Nadveren kort fortalt
|
|
- Ludvig Mørk
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nadveren kort fortalt
2 Forord V elkommen til Nadveren kort fortalt, der er udarbejdet af et fagudvalg, som biskopperne nedsatte i 2016 til at drøfte dåb og nadver. Biskopperne nedsatte også to andre fagudvalg til at drøfte henholdsvis gudstjenesten og autorisation. Formålet med fagudvalgenes arbejde er at invitere til en bred folkelig og kirkelig samtale om folkekirkens liturgi og altså om, hvordan vi fejrer og skal fejre gudstjeneste nu og i fremtiden. Det er en vigtig drøftelse, for teologi og liturgi hænger sammen. Ændrer man ved ord og ritualer, kan man også komme til at ændre teologien i gudstjeneste, dåb og nadver. To væsentlige spørgsmål for fagudvalget for dåb og nadver har derfor været, hvad der er det centrale ved dåb og nadver, set i en evangelisk luthersk sammenhæng, og hvad vil det sige, at dåb og nadver er sakramenter. Fagudvalgets arbejde og overvejelser udkommer i to former: en fyldigere rapport med en grundig gennemgang af dåb og nadver, og to Kort fortalt -udgaver, der sammenfatter centrale pointer for dåb og nadver. Håbet er nu, at de to Kort fortalt sammen med rapporten vil give anledning til mange gode samtaler og drøftelser, folkeligt, kirkeligt, personligt, sammen med andre - om mening og betydning af dåb og nadver, hvad der sker, og hvorfor vi siger og gør, som vi gør, når vi holder dåb og nadver. Om det også vil give anledning til overvejelser, ønsker og forslag om andre måder at fejre dåb og nadver på, er ikke noget fagudvalget har taget stilling til. Men her er et afsæt til samtalerne. God fornøjelse! Mange venlige hilsener Biskop Tine Lindhardt Formand for fagudvalget FAGUDVALGET BAG RAPPORTEN OM DÅB OG NADVER ER: Anders-Christian Jacobsen (Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet) Arne Mårup (sognepræst) Bent Flemming Nielsen (Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet) Birgitte Graakjær Hjort (center- og afdelingsleder, FUV, Aarhus) Bo Kristian Holm (Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet) Eva Tøjner Götke (sognepræst) Henning Kjær Thomsen (teologisk stiftskonsulent, Viborg) Kurt Ettrup Larsen (Menighedsfakultetet, Aarhus) Marianne Frank Larsen (sognepræst) Thomas Reinholdt Rasmussen (provst) Nogle af ovennævnte har deltaget i dele af gruppens arbejde. Formand: Tine Lindhardt (biskop, Fyens Stift). Fagsekretær: Nete Helene Enggaard (Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet). Du finder rapporten i sin helhed på dit stifts hjemmeside eller på folkekirken.dk 2
3 Nadveren meget kort fortalt Tag dette og spis det; det er mit legeme som gives for jer Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. V Citat fra Folkekirkens Ritualbog i har hørt ordene og set det ske mange gange. Måske har vi også selv deltaget i det og er gået til alters, som vi siger, og har været med til nadveren. Men hvad sker der i grunden, når man deltager i nadveren? Ja, for der sker noget. Vi er med til et måltid, hvor den korsfæstede og opstandne Kristus selv er til stede og sidder med til bords. Han giver os sig selv, sit legeme og blod, når han rækker os brødet, som vi spiser, og vinen, som vi drikker, og siger: Tag det og spis det! Drik alle heraf!. Det er så småt, rent fysisk, at vi ikke vil kunne overleve på det, og samtidigt mætter det os i hele sin fylde, fordi det giver os del i noget meget stort, nemlig Kristus selv. Nadvermåltidet giver os derved næring til det nye forhold, som Gud har løftet os ind i gennem dåben. I nadveren styrker han os i troen på det og grundfæster dermed vores håb. Når den korsfæstede og opstandne Kristus giver os sig selv i brød og vin, bliver vi fyldt af Guds gaver, syndernes forladelse, tilgivelse. Det mætter i hele sin fylde. Nadveren er dermed et frelsesmåltid; det er en forsmag på Gudsriget. Ligesom man har brug for mad, næring og ord livet igennem; sådan har troen brug for næring og ord. PAULUS OM NADVEREN For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig! Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig! For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. 1 Kor. 11,23-26 Nadveren de bibelske beretninger I Det Nye Testamente er der fire beretninger om nadverens indstiftelse (Matt 26,26-29; Mark 14,22-25; Luk 22,15-20, 1 Kor 11,23-26). Det er teksten fra Paulus 1 brev til Korintherne, der ligger til grund for den læsning, der lyder i kirken om søndagen i forbindelse med nadveren og indstiftelsen af den. Ifølge de tre nævnte evangelier var det påskemåltidet, Jesus fejrede sammen med sine disciple aftenen inden sin død. Her fejrede og mindedes jøderne udfrielsen fra Ægypten. I det jødiske påskemåltid takkede man for brød og bægeret med vin. På samme måde indleder Jesus med en takkebøn. Men med hans indstiftelse af nadveren og de ord, han siger, får brød og vin en ny betydning: Det er stadig brød og vin, men det er nu mere end det. Det er også Jesu legeme og blod, givet for os og udgydt til syndernes forladelse. Jesu sidste måltid med disciplene peger således frem mod hans lidelse 3
4 og død på korset for menneskers skyld og frem mod det fortsatte fællesskab med ham efter hans opstandelse. Jesus kalder det en ny pagt mellem Gud og mennesker. Den gamle pagt var Sinaipagten, som bl.a. de 10 bud er forbundet med. Den nye pagt er en pagt til syndernes forladelse. Det er Gud, der giver den, og altså etablerer et nyt forhold mellem sig selv og mennesket, og den kommer som nævnt i stand gennem Jesu død og opstandelse. Gør dette, siger Jesus, til ihukommelse af mig!. Ihukommelse er mere end et minde om noget, der skete engang. Der ligger i ihukommelse ikke alene det, at vi husker på ham, men også det, at han husker på os. Og derudover er der tale om en form for samtidighed, hvor det, der huskes, bliver virkeligt til stede, og noget, som de, der spiser brød og vin, får del i. Den forståelse af erindring gør sig allerede gældende ved fejring af den jødiske påskefest, hvor deltagerne i måltidet bliver en del af den begivenhed, der huskes og fejres. På samme måde bliver de spisende i nadvermåltidet samtidige med og får del i Jesus Kristus og i hans døds betydning. Hos Paulus bliver nadveren først som sidst forstået som fællesskab. Det betydningsbærende i nadveren er således, at de spisende får del i Kristus selv, skænkes syndernes forladelse og sættes ind i et nyt fællesskab med Gud og hinanden. I de indledende ord, der ifølge Paulus lyder ved nadverens indstiftelse, hedder det, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog.... Allerede her ligger der en hentydning til, at nadveren er et måltid for mennesker, der har brug for tilgivelse. Det er et måltid for forrædere, og det vil i nytestamentlig sammenhæng sige mennesker, der er mere optaget af sig selv og deres eget end af fællesskabet og de andre. Paulus går så vidt som til at sige, at korinterne ringeagter nadveren og fordrejer den, så den slet ikke kan kaldes et nadvermåltid, hvis de praktiserer den på en måde, så de ikke inkluderer, men ekskluderer. Et væsentligt aspekt ved nadveren er derfor for Paulus at styrke fællesskabet i menigheden. Nadverfællesskabet i Kristus forpligter på hinanden. 4
5 Nadveren er et sakramente I evangelisk luthersk tradition er nadveren på én gang en handling og et løfte, og det er Gud selv, der handler, gør noget, og lover. Eller sagt med andre ord: Nadveren er ligesom dåben et sakramente. Den er en frelseshandling. Sakramentet består af tegn noget konkret, der kan sanses og mærkes og ord, idet der til tegnet er knyttet et særligt ord: Guds løfte. Dåbens tegn er vandet og nadverens tegn er brød og vin. Brød og vin er, som indstiftelsesordene siger, Jesu legeme og blod. Når ordene kommer til tegnet, bliver tegnet til et sakramente. Tegnet sammen med ordet skænker frelse, fordi det er Gud selv, der i Kristus er nærværende som brød og vin sammen med sit ord. Et sakramente er begrundet i Jesu Kristi egne ord, som er bevidnet i Bibelen. Det er dermed Gud selv, der har sagt, at vi skal bruge det. Af samme grund læser man beretningen om nadverens indstiftelse, når man fejrer nadver i kirken. Sakramentet er ikke menneskeværk, men er indstiftet af Gud. Det afgørende ved sakramentet er, at her er Gud il stede og gør noget, der får en virkning for mennesket. Han møder mennesket med et personligt tilsagn og skænker os syndernes forladelse, liv og salighed. Sakramentet er ifølge Luther et virksomt tegn på hele evangeliet. Det er Guds løfte til og pagt med mennesker. I folkekirken er der to sakramenter, dåb og nadver. Dåben er en handling, der kun finder sted én gang i livet. Nadveren er en gentagen handling, som finder sted hver søndag. Nadveren er således et sakramente, der livet igennem skal styrke og nære troen på, at Gud vil os, og at vi hører til hos ham. I nadveren bliver dåbens løfte, der én gang for alle skaber en ny virkelighed mellem Gud og mennesker, bekræftet, styrket og opretholdt. MARTIN LUTHER OM NADVEREN (1529) Hvad er alterets sakramente? Svar: Det er vor Herre Jesu Kristi sande legeme og blod, i brødets og vinens skikkelse, indstiftet af Kristus selv til mad og drikke for os kristne. Hvad gavner det så at spise og drikke sådan? Svar: Det viser disse ord os: Givet og udgydt for jer til synderens forladelse, det vil sige, at der i sakramentet ved disse ord bliver givet os syndernes forladelse, liv og salighed. For hvor synderens forladelse er, dér er der også liv og salighed. Hvordan kan så store ting ske ved, at kroppen får mad og drikke? Svar: Det er heller ikke mad og drikke, der gør det, men de ord, der står: Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse. Disse ord er sammen med den håndgribelige mad og drikke hovedsagen i sakramentet. Og den, som tror disse ord, har, hvad de siger og lyder på, nemlig syndernes forladelse. Uddrag fra Folkekirkens Bekendelsesskrifter 5
6 Nadveren i Luthers teologi Offer og gave P å Martin Luthers tid var nadveren ikke længere noget, man fejrede sammen i menigheden. Den var blevet til en kultisk ofring, der blev gennemført af præsten. Dengang mente man, at brød og vin helt fysisk og på magisk vis blev forvandlet til Kristi legeme og blod, når indstiftelsesordene lød hvisket og sagt på latin: Hoc est corpus meum. De magiske ord blev i folkemunde til trylleformlen hokus pokus. Forvandlingen var så gennemgribende, at det kun var brødets og vinens ydre skal, der var tilbage. Brødet var ikke længere brød og vinen ikke længere vin, men alene Kristi legeme og blod. Efter at brød og vin på den måde var forvandlet til Kristi legeme og blod, bar præsten det frem for Gud som en gentagelse af Kristi offer. Det kaldtes messeofferet. Vinen, Kristi blod, blev opfattet som det allerhelligste i nadveren og måtte kun gives til og nydes af præsterne. Derfor skal vi være meget forsigtige med ordet offer, så vi ikke formaster os til at ville give Gud noget i sakramentet, da det er ham, der giver os alle ting deri. Luther så dette messeoffer som en menneskelig gerning. Nu var det ikke længere Gud, men mennesket, der gjorde noget afgørende i nadveren. Nadveren blev, mente Luther, noget, hvorigennem mennesket kunne gøre sig fortjent til Martin Luther, 1520 Guds nåde og barmhjertighed. Dermed blev nadverens betydning vendt på hovedet. For Luther var nadveren en gave fra Gud til mennesker. I Luthers teologi kan og skal Kristi offer på Golgata ikke gentages. Og det kan heller aldrig blive en menneskelig offergave. På korset er syndernes forladelse, liv og salighed én gang for alle vundet, af Gud, gennem Kristi død, for mennesker. Nadverens gave er, at det, der skete i hans død og opstandelse, bliver delt ud i nadveren. Det, der skete på Golgata, bliver i nadveren min virkelighed, nutid for mig. Nadverens bevægelse går således oppefra og ned. Fra Gud til mennesker. Fordi det alene er Gud, der frelser. LUTHER OM NADVEREN SOM ORD OG TEGN Lad os så nu gøre os klart, at i ethvert løfte fra Gud er der to ting at give agt på, nemlig ordet og tegnet, således i dåben dens ord, der døber, samt neddykkelesen i vandet og i messen [nadveren] ordene samt brødet og vinen. Ordene er Guds løfte, tilsagn og sakramente, tegnene er sakramenter, det vil sige hellige ting. Martin Luther,
7 LUTHER OM INDSTIFTELSESORDENE Selvom jeg ikke forstår, hvordan brødet er Kristi legeme, så vil jeg i hvert fald holde min fornuft fangen i lydighed over for Kristus og ganske enfoldigt holde mig til hans ord i sikker tro på, ikke alene at Kristi legeme er i brødet, men også at brødet er Kristi legeme. Så vil jeg nemlig være dækket ind af hans ord, hvor der står: Han tog brød, takkede og brød det og sagde: Tag det og spis det, det (dvs. det brød, som han havde taget og brudt) er mit legeme (1 Kor. 11,23). Martin Luther, 1520 Løfte og tro L uther forkastede altså den opfattelse, at sakramentet kunne virke frelsende blot ved at blive udført af præsten. Sakramentet skal modtages i tro. Det hænger sammen med, at Luther og reformatorerne satte Guds løfte i centrum: Sakramentet modtages i tro på løftet. Det er grunden til, at indstiftelsesordene skal siges højt og klart, så troen, der hører løftet givet for jer vækkes og styrkes. I nadveren møder vi ifølge Luther Kristus selv. Her er han nærværende og lover og uddeler søndag efter søndag frelsen til os i brød og vin: syndernes forladelse, salighed og det evige liv. Han bekræfter dermed i nadveren dåbens løfte og styrker menneskets tro på, at Guds kærlighed gælder ham eller hende, og at han eller hun har en plads hos Gud og ved hans bord, nu og i al evighed. Det er Guds klare og entydige løfte, og Guds klare og tydelige ord kan man stole på, tro på og have tillid til. I den lutherske tradition er tro ikke menneskets egen præstation, men Guds gerning og noget, der sker med eller overgår mennesket. Med et gammmeldags udtryk vederfares et menneske. Derfor understregede Luther, at tro er tillid. Tillid er bundet til den tillidsvækkende, fordi tillid opstår og vækkes, når man hører, ser, møder nogen, som er troværdig og tillid-vækkende, og som derfor kalder troen frem i én. Tilsvarende er tro ikke kundskab, forståelse, overbevisning eller bestemte meninger, men en gave, der modtages, når Kristus møder os i ord og tegn. Tro er delagtighed i og fællesskab med Kristus. Derfor skal Kristi nærvær i brød og vin heller ikke forklares, sådan som Luther mente, at man forsøger at gøre i forvandlingslæren. Det skal tros. Indstiftelsesordene siger klart og tydeligt, at Kristus er tilstede i brød og vin med sit legeme og blod. Brød og vin er rigtigt brød og vin og på én og samme tid Kristi sande legeme og blod: Dette brød er mit legeme, denne vin er mit blod (1520). Det er Guds klare og entydige ord. Dem skal man ikke ændre på eller kaste sig ud i spekulationer om. Man kan og skal tro det. 7
8 Kristi virkelige nærvær i brød og vin N år det var så afgørende for Luther at holde fast på, at Kristus med sit legeme og blod virkelig er til stede i skikkelse af brød og vin, handler det om menneskets frelse. Ligesom det ikke var nødvendigt, at det menneskelige blev forvandlet, for at Jesus af Nazareth kunne være Guds søn, sådan er det ikke nødvendigt, at brød og vin forvandles. Tværtimod. I Jesus af Nazareth gik Gud netop ind i menneskers liv, som det er, og tog menneskets legemlighed, synd og død på sig, og gav sig selv for menneskers skyld. Heller ikke i nadveren holder Gud sig på afstand af det menneskelige. I brød og vin møder Gud mennesket ligeså konkret og håndgribeligt, som da han lå i krybben og gik på jorden i Jesus Kristus. Kristus er selv tilstede som brød og vin med sit legeme og blod og giver sig selv til os. Det afgørende i nadveren er, at mennesket får del i Kristi død og opstandelse ved at spise brødet og drikke vinen. Vi bliver i nadvermåltidet delagtige i den Gud, der giver sig selv. Nadverens gave er således giveren selv. Det, han giver, er sig selv. Og vi tager imod i tro. Luther kalder også det, der sker mellem Kristus og den troende, for det salige bytte. Her tager Kristus menneskets synd, skyld og død på sig, og mennesket får hans retfærdighed, uskyld og liv. Nu er alt hans mit, og alt mit er hans. Salme 110 i Salmebogen 6 Med os han bytter så underlig, Guds Søn, vor broder fin, vort kød og blod han tager på sig og skænker os guddom sin. 7 En svend han bliver og herre jeg, som før var fattig træl, hans kærligheds dyb udgrundes ej og ikke hans rigdoms væld. 8 O, han oplader på ny den dør til glædens Paradis, som længe for os stod lukket før, ham være lov, tak og pris! Salme 110 i Den danske salmebog LUTHER OM NADVEREN Eftersom vi lever på jorden, er det ikke anderledes fat med os, end at den onde ånd sammen med hele verden stormer ind på os med lyst og nød for at udslukke Kristi kærlighed, tilintetgøre troen og svække håbet. Derfor trænger vi højligt til dette sakramente, hvormed vi atter kan komme til kræfter, når det går tilbage med os i noget, og som vi daglig kan bruge til åndens vækst og fremgang. Martin Luther,
9 Fælleskab og menighed F or Luther var det altså vigtigt at holde fast i, at brød og vin ikke forvandles i nadveren, men fortsat er brød og vin. Lige så vigtigt for ham var det at fastholde, at brød og vin ikke blot er symboler eller tegn på Jesu legeme og blod, men er Jesu legeme og blod. Nadveren er derfor ikke et mindemåltid, hvor man blot mindes forhistorien, men også noget der sker nu mellem Gud og mennesker: I nadveren møder vi som i dåben Gud som den barmhjertige Gud, der tager imod syndige mennesker. Her bliver Kristus og dermed tilgivelsen rakt til og givet til os, så vi kan tage imod i tro og tillid. Nadvermåltidet bekræfter og styrker troen som et fællesskab med Gud og med mennesker. Nu er det, der forbinder Gud og mennesker og mennesker imellem vigtigere end det, der adskiller og sætter skel. Som andre måltider er nadveren reformatorisk set derfor et fællesskab: Her bliver man sammenspist med Kristus og hinanden. Måltidet er på én og samme tid fællesskab og syndstilgivelse. Kristi nærvær i nadveren kan således ikke ses uafhængigt af menighedens nydelse af brød og vin. Liturgien, dvs.den måde, man fejrer nadver på, er en ramme, der skal understøtte løftet og være med til, at mødet med Gud kan blive virkeligt i et fællesskab mellem mennesker. Derfor ville Luther have både brød og vin uddelt til menigheden. Gud er jo...aldrig trådt frem for menneskene med andet end sit udtrykkelige løfte. Vi kan heller aldrig træde frem over for Gud med andet end troen på det., Luther, 1520 Sakramente og måltid N år nadvermåltidet er forskelligt fra andre måltidsfællesskaber i kirken, er det fordi, der til dette måltid er knyttet et løfte, som ikke modtages andre steder. Løftet er et personligt tilsagn, der gives til den enkelte af Gud selv. I nadveren sidder Jesus Kristus med ved alterbordet, og de spisende er sammen om at være sammen i ham. Derfor har dette måltid også en anden betydning end andre måltidsfællesskaber. Luther kalder nadveren kærlighedens sakramente. For Luther som for Paulus har det at få gaven, og dermed giveren selv, konkret skikkelse i den kærlighed, der giver sig selv for andre. Nadveren er en styrke, hjælp og bistand til troen, dens frugt er fællesskab og kærlighed. Vi nyder i nadveren godt af Kristus og alle kristne nyder godt af os, siger han. Nadveren er en ihukommelse, ikke bare af det første nadvermåltid, men af hele Guds historie med mennesket. Det er en erindring, der gør det erindrede til nutid og en foregribelse af det, der skal komme. Nadveren gør Guds forsoning med verden i Kristus nutidig og levende gennem Helligånden, og den peger samtidig tilbage på skabelsen og frem mod fuldendelsen, hvor Gud vil blive alt i alle. 9
10 Nadverens liturgi M artin Luther skrev to forslag til gudstjenesteordninger (1523 og 1526). Gudstjenesteordningerne viser, hvordan Luther også liturgisk har arbejdet med nadveren og forholdt sig til det, der op igennem kirkens tradition har været forbundet med nadvermåltidet: Taksigelse ihukommelse påkaldelse af Helligånden Fadervor indstiftelse måltid fredshilsen tjeneste Luthers to forslag kan ses som udtryk for, hvordan sakramentet kan forvaltes liturgisk, men Luther lægger sig ikke fast på enten den ene eller den anden form. Evangelisk luthersk set samler selve nadverfejringen sig om Fadervor, indstiftelsesordene og uddelingen af brød og vin. Disse led udtrykker i luthersk tradition nadverens centrum, nemlig Kristi selvhengivelse. De centrale liturgiske led kan omkranses af andre elementer, der er med til at fremhæve forskellige motiver i nadveren. Som det særlige måltid nadveren er, evangelisk luthersk set, rummer den mange teologiske motiver: Syndstilgivelse, forsoning, ihukommelse, pagt, fællesskab, Kristusnærvær, fællesskab med Kristus og hinanden, taksigelse, tro, håb og kærlighed. Igennem historien har man fremhævet bestemte motiver ved nadveren.; til tider i en grad, så andre er gledet mere eller mindre i baggrunden. I dansk tradition var nadveren fx gennem flere hundrede år koncenteret om Guds tilsigelse af syndernes forladelse til den enkelte anfægtede samvittighed, men nadveren er som sagt også forbundet med en række andre motiver. LUTHER OM MENIGHED Fordi der er eet brød, er vi eet legeme... thi vi har alle del i det ene brød (1 Kor. 10,17). Derfor er det nu tydeligt, at koinonia (fællesskabet om Kristi legeme) ikke er andet end Kristi legeme, der deles ud som et fælles gode til mange og skænkes dem til at spise. Martin Luther,
11 Folkekirkens nadverritualer I folkekirken er nadverritualet, ligesom dåbsritualet, en enhed af ord og handlinger, der ligger fast og som er autoriseret. Men modsat dåben rummer nadveren en række variationsmuligheder inden for en fælles grundstruktur. De liturgiske led, der er fælles i nadveren, er: n Nadverbøn n Fadervor n Indstiftelsesord n Uddeling med uddelingsord n Bortsendelsesord og/eller fredsønske n Slutningskollekt (afslutningsbøn) Man kan i højmessen vælge mellem tre nadverbønner, der kaldes A, B og C ritualet. Som et alternativ til de tre nadverritualer kan man bruge ritual for Børnegudstjeneste på højmessens plads, her kaldet ritual D. At benytte ritual D i stedet for et af de tre ritualer, der er autoriseret til brug i højmessen, kræver godkendelse fra biskoppen. Nadverritualerne har hver især forskelligt teologisk tyngdepunkt. Det betyder, at man afhængigt af, hvilket ritual og hvilken liturgi, man vælger, kan fremhæve nogle af mo- tiverne i nadveren mere end andre. Det kan fx være nadveren som forsoning, ihukommelse, den opstandnes nærvær eller taksigelse. Der er således en vis spændvidde teologisk og liturgisk, når det handler om nadveren Fælles for de fire ritualer teologisk set er, at nadvermåltidet er forankret i den treenige Guds historie med mennesket i skabelse, forsoning og fuldendelse. Nadveren er således et sted, hvor mennesket: n Modtager Kristus n Møder Gud som barmhjertig, idet han giver os sig selv n Får en plads ved Guds bord nu og i evighed n Indgår i en fælles tak n Bekræftes og styrkes i sin tro og sin plads i kirkens fællesskab. På de følgende sider kan du se de fire ritualer stillet op side om side og se, hvor de afviger fra hinanden, og hvor de er ens liturgisk uden at der hermed er taget stilling til hverken for eller imod, om nadverritualerne kan udformes på en anden måde i fremtiden. 11
12 Nadverritualerne INDLEDENDE TILTALE LOVPRISNING TAKKEBØN HELLIGSANG O DU GUDS LAM RITUAL A Præsten forkynder vendt mod menigheden evangeliet i en indledende tiltale, Kære Kristi venner. Vægten er lagt på den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus, der skænker os sig selv og forener menigheden med sig selv på jorden og i himlen. Den indledende tiltale kan udelades. RITUAL B Ritual B og C begynder med, at præsten vendt mod menigheden opfordrer til lovprisning af Gud. Præsten vender sig mod alteret og siger eller messer Helligsangen, Hellig, hellig, hellig er Herren, og velsignelsesordene fra Jesu indtog i Jerusalem, Velsignet være han, som kommer. Menigheden svarer med to x Hosianna i det højeste.. Nu synges O du Guds lam, der forbinder nadveren med Kristi offer for menneskers skyld. NADVERBØN Vendt mod alteret beder præsten bønnen Opstandne Herre og frelser. Man beder om, at vi må modtage den Kristus, der giver sig selv for os og er til stede midt i menigheden, så man forsikret om Guds tilgivelse kan leve i kærlighed med hinanden. I ritual B og C beder præsten vendt mod alteret på menighedens vegne bønnen Opstandne Herre og frelser. FADERVOR INDSTIFTELSES- ORD O DU GUDS LAM UDDELING/ MÅLTID BORTSENDELSE AFSLUTNINGS- BØN/-KOLLEKT Fadervor indgår som fast bøn i de tre ritualer. Bønnen er en påmindelse om og en bekræftelse på, at vi med Kristus kan kalde Gud for vores far. På den måde bliver dåbspagten fornyet og bekræftet i nadvermåltidet. Indstiftelsesordene gentager Jesu ord fra det sidste måltid, som han fejrede med disciplene. Indstiftelsesordene understreger Guds nye pagt med mennesker: Det nye forhold, der er bragt i stand mellem Gud og mennesker i Jesus Kristus. I Under uddelingen siger præsten Dette er Jesu Kristi legeme og Dette er Jesu Kristi blod til hver enkelt nadverdeltager. Uddelingsordene understreger Jesu Kristi nærvær i brød og vin. Indstiftelsesord og uddeling betoner til sammen, at nadveren er foreningen med den korsfæstede og opstandne Kristus. Nadveren indtages knælende, men kan også indtages Efter nadveruddelingen vender præsten sig mod menighed og nadvergæster med et udvidet fredsønske, der stadfæster det, der er sket i nadveren: syndsforladelse og styrkelse i tro. Bortsendelsen peger både tilbage på Kristi korsdød og på den nutidige gave. Efter nadveren beder præsten en takkebøn for nadverens gave og beder om styrkelse af tro, håb og kærlighed. 12
13 RITUAL C RITUAL D Ritual D kan indledes med en fri indledning, eller man kan bruge en nadverbøn fra højmesseordningen. Man kan også bruge den følgende nadverbøn. Nadverbønnen kan helt udelades, så man begynder med Fadervor. Præsten takker vendt mod alteret på menighedens vegne Gud for skabelsens gaver. Menigheden synger lovprisningen af Guds hellighed og skabelsens herlighed: Helligsangen. Med velsignelsesordene fra indtoget i Jerusalem, som præsten siger, modtages Kristus som den, der kommer. Menigheden svarer med et Hosianna i det højeste. I forhold til A-ritualet er bønnen udvidet, så man også beder om en styrkelse af den enkeltes tro. I Ritual C kan man bruge et alternativ til Opstandne herre og frelser, bønnen Lovet være du, Hellige Gud og Fader. Den betoner tak for og ihukommelse af Kristi død og opstandelse. Præsten beder Gud om at sende sin Helligånd, så nadverdeltagerne i tro må modtage Kristi legeme og blod, og kærligheden mellem dem må blive styrket nu og i evighed. Præsten takker Gud for skabelsen og for, at han gav sin Søn og beder om, at Gud vil fastholde menigheden i sin kærlighed og forny sit fællesskab med den. ihukommelsen bliver Kristi død og opstandelse igen nutid. Indstiftelsesordene, Tag dette og spis det og drik alle heraf, understreger Jesu selvhengivelse for menneskers skyld, når de siger gives for jer og udgydes for jer om brød og vin. Menigheden synger O du Guds lam som udtryk for, at Kristus er til stede i nadveren som den, der ofrer sig for menneskers skyld. stående. Når nadverdeltagerne knæler sammen omkring nadverbordet, understreger det, at man i nadveren er den modtagende, men også at nadverdeltagerne gives en plads i fællesskabet med Gud og med menigheden. Nadveren er en foregribelse af gudsrigets måltid, der allerede nu spises ved Guds bord. Man kan bede en af de afsluttende kollekter i Ritualbogen eller en frit udformet bøn. Bønnen kan eventuelt bortfalde helt. 13
14 De nuværende ritualer temaer S om det fremgår af skemaet er de nuværende nadverritualer tydeligt centreret om Fadervor, indstiftelsesord og uddeling/måltid. Det er de liturgiske led, der er gennemgående for ritual A, B, C og D. Det er så at sige det fælles centrum, hvis man skærer alt det, der også har betydning for nadverfejringen væk. I skemaet vises det som tværgående temaer. I folkekirkens nadverliturgi ligger som nævnt ikke kun disse væsentlige led fast. Bortsendelsesord og afslutningsbøn er også, undtagen for ritual D, faste, ligesom nadverbønnen. De fire nadverbønner gør det muligt at betone nadverens motiver forskelligt, men i sig selv rummer de ikke alle de motiver, der i evangelisk luthersk tradition kan forbindes med nadveren. RITUAL A I ritual A er nadverens karakter af løfte ritualets tyngdepunkt. Nadveren er centreret om gaven, Kristi selvhengivelse for os og betoner måltidet som syndsforladelse, forening med og fællesskab i Kristus og hans kærlighed nu og i himlen. Ritual A er et eksempel på en kort, minimal, nadverform, og er historisk set det ritual, der er tættest på den danske tradition for nadverfejring gennem mere end 300 år. Det har rødder tilbage i Luthers gudstjenesteordning fra RITUAL B OG C De to nadverritualer, B og C, løfter andre motiver end alene løftet om syndernes forladelse og det evige liv frem. Derfor bruger man lovprisning og helligsang, og i Ritual C takke- bøn og vekselsang mellem præst og menighed i nadverens indledning. Både ritual B og ritual C er inspireret af ældre, oldkirkelige og før-reformatoriske traditioner for nadverfejring. Salmen O du Guds lam, der bruges i B og C ritualerne, har på samme måde rødder i traditionen før reformationen, men Luther brugte den også. Ritual B lægger vægten på Kristi stedfortrædende lidelse og død på korset. Forsoningen mellem Gud og menneske i Kristus er således understreget og tilsagnet om syndernes forladelse spiller en afgørende rolle. Fx synger man i ritual B salmen O du Guds lam inden nadverbønnen. Det betyder, at Kristi offerdød får en afgørende plads allerede før selve måltidet. Når man i ritual C synger salmen efter indstiftelsesordene, inden eller under måltidet, er det udtryk for, at salmen henvender sig til den opstandne Kristus, der nu 14
15 er nærværende som brød og vin og giver sig selv i måltidet. Ritual C kaldes også det udvidede nadverritual, fordi det rummer såvel taksigelse, lovsang, lovprisning som udvidet ihukommelse. Det er menigheden, der synger Lov- og Helligsang, og nadveren betones som fælles fejring og taksigelse. C ritualet har også en tydelig skabelsesteologisk dimension, da man takker for skaberværket i kor med alle engle. Én af nadverbønnerne i Ritual C har et særligt led, hvor man påkalder Helligånden. Det bruges også i andre kirkesamfund. C ritualet er det danske nadverritual, der i videst omfang åbner for at forstå nadveren som fælleskirkelig fejring på tværs af forskellige kirkesamfund. RITUAL D Ritual D er et Ritual for børnegudstjeneste på højmessens plads. Det er det nyeste af de nadverritualer, der findes i Ritualbogen, og har en ny-formuleret nadverbøn fra Ritualet er et eksempel på en enkel og kort nadverform centreret om Fadervor, indstiftelsesord og måltid. Men ritual D har også en kort indledende takkebøn til den treenige Gud, for skabelse, forsoning og fuldendelse. Bønnen kan ses som en kort udgave af takkebønnen i ritual C. Vægten ligger på nadveren som måltidsfællesskab og gave og på kærligheden mellem Gud og mennesker og mennesker imellem. RITUALERNES FORM OG SPROG Nadverritualerne er forskellige formmæssigt. Ritual A og D har en enkel og forklarende form, der er relativt let tilgængelig sprogligt. Ritual B og C har derimod et mere liturgisk ladet sprog og højtideligt stilleje, der kan være med til at understrege nadveren som et særligt helligt rum. HVAD SÅ? DET VIDERE FORLØB I den kommende tid vil der blive holdt møder og konferencer om bl.a. dåb og nadver, ligesom der vil blive udarbejdet samtalekort til at igangsætte de videre drøftelser. I den fyldigere rapport om dåb og nadver gennemgår fagudvalget en række aktuelle emner i forbindelse med nadver (fx brød eller oblater). Fagudvalget peger i rapporten på nogle opmærksomhedspunkter, der også vil kunne bruges i de kommende samtaler. 15
16 Denne udgivelse, som du netop nu sidder med, er en af to kort fortalt -hæfter om sakramenterne dåb og nadver. De opsummerer tilsammen, hvad biskoppernes fagudvalg for dåb og nadver drøfter i den fulde rapport om sakramenterne. Find hele rapporten og oplæg til debat på folkekirken.dk og på dit stifts hjemmeside. SPØRGSMÅL AT KOMME I GANG PÅ... Hvad betyder nadveren for dig og for din nabo: Tak, nærvær, syndstilgivelse, måltidsfællesskab, styrkelse af tro, andet? Hvordan synes du, din forståelse af nadveren kommer til udtryk i de eksisterende ritualer? Synes du, nadveren virker inviterende og åben, eller sætter den skel mellem dem, der går til alters, og dem, der ikke gør? Kan man i givet fald gøre noget ved det? Der findes nye salmer og bønner til nadveren - hvad siger de om forståelsen af nadveren, mennesker, Gud, syndstilgivelse, tro, nærvær, fællesskab? Gør det en forskel for det centrale i nadveren, om man bruger brød eller oblater, har knælende eller gående altergang, bruger skriftemål eller andet? Hvad sker der i nadveren, og hvad sker der ikke? Hvis du kunne bestemme, hvad skal man så gøre og sige i nadverritualet for, at det centrale i nadveren kommer frem? Skal man gøre, som man gør i de ritualer, vi har nu, eller ændre noget? Der er oprettet en mail-adresse: folkekirkensliturgi@km.dk. Vi håber, at mange vil benytte den til at sende kommentarer, overvejelser og reaktioner på udvalgsarbejdet, så biskopperne også derigennem kan få et indtryk af holdninger, erfaringer og ønsker, til brug for det videre arbejde med liturgi i bispekollegiet. KORT FORTALT-UDGAVE FRA FAGUDVALG OM DÅB OG NADVER Udgivet af Fyens Stift, 2019 Foto: Folkekirken.dk Tryk: Skabertrang
Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereBarnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18
Lektion 18 Barnedåb og nadver Barnedåb Lad de små børn komme til mig? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual.
Læs mere= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned
= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du
Læs mereHøjmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne
Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)
Læs mereForord FAGGRUPPEN BAG RAPPORTEN OM DÅB OG NADVER ER:
Dåben kort fortalt Forord V elkommen til Dåben kort fortalt, der er udarbejdet af et fagudvalg, som biskopperne nedsatte i 2016 til at drøfte dåb og nadver. Biskopperne nedsatte også to andre fagudvalg
Læs mereGudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker
Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har
Læs mereDÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN
HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet
Læs mereHvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.
Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der 3 gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 I. Indledning Førend gudstjenesten begynder, ringes der 3 gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. 1 INDGANG
Læs mereLektion 2. Nadver. God fornøjelse. Julie
Lektion 2. Nadver Kære konfirmand Til de fleste højmesser (søndagsgudstjenester) er der nadver. I dag skal du lære om det. Det er vigtigt, at du læser teksterne og laver alle opgaverne, du må gerne skrive
Læs mereAltrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen
Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,
Læs mereHjemmedåb, nøddåb og fremstilling
Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for
Læs mereRitualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016
Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mere19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap
Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører
Læs mereMESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.
MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens
Læs merePrædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg
Læs merePrædiken til Skærtorsdag Findes der noget bedre end at samles omkring et godt måltid mad sammen med gode venner?
Prædiken til Skærtorsdag 2013 Findes der noget bedre end at samles omkring et godt måltid mad sammen med gode venner? Vi er samlet i dag i vores gudstjeneste her omkring et måltid. Et ganske særligt måltid.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,
side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret
Læs mereRitualerne for dåb, konfirmation, vielse og begravelse følger i store træk Folkekirkens dåbsritual, dog med mindre justeringer og tilføjelser.
Februar 2019 Søren Mejer Overby, præst i Herning Bykirke Ritualerne for dåb, konfirmation, vielse og begravelse følger i store træk Folkekirkens dåbsritual, dog med mindre justeringer og tilføjelser. Indhold
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereLindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.
Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Opstandelsen og livet. Vi lever i lyset af Jesu opstandelse. Også når vi igen hører den historie
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereForslag til ritual for vielse af to af samme køn.
Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereSakramenterne og dåben
Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,
Læs mereDe ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.
Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereHØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE
Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen
Læs mereStudie 10. Herrens nadver
Studie 10 Herrens nadver 56 Åbningshistorie Nadverens betydning for mig hænger sammen med to ting, jeg oplevede, da jeg var omkring 11 år. Jeg voksede op i den romersk-katolske tro. Jeg husker stadig messe-liturgien
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mere2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.
2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs merePrædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37
Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev
Læs mereVejledende gudstjenesteliturgi
Vejledende gudstjenesteliturgi 1. Indledning Velkomst, dagens prædiketekst og -tema Indledningssalme Bøn 2. Tilbedelse og lovsang 2-4 lovsange (salmer og/eller lovsangs- eller tilbedelseskor) 3. Ordet
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereSKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken
SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus
Læs mereSAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Læs merePrædiken 1 om nadver. Aroskirken, 10. august 2014 v/brian Bjørn Nielsen
Prædiken 1 om nadver. Aroskirken, 10. august 2014 v/brian Bjørn Nielsen DDS 468 O Jesus på din alterfod BØN LÆS Matt 26,26-28 Prædiken i dag vil handle om nadveren. Det hænger sammen med, at vi over en
Læs mereKerneværdi 1 Vi vil leve af dåb og nadver
Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,
Læs mereLad os begynde med to citater bare for at sætte tonen for dette foredrag.
Messen som sakramente Lad os begynde med to citater bare for at sætte tonen for dette foredrag. Det første citat er af Poul Hoffmann og stammer fra en artikel i Ordet & Israel fra 1974, hvor han siger
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereFyens Stifts Præstekonvent 2019
Skelsættende sakramenter Badet Gud skabte mennesket i sit billede. Derfor ved vi, at ethvert menneske er værdifuldt både i sig selv og for Gud. Når vi døbes, takker vi for, at Gud i dåben gør os til sine
Læs mereKRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk
Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mereProblemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske
Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der
Læs mereNår Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 28. april 2013 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,5-15 Salmer: SK: 583 * 393 * 600 * 520 * 588 LL: 583 * 585 * 393 * 600 * 520 * 588 Her mellem påske
Læs mereNår dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereSide Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,
Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder
Læs mereHøjmesseordning I. INDLEDNING. Førend gudstjenesten begynder, ringes der 3 gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
DEN DANSKE ALTERBOG HV dec. 2018: Efterfølgende tekst er biskoppernes indstilling af ny alterbog fra maj 1992 til Kirkeministeren. Indstillingen blev autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992. Bibelteksten
Læs mereOg fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide
Læs mereMessens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens
Messens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens vegne. Når vi taler om liturgi, tænker vi på menigheden,
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.
05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne
Læs mere2. Indledning og afklaring af kursets indhold samt deltagernes forventninger til dette.
Modul 9 HOKUS POKUS Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå, men til at
Læs mereKristi himmelfartsdag 5. maj 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok
Læs mereSKÆRTORSDAG AFTEN PÅSKEMÅLTID. Agapemåltid med inspiration fra det jødiske påskemåltid.
SKÆRTORSDAG AFTEN PÅSKEMÅLTID Agapemåltid med inspiration fra det jødiske påskemåltid. 1 Velkommen Velkommen til påskemåltid! Måltidet, vi skal fejre, er blevet fejret af jøderne i 3000 år,og for 2000
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mereSkærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at
Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der
Læs merePå vej til den ny gudstjenesteordning
På vej til den ny gudstjenesteordning Foredrag ved provstidag i Lyngby provsti, den 12. september. 1992 af Holger Villadsen Redaktionelt forord (april 2009) Efterfølgende er et let redigeret manuskript
Læs mereÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne
ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN Forbønner for katekumenerne P: Kære brødre og søstre: I forbereder jer nu til at fejre påskens frelsebringende mysterier og har i dag påbegyndt den 40 dage lange vandring frem mod
Læs merePrædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732
Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om
Læs mereUanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs merePrædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING
Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik
Læs mereBruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.
Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,
Læs mere2. påskedag 6. april 2015
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og
Læs merePåskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber
Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber INTRODUKTION Her følger liturgien som Keld Dahlmann har bearbejdet efter forlæg fra Ole Andersen. Til måltidet skal bruges rødvin,
Læs mereos ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.
Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation
Læs mere2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.
2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for
Læs mereNADVERFEJRING I LUTHERSK MISSIONSFORENING
NADVERFEJRING I LUTHERSK MISSIONSFORENING 1 Vejledning for nadverfejring 1) I hvilke LM-sammenhænge skal man kunne tilrettelægge nadver? Som et overordnet synspunkt må det gælde, at nadverfejring bør foregå
Læs mere