Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT

Transkript

1 12/2015 Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT

2

3 Indhold INDHOLD 5 INDLEDNING 6 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter...6 Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter...7 Entreprenøren/arbejdsgiveren...8 De ansatte FØR ARBEJDET GÅR I GANG Projektgennemgangsmøde...10 Opstartsmøde...10 Internt informationsmøde...10 Tilrettelæggelse af arbejdet Krav om uddannelse ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER OG SIKKERHEDS FORANSTALTNING Afmærkning af arbejdsområdet, trafikområdet og arbejdsstedet Arbejde i nærheden af kørende maskiner (indenfor afspærringen) Tunge løft Støj...14 Vibrationerj KEMI Brugsanvisninger...16 Kemisk APV...16 Udskiftning af skadelige stoffer Temperatur...18 Asfaltrøg og sundhedsskadelige dampe Naturlig og mekanisk ventilation...21 Åndedrætsværn...21 Undgå hudkontakt...21 Vask af hænder...23 Forbrændinger...23 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 3

4 Indhold 24 VELFÆRDSFORANSTALTNINGER 25 BILAG 1 Klasse 3 arbejdstøj...25 Klasse 2 arbejdstøj BILAG 2 Oversigt over relevante bekendtgørelser Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

5 Indledning INDLEDNING Denne vejledning handler om en række af de forhold, som er forudsætningen for, at arbejdet med asfaltudlægning kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Vejledningen indeholder derfor også en beskrivelse af de nødvendige overvejelser i forbindelse med projekteringen og planlægningen af projektet. Vejledningen er en revision af vejledningen fra 2008 og indeholder bl.a. de nye bygherrekrav til koordinering af arbejdsmiljøet i både projekterings- og planlægningsfasen. Som supplement anbefales det at gå ind på for at få et overblik over, hvilke krav der stilles, når der arbejdes med farlige stoffer og materialer. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner indenfor det pågældende område. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 5

6 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet ANSVAR OG PLIGTER FOR ARBEJDSMILJØET Ifølge Arbejdsmiljølovgivningen har både bygherren, den projekterende, arbejdsgiveren/entreprenøren og de ansatte en række pligter, der er med til at sikre, at projektet kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Bygherrens ansvar og pligter Bygherren har væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøet både på byggepladsen og i det færdige byggeri. Foruden beskrivelserne i denne vejledning henviser BAR Bygge & Anlæg til den særlige vejledning om Bygherrens pligter og ansvar, som er mere detaljeret. Find vejledningen og få mere hjælp på og Bygherren skal generelt sørge for: At udpege arbejdsmiljøkoordinatorer (koordinator P og koordinator B), hvis der må forventes 2 eller flere arbejdsgivere beskæftiget på byggepladsen samtidigt. Formålet er at sikre koordinering af arbejdsmiljøet både under projekteringen og under udførelsen At udarbejde under projekteringen - en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) for byggepladsens indretning og drift, hvis der forventes 2 eller flere arbejdsgivere og flere end 10 personer beskæftiget på pladsen samtidig, eller hvis der 2 eller flere arbejdsgivere og tale om farligt arbejde. At afgrænse sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder gennem aftaler om, hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne At afholde opstartsmøder, hvis der forventes 2 eller flere arbejdsgivere og flere end 10 personer beskæftiget på pladsen samtidigt At der på større byggepladser gennemføres sikkerhedsrunderinger min. hver 14. dag Udarbejde en journal, som indeholder en liste over de emner vedrørende arbejdsmiljø, der bør tages hensyn til i forbindelse med drift og vedligehold af det færdige byggeri. At anmelde byggepladser over en vis størrelse til Arbejdstilsynet Hvis bygherren ikke ønsker at fungere som koordinator eller ikke opfylder kompetencekravene, skal bygherren sikre, at koordineringen varetages af personer med de lovpligtige kvalifikationer. Det skal fremgå af PSS, hvem der varetager koordineringen. Bygherren kan dog ikke overdrage ansvaret for sine forpligtelser. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at bygge- og anlægsarbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I praksis betyder det, at bygherren fx ikke må stille krav om anvendelse af farlige stoffer eller arbejdsmetoder, når der findes ufarlige eller mindre farlige alternativer. Bygherren kan således ikke bestemme, at der skal anvendes bitumenopløsning i stedet for emulsion eller at trafikafviklingen skal gå forud for nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Fokus på substitution af farlige stoffer er endvidere en opgave for koordinator P. 6 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

7 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Du kan læse mere om arbejdsmiljøkoordinatorenes opgaver på Ved asfaltudlægning skal bygherren sikre, at: Særlige risici i forbindelse med det konkrete projekt er identificeret, undersøgt og vurderet (der er velegnede adgangs- og transportveje At arbejdsområde og trafikområdet er behørigt opdeles i henhold til reglerne for afmærkning af vejarbejde, mens arbejdsstedet derudover skal sikres i overensstemmelse med bekendtgørelsen for byggepladsens indretning. Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter Den projekterende skal med sine angivelser i projektmaterialet sikre at: arbejdsmiljøloven kan overholdes i forbindelse med arbejdets udførelse og den efter- følgende vedligeholdelse. omfanget af adgangs- og transportveje samt oplagspladser er beskrevet med kvalitetskrav til fx dimensionering, bæredygtighed, belægning, afvanding og dræning mv. friarealer er etableret, så materialer kan placeres hensigtsmæssigt, både i forhold til arbejdspladsen og adgangs- og køreveje. der er den fornødne plads og mulighed for at anvende egnede tekniske hjælpemidler. der ikke er foreskrevet anvendelse af stoffer og materialer, der kan være farlige eller skadelige for sikkerhed og sundhed, hvis der findes alternativer særlige risici i forbindelse med arbejdet er beskrevet. bygherrens tidsplaner er indarbejdet i projektet, så arbejdet kan udføres uden gener. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 7

8 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Entreprenøren/arbejdsgiveren Arbejdsgiveren har generelt bl.a. pligt til at sørge for at: arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt - samt at føre et effektivt tilsyn hermed virksomheden er repræsenteret på bygherrens koordinerende sikkerhedsmøder de ansatte instrueres i, hvordan arbejdet udføres sikkert herunder etablering af sikkerhedsforanstaltninger samt brug af tekniske hjælpemidler og vigtigheden af god personlig hygiejne i forbindelse med arbejde med farlige stoffer håndtering af særlige risici ved de konkrete arbejdsopgaver at stille de nødvendige værnemidler til rådighed samt sørge for at de ansatte oplæres i brugen der bruges egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid hvor den manuelle håndtering udgør en risiko for sikkerhed og sundhed at brugsanvisninger for tekniske hjælpemidler er til stede på arbejdsstedet, og at der på baggrund af sikkerhedsdatabladene for stoffer og materialer udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer, de ansatte instrueres i aftaler vedrørende fællesområder samt indholdet af plan for sikkerhed og sundhed (hvis der er krav om en sådan) orientere bygherre og arbejdsmiljøkoordinator, hvis de påregner at bruge underentreprenører virksomheden har udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) Ved asfaltudlægning skal arbejdsgiveren/entreprenøren sikre at: der udarbejdes en afmærkningsplan, som godkendes før et vejarbejde påbegyndes. der etableres sikkerhedsforanstaltninger mod påkørsel. der er udarbejdet en særlig skriftlig vurdering (en såkaldt kemisk APV) for arbejdet, hvis der arbejdes med farlige stoffer og materialer. Virksomhedens APV for asfaltarbejde tilpasses den konkrete opgave. de ansatte har gennemført de relevante uddannelser, som arbejdet kræver, fx: Sikkerhed og sundhed ved vejasfaltarbejde (lovkrav jf.bekg.om arbejdsmiljøfaglige uddannelser) og Vejen som arbejdsplads (bygherrekrav) alle personer bærer synligt fluorescerende/reflekterende arbejdstøj. Da der kan være forskellige krav afhængig af for hvem arbejdet udføres, anbefaler branchen, at der anvendes klasse 3 beklædning for at undgå konflikter med arbejdsmiljølovgivningen 8 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

9 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet De ansatte De ansatte har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Det betyder at de ansatte har pligt til at: bruge de tekniske hjælpemidler og værnemidler, som stilles til rådighed samt i øvrigt følge instrukser fx omkring hygiejne etablere og vedligeholde sikkerhedsforanstaltninger jf. instruktionerne meddele virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er forhold på byggepladsen som ikke er forsvarlige eller i orden. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 9

10 Før arbejdet går i gang FØR ARBEJDET GÅR I GANG Projektgennemgangsmøde Selv når aftalegrundlaget (kontrakterne) er entydigt, kan det være nødvendigt, specieltpå større opgaver, at holde et projektgennemgangsmøde med det formål, at få detaljerne i det samlede projekt på plads. På mødet bør følgende behandles og fastholdes i et referat: Grænseflader/koordinering mellem aktørerne i projektet /entreprenørerne på pladsen Tidsplanen. Fælles sikkerhedsforanstaltninger. Opstartsmøde På større byggepladser med 2 eller flere virksomheder og mere end10 ansatte på pladsen samtidigt er bygherre eller dennes koordinator forpligtiget til at afholde opstartsmøder, før byggeriet går i gang og når der kommer nye arbejdsgivere eller underentreprenører. Opstartsmødet er vigtigt, fordi der er her aftalerne fra PSS kombineres med entreprenørenes valg af arbejdsmetoder for tilsammen at give et godt arbejdsmiljø. På mødet indgås aftaler om følgende: gennemgang af det kontraktlige grundlag tids- og procesplaner grænseflader/koordinering mellem aktørerne fælles sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle vinterforanstaltninger om der er særlige risici og hvordan de minimeres gennemgang og justering af plan for sikkerhed og sundhed retningslinjer for overdragelse og skift i entrepriser muligheden for at anvende de planlagte tekniske hjælpemidler hvem der deltager i sikkerhedsmøder hvem der deltager i sikkerhedsrunderinger hvem der underretter koordinator ved brug af underentreprenører Husk det er i alles interesse, at aftaler bliver ført til referat Internt informationsmøde Det er vigtigt, at arbejdsmiljørelevant information som fx aktuelle forhold fra APVén, vurderingen af særligt farligt arbejde samt aftaler fra opstartsmødet kommer videre til de enkelte entreprenørers ansatte. Dette kan foregå på et internt møde for medarbejderne på pladsen. Her kan projektmaterialet ligeledes gennemgås sammen med leverandørenes brugsanvisninger og evt. andre relevante oplysninger fra projektgennemgangsmødet. 10 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

11 Før arbejdet går i gang Alle arbejdsmiljørelevante dokumenter og brugsanvisninger skal udleveres / være tilgængelige for de ansatte på pladsen, og det interne informationsmøde kan evt. fungere som forum for instruktion. Tilrettelæggelse af arbejdet Før en ny arbejdsopgave igangsættes skal de ansatte instrueres af arbejdsgiveren. Der lægges særlig vægt på arbejdspladsbrugsanvisninger, og anvendelse af tekniske hjælpemidler. Hvis arbejdet strækker sig over flere dage, er det en god idé, at arbejds- giveren holder et opstartsmøde, hvor fx følgende emner gennemgås: Gennemgang af relevant information fra fx projektgennemgangsmøde samt virksomhedens APV. Afmærkningsplanen. Plan for Sikkerhed og Sundhed Hvem der løbende kontrollerer afmærkning og afspærringer. Hvem der instruerer nye medarbejdere på arbejdspladsen. Hvem der opstiller, ændrer eller fjerner skilte /afskærmning og afmærkning. Hvor der er brand- og førstehjælpsudstyr Evt. instruktion i forhold til brug af tekniske hjælpemidler og god hygiejne Hvis arbejdet er af kortere varighed, anbefales det, at holde et kort møde, hvor I planlægger dagens arbejde, så der er styr på, hvem der gør hvad i forhold til afmærkning, skiltning og oprydning. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 11

12 Arbejdsmiljøpåvirkninger og sikkerhedsforanstaltning Krav om uddannelse Udlægning af asfalt og andre bitumenholdige produkter kræver et kursus-bevis fra AMU-kurset Vejasfalt varetagelse af sikkerhed og sundhed og. Kurset udbydes separat, men indgår også som en del af undervisningen på Vejasfaltøruddannelsen. De som arbejder med asfaltmaterialer, skal tilmeldes første ledige kursus og ind til kurset er gennemført skal de hver 4. uge instrueres i arbejdet med asfaltmaterialer af en person, der gennemgået kurset. (Vejasfalt varetagelse af sikkerhed og sundhed) Vejdirektoratet og flere kommunale vejmyndigheder kræver derudover at AMU-kurset Vejen som arbejdsplads er gennemført. Alt efter ansvarsområde kan der være krav om deltagelse i Vejdirektoratets 3 overbygningstrin. ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER OG SIKKERHEDSFORANSTALTNING Uanset hvilken type asfaltarbejde, der udføres, er der nogle generelle regler, der skal følges, så arbejdet kan planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvar- ligt. Disse regler gennemgås i dette afsnit. Reglerne omfatter: Afmærkning af arbejdsstedet Undgå tunge løft Begrænsning af støj og vibrationer Kemi (Undgå asfaltrøg og sundhedsskadelige dampe samt hudkontakt) Velfærdsforanstaltninger Afmærkning af arbejdsområdet, trafikområdet og arbejdsstedet Alt efter hvor arbejdet forgår, hvor længe det varer og arbejdets art findes der forskellige niveauer for den nødvendige beskyttelse. Læs mere i Vejdirektoratets regler og lommebogen Med udgangspunkt i udbudsmaterialet skal entreprenøren udarbejde en afmærkningsplan, før vejarbejdet kan påbegyndes. 12 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

13 Arbejdsmiljøpåvirkninger og sikkerhedsforanstaltning Allerede i projekteringsfasen skal trafikafviklingen planlægges, så det sikres, at arbejdet rent faktisk kan udføres efter reglerne. Udbudsmaterialet skal sikre ens vilkår for de bydende og skal udarbejdes under hensyn- tagen til trafikafviklingen og den dertil hørende afmærkning. Det skal derfor fremgå, hvis det er nødvendigt at udføre arbejdet om natten, etablere ensretning eller lukning af en vej. Planen skal godkendes af vejmyndigheden. Afmærkningsplanen skal sikre, at arbejdsstedet er omhyggeligt afmærket, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt for svarligt. Følg planen for både din egen og trafikanternes skyld. Arbejde i nærheden af kørende maskiner (indenfor afspærringen) Lav klare aftaler omkring arbejde i nærheden af kørende maskiner og anvend arbejdstøj/beklædning, der øger synligheden. Tøjet skal være reflekterende (klasse 3 se bilag) Tunge løft Tilrettelæg arbejdet, så I undgår manuelle løft. Brug maskiner og andre tekniske hjælpemidler til skovling, gravning og afretning, hvor det er muligt. Brug fx bobcat til udlægning og fordeling af asfalten. Brug sækkevogn til transport af skiltefødder og gasflasker. Brug ladmonteret kran og andet løftegrej i stedet for at løfte manuelt, når plade- vibratorer og andet materiel skal af og på lastvogn og trailer. Brug termocontainere og presenninger for at undgå for hurtig afkøling, da kold asfalt er sværere at arbejde med. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 13

14 Arbejdsmiljøpåvirkninger og sikkerhedsforanstaltning Støj Maskiner og udstyr skal have begrænset støjen mest muligt, fx gennem indkapsling. Støjbelastningen må ikke overskride 85 db(a). Ved nyindkøb skal leverandøren kunne dokumentere støjforholdene omkring maskiner og materiel. Ved belastning over 80 db(a) skal høreværn stilles til rådighed. Høreværnet skal anvendes, når maskinen er forsynets med et mær - kat om påbudt høreværn, og når støjen kan være høreskadende 85 db(a). Hvis der i øvrigt er generende støj ved arbejdet - fx ved arbejde i stærkt trafikerede områder - anbefales ligeledes brug af høreværn. Støjbelastningen er udtryk for gennemsnittet af de støjniveauer, som en person udsættes for i løbet af en arbejdsdag på 8 timer. Se i øvrigt branchevejledning om støj- og hånd/armvibrationer. Det kan være en fordel at anvende høreværn, der også muliggør radiokommunikation. Læs mere i faktabladet om valg af høreværn. Vibrationer Begræns vibrationer. Ved brug af entreprenørmaskiner og vibrerende håndværktøj er der risiko for at blive udsat for vibrationer, som kan medføre en sundhedsmæssig risiko. Aktions- og grænseværdi (belastning målt over en 8 timers arbejdsdag) Vibrationsbelastningen opgøres i aktions- og grænseværdier. Aktions- og grænseværdi: Hånd/arm Helkrop Aktionsniveau 2,5 m/s2 0,5 m/s2 Grænseværdi 5 m/s2 1,15 m/s2 Når aktionsniveauet overskrides, skal arbejdsgiveren undersøge årsagen og iværksætte foranstaltninger, der minimerer belastningen. Grænseværdien for belastning over en hel dag må under ingen omstændigheder overskrides. Arbejdsgiveren skal straks iværksætte tekniske eller organisatoriske foranstaltninger, der sikrer, at overskridelsen ikke sker igen. Risikoen for og følgerne af en vibrationsudsættelse skal behandles i virksomhedens APV. 14 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

15 Arbejdsmiljøpåvirkninger og sikkerhedsforanstaltning Begrænsning af vibrationer fra maskiner og håndholdt udstyr Vælg de maskiner, der vibrerer mindst. For håndholdte maskiner skal fabrikanten oplyse vibrationsniveauet, når det overstiger 2,5 m/s2. Ligger vibrationsniveauet under 2,5 m/s2, skal dette være anført. Maskiner med førerplads skal være konstrueret, så maskinens vibrationer påvirker føreren mindst muligt. Spørg altid leverandøren om, hvilke helkropsvibrationer der kan forventes i forbindelse med maskinens normale drift. Brug pladevibrator med fjernbetjening. Monter den hydrauliske hammer på maskinen frem for at holde den i hånden. Asfaltfræsere kan vibrationsdæmpes væsentligt ved hjælp af individuelt justerbare luftfjedre under platformen eller via en kompressor, som regulerer lufttrykket ved fodpladen. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 15

16 Kemi KEMI Brugsanvisninger Sikkerhedsdatablad/leverandørbrugsanvisning Når en virksomhed bruger produkter, som indeholder farlige stoffer og materialer, skal der følge et sikkerhedsdatablad med produktet. Sikkerhedsdatabladet skal være skrevet på letforståeligt dansk, og indeholder 16 faste punkter - bl.a. om stoffernes farlighed samt, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man skal tage ved brugen af produktet. Arbejdspladsbrugsanvisning Med udgangspunkt i sikkerhedsdatabladet/leverandørbrugsanvisningen og anden kendt viden skal arbejdsgiveren i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning for hvert produkt, som er omfattet af bekendtgørelsen om farlige stoffer og materialer. En arbejdspladsbrugsanvisning kan være en brugsanvisning specielt udarbejdet til arbejdspladsen eller en leverandørbrugsanvisning suppleret med oplysninger i forhold til den konkrete brug på arbejdspladsen. En arbejdspladsbrugsanvisning er også et godt udgangspunkt, når de ansatte skal instrueres i, hvordan arbejdet skal udføres. Alle ansatte skal i øvrigt vide, hvor brugsanvisninger er og have adgang til dem. Lav fx en mappe med brugsanvisninger, som kan opbevares i arbejdsvognen (servicebilen), eller gør dem tilgængelige elektronisk. Kemisk APV Ud over den almindelige APV skal der laves en særlig vurdering (kemisk APV), når der bruges farlige stoffer og materialer. Det gælder også, når der arbejdes med farlige asfaltmaterialer. Ifølge Arbejdstilsynet er farlige asfaltmaterialer fx: Asfaltmaterialer, der er mærket med et faresymbol, med brandfarlig eller med miljøfarlig Asfaltmaterialer, der indeholder mindst 1% af et sundhedsfarligt stof, et miljøfarligt stof eller et stof med en grænseværdi Genbrugsasfalt, der indeholder stenkulstjære Asfaltmaterialer, der under opvarmning og brug afgiver asfaltrøg og anden sundhedsskadelig luftforurening. Den særlige vurdering er en vurdering af, hvordan der konkret arbejdes med det farlige stof eller materiale, og om der er særlige forhold ved arbejdet, som kræver opmærksomhed. 16 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

17 Kemi Man kan derfor med fordel tage udgangspunkt i de arbejdspladsbrugsanvisninger, som virksomheden allerede har lavet, da arbejdspladsbrugsanvisningerne skal indeholde oplysninger om sundhedsfarer, værnemidler og forholdsregler ved brug. Resultatet af vurderingen kan derfor fremgå ved, at man i den almindelige APV henviser til arbejdspladsbrugsanvisningen for det farlige stof eller materiale Hvis resultatet af vurderingen viser, at der er forhold, der ikke er i orden, fx at der mangler personlige værnemidler eller at ventilationen ikke er god nok, overføres problemet til den almindelige APV s handlingsplan med henblik på at finde en løsning. Det er et krav fra Arbejdstilsynet, at man laver en samlet liste over alle de farlige stoffer og materialer, der bruges, og henviser til sikkerhedsdatabladene. Eksempler på særlige forhold ved arbejde med asfaltmaterialer som kan indgå i den særlige vurdering: Indendørs udlægning af asfalt, hvor der er risiko for at indånde asfaltrøg Arbejdsområder, der er dårligt ventileret Arbejde med bitumenopløsninger Udskiftning af skadelige stoffer Arbejdsgiveren skal sørge at skadelige stoffer på arbejdspladsen fjernes/erstattes eller begrænses til et minimum. (læs mere herom i bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer) Dieselolie er et brændstof og må ikke bruges som slipmiddel eller rengøringsmiddel. Brug fx rent vand til tromler - eventuelt tilsat slipsæbe eller vegetabilsk olie. Til både slipmidler og rengøring af skovle, ragere og andre redskaber anbefales vegetabilske produkter. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 17

18 Kemi Temperatur For hver type asfalt er der fastsat en grænse for den maksimale anvendelsestemperatur. Asfaltens temperatur må ikke overskride denne grænse. Der er også fastsat en lavere temperatur som ikke bør overskrides ved normalt arbejde. Der skal være et termometer til rådighed på udlægningsstedet, så det er muligt at kontrollere asfaltens temperatur. Gør det til en vane altid at kontrollere asfaltens temperatur, når I modtager et nyt læs asfalt. Temperaturen er mindre end eller lig med temperaturen i det grønne felt: Ingen problemer - udlægning udføres på almindeligvis Temperaturen ligger i intervallet i det gule felt: Udlægningen må kun udføres med åndedrætsværn. Entrepriselederen kontaktes, og der skrives en afvigelse. Temperaturen ligger over den højeste temperatur i det røde felt: Stop udlægningen med det samme. Entrepriselederen kontaktes, og der skrives en afvigelse. Temperature ved pulverasfalt NORMAL anvendelses temperatur INTERVAL hvor åndedrætsværn skal anvendes FORBUDT OMRÅDE! Temperaturen må ikke overskrides Tætgraderet 330/ Åbengraderet 330/ Åbengraderet 330/ Åbengraderet 250/ Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

19 Kemi Temperatur skema NORMAL anvendelses temperatur INTERVAL hvor åndedrætsværn skal anvendes FORBUDT OMRÅDE! Temperaturen må ikke overskrides Asfaltslidlag bortset fra pulverasfalt Åbengraderet 100/ Tætgraderet 100/ Åbengraderet 70/ Tætgraderet 70/ Åbengraderet 40/ Tætgraderet 40/ Åbengraderet 20/30-35/ Tætgraderet 20/30-35/ Asfaltbindelag og Grusasfaltbeton 70/ / /60, modificeret bitumen Asfaltbelægninger med modificeret bitumen K og R > K og R Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 19

20 Kemi Asfaltrøg og sundhedsskadelige dampe Der kan være forskellige måder at undgå eller begrænse udsættelse for asfaltrøg og dampe, der kan være sundhedsskadelige. Det kan være at: bruge mindre skadelige stoffer (slipmidler og organiske opløsningsmidler). sænke temperaturen på asfalt - dog skal asfalten være tilstrækkelig varm til at kunne bearbejdes. arbejde væk fra røgfane (naturlig ventilation). bruge mekanisk ventilation. bruge åndedrætsværn. Vær opmærksom på, at der kan være en risiko for dampe fra stenkulstjære, når der arbejdes med remix. Dette undersøges ved udtagelse af borekerne forud for arbejdet. Viser dette sig at være tilfældet, træffes de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Der skal være udarbejdet en skriftlig instruktion, som fortæller, hvordan man skal forholde sig, hvis der konstateres stenkulstjære 20 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

21 Kemi Naturlig og mekanisk ventilation For at undgå udsættelse for asfaltrøg skal udendørs arbejde så vidt det er muligt plan- lægges, så det ikke foregår direkte i røgfanen. I planlægningen kan det være nødvendigt at tage højde for vindretningen. Ved brug af maskiner kan udsættelse for asfaltrøg undgås ved at anvende førerhuse med overtryk eller filtre. Eller ved brug af andre tekniske løsninger som fx varmeskjold over strygejern. Ved asfaltarbejde i fx baggårde og andre områder med dårlig naturlig ventilation, kan røgens fjernes mekanisk fx ved hjælp af en kornblæser. Ved indendørs asfaltarbejde i industri- og lagerbygninger eller fx ved asfaltarbejde i tunneller kan røg og udstødningsgasser fjernes ved procesventilation. Åndedrætsværn Hvis det ikke på anden måde er muligt at undgå udsættelse for asfaltrøg og farlige dampe og i de situationer, hvor de normale anvendelsestemperaturer overskrides, skal åndedrætsværn anvendes. Skemaet s.?? viser forskellige typer asfalt, med normal anvendelsestemperatur (grøn), maksimale temperaturer, som ikke må overskrides (rød). Hvis asfalttemperaturen ligger i det gule felt, skal der bruges åndedrætsværn. Åndedrætsværn skal også anvendes, hvis arbejde i røgfanen Ikke kan undgås. Åndedrætsværn skal også anvendes: Ved håndudsprøjtning eller maskinel udsprøjtning af bitumenopløsninger (cutbacks). Hvis man opholder sig i en førerkabine med overtryk og luftforsyning gennem et effektivt filter, er det ikke nødvendigt at bruge åndedrætsværn ved maskinel udsprøjtning af bitumenopløsning. Åndedrætsværn skal være filtermaske med mindst A2/P2 filter, og det skal altid være til rådighed på arbejdspladsen. Når der arbejdes i trafikerede områder og ved maskiner uden den fornødne naturlige ventilation, kan det pga. dieselpartikler være nødvendigt med et A2/P3 filter Der anvendes turbomaske, hvis arbejdet varer mere end 3 timer. Undgå hudkontakt Arbejdstøj og handsker Arbejdstøj, handsker og fodtøj er personlige værnemidler, som skal bruges for at undgå hudkontakt med: Varm asfalt. Flydende produkter som fx bitumenemulsion. Produkter der indeholder organiske opløsningsmidler. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 21

22 Kemi Arbejdsgiveren stiller arbejdstøj, handsker og fodtøj til rådighed. Arbejdsgiveren skal sørge for vask og vedligeholdelse, mens ansatte har pligt til at anvende de personlige værnemidler. Tilsmudset arbejdstøj og handsker må ikke tages med hjem. Arbejdstøjet skal skiftes jævnligt. Hvis arbejdstøjet bliver gennemvædet, skal det skiftes med det samme. Der skal altid være et rent sæt arbejdstøj til rådighed. Da hudkontakt med bitumenemulsion og organiske opløsningsmidler kan give hudirritation og hudeksem, skal man ved arbejde med disse produkter bruge særlige beskyttelseshandsker, der er egnede til at beskytte mod hudpåvirkninger. Brug aldrig skindhandsker eller almindelige arbejdshandsker ved arbejde med disse produkter. Personlige værnemidler, som skal hindre hudkontakt på hænder med kemikalier som fx farlige asfaltmaterialer, må kun anvendes som engangshandsker. Handskens brugsanvisning og arbejdspladsbrugsanvisningen kan med fordel bruge til at vurdere, om handsken er egnet til at beskytte mod de aktuelle produkter. 22 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

23 Kemi For almindelige arbejdshandsker og særlige beskyttelseshandsker gælder: Tag kun handsker på rene og tørre hænder. Brug langskaftede handsker, hvis der er risiko for stænk på armen. Brug inderhandsker af bomuld - de opsuger sveden. Kassér forurenede handsker. Ved manuel udsprøjtning af klæber, bitumenemulsion og cutback skal der udover beskyttelseshandsker bruges, overtræksdragt, særlige gummistøvler, der kan tåle kemikalier samt øjenværn. Vask af hænder Hænder vaskes inden spisning, toiletbesøg, pauser og ved fyraften samt efter direkte hud- kontakt med asfalt, klæber og andre stoffer og materialer. Forbrændinger Ved at bruge LANGE BUSKER som arbejdstøj undgår I også kontakt med den varme asfalt. Hvis I alligevel bliver forbrændt, skal I følge førstehjælpsreglerne: 1. Køl straks med VAND. Hold det forbrændte område nede i en spand vand eller hæld vand over hele tiden 2. Bliv ved med at køle med vand - også under evt. transport eller ventetid. Bliv ved med at køle indtil smerterne er væk. Det kan tage flere timer 3. Lad asfalt og tøj sidde på det forbrændte sted. Lad lægen afgøre, om det skal fjernes. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 23

24 Velfærdsforanstaltninger Velfærdsforanstaltninger Ansatte, som arbejder med asfaltmaterialer, skal enten have velfærdsforanstaltninger efter reglerne i bekendtgørelsen om skiftende arbejdssteders indretning eller efter reglerne i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. Arbejde med asfaltmaterialer omfattet af bilag IV i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer vil normalt blive betragtet som stærkt tilsmudsende arbejde og som arbejde, hvor det af hensyn til sikkerhed og sundhed er vigtigt at få fjernet asfaltmaterialet fra huden. Dette indebærer bl.a., at den ansatte i forbindelse med spisepauser og toiletbesøg skal have mulighed at vaske hænder og bruge egnet rensemiddel samt, at der skal være stillet brusebad til rådighed, og at gangtøj og arbejdstøj skal opbevares adskilt. Velfærdsfaciliteterne skal findes eller etableres i: egnede lokaler, der er til rådighed under arbejdet på arbejdsstedet eller i umiddelbar nærhed af dette, eller skurvogne eller andre flytbare enheder. Hvis der er mere end 4 personer om benyttelsen, skal indretningen opfylde kravene i bekendtgørelsen om indretning af skurvogne o.l., eller et af arbejdsgiveren etableret samlingssted, udgangssted eller lignende. Den ansatte vil normalt ikke kunne henvises til at benytte velfærdsfaciliteterne i egen bolig, ligesom den ansatte normalt ikke vil kunne henvises til velfærdsfaciliteter på offentlige rastepladser, cafeterier o.l. steder, hvor der er andre end arbejdsgiverens ansatte, der benytter sig af de samme faciliteter. Førerkabinen vil ikke kunne accepteres som egnet velfærdsfacilitet, medmindre arbejdet ikke er tilsmudsende eller ikke medfører hudkontakt med asfaltmaterialer. Hvis fx spisning og omklædning skal kunne foregå i førerkabinen, nødvendiggør det en særlig indretning af kabinen, så bl.a. de hygiejniske krav til indretningen af velfærdsfaciliteterne er overholdt. Normalt vil det betyde, at der adskilt fra den øvrige førerkabine skal være et særligt aflukke, indrettet til dette formål, som endvidere skal kunne opvarmes. 24 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

25 Bilag Bilag 1 Klasse 3 arbejdstøj I forbindelse med vejarbejde uden for de afmærkede områder eller ved andet arbejde på veje uden afmærkning eller fysisk adskillelse til den kørende trafik er der krav om brug af klasse 3 beklædning jf. DS/EN Dette gælder fx også på havneområder på steder med kørende trafik samt ved arbejde i tunneler, hvor man i forbindelse med arbejdet kommer udenfor de opsatte afspærringer, også selvom der kun forekommer arbejdskørsel. Chauffører der ikke forlader førerhuset under arbejdet er dog fritaget. Se også Arbejdstilsynets vejledning om reflekstøj. Klasse 3 arbejdstøj kan være: Vest (klasse 3) Jakke (klasse 3) Benklæder og vest Benklæder og jakke Kedeldragt På lukkede pladser samt ved eksempelvis tilsyn med vejarbejde kan man nøjes med klasse 2 Klasse 2 arbejdstøj kan være: Vest (klasse 2) Jakke Overalls Er man i tvivl, tilrådes det at anvende klasse 3 eller 2 stk. klasse 2 beklædning. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 25

26 Bilag Bilag 2 Oversigt over relevante bekendtgørelser. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde Bekendtgørelse om Arbejde med stoffer og materialer Bekendtgørelse om bygherres pligter Bekendtgørelse om rådgivendes pligter 26 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

27 Noter NOTER Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 27

28 VIL DU VIDE MERE? På kan du finde masser af information om arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen og tilmelde dig nyhedsbrev. BAR for Bygge & Anlæg står også bag følgende hjemmesider: - om gode tekniske hjælpemidler - et forum om arbejdsmiljø - om arbejdsmiljøet i byggeprocessens forskellige faser film og undervisningsmateriale om arbejdsmiljø - om ulykkesforebyggelse og sikkerhedskultur - håndbog om arbejdsmiljø på dansk, polsk, engelsk og tysk - om kemi, stoffer og materialer - om samarbejde og trivsel Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Bymestervej 5, 2. sal 2400 København NV Tel: Fax: [email protected] ISBN: Varenummer: