracé må der ikke beskæres til fritrum længere ind end belægningens kanter + 30 cm Beskæring langs oversigtsarealer Fritrumsbeskæring udføres af hensyn til sikkerheden for trafikanterne og skal sikre fri sigt til tværgående færdsel ved sideveje. Indgår som en del af standardplejen på samtlige elementer undtagen krat, levende hegn, skov og lund. Oversigt er en trafikants uhindrede udsyn til andre trafikanter, til afmærkning, eller til genstande på kørebane eller sti. Oversigtsareal er sigtfladens lodrette projektion på færdigvejsoverflade og terræn. Oversigtsarealer kan have forskellig facon og udstrækning jf. nedenstående illustrationer.

45 Odense Kommune Side 45 af 101 Figur: Oversigtsareal (vist med blåt) i prioriteret vejkryds uden primærhelle og uden cykelsti på primærvejen Figur: Oversigtsareal (vist med blåt) i prioriteret vejkryds med primærhelle, men uden cykelsti på primærvejen Figur: Oversigtsareal (vist med blåt) i prioriteret vejkryds med cykelsti på primærvejen Oversigtslængden ls ad sekundærvejen skal være 3 m fra hajtænder. Oversigtslængden lp ad primærvejen afhænger af den tilladte hastighed og skal være mindst de værdier, som fremgår af tabellen: Ønsket hastighed VØ (km/h) Oversigtslængde ad primærvej (m) Lpc = 55 m for cykelstier med knallertkørsel Lpc = 43 m for cykelstier uden knallertkørsel

46 Odense Kommune Side 46 af Beskæring for sigt til skilte Beskæring for sigt til skilte udføres af hensyn til sikkerheden for trafikanterne. Indgår som en del af standardplejen på samtlige elementer undtagen skov, lund, krat og levende hegn. Der sikres fri sigt til skilte langs kommunens veje ved at beskære således: Tavletype Sigt 80 km/t vej Sigt i 50 km/t zone Advarselstavler Vigepligtstavler Forbudstavler Påbudstavler Inkl. undertavle Orienteringstavler Afstandstavler Målene er i meter Nedklipning af stauder Stauder skal klippes ned mindst 1 gang om året. Nogle stauder skal klippes ned midt i vækstsæsonen for at opnå en mere tæt og kompakt vækst og i vinterhalvåret fjernes den nedvisnede top. Tidspunkt for nedklipning af stauder aftales med Parkforvalteren. I staudebede skal nedklipning udføres manuelt, så ingen evt. nye skud beskadiges. Afklip skal opsamles og bortkøres. I staudeflader kan nedklipning udføres maskinelt eller manuelt, blot der ikke sker skader/sporkøring i staudefladen eller skader på staudernes nye skud. Hvis der ønskes maskinel nedklipning, da kan klippetidspunktet ændres til en periode, hvor jorden er frostbundet. Aftalen skal indgås med Parkforvalteren. Al afklip opsamles og bortkøres med mindre andet er aftalt med Parkforvalteren. I naturprægede staudeflader udføres nedklipning maskinelt med udstyr, der sønderdeler det afklippede. Staudernes nye skud må ikke beskadiges under nedklipningen.

47 Odense Kommune Side 47 af Vanding Vanding kan udføres ved udbringning med slange fra vandvogn og/eller ved opsætning af vandingsposer, der fyldes med vand. Ved vanding med slange af enkeltplanter må vandet ikke gives hurtigere end at vandet kan nå at trække ned i jorden indenfor en radius af 60 cm om den plante, som skal vandes. Tappesteder fremgår af Bilag 4. Ved vanding af flader udbringes vand med vandingsbom så vandet fordeles jævnt i hele plantefeltet. Vandingsposer opsættes efter 15. april og nedtages igen senest 15. oktober. Vandingsposer monteres, så de ikke giver skader på de planter, som skal vandes. Ved vanding med vandingsposer skal posen efterses for funktionsduelighed fx at huller ikke er tilstoppede inden fyldning og posen fyldes helt med vand ved hver vandingsomgang, så tildelt vand svarer til posens volumen. Vandingsposer må genbruges så længe de er fuldt funktionsdygtige, dvs. tildeler vandet i den hastighed, de havde ved leveringen og rummer den tiltænkte mængde vand, da de var nye Jorddækning Hvor det aftales, at der skal udlægges jorddækning anvendes flis, fri for savsmuld og i flager på max 5 cm på længste led. Der udlægges et cm tykt lag flis på det aftalte areal. Planter i bede må ikke dækkes heraf, men løftes fri af flisen. Jorddækning anvendes bl. a ved nyplantninger Gødskning Kunstgødning må kun spredes på bevoksede arealer, når planterne er tørre. Den aftalte dosering skal overholdes og kunstgødningen skal altid fordeles jævnt og ensartet. Ved grundgødskning før etablering af en nyplantning skal den spredte gødning bearbejdes ned i de øverste 5-10 cm jord inden plantning finder sted. Ved punktgødskning udstrøs kunstgødningen på hele den enkelte plantes rodzone Jordbearbejdning til udplantningsplanter og løg Arealer til ny beplantning kultiveres i min. 15 cm dybde og jordoverfladen udjævnes ved rivning eller lignende, så den er pæn og jævn at se på. Herefter skal jorden have en løs krummestruktur og ingen jordklumper større end 2 cm på længste led Ny- og efterplantning Vedplanter: Inden plantning af skov- og hækplanter skal plantearealet bearbejdes så jorden opnår en løs krummestruktur. Dette kan ske ved fræsning. Jorden skal være løs og bekvem i mindst 30 cm dybde dvs. en spade skal let kunne trædes i helt til overkant af spadebladet. Plantning af buske og hækplanter skal altid udføres i gravede huller. Gravede plantehuller til planter af skovplantestørrelse skal som minimum være lige så dybe som plantens rod er lang, og det skal sikres at de plantes i så store huller at rødderne ikke bøjes. Plantning af træagtige planter foretages i perioden 15. oktober til 15. april når jorden ikke er frostbundet.

48 Odense Kommune Side 48 af 101 Alle træagtige planter skal plantes i samme rodhalsniveau, som de stod i på planteskolen. Ved mere end 1 række planter, skal der altid plantes i forbandt. Planteafstand og rækkeafstand aftales ved bestilling af arbejdet. Plantehuller skal fyldes med den opgravede jord, renset for rødder af rodukrudt. Efter plantning skal jorden udjævnes til samme profil som omgivelserne. Heistere og højstammede træer plantes som vist i bilag 5. Der må ikke forekomme hård bund i hullet - da skal det hårde lag løsnes! Dog skal klumpen placeres på fast underlag, så hullet ikke synker og planten derved kommer til at stå for dybt. Opgravet muld og råjord skal holdes adskilt, så fyldning kan ske med muld som øverste lag. Evt. hårde/klistrede jordklumper udskiftes til jord med en god krummestruktur. Kasseret opgravet jord bortkøres. Entreprenøren har ansvaret for, at kabler, ledninger, vandrør, dræn, rødder på evt. nabobeplantning og lignende ikke beskadiges under plantearbejdet. Højstammede træer opbindes til 2 pæle eller fæstes med underjordiske jordankre. Opbindingsstokkene skal nedrammes inden fyldning omkring træet. De to pæle, skal sættes med én på hver side af træet. Pælene skal altid stå så de optager vindpåvirkning fra vest. Ved rækker af træer skal alle opbindinger stå ens. Opbindingerne placeres 1m over færdigt terræn, og stokken skæres af umiddelbart over opbindingsstedet. Toppen af pælene skal være i samme niveau Hvis opbindingen skal støtte træer med lavere kroner (fx frugttræer) da fæstes opbindingen 5 cm under kronens underside og stokkene skæres af lige over opbindingen. Jorden i plantehullet planeres og rives til helt jævn flad. Urteagtige planter: Må ikke plantes dybere end hidtidig plantedybde. Hjerteskud må ikke dækkes. Sommerblomster i potter plantes med pottejordens overflade i niveau med det nye voksesteds jordoverflade. Stauder plantes i perioden 1. april til 15. maj eller 1. september til 15. oktober med mindre andet aftales med Parkforvalteren. Sommerblomster plantes i hele vækstperioden, når der ikke længere er risiko for nattefrost. Løg lægges i en dybde svarende til 3 x løgets højde. Løg lægges med bunden nedad og toppen opad ved håndlægning. Maskinlægning accepteres efter særlig aftale Opbinding Ødelagte/defekte opbindinger og pæle udskiftes. Der må ikke benyttes trykimprægnerede pæle. Når træet vurderes at kunne stå uden støtte, fjernes opbindingen og pælene fjernes. Hvis pælene sidder ubehjælpeligt fast, skæres de af ved jordoverfladen. Opbinding af slyng- og klatreplanter udføres så alle lange grene er føjet ind til hæftegrundlaget. Grenene må ikke knækkes under arbejdet. Opbindingsmaterialet må ikke gnave i slyngplanternes grene og stammer.

49 Odense Kommune Side 49 af Planter i kummer Flytbare plantekummer skal altid placeres så de står helt fast og ikke kan væltes. Dette skal kontrolleres efter hver flytning af en plantekumme i det offentlige rum Løvsamlinger I løvfaldsperioden og om vinteren accepteres et tykkere lag visne blade og nåle i bevoksningerne end det for forår-sommerperioden gældende kvalitetskrav. Max lagtykkelse er anført på de enkelte elementbeskrivelser. Vinterens lag af løv, nåle, kviste og grene skal fjernes senest 15. marts med mindre der træffes anden aftale herom med Parkforvalteren.

50 Odense Kommune Side 50 af 101 1a Planter i kummer Anvendelse Planter i kummer udgøres af enten sommerblomster/løg eller flerårige planter som skal være smukke i blomster- og farvekompositioner og vækst. Planter i kummer står enten fast hele året eller opsættes i byen i sommerhalvåret. Planter i kummer bruges som forskønnelse på pladser og stræder. Beskrivelse Der er flere typer plantekummer. De grupperes således: Flerårige planter: o Faste: Stauder og træer/buske Stauder Bambus o Flytbare Træer/buske der skal vinteropbevares Sæsonplanter: o Faste: Sommerblomster, løg o. lign o Flytbare: Sommerblomster, løg o. lign Sommerblomster i kummer med kunst Sommerblomster i kummer kræver intensiv opmærksomhed, så planternes blomster og blade altid er pæne. Plejen sigter imod at plantningerne er tætte, frodige og dækker jorden i kummen. Flytbare plantekummer med flerårige planter hjemtages og opbevares forsvarligt i vinterperioden af entreprenør.

51 Odense Kommune Side 51 af 101 Standardpleje Tilstandskrav: Udseende Ukrudt: Vanding: Der må ikke mangle planter. Døde planter må ikke forekomme. Visne blomster, knopper eller blade må ikke skæmme helheden. Helheden skæmmes, når visne blomster m.m. er synlige i opvækst og hovedblomstringsfase. Ukrudt må ikke forekomme. Planterne må aldrig mangle vand, d.v.s. at bladene skal stå fuldt vandspændte. Vandingsanlæg: Faste plantekummer med bambus har drypvanding uden timer. Drypvandingen skal til enhver tid fungerer når der er åbnet for den - og give planterne den nødvendige mængde vand. Drypvandingen styres ved manuel åbning og lukning ved hver vanding. Jordoverfladen: Den synlige jord skal holdes løs og uden skorpe. Løvsamlinger: Ansamlinger af løv må ikke forekomme i plantekummer med urteagtige planter. Ansamlinger af løv må forekomme i et op til 0,5 cm tykt lag I plantekummer med vedplanter. Grene må ikke forekomme. Udførelseskrav: Akklimatisering: Plantekummer med overvintrede vedplanter skal akklimatiseres til udendørs ophold inden udsætning. Udsætning: Overvintring: Bestillingsarbejder: Gødskning: Vækstmedie: Tilplantning: Rydning: Flytbare kummer med overvintrede vedplanter transporteres til og fra opsætningsstedet. Flytbare blomsterkummer med overvintrede vedplanter opbevares i et drivhus eller orangeri i vinterperioden. Entreprenøren skal efter Parkforvalterens anvisning om tid og sted, opsætte og hjemtage kummerne forår og efterår. Plejen under overvintring skal inkludere vanding efter behov. Flerårige planter i plantekummer. gødskes med N-P-K kunstgødning. Dosering og tidspunkt aftales med Parkforvalteren. Faste plantekummer til sommerblomster fyldes hvert forår med vækstmedie med langtidsvirkende gødning. Kummer til sæsonblomster tilplantes med efterårsplanter når sæsonen for sommerblomster er ovre. Der udleveres planteliste og planteplan, og tidspunkt for rydning og tilplantning aftales med Parkforvalteren Nogle af kummerne ryddes forud for gentilplantning. Jordbearbejdning: Efter rydning af de forårsblomstrende urter i faste kummer bearbejdes jorden i kummerne, så de bliver klar til plantning af næste hold sommerblomster. Tømning: Blomsterkummer med sommerblomster tømmes for planter og jord.

52 Odense Kommune Side 52 af 101 Efterplantning: Manglende/døde urteagtige planter erstattes med tilsvarende indenfor 48 timer efter konstateringen. Manglende/døde vedplanter erstattes med tilsvarende indenfor 7 arbejdsdage efter konstateringen.

53 Odense Kommune Side 53 af 101 1b Sommerblomster og løg i bede Anvendelse Sommerblomster og løgvækster skal være smukke i blomster- og farvekompositioner. Sommerblomster og løgvækster opleves på afstand som klare kompositioner. Der kan indgå stauder i beplantningen, men da brugt som en sommerblomst. De opleves også tæt på, hvor den enkelte plantes vækstform, blomst og duft opleves. Hver enkel plante og blomst skal derfor være sund og velformet. Sommerblomster og løgvækster anvendes i parker og institutionshaver. Beskrivelse Sommerblomster og løg kræver intensiv opmærksomhed, så helhedsindtrykket altid er pænt. Plejen sigter for sommerblomsternes vedkommende imod at plantningerne er tætte, frodige og dækker jorden. For løgvæksterne sigter plejen imod en fyldig og frodig blomstring. For sommerblomster og løgvækster gælder det at de plantes eller sættes ud i bede på stedet. Bedene ryddes efter afblomstring efter aftale med Parkforvalter. Der vil altid være 2 forskellige plantninger i løbet af året med fx løgvækster sat året forinden, som efter afblomstring erstattes med sommerblomster, som igen erstattes med løg til det kommende års løgblomstring osv.

54 Odense Kommune Side 54 af 101 Standardpleje Tilstandskrav: Udseende Ukrudt: Vanding: Der må ikke mangle planter. Døde planter må ikke forekomme Manglende/døde planter erstattes med tilsvarende indenfor 48 timer efter konstateringen. Visne blomster, knopper eller blade må ikke skæmme helheden. Helheden skæmmes, når visne blomster m.m. er synlige i opvækst og hovedblomstringsfase. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må max dække 25% af den jord, som kulturplanternes løv ikke dækker. Det må ikke sætte frø og højden må ikke overstige 5 cm. Planterne må aldrig mangle vand, d.v.s. at bladene skal stå fuldt vandspændte. Jordoverfladen: Den synlige jord skal holdes løs og uden skorpe. Løvsamlinger: Ansamlinger af løv må ikke forekomme. Udførelseskrav: Jordbearbejdning: Inden tilplantning af bede med sommerblomster og inden lægning af løg skal jorden kultiveres til løs krummestruktur i 20 cm dybde. Udføres 2 x årligt. Gødskning: Tilplantning: Rydning: Lægning af løg: Bestillingsarbejder: I forbindelse med jordbearbejdning inden plantning af sommerblomster spredes langtidsvirkende gødning. Udføres 1 x årligt. Bede tilplantes med sommerblomster. Parkforvalteren leverer plan for plantesammensætning og -tætheder. Udføres 1 x årligt. Efter afblomstring fjernes de afblomstrede planter inden nyplantning af næste hold blomster. Udføres 2 x årligt. I bedet lægges løg efter rydning af sommerblomster. Parkforvalteren leverer plan for lægning af løg. Udføres 1 x årligt. Jordforbedring: Udlægning af 15 cm tykt lag champignonkompost, som bearbejdes ned i de 15 cm øverste cm af jordlaget.

55 Odense Kommune Side 55 af 101 1c Rosenbede Anvendelse Rosenbede skal være smukke og overvældende i blomsterpragt og duft. Rosenbede opleves oftest på nært hold, hvor den enkelte rose træder tydeligt frem. Rosenbede anvendes i parker, langs veje og i institutionshaver. Beskrivelse Roser skal fremtræde frodige og veludviklede i vækstperioden. Rosenbede er et element som kan kræve intensiv opmærksomhed og pleje. Standardpleje Tilstandskrav: Udseende Ukrudt: Årsskud skal bryde fra grene i lav højde. Knækkede grene og vildskud må ikke forekomme. Visne blomster eller vildskud må ikke skæmme helheden. Helheden skæmmes, når visne blomster og vildskud m.m. er synlige i bedets hovedblomstringsfase. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må max dække 25% af den jord, som kulturplanternes løv ikke dækker. Det må ikke sætte frø og højden må ikke overstige 5 cm. Jordoverfladen: Den synlige jord skal holdes løs og uden skorpe. Løvsamlinger: Ansamlinger af løv må forekomme i lag på max 2 cm tykkelse. Udførelseskrav: Gødskning og kultivering: Efter udbringning af 6-8 kg kunstgødning pr. 100 m 2 i uge arbejdes gødningen ned i jorden med kultivator og jorden kultiveres til det øverste 5 cm tykke lag har krummestuktur. Udføres 1 x årligt. Beskæring: Beskæring af roser udføres ved vækstperiodens begyndelse i perioden uge Udføres 1 x årligt.

56 Odense Kommune Side 56 af 101 1d Staudebede Anvendelse Staudebede skal være smukke i komposition, blomsterpragt og duft. Staudebede opleves på afstand som klare kompositioner. Stauder opleves også tæt på, hvor hver enkelt plantes vækstform, blomst og duft opleves. Hver enkelt staude og blomst skal derfor være sund og velformet. Staudebede anvendes i parker, institutionshaver og langs veje. Beskrivelse Staudebede kræver intensiv opmærksomhed og pleje. Planterne skal fremtræde sunde, frodige, blomsterrige og veludviklede i vækstperioden. De forskellige stauder skal plejes individuelt. Staudebede kan indeholde løgvækster. Standardpleje Tilstandskrav: Udseende Ukrudt: Visne blomster, blade eller stængler må ikke skæmme helheden. Helheden skæmmes, når visne blomster m.m. er synlige i opvækst og hovedblomstringsfase. Arter med meget små blomster så som brudeslør og kæmpeslør må gerne stå med visne blomster. I sensommer og efterårsfasen kan frøstande være en naturlig tilstand i bedets fremtoning og dekorative frøstand bevares vinteren over indtil nedklipning udføres. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må max dække 25% af den jord, som kulturplanternes løv ikke dækker. Det må ikke sætte frø og højden må ikke overstige 5 cm. Jordoverfladen: Den synlige jord skal holdes løs og uden skorpe. Løvsamlinger: Ansamlinger af løv må forekomme i lag på max 2 cm tykkelse. Udførelseskrav: Nedklipning: Bestillingsarbejder: Nedklipning af stauder udføres 1 x årligt i marts måned, med mindre andet aftales med Parkforvalter. Gødskning: Der udbringes 6-8 kg kunstgødning pr. 100 m 2 i uge Jordforbedring: Udlægning af 15 cm tykt lang champignonkompost, som bearbejdes ned i de 15 cm øverste cm af jordlaget Vanding: I tørre perioder vandes staudebede. Vandmængde og vandingsmetode aftales med Parkforvalteren.

57 Odense Kommune Side 57 af 101 1e Slyng- og klatreplanter Anvendelse Slyng- og klatreplanter anvendes især på facader, på pergolaer samt på slyngplantestativer opstillet bl.a. på gågader og pladser. Slyng- og klatreplanter giver med deres særlige vækstform, løv og blomster en frodighed på steder, hvor der ellers ikke er plads til planter. De kan også bruges som et frodigt og blomstrende supplement til anlæggets stauder, buske og træer. Beskrivelse Hver enkelt art kræver en for arten hensigtsmæssig murflade eller konstruktion, for at få den ønskede vækst og frodighed. Klatreplanter vokser til vejrs ved hjælp af klatrerødder, klatretråde, kraftige hår eller torne. Slyngplanter slynger deres stængler om værtsplanterne eller et andet støttemateriale. Mange arter af slyng- og klatreplanter vokser meget hurtigt. Derfor er det vigtigt at styre væksten, ved fra starten at fastlægge et antal blivende hovedgrene, hvorfra væksten skal foregå. Derefter beskæres planternes sidegrene løbende, så de holdes væk fra døre, vinduer, tag, tagrender og udhæng samt evt. udstyr på bygningen. Standardpleje Tilstandskrav: Udseende Ukrudt: Udførelseskrav: Planterne må ikke have knækkede og/eller visne grene. Planterne må ikke vokse ind over eller på vinduer, døre, udhæng, tagnedløb, tagrender, tag eller lignende og de må ikke genere færdslen på gangarealer tæt på voksestedet. Grene på slyng og klatreplanter, der skal smykke en lodret flade må ikke ligge hen ad jorden eller hænge langt ud fra det, som resten af planten fæstes på. Slyng- og klatreplanter, registreret som max 3 m høje, må ikke blive højere end 3 m med mindre der er truffet særlig aftale herom med Parkforvalteren. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må max dække 25% af den jord, som kulturplanternes løv ikke dækker. Det må ikke sætte frø og højden må ikke overstige 5 cm. Formgivende beskæring og opbinding: Planterne skal gennem beskæring formes, så hovedgrene er min. 30 cm væk fra vinduer, døre, udhæng, tagnedløb, tagrender, tag og lignende. Beskæringsformen skal aftales med Parkforvalteren. Udføres 1 x årligt.

58 Odense Kommune Side 58 af 101 Bestillingsarbejder: Gødskning: Vanding: Der udbringes gr kunstgødning pr. 1 m 2 i uge Udføres 1 x årligt Vanding udføres ved hjælp af vandingsposer. Der monteres 1 vandingspose a 75 l pr. 4 m 2 lodret slyng- og klatreplanteflade. Vanding udføres efter behov.

59 Odense Kommune Side 59 af 101 1f Staudeflader Anvendelse Staudeflader er tæpper af vækstkraftige stauder, der danner en tæt, grøn og blomstrende bund. Staudeflader kan under træer og buske fremtræde som en frodig skovbund eller som flader af blomstrende urter og græsser. Staudeflader anvendes i parker og institutioner, samt langs veje. Beskrivelse Plantevalget består af kraftigt voksende stauder som kan hævde sig i konkurrencen med græs og ukrudt. Målet med plejen er, at stauderne fremstår sunde og i tætte bestande. Plejen af staudeflader kræver, at stauderne holdes fri for høje aggressive urter og rodukrudt. Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Rodukrudt må ikke forekomme. Der må højst være 5 frøukrudtsplanter pr. 2 m 2 og de må ikke være højere end stauderne eller sætte frø. Løvsamlinger: Ansamlinger af løv må forekomme i lag på max 5 cm tykkelse. Udførelseskrav: Nedklipning: Bestillingsarbejder: Nedklipning af stauder udføres 1 x årligt i marts måned, med mindre andet aftales med Parkforvalter. Gødskning: Der udbringes 6-8 kg kunstgødning pr. 100 m 2 i uge Jordforbedring: Udlægning af 15 cm tykt lang champignonkompost, som bearbejdes ned i de 15 cm øverste cm af jordlaget. Vanding: I tørre perioder vandes staudeflader. Vandmængde og vandingsmetode aftales med Parkforvalteren.

60 Odense Kommune Side 60 af 101 1g Naturprægede staudeflader Anvendelse Naturprægede staudeflader indeholder store vækstkraftige stauder, der ofte vil være plantet i et vækstmiljø, hvor de blander sig med naturligt forekommende græsser og urter. Beskrivelse Naturprægede staudeflader kan både indeholder vilde og dyrkede stauder. Staudearterne er valgt ud fra lokalitetens vækstforhold og planterne vil altid være robuste arter med et minimalt plejebehov. Plejens mål er at begrænse de største og mest aggressive og invasive vilde urter. Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Udførelseskrav: Nedklipning: Aggressive urter som brændenælde, tidsler, bynke og invasive arter m. fl må ikke forekomme i større omfang end 10 % af den samlede flade og med en max. sammenhængende størrelse på 1 m². Liste over invasive plantearter kan ses i bilag 6. Nedklipning af stauder udføres 1 x årligt i januar-februar måned helst på frostbundet jord, med mindre andet aftales med Parkforvalter.

61 Odense Kommune Side 61 af 101 4e Klippet hæk Anvendelse En klippet hæk anvendes som et indrammende og opdelende element og har ofte en lægivende funktion. Den klippede hæk anvendes typisk i parker og grønne områder, langs veje og omkring parkeringspladser. Beskrivelse Klippede hække består af én eller få rækker planter af samme art. De enkelte planter skal fremstå i god og tæt vækst. Hækken skal have en præcis form. Plejen skal sikre at formen opretholdes. Klippet hæk findes med to plejeniveauer samt over og under 180 cm og meget brede (m 2 ) eller smalle (lbm). Hække opdeles i følgende 6 grupper: Betegnelse på GIS-kort Klippet hæk Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: 4e x klip over 180cm 4e x klip under 180cm 4e x klip over 180cm 4e x klip over 180cm 4e x klip under 180cm 4e x klip under 180cm Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må max. være 8 cm højt og der må være max. 5 stk. ukrudtsplanter pr. 10 løbende meter hæk. Frøukrudt må ikke nå at sætte frø. Løvsamlinger: Ansamlinger af løv må ikke forekomme i lag tykkere end gennemsnitlig 2 cm under hæk. Udførelseskrav: Klipning: 4e-008, 4e-009, 4e-010, 4e-011: Hække klippes 2 x årligt - første klipning i juni og anden klipning i september. Hækkens form må efter klipning ikke afvige med mere end +/- 3 cm på 3 m retskede. 4e-005, 4e-007: Hække klippes 1 x årligt i august-september. Hækkens form må efter klipning ikke afvige med mere end +/- 5 cm på 3 m retskede. Begge hæktyper: Hækken skal klippes i samme facon og mål som hidtil med mindre andet aftales med Parkforvalteren. Hækafklip: Hvor der er faste belægninger, klippes der til fast belægningskant og/eller til forkant af kantsten. Hækafklip må ikke forefindes på klippefladen eller på tilstødende element, men småstumper af afklip, der naturligt falder ned i hækken under klipning, må gerne forekomme.

62 Odense Kommune Side 62 af 101 Bestillingsarbejder: Gødskning: Der udbringes 40 kg N/ha NPK-kunstgødning (=400 gr N/100 m 2 ). Tilbageskæring: Hæk skæres ned efter aftale med Parkforvalteren.

63 Odense Kommune Side 63 af 101 4f Klippet pur Anvendelse Et klippet pur anvendes som et indrammende og opdelende element. Pur anvendes ofte ved parkeringspladser, langs veje og i parker og grønne områder. Beskrivelse Et klippet pur består af flere rækker planter af samme art og danner en ensartet flade. Purret skal have en præcis form. Plejen skal sikre at formen opretholdes. Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Rodukrudt må ikke forekomme Frøukrudt må max. være 8 cm højt og der må være max. 5 stk. ukrudtsplanter pr. 10 m 2 pur. Frøukrudt må ikke nå at sætte frø. Løvsamlinger: Ansamlinger af løv må ikke forekomme i lag tykkere end gennemsnitlig 2 cm under pur indtil 0,5 m fra kanten af purret. Udførelseskrav: Klipning: Purafklip: Bestillingsarbejder: 4f-2: Pur klippes 2 x årligt - første klipning i juni og anden klipning i september. Purrets form må efter klipning ikke afvige med mere end +/- 3 cm på 3 m retskede. Pur skal klippes i samme facon og mål som hidtil med mindre andet aftales med Parkforvalteren. Hvor der er faste belægninger, klippes der til fast belægningskant og/eller til forkant af kantsten. Afklip må ikke forefindes på klippefladen eller på tilstødende element men småstumper af afklip, der naturligt falder ned i purfladen under klipning, må gerne forekomme. Gødskning: Der udbringes 40 kg N/ha NPK-kunstgødning (=400 gr N/100 m 2 ). Tilbageskæring: Purret skæres tilbage efter aftale med Parkforvalteren.

64 Odense Kommune Side 64 af 101 4i Fritvoksende hæk Anvendelse En fritvoksende hæk anvendes ofte som et indrammende og opdelende element med en smuk blomstring og kan desuden have en lægivende funktion. Fritvoksende hække anvendes typisk i parker, grønne områder og boligbebyggelser. Beskrivelse En fritvoksende hæk består af én eller få rækker planter af samme art. Hækkens form afgøres af den valgte planteart. Planterne står tæt og skal være i ensartet vækst. Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må max. være 8 cm højt og der må være max. 5 stk. ukrudtsplanter pr. 10 m 2 fritvoksende hæk. Frøukrudt må ikke nå at sætte frø. Løvsamlinger: Ansamlinger af løv må ikke forekomme i lag tykkere end gennemsnitlig 2 cm under hæk indtil 0,5 m fra kanten af hækken. Bestillingsarbejder: Gødskning: Der udbringes 40 kg N/ha NPK-kunstgødning (=400 gr N/100 m 2 ). Foryngelsesbeskæring: Den ældste tredjedel af buskenes grene klippes tilbage til 10 cm over jordoverfladen. Tilbageskæring: Hele den fritvoksende hæk skæres ned til 10 cm over jordoverfladen.

65 Odense Kommune Side 65 af 101 5a Solitære prydbuske Anvendelse Solitære prydbuske anvendes som fritstående buske så deres særlige vækstform, frodighed og smukke blomstring kan opleves fra alle sider. Solitære prydbuske findes typisk som elementer i græsplæner eller bunddækkende stauder- eller lave buskflader. Beskrivelse Den enkelte prydbusk skal fremstå veludviklet og i god vækst med en rig blomstring i forhold til art og sort. Plejen foretages individuelt under hensyntagen til arternes vækstform, blomstring og karakteristika, så prydbusken fremstår optimalt. 5b Busket Anvendelse Et busket anvendes til at afgrænse eller skabe rum og kan dække store arealer. Busketter anvendes oftest i parker og langs vejarealer. Beskrivelse Et busket er en sammenhængende plantning af buske og er ofte sammensat af flere arter. Buskettet skal fremstå veludviklet og i god vækst, med en rig blomstring bestemt af art og sort. Plejen skal tage hensyn til de enkelte planters vækstform og sikre et harmonisk helhedsindtryk. Standardpleje - gældende for 5a og 5b Tilstandskrav: Udseende: Ukrudt Visne, brækkede eller på anden måde beskadigede grene må ikke forekomme. Fjernelse ved beskæring accepteres. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må max. være 8 cm højt og der må være max. 5 stk. ukrudtsplanter pr. 10 m 2 solitære buske og busket. Frøukrudt må ikke nå at sætte frø. Løvsamlinger: Ansamlinger af løv må forekomme i lag på max 2 cm tykkelse.

66 Odense Kommune Side 66 af 101 Udførelseskrav: Foryngelsesbeskæring af busket: Den ældste femtedel af hver busks grene klippes tilbage til 10 cm over jordoverfladen. Bestillingsarbejde: Gødskning: Der udbringes 40 kg N/ha NPK-kunstgødning, primo maj og august måned. Foryngelsesbeskæring af solitære prydbuske: Beskæring af hensyn til blomstring og vækstform. De ældste grene i buske skæres af enkeltvis 5-10 cm over jorden. Omfang aftales med Parkforvalteren. Tilbageskæring: Hele beplantningen skæres ned til 10 cm over jordoverfladen.

67 Odense Kommune Side 67 af 101 5c Bunddækkende buske Anvendelse Bunddækkende buske anvendes som en enkel og frodig bund under træer Bunddækkende buske er ofte lave til lidt større buske. Anvendes i parker, boligbebyggelser, ved parkeringspladser og langs veje som arkitektonisk element eller fladedækning. Beskrivelse Bunddækkende buske er en ensartet, sammenhængende og fladedækkende buskbeplantning. De bunddækkende buske skal fremstå veludviklede og i god vækst. Plejen sigter mod at opnå et tæt bunddække hvor opvækst af ukrudt ikke forstyrrer helhedsindtrykket. Standardpleje Tilstandskrav: Udseende: Ukrudt: Visne, brækkede eller på anden måde beskadigede grene må ikke forekomme. Fjernelse ved beskæring accepteres. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må max. være 8 cm højt og der må være max. 5 stk. ukrudtsplanter pr. 10 m 2 bunddækkende buske. Frøukrudt må ikke nå at sætte frø. Løvsamlinger: Ansamlinger af løv må forekomme i lag på max 2 cm tykkelse. Beskæring: Klatreplanter, der anvendes som bunddække, må ikke klatre op i buske, træer eller andre lodrette flader, hvor det ikke er tiltænkt. Bestillingsarbejder: Gødskning: Der udbringes 40 kg N/ha NPK-kunstgødning, primo maj og august måned. Foryngelsesbeskæring: Hele arealet med bunddækkende buske klippes tilbage til 10 cm over jordoverfladen. Tilbageskæring: Hele beplantningen skæres ned til 10 cm over jordoverfladen.

68 Odense Kommune Side 68 af 101 5d Solitær busk Anvendelse Solitære buske vokser ofte på arealer, hvor der er god plads og hvor den dekorative vækstform kommer til sin ret. Forekommer især på naturprægede arealer. Beskrivelse Solitære buske får lov at udvikle sig til den for arten naturlige vækst. Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Udførelseskrav: Beskæring: Bestillingsarbejder: Aggressive urter som brændenælde, tidsler, bynke m. fl må ikke forekomme i grupper større end 0,5 m 2. under solitære buske. Grene, må ikke genere gæsters brug af den type græsarealer, som klippes 2 eller flere gange om året, og grene må ikke genere brugen af befæstede arealer. Udhængende grene kortes af ved en grenvinkel. Udføres i vinterperioden 1. dec. 1. marts. Foryngelsesbeskæring af solitære buske: Beskæring af hensyn til blomstring og vækstform. De ældste grene i buske skæres af enkeltvis 5-10 cm over jorden. Omfang aftales med Parkforvalteren.

69 Odense Kommune Side 69 af 101 6a Knudebeskårede træer Standardpleje Tilstandskrav: Stammeskud: Bestillingsarbejder: Beskæring: Anvendelse Knudebeskårede træer anvendes i parker, gågader og pladser, som en bevidst brug af træets skulpturelle form. De anvendes desuden som træer langs gader og veje, hvor pladsen er begrænset. Beskrivelse Knudebeskårede træer er formede med grene, som ender i knuder ved ganske særlig beskæring, der skal gentages hvert år. Knudebeskårne træer kan have en tæt og fin struktur af grene og knuder, men kan også bestå af få og store grene og knuder. Knudebeskårede træer kan være enkeltstående såvel som flere samlet til f.eks. knudebeskårne stammehække. Forvedede stamme- og rodskud må ikke forefindes på knudebeskårede træer. Beskæring af knudebeskårne træer udføres på en sådan måde at træet får en præcis arkitektonisk form og grenstruktur. Knudebeskårne træer kan have forskellige former. Hvor træet/kronen ikke lever op til den form som ønskes på sigt, skal det aftales med Parkforvalter, hvordan beskæringen kan sikre at der etableres nye grene og dermed på sigt knuder. Beskæringen kan også indeholde en gradvis foryngelse eller tilretning ved at tynde og reducere i grene og knuder. Denne form for tynding skal altid aftales med Parkforvalteren Grene klippes helt tilbage til knuden, så der ikke efterlades synlige stabbe. Knudebeskæring udføres normalt 1 x årligt enten før løvfald i perioden septemberoktober eller efter løvfald i perioden januar - marts. Facon, omfang og tidspunkt for beskæring af knudebeskårede træer aftales med Parkforvalter inden udførsel.

70 Odense Kommune Side 70 af 101 6b Formklippede træer Anvendelse Formklippede træer anvendes i finere haveanlæg og på kirkegårde, gågader og pladser, som en bevidst brug af træets skulpturelle form. De anvendes desuden som træer langs gader og veje, hvor pladsen er begrænset. Beskrivelse Formklippede træer er træer, der gennem klipning er formet til et bestemt udtryk, fx stammehæk eller kasseklippet træ. Formklippede træer kan være enkeltstående træer der er klippet i stramme regelmæssige former (runde, firkantede, pyramidale) eller flere træer der samlet danner en bestemt klippet form, som f.eks. klippede stammehække. Formklippede træer klippes årligt for fastholdelse af den præcise arkitektoniske form. Standardpleje Tilstandskrav: Stammeskud: Bestillingsarbejder: Klipning: Forvedede stammeskud må ikke forefindes på formede træer. Formklipning udføres normalt 1 x årligt enten før løvfald i perioden september-oktober eller efter løvfald i perioden januar-marts. Hvor træet/kronen ikke lever op til den form som ønskes på sigt, skal det aftales med Parkforvalter, hvordan beskæringen kan sikre at der etableres nye grene og dermed på sigt opnås den ønskede facon. Beskæringen kan også indeholde en gradvis foryngelse eller tilretning ved at udtynde og reducere i grene. Denne form for udtynding skal altid aftales med Parkforvalteren inden udførsel. Facon, omfang og tidspunkt for klipning af formede træer aftales med Parkforvalteren.

71 Odense Kommune Side 71 af 101 6c Alléer Anvendelse Alléer er to eller flere rækker af træer som kan benyttes som retningsgivende elementer. Alléer anvendes til at markere veje, stier, eller andre linjer. Alléer findes i parker, boligbebyggelser og langs veje. Beskrivelse Alléer består af mindst to parallelle trærækker der danner en helhed. Alle træer er for det meste af samme alder og art og er plantet med en indbyrdes ens planteafstand. Træerne i en allé er oftest opstammede. 6d Trærækker Anvendelse Trærækker er en lang række af træer som kan benyttes som retningsgivende elementer. Trærækker anvendes til at markere veje, stier, eller andre linjer. Trærækker findes i parker, boligbebyggelser og langs veje. Beskrivelse En trærække er én række af træer, der danner en helhed. Alle træer er for det meste af samme alder og art og er plantet med en indbyrdes ens planteafstand. Træerne i en trærække er oftest opstammede. 6e Trægrupper Anvendelse Trægrupper er store og meget væsentlige elementer i de grønne områder og i bybilledet. Trægrupper findes i parker, naturområder og langs veje. Beskrivelse Trægrupper er en helhed, hvor flere træer danner en fælles krone. Træerne er ofte af samme art og alder. De kan være tilfældigt eller regelmæssigt placeret i forhold til hinanden. Trægrupper har en for arten karakteristisk kroneudvikling og kan være opstammede hvor der ønskes frit udsyn under træerne.

72 Odense Kommune Side 72 af 101 6f Fuldkronede træer Anvendelse Fuldkronede træer er store og meget væsentlige elementer i de grønne områder og i bybilledet. Fuldkronede træer findes i parker, naturområder og langs veje. Beskrivelse Fuldkronede træer er træer, der udvikler den størrelse, form og kronebygning, som er naturlig og karakteristisk for arten. De fuldkronede træer kan være opstammede hvor der ønskes frit udsyn under træerne. Standardpleje gældende for 6c, 6d, 6e og 6f Tilstandskrav: Stammeskud: Forvedede stamme- og rodskud må ikke forefindes på alléer, trærækker, trægrupper og fuldkronede træer.

73 Odense Kommune Side 73 af 101 6g Stynede træer Anvendelse Stynede træer er markante og egnskarakteristiske elementer i det fynske landskab. Stynede træer findes i parker, naturområder og langs veje. Beskrivelse Stynede træer har en karakteristisk kronebygning, som følge af den særlige beskæring, kronen får hvert 6-8. år. Samtlige grene og top skæres af i samme højde som forrige beskæring. Når træet skyder igen, bryder nye grene fra beskæringskanten og træet får en meget tæt krone. Hver gren er typisk lang og næsten uden sidegrene. Beskæringsmetoden anvendes på træarter, som har mange sovende øjne i barken typisk poppel, pil og lind. Standardpleje Tilstandskrav: Stammeskud: Bestillingsarbejder: Styning: Forvedede stamme- og rodskud må ikke forefindes på stynede træer. Alle træets grene skæres af hvor stammen ender, så beskæringspunktet bliver det samme, som ved forrige beskæring.

74 Odense Kommune Side 74 af 101 7a Lund Anvendelse En lund er en samling af træer og anvendes som adskillelse mellem eller afgrænsning af forskellige områder. Lunde findes i parker og naturområder. Beskrivelse En lund er ofte åben i bunden med en bund af høje urter eller klippet græs som giver mulighed for, at man kan færdes under træerne. Lunden kan dog også have en mere lukket karakter med sammenhængende eller spredte buske. En lund adskiller sig fra en skov ved at være et mindre element og ved som regel at være mere lysåben. Standardpleje Tilstandskrav: Bestillingsarbejder: Ukrudt: Bekæmpelse af aggressive urter som brændenælde, tidsler, bynke m. fl i grupper større end max 3 m².

75 Odense Kommune Side 75 af 101 7b Skov Anvendelse Skove er store og væsentlige elementer i byen og i det åbne land. De understreger og opdeler byen og landskabet. Skovene er vigtige levesteder for planter, fugle og dyr. Beskrivelse Skove kan strække sig over store arealer, men kan også være mindre felter. De opleves udefra som store grønne vægge i landskabet og indefra som en kølig overdækket skærm. Opbygningen og driften af skoven skaber forskellige typer skove, fx den varierede skov med mange forskellige træarter og stor aldersspredning eller den ensartede søjlehal, der består af lige gamle træer af samme art. Odense Kommunes skove er alle bynære kulturskove, hvor de rekreative værdier og naturværdier prioriteres højt. Standardpleje Tilstandskrav: Bestillingsarbejder: Ukrudt: Bekæmpelse af aggressive urter som brændenælde, tidsler, bynke m. fl i grupper større end max 3 m² indenfor synlig afstand fra stier og opholdsarealer.

76 Odense Kommune Side 76 af 101 7c Levende hegn 7d Krat Anvendelse Et levende hegn har til formål at give læ, afgrænse arealer og danne rum. Der anvendes ofte hjemmehørende arter i det levende hegn, som giver blomstring og frugter til en lang række insekter og fugle i naturen. Det levende hegn findes i parker, boligområder, kirkegårde, langs boldbaner og veje, og i det åbne land. Beskrivelse Et levende hegn er et linieformet tæt og højt element, som kan bestå af én eller få rækker af hårdføre træer og buske. Det levende hegn kan være fritvoksende eller klippet på en eller begge sider. Anvendelse Et krat har til formål at give læ, afgrænse arealer og danne rum. Krat findes typisk som afskærmende plantninger omkring parker, boldbaner, institutioner og boligbebyggelser, samt langs veje. Beskrivelse Et krat er et fladeformet element, som kan bestå af én eller flere buskearter. Det danner en tæt og sammenhængende bevoksning, der ofte giver godt skjul til fuglereder. Standardpleje - fælles for 7c og 7d Tilstandskrav: Bestillingsarbejder: Ukrudt: Aggressive urter som brændenælde, tidsler, bynke m. fl må ikke forekomme i grupper større end 1 m 2 langs kanten og 1 m ind i bevoksningen.

77 Odense Kommune Side 77 af 101 8a Basin Anvendelse Et bassin er kunstigt anlagt med en fast bund og faste kanter. Bassiner kan anvendes som spejlbassiner uden anden effekt end vandspejlet. De kan også være frodige kompositioner med fx vandplanter, sumpplanter og fisk. Bassiner findes i finere parker, pladser, gågader og i institutionshaver. Beskrivelse Bassiner får ikke tilført vand på naturlig vis andet end regnvand, derfor skal plejen sikre at vandstanden kontrolleres og at bassinet bliver efterfyldt til den ønskede vandstand. Standardpleje Tilstandskrav: Vandstand: Vandstanden observeres og må kun svinge inden for det med Parkforvalteren aftalte niveau. Ved for lav vandstand indmeldes dette.

78 Odense Kommune Side 78 af 101 8b Vandhul Anvendelse Vandhuller er levesteder for mange arter af planter og dyr. De er desuden drikkefouragerings- og badested for mange dyr. Beskrivelse Et vandhul er en lille isoleret sø, der kan tørre ud om sommeren. Vandhullets størrelse/ omfang er defineret som det niveau, vandet når i forårsperioden efter tøbrud. Vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr, særligt padder. Vær opmærksom på at vandhuller over 100 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Oprensning af vandhuller og andre større plejeindgreb samt udsætning af ænder, fisk, krebs eller bløddyr kræver normalt en tilladelse efter naturbeskyttelsesloven, mens rydning af træer og anden opvækst ved håndkraft ikke kræver tilladelse. Vandhuller findes i det åbne land, parker og boligområder. 8c Sø Anvendelse Søer er levesteder for mange arter af planter og dyr, og et element med stor oplevelsesværdig og æstetisk betydning i rekreative områder. De er desuden drikkefouragerings- og badested for mange dyr. Beskrivelse Søer har altid et permanent vandspejl. Den kan være naturlig eller kunstig anlagt og kan have naturlige bredder eller en form for kantsikring. Søers størrelse/ omfang er defineret som det niveau, vandet når i forårsperioden efter tøbrud. Søer er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Vær opmærksom på at søer over 100 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Søer findes i det åbne land, parker og boligområder. Standardpleje - Fælles for 8b og 8 c Tilstandskrav: Bestillingsarbejder: Ukrudt: Bekæmpelse af aggressive urter som brændenælde, tidsler, bynke m. fl i grupper større end max 3 m² indenfor synlig afstand fra stier og opholdsarealer.

79 Odense Kommune Side 79 af SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for BELÆGNINGER 4.1 Alment Omfatter stier-, opholds- og sportsarealers befæstelse med asfalt, belægningssten, fliser, klinker, brosten, chaussésten, løs belægning kunststofbelægning samt faldunderlag til legeredskaber. For faste belægninger er det fladens materiale, som afgør om det er fast belægning med fuger eller uden fuger. Der vil altid være en fuge mellem fladens belægning og kantafgrænsningen samt til afvandingsriste o. lign. Eksempel: En asfaltflade med granitkantsten betragtes som en fast belægning uden fuge. 4.2 Kvalitetskrav Drift af belægninger skal udføres til det på elementbeskrivelsen anførte kvalitetsniveau. Reparation, omlægning eller nylægning af belægninger udføres til udførelseskrav og i henhold til normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2015 og Særlige betingelser (sb) og almindelige arbejdsbeskrivelser (aab) for anlægsarbejder ved Odense Kommune, marts Materialer Ved omlægning og udskiftning af dele af en belægning skal så vidt muligt benyttes samme type materialer som den eksisterende befæstelse. Grus til reparation af grusstier: Slotsgrus med mindre andet aftales med Parkforvalteren. Ved nylægning aftales typen af befæstelsen med Odense Kommune ved arbejdets bestilling. Fugemateriale aftales ved bestillingen. Løst fugemateriale: skarpt brolæggergrus. Faldunderlag af gummi: Der må kun udbedres skader med tilsvarende elastisk (gummi o. lign) materiale med mindre andet aftales med Parkforvalteren. Faldunderlag af grus/sand: Der må kun efterfyldes med certificeret faldunderlag med mindre andet aftales med Parkforvalteren. Certificeret faldgrus skal overholde gældende regler i DS-EN 1176 og Udførelse Ved omlægning bortskaffes ødelagte/beskadigede sten og erstattes så vidt muligt - med nye af samme type/model og størrelse. Arbejdet udføres i henhold til følgende: Hærdende fuge- og sættemateriale: Ved hærdende sættematerialer skal belægningen sikres en - efter temperaturforholdene - tilstrækkelig hærdetid inden belægningen belastes med trafik. Faldunderlag: Ved udskiftning af faldgrus skal så vidt muligt anvendes faldgrus af samme type. Faldsand/grus udlægges i en tykkelse som passer til faldhøjden på de pågældende legepladser. Typisk mellem 250 og 350mm ved en faldhøjde op til 2,5m og mellem 300 og 400mm ved faldhøjder op til 3,5m. Dette er dog afhængig af den enkelte type faldgrus/sand.

80 Odense Kommune Side 80 af 101 Er der på legeredskaberne mærket for mindste sanddybde (= Niveau 0), skal der udlægges sand i et lag, som er 5 cm over denne mærkning. Reparation af faldunderlag af kunststof eller gummi, der udgør en sammenhængende flade må kun udføres af specialister i dette produkt. Hvor faldunderlag udgøres af gummifliser kan disse udskiftes enkeltvis eller flere ad gangen efter leverandørens vejledning. Ved fejning af befæstede arealer, skal det fejes til belægningskant for at begrænse ukrudtstrykket på belægningskanten. Arbejdet skal udføres så støvgener minimeres i videst muligt omfang.

81 Odense Kommune Side 81 af SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for UKRUDTSBEKÆMPELSE på befæstede arealer 5.1 Alment Denne arbejdsbeskrivelse omfatter ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer. Befæstet areal kan være befæstet med faste eller løse belægninger. Ukrudtsbekæmpelse med brændingsmetoder må ikke udføres på flg. lokaliteter: Centrum: Møntergården, m² fast belægning i form af brosten. Det Adelige Jomfrukloster, 580 m² fast belægning i form af brosten. Øst: Stige Ø området (er tidligere losseplads, hvor der kan udsive metangas). Området består af 5700 m 2 fast belægning uden fuge, m 2 parksti samt faldunderlag fordelt på 28 m² sand og 1277 m² grus i alt 1305 m². Syd: Fællesmagasinet 750 m 2 fast belægning uden fuge Målsætningen Målsætningen for ukrudtsbekæmpelse er: at belagte arealer skal friholdes for ukrudt i et omfang så belægningens værdi, funktion og sikkerhed bevares og levetiden ikke forringes at ukrudt ikke i væsentlig grad generer fodgængeres fremkommelighed at ukrudt ikke forringer muligheden for at opretholde det fastsatte niveau for renholdelse og ikke i væsentlig grad forhindrer udførelsen af renholdelsen at ukrudt ikke må forhindre eller sinke afledning af overfladevand at ukrudt ikke må danne grundlag for samling af sne Faktorer af betydning for ukrudtsbekæmpelse Behovet for at bekæmpe ukrudt på befæstede arealer afhænger af en række faktorer fra design og anlægsteknik til hvilken drift, der har været på arealet de seneste år. 5.2 Kvalitetskrav Beskrivelse af maksimale mængder ukrudt på befæstede arealer er beskrevet for hvert element. Ved ukrudt på befæstet areal forstås al vegetation undtagen mos, alger og firling. (Sagina sp.), såfremt det kun findes i fugen og ikke er højere end belægningens overflade, og ikke gør overfladen glat. Hvis befæstelsen er afgrænset af en barriere og/eller kant, da er kvalitetskravet gældende til ydersiden/bagsiden af barrieren/kanten altså den side, som er længst væk fra befæstelsen. 5.3 Materialer Udførelse På befæstet areal: Entreprenøren skal afhængigt af forholdene påregne at benytte manuelle eller maskinelle metoder til bekæmpelsen.

82 Odense Kommune Side 82 af 101 Entreprenøren kan vælge mellem de pesticidfri metoder indenfor dette afsnits begrænsninger. Entreprenøren skal påse, at de anvendte metoder ikke medfører skadelige påvirkninger på belægningsoverflader og omgivelserne i øvrigt, herunder antændelser og skader på planter fra termisk og/eller mekanisk bekæmpelsesudstyr. Ved brøndsugning skal riste inkl. riller/huller over eventuelle rendestenbrønde skal renses Ukrudtsbekæmpelse skal til altid udføres i belægningens fulde bredde uanset om det er fast eller løs belægning så indvoksninger fra nabobevoksninger hindres og belægningen bevares intakt i fuld udstrækning. Termisk ukrudtsbekæmpelse: Ved brænding af ukrudt skal benyttes udstyr med afskærmet brænder med en brændebredde, der er velegnet til arealets bredde. Ved brænding langs kantsten skal brænderen og afskærmningen tilpasses kantstenens form. Ved brug af andre termiske ukrudtsbekæmpelsesmetoder skal det sikres, at tilstødende arealer eller udstyr ikke beskadiges eller tilsvines. Alt synligt ukrudt inden for arbejdsareal skal være dødt inden for 5 dage efter brænding. Maskinel ukrudtsbekæmpelse: Ved maskinel ukrudtsbekæmpelse på løse belægninger må den maskinelle bearbejdning af overfladen ikke medføre ændring af belægningens profil eller tekstur. Opblanding af lagene i løse belægninger skal undgås. Derfor må den mekaniske metode udvælges efter hvordan opbygningen er. Der kan på faste belægninger anvendes roterende kost til fjernelse af ukrudt. Nylonbørster kan anvendes, hvis de ikke giver slid eller skader på belægningerne. Der må ikke anvendes kost med stålbørster.

83 Odense Kommune Side 83 af 101 9a Faste belægninger og/eller materialer Anvendelse Faste belægninger anvendes til færdsel og ophold. Faste belægninger findes i parker, institutioner og boligbebyggelser. Beskrivelse: Faste belægninger opdeles i: Uden fuge, som kan være udført i asfalt eller beton Med fuge, som kan bestå af granit, beton,tegl,træ,: fliser, bodursten, beton: belægningssten, fliser, tegl: klinker, træ: Skiver (firkanter eller runde), brædder Faste belægninger af natursten, som kan bestå af chaussésten, brosten og pigsten. Belægningen kan bestå af én slags materiale i én størrelse eller en kombination af flere størrelse Evt. kantafgrænsning, vandrender, nedløbsriste, linieafvanding samt lyskasser indgår i elementet og skal opfylde de samme kvalitetskrav. Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Snavs: Ukrudt må ikke sætte frø. Ukrudt må ikke hindre afledning af vand fra belægningen eller tilløb til afvandingsrist! På belægninger uden fuger: Ukrudt må ikke forekomme. På flisebelægninger, belægningssten og klinker med fuger: Der må være 1 stk. på max 5 cm højde på et vilkårligt areal på 4 m 2. Mos, alger og firling må forekomme, såfremt belægningen ikke bliver fedtet og glat. På Naturstensbelægninger (= brostens, pigstens- og chausséstensbelægninger): Der må være op til 25 stk. på max 5 cm højde på et vilkårligt areal på 4 m 2. Mos, firling og alger må forekomme, såfremt belægningen ikke bliver fedtet og glat. Der må ligge løst snavs i op til 0,5 cm lagtykkelse på 1 m² ud af 100 m². Snavs og løv på afvandingsriste/nedløbsriste og i riller/huller på riste må forekomme på max 10 % af arealet på ristens overflade incl. hullernes areal. Løvsamlinger: Ansamlinger af løv og kviste med tykkelse mindre end eller lig med 0,5 cm må forekomme i lag max 1 cm tykkelse på 1 m 2 ud af 100 m 2. Grene med tykkelse op til 1 cm må forekomme med max 1 stk. pr. 100 m 2. I perioden oktober december må der kortvarigt (Max. 10 arbejdsdage) forekomme en større mængde løv og grene. Bestillingsarbejder: Efterfyldning af fuger: Fuger efterfyldes med skarpt fugegrus.

84 Odense Kommune Side 84 af 101 9b Parkstier Anvendelse Parkstier er løse belægninger hvor fremkommeligheden og komforten for de gående er prioriteret højt, og den æstetiske effekt er forholdsvis ordentlig og stram. Beskrivelse Parkstier er løse belægninger som er opbygget som en befæstelse bestående af et eller flere lag typisk afsluttende med en overflade af fast komprimeret grus, evt. Slotsgrus. Overfladen kan fremstå som en fast grusoverflade. Få steder er den afdækket med et toplag af løst naturstens-materiale, perlesten, skærver eller andet i varierende tykkelse. Enkelte parkstier fremstår blot med komprimeret jordoverflade. Parkstier vedligeholdes altid til en høj standard. Belægningen kan være afgrænset af forskellige former for kanter og disse indgår i elementet sammen med eventuelle afvandings-elementer og driftskrav gælder også disse. Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Løv og grene: Ukrudt må ikke nå at sætte frø. Ukrudt må ikke hindre afledning af vand fra belægningen eller tilløb til afvandingsrist Der må være op til 5 stk. på max 5 cm højde på et vilkårligt areal på 4 m 2. Ansamlinger af løv og kviste med tykkelse mindre end eller lig med 0,5 cm må forekomme i lag max 1 cm tykkelse på 1 m 2 ud af 100 m 2. Grene med tykkelse op til 1 cm må forekomme med max 2 stk. pr. 100 m 2. I perioden oktober december må der kortvarigt (Max. 5 arbejdsdage) forekomme en større mængde løv og grene. Afvandingssystemer: Afvandingsrender og -riste m.m. skal altid være fuldt funktionsdygtige og fremstå renholdte for sten, grus, jord m.m. Bestillingsarbejder: Opfyldning af lunker: Lunker dybere end 2 cm på 3 m retskede fyldes med samme materiale, som stien er udført af. Overslæbning: Stier af grus, perlesten eller jord jævnes med slæbebom. Komprimering: Tromling med glatvalset tromle (1,5-2,5 t) efter overslæbning ved optimale fugtighedsforhold. Suppleret med brug af pladevibrator ved kanter og svært tilgængelige arealer (afstand til træer 250 cm) efter aftale med Parkforvalteren.

85 Odense Kommune Side 85 af 101 9c Rekreative stier Standardpleje Tilstandskrav: Løv og grene: Bestillingsarbejder: Anvendelse Rekreative stier anvendes til færdsel og ophold i skove og naturområder. Beskrivelse Løse belægninger kan bestå af gangstigrus, stabilgrus, flis, jord eller perlesten. Langs rekreative stier må der gerne brede sig en lav urtevegetation ind fra siderne. Belægningen skal fungere og være i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. Der skal være særlig opmærksomhed på, at afvandingen fungerer. Afvandingen sker som regel ved at stien har en pilhøjde, så afvanding sker til naboarealer. Der må gerne stå vandpytter på rekreative stier i kortere perioder, men ikke stående vand på større flader gennem længere tid. Ansamlinger af løv og kviste med tykkelse mindre end eller lig med 0,5 cm må forekomme i lag max 1 cm tykkelse på 1 m 2 ud af 100 m 2. Grene med tykkelse op til 3 cm må forekomme med max 2 stk. pr. 100 m 2. I perioden oktober december må der kortvarigt (Max. 10 arbejdsdage) forekomme en større mængde løv og grene. Ukrudtsbekæmpelse: Alt ukrudt på rekreative stier bekæmpes i fuld bredde. Opfyldning af lunker: Lunker dybere end 2 cm på 3 m retskede fyldes med samme materiale, som stien er udført af. Overslæbning: Stier af grus, perlesten eller jord jævnes med slæbebom eller skrabeblad..

86 Odense Kommune Side 86 af 101 9d Ridestier Anvendelse Ridestier er først og fremmest beregnet til færdsel på hesteryg, men kan også bruges til færdsel til fods. En del ujævnhed på stierne må påregnes, da de kun jævnes, når hestene har behov for det. Beskrivelse Ridestier kan bestå af stabilgrus, flis, jord, eller knuste byggematerialer (asfalt, tegl, beton) samt af græs. Ridestier vedligeholdes, så de er egnede til ridning. Standardpleje Udførelseskrav: Slåning: Bestillingsarbejder: Ridestier, registreret med græs, slås 2 gange årligt hhv. ultimo maj og medio august. Klippehøjde 7-12 cm. Slåning må kun udføres på tørre planter, så det afslåede materiale ikke lægger sig i bunker. Græsafklip må ikke forekomme på tilgrænsende befæstede arealer og dæksler/riste. Renovering af ridesti: Der udlægges et supplerende lag stimateriale. Grusstier: Fræsning: Slåning: Ridestier af grus udjævnes ved harvning eller overslæbning med planérbom i fuld bredde. Ridestier fræses i 5 cm dybde for løsning og udjævning af overfladen. Al vegetation på ridestier slås i fuld bredde. Beskæring for fritrumsprofil: Krav til fritrumsprofil på ridestier er 3 m i bredden og 3,5 m i højden. Træer og buske (excl. skov, levende hegn, krat og lund) langs ridestier beskæres/klippes tilbage til 50 cm bag stikanten fra jordoverfladen og op til 4,0 m højde. Tromling: Tromling af ridestier med glatvalset tromle (1,5-2,5 t) ved optimale fugtighedsforhold. Stien tromles i fuld bredde..

87 Odense Kommune Side 87 af 101 9e Kunststofbelægninger Anvendelse Kunststofbelægninger anvendes til sportsaktiviteter Beskrivelse Er udført af et kunststofmateriale, ofte gummi og er derfor blødt at færdes og falde på. Elementet omfatter fladen samt evt. kantafgrænsning. Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Snavs: Løv og grene: Bestillingsarbejder: Ukrudt, mos og alger må ikke forekomme. Løst snavs må ikke forekomme. Løv og grene må ikke forekomme. Højtryksspuling: Kunststofbelægningen spules ren med højtryksspuling.

88 Odense Kommune Side 88 af 101 9f Asfalt- og betonbelægning til sport Anvendelse Asfalt- og betonbelægninger til sport er særlige befæstelser med henblik på sportsudøvelse fx til boldspil, hammerkast mm. Beskrivelse Belægningen har en fast, jævn, fugeløs overflade og er som regel afgrænset af en kant, der kan være af varierende form og materiale. Den afgrænsende konstruktion er en del af dette element. Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Ukrudt, mos og alger må ikke forekomme. Snavs: Løst snavs må ikke forekomme. Løv og grene: Løv og grene må ikke forekomme.

89 Odense Kommune Side 89 af 101 9g Stenmelsbelægning Anvendelse Stenmelsbelægninger anvendes fx til petanque. Beskrivelse Stenmelsbelægninger har stenmel som toplag. Profilen/hældningen på belægningen afhænger af formålet. Petanquebaner skal være vandrette. Hvis befæstelsen omgives af en kantafgrænsning, da indgår denne i elementet. Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Løv og grene: Sten: Bestillingsarbejder: Ukrudt må ikke forekomme. Løv og grene må ikke forekomme. Sten større end Ø 10 mm må ikke forekomme. Opfyldning af lunker: Lunker dybere end 1 cm på 3 m retskede fyldes med stenmel før overslæbning. Overslæbning: Overfladen jævnes med slæbebom.

90 Odense Kommune Side 90 af 101 9i Faldunderlag Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Snavs: Løv og grene: Anvendelse Faldunderlag er materialer, der kan optage stød ved fald fra legeredskaber. Beskrivelse Ukrudt, incl. mos, firling og alger må ikke forekomme. På faldunderlag af gummi må løst snavs ikke forekomme. Faldunderlag udlægges i henhold til gældende standarder. Faldunderlagets udbredelse og tykkelse fastsættes ud fra legeredskabets størrelse og faldhøjden samt materialet. Faldunderlag kan være af sand, små runde sten, barkflis eller gummibelægning. Hvis der er en kantafgrænsning af faldunderlag, da indgår kanten i dette element. Faldunderlag findes under legeredskaber på legepladser og på atletikanlæg. Ansamlinger af løv og kviste med tykkelse mindre end eller lig med 0,5 cm må i perioden oktober til og med december forekomme i lag på max 2 cm tykkelse pr. faldunderlag i op til 5 arbejdsdage. I den øvrige del af året må løv og grene ikke forekomme. Stødabsorbering: Faldunderlag af løst materiale skal altid opfylde leverandørens minimumskrav til lagtykkelse, udbredelse, jævnhed og kvalitet som ved anlæg, så den stødabsorberende evne bevares intakt. Fremmedlegemer: Må ikke forekomme. Sikkerhed: Udførelseskrav: Efterfyldning: Inspektion: Faldunderlag incl. kantafgrænsning skal ALTID fungere korrekt og være i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Ved minimumslag af faldunderlag af løst materiale efterfyldes med nyt og tilsvarende materiale til 5 cm over niveau 0 (iht. gældende regler) Ved tvivl skal niveau 0 aftales med Parkforvalteren. Udføres 2 x årligt i ugerne og Rutinemæssig eftersyn/kontrolmåling af faldunderlags tykkelse, ingen fremmedlegemer i faldunderlaget og at kantafgrænsningen er intakt. Udføres 1 gang hver uge.

91 Odense Kommune Side 91 af 101 Bestillingsarbejder: Rengøring: Kanter afvaskes på alle synlige flader.

92 Odense Kommune Side 92 af 101 9h Trapper og ramper Anvendelse Trapper og ramper giver mulighed for at man kan passere terrænforskelle, og de kan indgå i en arkitektonisk helhed ofte sammen med terrænmure. Eventuelle gelændere er en del af elementet. Beskrivelse Trapper og ramper skal fremstå intakte, fungere og være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Trapper og ramper kan være udformet på mange måder og bestå af mange forskellige materialer. Det kan være lige fra en meget naturpræget trappe, med kun et bræt som stødtrin og jord/grus/græs som trinflade til en meget kulturpræget trappe opbygget komplet i fint forarbejdede granitblokke. Standardpleje Tilstandskrav: Græsslåning: Ukrudt: Snavs: Udføres kun på trapper/ramper med græs på trinfladen. Græs på trapper/ramper må ikke være højere end 15 cm. Klippehøjde 4,0 8,0 cm. Græsafklip må ikke forekomme på tilgrænsende befæstede arealer samt nedløbsriste og dæksler. Ukrudt må ikke nå at sætte frø. Ukrudt må ikke hindre afledning af vand fra trappen. På trapper/ramper med fast belægning på trin: Der må være 1 stk. på max. 5 cm højde på et vilkårligt areal på 4 m 2. Mos og alger må forekomme, såfremt belægningen ikke bliver fedtet og glat. På trapper/ramper med løs belægning på trin: Der må være op til 25 stk. på max 5 cm højde på et vilkårligt areal på 4 m 2. Trapper/ramper med græs på trinfladen: Ukrudtsbekæmpes ikke. På trapper/ramper med fast belægning på trin: Der må ligge løst snavs i op til 0,5 cm lagtykkelse på 5 % pr trin, når det ligger i hjørner og langs stødtrinnet. Løvsamlinger: På trapper/ramper med fast belægning på trin: Ansamlinger af løv og kviste med tykkelse mindre end eller lig med 0,5 cm må i perioden oktober til og med december forekomme i lag på max 2 cm tykkelse pr. trappetrin i op til 10 arbejdsdage. Den øvrige del af året må løv, kviste og grene ikke forekomme. På trapper/ramper med løs belægning på trin: Løv og kviste med tykkelse mindre end eller lig med 0,5 cm må forekomme i ansamlinger på max 2 cm tykkelse pr. trappetrin. Grene tykkere end 0,5 cm må ikke forekomme.

93 Odense Kommune Side 93 af 101 Bestillingsarbejder: Efterfyldning af fuger: Fuger efterfyldes med skarpt fugegrus.

94 Odense Kommune Side 94 af SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for UDSTYR 6.1 Alment Udstyr omfatter terrænbygværker, terrænudstyr og legeudstyr. Udstyr, som indgår i denne entreprise, fremgår af GIS-kort. Der forekommer udstyr, som ikke indgår i nærværende entreprise indenfor denne entreprises arealer. Dette udstyr figurerer IKKE på GIS-kort. Hvis en bro, som er registreret på GIS-kort, forbinder to stier, da indgår broen i stielementet og er omfattet af samme drift, som stien. 6.2 Materialer Udførelse Ved ukrudtsbekæmpelse på/i støttemure må konstruktionen ikke beskadiges. Eksempelvis skal der udvises forsigtighed ved fjernelse af vedplanteopvækst på terrænmure af marksten. Der må ved rengøring af udstyr ikke anvendes metoder eller midler, som beskadiger eller ridser overfladen på det pågældende udstyr. Ved behov for afrensning af fast snavs aftales metode/middel med Parkforvalteren før afrensning begyndes. Opsætning af nedstøbte bord-bænkesæt: Alle nye borde-bænkesæt opsættes i et cirkulært grusbefæstet areal afgrænses af en kant af fladjern. Der udgraves en cirkulær rende med Ø=5 m og 20 cm dyb til en kant af fladjern. Kanten sættes som aftalt med Parkforvalteren vandret eller skråt afhængig af terrænhældning og evt. behov for adgang for kørestolsbrugere. Oftest skal påregnes en synlig opkant på 10 cm. Fladjernskanten samles ved sammenboltning. Indenfor fladjernskanten udgraves 5-15 cm jord, så der er plads til opfyldning med 15 cm slotsgrus til overkant af fladjernsringen. Inden tilfyldning med slotsgrus nedstøbes borde-bænkesæt jf. produktanvisning. Bord-bænkesæt skal stå med vandret bordplade. Slotsgrus tilfyldes og komprimeres til jævn og fast overflade. Jord op til jernkantens yderside tilfyldes og trædes til og overfladen ofte græs retableres. Overskydende jord bortkøres.

95 Odense Kommune Side 95 af b Terrænbygværker terræn- og støttemure Anvendelse Støttemure optager terrænforskelle, og de kan indgå i en arkitektonisk helhed, fx sammen med trapper og ramper. Terrænmure og stendiger står frit og har ingen bagside. Beskrivelse Terræn- og støttemure kan være af beton, granit, kampesten, sandsten, metal, træ eller genbrugsplastik. Vedligeholdelsen sigter mod at terræn- og støttemure fremstår smukke og intakte, fungerer og er i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. Driften omfatter såvel vandrette som lodrette dele. Terrænmure kan også være stendiger, kampestensstøttemure og kirkegårdsdiger. Der kan være særlige lovgivningskrav knyttet til disse elementer. Terrænmure kan også være gabioner. Standardpleje Tilstandskrav: Ukrudt: Vedplanteukrudt må ikke forekomme. På vegetationsfrie terræn-/støttemure: Ukrudt må ikke nå at sætte frø. Der må være op til 1 stk. på max 5 cm højde pr. 5 lbm. Terræn-/støttemur inkl. både synlig lodret og vandret flade. På bevoksede terræn- og støttemure: Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt: Der må være op til 5 stk. på max 8 cm højde pr. 10 m 2 terræn-/støttemurflade inkl. både synlig lodrette og vandrette flader. Frøukrudt må ikke nå at sætte frø.

96 Odense Kommune Side 96 af c Terrænudstyr Standardpleje Tilstandskrav: Udførelseskrav: Rengøring: Anvendelse/kan fx være: Parkbænke, borde/bænkesæt og borde. Affaldsbeholdere af metal og træ. Cykelstativer, bål- og grillsteder, slyngplantestativer, træbeskyttelsesstativer, træhulsriste, bomme, afspærringer, steler/pullerter, flagstænger, skilte, stibroer, monumenter, skulpturer, pergolaer, trådhegn, træhegn og fodhegn. Beskrivelse I Centrumentreprisen: Bænke og borde-bænkesæt afvaskes på alle brugsflader. Udføres 2 x årligt i hhv. april og august måned. Terrænudstyr er alle former for udstyr, der ikke har med leg at gøre. Terrænudstyr kan være løst eller fastgjort/nagelfast. Vedligeholdelsen skal sikre, at terrænudstyret er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, funktionsdygtigt og rent. Terrænudstyr findes i alle typer af grønne områder. Bestillingsarbejder: Udskiftning: Rengøring: Maling: Udtjent og/eller ødelagt udstyr udskiftes. Opsættes efter producentens forskrifter. Bænke, borde og borde-bænkesæt afvaskes på alle brugsflader. Bænke med malet træværk rengøres og træværket males/olieres efter aftale med Parkforvalteren.

97 Odense Kommune Side 97 af d Legeudstyr Anvendelse Legeudstyr er alle former for udstyr, der anvendes til leg. Omfatter også motionsudstyr, skateboardbaner og forhindringsbaner. Beskrivelse Legeudstyr er fx gynger, vipper, legeopstillinger samt andet særligt opstillet udstyr, der kan bruges til leg og/eller motion. Vedligeholdelsen skal sikre, at legeudstyr altid fungerer korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand i henhold til gældende standarder. Legeudstyr findes i mange typer af grønne områder. Standardpleje Tilstandskrav: Renhold: Sikkerhed: Udførelseskrav: Inspektion: Rengøring: Legeudstyr skal altid være rent på alle brugsflader. Dog accepteres et op til 0,5 cm tykt lag sand/grus på trinflader, hvor faldunderlaget består af faldsand/grus. Legeudstyr skal ALTID fungere korrekt og være i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Rutinemæssig visuel inspektion af alle redskaber og enkeltdele. Mindre dele, som slides ved brug, såsom bolte, skruer, sjækler, kæder, slanger på kæder, håndtag og fodstøtter m.m., erstattes omgående med nye ved risiko for defekt funktion eller mangelfuld holdbarhed. Bevægelige dele kontrolleres, smøres og opstrammes. Bolte/skruer kontrolleres og strammes. Udføres 1 x hver uge. Legeredskaber afvaskes på alle flader og dele. Udføres 2 x årligt i hhv. april og august måned.

98 Odense Kommune Side 98 af SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE for OPSAMLING AF AFFALD 7.1. Alment Omfatter opsamling af henkastet/tabt affald og tømning af affaldsspande på alle grønne områder i Odense Kommune, hvor der er registreret affaldsopsamling samt i alle plantekummer Omfang Arbejdet omfatter følgende opgaver: Opsamling af affald på bevoksede arealer. Opsamling af affald på befæstede arealer. Opsamling af affald i vandflader. Opsamling af affald under udstyr. Tømning af affaldsbeholdere. Tømning af affaldsbeholdere betragtes som renovationsarbejde i forhold til Arbejdsmiljøloven. De anførte maksimale mængder affald gælder hele det pågældende element uanset om det er på befæstet eller ubefæstet areal, under vegetation (uanset arten af vegetationen) eller hænger i grenene eller på udstyr indenfor det område, som det aktuelle kvalitetskrav gælder. Eksempel: Ligger der mere henkastet affald midt inde i et krat, end kvalitetskravet tillader, da skal der fjernes affald i et omfang, så kvalitetskravet opfyldes Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og leverancer til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. Sortering af affald skal ske iht. den til enhver tid gældende affaldsplan for Odense Kommune og efter aftale med tilsynet. Bortskaffelsen er underlagt entreprisens krav til arbejdsplan, trafiksikkerhed og arbejdsmiljø. Affald, der ikke kan afleveres til kompostering, forbrænding eller deponering på losseplads, bortskaffes af entreprenøren som ekstraarbejde. Affald, der er efterladt i en bunke på mere end 2 m 3, bortskaffes af entreprenøren som ekstraarbejde. Opsamlet hittegods, meddeles ejeren/politiet og afleveres til politiet i fornødent omfang. Opsamlede indkøbsvogne afleveres til den supermarkedskæde, den tilhører. Hvis tilhørsforholdet ikke kan spores, da betragtes indkøbsvognen som affald Kategorier af affald Henkastet affald inddeles i følgende kategorier: Småt affald Affald i lille størrelse, som kan fjernes mekanisk ved fejning, rivning eller sugning. Det kan fx. være: cigar- og cigaretskod, kapsler, tændstikker, papir-, plast og metalstumper mindre end 10 x 10 cm, ispinde, ispapir, bananskræller mm.

99 Odense Kommune Side 99 af 101 Mindre affald Det kan fx. være cigaretpakker, dåser, flasker, aviser, papir, pap, plastik, mursten, trækasser eller lignende affald. Større affald Det kan være alt muligt, men er ofte byggeaffald, haveaffald fra private haver, indkøbsvogne, cykler, knallerter, møbler og lignende. Problemaffald Affald, der kræver særlig håndtering. Problemaffald kræver forskellig metode til opsamling: Samles op manuelt. Fx: Kanyler, sprøjter, piller (medicin), glasskår/skarpe genstande, døde dyr (større end pindsvin), slagteriaffald o. lign. Ekskrementer skal samles op, når de forekommer på faste belægninger, parkstier og på løs belægning under udstyr. Ekskrementer på øvrige elementer anses ikke for problemaffald. Vaskes væk: Fx: blod, opkast, medicin (flydende/gel), ekskrementer på faste belægninger, parkstier og på løs belægning under udstyr, der ikke kan samles op. Graves op og køres i deponi: Fx: kemikalierester. De nævnte eksempler på affaldstyper er ikke udtømmende, men blot anført for at illustrere størrelsen/typen af affald. Flere forskellige typer kan forekomme. En hel glasflaske kan derimod skifte affaldstype fra Større affald til problemaffald, hvis den beskadiges, så der opstår skarpe kanter Faktorer af betydning for opsamling af affald. Omfanget af opsamling af affald er påvirket af en række faktorer, der har betydning for hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres på bedst mulig måde. Det er følgende: Antal forbipasserende personer Jo flere personer, der passerer, jo mere henkastet affald må der forventes. Entreprenøren adviseres løbende om planlagte arrangementer. Spontane fester i de grønne områder forekommer og kan betyde væsentligt mere affald på lokaliteten. Eksempelvis sidste skoledag, nytårsaften m. fl. Perioder I perioder færdes flere i de grønne områder og derfor forekommer der en øget mængde snavs og affald i disse perioder. Beplantning Træer og buske udgør en barriere for flyvende affald (f.eks. papir- og plastikposer) og derfor vil den slags affald ses tydeligt, hvis det fanges i grenene. 7.3 Materialer -

100 Odense Kommune Side 100 af Udførelse Affaldsopsamling i bevoksninger omfatter opsamling af affald såvel under bevoksningen, som det, der hænger i grenene og kan nås fra jorden med opsamlingstang. Affald som hænger i grenene over nåhøjde skal indrapporteres til Parkforvalteren. Der skal opsamles/opfejes affald i lukkede affaldsstativer, som står på jorden, hver gang posen tømmes a.h.t. begrænsning af rotter. Arealer, hvor der for tiden henkastes særligt meget affald, fremgår af bilag 7. Det kan ændre sig over tid, hvilke områder borgerne finder mest attraktive at benytte.

101 Odense Kommune Side 101 af Opsamling af affald opfyldt. Arbejdsbeskrivelse Opsamling af affald er udbudt til tilstandskrav. Entreprenøren skal på egen foranledning planlægge og gennemføre alle de arbejder, som er nødvendige for at det krævede tilstandskrav er overholdt. Tilstandskravet er fastsat ud fra en kombination af affaldets kategori og affaldets tilladelige omfang i det givne område. Arbejdet omfatter opsamling og bortskaffelse af affald samt tømning af affaldsbeholdere. Arbejdet skal udføres hele året og arbejdsindsatsen skal tilrettelægges således at tilstandskravet er Opsamling af affald er ikke et element, men en driftsopgave, der skal udføres på alle de arealer hvorpå der er fastsat krav herom. De konkrete arealer og kravene til opsamling af affald på de enkelte arealer, fremgår af det digitale kortmateriale. Affaldsopsamling skal udføres på 3 forskellige niveauer, alt efter hvor rent, der ønskes. Tømning af affaldsbeholdere på arealer med et angivet niveau for affaldsopsamling er en del af arbejdsopgaven = affaldsopsamling. Placering af affaldsbeholdere fremgår af GIS-kort. I særlige områder kan der aftales andre tilstandskrav med Parkforvalteren. Standardpleje Tilstandskrav: Bypræg Parkpræg Naturpræg Småt affald 6 stk. /m 2 10 stk. /m 2 - Mindre affald 3 stk. /1000 m 2 5 stk. /1000 m 2 5 stk. /1000 m 2 Større affald 1 stk. / m 2 2 stk. / m 2 5 stk. / m 2 Problemaffald 0 stk. /m 2 0 stk. /m 2 0 stk. /m 2 Affaldsbeholdere: Må aldrig være overfyldte, dvs. at posen ikke må være mere end ¾ fuld, så den kan fjernes fra stativet uden at affald spildes. Plantekummer: Affald må ikke forekomme i plantekummer.