VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 08/09

Transkript

1 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 08/09

2 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF

3 Indhold Forord/Velkommen til de nye elever...side 3 Når ting bliver til kunst...side 4 Livøturen side 6 Om AT-rejser (3g)...side 8 2q i Budapest...side 16 London Calling (2p)...side 20 Aktivitetsdag...side 22 Studieværksted...side 23 Vi bringer sporten...side 24 Yes We Could (amerikansk valgaften)...side 26 Filosofi på tur...side 27 Fællestime om sundhed...side 28 Redningens mange ansigter...side 30 Den store skolefest...side 31 Gymnasiekoret i København...side 32 2g-klasserejser...side 33 1s i interkulturelt samarbejde...side 42 Redaktion: Jørgen Jørgensen og Jonna Fransgård i samarbejde med Informations- og profiludvalget: Morten Severin, Pernille Olesen, Jesper Lambert-Jensen, Marie Antonsen, Birgitte Buus, Bente Nielsen, Louise Andersen, 3k, Poul Lyby Han sen, 1t, og Mathias Lau Nielsen, 1x. Fotos: Johan Nitschke, Peter Stenild, Kirsten Svejstrup, Trine Madsbøll, Carsten Poulsen, Morten Severin, Mads Ilsøe, Sisse Haldrup, Ege Johan Jespersen, Jesper Sørensen, Stine Dinesen, Jonna Fransgård, m.fl. Omslag: Billedkunstelever fra holdet på b-niveau med deres døre. Design: Jonna Fransgård og Sanne Kvist Nielsen. Kan matematik opklare forbrydelser?...side 44 Fællestime med Jens Rohde...side 45 1q: Sport og film indtager to af Danmarks storbyer...side 46 Interview med elevambassadører...side 48 Forårskoncert...side 50 Udvekslingsstudent på VHG...side 53 Sel - Salt - Salz - Sale...side 54 Personaleoplysninger...side 55 Mindeord...side 60 Vesthimmerlands Gymnasium og HF Jyllandsgade Aars Tlf Fax adm@vhim-gym.dk Hjemmeside: Tryk & repro: Aars Bogtryk & Offset 2 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

4 Døre lukkes i nye døre åbnes Sådan er livet! For jer, der snart skal forlade skolen med en rød eller blå hue på hovedet som synligt bevis på to eller tre års mere eller mindre koncentreret slid med lektierne, kan dette årsskrift bruges til at mindes og fastholde nogle af de sociale oplevelser, som gymnasietiden også bød på. F.eks. aktivitetsdagen i september, hvor klasserne dystede på livet løs mod hinanden. Eller klasserejsen, som måske åbnede for et møde med en anden kultur. For jer nye elever, som snart skal træde ind ad skolens automatiske indgangsdør for første gang og måske med lidt sommerfugle i maven kan årsskriftet bruges til at orientere jer lidt i den verden, som I nu bliver en del af, og få et indtryk af de aktiviteter, der præger skoleåret: hyttetur til Livø, fællestimer, ekskursioner, forårskoncert, skolefest. Temaet for nogle fællestimer og aktiviteter var sundhed og sport, men I kan også læse om et filosofiholds og et matematikholds besøg på Aalborg Universitet, om amerikansk valgaften på skolen, om vores nye elevambassadører og om studieværkstedet, hvor man kan få hjælp til lektierne. De åbne døre ud til den vide verden har i øvrigt ført til, at enkelte indlæg er på engelsk og dermed understreger det internationale. De døre, der pryder forsiden, kan I læse mere om inde i bladet, hvor billedkunst-elever fortæller om deres ideer og tanker i forbindelse med deres projekt med at udsmykke døre. Held og lykke med at åbne døre til nye verdener og rigtig god læselyst! Jørgen Jørgensen og Jonna Fransgård Til de nye elever Skoleåret har som sædvanligt fristes man til at sige været præget af travlhed. Bl.a. har vi været optaget af at finde ud af, hvad omverdenen mener om os og vor virksomhed. Tidligere har der måske været en tendens til, at vi har lukket os for meget om os selv, men i efteråret besluttede vi i samarbejde med et konsulentfirma fra København, Aftryk at gennemføre en storstilet undersøgelse af, hvilket billede eleverne i omegnens 9. og 10. klasser har af os. Vi sendte dels et stort antal spørgeskemaer ud, dels tog konsulenterne fra Aftryk ud og lavede fokusgruppeinterviews på forskellige skoler i vores naturlige opland. Resultatet blev en diger rapport med nogle tankevækkende konklusioner. Den sammenhæng mellem social arv og valg af ungdomsuddannelse, som rapporten konstaterer, kom ikke bag på os. Derimod undrede det os, at eleverne opfattede det faglige niveau på VHG som meget højt i forhold til vore nabogymnasier. Aftryk kunne på baggrund af fokusgruppeinterviewene - fortælle os, at kl.-eleverne ikke var i tvivl om, at det var et fedt sted at gå sådan rent socialt, men de var i tvivl om, hvorvidt de rent fagligt kunne klare en uddannelse hos os. Og det gjaldt vel at mærke elever, som konsulenterne opfattede som ret kvikke. Selvfølgelig er alle gymnasielærere ambitiøse på deres fags vegne, så der er i sig selv ikke noget i vejen med at få prædikatet høj faglighed for en skole. Men det bliver et problem, hvis nogle elever, der har evnerne til at tage en stx- eller hf-eksamen, på forhånd fravælger os ud fra nogle overdrevne forestillinger om, hvor svært det er. Vores mål som institution må være at bidrage til, at alle får den uddannelse, deres evner berettiger til, og at uddannelsesniveauet generelt hæves i Vesthimmerland. Rapportens konklusioner gav således anledning til et par ændringer i den måde, vi informerer om os selv og markedsfører os på. Først og fremmest uddannede vi nogle elever til at være ambassadører for vor skole. Det be tyder i praksis, at vi sender elever ud for at orientere, når omegnens skoler sender bud efter os til et eller andet arrangement. Vi tror på, at den information, der gives fra elev Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

5 til elev, er mere autentisk, end hvad en lærer fortæller. Elever fokuserer såvel på det sociale liv på skolen som på det faglige arbejde, der skal præsteres for at få et rimeligt udbytte af gymnasietiden. Vi benytter os også af vore elevambassadører, når vi har besøg på skolen af elever udefra. Efter at den nye vejledningslov er trådt i kraft, har vi jævnligt sådanne skolebesøg. Det gælder især brobygningsforløb af en uges varighed for 10.kl.-elever og 1½ dags præsentationsbesøg af 8.kl.-elever samt i mindre grad besøg af 9.kl.-elever. Til disse elever laver vi særligt tilrettelagte faglige forløb, men vi kan se af gæsternes evalueringer, at et element, der betyder meget for dem, er mødet med skolens egne elever, hvor de får et reelt indtryk af, hvordan det er at gå på skolen. Disse besøg gør endvidere, at vore lærere får større indblik i, hvad der rent fagligt kan være et problem, når man fra folkeskolen starter i gymnasiet. På baggrund af denne erfaring har vi i dette skoleår etableret et studieværksted to gange om ugen, hvor man kan komme og få hjælp med skolearbejdet af ældre elever og lærere. I det nye skoleår vil vi også udvikle et nyt brobygnings- og vejledningstilbud, som vi har fået tilskud til fra Regionsrådets Uddannelsespulje. Det er tanken at anskaffe en bus, indrette den som et mobilt undervisningslokale og udvikle undervisningstilbud, der kan afvikles som workshops for områdets folke- og efterskoler. Filosofien bag projektet er: Hvis de ikke kommer til os, må vi komme ud til dem. Her vil vore egne elever igen få en rolle som formidlere. Den ovenfor nævnte rapport indeholder endelig et afsnit med en intern evaluering af skolen, og her er vi i den heldige situation, at vore elever er meget glade for at gå her. Vi kan således ikke forestille os bedre ambassadører for vor skole i forbindelse med information og markedsføring. Det viser sig også på andre måder: I 2. og 3.g samt 2.hf er eleverne ofte på rejser til udlandet. Også fordi vi er en skole, der tager den globale udfordring alvorligt (vi har siden 2000 været Unesco-skole og derigennem været med i flere internationale netværk). Og tilbagemeldingerne fra disse rejser er, at vore elever godt kan begå sig, når de møder elever fra andre kulturer og sprogområder. Jeg vil opfordre jer til at læse dette årsskrift for at få et indtryk af, hvad der venter jer på jeres nye arbejdsplads, og hvilke oplevelser I kan se frem til, når I nu bliver ambassadører på Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Kirsten Holmgaard Installationskunst på VHG Når ting bliver til kunst B-niveau holdet i billedkunst har i foråret arbejdet med installationer. Installationer er en kunstform, hvor almindelige genstande bliver omdannet til et kunstværk, hvor beskuerens fortolkning og deltagelse bliver til en del af værket. Overskriften på det samlede værk er dør vi når, et ordspil, der er blevet fortolket på forskellige måder. Eleverne har med deres værker givet deres bud på, hvordan en dør kan fortælle en historie. Karen Christensen, 3a: En dør er ofte grænsen imellem frihed og fængsel, altså en dør, som vi når på et tidspunkt. Selvom frihed er en rettighed, er det ikke alle, der opnår denne frihed. Katten er sin egen, og den har adgang til den frihed, som den ønsker. For den er friheden et valg i form af en kattelem. Barnet kan ikke tage vare på sig selv og derfor heller ikke selv administrere friheden. Friheden er derfor også et ansvar, som barnet først kan tage, når det kan nå nøglen. Marianne Jakobsen, 2p: Min dør skal markere en overgang fra et stadie til et andet. Her er det overgangen fra barn til voksen. På den ene side ses barndommens drømmeverden med eventyrslottet og barbiedukken. Regnbuen er symbol på overgangen fra barn til voksen, hvor man ikke ved, hvad der venter for enden. På den anden side af døren ses voksenverdenen og nogle af de genstande, der hører voksenverdenen til. Kamilla Ullits, 2p: Med min dør vil jeg gerne vise, at mange mennesker viser forskellige ansigter og ikke altid viser deres virkelige ansigt, men i stedet sætter en facade op som beskyttelse mod omverdenen. Hvilket ansigt viser vi? I samvær med andre mennesker kan vi gå rundt og virke som om, at vi har styr på det hele der er intet der kan slå os ud i det senmoderne samfund, men når vi ikke er sammen med andre når vi er alene, så bryder alle tankerne og frustrationerne frem. Vi er magtesløse. Vores facade krakelerer. 4 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

6 Iben R. Jensen, 3k: Dørens to sider repræsenterer henholdsvis krig og fred og viser, hvor lidt der skal til, før overgangen fra fred til krig finder sted. Karmens billeder af krigsbomber og sønderbombede byer understreger min holdning til især brugen af bomber under krig, der alt for let også rammer uskyldige mennesker. Stinne Winde, 2p: De fortabte sjæle svæver mod genfødselskarret for at blive genfødt til et nyt og bedre liv. Den ene side af døren: De døde sjæle eller mennesker går mod genfødselskarret. Jannie Silkeborg, 3a: Min dør er egentlig blot et simpelt billede på, hvor nemt vi kommer til at blive en smule egoistiske. Jeg står selv lige nu midt i uddannelsesræset, hvor alt kommer til at handle om OS selv og VORES karriere. Vi får rettet rigtig meget opmærksomhed mod os selv, og det kan komme til at resultere i, at vi glemmer at tænke på alle de andre her i vores verden, som ikke engang har muligheden for en uddannelse. Manges liv handler så meget om os selv, at et af de største dilemmaer er, hvornår vi skal vælge at få en hund! Så døren er egentlig en dør til en mere opmærksom verden, som jeg håber vi en dag vil nå Lise Larsen, 3a: Døren symboliserer det sammenstød, vi oplever lige nu og her i Danmark. Det er et sammenstød mellem kristendommen og islam. Det er et sammenstød, der har skabt had og misforståelser. Men der er mulighed for at åbne døren, bygge en bro og skabe forståelse mellem de to religioner. Dørene er doneret af JELD-WEN. Kirsten Svejstrup Sørensen Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

7 September Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

8 Livøturen min. tager det at sejle fra Rønbjerg til den lille perle midt i Limfjorden. Biler og hunde må ikke medbringes på færgen, som ellers transporterer alt lige fra studerende på hyttetur til passionerede naturelskere og levnedsmidler, ikke at forglemme, til øens lokale, eneste og meget besøgte købmandsforretning. Fra vi, dvs. alle 1hf ere og 1g ere samt 14 lærere, ramte færgelejet på Livø, mærkede vi, at vi nu var trådt ind i en anden og mere primitiv verden. Mens traktorens anhænger fyldtes til bristepunktet med sportstasker og soveposer, havde lærerne nok at se til, da de var nødsaget til at skubbe den store udlejningstrailer fyldt med musikinstrumenter og sportsremedier fra færgen og op til øens kirke. En lille detalje var nemlig, at der på daværende tidspunkt var tale om et mindre skybrud, så vi og vore medbragte ejendele blev gennemblødt på vandringen mod vores kommende bopæl for de næste to dage. Efter indkvarteringen skinnede solen dog fra en skyfri himmel, og snart blev den noget kaotiske ankomst glemt. Efter madpakkespisning skulle eleverne agere prøvekaniner for musiklærernes ambitiøse planer. De havde nemlig bestemt, at samtlige elever skulle indgå i et 1. årgangskor ved den efterfølgende forældreaften på skolen en uges tid senere. Eleverne skulle i løbet af to eftermiddage lære intet mindre end et gospel- og et TV-2nummer. Naturfag var selvfølgelig også på programmet. Livø er trods sine kun 300 ha berømt for en meget varieret natur, så med to biologi- og geografientusiaster i front tog hele flokken en tur til én af Livøs mange strande. Herefter blev der afholdt Ø-ralley med indlagte poster, der kredsede omkring gruppernes samarbejdsevne. Denne blev også altafgørende i klasseturneringerne i rundbold, ultimate, fodbold og volley, hvor der blev kæmpet med næb og kløer om håneretten for det meste i al venskabelighed. Endvidere diskuterede de enkelte klasser spilleregler for en kommende klasserumskultur. Hvordan er og bliver man en god elev og studerende på VHG? Og endelig det meget vigtige punkt, nemlig planlægning af klassens underholdning den sidste aften. Her var det tydeligt at se, at kun fantasien satte grænser. Kreativiteten var helt i top, og vi blev præsenteret for både teatersport, stomp, musik og nye variationer af den gamle ballon- og stoledans. Med et brag af en koncert i musikhuset i anledning af den omtalte forældreaften, hvor man som imponeret tilskuer mærkede første spadestik til et godt sammenhold på 1. årgang, fik Livøturen en rigtig fin afslutning. Pernille Olesen September Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

9 September 2008 Om AT-rejser I det forløbne skoleår har vi indført et nyt begreb på VHG: AT-rejser. Bag dette udtryk gemmer der sig, at 3.g-klasserne, samtidig med at de er på studierejse en uges tid, gennemfører et forløb i faget almen studieforberedelse. Forud for rejsen er der gået forberedelse af emnet, og som opfølgning på rejsen udarbejdes der typisk et eller andet produkt ved hjemkomsten. Almen studieforberedelse er en timeramme til samarbejde mellem fagene, og 10% af undervisningstiden bruges på dette. De behandlede emner skal belyses af mindst 2 fag, og gerne af meget forskellige fag, så eleverne lærer at tænke over ligheder og forskelle mellem de enkelte fag og metoder. På den måde får de større bevidsthed om, hvad et fag er, og de får en metodisk bevidsthed. Det skulle også give dem evne til at kombinere indsigt fra forskellige fag og dermed bedre forstå den løbende diskussion inden for videnskabsteori. 3k var i Sydtyrol, 3a i London, 3t og 3x i Berlin, og endelig var 3s i København, og af de følgende beskrivelser kan I få et indtryk af, hvilke fag der var i spil på de forskellige rejser, og hvad det faglige indhold var. Den valgte genre for beskrivelsen afspejler i et par tilfælde studieretningen bag ATrejsen. Jørgen Jørgensen Trine fra 3k viser jordpyramider frem. 3k i Sydtyrol Fra den 12. til den 19. september var vi på studietur til Sydtyrol. Med tunge kufferter og store madpakker mødtes vi på Hobro banegård, hvorfra vi først skulle med tog til Odense for derefter at skifte til et nattog, som skulle fragte os til München. Efter en meget bumlende og trang nat i de små kupeer, blev det til endnu et togskift mod Bolzano/ Bozen. Byen har to navne, fordi det område, den ligger i, indtil 1. Verdenskrig var tysk. Herefter kom området til at høre til Italien, men da der blev ved med at være en stor tysk majoritet i byen, indførte man altså både det tyske og italienske navn. Derfor ser man også alle vejskilte i området skrevet både på tysk og italiensk. Vores togtur var dog ikke forbi, da vi ankom til Bolzano. Vi skulle nemlig til den lille by Merano/Meran det første døgn. Her ankom vi endelig efter et lille døgns rejse i øsregnvejr til Die Jugendherberge, hvor vi skulle bo. Efter en kort pause var vi klar til en gåtur rundt i Merano, som er en virkelig smuk by med dens mange blomsterbede, gamle huse og maleriske baggrund bestående af høje bjerge. Langs med floden var der et gelænder, hvorpå der hang en masse hængelåse. Historien bag dem var, at når et par var blevet gift, hængte de en hængelås på gelænderet. Herefter skulle de smide nøglen i floden, og hvis de senere hen ville skilles, måtte de altså først finde nøglen igen. Inden turen den næste dag gik tilbage til Bolzano, var vi på besøg i en botanisk have fyldt med alverdens planter. Om eftermiddagen tog vi så toget tilbage til Bolzano, hvor vi gik en ordentlig tur rundt i byen og op på Der Oswald- Promenade, hvorfra man kunne se ud over hele Bolzano. Da vi kom tilbage til vores nye hostel, var vi alle ved at være godt sultne. Nogle af os var med Ole på tysk restaurant, hvor vi smagte Knödel, som er en typisk tysk spise i Sydtyrol. Knödel er en form for kødbolle bestående af mel, kartoffel, kød og grøntsager et specielt og meget tungt måltid. Om mandagen tog vi bussen til Unterinn, hvor vi besøgte en æbleplantage. Vejen derop bestod stort set af ene hårnålesving. Der var meget langt ned, men der var også en helt fantastisk udsigt. På æbleplantagen fortalte bonden en masse om sin æbleproduktion, som kom op omkring 250 tons om året. Resten af dagen var vi på en ordentlig vandretur i bjergene. Det højeste punkt, vi nåede, var 1380 meter, så det gik stejlt opad engang imellem. På turen så vi de imponerende jordpyramider. En jordpyramide er en meter høj jordsøjle, på hvis top der ligger en stor sten. Når vandet langsomt skyller ned ad skrænterne, fungerer stenene som en hat, der holder jorden nedenunder tør og 8 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

10 September k på toppen. hård, og på den måde bliver jordsøjlerne skabt. På et tidspunkt bliver de dog så tynde, at de braser sammen. Langs vejen groede der mange vilde brombærbuske, og indimellem stødte vi på en æble- eller vindrueplantage, så der var ingen fare for at gå sukkerkold. På turen nedad var vi dog nogle stykker, der kom bagud, men efter lidt tid mødte vi en italiensk bonde, der var på vej til Bolzano med sin gamle traktor og vogn. Bonden kunne kun snakke italiensk, men vha. tegnesprog og et par få tyske gloser lykkedes det os at få et lift. Vi sprang på ladvognen, og så skal jeg ellers love for, at det gik stærkt nedad på den smalle vej gennem skoven bestående af hårnålesving og stejle skrænter ved siden. Lidt længere nede mødte vi flere fra klassen, som også sprang på. Vi endte derfor med at være en hel flok, der med rystende ben og beskidte bagender blev sat af i Bolzano. Turen var en rigtig motionstur. Onsdag var vi nemlig igen på vandretur i bjergene. Her startede vi dagen med at gå op ad en vej med 25% stigning, hvorefter vi skulle måle vores puls. Lidt senere tog vi en svævebane længere op ad bjerget. Den gik rigtig stejlt opad, men igen var der en helt fantastisk udsigt ud over hele Bolzano. Da vi kom helt op, var der kun 9 varmt. Til sammenligning var der 20, da vi om eftermiddagen kom tilbage til Bolzano. I Bolzano var der et kæmpemarked på torvet, hvor man i massevis kunne købe alverdens lækkerier frugt, ost, kød, brød, blomster og noget helt fantastisk chokolade. Det var rigtig godt og billigt i modsætning til Laubengasse, som var Bolzanos dyre indkøbsgade. Her var eksklusive butikker fyldt med mærkevarer, og havde man pengepungen i orden, ville det helt sikkert være paradis. Onsdag aften var den sidste i Bolzano, inden turen gik hjemad igen. Pernille fyldte 18 dagen efter, så vi fejrede hende på en af byens restauranter. Her kunne de danske bartendere godt lære lidt, hvad angår kreative drinks. Pludselig blev det altså torsdag, og vi måtte vende snuden hjemad mod Danmark. Alt i alt var det en helt fantastisk tur, hvor de fleste nok særligt vil mindes solen, æblerne og de laaange vandreture i bjergene. Trine Lund Krogh Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

11 September 2008 Tiden går og tiden står stille om det at være på studietur med 3a. tiden går og tiden står stille. enkelte museer hænger os ud af halsen (ikke bogstaveligt), men det gør ikke noget, for her i london går tiden og står stille samtidig. shakespeares fortryllende verden i the globe gjorde mig lykkelig. en gåtur gennem det halve af london for at høre om anden verdenskrig gjorde mig træt, gav mig rygsmerter, damen var mærkelig og dog ret fascinerende (men det var meget lærerigt!). jeg ligner ikke churchill, men jeg vinder også nobelprisen i litteratur en dag. big ben er 315,9 fod høj, det er min big ben ikke. nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at du var ligesom mumierne på british museum stille. at vågne til en snorkende kammerat, lugten af mandesved og de lette tømmermænd fik mig til at føle mig som poul reichardt. med udtørret hud og dårlige sko og hullede bukser vandrede, slentrede, løb og levede jeg mig vej gennem denne by, hvor hver gade er ens hjem, og folk er venlige og rare, ligesom fulderikkerne på ens eget værtshus. i london er larmen stille, og stilheden er larmende, og folk er smukke, du er smuk og jeg er smuk. storbyer har altid været en favorit duften, smagen, følelsen... det hele, men i london er det mere end det. london var vores city of dreams i en uge. Johannes Jacobsen, 3a 10 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

12 Matematikere i Berlin I 3x lavede hver gruppe deres egen hjemmeside om ATturen til Berlin for at give inspiration til andre, der skal på studietur til Berlin. Emnet for turen var Fortidsbearbejdelse, arkitektur og byplanlægning i Berlin i dag, hvor fakulteterne naturvidenskab og humaniora var repræsenteret af fagene matematik og tysk. Inden for humaniora-delen arbejdede klassen med novellen Omskæringen af Bernhard Schlink, Den handler om Andi, der er tysker, og Sarah, der er jøde; de to rejser sammen til Tyskland. Gennem novellen ses flere forskellige grundholdninger til Vergangenheitsbewältigung, dvs. fortidsbearbejdelse. Derudover analyserede 3x specielle bygningsværker og seværdigheder i Tyskland, hvorigennem man kan se fortidsbearbejdelsen. Emnet set fra det naturvidenskabelige perspektiv tog udgangspunkt i, at man matematisk kan beskrive arkitekturen og gennem matematiske refleksioner beskrive fortidsbearbejdelsen i Berlin. Arkitekturen, der var valgt, var to kasser ved Holocaust Denkmal, der leder tanken hen på sarkofager/kister som symbol på alle de dræbte jøder under anden verdenskrig. Nedenfor følger dele af en gruppes besvarelse (se også I vores opgavebeskrivelse lød den matematiske del som følger: Hjemmesiden skal indeholde billeder af de valgte sarkofager, samt 3D-tegninger med koordinater af samme. Hertil kommer refleksioner over vinkler og flader. Desuden skal der være billeder af øvrige valgte bygninger og/eller monumenter med refleksioner over de anvendte matematiske kurver og deres matematiske og kulturelle baggrund. På denne side, finder du 3D grafer af Holocaust Denkmal sarkofager samt refleksion over Hauptbahnhof og Jüdische museum. Holocaust Denkmal Formålet med vores besøg på Holocaust Denkmal var at måle to sarkofager. Hvorefter vi skulle indsætte dem i 3D koordinatsystem. September Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

13 September 2008 Berlin Hauptbahnhof Billedet herover viser facaden af Haupbahnhof i Berlin. Berlin Hauptbahnhof er et utroligt bygningsværk, med mange matematiske former. Oven over indgangspartiet kan man se et stykke af en parabelbue. Denne parabelbue er optegnet med rødt; det er den, vi vil lave beregning på. Vi har til at starte med antaget, at buen over hver indgang på hovedbanegården i Berlin har samme form som en parabelbue. For at understøtte vores antagelse lagde vi et (nogenlunde frontalt) billede ind i paint og aflæste koordinater hen over hele buen. Derefter lagde vi disse in i Excel og tegnede en graf over det ved brug af XXX. Vores r-værdi blev 0,9989, og vi kan derfor betragte vores graf som værende ganske god; samtidig bekræfter det vores antagelse. Berlins hovedbanegård blev bygget for at aflaste Berlin Zoologischer Garten, da den efter murens fald blev mere og mere trafikeret. Man valgte derfor at bygge hovedbanegården på et forholdsvist øde sted, for at den ikke skulle ligge i vejen. Den er et imponerende syn med sin enorme parabelbue, der er formet over de to indgange. De store glasfacader får den til at virke meget flot og moderne. Hitler havde også en vis forkærlighed for imponerende og store bygninger, dog uden de moderne træk. Dette er muligvis årsagen til den store parabelbue og de store glasfacader, nemlig at de ikke vil have det til at minde om Hitler. I modsætning til Hauptbahnhof var mange af de bygninger, Hitler opførte, meget firkantede, med tydelig inspiration fra det græske. Hauptbahnhof rummer på ingen måde nogle af disse træk, antageligt er dette en måde, hvorpå de ikke vil hylde fortiden med Hitlers regime, men dermed ikke sagt, at det er led i at glemme fortiden. Til venstre ses den indtegnede graf for parabelbuen. 12 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

14 September t i Berlin Som en del af et AT-forløb i oldtidskundskab og samfundsfag var klassen 3t af sted til Berlin. Grundlaget for ugen var, at vi to og to skulle fremføre et oplæg, som handlede om sport og politik, her særligt med fokus på Hitlers Olympiade i Af samme årsag var vi ude at se Olympia Stadion, hvilket var en utrolig stor oplevelse særligt for dem, som også var fodboldinteresserede. Hanne Irene Sørensen og Mette B.O. var de heldige lærere, som skulle akkompagnere 3t i Berlin, og sammen med dem var 3t ude at opleve et beskyttelseskammer, Brandenburger Tor, Berlinermuren, Pergamon Museet og mange andre seværdigheder, som er i Berlin. Endvidere var den samfundsfaglige klasse så heldig at komme ind i der Bundestag, hvor de tyske politikere dagligt arbejder. Om aftenen tog alle ud at spise, og mange af aftenerne blev brugt på at udforske Berlins helt unikke grønne og røde øl. Berlin er en fantastisk by og huser så mange seværdigheder, butikker og værtshuse, at 3t med glæde tog af sted en gang til. Nanna Knudsen Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

15 September s i København Den 15. til den 19. september var 3s på studietur i Danmarks fine hovedstad København. Vi tog toget fra Hobro mandag middag og endte i København efter godt 5 timers kompakt selskab i kupeen. Da vi kom derover, blev vi indlogeret centralt på vandrehjemmet Vandkunsten. Det var en tur, som bød på mange spændende oplevelser, alle relateret til emnet demokrati. Bl.a. var vi på rundtur på Christiansborg, hvor Marianne Jelved agerede guide og viste os rundt i alt lige fra folketingssalen til Jelveds personlige kontor. På turen var der også plads til underholdning i form af Nørrebro Teaters opsætning af Junglebogen, hvor flere prominente, danske skuespillere var med. Blandt andre Preben Kristensen, Charlotte Fich og Søren Malling, for slet, slet ikke at glemme Sebastian Aagaard-Williams, som nok er mest kendt for sit medlemskab af gruppen B- Boys. Turen bød også på mange udendørs aktiviteter, så ud over masser af shopping, var vi på vandretur rundt på Nørrebro 14 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

16 for at se nærmere på velfærdsstatens spæde begyndelse. Og museer var i høj kurs. Vi var således både på bymuseet, hvor vi så, hvordan København har udviklet sig fra middelalderen op til i dag, og på Nationalmuseet, hvor vi så nær mere på antikken og demokratiets begyndelse i At hen. Vi fik også tid til at se gobelinerne i riddersalen på Christiansborg, hvor danmarkshistorien er blevet fortolket af den kontroversielle kunstner Bjørn Nørgaard. Vi sluttede turen i København af med en tur på kanalrundfarten efter et fint besøg hos Henrik Qvortrup, hvor vi fik lejlighed til at stille spørgsmål og måske også få en lidt større forståelse for hans arbejde, så den sidste dag blev brugt på at se, hvordan velfærdsstaten og demokratiet ser ud i dag. Så gik turen ellers endnu en gang mod Hobro, hvor togturen blev brugt på at spille poker og læse i de Se&Hør blade, Qvortrup havde givet os. Rikke Jakobsen September Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

17 September q i Budapest De kom dalende ned fra oven med intentionen om at erobre Ungarns hovedstad. De gebærdede sig i en em af stjernedrømme, men måtte alligevel i sidste ende sande, at der kun er plads til en dansker på ungarernes piedestal, og det er den tidligere FNdiplomat, Povl Bang-Jensen, som døde under mystiske omstændigheder på en amerikansk bænk i Folkehelt i Ungarn, men glemt herhjemme i en sådan grad, at man ligefrem måtte genopfinde en fiktiv grav, da den ungarske præsident kom anstigende med en krans for nogle år siden. Officiel modtagelse var der nu ikke tale om i den ungarske metropol, og der var hverken grund til, at machoerne kækt skulle løfte på kasketterne eller divaerne vinke overbærende til den måbende folkemængde. Og der ventede ikke noget femstjernet luksushotel for stjerner i svøb, men derimod en mere ydmyg, men udmærket indkvartering på en af Pests brogede gader, hvor hjemløse, lommetyve og plattenslagere indtager en central plads i det daglige gadebillede. Og helt formasteligt blev det, da de to selvbestaltede stifindere ikke havde tænkt sig at fremskaffe limousiner til standsmæssig transport, men i stedet uddelte transportkort til offentlig transport i selskab med menigmand og endvidere insisterede på god brug af gåben. Fra guidet tur til centrum og besøg i den imponerende markedshal med alt godt fra markerne og staldene til gruppevis skattejagt på egen hånd i den store millionby. Helt i klassens ånd med lidt skærpet konkurrence, tænkte stifinderne, da de delte opgaverne ud og proklamerede, at der var præmier på spil til de bedste. Her tog de imidlertid fejl, idet kun en gruppe syntes at have været hele vejen rundt til alle poster. Særligt kreativ syntes en gruppe at have været med en stærk mistanke om, at de havde gjort brug af mental træning og visualisering frem for fysisk tilstedeværelse på skattejagtens forskellige poster. For hvordan kan man ellers forklare, at de kunne tælle sig frem til 302 trappetrin op til toppen af kuplen på Budapests største kirke, Skt. Stefans Bazilika, og samtidig, i samme besvarelse, nå frem til, at kuplen måt te være 5 meter høj? Der var vist noget, som ikke stemte! Senere, i ly af mørket, kunne en syngende håndboldspiller fra Gedsted fejre fødselsdag i venners lag på et diskotek. Det tegnede ganske godt, indtil nogle ungarske hooligans ønskede at provokere med trunede næver. Måske havde skuffelsen over ikke at kunne slå et svagt spillende dansk fodboldlandshold få dag forinden endnu ikke lagt sig? Måske var det blot et udtryk for den misundelse, som folkedomstolen til enhver tid kan fremmane, når unge, med kikkerten rettet mod tinderne, træder ind på scenen? Hvem ved? Under alle omstændigheder formåede den syngende håndboldspiller og følget at tackle situationen med knusende ro og professionalisme; således, at alle de unge senere kunne forlade diskoteket med oprejste pander og samtlige glimtende tænder i behold. I tåleligt vejr førte stifinderne hele gruppen mod Budabjergenes top. Først med tandhjulsbane op gennem Budapests velhaverkvarterer; dernæst med bjergtoget, som er bestyret af børn, og endelig en af de påskønnede vandreture igennem fredfyldt skov op til det højeste punkt, Jánoshøjen. Den storslåede udsigt ned over Budapest syntes at være det rette element for de unge fra 2q. Alligevel var det som om, at det ikke var denne form for nærhed med stjernerne, de unge higede efter. Efter at have stået der og skuet ud over den by, der skulle besejres, foregik nedstigningen med stolelift. En fredfyldt rejse med fantastisk udsigt, der bl.a. gav indblik i, hvordan de rige ungarere har indrettet deres haver. Inspiration er jo ikke at foragte! Normalt var det sporvognene og renovationen, som vækkede en fra lykkelige drømme, men denne morgen forholdt det sig ganske anderledes. Et kuldechok rev brat legemer ud af herlige palmesus. Et hurtigt blik ud af vinduet gav ikke optimismen tilbage. For temperaturen var faldet med over 15 grader, og kaskader af koldt vand væltede ned fra oven som et varsel om destruktion mod enhver planlagt aktivitet. Den planlagte løbetur på Margretheøen måtte vige for et 16 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

18 besøg i Budapests største indkøbscenter med over 500 butikker. Forfjamskede drenge tumlede rundt mellem mærkevarer, og en stak piger i det rette element. En gigantisk forbrugsfest med anskaffelse af kærlige gaver til dem derhjemme, som til daglig støtter op om den gyldne vej mod tinderne. Livet som stjerne in spe er nødvendigvis ikke en dans på roser, og netop derfor var det en lise og naturlig gestus, at vi var velkomne på den danske ambassade. Populært var det ikke just at skulle sjaske op ad de stejle gader i Buda Glade q ere og medielærer tager et hvil i centrum. på gåben i øsende kold regn. Men anstrengelserne var det hele værd, idet stedfortrædende ambassadør, Jens Chr. Andersen, holdt et fantastisk oplæg omkring Ungarns historie og nuværende paradoksale hverdag. Og spørgelysten var glimrende! Skolebesøg på Madách Imre Gimnázium, som på mange måder er blevet hf ernes (fra VHG) andet hjem. Agnes (engelsk/historie og reformivrig lærerinde i et lidt konformt skolesystem) tog som sædvanligt kærligt imod os. Og så skete det: Talenterne blev til sande stjerner. Først i en September Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

19 September q venter på at få paprika-retter. 2q kører med klatten. engelsktime, hvor Agnes nærmest dånede bagover i ren begejstring over de danske unges talelidenskab. Og senere, da vi udstillede de lokale drenge i fodbold med teknisk elegance og samtidig udraderede det ungarske gymnasium i volley. Den fåmælte lokale idrætslærer stampede arrigt i asfalten, men det kunne nu ikke ryste stjernerne fra 2q. Tværtimod ville de ikke forlade banen efter kampen, men blev for at demonstrere tekniske detaljer i verdensklasse. Intet kunne lokke dem til omklædningsrummet, og specielt ikke, da 2q s drenge og piger registrerede, at ungarske gymnasiaster af begge køn så til med stor begejstring fra vinduerne i den fire-etagers bygning, som udgør gymnasiet. Fra sportslig triumf til en ganske anderledes rystende oplevelse på Budapests fornemste gade i en pompøs bygning, som til enhver tid vil være synonym med en ondskab og smerte, der aldrig nogensinde kan forstås. House of terror hedder dette museum, hvor først det nazistiske pilekorsparti og senere den kommunistiske efterretningstjeneste slog deres folder med et grusomt blodigt fodspor som konsekvens. En gengivelse af oplevelsen er ikke mulig, men faktum er, at vi forlod en bygning med bøjede hoveder og en fundering over, hvor sølle mennesker kan blive. Sådan en misantropisk og sørgmodig erkendelse kunne absolut ikke være den sidste erindring fra Budapest, og derfor var det eftertragtet, at stifinderne gelejdede klassen til restauranten Paprika, som med tiden er blevet et insted for VHG s hf ere. Stor glæde over portions størrelserne, men også en jubel, som delvist forstummede, da stifinderne proklamerede, at maden skulle fordøjes med en lang gåtur hjem til hotellet Proppede kufferter og hjemtur. 23 unge ankom med en intention om at erobre, men blev i stedet selv erobret og gjort til sande kosmopolitter. Bus, fly og tog og så var de pludselig tilbage i trygge rammer, hvor forældre, kærester og venner tog kærligt imod. Morten Severin 18 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

20 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift