Find vej ud i naturen året rundt. Inspirationshæfte med oplevelser og aktiviteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Find vej ud i naturen året rundt. Inspirationshæfte med oplevelser og aktiviteter"

Transkript

1 Find vej ud i naturen året rundt Inspirationshæfte med oplevelser og aktiviteter

2 2 Indhold Find vej ud i naturen året rundt 3 Mere natur i de små børns hverdag 4 God praksis i naturen 6 Januar-februar 8 Marts-april 10 Maj-juni 12 Juli-august 14 September-oktober 16 November-december 18 Inspiration fra: Grønne Spirers dagplejere Børns Brug af Naturen. DN Tema. 1. årgang, nr. 2. Danmarks Naturfredningsforening, God Praksis. Niels Ejbye-Ernst Kolofon 1. udgave 1. oplag Udgivet i 2014 af Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening til Naturens Dag I samarbejde med Grønne Spirer. Udgivet med støtte fra Nordea-fonden. Forfatter: Ida Kryger og Jeanne Malene Kofoed-Jensen Tegnere: Bryan d Emil Johannsen og Eva Wulff Fotos: Astrid Bjørg Mortensen, Henriette Godvin, Ditte Valente, Marianne Hjortborg Kristiansen, Pernille Lindblom, Dorte Møller, Andreas Hedetoft, ColourBox, Martin Rivero, Ida Kryger, Christina Kaaber-Bühler Friluftsrådet Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel

3 Find vej ud i naturen året rundt 3 Find vej ud i naturen året rundt Det er midt i maj. Solen skinner, fuglene synger og træerne står med nye, lysegrønne blade. Børnene er mødt ind, og selvfølgeligt skal I ud på tur. I kan slet ikke lade være. Det er ren nydelse for alle sanser. Der er masser af ting at se på og undersøge, og I behøver ikke at gøre jer overvejelser om regnbyger, flyverdragter eller mangel på gode aktiviteter. Naturen har sørget for det hele, de gode oplevelser står i kø. Men sådan er det ikke altid. I november er udfordringerne lidt større. Selvom lysten er der, og tøjet er i orden, kan de voksne være usikre på, om de kan give børnene en god, inspirerende naturoplevelse på en regnvåd efterårsdag. Hvilke historier kan naturen fortælle nu? Hvordan bruger vi bedst rammerne derude? Hvad skal vi lave derude? Med dette hæfte ønsker vi at gøre hver dag til naturens dag. Vi vil sikre, at de mindste børns voksne ser naturen som et attraktivt alternativ til indelivet året rundt. Pædagoger og dagplejere skal føle lyst til og tryghed ved at bruge naturen, uanset hvilket humør den er i. Børn og voksne skal med nysgerrighed erobre strand, mark og park på andre tider end de mest oplagte, så at naturen bliver et nærliggende og naturligt værested for børnene, som de også senere ønsker at vende tilbage til. Hvornår er det nu, at vi skal ud og finde? Børnene spørger stadig, hvornår stuen igen skal afsted på haletudsetur. Selvom der er gået lang tid, siden de små tudser blev sat ud som babyfrøer, og akvariet blev stillet væk. De voksne husker også forløbet som et sjovt og lærerigt projekt, og man er enige om at gentage successen. Men hvornår er det nu lige, man kan fiske de store klatter af æg i søen? Eller samle hyldeblomster til saft? Eller tage af sted på brombærtur? Brug denne bog som en naturkalender, når I skal planlægge aktiviteter, der er årstidsbestemte. Ofte bliver man overrasket og må haste med en nødplan. Det er ærgerligt, for en god naturoplevelse bliver tit bedre af at blive forberedt og indgå som et tema i et længere forløb. Husk blot at naturen ikke lader sig forudsige fuldstændigt, man undgår ikke en vis grad af spontanitet og fleksibilitet i planlægningen. Sådan bruger I bogen På de følgende sider kan I læse lidt om, hvorfor og hvordan I kan bruge naturen mere i jeres hverdag med børnene. De sidste 12 sider indeholder naturaktiviteter for 0-6 årige fordelt på måneder. Brug disse sider som en naturkalender, hvor I kan lade jer inspirere til gode oplevelser og lærerige aktiviteter i naturen året rundt.

4 4 Mere natur i de små børns hverdag Mere natur i de små børns hverdag For hver generation bliver samhørigheden med naturen mindre. Det er der flere grunde til. En af dem er de mange andre aktivitetstilbud børn har i dag. For få år siden legede man røver og soldater i det fri, nu gør man det foran skærmen. I USA taler man om Nature Deficit Disorder. Bekymringen er, om man vil få en generation, som ikke har nogen erindring om barndomsoplevelser i naturen overhovedet. Så galt går det næppe, men det er fakta, at danske børn i dag opholder sig halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde (Danmarks Naturfredningsforening, 2009). Børnebefolkningen er altså rykket indenfor, og det har naturligvis nogle konsekvenser. Mindre fysisk aktivitet, mindre kendskab til naturen og fravær af de lege og aktiviteter, som kun naturen kan tilbyde. I dagtilbuddene er der gode muligheder for at rette op på denne skævvridning. Det er her børnene opholder sig i de fleste lyse timer, og her er god tid og gode rammer samt professionelle voksne, der kan tilbyde gode, veltilrettelagte udeoplevelser. De vigtige voksne Lektor Niels Ejbye-Ernst har for nyligt undersøgt, hvad det betyder for børn i 10 års alderen, at de tilbragte mange timer i naturen som små. I undersøgelsen sammenligner man børn fra hhv. skovbørnehaver og almindelige børnehaver og spørger bl.a. indtil børnenes naturviden og miljøbevidsthed. Konklusionen er, at mange timers udeliv i sig selv ikke er nok til at give børnene kendskab til naturen. Ligeså betydningsfuldt er den måde, hvorpå de voksne formidler naturen for børnene.

5 Mere natur i de små børns hverdag 5 Find din hjemmebane i naturen Børn lærer hvad der er farligt, ubehageligt, sjovt eller dejligt ved at iagttage de nære voksnes reaktioner. Hvis de voksne i bund og grund synes det er koldt, kedeligt og måske endda lidt for beskidt og ulækkert at komme ud i naturen, så påvirker det naturligvis børnenes indstilling. I nogle institutioner vælger man derfor at fordele opgaverne imellem sig og ansætte egentlige legepladspædagoger. En anden og bedre løsning kunne være, at den enkelte voksne opfordres til at finde sin egen hjemmebane i naturen. Hvem siger, at man skal elske at klatre i træer og håndtere edderkopper for at være en god udepædagog? Man kan sagtens bringe sine kreative evner eller sit fortællertalent med sig udenfor. Som et eksempel kan nævnes en kvindelig pædagog i en naturbørnehave, der fik lov til at indkøbe en lille musikafspiller og massageolie for at benytte den ugentlige stranddag til at lave afslapningsøvelser og mindfulness i sandet sammen med børnene. Naturen og sundheden Man kan altså sætte spørgsmålstegn ved, om ophold i naturen altid øger børnenes viden og miljøbevidsthed. Hvad man derimod ikke er i tvivl om er, at naturen i sig selv er løftestang for børnenes sundhed. Det er påvist, at både børns fysiske og mentale sundhed styrkes i naturen. Så lad os lige citere den gamle artikel fra Patrich Grahn engang til da den igen og igen er blevet underbygget af andre undersøgelser: Børn der opholder sig ude i et naturrigt miljø, har en bedre koncentrationsevne, en bedre motorik, er mindre syge og har en mere udviklet leg. (Grahn, 2000)

6 6 God praksis i naturen sådan sætter I perspektiv på udelivet med børnene God praksis i naturen sådan sætter I perspektiv på udelivet med børnene I sin bog, God Praksis, fra 2014 giver Niels Ejbye-Ernst forskellige eksempler på, hvad der er god praksis i arbejdet med børn og natur. De følgende sider bygger på hans bog, og den viden hans undersøgelse har givet os om de voksnes rolle. Hvordan formidles natur og gode naturoplevelser til børn, når målet er at støtte børnene i nysgerrigt at undersøge omgivelserne og tilegne sig viden? Hvorfor er pædagogisk arbejde i naturen vigtigt? Hvorfor skal voksne i dagtilbud overhovedet benytte naturen i den pædagogiske praksis? Hvad er det, man kan opnå? Af de mange forskningsresultater, Ejbye-Ernst referer til, skal her angives nogle enkelte: 1. Fysisk sundhed. Pædagogisk arbejde i naturen har betydning for børns styrke, smidighed, koordination og udholdenhed og har positiv effekt i forhold til allergi og sygedage. 2. Naturen er et godt rum i træning af opmærksomhed, selvstændighed og fantasi. 3. Naturen udvikler legen. Naturen er et stressreducerende rum, hvor børn leger lange og koncentrerede lege. Børn leger på andre måder i naturen, og fx piger og drenge leger oftere sammen i naturområder end hjemme i institutionen. 4. Naturen giver gode muligheder for risikofyldte lege, som er en naturlig del af udviklingen, og som understøtter lystfuld bevægelse og evnen til at risikovurdere, så uheld og fobier på sigt kan forhindres. Hele bogen kan findes på

7 God praksis i naturen sådan sætter I perspektiv på udelivet med børnene 7 Hvorfor skal de voksne lære sig god naturpædagogisk praksis? For at udnytte det enorme potentiale naturen har i forhold til børnenes udvikling, er det vigtigt at de voksne er bevidste om deres rolle. Holdningen har længe været, at naturen formidler sig selv, og at alle fordelene ved udelivet uden videre kommer børnene til gode, når blot man bringer børnene derud! Men sådan er det ikke. De voksnes holdning og reaktion på børnenes spørgsmål og initiativer har stor betydning for, hvad børnene opnår ved at være ude. Skal små børn lære noget om naturen? Pædagoger og andre naturformidlere spørger ofte sig selv, om det er vigtigt at børn lærer fx navnene på de forskellige fugle, der besøger foderbrættet, eller om vi skal nøjes med at glædes over synet af fuglene? Det er ikke meningen, at små børn skal overhøres i korrekt viden, men bogen konkluderer, at børn skal støttes i at lære, så at de ser sig selv som deltagere både i børnehaven men også senere i skolen. De voksne kan hjælpe børnene til at få øje på detaljer, eksperimentere og blive nysgerrige på naturen, bruge kroppen og udvikle et rigt sprog. Fx skal børnenes følelser og nysgerrighed gerne spejles hos den voksne. Tilgår de voksne børnenes oplevelser med opmærksomhed og interesse? Bliver børnenes undren reflekteret hos de voksne og udnyttet, så at børnene bl.a. trænes i rettet opmærksomhed? Måden naturen italesættes på Passende forstyrrelser Børn tager udgangspunkt i sig selv og tror, at myreren har en mor og en far, at dansende traner leger sammen, at fuglene synger, fordi de er særligt glade, eller at den store haletudse er mor til den lille haletudse. Hen ad vejen skal børn udfordres på deres forestillinger, og få del i det vi ved om naturen omkring os. Niels Ejbye-Ernst taler om passende forstyrrelser. Det betyder, at de voksne anerkender barnets forestillinger og måde at se verden på, men også udfordrer barnets tankegang i passende grad, når barnet kan kapere det. De samtaler og spørgsmål der opstår, når børn opdager dyr eller planter, er vigtige. Hvordan italesætter de voksne små og store naturfænomener? Den måde børnene iagttager naturen og naturfænomener afhænger af de begreber, pædagogerne tilbyder i samværet med børnene. At bruge sproget og få begreber på verden påvirker nysgerrigheden og lysten til, at udvide og udvikle sin egen begrebsverden og viden. PÅ TUR TIL FJORDEN En pædagog er på tur til fjorden med en gruppe børn. Turen har et særligt sigte, som den voksne formår at fastholde, samtidig med, at han forfølger den store interesse, som en stor mængde krabber pludseligt skaber. Den voksne er god til at håndtere krabberne og sætte begreber på det, som børnene finder og spørger ind til, uden at han virker belærende eller holder foredrag. Børnene er opmærksomme på, at muslinger er forskellige, og de kan huske navnene på en del af muslingerne, bl.a. fordi den voksne i sin formidling taler til børnenes fantasi: Han tager et par tøffelsnegle på fingrene og går med dem, som om det var tøfler.

8 8 Ud i naturen året rundt Ud i naturen året rundt Januar og februar Vintermånederne giver masser af muligheder for at møde de mere ekstreme sider af naturen. Der er det frosne landskab, hvor jorden føles hårdt at gå på, og man kan prikke hul i vandpytternes islag. Der er kulden, der bider i kinderne, og så er der selvfølgeligt de skønne dage med masser af sne, hvor man kan kælke og bygge huler. Andre dage er der først og fremmest mudder, blæst og mørk himmel. Men solen er vendt, så husk at se godt efter, der er allerede masse af forårstegn i naturen. Is-kunst Det skal være frostvejr, eller også kan I bruge en fryser. Find nogle gamle underskåle, foliebakker, petriskåle eller sandforme fra sandkassen. Læg et blad, lidt mos og andre flade naturting ned i skålen, sammen med en lykke af snor der stikker ud over kanten. Fyld vand i så det lige præcis dækker naturtingene. Max 1 cm, ellers kan det tage lang tid før det fryser. Når vandet er frosset, kan iscirklerne hænges op på træer og buske som små isdekorationer ude i haven. Fuglekasser Lav fuglekasser så I kan byde fuglene velkommen hjem, når det bliver forår. Man laver kasserne af en træplanke og nogle søm. Se målene på tegningen. Hullet til fuglene skal passe i størrelsen til de fugle, man gerne vil have boende. Mejserne vil gerne have et hul på 2,8cm, musvitterne 3,2cm og gråspurvene 3,5cm. Lad eventuelt børnene male kasserne, før I finder et godt sted i læ for vind og sol og sætter dem op.

9 Ud i naturen året rundt 9 Spor safari Benyt jer af sne og mudder, og tag af sted for at finde spor. Det kan være egentlige spor efter fødder, hvem har gået her? Men det kan også være gnav i træer og kogler eller måske dyrelort, hår eller fjer. Spor rejser mange spørgsmål, for de fortæller aldrig hele historien: Hvem var her? Hvad lavede dyret? Hvor var det på vej hen, og kan vi følge sporet? Hvad har dyret mon spist, kan vi finde fx frø i ekskrementerne? Hvis I ikke finder nogle spor, kan I selv lave nogen. Lav en sporjagt, hvor børnene forsøger at følge det spor, som en voksen har sat. Sjov med sne Snak om hvad sne er. Hvordan smager sne? Hvordan føles sne? Tag en lup med ud og se på iskrystaller. Både når de er nyfaldne, men også de, der har ligget i nogle dage. Byg nogle anderledes snemænd: Han kan ligge ned, eller I kan lave krokodiller, katte og drager. Måske et kæmpe skib, som I alle sammen kan være i? Lav snelamper. Rul 11 snebolde. Sæt et lille fyrfadslys på jorden, uden at det drukner i sneen. Sæt 6 snebolde i en rundkreds rundt om lyset, sæt 4 oven på, og en øverst. Tænd lyset og se den lille snelampe lyse i mørket. Lav tryk i sneen med kroppen. Det kan være sneengle, men også andre dyr og figurer man kan lave ved at trykke kroppen ned i sneen. Flere børn kan også arbejde sammen om at få trykt et dyr eller en figur. Se om I kan lave en hest, en rund cirkel eller et 2 tal. Chip og Chap Denne leg kan give varme og røde kinder på en kold vinter dag. Gå sammen parvis. I er nu vævre, akrobatiske egern. Det ene hedder Chip, og det andet hedder Chap. Der opereres med tre kommandoer: under, over og udenom. Et barn eller en voksen udvælges til at styre legen og råber eksempelvis: Chap under. Straks skal Chip danne en bro, så Chap kan komme under. Ved Chap over skal Chip sætte sig ned, så Chap kan hoppe over Chip. Ved Chap udenom løber Chap en omgang rundt om Chip. Fastelavnsris Vi holder fastelavn i februar, og det er sjovt at pynte fastelavnsriset med ting fundet i naturen. På en tur i skoven lader I børnene finde grene, der egner sig som fastelavnsris. Birkegrene tæt på løvskud får små grønne blade, hvis de sættes i vand. I kan pynte med kogler, bog, agern og blade. De kan males i flotte farver eller drysses med lidt glimmer, og sættes fast på fastelavnsriset med sy tråd.

10 10 Ud i naturen året rundt Marts og april I de tidlige forårsmåneder begynder alting at spire og springe ud. Dyrene bliver aktive og begynder at gøre krav på territorier, kæmpe om hunnerne og parre sig. Fugle vender hjem og begynder at synge om morgenen. Først svagt, senere kraftigt. Lyset vender tilbage, og det er ikke længere mørkt det meste af dagen. De hektiske forårsmåneder giver mulighed for en masse naturoplevelser, men skynd jer det går stærkt lige nu! Plant et træ Om foråret kan I finde de nye små træspirer af fx eg, bøg og kastanje. Tag på tur og se om I kan finde kastanje, bog eller agern i skovbunden, og plant det i en potte. Se træet vokse fra en spire op til et lille træ. Det kræver tålmodighed og måske flere forsøg. Træet kan plantes ud på legepladsen når det er blevet stort nok til at klare sig. Snak om træernes livcyklus henover året, og hvad vi bruger træ til. Gå på jagt i institutionen og find ting lavet af træ. Se blomsterne drikke vand Pluk anemoner eller vintergækker. Stil dem i vand med frugtfarve i og se den hvide blomst skifte farve i løbet af dagen. De farvede vintergækker kan bruges i et anderledes gækkebrev. Påske i naturen Tag ud i naturen og lad børnene lave pyntede reder af græs eller strå. En voksen kan i smug koge æg og pynte dem med et glansbillede. Alternativt kan man købe chokoladeæg. Dagen efter lægger de voksne et æg i hver rede. Hvert barn skal nu finde sin rede igen og smage påskeharens æg.

11 Ud i naturen året rundt 11 Æggestafet Æggestafet til påske er en sjov tradition. I skal bruge hårdkogte æg og spiseskeer. Gå ud et sted i naturen, hvor der er rimeligt åbent og lav to løbebaner. Del børnene i hold og stil dem på rækker nogle meter fra hinanden. Hvert barn får en spiseske. De to første får hver et æg lagt i skeen. Når en voksen giver signal, går de forreste børn alt hvad de kan hen til enden af løbebanen og tilbage igen. Hvis barnet taber ægget, starter det forfra. Den første giver ægget videre til den næste. Det hold, der bliver først færdig har vundet. Fuglestemmer Tag ud på tur en morgen og lyt til fuglenes sang. Det tidlige forår er et godt tidspunkt at se på fugle på, fordi træerne endnu ikke har fået blade, så de kan gemme sig. Hvad er det for nogle fugle, I kan høre? Prøv om I kan finde en særlig melodi i fuglenes sang og måske genkende nogle fugle alene på deres stemmer. Haletudser Sidst i marts og i april kan I finde frøog tudseæg i vandhuller og søer. ved at puste i det med sugerør, eller I kan skifte halvdelen af vandet. Haletudserne kan I fodre med en smule fiskefoder. Når haletudserne får ben, skal de have mulighed for at komme på land, så husk at lægge sten eller flydende pinde i akvariet. De voksne frøer skal fragtes tilbage til deres vandhul. Hurtigere, højere, længere Vi har mange forskellige dyr i Danmark, og mange af dem er rigtigt gode til at springe langt, hoppe højt og løbe hurtigt. Hop højt som et rådyr. Spænd en elastik ud mellem to træer, og se, om I kan hoppe lige så højt som dyrene. Et rådyr kan hoppe cirka 1,4-1,7 meter, en ræv 75 centimeter, et egern 60 centimeter, og en hare 50 centimeter. Spring langt som et egern. I kan også tegne en streg i jorden og se, om I kan springe lige så langt som dyrene. Et egern kan springe cirka 4 meter, en ræv 3 meter, en hare 2 meter, en mår 1,5 meter, en frø 1,5 meter og en tudse 20 centimeter. Løb hurtig som en hare. Afmærk en bane på 50 eller 100m alt efter hvor store børnene er. En hare kan løbe 100m på 4,5sekunder, et rådyr bruger 7 sekunder og et egern 16,5 sekunder. En løbebille bruger 2 minutter. I kan tage en snes æg eller tudser med hjem og følge deres udvikling. Brug et akvarium eller et stort glas, som I fylder med rent vand fra hanen og noget af søvandet. Undgå mudder og planterester i akvariet, men placer gerne lidt sten i bunden. Hver dag skal vandet iltes, og haletudserne skal have foder. Børnene kan selv ilte vandet

12 12 Ud i naturen året rundt Maj og juni I maj og juni er det umuligt at blive inden døre. Solen skinner og alt er grønt. Det er den tid, vi har længdes efter, og naturen byder på uendelige muligheder. Undersøg de farvestrålende blomster, indfang de travle insekter, plant i højbedene og leg mellem de ny udsprungne træer. I den tidlige sommer er det særligt interessant at begynde at spise af naturen. De små nye skud smager bedst, og det er sjovt at plukke til sin egen saft eller te og på den måde lære om de vilde planter. Besøg et bøgetræ Find bøgetræer der lige er sprunget ud og smag på de helt nye bøgeblade. Kig godt på de nye bøgeblade, der er foldede og har hår på. Når bøgetræerne først springer ud, skygger de næsten for hele skovbunden. Derfor vokser der næsten ikke nogen planter i en bøgeskov. Find gamle brune bøgeblade i skovbunden. Hvor forsvinder de mon hen? Hvem spiser bladene? Myretuen Nu vågner myrerne op, og på en solrig dag kan I rigtigt se de små travle dyr arbejde. Der er masser af myrer i skovbunden, og måske er I heldige at finde en rigtig myretue. Følg en myre i skovbunden og se hvad den har så travlt med. Bærer den på noget? Hvor meget kan den løfte? Besøg en myretue i regnvejr og i solskinsvejr og snak om forskellen. Hvor er myrerne, når der er koldt? Hvad spiser de og hvordan mon deres unger ser ud. I kan selv lege myrer. De mindste børn synes det er sjovt at bære pinde til den fælles myretue. Blomsterne Mange børn er optagede af blomster og kan slet ikke lade være at plukke. Benyt børnenes interesse til at give dem viden om de forskellige blomster. Hyldeblomstsaft Nu blomstrer hylden. Den er let at kende, og det er nemt et lave saft af de hvide blomster. I skal bruge: ca. 20 blomsterklaser, 2 citroner i tynde skiver, 1 l vand, 1 kg lys farin, 20 g citronsyre, 1 tsk. Natron Hyldeblomstklaserne samt de skivede citroner lægges lagvis i en gryde. Vandet bringes i kog, og heri opløses farin. Sukkervandet afkøles, og citronsyren opløses heri. Sukkervandet hældes over hyldeblomsterne, og det hele trækker i ca. tre døgn. Mens blomsterne ligger i lagen, må der røres af og til for at få blomsternes smag over i lagen. Derefter sies citron og blomsterklaser fra, og 1 teske natron opløst i lidt koldt vand tilsættes. Saften fortyndes efter behov. Hyldekærester Pluk 10 blomsterskærme, gerne mens de er i knop. Ryst de små dyr af. I skal nu lave en pandekagedej, I kan dyppe klaserne i: 130 g mel, 1/4 tsk. Salt, 2 tsk. Vaniljesukker, 60 g sukker, 3,5 dl tykmælk, 2-3 æg, 50 g smeltet afkølet smør i dejen. Pisk dejen godt sammen og lad den stå lidt. Hold blomsterklasen i stænglen og dyp den i dejen, så blomsten er helt dækket. Læg det på en varm pande med olie, så stiklen stikker op. Hyldekæresterne bages gyldne på pande over bål eller komfur og drysses evt. med sukker. Se nærmere på de forskellige blomster gerne med en lup. Hvordan ser de ud? Nogle er særligt farverige og spraglede. Find dem gerne i en blomsterbog. Hvad hedder de? Har de særligt underlige eller sjove navne? Torskemund, Katost eller Galtetand? I kan presse blomsterne og lave jeres eget herbarium en samling af de blomster, som vokser i jeres nærområde. Røllike

13 Ud i naturen året rundt 13 Dyrene under overfladen Børn elsker vand, især hvis I har husket at tage fiskenet med. Tag fiskenet, baljer og vandlup med ud til en sø, en å eller havet. Prøv at fiske efter små dyr, fisk og snegle, og snak om hvad I har fundet. Hjælp børnene med at undersøge og opdage de enkelte dyrs specielle træk. Nogle er hurtige og nogle er langsomme. Nogle har skaller, nogle kan svømme, og andre kravler langsomt på bunden. Kig i bøger og bliv klogere på de mange smådyr under overfladen. Mad med vilde urter Find forskellige spiselige urter ude i naturen. Det kan være mælkebøtteblade, ramsløg, skvalderkål, brændenælde, løgkarse etc. Alternativt kan det være krydderurter fra jeres egne potter. Urterne kan bruges i urtesmør, men også i frikadeller, boller, salater, dressinger. Kun fantasien sætter grænser. Urtesmør Lad piskefløde stå fremme og åben i 24 timer, så den syrner. Fyld et glas med låg halvt op og ryst! Det kan tage lang tid, før fløden skiller i kærnemælk og smør. Smørret kan I presse sammen i et viskestykke og salte let. Alternativt kan I lade en pakke smør stå ude i en times tid, så det bliver blødt. Put forskellige finthakkede urter i smørret, og spis det oven på brød eller som tilbehør til nye kartofler. Natur-parkour I naturen er der gode muligheder for at træne sanser og krop her er underlaget ujævnt, og der er god plads til bevægelse. I kan med nogle enkelte lege sætte særligt fokus på den motoriske udvikling. Parkour er en fransk-inspireret bevægelseskunst, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet skal passere enhver forhindring, man måtte møde på sin vej, udelukkende ved brug af kroppen. Parkour handler om at komme hurtigst muligt fra punkt A til punkt B, men også om at bevæge sig gennem et område på den mest æstetiske og seje måde. Man må derfor forcere forhindringer ved at bruge hele kroppen til at klatre, springe, rulle og løbe over eller under. Find et væltet træ, en sten, en grøft, en bakke eller anden naturlig forhindring, som I normalt ville gå uden om. Træn og leg med forskellige måder at forcere forhindringen på. En sej måde, en hurtig måde eller en skør måde. Til sidst kan I tage en tur uden for den normale sti i skoven og forcere forhindringerne undervejs. Vis hinandens tricks anerkendelse med en high-five her er alle vindere! Find jeres egen natur parkour-bane og brug den igen og igen. I vil opleve, at børnene bliver kropsligt og mentalt parate, så snart I nærmer jer banen, og de vil blive bedre og bedre til deres tricks. Skvalderkål Hunderose

14 14 Ud i naturen året rundt Juli og august De varme sommermåneder lægger helt naturligt op til strandture og udflugter til skov og park. Mange naturfænomener er særligt tydelige netop nu: Der er masser af insekter at indfange og undersøge, blomsterfloret er rigest i disse måneder, og fuglene er i gang med endnu et kul unger. Træernes blade har forskellige former og farver, og i krattet kan I finde hindbær og jordbær. Stranden Måske har I mulighed for at tage på stranden? Der er meget andet at lave end at bade: Læg jer ned og lyt til bølgerne, vinden og mågernes skrig. Find ting der er opskyllet på stranden. Se om I kan finde forstenede dyr, forskellige slags muslinger, krabbeskjold eller rav. Snak om hvad I finder, og hvordan det er endt på stranden. Tag et fiskenet med og se hvad I kan fange. Små fisk, små dyr eller måske en vandmand? Prøv at røre ved en vandmand og mærk hvordan den føles. Hjælp den hurtigt ud i vandet igen. Løb en tur i det våde sand og i vandet. Er der forskel på, hvor hurtigt man kan løbe og hvordan man løber i tørt og vådt sand? Det er sjovt at falde i det bløde sand eller i det lave vand. Lav en sansebane med tang, sten, muslinger, sand osv. Og lad børnene gå henover de forskellige områder med bare tæer. Prøv at lade børnene have lukkede øjne imens de går gennem banen, og se om de kan gætte, hvad de går på. Træeksperten Tag ud i skoven eller et sted hvor der er flere forskellige slags træer. Det kan også være i nærheden af jeres legeplads eller i haven. Lær træerne at kende, se på deres form, højde og blade. Der er ikke så mange forskellige træer i skoven, så I kan godt lære deres navne. Lav en udstilling med de blade I finder, og måske kan I allerede nu supplere med deres frø: (bog, agern, kastanje, kogler osv). Bladmemory Hvis I gerne vil skabe opmærksomhed om, hvor forskellige træernes blade egentligt ser ud og måske lære børnene navne på træerne, er det en god ide med et slag Bladmemory. I skal bruge 2 blade fra hvert af de træer der er i området, som har tydeligt forskellige blade. Sæt bladene fast med tape eller lim på paptallerkener eller karton. Kortene vendes med bunden op og blandes mellem hinanden. Børnene står i en kreds og må nu efter tur vende to kort. Hvis to ens kort vendes, får barnet stikket. Hvis barnet også kan navnet på træet, må barnet fortsætte med at vende to kort. I kan beslutte, at det er nok, at man kan huske, at det er træet henne ved gyngestativet eller klatretræet. Bliv ved indtil I har vendt alle kort, samlet dem i stik og husket alle træernes navne. Hvis I gerne vil spille igen på et andet tidspunkt, kan I lægge bladene i pres mellem to bøger, for at bevare spillekortene.

15 Ud i naturen året rundt 15 Når planterne får børn Planterne har mange forskellige strategier, når det gælder om at formere sig. Nogle bruger vinden eller vandet, andre er afhængige af, at dyr kommer i nærheden af planten og transporterer frøet videre. Prøv at finde forskellige planter som har frø, der kan flyve. Mælkebøtte, Dunhammer og Gederams har fine hår, der får dem til at flyve. Ahorn og Manna har vinger. Lav en lille konkurrence og se hvilke frø der kan flyve længst, når I puster til dem eller kaster dem op i vinden. Hvilke frø kan ikke flyve? Bog, kastanjer, agern, kogler. Hvad sker der med dem? Nogle planter har udviklet særligt velsmagende og flotte frugter, som tiltrækker dyrene. Når frugterne spises og passerer gennem dyrets tarmsystem, kommer frøene langt omkring via dyrenes ekskrementer. Nogle typer af frø behøver faktisk turen gennem dyret, for at få frøskallen nedbrudt. Tænk på vinterens fugle og de flotte røde tjørnebær og rønnebær. Der er masser af eksempler. Finder I dyreekskrementer eller fugleklatter, kan I for sjov rode med en pind og få syn for sagen. Man kan ofte finde lilla klatter med sten i fra fugle, som har været på rov i et kirsebærtræ. Er mennesker mon også med til at sprede planternes frø? Hvilke frugter spiser vi selv? I kan prøve at gemme kernerne fra et æble I har spist og plante dem. Det samme kan gøres med et kirsebær, pære, blomme, osv. Skov -salat Den klassiske fangeleg frugtsalat kan leges, hvor hver deltagerne i stedet for frugt er træer. Børnene inddeles i birketræer, grantræer og egetræer. Alle børnetræerne står i helle ved en markering, fx en lille busk eller et træ. Når fangeren råber fx Alle bøgetræer bytter plads, løber alle bøgetræerne ud af deres helle. De skal nu forsøge at finde en af de pladser, der er ledige efter et andet bøgetræ, inden fangeren tager dem. Ved kommandoen Skovsalat skal alle bytte plads og finde et nyt træ.

16 16 Ud i naturen året rundt September og oktober I Danmark er efteråret fyldt med farver og dufte. Bladene skifter farve, og skoven er en pallet af synsindtryk. Naturen og vejret forandrer sig i disse måneder fra sommer til efterår. Morgenerne bliver køligere og mørkere. Temperaturen falder, og nogle dyr søger væk eller går i hi. Der er dug på græsset og træerne. Naturen bliver et stort forrådskammer, som er lige til at plukke af. Det er nu man kan finde modne æbler, bær og svampe. Bladtur Tag ud og se bladene skifte farve. Hvis I har mulighed for at besøge det samme skovområde hver uge, kan I rigtigt fokusere på efterårets mange nuancer. Nogle blade bliver brune, gule og røde, før de falder af. Nåletræernes blade skifter slet ikke farve, og falder heller ikke af. Svampetur Hvis I kender en, der ved noget om svampe (fx en naturvejleder eller en forældre), så spørg hvor der er et godt svampested i nærheden. Se på alle de forskellige slags svampe: Nogle er farverige, andre er brune, nogle vokser i skovbunden, andre på træerne. Hvis I har mod på det og et indgående kendskab, skal I selvfølgeligt tilberede og smage de spiselige svampe, når I kommer hjem, men I kan også nøjes med at studere og undersøge de flotte paddehatte. Saml de mange blade og brug dem i forskellige kunstværker: I kan lime dem på pap og lave kollager, eller tegn et kæmpe træ på stuen og lim bladene på. I kan også lave bladkranse: form et hønsenet som en krans og fyld blade, bog, agern og mos indeni, eller I kan trække bladene på ståltråd. Svampespore aftryk I kan lave et spore aftryk på sort og hvidt papir. Skær stokken af 1 cm fra hatten. Læg hatten på papiret så at sporene kan drysse ud af lamellerne eller rørene. Prøv med både sort og hvidt papir, da sporerne har forskellige farver. Det kan være en fordel at sætte et glas oven på, for at sporene ikke blæser væk. Efter et par timer eller henover natten, kan man se sporene på papiret.

17 Ud i naturen året rundt 17 Kastanjedyr Tag ud i skoven og find kastanjer, bog, agern og forskellige slags blade. I kan lave figurer og collager med de forskellige ting. Prøv om I kan finde ud af at lave giraffer, edderkopper, alfer etc. I kan lave en hel zoologisk have. Prøv også at skære et agern eller en kastanje op, og se hvad der er inden i. Snak om hvad de kunne blive til, hvis I havde ladet dem ligge på jorden. Allehelgensaften med græskarmænd og græskarnisser Den 31. oktober er det Halloween. Dette udtryk har vi overtaget fra engelsk, men det var også en gammel dansk tradition, at man på denne aften skulle mindes de døde og fejre de forskellige helgener. Vi kaldte det allehelgensaften. Man troede, at hekse og genfærd have særlig magt denne aften, og kom frem for at håne de helgener man fejrede. Hvis I ikke er så forudseende, at I har plantet græskar på selv, er de nemme at skaffe i butikkerne. Skrabe kødet ud og brug plantekødet i en suppe, kage eller tærte. Bagefter kan man lave en lygte af græskarskallen. Skær et ansigt i græskaret med en lille kniv og sæt et lys inden i, se det være tændt når det er mørkt. Står det uden for, holder det længere. De små pyntegræskar kan bruges til mindre børn. Lad børnene tegne små ansigter på, eller klistre skøre øjne på. Man kan flytte rundt på dem hver dag uden for, så de dukker op nye sjove steder, hvor børnene kan finde dem. Vild med vandpytter At hoppe i en vandpyt er noget af det sjoveste, der findes. Gør regnvejrsdage til yndlingsdage for både børn og voksne. Prøv en vandpyttedans med masser af hop og plasken. Eller måske I har lyst til at lave små både af forskellige materialer? Hvad kan flyde, og hvad kan ikke? Prøv at spille vandpyttegolf Hver deltager finder fem pinde eller sten. Fra et startsted skal man nu se, hvor mange kast man skal bruge på at ramme en bestemt vandpyt. Når den er ramt, udpeges en ny vandpyt, og sådan kan man fortsætte gennem en golfbane af vandpytter. Sjovest er det, hvis man, når man har ramt pytten, får lov at tage fem englehop i vandet. Hyldebærsaft Hyldebær kan plukkes i september. Hvis I har lavet hyldeblomstsaft i foråret, kan det være sjovt at se, hvordan der er kommet små bær på den samme busk, som stod med hvide blomster i maj. Hyldesaft laves af 1 kg hyldebær, 2-4 dl vand og 200 g sukker. Rib bærrene fra stilken og kom dem i en gryde. Det gøres lettest med en gaffel, når det er børn, der arbejder. Tilsæt vand og sukker, og bring gryden i kog. Der skal være så meget vand ved, at bærrene netop er dækket. Kog bærrene ved svag varme ca. 20 min. Si bærrene fra gennem en si eller et klæde. Smag til med sukker. Saften kan gemmes, hvis I fryser det eller skylder flasken med atamon.

18 18 Ud i naturen året rundt November og december I de mørke, kolde og våde måneder i slutningen af året, har vi tradition for at rykke indendørs. Men der er masser af oplevelser ude i naturen, man ikke skal snyde sig selv for. Vintermånederne byder på særlige stemninger i naturen: Stilhed i skoven, skumring og mørke, fortælling ved bålet og selvfølgelig juleforberedelser. Børnene kan lære om, hvordan dyrene overlever om vinteren, og de kan hjælpe fuglene, ved at lave fuglemad og hænge ud. Naturen om vinteren Brug sanserne Lyt er der nogle fugle eller andre dyr? Hvordan lyder vinden i træerne, når der ikke er blade på? Føl på det bløde mos i skovbunden og den ru bark på træstammerne. Hvordan lugter det i skovbunden og under bladene? Hvad finder man i naturen netop nu? Prøv at finde 5 naturting, som I kan tale om. Det kan være 5 ting som dyrene kan spise, 5 brune ting eller 5 ting af træ. Prøv at komme på 5 ting, der ikke er i naturen om vinteren, men som er der om sommeren. Mad til fuglene Lav fuglemad af solsikkefrø og fedt i en gryde, eller varm palmin og frø i hænderne mens I ælter rundt. Brug bunden af en mælkekarton eller noget andet der egner sig godt til at hælde den tykke, varme masse i. Sæt fuglemaden op uden for vinduet. Husk at hvis man først er begyndt at fodre fugle, skal man blive ved hele vinteren. Egern Dyr om vinteren Mus Spætte Gå uden for og prøv om I kan finde nogle dyr i naturen, eller spor efter dyr. I kan også kikke på billeder i en bog. Snak om hvordan dyrene overlever vinteren og hvad de spiser. Nogle går i hi, nogle flyver syd på, og andre har spist sig tykke for at klare kulden. Find afgnavet grankogler. Hvem spiser dem? Er der forskel på hvordan de spiser dem? Bål i den kolde tid Det kan være særligt hyggeligt at lave bål, når det er mørkt og koldt. Man kan sidde omkring det og få varmen og man kan spise sin madpakke ved bålet. I kan naturligvis også varme saft eller lave snobrød, eller I kan riste varme berlinere: Lav en bolledej og lad hvert barn få sin egen dejklat i en pose på maven under flyverdragten, så dejen varmes og hæver. Det er sjovt og lidt grænseoverskridende, men det virker! Bollerne ristes i olie på bålpanden og rulles i lidt sukker.

19 Ud i naturen året rundt 19 En god historie Fortæl historier, når I sidder rundt om bålet i tusmørket. Er I gode til at digte? At bruge sin fantasi og fortælle en god historie, er noget, man kan træne og blive god til. Historier om nisser og skovens vilde dyr er oplagte. I kan digte sammen, så at den næste tager over, når man går i stå i fortællingen. I kan også illustrerer historien med kroppen, så man basker som en fugl, tramper som en trold eller hopper som et egern. Jul i naturen Det er oplagt at tage en tur i skoven, for at samle ting ind til en juledekoration. I kan også prøve at finde store grankogler i skoven og lave julenisser af dem med øjne, vatskæg og rød filthue. Juletræet behøver ikke at blive fældet og slæbt med indenfor. Pynt det ude på legepladsen, så kan I også nemmere løbe rundt om det. Brug blade, agern, æbler eller kogler, som I trækker på ståltråd, eller hæng jeres hjemmeslavede fuglekugler på træet. Skovtroldene Denne leg er rigtig god at få varmen af: Forestil jer, at I er en gruppe skovtrolde, der sidder og spiser frokost i naturen. Troldemor begynder at fryse og rejser sig og begynder at trampe rundt i en cirkel. Alle troldeungerne følger med, og snart går alle rundt i ring. Troldemor fryser stadig, så hun begynder at klappe sig på lårene. Alle ungerne gør det samme, mens de stadig går rundt i en cirkel. Pludselig ser troldemor en masse lækre frøer hoppe rundt på jorden foran sig. Trolde elsker frøer, så mens hun stadig går, bukker hun sig med jævne mellemrum og hapser frøerne. Ungerne kopierer bevægelsen. Troldemor får nu øje på en masse lækre æbler, der hænger ned fra træerne. Alle går helt op på tæerne og strækker sig for at plukke æblerne. Men hov, var det lyden af mennesker? Troldemor råber Gem jer, og alle troldeungerne styrter væk og gemmer sig bag nærmeste busk, træ eller lignende. Pyha, menneskene er væk, og faren er drevet over. Alle skovtroldene kan atter sætte sig ned igen eller fortsætte deres skovvandring men nu med fornyet energi og varme i kroppen. Julegaver af naturting Tag ud i naturen og led efter flade ting (blade, strå, mos, fjer etc.). Når I kommer hjem, skal børnene fordele fundene på lamineringsplast og på den måde lave et fladt billede. De kan også skrive deres navn på et farvet stykke papir og lægge ved. Man kan også sætte snor i de mindre ting og brug dem til julepynt. Snit nisser med røde og grønne huer Det nemmeste at snitte, er en nisse. En grenstump på ca. 5 cm og tyk nok til at kunne stå selv, snittes spids i den ene ende. Spidsen er nissehuen, og den skal males rød eller grøn, alt efter om det er en nissepige eller en nissedreng pigerne har grønne huer! Mal også ansigt på nisserne og lad dem stå i samlet flok og pynte.

20 Naturen byder på herlige aktiviteter og oplevelser året rundt. Hver årstid har sine egne stemninger, og hver måned byder på særlige naturfænomener. Dette hæfte inspirerer til at opleve naturen og følge årets cyklus. Brug hæftet til at huske på de oplevelser, der er at finde ude i naturen i de forskellige måneder, og de aktiviteter der følger med forår, sommer, efterår og vinter. Hæftet byder på ideer til kreative, vilde, sjove, hyggelige og lærerige aktiviteter og oplevelser ude i naturen. Der er masser af inspiration og udfordringer for både krop, sanser og hjerne særligt målrettet førskolealderen. Rigtig god fornøjelse! Design og produktion: meyer & bukdahl as Friluftsrådet Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel Fax

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan Naturfænomener Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan. Guderup Børnehave ligger i et område hvor der er et ønske fra politisk hold om at børn bliver nysgerrige på de naturvidenskabelig

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V! UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Fange haletudsens hale

Fange haletudsens hale Fange haletudsens hale Cirka 10 børn danner en cirkel som forstiller haletudsens store krop, og 3-4 børn danner haletudsen hale. Det vil sige at cirka 14 børn en haletudse. Derudover skal 3 børn holde

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld

Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Velkommen i min natur dagpleje i Christiansfeld Jeg hedder Lis, jeg er gift med Ole, vi bor Skovforte 10 Christiansfeld. Vi har en voksen datter Rikke som bor i nærheden sammen med Lasse og deres søn Gustav,

Læs mere

Aktivitet: Leg i sneen

Aktivitet: Leg i sneen Sprog Mål: Natur og naturfænomerner Mål: Finde ud af: hvad er sne, hvordan føles sneen, hvad kan vi bruge sneen til?, hvor kommer sneen fra? Finde ud af hvornår er der sne? Mål Aktivitet: Leg i sneen Mål:

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Tema: Natur og naturfænomener Sammenhæng Hvorfor vil vi arbejde med dette tema? Hvad er det vi vil gøre noget ved? I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Vi har

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting. X X X Mål og formål Tid Aldersgren Spirene skal kende forskel på sund og usund mad, kunne sortere og bortskaffe affald og gå på opdagelse i naturen og kunne fordybe sig i de ting der sker omkring dem.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Kaninen pixeline. Af Kit G. Laugesen

Kaninen pixeline. Af Kit G. Laugesen Kaninen pixeline Af Kit G. Laugesen indledning Storyline er en lille historie om kaninen pixeline som godt kan lide farver. Målgruppe er dagpleje/vuggestuebørn i alder 1-3år,da jeg selv er dagpleje er

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Idegenerering og aktiviteter

Idegenerering og aktiviteter Idegenerering R A V N S H O L T og aktiviteter PLA-arrangement 22. nov. 2007 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Forløbsmetoden 2.1 Idegenerering 3 Aktivitetsbeskrivelser

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Stjernemanden Arthur Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Indholdsfortegnelse Stjernemanden Arthur Historie Værksted Fokus spørgsmål Trylledej Dekoration Musik Fokus spørgsmål Arthur skal en

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt Hindbær Hyldeblomst Jordbær Appelsin Rabarber Sommerbær Sådan syltes sommerens bær og frugt Rabarber Nemt og hurtigt med Tørsleffs... Tørsleffs har i mere end 100 år deltaget ved syltningen af sommerens

Læs mere

TA EN BID AF NATUREN

TA EN BID AF NATUREN Spis Naturen TA EN BID AF NATUREN Naturen pirrer vores nysgerrighed og stimulerer vores sanser. Naturen er udgangspunktet for friluftsliv, hvor spejdernes fællesskab udvikler sig. Naturen bliver en ramme

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013

Unger & udeliv Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere. Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 Inspiration til friluftsliv med de yngste spejdere Workshop for De grønne Pigespejdere 23. november 2013 1 I kan forvente noget om Natur og friluftsliv er attraktivt Natur og friluftsliv styrker børns

Læs mere

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00 Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Anne s dagpleje Annes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej 45 6600 Vejen Tlf.: 40893753 Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Vi holdt en lege pause, i en hule og der blev fisket i et vandhul. Diverse blade, grene og svampe blev samlet, til at tage med hjem.

Vi holdt en lege pause, i en hule og der blev fisket i et vandhul. Diverse blade, grene og svampe blev samlet, til at tage med hjem. Rundt om Slotssøen.. Idag gik turen til Gråsten, hvor vi startede med en tur gennem slotshaven. Her fik vi en rutchetur, inden vi satte kurs mod skoven. Med alle sanser i brug, begav vi os nu på vej rundt

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

NATUR OG NATURFÆNOMENER.

NATUR OG NATURFÆNOMENER. NATUR OG NATURFÆNOMENER. Et af udendørspædagogikkens centrale mål er at opdrage til varsomhed overfor naturen, at udvikle ansvar overfor alt levende og give børnene direkte og personlige førstehåndsoplevelser

Læs mere

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11. Uge 10 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 10 l Venner Det er en dejlig frostklar vinterdag, og der er ikke

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Aktivitets plan for 2016 Valsgård 3.

Aktivitets plan for 2016 Valsgård 3. Aktivitets plan for 2016 Valsgård 3. Januar: Bamsedag. Særlig fokus: Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, kulturelle udtryksformer og værdier, sprog. Fokusord: Blød hård Fokus farve:

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

12 Mad til kræsne ganer

12 Mad til kræsne ganer 12 Mad til kræsne ganer Mad til kræsne ganer 12 indeholder opskrifter på 8 af vores populære desserter Blommeclafoutis 2 tærteforme a 23 cm Mørdej: 300 g mel 150 g blødt smør 100 g flormelis 1 æg ¼ tsk.

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

SMTTE-model. Dronning Alexandrines Børnehave, Fuglesangs Allé 16, 8210 Aarhus V Tlf. 87138432, Email: magro@aarhus.dk

SMTTE-model. Dronning Alexandrines Børnehave, Fuglesangs Allé 16, 8210 Aarhus V Tlf. 87138432, Email: magro@aarhus.dk SMTTE-model Navn på projekt/fokus/indsatsområde: Natur og udeliv uge 21-24 2011 Hvilket tema(er) er det primært rettet på: Alsidig personlig Sociale Sproglig Krop og Naturen og Kulturelle udtryksformer

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden. se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden.  se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave Naturpatruljen en afdeling i Børnehuset Rytterkilden http://horsens.inst.dk se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave Velkommen til Naturpatruljen Naturpatruljen er Børnehuset Rytterkildens

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet 1 roulade =16 stk. Kage: 3 æg str. L 150 g sukker 60 g mel 60 g kartoffelmel 1 tsk bagepulver

Læs mere

Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark, december 2008 Rysensteensgade 3, 1, 1564 København V Tlf: Design og illustration: malenehald.

Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark, december 2008 Rysensteensgade 3, 1, 1564 København V Tlf: Design og illustration: malenehald. Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark, december 2008 Rysensteensgade 3, 1, 1564 København V Tlf: 70102666 Design og illustration: malenehald.dk Se mere på spejdernet.dk KFUM-Spejderne ønsker dig og din familie

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Anettes dagpleje. Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.:

Anettes dagpleje. Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.: Anette s dagpleje Anettes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.: 6127780 Anette Igidie Fuglsang Lindgren Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Jeg

Læs mere

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny s dagpleje Annys Dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny Schlünsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året. Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spirer Årstid: Hele året. Varighed: 2 trin + et engagement Omsorg - niveau 1 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Vi har valgt at fremgangsmåde der involverer alle børn og voksne i Røde Sol. Børneperspektiv: Gruppearbejde for alle medarbejdere og børn.

Vi har valgt at fremgangsmåde der involverer alle børn og voksne i Røde Sol. Børneperspektiv: Gruppearbejde for alle medarbejdere og børn. RØDE SOL MAJ 2011 Børnemiljøvurdering af uderum / legepladsen. Røde sols uderum legepladsmiljø er skueplads for læring og træning af sociale færdigheder. Af denne grund er det også tit de ting/aktiviteter

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Naturdagplejen. Tumle, sjaske, ae, røre, trille Derfor må vi bare ud.

Naturdagplejen. Tumle, sjaske, ae, røre, trille Derfor må vi bare ud. Naturdagplejen. Tumle, sjaske, ae, røre, trille Derfor må vi bare ud. Hej vi er de fire dejlige børn, der var med til, at hjælpe Karina igennem ideerne og projekterne med at blive naturdagplejer og få

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling. Alle børn skal opleve at blive mødt med: Faste kendte voksne, som er glade for at se dem Opmærksomhed, accept, interesse og

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise s dagpleje Elises dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise Brøgger Petersen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY Uge 1 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge 1 l Dyr Hipp og Hopp møder tit hinanden. De er meget forskellige, men de kan begge to godt lide at spise

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks

Læs mere

Büsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør

Büsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør Mandelkage med fløde og smør Ingredienser til ca 24 stk.: 200 g piskefløde 300 g sukker 1 pk vanillesukker salt 2 æg 210 g mel 1/2 pk bagepulver 125g smør 6 spsk mælk 200g splittede mandler : 1. Tildæk

Læs mere

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar.

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. At give børnene oplevelsen af årlige tilbagevendende traditioner At give barnet mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og derigennem

Læs mere