DANSK KARATE FORBUND FORBUNDSBLAD 02/2009 TRÆNINGSOPHOLD PÅ OKINAWA KARATE: SPORT, KUNST ELLER EN LIVSTIL?

Transkript

1 DANSK KARATE FORBUND FORBUNDSBLAD 02/2009 TRÆNINGSOPHOLD PÅ OKINAWA KARATE: SPORT, KUNST ELLER EN LIVSTIL? SKIF WORLD CUP 2009

2 Forhandleren i Danmark, der har varen på lager Trekronergade Valby Butik: Mobil info@budoxperten.dk September 2009 Layout: Pia Nikolajsen

3 BROBYGGER ELLER GRØFTEGRAVER Af Formand Kim Bøhmert Det vil være en mild underdrivelse, at påstå at generalforsamlingen 2009 var nogen fornøjelig oplevelse. Det mener jeg nu heller ikke at den behøver at være. I min leder i sidste forbundsblad skrev jeg derfor blandt andet følgende inden generalforsamlingen. Det helt afgørende er ikke, hvorvidt vi skal have en debat for det skal vi men nærmere måden, vi fører debatten på. Uanset, hvad man kan mene om kursen, har vi alle et fælles ansvar for, at forbundet til stadighed udvikler sig. En række klubber havde fundet sammen om at stille mistillidsvotum til mig som formand. Det er selvfølgelig helt legitimt at gøre dette i en demokratisk forening. Hvad der derimod ikke var i orden, var den meget hadske stemning der blev pisket op på diverse klubbers hjemmesider. Intet rygte var for lille til at blive blæst op til en skandale. Trods denne liden tiltalende kampagneform og optakt - samt en temmelig hård tone på selve generalforsamlingen - forkastede et flertal det fremsatte mistillidsvotum. Det er jeg meget glad for og vil i den forbindelse gerne takke de klubber, som bakkede op om ledelsens kurs og beslutninger. Men vi skal også huske at lytte til de klubber, som så åbenlyst ikke står bag forbundets nuværende kurs. Derfor lagde jeg efter afstemningen også op til, at vi alle måtte acceptere den demokratiske proces og herefter i fællesskab kigge fremad og bygge bro over uenighederne gennem dialog. Dette udsagn bakkede klubberne bag mistillidsvotumet op om. talentcenter Sjælland, ligesom anden klub planlægger at deltage i et stævne i Berlin, frem for deltagelse i forbundets eget internationale stævne Copenhagen Open. Disse to hændelser viser med alt tydelighed, at vi som forbund stadig har langt igen, før vi har fået bygget de broer som vi alle som udgangspunkt var enige om. Bestyrelsen har et klart ønske om at Dansk Karate Forbund, skal være et forbund hvor alle føler sig velkommen og som føler at vi har aktiviteter til dem. Det syntes jeg vi er kommet langt med. Vi tilbyder i dag flere aktiviteter end nogen sinde, og i løbet af 2010 vil vi endda kunne tilbyde endnu flere aktiviteter. Vi gør os ingen forestillinger om, at vi kan gøre alle tilfredse. Det ville nok være at sætte ambitionerne lige lovlig højt. Omvendt skal det ikke afholde os fra at prøve. Det vil altid være sådan, at selv om du står på hovedet og synger samtidig, vil der være nogen som syntes at du burde synge en anden sang, eller i en anden toneart. Skal vi videre og bygge bro over de skyttegrave - som noget tyder på der stadig er blandt nogle klubber - vil det være helt afgørende, at alle får lidt højre til loftet, så der kommer en fælles accept af, at debat og uenighed faktisk er ok, og at det ikke nødvendigvis skal betyde, at vi ikke kan være i stue sammen. Desværre må vi her 3 en halv måned efter konstaterer, at ikke alle tilsyneladende ønsker at bygge bro og indgå i en åben og konstruktiv dialog. To sager understreger desværre dette, idet en klub forbød sine instruktører at søge de ledige stillinger på

4 TRÆNINGSOPHOLD PÅ OKINAWA Af Lars Andersen Den 3. maj 2009 rejste jeg til Okinawa for at træne under Uechi Sensei i vores lille Honbu dojo i Urimi City midt på øen. Jeg har besøgt Okinawa to gange før tilbage i 1996 og Det tog ikke mindre en 28 timer samt en mistet mobiltelefon at komme frem. Jeg blev modtaget i lufthavnen af Andy Sloan og hans kone Sara. Andy er 4. dan i Isshinryu og meldt sig til den amerikanske flåde for at kunne bo 3 år på Okinawa og træne under Uechi. Jeg blev herefter kørt direkte til Dojoen, hvor min amerikanske sensei Terry Creamer allerede trænede med Uechi. På med gien og ind på rækken. Uechi bukkede lige og sagde : Long time no see! now go strechaa!. Jeg varmede kort op og blev så kastet ind i en træning, hvor vi arbejde med kihon og Seisan kata samt Seisan bunkai. Uechi Sensei går meget op i at man bevæger sig afslappet og ikke spænder op. Uechi Sensei er 58 år og 7. dan Okinawa Isshinryu Karate og Kobudo. Han træner også Kobudo direkte under Tamayose Sensei fra Kobudo organisationen Teisshinkan. Uechi Sensei er elev af Uezu Angi Sensei 10 dan, som jeg trænede med i 96 og 98. Lars foran Honbu Dojo

5 Kobudo på stranden - Lars Andersen og Andy Sloane Uechi er meget involveret i afholdelsen af 2009 Okinawa Tradional Karate Tournament, hvilket er et event, der afholdes hver 4. år på Okinawa med deltagelse fra alle Okinawa stillarter; Goju-ryu, Uechi-Ryu, Shorin-ryu, Ruei-Ryu, Isshin-ryu samt andre. Der bliver først afholdt en lang række seminarer i de forskelllige stillarter, så er der opvisninger også et stævne med kata, våben kata og kumite. Dagene har en fast rytme selvtræning og fysisk træningen om morgenen. I den tekniske træning arbejder man på teknikkerne fra aftenen før, så man er klar til aftenen. Kumite er efter Dojo regler, hvilket vil sige at der er tale om kontakt karate, gerne med boksehandsker. Opvarmingen er god, men den samme HVER gang og ville nok ikke blive godkendt af en idrætsuddannet karateinstruktør, men man bliver varm. En stor del af træningen på Okinawa er med våben, dagligt kaldet Kobudo. I Isshinryu træner vi med en del forskellige våben, men de 3 mest trænede er Bo, Sai og Tonfa. Ud over det trænes der også med korte stave, knive og kama. Det var en fornøjelse at se Uechi udføre både kata og kumite former med våben. Her er der tale om en timing, man kun får ved mange års træning. Forståelse for bunkai (Kata applikationer) er også en stor del af træningen. Mange gange vil en udøver fra en japansk stillart nok finde Okinawansk karate meget lig diverse Jujutsu stillarter med mange låse og stranguleringer. Bunkai udføres heller ikke mod en person, der udfører karate kihon angreb, men derimod med slagsmålsagtige scenarierer.

6 Joshinkan DK og USA giver Uechi Sensei en ny Makiwara Undervisningen på Okinawa er meget forskellig fra hvad vi kender i Danmark og nok også meget forskellig fra hvad jeg har hørt fra folk, der har trænet i Japan. Træningen starter på uret og fortsætter gerne i omkring 3 timer. Undervejs kommer de okinawanske elever til. De varmer lidt op og går selv i gang med hvad de vil arbejde med. Snakker lidt med Uechi og hinanden. I mens pløjer de besøgende elever fra USA og Europa rundt i dojoen. Jeg kan naturligvis kun tale for den dojo jeg trænede i. Under besøget mødte jeg også Angi Uezu Sensei 10. Isshinryu. Han er netop blevet udnævnt 10. dan af den okinawanske delstats regering, men er hårdt plaget efter et slagtilfælde, der har påvirket gang og tale. Han fortalte mig at han stadig trænede følgende kata: Seisan, Wansu, Sunsu og bo kataen Shishi no Kun. En søndag formiddag tog Uechi os med ud til Hokama Senseis Karate Museum. Et utroligt spændende museum med optegnelser af karatens historier samt en lang række genstande skænket af de forskellige okinawanske stillarter samt efterladte til afdøde karate mestre. Jeg vil helt klart anbefale et besøg her. Der findes også et andet museum ledet af Nakamura Sensei fra Bunbukan, men det må vente til et andet besøg. At besøge Okinawa! At besøge Okinawa er helt klart en stor oplevelse. Jeg er så heldig at have gode kontakter indenfor vores stillart samt Kobudo. Jeg vil dog helt klart opfordre karate folk, der vil besøge øen enten til at sørge for en god kontakt inden ankomsten eller tage til Okinawa, når der bliver afholdt store events indenfor fx. Rengokai. Bare at vade ind i en Dojo fra gaden vil nok ikke give ret meget andet end retten til måske at træne på et begynder hold. Indblik fra dojoen i karate museet

7 COPENHAGEN OPEN OG OL UDEN KARATE Af Kim Bøhmert Torsdag den 13. august var en særlig dag. Det var dagen hvor IOC Executive Commitee ville udvælge to ud af de syv idrætsgrene, som tidligere var udtaget på en såkaldte shortlist over idrætsgrene som kunne komme på OL programmet fra Jeg må ærligt indrømme, at jeg havde en vis uro i maven hele dagen, lige ind til pressemeddelelsen fra DIF landede i min mailboks. Golf og Rugby var udtaget til afstemningen i København til oktober, og Karate havde igen tabt slaget om at komme på OL programmet. Hvad så nu? Ja det svar er formodentligt ganske simpelt, da mit bud vil være, at Karaten fortsætter som den altid har gjort, og hvor VM, regionale stævner og træningssamlinger vil fortsætte med at være omdrejningspunktet for det internationale samarbejde. Blot bliver fremtiden uden de økonomiske midler, som en udtagelse til OL ville have medført. Jeg tror også at den internationale Karate nu for lidt ro på igen, idet der helt naturligt har været brugt mange resurser i forsøget på at få Karate på OL programmet. Nu kan WKF igen koncentrere sig om udviklingen af det internationale samarbejde. International post til Dansk Karate Forbund Dansk Karate Forbund kan være godt tilfreds, med resultatet af forbundets nye internationale satsning. Det var med stor glæde både på egne vegne men så sandelig også på forbundets vegne, at vi modtog besked fra WKF President Antonio Espinos, om at Executive Committee havde udpeget forbundets formand til EKF Technical Committee. Udpegningen vil betyde, at Dansk Karate Forbund fremover vil sidde med ved bordet, når der skal træffes beslutninger om Karatens fremtid inden for EKF og dermed også WKF. Copenhagen Open Afviklingen af forbundets største internationale stævne nogen sinde, nærmer sig med hastige skridt og det tegner til at blive et spændende stævne, med deltagelse af flere europa- og verdensmestre. Forbundets mål for deltagere er i alt 700 starter, fordelt med 300 danske starter og 400 internationale. Alle der har deltaget ved DM, har her en helt fantastisk mulighed for at prøve kræfter med den internationale elite. Og det oveni købet uden at skulle rejse til udlandet for det. Der er foreløbig indkommet registreringer og tilsagn fra følgende lande: Algeriet, Azerbaijan, Brasilien, Canada, Colombia, England, Finland, Gabon, Georgien, Ghana, Holland, Indien, Indonesien, Island, Jordan, Kuwait, Letland, Mexico, Norge, Sverige, Schweiz, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, USA, Venezuela, Vietnam. Når du læser denne artikel, vil der helt sikkert være kommet flere nationer til. Opvisningskamp med de Tyrkiske verdensmestre Ud over stævnet som afvikles i weekenden 3-4. oktober i Valby hallen, har de Tyrkiske europa- og verdensmestre givet tilsagn om, at deltage i en opvisningskamp mod et All Star Team på Rådhuspladsen fredag den 2. oktober i tidsrummet 15:30-16:30. Dette er en helt fantastik mulighed for, at promovere karaten for den danske befolkning og en lang række nationale og internationale medier, som vil være til stede på Rådhuspladsen. Annullering af Japansk erhvervs- og kulturaktiviteter I oplæget for Copenhagen Open, var det planen at der skulle være en række Japansk erhvervs- og kulturaktiviteter. Desværre har dette vist sig ganske vanskeligt, selv om den Japanske Ambassade var positiv over for ideen. Selv om Peter Fogh fra BudoXperten har lagt et stort arbejde i den kulturelle del, lykkes det desværre ikke at få tilstrækkelige udstillere, hvorfor vi valgte at annullere denne del, og så lægge vores resurser i afviklingen af stævnet. Brug for hjælp Gennemførelsen af så stor en begivenhed, kræver mange frivillige hænder. Vi vil derfor gerne udfordre medlemsklubberne på, at byde ind som samlet klub på en række helt konkrete opgaver. Det kunne blandt andet være at klubben tilbyder, at håndtere et eller flere af de 6 kamparealer. Hvis du eller klubben ønsker at bidrage, kan du eller klubben tilmelde sig på forbundets hjemmeside under Copenhagen Open. Her kan du tilmelde dig det eller de områder og dage, du ønsker at hjælpe. Al hjælp vil være ulønnet, men vi kan til gengæld love et par spændende dage, som en del af danmarks historiens største internationale karatestævne.

8 En pudsig karate oplevelse ved stilarts VM i Malaysia oplevet og beskrevet af Anders Uhrenfeldt KARATE: SPORT, KUNST ELLER EN LIVSSTIL?!? En fortælling om stævneresultater ved Itosu-Ryu Karatedo VM i Malaysia må læseren her lede et andet sted efter, da jeg her vil beskrive en lille episode jeg oplevede ved deltagelse i dette stævne. Scenen var således, at jeg var deltagende i kataturneringen i klassen: dangrader, mænd over 36 år. Kata-turneringen blev afviklet efter pointsystem og i første runde skulle ud af de 22 deltagere findes 8 til en finale runde. Jeg havde besluttet at lave Seipai og mente selv at den var et sikkert valg for mig. Jeg gik som udøver nr. 8 selvsikkert på gulvet og fik husket alle de fokuspunkter jeg have trænet på og var egentlig godt tilfreds med min præstation. Da jeg kommer ud med mine point kan jeg se, at jeg ligger godt til at kunne gå videre. Jeg tænker, at det vil være smart at benytte tiden til at køre næste kata i stilling. Her var valget Nipaipo. Da vejret er ganske varmt (ca C) og fugtigt i Malaysia smutter jeg stille udendørs mens resten af runde 1 afvikles. Jeg kan helt alene og koncentreret løbe Nipaipo igennem og samtidigt få godt med varme i kroppen og sved på panden. Efter få minutter kommer en lille ældre japansk mand i dommertøj hen til mig og ser på mig, mens jeg færdiggør denne kata. Vi er ikke andre end os to og jeg får øjenkontakt med ham. Han siger på meget enkelt japansk-engelsk: Seipai-kata - good - but bunkai mistakes... Hmm tænker jeg - Jeg ved, at den ældre japanske herre ikke er en del af dommerstablen, men også at han er en af de ældre sensei er, der er rejst med fra Japan. Har set ham før, men kender ikke hans navn eller hvor i Japan er han er fra. You know bunkai... Seipai? siger han og kommer helt tæt på mig. Her har en del Japan-ture og træninger med japanere lært mig at svare strategisk og jeg mener jo selv, at jeg har styr på hvad de enkelte teknikker i Seipai indeholder og jeg er bevidst fra træningen med Seipai om hver teknik - men jeg svarer: I know some bunkai in Seipai. Herefter beder han mig om at udføre Seipai langsomt bid for bid og forklare hver del for... Jeg tænker selvfølgelig på min situation om Nipaipo og anden runde i turneringen, men også at jeg er udsat for en meget ærefuld gestus og ville nødigt ødelægge dette øjeblik så viser derfor så godt jeg har lært hver del af Seipai langsomt og så tydeligt jeg kan mens han kritisk betragter mig. Han er selvfølgelig ikke enig i mine forklaringer og der hvor jeg laver slag, fortæller han mig at det er blokeringer og så tager han fat i mine arme og vil have mig til at frigøre mig - som billedet viser er der en vis størrelsesforskel og jeg tænker nå ja - den lille mand smutter jeg hurtigt fri af, men han holdt godt fast og kun ved at bruge alt jeg kunne kom jeg lige fri.

9 Herefter fik jeg en frigørelseslektion med ca gentagelser hvor jeg hver gang endte i en albuelås, der virkede... Sådan rendte vi hele Seipai igennem bid for bid og mange af de rettelser jeg fik er tæt på de ting vi hjemme også træner på, men med skarp fokus og små variationer. Jeg fik mig en karatelektion som jeg selvfølgelig aldrig vil glemme og vi bukkede for hinanden og han klappede mig på skulderen og sagde good og smilede og lod mig træne Nipaipo igennem de sidste 5 min inden jeg skulle på arealet igen. Min kæreste fangede os med kameraet, da hun skulle passe tiden for mig. Min Nipaipo kunne jeg ikke lave bedre end jeg gjorde og jeg endte tilfreds som nr.5 ud af de 8. Efter stævnet finder jeg ud af, at manden er en af de øverste i vores stilart fra Hiroshima og hedder Chiyoshi Nojima. Vi har mest kontakt til Osaka og Tokyo området så derfor kendte jeg ikke denne sensei, men det gør jeg nu! Denne oplevelse var for mig et bevis på at stævnet ikke var det vigtigste, men det at videregive sin erfaring og kunnen uden egentlig nævneværdig brug af ord er dét, det hele handler om.

10 SKIF WORLD CUP Athen Juli 2009 Af Niels Thomassen TAK! Der er mange at takke for den oplevelse vi fik i Athen. Egentlig begynder det vel helt tilbage til de mennesker der udviklede karate og også til dem der senere udviklede sportskarate. Sportskarate gjorde det tilgængeligt at kæmpe mod hinanden i indbyrdes konkurrence, uden at skulle risikere at ligge flere måneder på sygehuset bagefter og efterfølgende kun kunne spise flydende kost igennem et sugerør. Det er på sin plads at takke de græske arrangører, for de havde gjort et stort stykke arbejde. De havde lejet den største sportshal i Europa, i den varmeste måned i Europa og de gjorde alt for at det hele skulle klappe. De skal ikke have tak for at ville placere alle kæmpere, såvel i kata, som kumite, i hvide klapstole på en skrånende tilskuerstand. Ideen var vist at der skulle være styr på alle kæmpere, så aka og shiro var klar til at gå på når det blev deres tur. Det var håbløst. Forestil Jer at have varmet op i 60 minutter i opvarmningshallen for at så blive bænket i 20 minutter på en hvid klapstol, uden benplads. Det tager et par minutter at folde benene ud. Hvis man betragter en gryde kartofler på et komfur og ser vandet koge over og løbe ned ad gryden ned på kogepladen, så har man et godt billede at hvordan kæmperne forlod de hvide klapstole og opsøgte de enorme gulvarealer i den store hal for at holde sig i gang før kamp. De blev skånselsløst jaget tilbage i båsen af smukke græske gudinder, med iltre temperamenter. Ikke et smil, men opgivende og hovedrystende fagter, over de håbløst irriterende og ulydige kæmpere. På et tidspunkt stoppede arrangørerne helt stævnet, og vi var et kort øjeblik skrækslagne for at man ville lave flere opvisninger i græsk folkedans. Nej heldigvis, men alligevel uforståeligt, så drejede det hele sig om, at hvis alle kæmperne ikke satte sig på de dertil indrettede hvide klapstole, så forblev stævnet stoppet. Der var ellers nogenlunde styr på stævnet, men det krævede af og til en ihærdig indsats fra ledere og coaches at holde styr på hvad der skete, hvor og hvornår. Jeg kan forsikre alle om, at det var lange arbejdsdage. Alt i alt dog et vel arrangeret stævne, med mange deltagere og i flotte rammer. Guldmedalje fra SKIF World Championship 2009 Guldholdet i masters kumite

11 Julie i kamp Kim Bøhmert i finalerunden Der skal lyde en stor tak til vores officielle sponsor BudoXperten. Vi fik en fantastisk støtte i form af gier og dragter og alle fik T-shirts med Denmark på ryggen. Tak for det!! Der skal lyde en enorm stor tak til Jacques Dupont, som trak det store læs, med at arrangere turen og planlægge træningen op til World Cup. Hvis der har siddet nogen bag Jacques og trukket i snore, skal de også takkes. Der skal lyde en stor tak til vores dobbelte guldvinder Marcus Goodarzi, for at gøre kumite kæmperne klar og lægge mange timer i denne forberedelse. Der skal også siges tak til Leif Plaetner, som hjalp til med kata forberedelserne og var til stede, som coach når det gjaldt. Der skal lyde en stor tak til alle vores kæmpere. Både dem der vandt metal og dem der røg ud før finalerne. I har alle repræsenteret Danmark på fornemste vis, og det er meget vigtigt. Folk i hele verden skal vide, at Danmark står for karate i højeste klasse og ingen skal vinde over en dansk kæmper uden at måtte slås for det, det bedste de har lært. Også en tak til vores dommer Kim Bøhmert, som repræsenterede Danmark hver dag med suveræne præstationer, som gav genlyd. Ved næste stævne (EM om 1 år) skal vi have flere dommere med fra Danmark. Det er et must!! Flot karate og enestående inspiration! At deltage i en turnering er ikke målet, men vejen har vi fået at vide i vores opdragelse. Ikke mindst Shihan Bruno Jensen har altid lagt vægt på, at turnerings deltagelse er en måde at få feedback på. Det er afregning ved kasse 1, om vores teknikker og vores mentale styrke er i stand til at vinde. Vi får fingerpeg om egne svagheder og det er en pligt at tage dette til efterretning og stedse forsøge at forbedre sig. Ikke alle er enige i den store satsning der er foretaget i såvel SKIF.DK, som i Dansk Karate Forbund, hvad angår elite træning og sportskarate. Egentlig bryder jeg mig ikke om ordet sportskarate, for jeg personligt mener slet ikke man kan adskille karatens substanser og blot træne en enkelt teknik eller en enkelt strategi. Efter at have set turneringen i Athen og ikke mindst finalerunderne, og specielt holdfinalerne og Grand Champion kampene, så vil jeg gerne berolige kritikerne af den øgede økonomiske satsning på turneringsdeltagelse. Konceptet med Shobu Ippon og Shobu Ippon Han, blev formidlet på fornemste vis og der blev udvist en forståelse for karatens optimale målsætning. Én teknik skal fælde modstanderen, ikke syv teknikker. Det var tydeligt at flere kæmpere var WKF kæmpere. Der blev udført mange flotte teknikker, men hele tiden med den erkendelse, at scorede modstanderen bare én gang, ja så var kampen næsten tabt/ overstået. Der var derfor en koncentration og en skarphed, som man næsten aldrig har set. Det var karate når det er smukkest og mest effektivt. I de indledende runder var de danske kæmpere uroligt hurtige og skarpe og det var de helt små marginaler der gjorde, at vi ikke var med helt fremme. Der er ikke plads til fejl i Shobu Ippon / Han. Det spændende ved finalerunden, specielt i hold kumite herrer og det der er mit budskab er følgende: Den ene semifinale var Italien mod Venezuela, den anden Brasilien mod Japan. Italien og Japan kæmper ikke på nogen måde i WKF stil, men i en velkendt Shobu ippon og lineær stil. De to

12 sydamerikanske lande stod for bevægelighed, nedtagninger, spark og stort set hele tatamien blev berørt i deres dans omkring modstanderen. Elegant. Italienerne kunne intet stille op mod hverken Venezuela eller Brasilien og blev nummer fire. De brasilianske og venezuelanske kæmpere fik stryg af japanerne. I de kampe var dansen rundt omkring modstanderen oftest på grund af at japanerne pressede deres modstandere. Helt utroligt disciplineret og med en eminent timing vandt Japan. Det må afføde respekt. Måske en del af det japanske hold var med til at vinde junior hold-vm i WKF regi i Karate! Mange samtaler med japanske sensier ved Athen stævnet, bekræftede at japanerne træner både kata og kumite. Jeg tror ikke at begrebet sportskarate eksisterer i Japan. Her trænes karate og det er en helhed. Kihon, kata og kumite. Det synes som om japanerne i deres opvarmning og træning er gammeldags og ikke særligt opfindsomme, hvorimod andre nationer er ekvilibrister. Når kampen går i gang er der en utrolig fokus hos de japanske kæmpere og de er 100 % klare. Dette smitter af på modstanderen og dermed opstår en fantastisk spænding mellem to verdner og to tankemåder. Det er selvfølgelig ikke alle kampe japanerne vinder, men de udviser en fantastisk fighting spirit, og har midler både til det aggressive og det defensive. Man ser aldrig en japansk kæmper skifte taktik fordi han eller hun er foran. De holder fast i deres strategi der er grundlagt af deres karate forståelse. Det kan vi lære af.! Mit budskab og konklusion på Athen stævnet er at vi skal bibeholde alsidigheden og bibeholde alle nuancer af karate i vores daglige træning. Kihon, kata og kumite. Ikke enten eller, men både og! Vi har en meget høj standard i Danmark på såvel kata, som kumite og vi skal holde fast og især holde fast i ydmygheden og forståelsen af hvad karate i virkeligheden er. Glem ordet sportskarate og kald det i stedet det det er: Karate! Dagbog fra Athen på Den danske delegation

13 PÅ SOMMERLEJR MED KARATEKLUBBERNE I GLADSAXE OG EGEDAL Af Sempai Claus Thuebæk, Gladsaxe Karate Klub I starten af juli var 156 medlemmer fra Gladsaxe- og Egedal Karate Klub på 7-dages sommerlejr med karatetræning i det fri. Det er efterhånden blevet en årlig tradition for de 2 venskabskarateklubber at holde en stor fælles sommerlejr i uge 27, hvor vejret som regel tillader, at al træning kan foregå udendørs. De 2 klubber, der begge træner stilarten Shinen Gensei Ryu, og dagligt ledes af henholdsvis Sensei Jan Christoffersen og Sensei Claus Hansen, opnåede i år at samle hele 156 elever til 7 solrige dages karatetræning i Buddinge nordvest for København. De enkelte dage bestod typisk af 3 træningspas; Kl morgenløb/kihon, kl shihowaza/kumite og kl kata/kumite. Derudover var der på enkelte dage indlagt specielle tema-træningspas hvor eleverne kunne melde sig til forskellige kata med bunkai, take-downs og smidighedstræning. En eftermiddag bød på et helt specielt træningspas, idet chefinstruktør Søren Helsted fra Solrød Karate Klub gæstetrænede i Shotokan-stilarten med basistræning og specialtræning for de højere graduerede i katáen Jion. socialt samvær, sliktur til det lokale supermarked, samt en svalende tur i svimmingpool. Lejrens 3 chefkokke sørgede som sædvanligt for at maden var helt i top og menuén spændte ligefra hjemmebagte morgenboller til frokost/aftensmad bestående af diverse grillretter, herunder kalkun, oksefilet, burgere, ristaffel og en masse andet lækker mad. Som et tilløbsstykke for specielt de yngste elever blev der en nat arrangeret Orienteringsløb, hvor de unge måtte tage kampen mod mørkklædte Ninjaer bevæbnet med bl.a. samuraisværd og vandballoner. På lejrens næstsidste dag var over hundrede elever til graduering og med nyt bælte kunne de sidste træningspas så klares med højt humør og fornyet energi. Gladsaxe- og Egedal Karate Klub havde igen i år en rigtig god sommerlejr og vi glæder os alle til at ses igen til næste år. En 7-dages sommerlejr byder naturligvis også på andet end den egentlige karatetræning og der blev i pauserne også rig mulighed for bl.a. kort- og boldspil af forskellig art, hyggeligt

14 DAGBOG FRA SKIF WORLD CUP Juli 2009 i Athen Af Mikkel Niemann TIRSDAG: Efter mange ugers intense forberedelser tager vi endelig af sted til Athen for at deltage i SKIF World Cup. Det er den varmeste uge på hele året i Athen. Gennemsnits temperaturen ligger 35 grader. Men det er der taget forbehold for i planlægningen så vi har et par dage inden det går løs. ONSDAG: Vi tager toget ind til hallen hvor stævnet skal foregå og tjekker hallen og for at blive registreret. Efter lidt tumult viser det sig at vi alligevel ikke skal vejes nogle af os har ellers sultet os for at kunne bestå vægten. Selve hallen er fin og der bliver blæst kold luft ind så den er til at være i. Hallen virker ret stor i forhold de mennesker der er der. Om aftenen når temperaturen har lagt sig finder vi et sted tæt ved hotellet, en repos ved en gammel butik og træner. Ejeren kommer og beder os gå men Ali forhandler lidt med ham så vi kan blive. TORSDAG: Nogle er blevet forkølet da aircondition har kørt på fuld knald hele natten. Torsdag starter stævnet. Der er master klasserne, 40 år og op efter på programmet. Klasser med 5 års intevaller. Niels Thomassen og Leif Plaetner stiller op i kata men ryger begge ud i deres første runde. Så er det kumite. Leif ryger ud i anden runde. Jacques Dupont i tredje han er ellers ved at finde sit gamle jeg frem fra skabet. Ali Goodarzi går linien helt ud og efter 6 kampe bliver han SKIF verdensmester for master år. Han synes at lade hånt om alderen. Det er ihvertilfælde en meget bevægelig stil han lægger for dagen. Til sidst er det master kumite hold. Ali, Jacques og Leif tager 4 kampe og slutter med at tage guldet! FREDAG: Så er det børn og junior. I kata er standarden generelt høj men flere fra holdet hænger i og får flotte placeringer: Helena Krüger vinder sølv, Kicki Holm en 4. plads, Kenny Larsen en 4. plads, Anton Behrndt 5. plads. Så er det kumite. Christian Pedersen (14-15 år) møder en der slår alt for hård og dommeren tillader det hvilket var en dum oplevelse både for ham og os andre. Lucas Goodarzi (under 12 år) ryger ud i anden runde. Philip Hermann (12-13 år) kæmper bravt. Han får ellers flere slag i hoved og et uraken mawashigeri i hovedet så han er nede at ligge. Men han kommer igen og vinder kampen. I hans tredje kamp rydder han rent bord 2-0. Philip taber den fjerde kamp 2-0 mod en Australier. Så er det Jonas Pallesen (16-17 år): Han arbejder sig ind, også bang så laver han sin gyako-zuki. Modstanderne nåede vitterligt ikke at se hvad der skete før kampene var færdige. Der er ikke nogen tøveren her. Det er først i semi-finalen hvor modstanderen (Aserbarjan) bliver stående og går jiar på ham han får modstand. Jonas tager bronze. Louise Fensholt (16-17 år) kæmper rigtigt flot og efter 3 kampe er hun SKIF verdensmester. LØRDAG: Så er det senior. Kata: Martina Krüger udfører en super Kanku-dai men slutter af med foden til venstre i stedet for højre og ryger så ud i anden runde. Lars Henriksen klarer sig godt lige indtil inden finalerne hvor han starter som nummer et. Desværre stiger point uddelingen derefter gradvist så han ryger ud. Hanning kommer til tredje runde og men taber knebent til den regerende SKIF verdenmester. Tonny Schack Pedersen ryger i første runde men viser gode evner. Så er det kumite: Point systemet for senior er med tre waza i stedet for shobu ippon. Herrer +75: Mario Daude tæsker der ud af og i tredje runde møder han sin gamle ærke-fjende, Jarpul, fra sydafrika som han tæver 3-2. Så er han i kvartfinalen og møder en Rumænier som han taber til 1-2. Men ender på en 5 femte plads. Også

15 SKIF VM bød på flere gode præstationer. Bl.a. kæmpede Jonas Pallesen sig til bronze. Christain Glensnov kæmper sig også frem til en femte plads med en top tunet jysk gayko-zuki der rydder alt der i vejen. Martin Olsen kommer bagud 0-2 i første kamp men kæmper sig op til 1-2 men taber alligevel kampen. Skuffelsen lyser ud af ham. -75: Hanning Høegh kæmper med lyn angreb. Der er ikke rigtig nogen der når at opfatte hans gizami-zuki før det er for sendt. Men i tredje runde møder han en japansk gadedreng som skifter strategi efter Hanning har været inde og score. Han jagter simpelthen Hanning rundt på arealet og Hanning taber. Undertegnede taber første kamp 0-2. Jeanette Sørensen og Julie Weng møder hver sin hård pumpende kæmper. Jeanette og Julie bliver henholdsvis slået og sparket ned. Og alligevel får modstanderne points for det. Den var lidt på kanten her. SØNDAG: Om søndagen var der hold kumite tilbage hvor vi skulle møde Portugal som ikke havde gjort meget væsen af sig. Strategien bliver lagt, vi er tændte Hanning kommer godt fra start men taber alligevel. Christian taber sådan bom bom. Mario vinder. Martin sover. Tilsidst skal Lars Henriksen ind og viser vejen. Først med jiar og derefter et jodan mawashi-geri på en der et hoved højere end ham selv. Meget meget imponerene. Nå men det var alligevel surt for vi røg jo ud. Man må sige at standarden i toppen var virkelig høj og flere af dem var også top WKF kæmpere. Japanerne var et særsyn. Små tynde punkere som kæmpede old fashion style. Stående med hændene mere eller mindre nede. Og som i bedste kamakazi stil kun bevægede sig fremad. Dog ødelagde tvivlsomme kendelser til japanernes fordel noget af fornøjelsen ved at se denne ellers meget fine attitude. Der syntes at hersker en frygt i dommerstanden om at komme i unåde hvis man ikke dømte til japanernes fordel. Nogle af de stærkeste nationer var Venzuela, Rumænien, Japan og Georgien de havde virkelig mange gode kæmpere.

16 STÆVNEKATAER BENYTTET VED EM OG VM Senior, junior, kadet fra Baseret på data indsamlet af Tejs Damkjær fra følgende stævner. Senior EM 2009 J/K EM 2009 SENIOR VM 2008 SENIOR EM 2008 J/K EM 2008 J/K VM 2007 SENIOR EM 2007 J/K EM 2007 Dette materiale er til inspiration til klubber, der træner stævnekata.

17 Aktiviteter andet halvår 2009: Aktivitet Dato Sted Licenskursus september Ishøj Bundkai Seminar 19. september Prismen, Amager TAIKO trommer 21. september Gripskov International Coach september København Dommerkursus september Idrættens Hus Kumite landshold september København Copenhagen Open 2-4. oktober København Børneinstruktør 25. oktober København Kata Landshold 31/10-01/11 Nykøbing F. Kumite Landshold 31/10-01/11 København Tenshinkan Cup 07. november Ulfborg Selvforsvarskursus 08. november København VM U november Marokko Iain Abernethy 14. november Vejle Kobujutsu-seminar 14. november Aalborg DM Børn 21. november Aalborg Wayne Otto 28. november København Kata Landshold november Nykøbing F. Kumite landshold november København Selvforsvarskursus 29. november Horsens Dansk Karate Forbund Service Center Idrættens Hus Brøndby Telefon: Generalsekretær Kim Bøhmert Mobil:

18