11 Miljøgodkendelse Lovbek. nr af 4/ om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Minkfarmen Hjortdalvej 373, 9460 Brovst

Transkript

1 11 Miljøgodkendelse Lovbek. nr af 4/ om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Minkfarmen Hjortdalvej 373, 9460 Brovst Godkendelsesdato / offentliggørelse: 25. juni

2 Indholdsfortegnelse Ejer og driftsforhold...3 Miljøgodkendelse efter Husdyrloven...3 Andre tilladelser...3 Retsbeskyttelse...3 Revurdering...3 Generelle forhold...4 Godkendelsens omfang...4 Projektets omfang...4 Tidligere godkendelser...5 Biaktiviteter...5 Husdyrbrugets ophør...5 Offentlighed og høring...5 Klagevejledning...7 VILKÅR...8 Anlægget...12 Dyrehold og management...12 Dyrehold...12 Stalde...12 Staldindretning mink...13 Husdyrgødning...13 Management...14 Lokalisering...15 Faste afstandskrav...15 Landskab og planforhold...15 Energi- og vandforbrug...16 Energiforbrug...16 Energibesparende foranstaltninger...16 Vandforbrug...16 Gener...17 Lugt...17 Støj...19 Lys...19 Fluer og skadedyr...19 Støv...19 Transport...20 Forurening...20 Spildevand...20 Husdyrgødning og foder...20 Affald og miljøfarlige stoffer...21 Ammoniak tab generelt...22 Ammoniakpåvirkning af natur...23 Bilag 1: Lokalisering...28 Bilag 2: Situationsplan/Anlægstegning (ikke målfast)...29 Bilag 3: Ammoniak fra anlæg og natur

3 Ejer og driftsforhold Dato: 25. juni 2015 CVR nr.: Matr. nr.. og Ejerlav: 12a Ejstrup By, Tranum Adresse: Hjortdalvej 373, 9460 Brovst Virksomheds ejer: Mark Juul Andersen Ansøger: Mark Juul Andersen Ansøgningsskema nr.: Version nr.: 7 Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Ellen Marie Larsen Miljøgodkendelse efter Husdyrloven På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse til udvidelse og drift af ovennævnte minkfarm med mere end 25 DE på følgende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug 11 (lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009). Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer forøget forurening, før udvidelse eller ændringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 41 og 42. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse. Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber i Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40 stk. 2. Revurdering Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i

4 Generelle forhold Kopenhagen Rådgivning har på vegne af Mark Juul Andersen søgt om miljøgodkendelse til udvidelse af minkproduktion fra 86,21 DE til 206,90 DE. Udvidelse sker på adressen Hjortdalvej 373, 9460 Brovst. Her opføres 1 stk. 14-rk. minkhal og forlængelse af to eksisterende 8- og 6-rk. minkhaller. Alt bygges i forbindelse med de eksisterende driftsbygninger på ejendommen. Der etableres fast overdækning på den eksisterende gyllebeholder. Nærmeste naboejendomme Bækken 8 og Hjortdalvej 369 ligger begge ca. 180 m fra minkfarmen, de to beboelser ligger hhv. øst og vest for minkfarmen. Minkfarmens lokalisering ses af bilag 1. Anlægget og arealerne ligger i "naturområde" i henhold til Jammerbugt Kommunes helhedsplan Bygninger ligger ikke på lavbundsarealer. Ejendommen er ikke beliggende i et område med værdifulde kulturmiljøer. Ejendommen ligger i et område, der i Helhedsplan 13, er udpeget som særligt værdifuldt landskab. Plan vurderer, at det ansøgte byggeri ikke vil påvirke landskabet uheldigt, da det opføres i sammenhæng med byggeri af samme karakter. Bygningen opføres i umiddelbar tilknytning til og parallelt med de eksisterende bygninger, der består af flere lukkede minkhaller af varierende længde og bredde. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt kirke- og skovbyggelinier. Godkendelsens omfang Projektets omfang Mark Juul Andersen har den 3. oktober 2012 ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse på bedriften beliggende på adressen Hjortdalvej 373, 9460 Brovst. Kommunen har afgjort denne ansøgning, men afgørelsen blev påklaget til miljøklagenævnet af DN og en nabo. Klagenævnet har hjemvist sagen på baggrund af klagen fra DN. Sagen er den 5. november 2014 genindsendt til fornyet sagsbehandling. Der er mindre projekttilpasninger, som er behandlet i denne godkendelse. Der ansøges om tilladelse til at udvide dyreholdet fra 86,21 DE i mink til 206,90 i mink. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 25 dyreenheder, er udvidelsen omfattet af reglerne for miljøgodkendelse. Det ansøgte dyrehold består af årstæver i mink. 4

5 I forbindelse med udvidelsen ønskes der opført 1 stk. 14-rk. minkhal og forlængelse af to eksisterende 8- og 6-rk. minkhaller. Alt bygges i forbindelse med de eksisterende driftsbygninger på Hjortdalvej 373. Der etableres fast teltoverdækning på den eksisterende gyllebeholder. Tidligere godkendelser Ejendommen er omfattet af en 10 tilladelse fra 2009 hvor der blev godkendt en udvidelse fra 1435 til 2500 tæver. Den indsendte ansøgning viser den samlede miljøpåvirkning af de 2 udvidelser. Når der nu skal udarbejdes en 11 godkendelse skal der laves en samlet godkendelse af hele farmen der drives under samme CVR-nr. Der ansøges ved at kopiere den tidligere ansøgning, fastholde den oprindelige nudriftssituation og tilpasse ansøgt drift i forhold til den ønskede udvidelse. Dette skyldes, at det i lovens 26 stk. 2 er præciseret, at miljøvurderingen skal foretages på baggrund af alle ændringer og udvidelser siden 1. januar 2007, dog højst over en 8-årig periode. Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendommen. Husdyrbrugets ophør Ved virksomhedens eventuelle ophør, vil hallerne blive rengjort og gyllerenderne tømte. Hvis hallerne skal anvendes til andet formål vil inventar og tekniske anlæg blive fjernet, og bygningerne tilpasset det nye formål. Hvis gyllebeholderen ikke skal anvendes efter ophør, vil den blive taget ud af drift i henhold til reglerne beskrevet om 10 års beholderkontrol. Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. Offentlighed og høring Udkast til miljøgodkendelse blev den 30. april 2015 udsendt til høring hos ansøger selv, ansøgers konsulent, naboer og skønnede parter. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger frem til og med den 26. maj Konsekvenszonen er beregnet til 950 m. Miljøklagenævnet har lagt en ny administrationspraksis siden minkfarmen på Hjortdalvej 373 sidst blev godkendt, derfor er partshøringen sendt til væsentlig flere naboer nu i forhold til sidst. Der indkom bemærkninger fra DN og 6 naboer til ansøgningen og udkastet til miljøgodkendelse: Der er sendt individuelle svar til DN og de 6 naboer. Bemærkningerne omhandler især bekymringer for fluer, lugt og ønske om at kommunen vil give afslag til ansøgningen. 5

6 Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: Mark Juul Andersen Kopenhagen Rådgivning att.: Vibeke Hagelskær Conradsen Ejstrupvej 23, 9460 Brovst Ejstrupvej 27, 9460 Brovst Ejstrupvej 29, 9460 Brovst Ejstrup Hedevej 10, 9460 Brovst Ejstrup Hedevej 12, 9460 Brovst Ejstrup Hedevej 17, 9460 Brovst Hjortdalvej 311, 9460 Brovst (gylleaftale) Hjortdalvej 367, 9460 Brovst Hjortdalvej 369, 9460 Brovst Hjortdalvej 372, 9460 Brovst Hjortdalvej 377, 9460 Brovst Brovst Baptistmenighed CVR-nr , (ejer af Hjortdalvej 379) Hjortdalvej 385, 9460 Brovst Bækken 1, 9460 Brovst Bækken 3, 9460 Brovst Bækken 8, 9460 Brovst Gerdorffsgade 17,8300 Odder (ejer af Bækken 11) Hørretvej 35B 8320 Mårslet (ejer af Bækken 11) Grumstrupsvej Hellerup (ejer af Bækken 18) Ordrupvej 49,4.,-405, 2920 Charlottenlund (ejer af Jarmsted Byvej 8) Jarmsted Byvej 10, 9460 Brovst Jarmsted Byvej 11, 9460 Brovst Janum Mølle 4, 9460 Brovst Janum Mølle 6, 460 Brovst Lunde Mark 44, 9460 Brovst Lunde Mark 45, 9460 Brovst Lunde Mark 47, 9460 Brovst Skråvejen 89, 9690 Fjerritslev (gylleaftale) Nørtorupvej 129, 9690 Fjerritslev (opbevarings- og gylleaftale) Kopi af denne afgørelse er sendt til: Mark Juul Andersen Kopenhagen Rådgivning att.: Vibeke Hagelskær Conradsen vlu@kopenhagenfur.com Hørretvej 35B 8320 Mårslet (ejer af Bækken 11) Gerdorffsgade 17,8300 Odder (ejer af Bækken 11) Grumstrupsvej Hellerup (ejer af Bækken 18) Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord senord@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V mail@dkfisk.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V ae@aeraadet.dk. Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk 6

7 Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk 7

8 Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø samt rekreative interesser som hovedformål, og som har meddelt kommunalbestyrelsen, at de ønsker underretning om afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klager skal være modtaget senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt og offentliggjort på kommunens hjemmeside, hvilket vil sige den 23. juli Virksomheden informeres om eventuelle klager, når klagefristen er udløbet. Eventuelle klager har ikke opsættende virkning for så vidt angår retten til at udnytte godkendelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 96. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. 8

9 VILKÅR Generelle forhold Ejer og driftsforhold 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte miljøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vilkår 2. Ejendommen drives i CVR-nr.: Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen. 3. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring / udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. 4. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften Godkendelsens gyldighed 5. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest 25. juni 2020 bortfalder dog den del, der ikke er udnyttet. Dvs. at miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau. Godkendelsens omfang Projektets omfang 6. Husdyrbruget godkendes til minkproduktion med et maksimalt dyrehold som det fremgår af skemaet: Stald nr. Dyrehold Staldsystem (gulvsystem og udmugnings-system) antal årstæver DE Mink årstæver Gødningsrender 37,5 cm , Mink årstæver Gødningsrender 37,5 cm , Mink årstæver Gødningsrender 37,5 cm , Mink årstæver Gødningsrender 37,5 cm , Mink årstæver Gødningsrender 37,5 cm , Mink årstæver Gødningsrender 37,5 cm , Mink årstæver Gødningsrender 40 cm ,93 I alt ,89 9

10 Oversigt over staldafsnit: 7. Godkendelsen gives på vilkår af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Husdyrbrugets ophør 8. Ophører driften af det erhvervsmæssige dyrehold skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. 9. Ved husdyrbrugets ophør fjernes tilbageværende husdyrgødning, ejendommen ryddes for affald, døde dyr, spildevand, foder mv. Anlægget Dyreholdet og management Håndtering af uheld 10.Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Lokalisering Landskab og planforhold 11.Den nye 14-rækket lukket minkhal, skal have et grundplan på 35 x 65 meter. Facader og tag beklædes med ikke-reflekterende materiale i samme farver, som de eksisterende minkhaller på farmen. Tilbygningerne opføres også i samme stil som eksisterende. Energi- og vandforbrug 12. Drikkevands installationer skal kontrolleres for at undgå unødigt spild. Gener Lugt 13. Driften af husdyrbruget må ikke give anledning til unødige lugtgener for naboer. Støj 14.Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, herunder fra stalden og gyllebeholderen, må i intet punkt - målt på nærmeste 10

11 naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Dag Kl. Reference db(a) Mandag-Fredag timer 55 Lørdag timer 55 Lørdag timer 45 Søn- og helligdage timer 45 Alle dage timer 45 Alle dage ,5 timer 40 Spidsværdi Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovenstående vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller - beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder uden for virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen. Fluer og skadedyr 16.Der skal foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, fastsatte retningslinjer herom. 17.Der skal føres driftsjournal, for hvornår der er foretaget fluebekæmpelse og hvilke midler der er anvendt. 18.Forekomst af rotter skal forebygges ved at farmen holdes ryddelig. Bekæmpelse af rotter skal ske i henhold til aftale med autoriseret rottebekæmper, f.eks. via den kommunale ordning. Forurening Spildevand 19.Spildevand fra vask af produkter fra husdyrhold, inventar, foderrekvisitter og lignende skal føres til gyllebeholder eller anden separat beholder. 20.Sanitært spildevand fra stuehus eller personaletoiletter/-bad må ikke afledes gyllebeholder. Husdyrgødning og foder 21.Proteinindholdet i fodret må gennemsnitligt højst være 31 % af OE i uge Minkene skal have halm ad libitum. 23.Ejendommen afsætter husdyrgødning til biogasanlæg eller til arealer miljøgodkendt efter husdyrloven. Der skal afsættes gylle 6000 årstæver svarende til 206,90 DE. 11

12 24.På ejendommen skal der altid forefindes en underskrevet overførelsesaftale om gyllen, og/eller kvittering for gylle, som er sendt til biogasanlæg. 25.Der skal være fast overdækning på gyllebeholderen. Efter endt omrøring og afsætning af gylle skal overdækningen lukkes umiddelbart efter. Skader på fast overdækning skal udbedres hurtigst muligt. Affald og miljøfarlige stoffer 26.Anlægget skal være tilmeldt den kommunale miljøbil ordning, for afhentning af affald og farligt affald 27.Affald skal opbevares og bortskaffes efter kommunens regulativer. Dette betyder bl.a. at alt farligt affald skal sorteres i separate beholdere og at aflevering til rette modtager skal kunne dokumenteres over for kommunen. Ammoniaktab Generelt 28.Gyllerenderne skal være mindst 37,5 cm brede, dog skal gyllerenderne i den nye 14-rækket hal være 40 cm brede. 29.Der skal foretages udmugning min hver 3. eller 4. dag og 2 gange om ugen i samtlige haller. Ved længerevarende hård frost, kan udmugning undlades, og genoptages så snart det igen er muligt. Egenkontrol og dokumetation 30.Til dokumentation for, at vilkår vedrørende besætningens produktionsniveauer er overholdt skal opbevares: kvitteringer for afsatte dyr og skind. 31.Til dokumentation for, at vilkår vedrørende fodringen er overholdt skal der opbevares foderanalyser / faktura for indkøbt foder. 32.Den ovennævnte dokumentation skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg 12

13 Anlægget Dyrehold og management Dyrehold Nudrift Nudrift Ansøgt Ansøgt Dyretype Stk./årsdyr DE stk./årsdyr DE Mink årstæver , ,90 I alt 86,21 206,90 Stalde Den eksisterende del af farmen består af lukkede haller. Rendebredden er på 37,5 cm. To eksisterende haller ( og ) forlænges her bliver rendebredden 37,5 cm. Den ansøgte hal er en lukket 14-rækket hal. Lukket hal skal forstås som en hal med sider i facade og gavl, der forhindrer undslupne mink i at undslippe til naturen. Facader og ofte også gavle er med perforerede plader, så der stadig er naturlig ventilation gennem hallen. Den nye minkhal vil få et flademål på ca. 35 x 65 m og bliver holdt i farver som det eksisterende byggeri. Der er naturlig ventilation på hele farmen. Da mink har en årscyklus, hvor der kun fødes hvalpe en gang i april/maj kan avlsdyrene kun tages fra én gang om året. Dette foregår i sensommeren i forbindelse med livdyrsorteringen, hvor minkene til næste års avl vælges. Typisk vil udvidelsen foregå stødt over flere sæsoner indtil det godkendte dyrehold er nået. Minkhaller og gyllebeholder etableres i henhold til landbrugets byggeblade og BATbyggeblade (bedst tilgængelige teknik). Gødningsmæssigt anvender farmen nyeste teknologi med brede render og udmugning to gange ugentlig. Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1, som var gældende på godkendelsestidspunktet. 1 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - Nr. 594 af 5. maj 2015

14 Staldindretning mink Den aktuelle ansøgning hører under 11 i miljøgodkendelsesordningen, hvor Skov- og Naturstyrelsen i Notat fra 27. august 2007 henviser til, at der "kan centreres om de staldsystemer og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-blade". Der findes ingen BAT-blade for staldsystemer til mink, hvorfor udgangspunktet for beskrivelse af BAT i den aktuelle ansøgning tager udgangspunkt i NMK , og 2 VERA-tests af ammoniakreduktionseffekten ved hyppig udmugning hos mink gennemført i foråret På ejendommen anvendes følgende staldsystem: Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31% af OE uge 30-47, gødningsrende på 37,5 og 40 cm, halm ad libitum og tømning to gange ugentlig. Herved er belastningen 0,91 kg ammoniak-n pr. årstæve Vurdering Jammerbugt Kommune finder, at ansøgers valg og fravalg af staldteknik, i det ansøgte projekt lever op til BAT. De nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. og at ejendommens staldinventar og drift med de stillede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning Husdyrgødning Der produceres således årligt m 3 gylle inkl. drikkevandsspild. Den producerede husdyrgødning vil blive opbevaret i gyllebeholder med en kapacitet på m 3. Gyllen vil blive bragt ud på 3. mands arealer via gylleaftaler. Der er indgået en 5 årig aftale om opbevaring af gylle på Nørtorupvej 129, dermed er kravet til opbevarings kapacitet opfyldt. Opført-årstal Sidst kontrolleret - dato (beholderkontrol) Volumen- tons Gyllebeholder Opbevarings aftale 915 I alt Gyllebeholderen har dykket indløb og fast overdækning. Redegørelse for anvendelse af BAT Jf. BREF er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbeskyttede. Beholderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse normalt 1 gang årligt. Der omrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af beholderen. Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Der afsættes gylle til følgende adresser: 11,60 DE til Bækken 3, 9460 Brovst 16,00 DE til Hjortdalvej 311, 9460 Brovst 21,20 DE til Bækken 1, 9460 Brovst 69,00 DE til Skråvejen 89, 9690 Fjerritslev 89,09 DE til Nørtorupvej 129, 9690 Fjerritslev 14

15 Vurdering Der etableres teltoverdækning på gyllebeholderen, det er kommunens forventning, at dette vil reducere lugt- og fluegener for naboerne. Jammerbugt Kommune finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Management Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i "Bekendtgørelse nr om Pels-dyrfarme" med tilhørende "Vejledning om pelsdyrfarme fra den 25. marts 2004" samt i "Bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr". De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Ansøgers tiltag: Udover ovenstående lovgivning følges Kopenhagen Furs branchekode for god farmpraksis. Branchekoden indeholder blandt andet vejledning til indretning af bure, vand, foder rengøring, medicinhåndtering mm. Denne kan findes på I Vejledning om pelsdyrfarme er beskrevet den såkaldte flexmodel, der giver forskellige muligheder for opsamling af gødning. På de nye minkhaller etableres der gyllerender med en rendebredde på ca. 37,5 og 40 cm. Der gives halm ad libitum. Proteinindholdet forventes holdt på gennemsnitligt maks. 31 % OE i ugerne Dokumentation og kontrol for foderet proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol/Hvalpsund Fodercentral. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Halmen under burene afsættes sammen med den øvrige gødning. Ansøger fører egenkontrol af driften efter gældende lovgivning bl.a. logbøger over dødsfald, gødningsregnskab, kontrol af flydelag etc. BAT vedr. management og egenkontrol I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi- og ressourceforbrug, have en procedurer for at sikre ren- og vedligeholdelse af bygninger og inventar og at have en nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. 15

16 Lokalisering Faste afstandskrav Afstandskrav i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og 3 i pelsdyrbekendtgørelsen er overholdt. Afstandsforhold fra minkhaller / Afstand Afstandskrav husdyrloven / gyllebeholdere pelsdyrbekendtgørelsen Fælles vandindvindingsanlæg > m 50 m Enkelt vandindvindingsanlæg 150 m 25 m Sø/vandløb 30 m 15 m Offentlig vej, privat fællesvej 35 m 15 m Levnedsmiddelvirksomhed > m 25 m Naboskel 25 m 5 m Nabobeboelse 180 m 100 m Byzone/sommerhusområde m 200 m Landskab og planforhold Anlægget og arealerne ligger i "naturområde" i henhold til Jammerbugt Kommunes helhedsplan Bygninger ligger ikke på lavbundsarealer. Ejendommen er ikke beliggende i et område med værdifulde kulturmiljøer. Ejendommen ligger i et område, der i Helhedsplan 13, er udpeget som særligt værdifuldt landskab. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt kirke- og skovbyggelinier. Vurdering Der søges tilladelse til at opføre en ny 14-rækket lukket minkhal i forbindelse med udvidelse af produktionen på den eksisterende minkfarm på Hjortdalvej 373, 9460 Brovst. Samtidig sættes teltoverdækning på eksisterende gylletank. Ifølge firma er en teltoverdækning til en gyllebeholder ca. 4 m over beholderen. Beholderen er nok 2-3 m over terræn. Bygningen opføres i umiddelbar tilknytning til og parallelt med de eksisterende bygninger, der består af flere lukkede minkhaller af varierende længde og bredde. Ejendommen ligger i et område, der i Helhedsplan13, er udpeget som særligt værdifuldt landskab. Plan vurderer, at det ansøgte byggeri ikke vil påvirke landskabet uheldigt, da det opføres i sammenhæng med byggeri af samme karakter. Teltoverdækningen vurderes ikke at være så høj, at det vil medføre en uheldig landskabspåvirkning. 16

17 Energi- og vandforbrug Energiforbrug FORBRUG AF RÅVARER, ENERGI OG VAND (tons,m3,kg,l) Resurse Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning og indretning) Dieselolie til traktorer m.v l l Foder 613 t 1470 t I fodersilo Halm 37 t 90 t Elforbrug til lys opvarmning m.m. Drikkevand og vaskevand (drift) kwh kwh 1425 m m 3 Der er naturlig ventilation i alle minkhaller. Energibesparende foranstaltninger Der bliver alene naturlig ventilation på minkfarmen. Der bruges ikke energi til ventilation. Der kommer ingen lys på farmen, der kan virke generende for omboende eller forbipasserende. BAT vedr. energiforbrug Med henblik på at reducere energiforbruget er det i henhold til BREF BAT at anvende naturlig ventilation. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Vandforbrug Forbruget af drikkevand og vaskevand til drift udgør m 3. Hovedparten af vandforbruget er drikkevand til minkene. Hertil kommer vand til daglig rengøring af fodersilo og årlig rengøring af farmen. Alle vandventiler på farmen er af ny type, hvor vandspildet er reduceret til et minimum. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Vandet opvarmes med elpatron i frostperioder. Pelsdyrhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og smides i gyllebeholder eller på møddingsplads. Dernæst foregår rengøringen ved højtryksrensning af både bure og redekasser. Rengøring med højtryksrenser foretages efter behov og ikke nødvendigvis årligt. 17

18 BAT vedr. vandforbrug Med henblik på reduktion af vandforbruget er det ifølge BREF BAT, at rengøre stald og inventar med højtryksrenser efter hver produktionscyklus, at foretage regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæg for at undgå spild, at registrere vandforbrug samt at finde og reparere evt. lækager. Vurdering Jammerbugt Kommune finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Gener Lugt Erhvervet har fået AgroTech til at gennemføre lugtmålinger i efteråret Læs mere om det i rapporten "Lugtemission fra minkhaller". Indtil offentliggørelsen den 28. februar 2014 af disse lugtmålinger, har der ikke været tilgængelig viden om lugtemissionerne fra minkfarme. Der har således ikke været fagligt grundlag for at beregne, om minkfarme overholder beskyttelsesniveauerne for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Miljøstyrelsen vurderer, at der med de nye lugtdata er tale om væsentlig ny faktuel viden, og det følger af den almindelige forvaltningsret og nævnets praksis, at den nye viden om lugtemissionerne fra minkfarme skal anvendes i kommunernes afgørelser fra det tidspunkt den nye viden er gjort tilgængelig for kommunerne det vil i praksis sige fra offentliggørelsestidspunktet. Miljøstyrelsen vurderer, at de nye lugtdata skal anvendes på den måde, at geneafstande for lugt fra mink beregnes ud fra værdien 7 OU/E/S/årstæve. Ifølge husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 skal lugtpåvirkning vurderes i forhold til tre kategorier af naboer: naboer i enkeltbeboelse, naboer i samlet bebyggelse og områder i byzone. Der skal beregnes såkaldt geneafstande i forhold til hver af disse nabokategorier. Ud fra ansøgers oplysninger om dyreart, staldsystem og maksimale staldbelægning beregnes den nødvendige geneafstand. Geneafstandene er et udtryk for, hvor langt der skal være fra anlægget til naboerne, for at lugtgenerne ikke er urimeligt store. Er der andre husdyrbrug, som medfører lugtgener i det samme punkt i byzone, skærpes kravene til geneafstanden i forbindelse med ansøgningen. Den beregnede geneafstand forøges i sådanne situationer hvis der indenfor 300 meter fra byzone o.lign. samt samlet bebyggelse eller 100 meter fra nabobebyggelse findes andre staldanlæg på andre ejendomme, hvor der produceres mere end 75 DE. Der er her ingen andre ejendomme med over 75 DE indenfor 300/100 meter. 18

19 Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse indenfor hver type. Områdetype Byzone/sommerhusområde Samlet bebyggelse Enkelt bolig Lovens krav: minimums afstand (m) Geneafstanden Aktuelle afstande (m) Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Alle stalde indgår i beregningen. Som det ses af tabellen ovenfor, overholder den ansøgte produktion lovens minimumskrav til lugtgeneafstande til de forskellige typer af beboelser i området. Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal anlæg, som er placeret længere væk end 120 % af geneafstanden, ikke indgå i lugtberegningen. Det elektroniske ansøgningssystem bortscreener automatisk sådanne anlæg ved lugtberegning. Nærmeste nabo-beboelser er Bækken 8 og Hjortdalvej 369, som begge ligger ca. 180 m fra de nye staldbygninger / eksisterende produktionsbygninger, de to beboelser ligger hhv. øst og vest for minkfarmen. Minkfarme skal overholde både de beregnede geneafstande og de faste afstandskrav i Pelsdyrbekendtgørelsen. Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav til nabobeboelse er 100 m, dette er overholdt. Vurdering Da gyllebeholderen er med fast overdækning, forventer kommunen kun lugtbidrag fra ejendommens gylletanke ved omrøring og udkørsel samt ved transport af gylle til opbevaring på anden ejendom. Den indsendte ansøgning viser at kravene er opfyldt. Derfor forventer Jammerbugt kommune ikke væsentlige ændringer i lugtgenerne. Lugt fra stalde vil dog altid i en vis udstrækning afhænge af landmandens indsats vedrørende rengøring og staldhygiejne. 19

20 Støj Støjkilder på ejendommen begrænser sig til levering af foder, gyllepumper, og håndtering/fodring af mink. Fodervognen kører dagligt på farmen. Transporter til og fra ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt. Ansøger har ingen indflydelse på hvornår fodret leveres. Støjkilder Type Fodervogn Gyllepumper Driftsperiode 2 x om dagen 2 x ugentligt Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i forbindelse med meddelelse af denne godkendelse. Lys Mink tåler ikke påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke etableres væsentlige lyskilder på farmen. Det vurderes, at driften ikke vil give anledning til væsentlige lys problemer eller gener for omkringboende. Fluer og skadedyr Fluer bekæmpes efter reglerne i Pelsdyrbekendtgørelsen. De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsaligt i at forhindre, at fluerne klækkes i gødning og sand under burene. Rotter bekæmpes ved aftale med et godkendt firma. Vurdering I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. Gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Støv Der er ikke særlig støvende adfærd i forbindelse med driften af ejendommen. Håndtering af halm, foregår internt på farmen. Det vurderes ikke at give væsentlige støvgener for omgivelserne. Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til begrebet godt landmandskab. For at begrænse støvgener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. 20

21 Transport Den interne transport på ejendommen kan ikke genere omboende. Transporterne er jævnt fordelt over hele året, dog med lidt flere i hvalpe- og pelsningssæsonen. Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften af farmen: TRANSPORT TIL OG FRA EJENDOMMEN Antal transporter pr år Nudrift Ansøgt Foder Fyringsolie/brændstof 3 3 Levering af mink til pelsning Afhentning af døde mink 2 2 Gylle Diverse sækkevarer mv. 5 5 Dagrenovation Minkfoder leveres i vækstsæsonen fra sidst i april til midt i november dagligt. I den resterende del af året leveres foderet 3 gange om ugen. Mængden pr. gang afhænger af behov/sæson. Vurdering Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold. For at mindske gener fra transport henstilles det, at transport foregår inden for normal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme uden for disse tidspunkter, men skal søges begrænset. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder transport, således omgivelserne påvirkes mindst muligt. Antallet af transporter til og fra ejendommen vil efter kommunens opfattelse ikke indebære væsentlige gener om omkringboende. Forurening Spildevand Spildevand fra vaskepladser ledes til gyllebeholder. Regnvand ledes til faskine. Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maskiner og inventar. Ifølge pelsdyrbekendtgørelsen skal vask af foderrekvisitter ske på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det håndteres sammen med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løsning. Husdyrgødning og foder Det er planen, at der skal anvendes vådfoder fra Hvalpsund Fodercentralen. Foderplanen varierer hen over året som følge af minkens produktionscyklus. Det fremgår af 21

22 foderleverandørens produktionsplan, at der planlægges et proteinindhold på max. 31% af omsættelig energi i uge Det er den periode, der er fokus på i Pelsdyrbekendtgørelsens vejledning. Der tages løbende analyser af foderets næringsstofindhold og fodercentralen er tilknyttet den frivillige foderkontrol gennem Dansk Pelsdyrfoder. Fodercentralen udarbejder sine foderplaner på basis af forskning inden for området og med konsulentbistand fra pelsdyrrådgivningen ved Kopenhagen Fur. Kvælstofudnyttelsen hos mink er generelt meget lav. Dette skyldes primært at den traditionelle fodersammensætning (med høj grad af affaldsprodukter fra fisker- og slagteindustrien) giver anledning til et højt proteinindhold. På minkfarme i Danmark anvendes fasefodring, idet foderets indhold af næringsstoffer tilpasses dyrenes produktionscyklus hen over året. På farmen vil der blive anvendt individuel fodring, der tager hensyn til dyrenes individuelle behov og sikrer, at der ikke sker overforbrug af foder. Endvidere muliggør det udvælgelse af fodereffektive dyr til fortsat avl. Redegørelse for anvendelse af BAT Ifølge BREFdokumentet (2003) er det - med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse - BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/ disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover nævnes det, at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fosforudskillelse BAT at anvende fasefodring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. BREF-dokumentet forholder sig imidlertid ikke til minkproduktion og de specielle forudsætninger der gælder for denne produktionstype, men til svine- og fjerkræproduktion. Anbefalingerne i BREF-dokumentet kan derfor ikke overføres direkte til minkproduktion. På farmen vil der blive fodret med et foder med lavt proteinindhold, hvilket er med til at minimere ammoniakfordampningen. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Affald og miljøfarlige stoffer Affald skal håndteres i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Døde dyr Selvdøde dyr i løbet af året opbevares i fryser til senere pelsning eller i lukket container til senere afhentning til destruktionen. Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler om døde dyr i bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni Risici, uheld og beredskabsplan Spild af kemikalier og udslip af gylle 22

23 Minimering af risiko, gene og forurening ved uheld Ved pumpning af gylle er der altid overvågning. Der henvises i øvrigt til afsnit om management og egenkontrol, samt bedriftens beredskabsplan. Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Det er BAT, at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktionen kan minimeres. Ammoniak tab generelt Natur- og Miljøklagenævnet har i en principiel afgørelse af 30. oktober 2012 fastlagt BATniveauet for minkfarme omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11. Nævnets afgørelse fastslår, at der ved vurderingen af, om en ansøgning om godkendelse efter husdyrbrugslovens 11 og 12 overholder kravet om anvendelse af BAT til begrænsning af ammoniakemission fra minkproduktion, skal fastsættes emissionsgrænseværdier for nye og eksisterende dele af anlægget. Summen af disse emissionsgrænser udgør emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg, som skal overholdes. Under overholdelse af den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget kan ansøger selv bestemme, hvilke konkrete ammoniakreducerende virkemidler, der skal anvendes til opfyldelse af grænseværdien, og hvor på anlægget virkemidlerne skal anvendes. Ifølge nævnets afgørelse anses følgende for BAT for nye minkhaller: Rendebredde på 36 cm Daglig tømning af render Foder med proteinindhold på gns. højst 31 % af OE i uge Halm ad libitum Ved vurderingen af hvilken emissionsgrænse, der må anses for opnåelig ved anvendelse af BAT for eksisterende minkhaller, skal beregnes en konkret emissionsgrænseværdi. De virkemidler, der indgår i beregningen, er den faktiske bredde på gødningsrenderne (dog højst 36 cm) og: Daglig tømning af render Foder med proteinindhold på gns. højst 31 % af OE i uge Halm ad libitum I foråret 2013 er der gennemført 2 VERA-tests af ammoniakreduktionseffekten ved hyppig udmugning hos mink. VERA testen har dokumenteret effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning. Effekten er betydelig større end tidligere antaget. Der er fundet en reduktionseffekt på 30,6 % ved 2 gange ugentlig udmugning og 25,9 % ved daglig udmugning. Den faglige forklaring på at effekten er større ved 2 ugentlige udmugninger er dels, at hyppig udmugning giver større tab fra siderne, og dels at omdannelsen af urea til ammonium (og dermed også ammoniak) via urease i praksis tager længere tid end antaget. Et supplerende studie viser, at kun en lille del af urea blev omdannet og medførte ammoniakemission de første 3 dage efter udskillelse. Der er endnu ikke truffet beslutning om den præcise effektangivelse af hyppig udmugning, 23

24 f.eks. om effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning skal vurderes ens. Som en midlertidig løsning, sættes effekten af hyppig udmugning til 27 % på miljøstyrelsens teknologiliste for både daglig og 2 gange ugentlig udmugning. I denne sag har ansøger valgt følgende tiltag for at overholde BAT kravet: 37,5 og 40 cm brede gødningsrender tømning af render to gange om ugen foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge halm ad libitum fast overdækning af gyllebeholder. Den samlede emission fra anlægget er ifølge ansøgningen på 5.432,26 kg N/år. Kommunens samlet vurdering af BAT BAT niveauet er overholdt som følge af, at ansøger overholder ovenstående tiltag. Jammerbugt Kommune finder hermed, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at indføre miljø- og ressourcestyring på bedriften. Ammoniakpåvirkning af natur Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter: 1) et krav om begrænsning af ammoniakfordampningen, som gælder for alle husdyrbrug, der skal godkendes efter 11 eller 12, uanset deres lokalisering (det generelle ammoniakreduktionskrav). 2) et krav om maksimal totaldeposition eller merdeposition af ammoniak på de ammoniakfølsomme naturområder. Beregningen af merdepositionen foretages ud fra beregninger af emissionen i nudrift og ansøgt drift, og ud fra samme normtal som det generelle ammoniakreduktionskrav. Dog beregnes nudrift ud fra tidligere projekttilpasninger i forbindelse med VVM screeninger eller af tidligere miljøgodkendelser, der er udnyttet (hvis sådanne foreligger) Det skal bemærkes, at merdepositionen skal beregnes ud fra alle etableringer, udvidelser eller ændringer foretaget siden 1. januar 2007, dog højest en 8-årig periode. Ammoniakfordampning fra stald og lager Der er ansøgt om udvidelse af en minkfarm fra 2500 årstæver til 6000 årstæver svarende til en udvidelse fra 86,21 DE til 206,90 DE. I 2009 er der givet tilladelse til en udvidelse på farmen fra 1435 til 2500 årstæver. Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktabet fra stalde og gylletanke stiger fra til 5432 kg N/år svarende til en meremission på kg N/år. Den indsendte ansøgning viser den samlede miljøpåvirkning af de 2 udvidelser. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager 24

25 Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning af natur Ifølge Husdyrgodkendelsesloven med tilhørende bekendtgørelser er den ammoniakfølsomme natur opdelt i tre kategorier: Kategori 1: Ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000). Kategori 2: Højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000). Kategori 3: Heder, moser og overdrev som ikke er omfattet af kategori 1 og 2, samt ammoniakfølsomme skove. Der er via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition til følgende 8 naturarealer. Punkternes beliggenhed fremgår af bilag 3. Naturareal 1: Et overdrev ca. 100 m vest for ejendommen Naturareal 2: En mose ca. 320 m sydøst for ejendommen Naturareal 3: En hede ca. 480 m nord for ejendommen Naturareal 4: En hede ca. 500 m vest for ejendommen Naturareal 5: En hede ca. 450 m nordvest for ejendommen Naturareal 6: Et overdrev ca. 570 m nord for ejendommen Naturareal 7: Natura 2000 skov ca m nordvest for ejendommen Naturareal 8: Natura 2000 skov ca m nord for ejendommen Total- og merdeposition af ammoniak til naturpunkterne fremgår af nedenstående skema. Naturareal Deposition naturarealer Baggrundsbelastning Jammerbugt 11 Ejendommens bidrag Ejendommens bidrag Merdeposition Total deposition (nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) nr. jf. kortbilag kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år 1 (kategori 3) 14,36 1,7 4,2 2,5 18,56 2 (kategori 3) 14,36 0,2 0,5 0,3 14,86 3 (kategori 3) 14,36 0,2 0,5 0,3 14,86 4 (kategori 2) 14,66 0,2 0,4 0,2 15,06 5 (kategori 3) 14,36 0,2 0,4 0,2 14,76 6 (kategori 2) 14,36 0,2 0,3 0,1 14,66 7 (kategori 1) 14,32 0,1 0,1 0 14,42 8 (kategori 1) 14,36 0,1 0,1 0 14,46 Beregnet vha. ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk. Baggrundsbelastning for Jammerbugt Kommune; kilde: Atmosfærisk deposition 2012, NOVANA, Videnskabelig rapport fra DCE nr. 73 (2013). Kategori 1: 25

26 Her er der krav om maksimum totaldeposition på 0,7 kg N/ha pr. år, 0,4 kg N/ha pr. år eller 0,2 kg N/ha pr. år. Kravet bestemmes ud fra kumulationsmodellen. Nærmeste Natura 2000 arealer ligger ca. 1,4 km fra ejendommen. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 21, Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien, der ligger ca. 1,4 km mod nordvest. Udpegningsgrundlaget for de to kategori 1 natur (punkt 7 og 8) er hhv ege-blandskov og 9190 stilkege-krat. Med henvisning til den store afstand, og beregningerne foretaget i husdyrgodkendelse.dk, se ovenstående tabel vurderes det at bedriftens andel af den luftbårne ammoniakbelastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal og en eventuel øget ammoniak-emmision fra ejendommen som følge af projektet medfører ikke nogen beregningsmæssig øget ammoniak-deposition. I forhold til de fastsatte grænser i kumulationsmodellen er der ingen andre husdyrbrug. Kategori 2: Her er der krav om maksimum totaldeposition på 1 kg N/ha pr. år. Nærmeste areal med kategori 2 natur (punkt 4 og 6) ligger hhv. 500 m vest for farmen og 570 m nord for farmen, NH 3 -deposition fremgår af ovenstående tabel. Arealet er omfattet af 7. Eftersom totaldepositionen på hhv. 0,4 og 0,3 kg N/ha/år ikke overstiger husdyrlovens krav om maksimal deposition, vurderer kommunen imidlertid at totaldepositionen på disse arealer ikke kan give anledning til fastsættelse af skærpede miljøkrav. Kategori 3: Hvis der er en merdeposition under 1 kg N/ha pr. år skal der ikke stilles krav. Ved en merdeposition over 1 kg N/ha pr. år skal der foretages en konkret vurdering. I ovenstående tabel er der beregnet NH 3 -deposition til 4 arealer med kategori 3 natur. I naturpunkt 1 er merdeposition over 1 kg N/ha pr. år. Ifølge Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 skal der foretages en konkret vurdering ud fra følgende 4 punkter: 1) Det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser. 2) Om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats. 3) Det aktuelle naturområdes naturkvalitet. 4) Kvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes. Ad 1) Det aktuelle overdrev ligger ikke i et område der ifølge kommunens helhedsplan er udpeget som særlige værdifulde naturområder, rekreative områder. 26

27 Det aktuelle overdrev ligger i et område der ifølge kommunens helhedsplan er udpeget som kulturmiljø. Udpegningsgrundlaget er mange velholdte gravhøje i området, Lerup kirke samt landsbymiljø ved Telling. Det er kommunens vurdering at ammoniakdepositionen på overdrevet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget. Ad 2) Det aktuelle overdrev er ikke omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats. Ad 3) Overdrevet vurderes at være i moderat til ringe naturtilstand, se nedenstående afsnit om naturareal 1. Ad 4) Ved en vurdering ud fra luftfoto er der ikke intensivt dyrkede marker omkring arealet. Naturareal 1: Arealet er et surt overdrev bestående af 2 delområder på i alt 0,6 ha. Umiddelbart nord for ligger et andet mindre overdrev på ca. 0,96 ha. Overdrevene har været besigtiget den. 28. februar 2013 og igen den 28. oktober Overdrevene lå i forbindelse med eng og sø og indeholdt flere stjernearter for overdrev som blåhat, djævelsbid, kamgræs, liden klokke, sand-star, almindelig kællingetand og kær-tidsel og andre karakteristiske overdrevsarter som tjørn og almindelig kongepen. Overdrevene var stedvist domineret af hundegræs eller rajgræs. Overdrevene var i moderat til ringe naturtilstand primært på grund af næringspåvirkning Overdrevene var kun enkelte steder meget stejle og havde ikke store fritliggende sten eller fæstier. Størstedelen af vegetationen var op til 15 cm høj. Altså var strukturen ikke særlig god. Overdrevene blev afgræsset af heste. Sure overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 18,56 kg N/ha/år bliver den øverste tålegrænse ikke overskredet. Kommunen vurderer at da den øvre tålegrænse for overdrevene ikke er overskredet kan merdepositionen ikke give anledning til fastsættelse af skærpede miljøkrav. Følgende naturarealer kræver ikke specifik vurdering i hht. husdyrloven: Naturareal 2: Arealet er ca. 0,5 ha mose. Arealet er meget tilgroet af vedplanter, primært pil. Kalkrige moser har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 15,32 kg N/ha/år bliver tålegrænsen ikke overskredet. Eftersom totaldepositionen på 0,5 kg N/ha/år ikke overstiger husdyrlovens krav om maksimal belastning, vurderer kommunen imidlertid at totaldepositionen på areal nr. 2 ikke kan give anledning til fastsættelse af skærpede miljøkrav. 27

28 Naturareal 3: Tør hede har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 14,86kg N/ha/år bliver den øverste tålegrænse ikke overskredet. Eftersom totaldepositionen på 0,5 kg N/ha/år ikke overstiger husdyrlovens krav om maksimal belastning, vurderer kommunen imidlertid at totaldepositionen på areal nr. 3 ikke kan give anledning til fastsættelse af skærpede miljøkrav. Engen umiddelbart syd for ejendommen er der ikke beregnet deposition til, da enge ikke er defineret som værende ammoniakfølsomme i husdyrlovens forstand og er derfor ikke omfattet af kategori 1, 2 eller 3 natur. Bilag IV arter, Fredet arter eller rødlistede arter Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen kan være Odder Markfirben Spidssnudet frø Stor vandsalamander Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med udvidelsen, der kan være til skade for bilag IV-arterne. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på den nationale rødliste som sårbare eller truet på eller umiddelbart op til det ansøgte husdyrbrug. Vurdering Ejendommens merdepositionen overstiger husdyrlovens krav om maksimal merbelastning på naturarealerne ved naturpunkt 1. Men totaldepositionen overskrider ikke den øvre tålegrænse for sure overdrev, hvorfor kommunen konkluderer, at forholdet ikke giver anledning til fastsættelse af skærpede miljøkrav. Eftersom ejendommens merdepositionen og/eller totaldeposition ikke overstiger husdyrlovens krav om maksimal merbelastning på de øvrige naturarealer og/eller totaldeposition på kategori 1, 2 eller 3 natur giver forholdet ikke anledning til fastsættelse af skærpede miljøkrav. På baggrund heraf vurderer kommunen, at ændringen i ammoniak-emission fra ejendommen som følge af projektet ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på 28

29 nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. 29

30 Bilag 1: Lokalisering 30

31 Bilag 2: Situationsplan/Anlægstegning (ikke målfast) 31

32 Bilag 3: Ammoniak fra anlæg og natur 32